Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 58
Offentligt
Claus Høyer
Christian Svendsens Gade 1a5
2300 København S
Email: [email protected]
Tlf: 53 12 97 79
Amager d. 27. august 2019
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vedr.: Revision af regler og vilkår for lægdommere
Kære Retsudvalg
Jeg skriver til jer for at bede jer tage reglerne og vilkårene for lægdommere ved de danske domstole op til
snarlig revision. Baggrunden for dette er samtaler med andre lægdommere og de erfaringer jeg gennem
næsten 4 år har fået som lægdommer ved Københavns Byret.
Lovgivningen omkring domsmænd er ikke, bortset fra små justeringer i forhold til alder og udelukkelse af
gejstlige, ændret i mange år, og selvfølgelig gælder det at
’If it ain’t broke, don’t fix it’.
Jeg vil dog påpege, at
de ændringer der er sket igennem de sidste 20 år i retspleje- og straffeloven og gældende praksis, samt ud-
viklingen i specielt økonomisk kriminalitet, påkalder et serviceeftersyn af reglerne og vilkårene for næv-
ninge og domsmænd.
Jeg har følgende punkter der efter min mening bør gennemgås:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Introduktion til nye lægdommere
Viden om de sanktioner der kan pådømmes
Bøger og materiale
Honorering
Aflysning af planlagt retsmøde
Specielle forhold ved store og langvarige retssager
Supervision ved grove voldsforbrydelse, mord, voldtægt og lignende
Faciliteter
Ad. 1: Introduktion til nye lægdommere
Nyudnævnte lægdommere i København får i dag udleveret en pjece (Orientering af domsmænd og næv-
ninge vedrørende behandling af straffesager ved Københavns Byret), der er en kort introduktion til praksis
ved domstolene, strafudmåling, lidt om retsplejeloven, straffeloven og andre relevante emner. Dette er en
udmærket introduktion, men min erfaring har vist, at specielt i begyndelsen af ens virke som lægdommer,
er kendskabet til retsplejeloven yderst begrænset. Dette ser jeg som meget uheldigt idet retsplejeloven jo
er hele grundlaget for vores demokratiske retssamfund. Vi har som lægdommere svært ved at gennemskue
rimeligheden og hensigtsmæssigheden i f.eks. varetægtsfængslinger eller besøgs- og brevkontroller, og vi
er helt og holdent afhængige af de juridiske dommeres vurdering. Jeg har altid været meget tilfreds med
den retsbelæring jeg har fået, men jeg kunne dog ønske mig en noget mere indgående indføring i retspleje-
loven og intentionerne bag denne. Det ville klæde os bedre på i forhold til at kunne aflægge en eventuel
dissens.
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 58: Henvendelse af 27/8-19 fra Claus Høyer, København S, om "regler og vilkår for lægdommere"
Ad. 2: Viden om de sanktioner der kan pådømmes
Når det kommer til sanktioner har vi som lægdommere ingen, eller i hver fald begrænset, viden om hvor
alvorlig en indgriben det er for den enkelte at blive idømt samfundstjeneste, fodlænke eller fængsel. Jeg
kunne ønske mig at kriminalforsorgen introducerede os for problematikken, eventuelt besøgte et fængsel
og at vi således mere kvalificeret kan tage stilling til en sanktionsudmåling.
Ad. 3: Bøger og materiale
Jeg tror alle lægdommere kender fornemmelsen af manglende viden. Hvad står der i retsplejelovens para-
graf ditten og datten, hvilken forskel er der på straffelovens §244 og §245 osv. Jeg har ofte oplevet, at når
vi ko
er i d i voteri gslokalet, så ’kaster’ vi os over de ekse plarer der ligger af hhv. straffe-
og retsple-
jeloven. Det er dog ikke altid de ligger der, og det er yderst sjældent at der er et eksemplar af en kommen-
teret lov. Vi er således igen helt og holdent afhængige af den enkelte dommers vejledning. Jeg kunne ønske
mig, at det er gældende praksis, at der altid foreligger et eksemplar af gældende retspleje- og straffelov
samt et eksemplar af nyeste udgave af kommenteret lov.
Ad. 4: Honorering
Honoreringen af lægdommere er i dag 1100,- kr. pr dag, og den er ikke reguleret siden år 2000. Virket som
lægdommer er borgerligt ombud og den enkelte har i princippet ikke mulighed for at melde fra. Der er i sa-
gens natur stor spredning på hvem der er lægdommere: offentligt og privat ansatte, selvstændige, pensio-
nister, studerende og efterlønnere, og dermed er det også meget forskelligt hvordan honoraret kompense-
rer for evt. manglende indtægt. Jeg er vidende om at nogle pensionister sågar
’lægger
penge på bordet’ for
at være lægdommer, idet de mister forskellige pensionstillæg, og at nogle selvstændige mister indtægt pga.
af lægdommergerningen. Det er ganske urimeligt og ydelsen på 1100,- må anses for ren symbolsk. En ar-
bejdsgruppe under justitsministeriet anbefalede i 2016 at lægdommere vederlægges med et standardbeløb
der lægger sig op af en gennemsnitlig dagsindkomst der ifølge arbejdsgruppen i 2013 udgjorde ca. 1834,-
kr. Jeg anser det for yderst påkrævet at vederlaget reguleres så snart som muligt, og at vederlaget reguleres
langt oftere end nu (3 gange siden 1971). Reguleringen kunne f.eks. ske ved indgangen til en ny periode.
Ad. 5: Aflysning af planlagt retsmøde
Ved aflysning er praksis i dag, at der ikke ydes vederlag ved aflysning, dog gives vederlaget normalt, hvis
man er mødt op i retten. Det er nok et af de eneste steder i samfundet at der ikke ydes vederlag ved aflys-
ning. Der bør indføres regler der ændrer praksis, således at aflysninger der sker f.eks. 48 timer før retsmø-
det, ikke medfører bortfald af vederlag.
Ad. 6: Specielle forhold ved store og langvarige retssager
Det sker oftere at retssager trækker i langdrag, her tænker jeg specielt på de komplicerede sager om øko-
nomisk kriminalitet. Retssager på over 50 retsdage er ikke mere sjældne og der er set retssager med en va-
righed på 75, 100, 125 eller flere retsdage. Det er ikke mange arbejdsgivere der er glade for at en medarbej-
der skal møde så massivt, og der er ikke mange selvstændige der har råd til det. Mange studerende vil ikke
uden vanskelighed kunne gennemføre deres studie med en så voldsom mødefrekvens. Det bliver således
svært for retssystemet af finde lægdommere der kan deltage. Jeg kunne ønske at man i disse sager indfører
en praksis der kompenserer for den store belastning det er at møde så mange gange, både til den enkelte
lægdommer men også i forhold til en eventuel arbejdsgiver.
Ad. 7: Supervision ved grove voldsforbrydelse, mord, voldtægt og lignede
Som lægdommer får man et indblik i en del af Danmark man normalt ikke kender noget til. Det kan af og til
være følelsesmæssigt yderst belastende at læse politirapporter, obduktionserklæringer eller andet materi-
ale i forbindelse med grove forbrydelser. Et stort problem for en lægdommer er at han/hun ikke har nogen
at kunne bearbejde disse indtryk med. Jeg er yderst bevidst om min tavshedspligt som lægdommer, men
nogle oplevelser er næsten umulige at gå med alene. En forsvarer, en anklager og en dommer har en
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 58: Henvendelse af 27/8-19 fra Claus Høyer, København S, om "regler og vilkår for lægdommere"
2069780_0003.png
professionel tilgang, de har en uddannelse, de har selv ønsket gerningen og de har ofte et bagland at kunne
diskutere med. Det har vi som lægdommere ikke. Jeg kunne ønske mig en mulighed for at kunne drøfte en
given retssag med f.eks. dommeren eller de andre domsmænd eller nævninge, i specielle tilfælde sågar mu-
lighed for adgang til en psykolog.
Ad. 8: Faciliteter
De rets- og voteringslokaler jeg har oplevet i Københavns Byret, er mildest talt nedslidte. Stole og borde,
indretning, ventilation og bemaling, ja alt er i en tilstand der nærmest er ubeskrivelig. Jeg er mig smertelig
bevidst om at riget fattes penge, retssystemet med, og at en renovering af Domhuset i København er en
bekostelig affære. Ikke desto mindre burde vi have råd til at give ansatte såvel som arrestanter, vagter, til-
hørere og gæster nogle bedre og tidssvarende omgivelser. Som udlånt til Glostrup ret har jeg erfaret at her
mangler der bespisningsfaciliteter. Det må være muligt at etablere en form for kantine eller udsalg af føde-
varer.
Afslutningsvis vil jeg påpege, at som lægdommere har vi ikke et fælles forum at diskutere vores arbejdsfor-
hold i. Vi
er i sage s atur eget forskellige, har forskellig baggru d, ser sjælde t de sa
e ’kolleger’ og
har således svært ved at opbygge et fælles erfaringsapparat. Et fælles træk for os er dog den alvor vi tilgår
virket med, samt det store ansvar vi alle føler for samvittighedsfuldt, oplyst og ærligt, at afsige de kendelser
vi på det foreliggende grundlag ser som rigtigst. Vi er en gruppe, der trods vigtigheden af vores virke som
en del af rygraden i det danske retssamfund, er lette at overse i en travl hverdag.
Jeg håber retsudvalget hurtigt vil behandle dette brev og tage initiativ til at få rettet op på de forhold jeg
har beskrevet ovenfor. Det ville give god mening at benytte 100 året for retsplejelovens vedtagelse og at
den næste lægdommerperiode starter 1. januar til at få renoveret op opdateret vilkårene og regelsættet
for lægdommere.
Jeg glæder mig til snarest at høre fra jer og stiller mig naturligvis til rådighed for retsudvalget for yderligere
argumentation.
Med venlig hilsen
Claus Høyer
Lægdommer v. Københavns Byret