Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 79
Offentligt
2073248_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om forkert gennemførelse af udsendelsesdirektivet
Udlændinge- og Integrationsministeriet er blevet opmærksom på, at der
i for-
bindelse med en ændring af udlændingeloven i 2018
er sket en utilstrækkelig
gennemførelse af direktiv 2008/115/EF om fælles standarder og procedurer i
medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere
med ulovligt op-
hold (udsendelsesdirektivet). Direktivet blev oprindeligt gennemført i dansk ret
ved lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring af udlændingeloven.
Den utilstrækkelige gennemførelse blev fastslået af EU-Domstolen i juli 2017 i
sagen C-225/16, Ouhrami mod Nederlandene. Dommen fastslog, at et indrejse-
forbud i visse sager i medfør af udsendelsesdirektivet skulle beregnes fra tids-
punktet for udrejsen, og dermed i visse tilfælde fra et tidligere tidspunkt, end
hvad der gjorde sig gældende efter dagældende ret. På baggrund af dommen
skete der ved lov nr. 318 af 25. april 2018 en ændring af udlændingelovens § 32,
stk. 1, således at et indrejseforbud skulle beregnes fra tidspunktet for udrejsen
eller udsendelsen.
I forbindelse med ændringen blev der imidlertid ved en fejl ikke taget højde for, at
virkningen af et indrejseforbud ifølge udsendelsesdirektivet som fortolket af EU-
Domstolen skulle beregnes fra tidspunktet for udrejsen fra
medlemsstaternes
område
og ikke blot fra udrejsen fra den enkelte medlemsstat. Det kan betyde, at
et indrejseforbud i visse sager kan være blevet tillagt virkning allerede på tids-
punktet for udrejsen af Danmark.
På grund af Danmarks retsforbehold traf man ved gennemførelsen af udsendel-
sesdirektivet i dansk ret i 2011 beslutning om, at direktivet ikke skulle finde an-
vendelse på tilfælde, hvor udvisningen og det efterfølgende indrejseforbud er en
følge af kriminalitet. Det betyder, at problemstillingen alene vedrører visse admi-
nistrativt meddelte indrejseforbud.
Justitsministeriet har over for Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyst, at
Justitsministeriet har iværksat afklaring af, om fejlen i den danske gennemførelse
af direktivet har haft betydning i straffesager mv., som er håndteret af politiet
eller anklagemyndigheden, vedrørende tredjelandsstatsborgere, der er meddelt
de nævnte administrative indrejseforbud. Det skyldes, at der kan være sket dom-
6. september 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 12505
1003613
Side
1/2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 79: Orientering om forkert gennemførelse af udsendelsesdirektivet
fældelse mv. i sager, hvor det administrativt meddelte indrejseforbud ifølge ud-
sendelsesdirektivet som fortolket af EU-Domstolen ikke skulle have haft virkning,
fordi den pågældende tredjelandsstatsborger ikke har forladt medlemsstaternes
område, men alene Danmark, og herefter på ny er rejst ind i Danmark fra en an-
den medlemsstat. Der har således som en konsekvens af EU-Domstolens fortolk-
ning af udsendelsesdirektivet ikke siden udsendelsesdirektivets gennemførelse i
dansk ret i 2011 kunnet pålægges straf i sådanne situationer.
Justitsministeriet har således anmodet Rigsadvokaten og Rigspolitiet om at rette
en øjeblikkelig og særlig opmærksomhed på sager om overtrædelse af et admini-
strativt meddelt indrejseforbud til statsborgere fra tredjelande, således at der ved
behandlingen af disse sager tages højde for EU-retten. Justitsministeriet har end-
videre anmodet myndighederne om hurtigst muligt at undersøge, om problemstil-
lingen giver grundlag for at reagere i relation til tidligere sager om sådanne admi-
nistrativt fastsatte indrejseforbud.
Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at indrejseforbud i en række tilfælde alle-
rede i dag først registreres i de relevante systemer ved udrejse eller udsendelse
fra medlemsstaternes område. Rigspolitiet har imidlertid også oplyst, at der er
tilfælde, hvor administrativt meddelte indrejseforbud registreres i forbindelse
med, at udlændingen udrejser eller udsendes til en anden medlemsstat i medfør
af Dublin-forordningen eller aftalen mellem Danmark og Tyskland om udbringelse
af personer fra Danmark til Tyskland og fra Tyskland til Danmark (grænseløber-
overenskomsten). I disse tilfælde vil der være en risiko for, at den pågældende
udlænding er genindrejst i Danmark og straffet for overtrædelse af et indrejsefor-
bud, selv om den pågældende ikke har været uden for medlemsstaternes område,
og indrejseforbuddet dermed ikke burde have haft virkning.
Jeg kan samtidigt til orientering oplyse, at jeg i den kommende folketingssamling
vil fremsætte forslag til ændring af udlændingeloven, der har til hensigt at udbed-
re fejlen, således at et indrejseforbud i fremtiden først får virkning, fra tidspunktet
hvor udlændingen forlader
medlemsstaternes område.
Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet vil vende tilbage over
for udvalget, når afdækningen af fejlen og de afledte konsekvenser er tilende-
bragt.
Jeg har samtidig orienteret Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
/
Rebekka Schjellerup
Side
2/2