REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 72: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (Hvidvasksekretariatets funktion og opgavevaretagelse), fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 72
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. september 2019

Strafferetskontoret

Malene Lynggaard

2019-731-0047

1118087

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-

vask og finansiering af terrorisme

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger

mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terro-

risme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2012/648/EU og om op-

hævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens

direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, og dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv

2015/849/EU om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system

til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv

2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43. I loven er der medta-

get visse bestemmelser fra Rådets forordning 2001/1338/EF af 28. juni 2001 om fastlæg-

gelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri,

EF-Tidende 2001, nr. L 181, side 6, Rådets forordning 2001/1339/EF af 28. juni 2001 om

udvidelse af virkningerne af forordning 2001/1338/EF om fastlæggelse af de foranstaltnin-

ger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte

de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta, EF-Tidende 2001, nr. L

181, side 11, Kommissionens forordning 2010/1031/EU af 12. november 2010 om det tids-

mæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner

og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissio-

ner i Fællesskabet, EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved penge-

overførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006, EU Tidende

2015, nr. L 141, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddel-

bart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende

begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Dan-

mark.«

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 72: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (Hvidvasksekretariatets funktion og opgavevaretagelse), fra justitsministeren

(Hvidvasksekretariatets funktion og opgavevaretagelse)

§1

I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af ter-

rorisme, jf. lov nr. 651 af 8. juni 2017, som ændret ved lov nr. 1547 af 19.

december 2017, lov nr. 706 af 8. juni 2018, lov nr. 1535 af 18. februar 2018

og lov nr. 553 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 8, stk. 3, § 26, stk. 1-4,

6, § 28, § 29, stk. 1,

der bliver stk. 5,

§ 30,

stk. 3, § 30 b, § 46 a, stk. 7 og 8,

§ 74, stk. 1,

ændres ”Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk og International Kriminalitet” til: ”Hvidvasksekretaria-

tet”.

Efter § 26 indsættes:

§ 26 a

”Sekretariatet for Advokatsamfundet offentliggør årligt en rap-

port, der skal indeholde oplysninger om følgende:

1) Antallet af modtagne indberetninger vedrørende mulige overtrædel-

ser af denne lov.

2) Antallet af modtagne underretninger efter § 26, stk. 2, og antallet af

underretninger, som sekretariatet for Advokatsamfundet har sendt til

Hvidvasksekretariatet.

3) Antallet og indholdet af foranstaltninger truffet af Advokatrådet efter

§ 64, stk. 2, med henblik på at overvåge, at virksomheder og perso-

ner omfattet af loven overholder deres forpligtelser i medfør af kapi-

tel 2 om risikovurdering og risikostyring, kapitel 3 om kundekend-

skabsprocedurer og kapitel 5 om undersøgelses-, noterings-, under-

retnings-, oplysnings og opbevaringspligt.”

§ 29

affattes således:

”§

29.

Den danske finansielle efterretningsenhed (FIU) er Hvidvaskse-

kretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-

minalitet (SØIK). Hvidvasksekretariatet er operationelt uafhængig og selv-

stændigt virkende, hvorved forstås, at sekretariatet har kompetence og ka-

pacitet til at udføre sine opgaver frit og kan selvstændigt træffe beslutninger

om at analysere, anmode om og formidle specifikke oplysninger som be-

skrevet i stk. 2.

Stk. 2.

Hvidvasksekretariatet har som central national enhed til opgave

1) at modtage og analysere underretninger om mistænkelige transaktio-

ner og andre oplysninger af relevans for hvidvask af penge, tilknyt-

tede underliggende forbrydelser eller finansiering af terrorisme og

2) at formidle resultaterne af sin analyse og alle yderligere relevante op-

lysninger til kompetente myndigheder m.v. ved mistanke om hvid-

vask af penge, tilknyttede underliggende forbrydelser eller finansie-

ring af terrorisme.

Stk. 3.

Hvidvasksekretariatet har endvidere ansvaret for i samarbejde

med andre myndigheder at udarbejde og opdatere den nationale risikovur-

dering på hvidvaskområdet med henblik på at identificere, vurdere, forstå

og begrænse de aktuelle risici for hvidvask af penge.

Stk. 4.

Hvidvasksekretariatet kan fra personer og virksomheder omfattet

af denne lov kræve enhver oplysning, der må antages at være nødvendig for

varetagelsen af sekretariatets opgaver som beskrevet i stk. 2, medmindre

personen eller virksomheden er undtaget fra underretningspligt efter § 27,

stk. 1-3. Efter anmodning fra Hvidvasksekretariatet skal de af loven omfat-

tede virksomheder og personer omgående give sekretariatet alle nødvendige

oplysninger. Bestemmelsen i § 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse i

forhold til måden, hvorpå medlemmer af Advokatsamfundet kan efter-

komme oplysningspligten.

Stk. 5.

Hvidvasksekretariatet kan, hvis efterforskningsmæssige hensyn

m.v. ikke taler herimod, give den underrettende virksomhed, person eller

myndighed, der i medfør af § 26, stk. 1, og § 28 har indgivet en underret-

ning, meddelelse om status i sagen, herunder om der er rejst sigtelse, om der

foreligger endelig afgørelse, eller om sagen er henlagt.

Stk. 6.

Modtagne meddelelser som nævnt i stk. 5 må ikke videregives til

uvedkommende.”

Efter

§ 29

indsættes:

”§

29 a.

Hvidvasksekretariatet kan i forbindelse med videregivelse af op-

lysninger til en anden EU-medlemsstats FIU fastsætte begrænsninger og be-

tingelser for anvendelsen af de pågældende oplysninger. Hvidvasksekreta-

riatet skal tilsvarende overholde sådanne begrænsninger og betingelser, der

måtte være fastsat for så vidt angår oplysninger, som Hvidvasksekretariatet

modtager fra en anden EU-medlemsstats FIU.

Stk. 2.

Hvidvasksekretariatet må kun anvende oplysninger, som sekreta-

riatet modtager fra en anden EU-medlemsstats FIU til de formål, hvortil op-

lysningerne er indhentet eller er blevet udleveret. Hvidvasksekretariatets vi-

deregivelse af sådanne oplysninger til kompetente myndigheder mv. eller

anvendelse af sådanne oplysninger til andre formål, er betinget af, at den af-

givende EU-medlemsstats FIU på forhånd meddeler samtykke hertil.

Stk. 3.

Hvidvasksekretariatet skal omgående besvare og i videst mulig

omfang imødekomme en anmodning fra en anden EU-medlemsstats FIU om

tilladelse til at videregive oplysninger til kompetente myndigheder m.v.,

som den pågældende FIU har modtaget fra Hvidvasksekretariatet uanset ty-

pen af den tilknyttede underliggende forbrydelse. Hvidvasksekretariatet må

i den forbindelse ikke nægte at imødekomme en sådan anmodning, medmin-

dre formålet med videregivelsen vurderes at falde uden for Hvidvasksekre-

tariatets opgavevaretagelse som anført i § 29, stk. 2, eller der er bestemte

grunde til at antage, at videregivelsen vil kunne vanskeliggøre forebyggelse,

afsløring eller efterforskning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af

strafferetlige sanktioner, eller på anden måde ikke vil være i overensstem-

melse med grundlæggende principper i dansk ret.

Stk. 4.

Hvidvasksekretariatets eventuelle afslag på anmodninger efter stk.

3 skal begrundes.”

§ 78, stk. 1,

ændres

»§ 29, stk. 2«,

til

»§ 29, stk. 4 og 6«.

I § 80

indsættes som

stk. 5:

”Stk. 5.

Undlader en virksomhed eller en person at opfylde de pligter,

som påhviler dem i medfør af § 29, stk. 4, kan Hvidvasksekretariatet som

tvangsmiddel pålægge personen, virksomheden eller de for virksomheden

ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.”

§2

Loven træder i kraft [indsæt].

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Hvidvasksekretariatets funktion, uafhængighed og selv-

stændige virke samt opgavevaretagelse

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2

Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3.

Den foreslåede ordning

2.2.

Rapporteringsforpligtelse for selvregulerende organer ud-

peget til at modtage oplysninger omfattet af underret-

ningspligten i § 26, stk. 1.

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3.

Den foreslåede ordning

2.3.

Hvidvasksekretariatets beføjelse til at indhente oplysnin-

ger fra personer og virksomheder omfattet af loven

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3.

Den foreslåede ordning

2.4.

Sanktioner og tvangsforanstaltninger ved manglende op-

fyldelse af oplysningspligten i § 29, stk. 4

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3.

Den foreslåede ordning

2.5.

Hvidvasksekretariatets udveksling af oplysninger med an-

dre EU-medlemsstaters finansielle efterretningsenheder

2.5.1

Gældende ret

2.5.1.1.

Almindelige regler om Hvidvasksekretariatets

videregivelse af personoplysninger og fortrolige

oplysninger i øvrigt.

2.5.1.2.

Særlige bestemmelser om tavshedspligt i den fi-

nansielle lovgivning

2.5.1.3.

Nærmere om Hvidvasksekretariatets behandling

af oplysninger

2.5.1.4.

Nærmere om hvilke oplysninger, der behandles

2.5.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.5.3.

Den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om

forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til

hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens

direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv) er implementeret ved lov nr. 651

af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finan-

siering af terrorisme (hvidvaskloven).

Direktivet har til formål at forebygge anvendelse af Unionens finansielle sy-

stem til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og søger at sikre

sammenhæng mellem EU’s regler om bekæmpelse af hvidvask og finansie-

ring af terrorisme og globale standarder i internationale anbefalinger vedta-

get af Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF).

Den 30. maj 2018 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv (EU)

2018/843 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foran-

staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge

eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og

2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv).

5. hvidvaskdirektiv er et ændringsdirektiv, som har til formål at styrke den

allerede forebyggende ramme. Efter direktivets artikel 4, stk. 1, skal med-

lemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i

kraft senest den 10. januar 2020. Ved lov nr. 553 af 7. maj 2019 om ændring

af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af

terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed, er dele af 5.

hvidvaskdirektiv gennemført i dansk ret.

Dette lovforslag gennemfører de dele af 5. hvidvaskdirektiv, som vedrører

de finansieller efterretningsenheders opgavevaretagelse, kompetencer og

indbyrdes samarbejde.

Derudover har lovforslaget til formål at sikre en effektiv gennemførelse af

visse bestemmelser i 4. hvidvaskdirektiv og dermed skabe yderligere klar-

hed om de juridiske rammer for Hvidvasksekretariatets virksomhed.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Hvidvasksekretariatets funktion, operationelle uafhængighed og

selvstændige virke samt opgavevaretagelse

2.1.1. Gældende ret

I Danmark er Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet (SØIK) den centrale danske finansielle

efterretningsenhed (FIU). Hvidvasksekretariatet blev oprettet ved Justitsmi-

nisteriets cirkulæreskrivelse af 30. juni 1993 med henblik på at indsamle,

registrere, videregive, koordinere og bearbejde oplysninger vedrørende

hvidvask af udbytte fra strafbare forhold.

Hvidvaskloven indeholder endvidere en række bestemmelser, om Hvidva-

sksekretariatets virke, men sekretariatets funktion og opgavevaretagelse er

ikke herudover reguleret.

Organisatorisk hører Hvidvasksekretariatet under SØIK, men sekretariatet

er i forbindelse med sin opgavevaretagelse som FIU selvstændigt virkende.

Hvidvasksekretariatet er ledet af en Head of FIU og beskæftiger et antal po-

litiefterforskere, jurister, analytikere, administrativt personale og studenter.

Efter hvidvasklovens § 26, stk. 1, skal de personer og virksomheder, som er

omfattet af loven, omgående underrette SØIK, hvis virksomheden eller per-

sonen er vidende om, har mistanke om eller har rimelig grund til at formode,

at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til

hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det samme gælder ved mistanke,

der er opstået i forbindelse med en kundes forsøg på at foretage en transak-

tion eller en henvendelse fra en mulig kunde med ønske om gennemførelse

af en transaktion eller aktivitet.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at medlemmer af Advokatsamfundet i

tilfælde af mistanke som nævnt i stk. 1, kan underrette sekretariatet for Ad-

vokatsamfundet, der efter en vurdering af, om der er underretningspligt i

henhold til stk. 1, omgående og uredigeret skal videregive underretningen

til SØIK.

I § 27, stk. 1-3, er fastsat en række undtagelser fra underretningspligten, her-

under for advokater under visse nærmere omstændigheder. Der henvises i

øvrigt til det anførte under pkt. 2.3.1. nedenfor. Bestemmelserne gennemfø-

rer artikel 34, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv.

Såfremt en tilsynsmyndighed i henhold til hvidvaskloven eller skattemyn-

dighederne får kendskab til forhold, der giver grund til at tro, at disse kan

have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, som er omfat-

tet af underretningspligten i § 26, stk. 1, skal myndigheden efter hvidvask-

lovens § 28 ligeledes underrette SØIK herom.

Bestemmelserne om underretningspligt i § 26, stk. 1 og 2, og § 28, gennem-

fører henholdsvis artikel 33, stk. 1, 1. afsnit, litra a), artikel 34, stk. 1, og

artikel 36 i 4. hvidvaskdirektiv.

En hvidvaskunderretning er ikke en politianmeldelse af et muligt strafbart

forhold, men derimod oplysninger om f.eks. usædvanlige transaktionsmøn-

stre set i forhold til den pågældende kunde. Der er således tale om oplysnin-

ger vedrørende personer eller virksomheder, der ikke nødvendigvis i straf-

feretlig forstand kan kategoriseres som mistænkt, eller om hvem der ikke

nødvendigvis er grund til at antage, at de har begået eller vil begå en straf-

bar handling.

Hvidvasksekretariatet har i den forbindelse til opgave at modtage, analysere

og videreformidle underretninger om mulig hvidvask eller finansiering af

terrorisme fra de virksomheder, personer og myndigheder, der efter hvidva-

skloven er underretningspligtige. Herudover modtager og indhenter sekre-

tariatet efterretninger fra andre kilder, herunder danske myndigheder, poli-

tiets systemer, open source intelligence og samarbejdspartnere i udlandet.

Hvidvasksekretariatet anvender en risikobaseret tilgang i forbindelse med

behandlingen af underretninger med henblik på at yde en fokuseret og mål-

rettet indsats på området.

Hvidvasksekretariatet visiterer modtagne underretninger og kvalificerer un-

derretningerne, herunder ved anvendelse af operative- og strategiske analy-

ser, med henblik på vurdering af, om oplysningerne skal føre til udsendelse

af efterretning eller egentligt efterforskningsoplæg til politikredsene (herun-

der SØIK) i forhold til mistanke om hvidvask af udbytte fra strafbare hand-

linger, udsendelse af efterretning til Politiets Efterretningstjeneste (PET) i

forhold til mistanke om finansiering af terrorisme eller udsendelse af efter-

retning til skattemyndighederne, kommunerne eller andre myndigheder.

Videregivelse af oplysninger fra underretninger, som Hvidvasksekretariatet

har modtaget i medfør af hvidvasklovens § 26, stk. 1 og 2, eller § 28 kan ske

på sekretariatets eget initiativ eller på baggrund af en forudgående anmod-

ning fra en anden myndighed. Oplysninger fra modtagne underretninger,

som videregives til en politikreds (herunder SØIK) eller til andre myndig-

heder, anvendes som grundlag for at iværksætte strafferetlige efterforsknin-

ger eller indlede administrativ sagsbehandling, f.eks. på skatte- og afgifts-

området, og til at underbygge allerede iværksatte efterforskninger og verse-

rende administrative sager. Herudover anvendes oplysningerne i politiets ef-

terretnings- og analysearbejde bl.a. i forhold til kortlægning af specifikke

kriminalitetsmønstre og aktuelle tendenser mv.

Hvidvasksekretariatet deltager løbende i møder med de underretningspligti-

ges brancheorganisationer samt myndigheder, hvor sekretariatet giver mere

generel feedback og foretager relevant orientering inden for hvidvaskområ-

det. Hvidvasksekretariatet udarbejder desuden kvartalsrapporter til brug for

myndigheder og underretningspligtige, som indeholder oplysninger om ar-

bejdet i sekretariatet, herunder antallet af underretninger og eksempler på

konkrete sager, hvori underretninger er indgået.

Efter hvidvasklovens § 29, stk. 1, kan Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

og International Kriminalitet (SØIK) (Hvidvasksekretariatet), hvis efter-

forskningsmæssige hensyn mv. ikke taler imod, give den virksomhed, per-

son eller myndighed, der har foretaget en underretning, meddelelse om sta-

tus i sagen, herunder om der er rejst sigtelse, om der foreligger endelig af-

gørelse, eller om sagen er henlagt.

Herudover udarbejder og opdaterer Hvidvasksekretariatet med bidrag fra re-

levante myndigheder den nationale risikovurdering på hvidvaskområdet,

som bl.a. medvirker til at målrette de relevante virksomheders, personers og

myndigheders løbende arbejde med at identificere, vurdere og forstå risici-

ene for hvidvask med henblik på at opnå en effektiv indsats på området.

Det bemærkes, at Hvidvasksekretariatets opgavevaretagelse indebærer, at

sekretariatets virksomhed i et vist omfang sker inden for strafferetsplejen.

For så vidt angår Hvidvasksekretariatets samarbejde med andre EU-med-

lemsstaters finansielle efterretningsenheder henvises til pkt. 2.5 nedenfor.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 37 i 4. hvidvaskdirektiv, at alle

medlemsstater bør oprette operationelt uafhængige og autonome FIU’er, der

skal indsamle og analysere de oplysninger, de modtager, med henblik på at

påvise forbindelser mellem mistænkelige transaktioner og de underliggende

kriminelle aktiviteter for at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og fi-

nansiering af terrorisme. Det fremgår desuden, at alle mistænkelige transak-

tioner, herunder forsøg på transaktioner bør indberettes uanset transaktio-

nens beløbsstørrelse, og at indberettede oplysninger også bør kunne omfatte

tærskelbaserede oplysninger.

Direktivets artikel 32, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at oprette en FIU

for at forebygge, opdage og effektivt bekæmpe hvidvask af penge og finan-

siering af terrorisme.

Det følger af artikel 32, stk. 3, at FIU’en skal være operationelt uafhængig

og autonom, hvorved forstås, at enheden har kompetence og kapacitet til at

udføre sine opgaver frit og kan træffe autonome beslutninger om at analy-

sere, anmode om og formidle specifikke oplysninger.

Herudover er FIU’ens funktion og opgavevaretagelse beskrevet i bestem-

melsen. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at FIU’en, er den ansvarlige en-

hed i forhold til at modtage og analysere underretninger om mistænkelige

transaktioner og andre oplysninger af relevans for hvidvask af penge, til-

knyttede underliggende forbrydelser eller finansiering af terrorisme. Det

fremgår endvidere, at FIU’en er ansvarlig for at formidle resultaterne af sin

analyse og alle yderligere relevante oplysninger til de kompetente myndig-

heder, når der er begrundet mistanke om hvidvask af penge, tilknyttede un-

derliggende forbrydelser eller finansiering af terrorisme. FIU’en skal desu-

den kunne indhente yderligere oplysninger hos de forpligtede enheder.

Artikel 32, stk. 3, svarer i det væsentlige til Den Finansielle Aktionsgruppes

(FATF’s) anbefaling nr. 29 om de finansielle efterretningsenheder.

I øvrigt pålægger direktivets artikel 7, stk. 1, medlemsstaterne at træffe pas-

sende foranstaltninger til at identificere, vurdere, forstå og begrænse de ri-

sici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som påvirker dem,

samt alle databeskyttelsesproblematikker i denne forbindelse. Medlemssta-

terne skal sørge for, at denne risikovurdering holdes opdateret.

Efter bestemmelsens stk. 2, skal medlemsstaterne udpege en myndighed el-

ler oprette en mekanisme, som koordinerer medlemsstaternes respons på de

risici, der er omhandlet af stk. 1, og underrette Kommissionen, De centrale

europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne) og de øvrige medlemsstater om

denne myndigheds identitet eller forelægge en beskrivelse af mekanismen.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Hvidvasksekretariatet i dag er or-

ganiseret således og arbejdet i sekretariatet tilrettelagt på en måde, som i

praksis efterlever bestemmelserne i 4. hvidvaskdirektiv og i FATF’s anbe-

falinger.

Hvidvasksekretariatets virksomhed bør dog efter Erhvervsministeriets op-

fattelse i højere grad lovreguleres med henblik på at sikre effektiv gennem-

førelse af artikel 32, stk. 3, og artikel 7, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv og der-

med skabe klarhed om de retlige rammer for sekretariatets funktion, opera-

tionelle uafhængighed og selvstændige virke samt opgavevaretagelse.

Det bør i den forbindelse fremgå af hvidvaskloven, at det er en kerneopgave

for Hvidvasksekretariatet at modtage og analysere underretninger om

mistænkelige transaktioner og andre oplysninger af relevans for hvidvask af

penge, tilknyttede underliggende forbrydelser eller finansiering af terro-

risme.

Herudover bør det fremgå af hvidvaskloven, at det for Hvidvasksekretaria-

tet er en kerneopgave at formidle resultaterne af analyser og alle yderligere

relevante oplysninger til de kompetente myndigheder. Det kunne eksempel-

vis være politikredsene, andre EU-medlemsstaters finansielle efterretnings-

enheder, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og skattemyndighederne mv.

med henblik på at fremme myndighedernes kriminalitetsforebyggende, rets-

håndhævende og sikkerhedsfremmende arbejde.

Endelig bør det fremgå, at det er en væsentlig opgave for Hvidvasksekreta-

riatet i samarbejde med relevante myndigheder at udarbejde og opdatere den

nationale risikovurdering på hvidvaskområdet, som er et væsentligt funda-

ment for en risikobaseret tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af hvid-

vask af penge. Udarbejdelse af en national risikovurdering er således afgø-

rende i forhold til de relevante virksomherders, personers og myndigheders

muligheder for løbende at identificere, vurdere og ikke mindst forstå risici-

ene for hvidvask med henblik på at opnå en effektiv indsats på området.

Hertil kommer, at risikovurderingen i form og indhold også skal kunne

danne grundlag for konkrete beslutninger, herunder f.eks. kunne indgå i

overvejelser om iværksættelse af konkrete modforanstaltninger, herunder

f.eks. ny lovgivning, og i tilrettelæggelsen og prioriteringen af myndigheds-

indsatsen på området.

Det bemærkes, at der ikke hermed er tilsigtet en udtømmende opregning af

Hvidvasksekretariatets opgaver.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at bestemmelsen i lovens § 29 nyaf-

fattes, og at der i den forbindelse indsættes en bestemmelse i stk. 1, hvor det

udtrykkeligt fastslås, at den danske finansielle efterretningsenhed (FIU) er

Hvidvasksekretariatet, som organisatorisk hører under Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Det foreslås i den

forbindelse præciseret, at Hvidvasksekretariatet er operationelt uafhængig

og selvstændigt virkende, hvorved forstås, at sekretariatet har kompetence

og kapacitet til at udføre sine opgaver frit og selvstændigt kan træffe beslut-

ning om at analysere, anmode om og formidle specifikke oplysninger som

beskrevet i stk. 2 i den foreslåede bestemmelse. Dette svarer i det væsent-

lige til ordlyden af artikel 32, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv.

Direktivet præciserer ikke herudover, hvad der forstås ved, at FIU’en er

”operationelt uafhængig og autonom, hvorved forstås, at FIU’en har kom-

petence og kapacitet deres opgaver frit og kan træffe autonome beslutnin-

ger”. Det nærmere indhold af dette krav kan derfor give anledning til en vis

tvivl.

Det er dog vurderingen, at kravet ikke er til hinder for, at Hvidvasksekreta-

riatet er etableret som en del af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-

ternational Kriminalitet (SØIK), forudsat at sekretariatets kernefunktioner

er adskilt fra SØIK’s øvrige kernefunktioner. Der er i den forbindelse bl.a.

lagt vægt på, at det fremgår af den fortolkende note til FATF’s anbefaling

nr. 29, afsnit E, nr. 9, at FIU’en kan etableres som en del af en eksisterende

myndighed, og at FIU’en, når dette er tilfælde, bør være adskilt fra den an-

den myndigheds funktioner.

Der er derfor ikke med bestemmelsen tiltænkt ændringer af Hvidvasksekre-

tariatets eksisterende organisatoriske indplacering som en del af SØIK.

Det forudsættes i den forbindelse, at Hvidvasksekretariatet etablerer eller

opretholder sådanne sikkerhedssystemer og særligt tilpassede sikkerhedspo-

litikker, at det hermed effektivt sikres, at sekretariatets kerneopgaver holdes

adskilt fra det øvrige SØIK’s kerneopgaver.

Ved selvstændigt virkende forstås, at Hvidvasksekretariatet selvstændigt har

kompetence til at udføre sine kerneopgaver med at modtage, analysere og

videreformidle underretninger samt til at indgå aftaler og i øvrigt samar-

bejde med andre myndigheder, herunder andre medlemsstaters FIU’er, ved-

rørende udveksling af oplysninger mv.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en bestemmelse i stk. 2 vedrørende

Hvidvasksekretariatets opgavevaretagelse, således at det udtrykkeligt frem-

går, hvilke kerneopgaver sekretariatet varetager.

Det foreslås i den forbindelse præciseret, at Hvidvasksekretariatet som cen-

tral national enhed for det første har til opgave at modtage og analysere un-

derretninger om mistænkelige transaktioner og andre oplysninger af rele-

vans for hvidvask af penge, tilknyttede underliggende forbrydelser eller fi-

nansiering af terrorisme.

Det foreslås for det andet præciseret, at sekretariatet har til opgave at for-

midle resultaterne af sin analyse og alle yderligere relevante oplysninger til

de kompetente myndigheder ved mistanke om hvidvask af penge, tilknyt-

tede underliggende forbrydelser eller finansiering af terrorisme. Der stilles

ikke hermed krav om nærmere konkretisering af mistanken i forhold til nær-

mere angivne forbrydelser.

Herudover foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i stk. 3, hvoraf det

fremgår, at Hvidvasksekretariatet har ansvaret for i samarbejde med andre

myndigheder at udarbejde og løbende opdatere den nationale risikovurde-

ring på hvidvaskområdet.

Det nærmere indhold og anvendelse af den nationale risikovurdering fast-

sættes i administrative bestemmelser.

Der er med de foreslåede bestemmelser ikke tale om en udtømmende opreg-

ning af Hvidvasksekretariatets opgaver.

Som konsekvens af, at Hvidvasksekretariatets funktion, operationelle uaf-

hængighed og selvstændige virke samt opgavevaretagelse lovfæstes fore-

slås det endelig med lovforslagets § 1, nr. 1, at det i hvidvasklovens § 8, stk.

3, § 26, stk. 1-4, og 6, § 28, § 29, stk. 1, der bliver til stk. 5, § 30, stk. 3, §

30 b, § 46 a, stk. 7 og 8, og § 74, stk. 1, præciseres, at Hvidvasksekretaria-

tet i Danmark er den finansielle efterretningsenhed (FIU) i henhold til hvid-

vaskloven.

2.2. Rapporteringsforpligtelse for selvregulerende organer udpeget til

at modtage oplysninger omfattet af underretningspligten i § 26, stk. 1

2.2.1. Gældende ret

Som anført under pkt. 2.1.1 ovenfor fremgår det af hvidvasklovens § 26, stk.

2, at medlemmer af Advokatsamfundet i tilfælde af mistanke som nævnt i

stk. 1 kan underrette sekretariatet for Advokatsamfundet, der efter en vur-

dering af, om der er underretningspligt i henhold til stk. 1, omgående og ure-

digeret skal videregive underretningen til SØIK.

Lovens § 27, stk. 1-3, fastsætter i den forbindelse en række undtagelser fra

underretningspligten. Efter bestemmelsens stk. 1 er advokater undtaget fra

underretningspligten for så vidt angår oplysninger, som disse modtager fra

eller indhenter om en klient i forbindelse med, at advokaten fastslår den på-

gældende klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under

eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller

undgå et sagsanlæg. Dette gælder også sager, der føres i Landsskatteretten,

og sager ved en voldgiftsret. Undtagelserne gælder, uanset hvornår oplys-

ningerne modtages. Bestemmelsens stk. 2 og 3 fastsætter lignende undtagel-

ser fra underretningspligten for revisorer og for personer og virksomheder,

som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 14-17. Det fremgår af bestemmelsens stk. 4,

at disse undtagelser ikke finder anvendelse, hvis virksomheden eller perso-

nen ved eller burde vide, at klienten søger bistand med henblik på hvidvask

eller finansiering af terrorisme.

Bestemmelserne i § 26, stk. 2, og § 27, stk. 1-3, gennemfører henholdsvis

artikel 34, stk. 1 og 2, i 4. hvidvaskdirektiv.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Med artikel 1, nr. 22, i 5. hvidvaskdirektiv tilføjes et stykke 3 til artikel 34.

Det fremgår i den forbindelse, at selvregulerende organer, som er udpeget

af medlemsstaterne, årligt skal offentliggøre en rapport med oplysninger om

a) foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 58, 59 og 60 (om sank-

tioner) b) antallet af modtagne indberetninger om overtrædelser som om-

handlet i artikel 61 (overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennem-

fører direktivet), hvis det er relevant, c) antallet af rapporter, der blev mod-

taget af det selvregulerende organ, som omhandlet i stk. 1, og antallet af rap-

porter, som det selvregulerende organ har fremsendt til FIU’en, hvor det er

relevant og d) hvor det er nødvendigt, antal og beskrivelse af foranstaltnin-

ger, der er gennemført i medfør af artikel 47 og 48 med henblik på at over-

våge, at de forpligtede enheder overholder deres forpligtelser i henhold til i)

artikel 10-24 (kundekendskabskrav), ii) artikel 33, 34 og 35 (indberetning

af mistænkelige transaktioner), iii) artikel 40 (opbevaring af registreringer)

og iv) artikel 45 og 46 (interne kontroller).

Med henblik på at gennemføre artikel 1, nr. 22, i 5. hvidvaskdirektiv og sam-

tidig styrke oplysningsgrundlaget for den nationale risikovurdering foreslås

det, at der indsættes en bestemmelse i hvidvaskloven, som pålægger sekre-

tariatet for Advokatsamfundet en årlig rapporteringsforpligtelse.

2.2.3. Den foreslåede ordning.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at der efter § 26 indsættes en ny

bestemmelse i § 26 a, som pålægger sekretariatet for Advokatsamfundet år-

ligt at udarbejde og offentliggøre en rapport, der skal indeholde oplysninger

om følgende:

1) Antallet af modtagne indberetninger vedrørende mulige overtrædel-

ser af reglerne i denne lov.

2) Antallet af modtagne underretninger efter hvidvasklovens § 26, stk.

2, og antallet af underretninger, som sekretariatet for Advokatsam-

fundet har sendt til Hvidvasksekretariatet.

3) Antallet og en nærmere beskrivelse af eventuelle foranstaltninger

truffet af Advokatrådet efter hvidvasklovens § 64, stk. 2, med hen-

blik på at overvåge, at virksomheder og personer omfattet af loven

overholder deres forpligtelser i medfør af kapitel 2 om risikovurde-

ring og risikostyring, kapitel 3 om kundekendskabsprocedurer og

kapitel 5 om undersøgelses-, noterings-, underretnings-, oplys-

nings-, og opbevaringspligt.

Det bemærkes, at eftersom Advokatrådet ikke har mulighed for at fastsætte

administrative sanktioner mv., er forpligtelsen i direktivbestemmelsens litra

a) ikke omfattet af den foreslåede lovbestemmelse.

For så vidt angår indberetninger, som beskrevet i den foreslåede bestem-

melse i § 26 a, nr. 1, bemærkes, at Advokatsamfundet kan modtage oplys-

ninger om mulige overtrædelser af hvidvaskloven ad flere kanaler, herun-

der via whistleblowerordning, e-mail og telefon.

2.3. Hvidvasksekretariatets beføjelse til at indhente oplysninger fra per-

soner og virksomheder omfattet af loven

2.3.1. Gældende ret

I tilfælde, hvor Hvidvasksekretariatet i forbindelse med behandlingen af un-

derretninger modtaget i medfør af hvidvasklovens § 26, stk. 1 og 2, eller §

28 måtte have behov for yderligere oplysninger fra de underretningspligtige

virksomheder eller personer, har Hvidvasksekretariatet mulighed for, inden

for rammerne af databeskyttelseslovgivningen og de almindelige forvalt-

ningsretlige regler, at anmode de relevante personer eller virksomheder

herom.

Endvidere giver reglerne i retsplejeloven om edition mulighed for, at virk-

somheder eller personer, der ikke er mistænkt, under visse betingelser kan

gives pålæg om at forevise eller udlevere oplysninger, hvis der er grund til

at antage, at oplysningen f.eks. kan tjene som bevis i en straffesag. Det er

en betingelse for at give pålæg om edition, at det sker som led i efterforsk-

ningen af en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale eller en

krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning.

Afgørelse om editionspålæg træffes som udgangspunkt af retten ved ken-

delse efter begæring fra politiet, jf. retsplejelovens § 806, stk. 1 og 2.

Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afven-

tes, kan politiet efter retsplejelovens § 806, stk. 4, træffe beslutning om be-

slaglæggelse og om edition. Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter sig

mod, anmodning herom, skal politiet snarest muligt og senest inden 24 ti-

mer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan

godkendes, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Efter retsplejelovens § 806, stk. 3, kan retten efter politiets begæring i en

kendelse om edition bestemme, at politiet fra virksomheder og personer, der

er omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af

udbytte og finansiering af terrorisme, kan indhente oplysninger, som de på-

gældende har rådighed over, om transaktioner på en konto, hvortil der er

overført midler ved en transaktion, som er omfattet af kendelsen om edition,

eller ved en transaktion, der udspringer af en transaktion, som er omfattet af

kendelsen om edition. I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvilket

indhentelse af oplysninger kan ske. Dette tidsrum skal være så kort som mu-

ligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan forlænges, men højst med

4 uger ad gangen. Forlængelsen sker ved kendelse. Politiet skal snarest mu-

ligt efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket indhentelse af oplysnin-

ger kan ske, underrette retten om de transaktioner, som politiet har indhen-

tet oplysninger om. Underretningen skal indeholde en angivelse af de be-

stemte grunde, der er til at antage, at transaktionerne udspringer af en

transaktion, som er omfattet af kendelsen om edition.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Med artikel 1, nr. 18, i 5. hvidvaskdirektiv tilføjes et stykke 9 til artikel 32,

hvorefter hver FIU med forbehold for artikel 34, stk. 2 (om undtagelser fra

underretningspligten for advokater, revisorer mv.), og inden for rammerne

af sine opgaver skal kunne anmode om, indhente og anvende oplysningerne

fra enhver forpligtet enhed med henblik på at forebygge, opdage og effek-

tivt bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, selv hvis der

ikke er foretaget en forudgående underretning i henhold til artikel 33, stk. 1,

litra a), eller artikel 34, stk. 1.

Herudover nyaffattes artikel 33, stk. 1, litra b, med artikel 1, nr. 21, i 5. hvid-

vaskdirektiv. Det følger af bestemmelsen, at medlemsstaterne skal pålægge

de forpligtede enheder, og hvor det er relevant deres ledelse og ansatte, at

samarbejde fuldt ud ved omgående efter anmodning fra FIU’en direkte at

give denne alle nødvendige oplysninger.

Endelig følger det af artikel 53, stk. 2, 2 pkt., som ændret ved artikel 1, nr.

33, i 5. hvidvaskdirektiv, at navnlig når en FIU søger at indhente yderligere

oplysninger hos en forpligtet enhed i en anden medlemsstat, der opererer på

dens område, skal anmodningen rettes til FIU’en i den medlemsstat, på hvis

område den forpligtede enhed er etableret. Den pågældende FIU indhenter

oplysninger i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1, og svarer hurtigt.

Det fremgår i den forbindelse af præambelbetragtning nr. 17 i 5. hvidvask-

direktiv, at medlemsstaternes FIU’er bør kunne indhente alle nødvendige

oplysninger af relevans for deres opgaver fra alle forpligtede enheder, og at

en uhindret adgang til oplysninger er afgørende for at sikre, at penge-

strømme kan spores behørigt, og at ulovlige netværk og strømme opdages

på et tidligt stadium. Det fremgår endvidere, at FIU’ernes behov for at ind-

hente yderligere oplysninger fra forpligtede enheder på grundlag af en mi-

stanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme dels kan være

udløst af en forudgående underretning til FIU’en af en mistænkelig transak-

tion, dels kan udløses af andre mekanismer, f.eks. FIU’ens egen undersø-

gelse, efterretninger fra kompetente myndigheder eller oplysninger fra en

anden FIU. Det anføres på den baggrund, at FIU’erne derfor som led i de-

res opgaver bør kunne indhente oplysninger fra enhver forpligtet enhed,

også uden en forudgående underretning. Dette omfatter ikke vilkårlige op-

lysningsanmodninger til de forpligtede enheder inden for rammerne af

FIU’ens analyse, men kun anmodninger om oplysninger baseret på tilstræk-

keligt veldefinerede betingelser.

Ændringerne i 5. hvidvaskdirektiv, indebærer, at FIU’en skal kunne anmode

de af loven omfattede virksomheder og personer om at udlevere alle oplys-

ninger, som er nødvendige for FIU’ens varetagelse af sine opgaver, og at de

pågældende virksomheder og personer er forpligtet til at efterkomme så-

danne anmodninger, uanset om der er indgivet en underretning.

Oplysningspligten har til formål at styrke FIU’ens indsamling af de oplys-

ninger, der er nødvendige for varetagelsen af FIU’ens kerneopgaver, herun-

der arbejdet med at vurdere underretninger af mistænkelige transaktioner

mere effektivt og identificere aktuelle risici for hvidvask af penge og finan-

siering af terrorisme.

Med henblik på at gennemføre artikel 1, nr. 18, og artikel 1, nr. 21, i 5. hvid-

vaskdirektiv og samtidig styrke Hvidvasksekretariatets oplysningsgrundlag

for dermed at fremme en mere effektiv opgavevaretagelse, foreslås det at

indsætte en bestemmelse i hvidvaskloven, som pålægger de omfattede virk-

somheder og personer en oplysningsforpligtelse på baggrund af en forudgå-

ende anmodning herom fra sekretariatet.

Direktivet indeholder ikke nærmere regler om, under hvilke betingelser

Hvidvasksekretariatet kan fremsætte anmodning om oplysninger, herunder

f.eks. om der i den forbindelse kan fastsættes krav om indhentelse af en for-

udgående retskendelse.

Som anført i den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, er Hvidvasksekre-

tariatet en finansiel efterretningsenhed, og sekretariatets kerneopgaver er

som anført i bestemmelsens stk. 2 at indsamle, analysere og videreformidle

oplysninger som led i indsatsen med at forebygge og bekæmpe hvidvask af

penge, tilknyttede underliggende forbrydelser eller finansiering af terro-

risme.

I den forbindelse er det efter Erhvervsministeriets opfattelse af væsentlig be-

tydning, at Hvidvasksekretariatets indsamling af oplysninger fra de af loven

omfattede virksomheder og personer fremadrettet vil kunne ske så smidigt

og hurtigt som muligt, således at Hvidvasksekretariatet får mulighed for om-

gående at kunne reagere på identificerede risici, herunder som led i det gen-

sidige samarbejde med andre FIU’er, og dermed varetage sine opgaver så

effektivt og betryggende som muligt.

Det bemærkes herudover, at den oplysningspligt, som påhviler virksomhe-

der og personer over for de finansielle tilsynsmyndigheder efter hvidvask-

lovens § 49, stk. 1, § 59, stk. 1, og § 65, stk. 2, heller ikke er betinget af en

retskendelse.

På den baggrund er det Erhvervsministeriets vurdering, at Hvidvasksekreta-

riatets adgang til oplysninger fra de af loven omfattede virksomheder og

personer ikke bør betinges af yderligere krav end dem, der – for så vidt an-

går oplysninger om personer – allerede følger af lov om retshåndhævende

myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven),

hvorefter relevante personoplysninger bl.a. kan indsamles, hvis det er nød-

vendigt for, at den pågældende myndighed kan udføre sine opgaver. For så

vidt angår indsamlingen af fortrolige oplysninger i øvrigt følger det endvi-

dere af forvaltningslovens § 32, at den der virker inden for den offentlige

forvaltning ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betyd-

ning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Erhvervsministeriet finder således ikke anledning til at fastsætte krav om

forudgående retskendelse som betingelse for, at Hvidvasksekretariatet kan

indhente oplysninger fra virksomheder og personer omfattet af loven.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at der i forbindelse med den fore-

slåede nyaffattelse af hvidvasklovens § 29 indsættes en bestemmelse i stk.

4, hvori det bestemmes, at Hvidvasksekretariatet fra personer og virksom-

heder omfattet af denne lov kan kræve enhver oplysning, der må antages at

være nødvendig for varetagelsen af sekretariatets opgaver, som beskrevet i

bestemmelsens stk. 2, medmindre personen eller virksomheden er undtaget

fra underretningspligt efter § 27, stk. 1-3.

Det foreslås endvidere, at det i bestemmelsen pålægges de af loven omfat-

tede virksomheder og personer efter anmodning fra Hvidvasksekretariatet

omgående at give sekretariatet alle nødvendige oplysninger.

Endelig foreslås det, at bestemmelsen i § 26, stk. 2, tilsvarende skal finde

anvendelse i forhold til måden, hvorpå medlemmer af Advokatsamfundet

kan efterkomme oplysningspligten. Bestemmelsen indebærer, at medlem-

mer af Advokatsamfundet kan vælge i stedet at give oplysningerne til sekre-

tariatet for Advokatsamfundet, som efter en vurdering af, om der er oplys-

ningspligt i henhold til stk. 4, omgående og uredigeret skal videregive de

udbedte oplysninger til Hvidvasksekretariatet.

Efter den foreslåede bestemmelse tilkommer det Hvidvasksekretariatet at

foretage en vurdering af, om betingelserne for videregivelse er opfyldt. Be-

stemmelsen indebærer således en umiddelbar forpligtelse for de af loven

omfattede personer og virksomheder til efter anmodning fra Hvidvasksekre-

tariatet omgående at give sekretariatet alle nødvendige oplysninger.

Det forudsættes dog, at Hvidvasksekretariatet i forbindelse med anmodnin-

gen om oplysninger fastsætter en passende tidsfrist for opfyldelse af oplys-

ningsforpligtelsen.

Oplysningspligten finder ikke anvendelse, hvis der foreligger en konkret mi-

stanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en strafbar lovover-

trædelse, og oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af

spørgsmålet om fastsættelse af straf, jf. § 10, stk. 2, i lov om retssikkerhed

ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (rets-

sikkerhedsloven). I disse tilfælde skal indhentelsen af oplysninger ligesom

i dag ske efter retsplejelovens regler om strafprocessuelle tvangsindgreb,

herunder reglerne om ransagning, beslaglæggelse og edition.

Såfremt mistanken retter sig mod den fysiske eller juridiske person, hos

hvem oplysningerne søges tilvejebragt, gælder oplysningspligten ikke, med-

mindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan

have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf.

retssikkerhedslovens § 10, stk. 1. Hvidvasksekretariatet kan således eksem-

pelvis ikke anvende oplysningspligten over for et pengeinstitut for at sikre

beviser til en straffesag mod pengeinstituttet for overtrædelse af hvidvask-

loven.

Det bemærkes, at Hvidvasksekretariatets indsamling af oplysninger derud-

over er underlagt forvaltningslovens § 32 og de almindelige forvaltningsret-

lige principper om saglighed og proportionalitet samt og for så vidt angår

personoplysninger de grundlæggende behandlingsregler og behandlings-

principper i retshåndhævelsesloven.

Lovligheden af Hvidvasksekretariatets behandling af personoplysninger vil

kunne efterprøves af Datatilsynet.

For så vidt angår forholdet til reglerne i databeskyttelseslovgivningen hen-

vises til pkt. 2.5.1.1. i de almindelige bemærkninger og i øvrigt til pkt. 3.

Undladelse af at opfylde oplysningspligten, der i medfør af den foreslåede

bestemmelse påhviler de af loven omfattede virksomheder og personer, fo-

reslås sanktioneret som anført under pkt. 2.4.3.

2.4. Sanktioner og tvangsforanstaltninger ved manglende opfyldelse

af pligten i § 29, stk. 4

2.4.1.

Gældende ret

Hvidvasklovens § 78, stk. 1, hjemler bødestraf for

tilsidesættelse af de

pligter, som påhviler de af loven omfattede virksomheder og personer.

Bestemmelsen fastsætter endvidere bl.a. strafansvar for juridiske

personer og regler om forældelse for overtrædelse af lovens bestemmelser

og regler udstedt i medfør heraf jf. bestemmelsens stk. 3, og 4.

Efter hvidvasklovens § 80, kan Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Spille-

myndigheden som tvangsmiddel pålægge de af loven omfattede personer,

virksomheder eller de for virksomhederne ansvarlige personer daglige eller

ugentlige bøder.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, at tvangsbøder forudsættes pålagt

dem, der har en handlepligt efter de konkrete bestemmelser. Medlemmer af

en virksomheds ledelse kan derfor ikke pålægges tvangsbøder i de tilfælde,

hvor det er virksomheden som sådan, der har en pligt til at afgive oplysnin-

ger.

Tilsynsmyndighederne kan endvidere ikke pålægge tvangsbøder, hvis myn-

dighederne har konkret mistanke om, at en enkeltperson eller en juridisk

person har begået en lovovertrædelse, jf. § 10 i lov nr. 442 af 9. juni 2004

om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-

ningspligter (retssikkerhedsloven). Tvangsbøder kan dog anvendes, hvis det

kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betyd-

ning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Bestemmelserne i §§ 78 og 80, gennemfører bl.a. artikel 58, stk. 1-3, i 4.

hvidvaskdirektiv.

2.4.2.

Erhvervsministeriets

overvejelser

Det følger af artikel 58, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at de forplig-

tede enheder kan drages til ansvar for overtrædelse af de nationale bestem-

melser, som gennemfører direktiver, i overensstemmelse med denne artikel

og artikel 59-61. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at enhver sank-

tion eller foranstaltning skal være effektiv, forholdsmæssig og have af-

skrækkende virkning.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal medlemsstaterne endvidere fastsætte regler

for administrative sanktioner og foranstaltninger og sikre, at de kompetente

myndigheder kan pålægge og anvender sådanne sanktioner og foranstaltnin-

ger i forbindelse med overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gen-

nemfører direktiver. Det fremgår endvidere, at medlemsstaterne kan beslutte

ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner eller foranstalt-

ninger for overtrædelser, der allerede er omfattet af strafferetlige sanktioner

i henhold til national ret. Medlemsstaterne meddeler i så fald Kommissio-

nen de relevante strafferetlige bestemmelser.

Endelig skal medlemsstaterne efter bestemmelsens stk. 3, sikre, at der i til-

fælde af overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører dette di-

rektiv kan anvendes sanktioner og foranstaltninger over for medlemmer af

ledelsesorganet og over for enhver anden fysisk person, som i henhold til

national ret er ansvarlige for overtrædelsen.

Med henblik på at gennemføre artikel 58, stk. 1, og 3, i 4. hvidvaskdirektiv

i forhold til den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 4, bør det efter Erhvervs-

ministeriets opfattelse indsættes i hvidvasklovens § 78, stk. 1, at manglende

opfyldelse af oplysningsforpligtelsen kan sanktioneres med bødestraf.

Det er endvidere Erhvervsministeriets vurdering, at, at der bør indsættes en

bestemmelse i hvidvaskloven, som giver Hvidvasksekretariatet mulighed

for at pålægge virksomheder og personer, der undlader at opfylde oplys-

ningsforpligtelsen, tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge opfyldel-

sen heraf. Det er efter Erhvervsministeriets opfattelse således nødvendigt, at

der skabes et så stærkt incitament som muligt for de forpligtede personer og

virksomheder til at opfylde oplysningsforpligtelsen, således at det sikres, at

Hvidvasksekretariatet med udgangspunkt i et fyldestgørende oplysnings-

grundlag kan varetage sine opgaver på effektiv og forsvarlig vis. Den fore-

slåede bestemmelse vil herudover gennemføre den fakultative bestemmelse

i artikel 58, stk. 2, (og stk. 3), i 4. hvidvaskdirektiv.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5, i hvidvasklovens § 78, stk. 1, at

indsætte en henvisning til § 29, stk. 4, således, at de af loven omfattede per-

soners og virksomheders forsætlige eller groft uagtsomme undladelser af at

efterkomme oplysningsforpligtelsen i den foreslåede bestemmelse i § 29,

stk. 4, skal kunne straffes med bøde i medfør af lovens § 78, stk. 1.

Ansvarssubjekterne er virksomheder og personer omfattet af hvidvask-

lovens § 1, stk. 1, og den strafbare handling består i ikke at efterkomme en

anmodning fra Hvidvasksekretariatet om at udlevere de oplysninger, der er

nødvendige for sekretariatets opgavevaretagelse efter den foreslåede be-

stemmelse i § 29, stk. 4.

Efter hvidvasklovens § 78, stk. 5, skal der ved udmåling af bøder efter stk.

1, ud over overtrædelsens grovhed og omfang lægges vægt på gerningsper-

sonens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af virksomheder læg-

ges vægt på virksomhedens nettoomsætning på gerningstidspunktet

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 6, at der i § 80, som stk. 5,

indsættes en bestemmelse om, at hvis en virksomhed eller en person undla-

der at opfylde de pligter, som påhviler dem i medfør af § 29, stk. 4, kan

Hvidvasksekretariatet som tvangsmiddel pålægge personen, virksomheden

eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige

tvangsbøder.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at Hvidvasksekretariatet giver

personen, virksomheden eller de for virksomheden ansvarlige personer et

pålæg om, at de udbedte oplysninger skal udleveres inden en fastsat frist.

Et pålæg efter § 80, stk. 5, skal indeholde en henvisning til bestemmelsen i

§ 29, stk. 4, og det skal være specificeret, hvilke oplysninger, der ønskes ud-

leveret. Pålægget skal gives skriftligt, og det skal af dette fremgå, at såfremt

pålægget ikke efterleves inden for den fastsatte frist, kan der pålægges dag-

lige eller ugentlige tvangsbøder fra en given dato, indtil pålægget efterkom-

mes.

Tvangsbøderne kan pålægges fra en given dato (som udgangspunkt med 14

dages varsel). Forudsætningen for at pålægge tvangsbøder er, at Hvidvask-

sekretariatet forinden underretter den pågældende person eller virksomhed

om, at bøden bliver pålagt fra den anførte dato. Fastsættelsen af denne dato

skal ske under hensyntagen til sagens hastende karakter og den forpligtede

virksomheds eller persons rimelige muligheder for at efterkomme forplig-

telsen. Varslingen skal indeholde oplysninger om tvangsbødens størrelse,

og der skal tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af tvangsbø-

den.

Varslet om daglige eller ugentlige tvangsbøder kan gives samtidig med på-

lægget om at efterkomme oplysningsforpligtelsen eller efterfølgende, hvis

pålægget ikke efterkommes.

Hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat, kan tvangsbøden for-

højes på baggrund af et forudgående skriftligt varsel om, at bøden forhøjes

fra den anførte dato. Datoen herfor fastsættes tilsvarende under hensynta-

gen til sagens hastende karakter og den forpligtede virksomheds eller per-

sons rimelige muligheder for at efterkomme forpligtelsen.

Der beregnes én daglig eller ugentlig tvangsbøde uanset antallet af forhold.

Daglige og ugentlige tvangsbøder gives for hver kalenderdag eller kalen-

deruge uanset den pågældende virksomheds åbningstider, aktivitet mv.

Hvidvasksekretariatet skal i forbindelse med anvendelse af tvangsbøder

iagttage det almindelige proportionalitetsprincip, hvoraf det følger, at

tvangsmidlet ikke må stå i misforhold til undladelsen.

Ved fastsættelsen af tvangsbøden skal der tages hensyn til den oplysnings-

pligtiges økonomiske formåen, således at foranstaltningen har den nødven-

dige tilskyndende virkning, men bødestørrelsen beror i øvrigt på et konkret

skøn.

Eftersom Hvidvasksekretariatets indhentelse af oplysninger i medfør af den

foreslåede bestemmelse til § 29, stk. 4, sker som et led i sekretariatets ope-

rationelle virke, hvor sekretariatet er uafhængig, kan et pålæg om at udle-

vere de udbedte oplysninger inden for en nærmere angivet frist ikke påkla-

ges til en overordnet myndighed. Pålægget kan dog indbringes for domsto-

lene i medfør af de almindelige regler om domstolsprøvelse af forvalt-

ningsmyndigheders afgørelser mv.

Det bemærkes, at der ikke vil kunne pålægges tvangsbøder, hvis der fore-

ligger en konkret mistanke om, at en enkeltperson eller en juridisk person

har begået en lovovertrædelse, jf. § 10 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om rets-

sikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-

pligter (retssikkerhedsloven). Tvangsbøder kan dog anvendes, hvis det kan

udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning

for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Der henvises i øvrigt

til det anførte under pkt. 2.3.3.

2.5. Hvidvasksekretariatets udveksling af oplysninger med andre EU-

medlemsstaters FIU’er

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Almindelige regler om Hvidvasksekretariatets videregivelse af per-

sonoplysninger og fortrolige oplysninger i øvrigt.

EU-medlemsstaternes finansielle efterretningsenheders behandling, herun-

der gensidige udveksling af personoplysninger er omfattet af databeskyttel-

seslovgivningen, som udgøres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforord-

ningen) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27.

april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente

myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at fore-

bygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuld-

byrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger

og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (retshåndhævel-

sesdirektivet).

I dansk ret suppleres databeskyttelsesforordningen af lov nr. 502 af 23. maj

2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) og retshåndhævel-

sesdirektivet er implementeret ved lov nr. 410 af 27. april 2017 om rets-

håndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhæ-

velsesloven).

Hvidvasksekretariatets behandling af oplysninger er omfattet af lov om rets-

håndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, jf. lovens §

Det bemærkes, at Hvidvasksekretariatets eventuelle videregivelse af perso-

noplysninger til andre myndigheder, herunder med henblik på forfølgning

af andre formål end, de som er omfattet af § 1 i retshåndhævelsesloven re-

guleres af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

I tilfælde, hvor der foretages videregivelse af oplysninger omfattet af rets-

håndhævelsesloven, følger det af samme lovs § 6, at den videregivende

kompetente myndighed fastsætter og underretter om eventuelle særlige vil-

kår for behandling af oplysningerne. Der kan dog ikke fastsættes særlige vil-

kår alene som følge af, at der er tale om videregivelse til en modtager i en

anden medlemsstat. Det følger endvidere af § 6 stk. 2, at behandling af op-

lysninger, der er modtaget fra en kompetent myndighed, ikke må ske i strid

med særlige vilkår, som er fastsat af den videregivende kompetente myn-

dighed.

For så vidt angår Hvidvasksekretariatets videregivelse af andre fortrolige

oplysninger end personoplysninger til andre forvaltningsmyndigheder gæl-

der bestemmelserne i forvaltningslovens § 28, stk. 2, og § 31.

Herudover er danske myndigheder i et vist omfang berettigede til – f.eks.

som led i mere uformelt samarbejde – at videregive fortrolige oplysninger

til andre landes myndigheder. I den forbindelse kan der søges en vis vejled-

ning i reglerne for videregivelse af tilsvarende oplysninger til danske myn-

digheder.

Som led i Hvidvasksekretariatets opgavevaretagelse udveksler sekretariatet

allerede i dag oplysninger med de øvrige EU-medlemsstaters FIU’er. Hvid-

vasksekretariatet fastsætter i den forbindelse efter en konkret vurdering be-

grænsninger om, at oplysningerne kun må anvendes til efterretningsmæssig

brug eller ikke uden samtykke fra Hvidvasksekretariatet må videregives til

andre myndigheder. Hvidvasksekretariatet overholder tilsvarende sådanne

betingelser og begrænsninger, der måtte være fastsat i forhold til oplysnin-

ger, som sekretariatet modtager fra en anden medlemsstats FIU.

2.5.1.2. Særlige bestemmelser om tavshedspligt i den finansielle lovgivning

Databeskyttelseslovgivningen og de forvaltningsretlige regler om forvalt-

ningsmyndigheders videregivelse af fortrolige oplysninger suppleres bl.a. af

bestemmelser om tavshedspligt i den finansielle lovgivning, som i visse til-

fælde også er bindende for modtagerne af de pågældende oplysninger.

En sådan bestemmelse findes bl.a. i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virk-

somhed, hvoraf det fremgår, at bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lo-

kale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en finan-

siel virksomhed, der ikke er en sparekasse, revisorer og granskningsmænd

samt deres suppleanter, stiftere, vurderingsmænd, likvidatorer, direktører,

ansvarshavende aktuarer, generalagenter og administratorer i et forsikrings-

selskab samt øvrige ansatte ikke uberettiget må videregive eller udnytte for-

trolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet be-

kendt med. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for finansielle hol-

dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at videregivelse eller udnyttelse af

fortrolige oplysninger kun kan ske, hvis dette anses for berettiget. Dette vil

i hvert tilfælde bero på en konkret vurdering og forudsætter at de konkrete

oplysninger er nødvendige for at varetage den opgave, som oplysningerne

videregives til brug for.

En lignende bestemmelse findes i § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksom-

hed som pålægger Finanstilsynets ansatte m.fl. tavshedspligt for så vidt an-

går fortrolige oplysninger, som der opnås kendskab til gennem tilsynsvirk-

somheden, medmindre betingelserne for (undtagelsesvist) at videregive op-

lysningerne i bestemmelsens stk. 3-7 er opfyldt.

Det fremgår i den forbindelse af bestemmelsens stk. 6, nr. 2, at stk. 1, ikke

er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til andre offentlige

myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med

efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af

straffeloven eller tilsynslovgivningen

For begge tavshedspligtsbestemmelser i §§ 117 og 354 i lov om finansiel

virksomhed, gælder, at berettigede modtagere af fortrolige oplysninger på-

lægges en tilsvarende tavshedspligt, jf. henholdsvis § 117, stk. 2, og § 354,

stk. 8, for så vidt angår oplysninger modtaget i medfør af stk. 5-6.

Bestemmelsen i § 354, i lov om finansiel virksomhed svarer til, hvad der

gælder for Finanstilsynet efter hvidvasklovens § 56, idet der dog er forskel

på den kreds af myndigheder, som de fortrolige oplysninger kan videregi-

ves til. Tilsvarende bestemmelser er fastsat i hvidvasklovens §§ 63 og 69,

for så vidt angår Erhvervsstyrelsens og Spillemyndighedens ansatte

Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af, om videregivelse

af de pågældende oplysninger må anses for berettiget.

I forhold til Hvidvasksekretariatets arbejde gør nærværende lovforslag op

med ovennævnte bestemmelser om tavshedspligt, idet en videregivelse fra

Hvidvasksekretariatet altid vil være berettiget, også i tilfælde hvor bankens

videregivelse af oplysninger til Hvidvasksekretariatet ikke har haft hjem-

mel.

2.5.1.3. Nærmere om Hvidvasksekretariatets behandling af oplysninger

Hvidvasksekretariatet behandler oplysninger om danske statsborgere, i Dan-

mark hjemmehørende organisationer og virksomheder, herboende udlæn-

dinge og andre udlændinge, organisationer og virksomheder i forbindelse

med Hvidvasksekretariatets opgavevaretagelse.

Hvidvasksekretariatet behandler i altovervejende grad oplysninger om per-

soner, som ikke er mistænkt for en forbrydelse, men Hvidvasksekretariatet

analyserer oplysninger bl.a. med henblik på at vurdere, om der eventuelt kan

være grundlag for en sådan mistanke.

Herudover behandler Hvidvasksekretariatets også efter omstændighederne

oplysninger om personer, der er eller har været mistænkte for konkrete for-

brydelser.

Endelig behandler Hvidvasksekretariatet oplysninger om personer, som

ikke er eller bliver genstand for mistanke eller nærmere undersøgelse. Det

kan f.eks. være såkaldte bipersoner i forbindelse med underretninger, efter-

retningskilder eller andre personer, som kan bidrage til at forstå eller påvise

sammenhænge i forbindelse med Hvidvasksekretariatets analyser, undersø-

gelser eller efterforskningsoplæg mv.

2.5.1.4. Nærmere om de behandlede oplysninger

Hvidvasksekretariatet behandler som led i sin virksomhed enhver oplys-

ning, der har den fornødne relevans for sekretariatets opgavevaretagelse.

Efterretningsoplysningerne består af underretninger om mistænkelige

transaktioner eller adfærd, der bl.a. indeholder oplysninger om tilknyttede

personer, virksomheder og pengekonti. Herudover kan underretningerne

ledsages af supplerende oplysninger i form af kontoudtog, identitetsoplys-

ninger, mv.

Hvidvasksekretariatet behandler i den forbindelse almindelige personoplys-

ninger, herunder navne og adresser, cpr-numre, oplysninger om økonomi-

ske forhold og oplysninger om de berørte personers uddannelse og arbejde.

Herudover behandles der oplysninger om strafbare forhold og i et vidt om-

fang tillige følsomme personoplysninger f.eks. om politisk eller religiøs

overbevisning.

Endelig behandler Hvidvasksekretariatet en række øvrige fortrolige efterret-

ningsoplysninger, herunder om juridiske personer.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Artikel 52, i 4. hvidvaskdirektiv pålægger medlemsstaterne at sikre, at de-

res udpegede FIU’er samarbejder med hinanden i videst muligt omfang,

uanset deres organisatoriske status.

Artikel 53, stk. 1 og 2, som ændret med artikel 1, nr. 33, i 5. hvidvaskdirek-

tiv, fastsætter en række yderligere krav til FIU’ernes gensidige udveksling

af oplysninger med henblik på at sikre, at de hurtigt og i videst muligt om-

fang udveksler alle relevante oplysninger for behandling eller analyse af op-

lysninger om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og de fysi-

ske eller juridiske personer, der er involveret. Dette gælder uanset typen af

den underliggende forbrydelse, og også selvom det på tidspunktet for ud-

vekslingen ikke er identificeret, hvilken underliggende forbrydelse, der er

tale om.

I forlængelse heraf fremgår det af artikel 54 i 4. hvidvaskdirektiv, at oplys-

ninger og dokumenter, som modtages i medfør af artikel 52 og 53, anven-

des til varetagelse af FIU’ens opgaver, og at den FIU, der videregiver op-

lysninger og dokumenter i medfør af artikel 52 og 53, kan pålægge begræns-

ninger og betingelser for deres anvendelse. Det fremgår endvidere, at den

modtagende FIU skal overholde disse begrænsninger og betingelser.

Med artikel 1, nr. 34, i 5. hvidvaskdirektiv tilføjes et nyt stykke til artikel

54, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne skal sikre, at FIU’erne udpeger

mindst én kontaktperson eller ét kontaktpunkt som ansvarligt for at modtage

forespørgsler om oplysninger fra FIU'er i andre medlemsstater.

Efter artikel 55, stk. 1 i 4. hvidvaskdirektiv, må de oplysninger, der udveks-

les i henhold til artikel 52 og 53, kun anvendes til det formål, hvortil oplys-

ningerne ønskedes eller blev udleveret. Det fremgår endvidere af bestem-

melsen, at den modtagende FIU’s videregivelse af oplysninger til andre

myndigheder, organer eller instanser eller anvendelse af disse oplysninger

til formål ud over dem, der oprindeligt blev godkendt, er betinget af en for-

håndsgodkendelse fra den FIU, som leverede oplysningerne.

Med artikel 1, nr. 35 i 5. hvidvaskdirektiv nyaffattes artikel 55, stk. 2, såle-

des, at medlemsstaterne skal sikre at forhåndsgodkendelsen fra den anmo-

dede FIU til at formidle oplysningerne til kompetente myndigheder herefter

skal gives omgående og i videst muligt omfang, uanset typen af tilknyttet

underliggende forbrydelse.

Den anmodede FIU må endvidere ikke nægte at give sin godkendelse til en

sådan formidling, medmindre dette ville falde uden for anvendelsesområdet

for dens bestemmelser om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansie-

ring af terrorisme, ville kunne vanskeliggøre en efterforskning eller på an-

den måde ville være i uoverensstemmelse med de grundlæggende princip-

per i den pågældende medlemsstats nationale ret. Herudover følger det af

bestemmelsen som nyaffattet, at et eventuelt afslag på godkendelse skal be-

grundes behørigt.

Endelig fremgår det, at disse undtagelser skal præciseres på en måde, der

forhindrer misbrug og uretmæssige begrænsninger af formidlingen af oplys-

ninger til kompetente myndigheder.

Om formålet med ændringerne i 5. hvidvaskdirektiv fremgår det af præam-

belbetragtning nr. 48, at udveksling af oplysninger og levering af bistand

mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder er af afgørende betyd-

ning med henblik på dette direktiv, og at medlemsstaterne følgelig ikke bør

forbyde eller opstille urimelige eller unødigt restriktive betingelser for

denne udveksling af oplysninger og levering af bistand.

Direktivet bidrager ikke herudover til at fastlægge, hvornår FIU’erne vil

kunne nægte at imødekomme en anmodning fra en anden medlemsstats FIU

om tilladelse til videreformidling med henvisning til, at videregivelsen af

oplysninger ville være i uoverensstemmelse med grundlæggende principper

i den pågældende FIU’s nationale ret.

Det er dog Erhvervsministeriets vurdering, at der i den forbindelse navnlig

vil kunne lægges vægt på sådanne hensyn, som anført i retshåndhævelses-

direktivets artikel 15 stk. 1, litra a-d, hvorefter medlemsstaterne kan be-

grænse registreredes ret til indsigt, i det omfang, det vurderes nødvendigt og

forholdsmæssigt med henblik på at undgå, at der lægges hindringer i vejen

for officielle eller retlige undersøgelser, efterforskninger eller procedurer,

undgå at skade forebyggelsen, afsløringen, efterforskningen eller retsfor-

følgningen af strafbare handlinger eller fuldbyrdelsen af strafferetlige sank-

tioner, beskytte den offentlige sikkerhed, eller beskytte statens sikkerhed.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i hvidvas-

klovens § 29 a med henblik på at sikre effektiv gennemførelse af artikel 54,

stk. 1, og 55, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv og at gennemføre artikel 1, nr. 35,

i 5. hvidvaskdirektiv.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4, at der indsættes en ny bestemmelse

i hvidvasklovens § 29 a, og at det i bestemmelsens stk. 1, udtrykkeligt fast-

slås, at Hvidvasksekretariatet i forbindelse med videregivelse af oplysnin-

ger til en anden EU-medlemsstats FIU kan fastsætte begrænsninger og be-

tingelser for anvendelsen af de pågældende oplysninger. Det foreslås end-

videre udtrykkeligt fastslået i bestemmelsen, at Hvidvasksekretariatet skal

overholde sådanne begrænsninger og betingelser, der måtte være fastsat for

så vidt angår oplysninger, som Hvidvasksekretariatet modtager fra en anden

EU-medlemsstats FIU.

Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at Hvidvasksekretariatet på betryg-

gende vis kan varetage sådanne efterretningsopgaver, som medfører et sær-

ligt behov for at videregive en række meget sensitive oplysninger og oplys-

ninger, hvis pålidelighed ikke umiddelbart lader sig efterprøve. Hertil kom-

mer, at det finansielle efterretningsarbejde ofte har en sådan karakter, at det

ikke på tidspunktet for videregivelsen af en oplysning er muligt fuldt ud at

vurdere den betydning, som oplysningen kan have, når den sammenkædes

med andre oplysninger.

Der kan dog ikke fastsættes særlige vilkår alene som følge af, at der er tale

om videregivelse til en FIU.

Herudover foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i stk. 2, hvori det

præciseres, at oplysninger, som Hvidvasksekretariatet modtager fra en an-

den EU-medlemsstats FIU, kun må anvendes til forfølgelse af de formål,

hvortil oplysningerne er indhentet eller er blevet udleveret. Det foreslås end-

videre præciseret i bestemmelsen, at Hvidvasksekretariatets videregivelse af

sådanne oplysninger til kompetente myndigheder mv. eller anvendelse af

sådanne oplysninger til andre formål, er betinget af, at den afgivende EU-

medlemsstats FIU på forhånd meddeler samtykke hertil.

Det foreslås yderligere at indsætte en bestemmelse i stk. 3, som pålægger

Hvidvasksekretariatet omgående at besvare og i videst mulige omfang imø-

dekomme en anmodning fra en anden EU-medlemsstats FIU om tilladelse

til at videregive oplysninger til kompetente myndigheder mv., som den på-

gældende FIU har modtaget fra Hvidvasksekretariatet uanset typen af den

tilknyttede underliggende forbrydelse.

Hvidvasksekretariatet må i den forbindelse ikke nægte at imødekomme en

sådan anmodning, medmindre formålet med videregivelsen vurderes at

falde uden for Hvidvasksekretariatets opgavevaretagelse i forhold til be-

kæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme som anført i

den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 2, eller der er bestemte grunde til at

antage, at en sådan videregivelse vil kunne vanskeliggøre forebyggelse, af-

sløring eller efterforskning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af

strafferetlige sanktioner, eller på anden måde ikke vil være i overensstem-

melse med grundlæggende principper i dansk ret.

Foruden hensynene til forebyggelse og afsløring af strafbare handlinger og

fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, som foreslås udtrykkeligt nævnt i

lovteksten, kan som yderligere eksempler på, at videregivelse af oplysnin-

ger kan være i uoverensstemmelse med grundlæggende principper i dansk

ret nævnes oplysninger, om hvilke, der er bestemte grunde til at antage at

den konkrete videregivelse heraf vil kunne lægge hindringer i vejen for of-

ficielle eller retlige undersøgelser, eller procedurer, eller vil kunne udgøre

en trussel mod den offentlige sikkerhed eller mod statens sikkerhed.

Endelig foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i stk. 4, som pålægger

Hvidvasksekretariatet at begrunde eventuelle afslag på anmodninger efter

stk. 3.

De øvrige betingelser for og det nærmere indhold af Hvidvasksekretariatets

samarbejde med andre medlemsstaters FIU’er vil blive reguleret administra-

tivt.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser i

denne lov kan indføres inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6 og § 6 samt §§ 9-10 i lov om retshåndhævende myndigheders

behandling af personoplysninger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Databeskyttelseslovgivningen i Danmark udgøres bl.a. af Europa-Parlamen-

tets og Rådets Forordning 2016/679/EU af 27. april 2015 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF

(databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supple-

rende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-

danne oplysninger (databeskyttelsesloven)

Forordningen og databeskyttelsesloven gælder blandt andet for behandling

af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk

databehandling og på ikke automatisk behandling af personoplysninger, der

er eller vil blive indeholdt i et register.

Forordningen og loven gælder ikke for behandling af personoplysninger

omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27.

april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente

myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at fore-

bygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuld-

byrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger

og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (retshåndhævel-

sesdirektivet). Retshåndhævelsesdirektivet er gennemført ved lov nr. 410 af

27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af personop-

lysninger (retshåndhævelsesloven).

I databeskyttelsesforordningen og retshåndhævelsesloven findes de rele-

vante bestemmelser om, hvornår personoplysninger må behandles, herun-

der indsamles og videregives, i henholdsvis forordningens artikel 6, stk. 1

og artikel 9, stk. 1-3 og artikel 10 og lovens §§ 9 og 10.

Herudover skal de grundlæggende principper i henholdsvis forordningens

artikel 5 og retshåndhævelseslovens §§ 4 og 5 iagttages.

Det følger bl.a. af forordningens artikel 5, litra a-c, at personoplysninger,

der behandles efter forordningen skal behandles lovligt, rimeligt og på en

gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Endvidere må personop-

lysninger alene indsamles til legitime formål, og må ikke viderebehandles

på en måde, der er uforenelig med disse formål. Herudover skal personop-

lysninger være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nød-

vendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Personoplysninger, der behandles efter retshåndhævelsesloven, skal ifølge

lovens § 4, stk. 1-3, behandles i overensstemmelse med god databehand-

lingsskik og under hensyntagen til oplysningernes karakter. Indsamling af

oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, som er om-

fattet af lovens § 1, stk. 1, og senere behandling må ikke være uforenelig

med disse formål, jf. dog § 5.

Endelig skal oplysninger, som behandles, være relevante og tilstrækkelige

og må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål,

hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne

senere behandles.

I tilfælde, hvor der foretages videregivelse af oplysninger omfattet af rets-

håndhævelsesloven, følger det af lovens § 6, at den videregivende kompe-

tente myndighed fastsætter og underretter om eventuelle særlige vilkår for

behandling af oplysningerne. Der kan ikke fastsættes særlige vilkår alene

som følge af, at der er tale om videregivelse til en modtager i en anden med-

lemsstat. Det følger endvidere af § 6, stk. 2, at behandling af oplysninger,

der er modtaget fra en kompetent myndighed, ikke må ske i strid med sær-

lige vilkår, som er fastsat af den videregivende kompetente myndighed.

For så vidt angår de foreslåede lovændringer i de foreslåede bestemmelser i

§§ 29, stk. 1-4, og 29 a, er det Erhvervsministeriets vurdering, at disse reg-

ler kan indføres inden for rammerne af forordningens artikel 6 og § 6 samt

§§ 9-10 i retshåndhævelsesloven.

Det bemærkes, at de øvrige bestemmelser i retshåndhævelsesloven, databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven f.eks. reglerne om pligter

for en dataansvarlig og databehandler, gælder for behandling af personop-

lysninger inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser i § 29, stk. 1-

4, og 29 a. Disse regler skal således iagttages, når personoplysninger be-

handles efter de foreslåede bestemmelser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det forventes, at lovforslaget vil medføre et begrænset antal af sager, hvor

det vil være relevant at udstede påbud, tvangsbøder og bødeforelæg. Det

vurderes derfor, at lovforslaget vil have begrænsede økonomiske konse-

kvenser, der kan afholdes inden for myndighedens eksisterende ramme.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Virksomheder og personer, som er omfattet af hvidvaskloven vil blive på-

lagt de forpligtelser som følger af den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 4,

hvoraf det fremgår, at Hvidvasksekretariatet af de pågældende personer og

virksomheder kan kræve enhver oplysning, der må antages at være af be-

tydning for sekretariatets opgaver, som beskrevet i § 29, stk. 2.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet af betydning.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod an-

vendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af

terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirek-

tiv).

Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentet og Rådet

direktiv (EU) 2018/843 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyg-

gende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask

af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv

2009/138/EF og 2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv).

Der er tale om en direktivnær implementering, der er i overensstemmelse

med regeringens fem principper for erhvervsrettet EU-regulering.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den * 2019 til den * 2019 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

[Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Politidirektørforeningen Ad-

vokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Amnesty International, An-

delskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-

skadestyrelsen, Danish Venture Capital and Private Equity Association,

Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederifor-

ening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Boldspils-Union, Dansk Byggeri, Danske Detail,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk

Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri,

Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Me-

tal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Forsikrings-

funktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatil-

synet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det

Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejen-

domsforeningen, Energi og Olieforum, Erhvervsstyrelsen, FDFA – Forenin-

gen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH – Fore-

ningen for Distance- og Internethandel, Finans Danmark, Finans og Lea-

sing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbru-

gerrådet, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for Uden-

landske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim

Stormly Hansen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pen-

sion, Forsikringsmæglerforeningen v/ Direktør Flemming Kosakewitsch,

FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

(FTF), Garantiformuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta Arbejds-

giverorganisation, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Bran-

cheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chap-

ter, IT-branchen, Justitia, Institut for Menneskerettigheder, KommuneKre-

dit, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kuratorforeningen, Køb-

mandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende

banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bære-

dygtigt Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsforeningne

KRIM, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Moder-

niseringsstyrelsen, Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets, Nordic

Blockchain Association, Nævnenes Hus, Parcelhusejernes Landsforening,

Patent- og Varemærkestyrelsen, Politiforbundet, Postnords Juridiske afde-

ling, Retspolitisk Forening, Revisornævnet, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen,

Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiver-

forening, Søfartsstyrelsen, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Ud-

betaling Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters

Nordic, Transparency International Danmark, Ørsted, Østre og Vestre

Landsret samt samtlige byretter, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombuds-

manden i Færøerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grøn-

land , Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Syddansk Universi-

tet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus Univer-

sitet, Juridisk Institut.]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang)

Økonomiske

konse- Ingen af betydning

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Det forventes, at lov-

forslaget vil medføre

et begrænset antal af

sager, hvor det vil

være relevant at ud-

stede påbud, tvangs-

bøder og bødefore-

læg. Det vurderes der-

for, at lovforslaget vil

have

begrænsede

økonomiske konse-

kvenser, der kan af-

holdes inden for myn-

dighedens

eksiste-

rende ramme.

Ingen af betydning

Administrative konse- Ingen af betydning

kvenser

for

stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Virksomheder og per-

soner, som er omfattet

af hvidvaskloven vil

blive pålagt de for-

pligtelser som følge af

den foreslåede be-

stemmelse i § 29, stk.

4, hvoraf det fremgår,

at Hvidvasksekretari-

atet af de pågældende

personer og virksom-

heder kan kræve en-

hver oplysning, der

må antages at være af

betydning for sekreta-

riatets opgaver, som

beskrevet i § 29, stk.

Administrative konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Lovforslaget vurderes

ikke i øvrigt at have

økonomiske konse-

kvenser for erhvervs-

livet af betydning.

Virksomheder og per-

soner, som er omfattet

af hvidvaskloven vil

blive pålagt de for-

pligtelser som følge af

den foreslåede be-

stemmelse i § 29, stk.

4, hvoraf det fremgår,

at Hvidvasksekretari-

atet af de pågældende

personer og virksom-

heder kan kræve en-

hver oplysning, der

må antages at være af

betydning for sekreta-

riatets opgaver, som

beskrevet i § 29, stk.

Lovforslaget vurderes

ikke i øvrigt at have

administrative konse-

kvenser for erhvervs-

livet af betydning.

Ingen

Administrative konse- Ingen

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af

20. maj 2015 om forebyggende foranstaltnin-

ger mod anvendelse af det finansielle system til

hvidvask af penge eller finansiering af terro-

risme, om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om

ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens di-

rektiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv).

Lovforslaget gennemfører endvidere dele af

Europa-Parlamentet og Rådet direktiv (EU)

2018/843 om ændring af direktiv (EU)

2015/849 om forebyggende foranstaltninger

mod anvendelse af det finansielle system til

hvidvask af penge eller finansiering af terro-

risme og om ændring af direktiv 2009/138/EF

og 2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv).

Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering af erhvervs-

rettet

EU-regulering

/Går videre end mini-

mumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I hvidvasklovens § 8, stk. 3, § 26, stk. 1-4, og 6, § 28, § 29, stk. 1, der bli-

ver stk. 5, § 30, stk. 3, § 30 b, § 46 a, stk. 7 og 8, og 74, stk. 1, henvises til

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Det foreslås, i de pågældende bestemmelser at ændre Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk Kriminalitet til Hvidvasksekretariatet.

Den foreslåede ændring foretages henblik på at præcisere, at Hvidvaskse-

kretariatet i Danmark er den finansielle efterretningsenhed (FIU) i henhold

til hvidvaskloven.

Til nr. 2

Det følger af § 26, stk. 2, i hvidvaskloven, at medlemmer af Advokatsam-

fundet i tilfælde af mistanke som nævnt i stk. 1, kan underrette sekretariatet

for Advokatsamfundet, der efter en vurdering af, om der er underretnings-

pligt i henhold til stk. 1, omgående og uredigeret skal videregive underret-

ningen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimina-

litet.

Med artikel 1, nr. 22, i 5. hvidvaskdirektiv tilføjes et stykke 3 til artikel 34.

Hvoraf det fremgår, at selvregulerende organer, som er udpeget af medlems-

staterne, årligt skal offentliggøre en rapport med oplysninger om a) foran-

staltninger, der er truffet i henhold til artikel 58, 59 og 60 (om sanktioner)

b) antallet af modtagne indberetninger om overtrædelser som omhandlet i

artikel 61 (overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører direk-

tivet), hvis det er relevant, c) antallet af rapporter, der blev modtaget af det

selvregulerende organ, som omhandlet i stk. 1, og antallet af rapporter, som

det selvregulerende organ har fremsendt til FIU’en, hvor det er relevant og

d) hvor det er nødvendigt, antal og beskrivelse af foranstaltninger, der er

gennemført i medfør af artikel 47 og 48 med henblik på at overvåge, at de

forpligtede enheder overholder deres forpligtelser i henhold til i) artikel 10-

24 (kundekendskabskrav), ii) artikel 33, 34 og 35 (indberetning af mistæn-

kelige transaktioner), iii) artikel 40 (opbevaring af registreringer) og iv) ar-

tikel 45 og 46 (interne kontroller).

Det foreslås, at der efter § 26, indsættes en ny bestemmelse i § 26 a, som på-

lægger sekretariatet for Advokatsamfundet årligt at udarbejde og offentlig-

gøre en rapport, der skal indeholde oplysninger om følgende:

1) Antallet af modtagne indberetninger vedrørende mulige overtrædel-

ser af reglerne i denne lov.

2) Antallet af modtagne underretninger efter hvidvasklovens § 26, stk.

2, og antallet af underretninger, som sekretariatet for Advokatsam-

fundet har sendt til Hvidvasksekretariatet.

3) Antallet og en nærmere beskrivelse af eventuelle foranstaltninger

truffet af Advokatrådet efter hvidvasklovens § 64, stk. 2, med hen-

blik på at overvåge, at virksomheder og personer omfattet af loven

overholder deres forpligtelser i medfør af kapitel 2 om risikovurde-

ring og risikostyring, kapitel 3 om kundekendskabsprocedurer og

kapitel 5 om undersøgelses- noterings- underretnings- oplysnings

og opbevaringspligt.

Rapporten skal offentliggøres og forudsættes at indgå i grundlaget for den

nationale risikovurdering.

Der henvises i øvrigt til pkt.

2.3.3

i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3

Hvidvasksekretariatet

hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-

national Kriminalitet (SØIK) er den centrale danske finansielle efterret-

ningsenhed (FIU) i Danmark. Hvidvasksekretariatet blev oprettet ved Ju-

stitsministeriets cirkulæreskrivelse af 30. juni 1993 med henblik på at ind-

samle, registrere, videregive, koordinere og bearbejde oplysninger vedrø-

rende hvidvask af udbytte fra strafbare forhold.

Hvidvaskloven indeholder en række bestemmelser om Hvidvasksekretaria-

tets virke, herunder reglerne om underretningspligt i hvidvasklovens §§ 26,

stk. 1, og 2, og 28, men sekretariatets funktion og opgavevaretagelse er ikke

herudover reguleret i nogen samlet lov.

Det foreslås, at § 29 i hvidvaskloven nyaffattes, og at der i den forbindelse

indsættes en bestemmelse om Hvidvasksekretariatets funktion, uafhængig-

hed og selvstændige virke og opgavevaretagelse.

Det foreslås i den forbindelse, at det af den foreslåede bestemmelses

stk. 1,

fremgår, at den danske finansielle efterretningsenhed (FIU) er Hvidvaskse-

kretariatet, som organisatorisk hører under Statsadvokaten for Særlig Øko-

nomisk og International Kriminalitet (SØIK). Det foreslås i den forbindelse

præciseret i bestemmelsen, at Hvidvasksekretariatet er operationelt uafhæn-

gig og selvstændigt virkende, hvorved forstås at sekretariatet har kompe-

tence og kapacitet til at udføre sine opgaver frit og selvstændigt kan træffe

beslutninger om at analysere, anmode om og formidle specifikke oplysnin-

ger, som beskrevet i bestemmelsens stk. 2.

Det foreslås endvidere, at det af

stk. 2,

fremgår, hvilke kerneopgaver Hvid-

vasksekretariatet varetager.

Det foreslås i den forbindelse udtrykkeligt fastslået, at Hvidvasksekretaria-

tet for det første har til opgave at modtage og analysere underretninger om

mistænkelige transaktioner og andre oplysninger af relevans for hvidvask af

penge, tilknyttede underliggende forbrydelser og finansiering af terrorisme.

For det andet foreslås det udtrykkeligt fastslået, at Hvidvasksekretariatet har

til opgave at formidle resultaterne af sin analyse og alle yderligere relevante

oplysninger til de kompetente myndigheder, ved mistanke om hvidvask af

penge, tilknyttede underliggende forbrydelser og finansiering af terrorisme.

De foreslåede bestemmelser i stk. 1, og 2, har til formål at sikre effektiv gen-

nemførelse af artikel 32, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv og dermed skabe klar-

hed om de retlige rammer for sekretariatets virksomhed.

Efter artikel 32, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv, er FIU’en den ansvarlige en-

hed i forhold til, at modtage og analysere underretninger om mistænkelige

transaktioner og andre oplysninger af relevans for hvidvask af penge, til-

knyttede underliggende forbrydelser og finansiering af terrorisme. Det

fremgår endvidere, af bestemmelsen, at FIU’en er ansvarlig for at formidle

resultaterne af sin analyse og alle yderligere relevante oplysninger til de

kompetente myndigheder, når der er mistanke om hvidvask af penge, til-

knyttede underliggende forbrydelser eller finansiering af terrorisme. FIU’en

skal desuden kunne indhente yderligere oplysninger hos de forpligtede en-

heder. Endelig fremgår det, at FIU’en skal være operationelt uafhængig og

autonom, hvorved forstås, at enheden har kompetence og kapacitet til at ud-

føre sine opgaver frit og kan træffe autonome beslutninger om at analysere,

anmode om og formidle specifikke oplysninger.

Det foreslås endvidere, at det fremgår af stk.

at Hvidvasksekretariatet har

ansvaret for i samarbejde med relevante myndigheder at udarbejde og lø-

bende opdatere den nationale risikovurdering på hvidvaskområdet.

Den foreslåede bestemmelse har til formål effektivt at gennemføre artikel 7,

stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv og skabe formel klarhed om, at Hvidvasksekre-

tariatet er den ansvarlige myndighed i forhold til udarbejdelsen af den na-

tionale risikovurdering på hvidvaskområdet.

Artikel 7, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv pålægger medlemsstaterne at træffe

passende foranstaltninger til at identificere, vurdere, forstå og begrænse de

risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som påvirker dem,

samt alle databeskyttelsesproblematikker i denne forbindelse. Medlemssta-

terne pålægges endvidere at sørge for, at denne risikovurdering holdes op-

dateret. Efter bestemmelsens stk. 2, skal medlemsstaterne udpege en myn-

dighed eller oprette en mekanisme, som koordinerer medlemsstaternes re-

spons på se risici, der er omhandlet af stk. 1 og underrette Kommissionen,

ESA’erne og de øvrige medlemsstater om denne myndigheds identitet eller

forelægges en beskrivelse af mekanismen.

Der er ikke tale om en udtømmende angivelse af Hvidvasksekretariatets op-

gaver.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Hvidvasksekretariatet kan inden for rammerne af databeskyttelseslovgiv-

ningen og forvaltningsretten anmode de af loven omfattede personer og

virksomheder om oplysninger til brug for sekretariatets opgavevaretagelse.

Endvidere giver reglerne i retsplejeloven om edition mulighed for, at virk-

somheder eller personer, der ikke er mistænkt under visse betingelser kan

gives pålæg om at forevise eller udlevere oplysninger, hvis der er grund til

at antage, at oplysningen f.eks. kan tjene som bevis i en straffesag. Det er

en betingelse for at give pålæg om edition, at det sker som led i efterforsk-

ningen af en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale eller en

krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning.

Afgørelse om editionspålæg træffes som udgangspunkt af retten ved ken-

delse efter begæring fra politiet, jf. retsplejelovens § 806, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at det i

stk. 4, 1. pkt.,

bestemmes, at Hvidvasksekretariatet fra

personer og virksomheder omfattet af denne lov kan kræve enhver oplys-

ning, der må antages at være nødvendig for varetagelsen af sekretariatets

opgaver, som beskrevet i bestemmelsens stk. 2, medmindre personen eller

virksomheden er undtaget fra underretningspligt efter § 27, stk. 1-3. Bestem-

melsen har til formål at gennemføre artikel 1, nr. 18, i 5. hvidvaskdirektiv.

Med artikel 1, nr. 18, i 5. hvidvaskdirektiv tilføjes et stykke 9 til artikel 32,

hvorefter hver FIU med forbehold for artikel 34, stk. 2 (om undtagelser fra

underretningspligten for advokater, revisorer mv.), og inden for rammerne

af sine opgaver skal kunne anmode om, indhente og anvende oplysningerne

fra enhver forpligtet enhed med henblik på at forebygge, opdage og effek-

tivt bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, selv hvis der

ikke er foretaget en forudgående indberetning i henhold til artikel 33, stk. 1,

litra a), eller artikel 34, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at det i

stk. 4, 2. pkt.,

bestemmes, de af loven omfat-

tede virksomheder og personer efter anmodning fra Hvidvasksekretariatet

omgående skal give sekretariatet alle nødvendige oplysninger. Bestemmel-

sen har til formål at gennemføre artikel 1, nr. 21, i 5. hvidvaskdirektiv.

Med artikel 1, nr. 21, i 5. hvidvaskdirektiv nyaffattes artikel 33, stk. 1, litra

b, således, at medlemsstaterne skal pålægge de forpligtede enheder, og hvor

det er relevant deres ledelse og ansatte, at samarbejde fuldt ud ved omgå-

ende efter anmodning fra FIU’en direkte at give denne alle nødvendige op-

lysninger.

Endelig foreslås det, i

stk. 4, 3 pkt.,

at bestemmelsen i § 26, stk. 2, tilsva-

rende skal finde anvendelse i forhold til måden, hvorpå medlemmer af Ad-

vokatsamfundet kan efterkomme oplysningspligten.

Efter den foreslåede bestemmelse tilkommer det Hvidvasksekretariatet at

foretage en vurdering af, om betingelserne for videregivelse er opfyldt. Be-

stemmelsen indebærer således en umiddelbar forpligtelse for de af loven

omfattede personer og virksomheder til efter anmodning fra Hvidvasksekre-

tariatet omgående at give sekretariatet alle nødvendige oplysninger.

Bestemmelsen giver mulighed for, at medlemmer af Advokatsamfundet kan

vælge i stedet at give oplysningerne til sekretariatet for Advokatsamfundet,

som efter en vurdering af, om der er oplysningspligt i henhold til stk. 4, om-

gående og uredigeret skal videregive de udbedte oplysninger til Hvidvask-

sekretariatet.

Det forudsættes, at Hvidvasksekretariatet i forbindelse med anmodningen

om oplysninger fastsætter en passende tidsfrist for opfyldelse af oplysnings-

forpligtelsen.

Oplysningspligten finder ikke anvendelse, hvis der foreligger en konkret mi-

stanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en strafbar lovover-

trædelse, og oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af

spørgsmålet om fastsættelse af straf, jf. § 10, stk. 2, i lov om retssikkerhed

ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (rets-

sikkerhedsloven). I disse tilfælde skal indhentelsen af oplysninger ske efter

retsplejelovens regler om strafprocessuelle tvangsindgreb, herunder reg-

lerne om ransagning, beslaglæggelse og edition.

Såfremt mistanken retter sig mod den fysiske eller juridiske person, hos

hvem oplysningerne søges tilvejebragt, gælder oplysningspligten ikke, med-

mindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan

have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf.

retssikkerhedslovens § 10, stk. 1. Hvidvasksekretariatet kan således eksem-

pelvis ikke anvende oplysningspligten over for et pengeinstitut for at sikre

beviser til en straffesag mod pengeinstituttet for overtrædelse af hvidvask-

loven.

Det bemærkes, at Hvidvasksekretariatets indsamling af oplysninger derud-

over er underlagt forvaltningslovens § 32 og de almindelige forvaltningsret-

lige principper om saglighed og proportionalitet samt og for så vidt angår

personoplysninger de grundlæggende behandlingsregler og behandlings-

principper i retshåndhævelsesloven.

Lovligheden af Hvidvasksekretariatets behandling af personoplysninger vil

kunne efterprøves af Datatilsynet.

Undladelse af at opfylde oplysningspligten, der i medfør af den foreslåede

bestemmelse påhviler de af loven omfattede virksomheder og personer, fo-

reslås sanktioneret som anført under pkt. 2.4.3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Det foreslås i

stk. 5,

at Hvidvasksekretariatet i tilfælde, hvor efterforsknings-

mæssige hensyn m.v. ikke taler imod, kan give den underrettende virksom-

hed, person eller myndighed, der medfør af § 26, stk. 1, og § 28 har indgi-

vet en underretning, meddelelse om status i sagen, herunder om der er rejst

sigtelse, om der foreligger endelig afgørelse, eller om sagen er henlagt.

Det foreslås endvidere i

stk. 6,

at modtagne meddelelser som nævnt i stk. 5

ikke må videregives til uvedkommende.

De foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 6 om meddelelse til den underret-

tende virksomhed mv. og om forbud mod videregivelse til uvedkommende

svarer til de gældende bestemmelser i hvidvasklovens § 29, stk. 1 og 2, som

der ikke er tilsigtet noget indholdsmæssig ændring af.

Til nr. 4

Hvidvaskloven indeholder ikke i dag regler om Hvidvasksekretariatets ud-

veksling af oplysninger med andre medlemsstaters FIU’er.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, § 29 a, i hvidvaskloven og

at det i

stk. 1,

udtrykkeligt fastslås, at Hvidvasksekretariatet i forbindelse

med videregivelse af oplysninger til en anden EU-medlemsstats FIU kan

fastsætte begrænsninger og betingelser for anvendelsen af de pågældende

oplysninger. Det foreslås tilsvarende fastslået, at Hvidvasksekretariatet skal

overholde sådanne begrænsninger og betingelser, der måtte være fastsat for

så vidt angår oplysninger, som Hvidvasksekretariatet modtager fra en anden

EU-medlemsstats FIU.

Bestemmelsen har til formål at sikre effektiv gennemførelse af artikel 54,

stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv og skabe klarhed om de retlige rammer for ad-

gangen til at fastsætte begrænsninger og betingelser i forbindelse med

FIU’ernes udvekslingen af oplysninger.

Efter artikel 54, i 4. hvidvaskdirektiv, skal dokumenter og oplysninger, som

modtages i medfør af artikel 52 og 53, anvendes til varetagelse af FIU’ens

opgaver, ligesom den FIU, der videregiver oplysninger og dokumenter i

medfør af artikel 52 og 53, kan pålægge begrænsninger og betingelser for

deres anvendelse. Det fremgår endvidere, at den modtagende FIU skal over-

holde disse begrænsninger og betingelser.

Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse ikke kan fastsættes

særlige vilkår alene som følge af, at der er tale om videregivelse til en FIU.

Der foreslås endvidere indsat en bestemmelse i

stk. 2,

hvori det tydeliggø-

res, at oplysninger, som hvidvasksekretariatet modtager fra en anden med-

lemsstats FIU, kun må anvendes til forfølgelse af de formål, hvortil oplys-

ningerne er indhentet eller er blevet udleveret. Det foreslås endvidere, at det

fremgår af bestemmelsen, at Hvidvasksekretariatets videregivelse af så-

danne oplysninger til kompetente myndigheder mv. eller anvendelse af så-

danne oplysninger til andre formål, er betinget af, at den afgivende EU-med-

lemsstats FIU på forhånd meddeler samtykke hertil.

Bestemmelsen har til formål at sikre effektiv gennemførelse af artikel 55,

stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv.

Efter artikel 55, stk. 1 i 4. hvidvaskdirektiv, må de oplysninger, der udveks-

les i henhold til artikel 52 og 53, kun anvendes til det formål, hvortil oplys-

ningerne ønskedes eller blev udleveret. Det fremgår endvidere af bestem-

melsen, at den modtagende FIU’s videregivelse af oplysninger til andre

myndigheder, organer eller instanser eller anvendelse af disse oplysninger

til formål ud over dem, der oprindeligt blev godkendt, er betinget af en for-

håndsgodkendelse fra den FIU, som leverede oplysningerne.

Herudover foreslås det, at der i

stk. 3,

indsættes en bestemmelse, som på-

lægger Hvidvasksekretariatet omgående at besvare og i videst mulige om-

fang imødekomme en anmodning fra en anden EU-medlemsstats FIU om

tilladelse til at videregive oplysninger til kompetente myndigheder m.v.,

som den pågældende FIU har modtaget fra Hvidvasksekretariatet uanset ty-

pen af den tilknyttede underliggende forbrydelse. Hvidvasksekretariatet må

i den forbindelse ikke nægte at imødekomme en sådan anmodning, medmin-

dre formålet med videregivelsen vurderes at falde uden for Hvidvasksekre-

tariatets opgavevaretagelse i forhold til bekæmpelse af hvidvask af penge

og finansiering af terrorisme som anført i den foreslåede bestemmelse i §

29, stk. 2, eller der er bestemte grunde til at antage, at en sådan videregi-

velse vil kunne vanskeliggøre forebyggelse, afsløring eller efterforskning af

strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, eller på

anden måde ikke vil være i overensstemmelse med grundlæggende princip-

per i dansk ret.

Endelig foreslås det i

stk. 4,

at Hvidvasksekretariatets eventuelle afslag på

anmodninger efter stk. 3 skal begrundes.

De foreslåede bestemmelser i stk. 3, og 4, har til formål at gennemføre arti-

kel 1, nr. 35, i 5. hvidvaskdirektiv.

Med artikel 1, nr. 35, i 5. hvidvaskdirektiv nyaffattes artikel 55, stk. 2, såle-

des, at medlemsstaterne skal sikre, at forhåndsgodkendelsen fra den anmo-

dede FIU til at formidle oplysningerne til kompetente myndigheder herefter

skal gives omgående og i videst muligt omfang, uanset typen af tilknyttet

underliggende forbrydelse.

Det bemærkes, at der navnlig vil kunne ske afslag på godkendelse efter den

foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

med henvisning til at den konkrete videre-

givelse af oplysninger ikke vil være i overensstemmelse med grundlæg-

gende principper i dansk ret, i tilfælde, hvor der er bestemte grunde til at an-

tage at videregivelsen vil kunne lægge hindringer i vejen for officielle eller

retlige undersøgelser, eller procedurer, eller vil kunne udgøre en trussel mod

den offentlige sikkerhed eller mod statens sikkerhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger

Til nr. 5

Hovedreglen om straf for overtrædelse af hvidvasklovens regler findes i

hvidvasklovens § 78, stk. 1, som hjemler bødestraf for tilsidesættelse af de

pligter, som påhviler de omfattede virksomheder og personer efter loven.

Det foreslås, at henvisningen i § 78, stk. 1, til § 29, stk. 2, ændres til § 29,

stk. 4, og 6.

Den foreslåede ændring i § 78 har til formål at gennemføre artikel 58, stk.

1, og 3 i 4. hvidvaskdirektiv i forhold til den foreslåede bestemmelse i § 29,

stk. 4. Den foreslåede henvisning til stk. 6, svarer til den gældende henvis-

ning til stk. 2.

Det følger i den forbindelse af artikel 58, stk. 1, at medlemsstaterne skal

sikre, at de forpligtede enheder kan drages til ansvar for overtrædelse af de

nationale bestemmelser, som gennemfører direktivet, i overensstemmelse

med denne artikel og artikel 59-61. Det fremgår endvidere af bestemmel-

sen, at enhver sanktion eller foranstaltning skal være effektiv, forholdsmæs-

sig og have afskrækkende virkning.

Efter bestemmelsens stk. 3, skal medlemsstaterne endvidere sikre, at der i

tilfælde af overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører dette

direktiv kan anvendes sanktioner og foranstaltninger over for medlemmer

af ledelsesorganet og over for enhver anden fysisk person, som i henhold til

national ret er ansvarlige for overtrædelsen.

Ændringen indebærer, at de af loven omfattede personers og virksomheders

forsætlige samt groft uagtsomme undladelser af at efterkomme oplysnings-

forpligtelsen i den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 4, vil kunne straffes

med bøde i medfør af § 78, stk. 1.

Ansvarssubjekterne er virksomheder og personer omfattet af denne lovs §

1, stk. 1, og den strafbare handling består ikke at give Hvidvasksekretaria-

tet de oplysninger, der er nødvendige for sekretariatets opgavevaretagelse

efter

den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 4.

Til nr. 6

Hvidvasksekretariatet har ikke efter gældende ret mulighed for at anvende

tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge, at virksomheder og personer

omfattet af hvidvaskloven opfylder deres forpligtelser.

Det foreslås, at der i hvidvasklovens § 80, som stk. 5, indsættes en bestem-

melse om, at hvis en virksomhed eller en person undlader at opfylde de plig-

ter som påhviler dem i medfør af § 29, stk. 4, kan Hvidvasksekretariatet som

tvangsmiddel pålægge personen, virksomheden eller de for virksomheden

ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder

Bestemmelsen gennemfører den fakultative bestemmelse i artikel 58, stk. 2

(og stk. 3), i 4. hvidvaskdirektiv i forhold til den foreslåede bestemmelse i

§ 29, stk. 4.

Efter artikel 58, stk. 2, skal medlemsstaterne fastsætte regler for administra-

tive sanktioner og foranstaltninger og sikre, at de kompetente myndigheder

kan pålægge og anvender sådanne sanktioner og foranstaltninger i forbin-

delse med overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette

direktiv. Det fremgår endvidere at medlemsstaterne kan beslutte ikke at fast-

sætte bestemmelser om administrative sanktioner eller foranstaltninger for

overtrædelser, der allerede er omfattet af strafferetlige sanktioner i henhold

til national ret. Medlemsstaterne meddeler i så fald Kommissionen de rele-

vante strafferetlige bestemmelser.

Bestemmelsen indfører en tilsvarende mulighed for Hvidvasksekretariatet

som efter den gældende bestemmelse i § 80, i dag gælder for Finanstilsynet,

Erhvervsstyrelsen og Spillemyndigheden, der som tvangsmiddel kan på-

lægge de af loven omfattede personer, virksomheder eller de for virksom-

hederne ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder med henblik på at

gennemtvinge opfyldelsen af oplysningsforpligtelsen.

Det følger af bemærkningerne til hvidvasklovens § 73 (nuværende § 80) jf.

Folketingstidende

2016-17, A, L 41 som fremsat, side 193),

at tvangsbøder

forudsættes pålagt dem, der har en handlepligt efter de konkrete bestemmel-

ser. Medlemmer af en virksomheds ledelse kan derfor ikke pålægges tvangs-

bøder i de tilfælde, hvor det er virksomheden som sådan, der har en pligt til

at afgive oplysninger.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at Hvidvasksekretariatet giver

personen, virksomheden eller de for virksomheden ansvarlige personer et

pålæg om, at de udbedte oplysninger skal udleveres inden en fastsat frist.

Et pålæg efter § 80, stk. 5, skal indeholde en henvisning til bestemmelsen i

§ 29, stk. 4, og det skal være specificeret, hvilke oplysninger, der ønskes ud-

leveret. Pålægget skal gives skriftligt, og det skal af dette fremgå, at såfremt

pålægget ikke efterleves inden for den fastsatte, kan der pålægges daglige

eller ugentlige tvangsbøder fra en given dato, indtil pålægget efterkommes.

Tvangsbøderne kan pålægges fra en given dato (som udgangspunkt med 14

dages varsel). Forudsætningen for at pålægge tvangsbøder er, at Hvidvask-

sekretariatet forinden underretter den pågældende person eller virksomhed

om, at bøden bliver pålagt fra den anførte dato. Fastsættelsen af denne dato

skal ske under hensyntagen til sagens hastende karakter og den forpligtede

virksomheds eller persons rimelige muligheder for at efterkomme forplig-

telsen. Varslingen skal indeholde oplysninger om tvangsbøden størrelse, og

der skal tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden.

Varslet om daglige eller ugentlige tvangsbøder kan gives samtidig med på-

lægget om at efterkomme oplysningsforpligtelsen eller efterfølgende, hvis

pålægget ikke efterkommes.

Hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat, kan tvangsbøden for-

højes på baggrund af en forudgående skriftligt varsel om at bøden forhøjes

fra den anførte dato. Datoen herfor fastsættes tilsvarende under hensynta-

gen til sagens hastende karakter og den forpligtede virksomheds eller per-

sons rimelige muligheder for at efterkomme forpligtelsen.

Der beregnes én daglig eller ugentlig tvangsbøde uanset antallet af forhold.

Daglige og ugentlige tvangsbøder gives for hver kalenderdag eller kalen-

deruge uanset den pågældende virksomheds åbningstider, aktivitet mv.

Hvidvasksekretariatet skal i forbindelse med anvendelse af tvangsbøder

iagttage det almindelige proportionalitetsprincip, hvoraf det følger, at

tvangsmidlet ikke må stå i misforhold til undladelsen.

Ved fastsættelsen af tvangsbøden skal der tages hensyn til den oplysnings-

pligtiges økonomiske formåen, således at foranstaltningen har den nødven-

dige tilskyndende virkning, men bødestørrelsen beror i øvrigt på et konkret

skøn.

Eftersom Hvidvasksekretariatets indhentelse af oplysninger i medfør af den

foreslåede bestemmelse til § 29, stk. 4, sker som et led i sekretariatets ope-

rationelle virke, hvor sekretariatet er uafhængig, kan et pålæg om at udle-

vere de udbedte oplysninger inden for en nærmere angivet frist ikke påkla-

ges til en overordnet myndighed. Pålægget kan dog indbringes for domsto-

lene i medfør af de almindelige regler om domstolsprøvelse af forvalt-

ningsmyndigheders afgørelser mv.

Det bemærkes, at der ikke vil kunne pålægges tvangsbøder, hvis der fore-

ligger en konkret mistanke om, at en enkeltperson eller en juridisk person

har begået en lovovertrædelse, jf. § 10 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om rets-

sikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-

pligter (retssikkerhedsloven). Tvangsbøder kan dog anvendes, hvis det kan

udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning

for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft [indsæt].

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fast-

slår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

For Færøerne og Grønland gælder særlige retsplejelove.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I lov om forebyggende foranstalt-

ninger mod hvidvask og finansie-

ring, jf. lov nr. 651 af 8. juni 2017,

som ændret ved lov nr. 1547 af 19.

december 2017, lov nr. 706 af 8.

juni 2018, lov nr. 1535 af 18. fe-

bruar 2018 og lov nr. 553 af 7. maj

2019, foretages følgende ændrin-

ger:

§1

§ 8, stk. 3, § 26, stk. 1-4,

6, §

28, § 29, stk. 1,

der bliver stk. 5,

30, stk. 3, § 30 b, § 46 a, stk. 7, og

74, stk. 1,

ændres ”Statsadvo-

katen for Særlig Økonomisk og In-

ternational Kriminalitet” til: ”Hvid-

vasksekretariatet”.

Efter § 26 indsættes:

§ 26 a

”Sekretariatet for Advokat-

samfundet offentliggør årligt en

rapport, der skal indeholde oplys-

ninger om følgende:

1) Antallet af modtagne indbe-

retninger vedrørende mulige

overtrædelser af denne lov.

2) Antallet af modtagne under-

retninger efter § 26, stk. 2,

og antallet af underretninger,

som sekretariatet for Advo-

katsamfundet har sendt til

Hvidvasksekretariatet.

3) Antallet og indholdet af for-

anstaltninger truffet af Ad-

vokatrådet efter § 64, stk. 2,

med henblik på at overvåge,

at virksomheder og personer

omfattet af loven overholder

deres forpligtelser i medfør

af kapitel 2 om risikovurde-

ring og risikostyring, kapitel

3 om kundekendskabsproce-

durer og kapitel 5 om under-

søgelses- noterings- under-

retnings- oplysnings og op-

bevaringspligt.”

§ 29

§ 29

affattes således:

§ 29.

Den danske finansielle efter-

retningsenhed (FIU) er Hvidvask-

sekretariatet hos Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK). Hvidvaskse-

kretariatet er operationelt uafhæn-

gig og selvstændigt virkende, hvor-

ved forstås, at sekretariatet har

kompetence og kapacitet til at ud-

føre sine opgaver frit og kan selv-

stændigt træffe beslutninger om at

analysere, anmode om og formidle

specifikke oplysninger som beskre-

vet i stk. 2.

Stk. 2.

Hvidvasksekretariatet har

som central national enhed til op-

gave

1) at modtage og analysere un-

derretninger om mistænke-

lige transaktioner og andre

oplysninger af relevans for

hvidvask af penge, tilknyt-

tede underliggende forbry-

delser eller finansiering af

terrorisme og

2) at formidle resultaterne af

sin analyse og alle yderli-

gere relevante oplysninger

til kompetente myndighe-

der m.v. ved mistanke om

hvidvask af penge, tilknyt-

tede underliggende forbry-

delser eller finansiering af

terrorisme.

Stk. 3.

Hvidvasksekretariatet har

endvidere ansvaret for i samarbejde

med andre myndigheder at udar-

bejde og opdatere den nationale ri-

sikovurdering på hvidvaskområdet

med henblik på at identificere, vur-

dere, forstå og begrænse de aktuelle

risici for hvidvask af penge.

Stk. 4.

Hvidvasksekretariatet kan

fra personer og virksomheder om-

fattet af denne lov kræve enhver op-

lysning, der må antages at være

nødvendig for varetagelsen af se-

kretariatets opgaver som beskrevet

i stk. 2, medmindre personen eller

virksomheden er undtaget fra un-

derretningspligt efter § 27, stk. 1-3.

Efter anmodning fra Hvidvaskse-

kretariatet skal de af loven omfat-

tede virksomheder og personer om-

gående give sekretariatet alle nød-

vendige oplysninger. Bestemmel-

sen i § 26, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse i forhold til måden,

hvorpå medlemmer af Advokat-

samfundet kan efterkomme oplys-

ningspligten.

Stk. 5.

Hvidvasksekretariatet kan,

hvis efterforskningsmæssige hen-

syn m.v. ikke taler herimod, give

den underrettende virksomhed, per-

son eller myndighed, der i medfør

af § 26, stk. 1, og § 28 har indgivet

en underretning, meddelelse om

status i sagen, herunder om der er

rejst sigtelse, om der foreligger en-

delig afgørelse, eller om sagen er

henlagt.

Stk. 1.

Hvidvasksekretariatet kan,

hvis efterforskningsmæssige hen-

syn m.v. ikke taler imod, give den

underrettende virksomhed, person

eller myndighed, der medfør af §

26, stk. 1, og § 28 har indgivet en

underretning, meddelelse om status

i sagen, herunder om der er rejst

sigtelse, om der foreligger endelig

afgørelse, eller om sagen er hen-

Stk. 6.

Modtagne meddelelser som

lagt.

nævnt i stk. 5 må ikke videregives

til uvedkommende.

Stk. 2.

Modtagne meddelelser som

nævnt i stk. 1 må ikke videregives

til uvedkommende.

Efter

§ 29

indsættes:

§ 29 a.

Hvidvasksekretariatet kan i

forbindelse med videregivelse af

oplysninger til en anden EU-med-

lemsstats FIU fastsætte begræns-

ninger og betingelser for anvendel-

sen af de pågældende oplysninger.

Hvidvasksekretariatet skal tilsva-

rende overholde sådanne begræns-

ninger og betingelser, der måtte

være fastsat for så vidt angår oplys-

ninger, som Hvidvasksekretariatet

modtager fra en anden EU-med-

lemsstats FIU.

Stk. 2.

Hvidvasksekretariatet må

kun anvende oplysninger, som se-

kretariatet modtager fra en anden

EU-medlemsstats FIU til de formål,

hvortil oplysningerne er indhentet

eller er blevet udleveret. Hvidvask-

sekretariatets videregivelse af så-

danne oplysninger til kompetente

myndigheder mv. eller anvendelse

af sådanne oplysninger til andre

formål, er betinget af, at den afgi-

vende EU-medlemsstats FIU på

forhånd meddeler samtykke hertil.

Stk. 3.

Hvidvasksekretariatet skal

omgående besvare og i videst mu-

lig omfang imødekomme en an-

modning fra en anden EU-medlem-

sstats FIU om tilladelse til at vide-

regive oplysninger til kompetente

myndigheder m.v., som den pågæl-

dende FIU har modtaget fra Hvid-

vasksekretariatet uanset typen af

den tilknyttede underliggende for-

brydelse. Hvidvasksekretariatet må

i den forbindelse ikke nægte at imø-

dekomme en sådan anmodning,

medmindre formålet med videregi-

velsen vurderes at falde uden for

Hvidvasksekretariatets opgaveva-

retagelse som anført i § 29, stk. 2,

eller der er bestemte grunde til at

antage, at videregivelsen vil kunne

vanskeliggøre forebyggelse, afslø-

ring eller efterforskning af strafbare

handlinger eller fuldbyrdelse af

strafferetlige sanktioner, eller på

anden måde ikke vil være i overens-

stemmelse med grundlæggende

principper i dansk ret.

Stk. 4.

Hvidvasksekretariatets even-

tuelle afslag på anmodninger efter

stk. 3 skal begrundes.”

Stk. 1.

Overtrædelse af § 55, stk. 3,

§ 78, stk. 1,

ændres

§ 29, stk. 2 til

1.-4. pkt., og stk. 4, 3.-7. pkt., straf-

§ 29, stk. 4, og 6.

fes med bøde. Forsætlig eller grov

uagtsom overtrædelse af § 5, § 6,

stk. 1, 2. pkt., § 7, stk. 1 og 2, § 8,

stk. 1-4 og 6, §§ 9 og 10, § 11, stk.

1 og 2 og stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., §

12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk.

3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, §§ 15 og

16, § 17, stk. 1 og 2, §§ 18-20, § 21,

stk. 1, 2. pkt., § 22, stk. 2 og 3, § 24,

stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 3, § 25, stk.

1 og 2, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1.

pkt., § 29, stk. 2, §§ 30 og 31, § 35,

stk. 1, § 36, stk. 1 og 2, § 38, stk. 1,

§§ 40, 43 og 44, § 45, stk. 2, § 48,

stk. 1, § 49, stk. 1, § 57, stk. 2, § 58,

stk. 1, § 59, stk. 1, og § 65, stk. 2,

og artikel 4-8, 10-12 og 16 i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets for-

ordning 2015/847/EU af 20. maj

2015 om oplysninger, der skal med-

sendes ved pengeoverførsler, samt

artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning

2001/1338/EF af 28. juni 2001 om

fastlæggelse af de foranstaltninger,

der er nødvendige for at beskytte

euroen mod falskmøntneri, som

ændret ved forordning 2009/44/EF,

jf.

Rådets

forordning

2001/1339/EF af 28. juni 2001 om

udvidelse af virkningerne af forord-

ning 2001/1338/EF om fastlæg-

gelse af de foranstaltninger, der er

nødvendige for at beskytte euroen

mod falskmøntneri, til også at om-

fatte de medlemsstater, der ikke har

indført euroen som fælles valuta,

straffes med bøde, medmindre hø-

jere straf er forskyldt efter straffe-

lovens regler.

§ 80 ---

I § 80

indsættes som

stk. 5:

Stk. 1-4

Stk. 5.

Undlader en virksomhed el-

ler en person at opfylde de pligter,

som påhviler dem i medfør af § 29,

stk. 4, kan Hvidvasksekretariatet

som tvangsmiddel pålægge perso-

nen, virksomheden eller de for virk-

somheden ansvarlige personer dag-

lige eller ugentlige tvangsbøder.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar

2019.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.