Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 71
Offentligt
2071984_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. oktober 2018
Internationalt Politikon-
tor
Katrine Hjortnæs
2018-0030-1305
793979
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 895 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. juni 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Morten Duus
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om opgørelsesmetoden vedrørende afviste udlændinge mv. i forbindelse med den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 895 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange af de personer, der er stop-
pet eller afvist ved den midlertidige grænsekontrol siden indfø-
relsen 4. januar 2016, der har været tidligere dømt for henholds-
vis terrorrelaterede forbrydelser, grov vold, og voldtægt?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at den midlertidige
grænsekontrol udføres som stikprøvekontroller. Når en person
udtages til grænsekontrol, kontrollerer politiet, om den pågæl-
dende lovligt kan indrejse i landet, herunder ved opslag i poli-
tiets konsoliderede søgeapplikation, POLKON. Såfremt der
ikke ved disse opslag konstateres forhold, der er til hinder for,
at personen kan indrejse, f.eks. at personen har et indrejseforbud
i Danmark eller er eftersøgt for kriminalitet, kan personen som
udgangspunkt lovligt indrejse. Da tidligere straffedomme ikke i
sig selv udgør en grund til at nægte en person indrejse, foreta-
ger politiet ikke ved den midlertidige grænsekontrol en søgning
af, om den pågældende er tidligere straffet.
Det er således ikke muligt at opgøre om personer, der er blevet
stoppet som led i den midlertidige grænsekontrol, og som efter-
følgende har fået lov til at indrejse, er dømt for terrorrelaterede
forbrydelser, grov vold og voldtægt.
Hvis en person afvises eller sigtes for overtrædelse af et indrej-
seforbud i forbindelse med en stikprøvekontrol, bliver sagen re-
gistret i Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS).
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen i øvrigt foretaget et elek-
tronisk datatræk fra Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) og
kan på den baggrund oplyse, at politiet fra den 4. januar 2016 til
den 22. august 2018 har afvist i alt 5.772 personer på den dansk-
tyske grænse som følge af den midlertidige grænsekontrol.
Sammenholdes identitetsoplysningerne på de afviste personer
med identitetsoplysningerne i de sager, der er oprettet i
POLSAS med journalkoder for terrorrelaterede forbrydelser,
grov vold og voldtægt inden for de seneste 10 år, har ingen af
de afviste tidligere været dømt for forbrydelser af den karakter i
Danmark.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om opgørelsesmetoden vedrørende afviste udlændinge mv. i forbindelse med den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland, fra justitsministeren
Rigspolitiet har desuden på baggrund af et elektronisk datatræk
fra POLSAS foretaget en manuel gennemgang over antallet af
sigtelser for overtrædelse af et indrejseforbud i perioden. Rigs-
politiet kan på den baggrund oplyse, at Syd- og Sønderjyllands
Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i samme peri-
ode har registreret 141 sager om overtrædelse af indrejseforbud
på grænsen.
Sammenholdes identitetsoplysningerne i disse sager med iden-
titetsoplysningerne i de sager, der er oprettet i POLSAS med
journalkoder for terrorrelaterede forbrydelser, grov vold og
voldtægt, er der seks af de personer, der er sigtet for overtræ-
delse af et indrejseforbud, der inden for de sidste 10 år har væ-
ret dømt for kvalificeret vold i Danmark.
Rigspolitiet skal bemærke, at den anvendte metode ikke tager
højde for, hvis forbrydelserne indgår i et samlet sagskompleks
med et andet hovedjournalnummer end den/de journalkoder, der
relaterer sig til terrorrelaterede forbrydelser, grov vold og
voldtægt.
Rigspolitiet skal endelig bemærke, at POLSAS er opbygget som
et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt
statistiksystem, hvorfor statistiske oplysninger trukket i
POLSAS kan være behæftet med en vis usikkerhed, ligesom ef-
terregistreringer kan forekomme.”
2.
Danmark har siden den 4. januar 2016 gennemført midlertidig grænse-
kontrol ved den dansk-tyske landegrænse og i de danske havne med færge-
forbindelse til Tyskland. Senest er grænsekontrollen blevet forlænget frem
til den 12. november 2018. Beslutningen er truffet med henvisning til pri-
mært den alvorlige terrortrussel mod Danmark i lyset af migrationssituatio-
nen.
Vedrørende terrortruslen mod Danmark bemærkes, at Center for Terrorana-
lyse (CTA) under Politiets Efterretningstjeneste (PET) i sin vurdering af ter-
rortruslen mod Danmark af 12. januar 2018 har vurderet bl.a., at terrortrus-
len mod Danmark er alvorlig. Truslen kommer i første række fra militant is-
lamisme og udgår i første række fra enkeltpersoner eller mindre grupper, der
opholder sig i Danmark eller i et naboland. Islamisk Stat har ifølge CTA an-
vendt flygtninge- og migrantstrømmen til at sende personer til Europa for at
begå terror. CTA vurderer dog, at dette er gjort vanskeligere af øgede sik-
kerhedstiltag, såsom den styrkede kontrol af EU’s grænser, men at det sta-
dig er muligt at komme til Europa f.eks. med stjålne eller falske rejsedoku-
menter via tredjelande.
CTA har herudover vurderet bl.a., at der blandt flygtninge og migranter, som
er ankommet til Europa og Danmark, kan være personer, der kan udgøre en
3
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om opgørelsesmetoden vedrørende afviste udlændinge mv. i forbindelse med den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland, fra justitsministeren
terrortrussel, enten som følge af direkte forbindelse til militant islamistiske
grupper i udlandet eller som følge af radikalisering. En sådan trussel mod
Danmark kan tillige udgå fra flygtninge og migranter, der opholder sig i an-
dre lande end Danmark.
PET er selvsagt fuldt ud opmærksom på denne trussel.
I den forbindelse bemærkes det, at politiets indsats i grænseområderne ju-
steres løbende i lyset af bl.a. efterretningsbilledet og den aktuelle situation
ved grænsen.
4