Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 82
Offentligt
Translatørforeningen
Translatørforeningens kommentar til behovet for kvalificeret oversættelse og tolkning
Den 1. april 2019 trådte en ny tolkeordning på retsområdet i kraft, hvorunder en privat virksomhed leverer
fremmedsprogstolkning og -oversættelse til alle institutioner under Justitsministeriet og Udlændinge- og
Integrationsministeriet. Den private virksomhed har fra første færd haft store vanskeligheder med at levere
tolke med de nødvendige kvalifikationer, og mange har med rette spurgt, hvorfor det er gået så galt.
Udvanding af sproguddannelser
Igennem flere år er sproguddannelserne med specialisering inden for oversættelse og tolkning på
universiteterne og handelshøjskolerne blevet udvandet og beskåret, og i dag er alle sproguddannelser på
Copenhagen Business School (CBS) lukket, mens der på Aarhus Universitet kun udbydes fagsprogs- og
tolkeuddannelse i engelsk, tysk, fransk og spansk.
Indtil 2016 kunne personer, der havde bestået en kandidateksamen (cand.ling.merc. eller cand.interpret.)
fra Aarhus Universitet eller CBS eller den særlige translatøreksamen, opnå den beskyttede titel af
statsautoriseret translatør og tolk. Den 26. maj 2015 vedtog Folketinget at ophæve lov om translatører og
tolke med virkning fra 1. januar 2016. Dermed forsvandt muligheden for at opnå statsautorisation som
tra slatør og tolk. Sa tidigt forsva dt begrebet ”tra slatør og tolk” so e beskyttet titel, og det betyder,
at alle
–
uanset uddannelse og kvalifikationer
–
kan kalde sig translatør og tolk og fungere som sådan.
Ikke al tolkning er kompetent tolkning
Ud over retsområdet, hvor tolke bl.a. medvirker i retssager, ved afhøringer, telefonaflytninger mv. hos
politiet og i asylsager, anvendes der også tolke på sundhedsområdet ved lægebesøg og
hospitalsundersøgelser og på socialområdet, hvor tolke f.eks. medvirker ved samtaler i kommuner, hos
statsforvaltninger og på jobcentre. Den kommunikation, der foregår i ovennævnte situationer, skal tolkes
på en måde, så den tiltalte, patienten eller borgeren forstår, hvad der bliver sagt, nøjagtig som hvis han
eller hun talte og forstod dansk. Det betyder, at der skal tolkes korrekt, præcist, nuanceret, loyalt og
neutralt, og at der samtidig skal anvendes den påkrævede fagterminologi på både dansk og
fremmedsproget.
Kompetent tolkning kræver naturligvis, at tolken taler både dansk og fremmedsproget på et meget højt
niveau. Det kræver tid og hårdt arbejde at tilegne sig sproglige kompetencer, der gør en person i stand til at
oversætte præcist og loyalt mellem to sprog uden mulighed for at slå ord og begreber op eller google
betydninger. Det kræver desuden en detaljeret indsigt i de områder, tolkningen vedrører, og viden om de
myndigheder og instanser, der tolkes for. Man bliver ikke automatisk en dygtig oversætter eller tolk, blot
fordi man taler to sprog
–
ligesom man heller ikke uden videre bliver professionel fodboldspiller, bare fordi
man har to fødder og kan sparke til en bold.
Mangeårigt strukturelt problem
Translatørforeningen er ikke overrasket over de seneste måneders strukturelle problemer.
Translatørforeningen har kendt til problemet med mangelfuld tolkning i årevis og udgav i 2015 en
rapport,
der kortlagde tolkesituationen inden for alle områder af den offentlige sektor.
Problemerne er opstået for mange år siden og vokser sig kun større, fordi der i Danmark kun findes en lille
gruppe uddannede oversættere og tolke, og fordi det i dag reelt ikke er muligt at uddanne sig til oversætter
Hauser Plads 20, 3. sal • 1127 København K • Tlf. +45 33 11 84 14
• www.translatorforeningen.dk