REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 5
Offentligt

Årsberetning 2018

I ndhold

Procesbevillingsnævnet

Årsberetning 2018

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning

2018

I ndhold

Årsberetning

2018

Årsberetning

2018

I ndhold

Udgi et af:

Udgivet af:

Udgi et af:

Procesbe illingsnævnet

Procesbevillingsnævnet

St. Kongensgade 1-3, 2. sal

Procesbe illingsnævnet

2. sal

St. Kongensgade 1-3,

1264 København K

St.

1264 København K

2. sal

Kongensgade 1-3,

Telefon 33 12 13 20

1264 København K

Telefon 33 12 13

Hjemmeside:

www.procesbevillingsnae net.dk.

Telefon 33 12 13 20

Hjemmeside:

www.procesbevillingsnaevnet.dk.

Tr t af Rosendahl A/S

Hjemmeside:

www.procesbevillingsnae net.dk.

Trykt af Rosendahls A/S

Tr t af Rosendahl A/S

Fotograf:

Kri tian Brasen

Kristian

Fotograf:

Brasen

Kri tian Brasen

undtagel er: Foto af næ nsmedlemmer ide 13 er taget af Hanne Kjæ-

Dog følgende

undtagelser: Foto af nævnsmedlemmer side 13 er taget af Hanne Kjæ-

Dog følgende

rulff. Foto side 30,33 og 36 er pri ate portrætfotografier.

rulff. Fotos

undtagel

Foto

private portrætfotografier.

Dog følgende

side 30,33

er:

36 er

af næ nsmedlemmer ide 13 er taget af Hanne Kjæ-

rulff. Foto side 30,33 og 36 er pri ate portrætfotografier.

til 2002 er kun i f i format.

Procesbe illingsnævnets år beretninger fra

årene 1996 til 2002 er kun i fysisk format.

Procesbevillingsnævnets årsberetninger fra

årene 1996

År beretningerne for årene 2003 til 2018 kan

tillige findes

på næ nets hjemmeside

Årsberetningerne for årene 2003 til 2018 kan

tillige findes

2002 er kun i f i format.

Procesbe illingsnævnets år beretninger fra årene 1996 til

på nævnets hjemmeside

www.procesbevilling naevnet.d

År

www.procesbevillingsnaevnet.dk.

2018 kan tillige findes på næ nets hjemmeside

beretningerne for årene 2003 til

Procesbevillingsnævnets

årsberetning 2018

Procesbevillingsnævnets

årsberetning 2018

Procesbevillingsnævnets

www.procesbevilling naevnet.d

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning

2018

I ndhold

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Nævnets virksomhed og opgaver ............................................................... 9

Nævnets opgaver og lovgivning om nævnets virksomhed ............................................... 10

Nævnets afdeling for appeltilladelser ................................................................................. 11

Nævnets afdeling for fri proces........................................................................................... 12

Nævnets nye afdeling pr. 1. april 2019 for appeltilladelser til landsretten

vedrørende familierettens afgørelser ................................................................................. 13

Nævnets sekretariat .............................................................................................................14

2.1

2.2

2.3

2.4

2.4.1

2.4.2

Sagsbehandling......................................................................................... 16

Forberedelse af nævnsbehandlingen .................................................................................. 17

Nævnsbehandling ................................................................................................................18

Underretning og aktindsigt ................................................................................................. 21

Produktivitet ........................................................................................................................ 21

Ansøgninger om appeltilladelse og klager over afslag på fri proces.................................................................... 21

Produktivitet pr. medarbejder .............................................................................................................................22

2.5

2.5.1

2.5.2

2.5.3

Overblik over reformer og nye regler af betydning for Procesbevillingsnævnets

kompetence de seneste år .................................................................................................. 24

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser .........................................................................................24

Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces ................................................................................................. 28

Etablering af Procesbevillingsnævnets nye afdeling for behandling af ansøgninger om appeltilladelser

til landsretten vedrørende familierettens afgørelser pr. 1. april 2019.................................................................29

2.6

2.7

2.8

Procesbevillingsnævnet er mere end skildvagt for Højesteret ......................................... 30

Gode begrundelser i ansøgninger om appeltilladelse – nogle praktiske vink til

ansøgere .............................................................................................................................. 33

Lidt om begrundelse, tillid og tryghed .............................................................................. 36

3.1

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser ................. 39

Generelt ............................................................................................................................... 40

Nævnsbehandlede sager i 2018 ............................................................................................................................ 41

Sagsbehandlingstiden........................................................................................................................................... 47

Anmodning om genoptagelse.............................................................................................................................. 48

Anmodning om aktindsigt ................................................................................................................................... 48

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

Civile sager .......................................................................................................................... 49

2. instansbevillinger i civile sager (anke) .............................................................................................................49

2. instansbevillinger i civile sager (kære) .............................................................................................................49

3. instansbevillinger i civile sager (anke) ............................................................................................................. 51

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning

2018

I ndhold

3.2.4

3. instansbevillinger i civile sager (kære) ............................................................................................................. 52

3.3

3.3.1

3.3.2

3.3.3

Straffesager ......................................................................................................................... 54

2. instansbevillinger i straffesager .......................................................................................................................54

3. instansbevillinger i straffesager (anke) ............................................................................................................ 55

3. instansbevillinger i straffesager (kære) ............................................................................................................ 57

4.1

4.2

4.2.1

4.2.2

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for

appeltilladelser ......................................................................................... 58

Generelt ............................................................................................................................... 59

Civile sager .......................................................................................................................... 60

Civile ankesager ................................................................................................................................................... 60

Civile kæresager .................................................................................................................................................... 71

4.3

4.3.1

4.3.2

Straffesager ......................................................................................................................... 79

Anke i straffesager ................................................................................................................................................ 79

Kære i straffesager ................................................................................................................................................ 91

5.1

5.1.1

5.1.2

5.1.3

5.1.4

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for fri proces ........................... 95

Generelt ............................................................................................................................... 96

Nævnsbehandlede sager i 2018 ............................................................................................................................ 97

Sagsbehandlingstiden.......................................................................................................................................... 98

Anmodning om genoptagelse...............................................................................................................................99

Anmodning om aktindsigt ..................................................................................................................................100

5.2

5.2.1

5.2.2

5.2.3

5.2.4

Fri proces til sager i 1. instans........................................................................................... 101

Nævnets afgørelser

efter

retsplejelovens § 325.................................................................................................. 101

retsplejelovens § 328 ................................................................................................. 101

retsplejelovens § 329 ................................................................................................. 102

retsplejelovens § 336 ................................................................................................. 103

5.3

5.3.1

5.3.2

5.3.3

5.3.4

Fri proces til appelsager ................................................................................................... 104

Nævnets afgørelser

efter

retsplejelovens § 325.................................................................................................. 104

retsplejelovens § 328 ................................................................................................. 104

retsplejelovens § 329 ................................................................................................. 105

retsplejelovens § 336 ................................................................................................. 106

5.4

5.5

Klager over Civilstyrelsens afgørelser om aktindsigt ..................................................... 106

Klager over Civilstyrelsens afgørelser efter retshjælpsloven ......................................... 106

6.1

6.2

6.3

6.3.1

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for fri proces . 107

Generelt ............................................................................................................................. 108

Kompetencespørgsmål og processuelle forhold ............................................................. 108

Retsplejelovens § 325 ........................................................................................................ 110

De økonomiske betingelser ................................................................................................................................. 111

6.4

6.4.1

6.4.2

Retsplejelovens § 328 ........................................................................................................ 113

Retsplejelovens § 328, stk. 1, og 2, rimelig grund til at føre proces ...................................................................113

Retsplejelovens § 328, stk. 3, formodningsreglen ............................................................................................. 114

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning

2018

I ndhold

6.4.3

Retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1, erhvervssager..............................................................................................115

6.5

Retsplejelovens § 329 ........................................................................................................ 117

7.1

7.1.1

7.1.2

Litteratur.................................................................................................. 119

Litteratur om appeltilladelser .......................................................................................... 120

Bøger: .................................................................................................................................................................. 120

Artikler ................................................................................................................................................................ 121

7.2

Litteratur om fri proces .....................................................................................................123

Appendix

Lovgivning af betydning for nævnets virksomhed .................................................................................... 124

Retsplejelovens kapitel 1 a. Procesbevillingsnævnet ................................................................................. 128

Bekendtgørelse nr. 294 af 25. marts 2019 om forretningsorden for Procesbevillingsnævnet ................. 130

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven mv. om meddelelse af appeltilladelse ................................ 134

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om fri proces ...................................................................... 146

Lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for internationale klageorganer i henhold

til menneskerettighedskonventioner som ændret ved lov nr. 263 af 16. marts 2016............................... 150

Bekendtgørelse nr. 1.462 af 11. december 2017 om fri proces....................................................................151

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Forord

Hovedformålet med Procesbevillingsnævnets virksomhed har fra oprettelsen i 1996

været at tage stilling til ansøgninger om at indbringe en landsretsafgørelse for

Højesteret (tredjeinstansbevilling) og dermed at medvirke til, at Højesteret kan udfylde

sin rolle som rigets øverste domstol og træffe afgørelser i sager, som rejser spørgsmål

af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig

samfundsmæssig rækkevidde. Dette formål har også givet sig udslag i

sammensætningen af nævnets afdeling for appeltilladelser, som består af 5

medlemmer, nemlig en højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en

byretsdommer, en advokat og en universitetslærer (professor).

Nævnets rolle som fødekæde til Højesteret er i de forløbne år blevet betydeligt

udbygget som følge af de ændringer af retsplejeloven, der blev gennemført med

navnlig politi- og domstolsreformen i 2006-2008 – med henholdsvis instansreformen og

nævningereformen – og de ændrede regler i 2014 om sagstilgangen til Højesteret

vedrørende Sø- og Handelsrettens domme, jf. retsplejelovens § 368, stk. 4-7, og de

ændrede kriterier i § 226 og § 227 for henvisning af civile sager fra byretten til

landsretten eller Sø- og Handelsretten. I dag er nævnet den eneste fødekæde til

Højesteret i straffesager og en meget væsentlig fødekæde i civile sager. Nævnet har

således hovedansvaret for at sikre, at Højesteret får de rigtige sager til behandling.

Ved reformen af retsplejeloven i 2014 blev der indført en række nye regler om

begrænsning af appel fra byret til landsret i civile sager. Disse regler indebærer blandt

andet, at kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under

hovedforhandlingen eller under forberedelsen af denne, ikke kan indbringes for

landsretten uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 389 a.

Denne reform har ført til, at Procesbevillingsnævnet i dag behandler nogenlunde det

samme antal sager om appeltilladelser til landsretten som sager om appeltilladelser til

Højesteret. Som reglerne i retsplejeloven og i nævnets forretningsorden mv. tidligere

var skruet sammen, skulle næsten alle ansøgningerne – og ikke blot ansøgningerne

om appel til Højesteret – behandles af det samlede nævn på 5 medlemmer. Disse 5

medlemmer kunne således ikke, hvad der ellers var hovedformålet med oprettelsen af

Procesbevillingsnævnet, koncentrere sig om behandling af ansøgninger om appel til

Højesteret.

Den forrykkelse af balancen mellem sager til henholdsvis landsret og Højesteret, der er

en følge af reformen i 2014, medførte, at Procesbevillingsnævnet i 2018 iværksatte et

arbejde med henblik på at sikre, at nævnets hovedopgave – at forsyne Højesteret med

de rigtige sager – også i fremtiden kan løses på bedste vis. Det nævnte arbejde blev

aktualiseret af det udkast til forslag om en familieretsreform, som regeringen sendte i

høring i sommeren 2018. Forslaget indeholdt appelbegrænsningsregler, som ville føre

til endnu flere sager i Procesbevillingsnævnet om appeltilladelse til landsretten – og

dermed til en yderligere forrykkelse af balancen mellem sager til henholdsvis landsret

og Højesteret.

Arbejdet mundede ud i et forslag om – som led i familieretsreformen – at gennemføre

en ændring af retsplejelovens regler om Procesbevillingsnævnets virke mv.

Familieretsreformen – og dermed de nævnte regler om ændring af

Procesbevillingsnævnets virke mv. – blev vedtaget lige før jul 2018 og trådte i kraft den

1. april 2019.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Forord

Reglerne indebærer, at der pr. 1. april 2019 er etableret en ekstra afdeling i

Procesbevillingsnævnet, nemlig afdelingen for appeltilladelser til landsretten

vedrørende familierettens afgørelser. Denne afdeling af nævnet består af en

landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat, jf. retsplejelovens §

23, stk. 2.

Pr. 1. april 2019 er der desuden – som noget meget væsentligt – sket en ændring af

retsplejelovens § 25, stk. 2. Tidligere kunne nævnet bestemme, at sager om

meddelelse af anden og tredjeinstansbevilling kunne afgøres af tre medlemmer i

nævnet, nemlig en dommer, en advokat og en universitetslærer (professor). Ændringen

består i, at adgangen til at afgøre sager med 3 medlemmer er begrænset til sager om

appeltilladelse til landsretten.Til gengæld består de 3 medlemmer fremover af en

landsdommer, en byretsdommer og en advokat. Det er meningen med lovændringen,

at de 3 medlemmer skal afgøre størstedelen af sagerne om appeltilladelse til

landsretten, og dette er også implementeret i de beslutninger om ændring af for-

retningsordenen mv., som Procesbevillingsnævnet i slutningen af 2018 traf med

virkning fra den 1. april 2019. Den fulde besætning på 5 medlemmer kan herefter

koncentrere sig om den helt centrale opgave: At tage stilling til, hvilke sager Højesteret

skal beskæftige sig med. Det må forventes, at den nævnte ændring med tiden vil føre

til, at Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser kan afgøre endnu flere sager

end tidligere pr. år.

Sagsudviklingen i de senere år viser, at nævnets afdeling for appeltilladelser har

modtaget et markant stigende antal sager i forhold til tidligere år, op mod næsten 2.500

sager pr. år. I 2018 har der været et mindre fald med i alt 2.237 modtagne sager.

Prognosen for 2019 tyder dog foreløbig på en stigning igen i antal modtagne sager i

afdelingen.

I afdelingen for fri proces har der gennem de seneste år været en faldende tendens i

antal modtagne sager i forhold til tidligere år, hvor sagstallet lå på ca. 1.000 sager eller

flere på årsbasis, og tendenen er fortsat i 2018, hvor vi modtog 662 nye sager.

Samlet set har vi i 2018 modtaget 2.899 sager, og vi har afsluttet 2.815 sager i løbet af

året. Vi har således afsluttet lidt færre sager, end vi har modtaget. Det skyldes blandt

andet, at vi – udover kerneopgaven med at behandle og afgøre konkrete sager – i løbet

af 2018 har haft særligt mange øvrige administrative og udviklingsorienterede opgaver,

ligesom der i året har været udført en særlig stor indsats på oplæring og videndeling i

forhold til nyt personale.

Det er vigtigt for den enkelte borger, virksomhed eller myndighed at kunne modtage en

afgørelse inden for rimelig tid. Også i 2018 lever vi op til vores egne målsætninger om,

at sagerne i Procesbevillingsnævnet skal forberedes, behandles og afgøres inden for

en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på maksimalt 10-12 uger. I nævnets afdeling for

appeltilladelser var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 11,7 uger, mens sags-

behandlingstiden var gennemsnitligt på 5,8 uger i afdelingen for fri proces.

Årsberetningen omfatter i lighed med tidligere år en almindelig orientering om nævnets

virksomhed, sammensætning og sagsbehandling i kapitel 1 og 2. Årsberetningen

indeholder desuden en statistisk del med en række talmæssige opgørelser og grafiske

illustrationer for sagerne i nævnets afdelinger i 2018. Dette suppleres af en omtale af

nogle konkrete sager, der har været behandlet i nævnets afdelinger. Det kan du læse

nærmere om i kapitel 3-4 om afdelingen for appeltilladelser og kapitel 5-6 om

afdelingen for fri proces.

En beskrivelse af årets gang i Procesbevillingsnævnet er imidlertid ikke gjort med tal og

statistikker alene. Vi sætter lidt krop og sjæl på tallene og belyser nævnets virksomhed

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Forord

med øjenvidneskildringer fra personer, der har været medlemmer af nævnets

afdelinger i beretningsåret. Årsberetningen er således krydret med tre læseværdige

indlæg. Advokat Anne Buhl Bjelke, der er medlem i afdelingen for appeltilladelser, har

skrevet indlægget ”Procesbevillingsnævnet er mere end skildvagt for Højesteret”.

Professor Søren Højgaard Mørup, der også er medlem i afdelingen for appeltilladelser,

har skrevet indlægget ”Gode begrundelser i ansøgninger om appeltilladelse – nogle

praktiske vink til ansøgere”. Endelig har advokat Asger Bagge-Jørgensen, der er

medlen i afdelingen for fri proces, skrevet indlægget ”Lidt om begrundelse, tillid og

tryghed”. Disse indlæg kan du læse i beretningens kapitel 2, afsnit 2.6, 2.7 og 2.8. Du

kan i afsnit 2.5 desuden få et overblik over reformer og nye regler af betydning for

Procesbevillingsnævnets kompetence de seneste år.

Selvom den enkelte sag får en meget grundig behandling internt i sekretariatet og af

nævnets medlemmer, er Procesbevillingsnævnets afgørelser i nævnets afdelinger

udadtil ordknappe, hvilket skyldes, at nævnets afgørelser efter lovgivningen alene skal

begrundes med henvisning til de bestemmelser, der giver hjemmel for meddelelse af

appeltilladelse eller fri proces. Vi har til gengæld i lighed med tidligere meget fokus på

videndeling på forskellig måde. Dette sker blandt andet i form af ekstern

brugerorienteret videndeling.

Du kan se mere om Procesbevillingsnævnets opgaver og virksomhed på nævnets

hjemmeside www.procesbevillingsnaevnet.dk. Hjemmesiden bliver løbende opdateret

med nyheder om afgørelser og anden relevant kommunikation om nævnets

virksomhed. Du kan på hjemmesiden blandt andet også se Procesbevillingsnævnets

seneste forretningsorden, der blev ændret med virkning fra 1. april 2019 med

konsekvensændringer som følge af familieretsreformen og etablering af et nyt nævn pr.

1. april 2019, jf. retsplejelovens § 23, stk. 2, og med ændringen af § 25, stk. 2.

Vi ønsker god fornøjelse med læsning af beretningen

Hanne Kjærulff

Sekretariatschef

Oliver Talevski

Formand

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed og opgaver

Nævnets virksomhed

og opgaver

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed og opgaver

1.1

Nævnets opgaver og lovgivning om

nævnets virksomhed

Procesbevillingsnævnet består i dag af tre afdelinger.

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser behandler ansøgninger om appel-

tilladelse til landsretten og til Højesteret i civile sager og straffesager.

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørel-

ser behandler ansøgninger om appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens

afgørelser.

Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces behandler klager over Civilstyrelsens

afslag på fri proces og klager over Civilstyrelsens afslag på retshjælp til klagesager ved

internationale klageorganer.

Nævnets afdeling for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser er etableret

med virkning fra 1. april 2019 i forbindelse med familieretsreformen. Denne årsberet-

ning for 2018 vil derfor alene omtale sager behandlet i nævnets afdeling for appeltilla-

delser (kapitel 3 og 4) og nævnets afdeling for fri proces (kapitel 5 og 6).

Reglerne om Procesbevillingsnævnets virksomhed og opgaver er nærmere reguleret i

retsplejelovens kapitel 1 a og i nævnets forretningsorden. Nævnets kompetence i

begge afdelinger er primært reguleret i de relevante afsnit i retsplejeloven.

Procesbevillingsnævnet er både organisatorisk og forfatningsmæssigt en unik organi-

sation, som næppe findes tilsvarende i andre lande. Det fremgår af forarbejderne til lov-

givningen om nævnets virksomhed, at nævnet er uafhængigt af både domstolene og

den offentlige forvaltning, og nævnet er således ikke omfattet af offentlighedsloven, for-

valtningsloven og ombudsmandsloven. Nævnet er dog omfattet af databeskyttelseslov-

givningen.

Nævnets afgørelser kan ikke påklages til justitsministeren eller til anden administrativ

myndighed.

En nærmere omtale af lovgivningen af betydning for nævnets virksomhed er medtaget

som bilag A til årsberetningen. Retsplejelovens kapitel 1 a om Procesbevillingsnævnet

er medtaget som bilag B og nævnets forretningsorden som bilag C. Som bilag D er

desuden medtaget de bestemmelser i retsplejeloven, der giver hjemmel for meddelelse

af appeltilladelser. Som bilag E er medtaget de bestemmelser i retsplejeloven, der giver

hjemmel for meddelelse af fri proces. Bilag F er lov nr. 263 af 16. marts 2016 om rets-

hjælp til indgivelse og førelse af klagesager for internationale klageorganer i henhold til

menneskerettighedskonventioner og retsplejeloven. Bilag D til F medtager de bestem-

melser i lovgivningen, som er gældende på tidspunktet for årsberetningens udarbej-

delse i 2019. Bilag G til årsberetningen er bekendtgørelse nr. 1.462 af 11. december

2017 om de økonomiske betingelser for fri proces, der var gældende for 2018.

Se nærmere om Procesbevillingsnævnets opgaver og lovgivning om nævnets virksom-

hed samt sagsbehandling navnlig Hanne Kjærulff i ”Kommenteret Retsplejelov”, 10. ud-

gave, kapitel 1 a, side 53-76, og Hanne Kjærulff og Niels Fenger i bogen ”Appeltilladel-

ser”, 1. udgave, 2017. Bagerst i årsberetningen finder du desuden en litteraturliste over

relevant litteratur for nævnets afdelinger.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed og opgaver

1.2

Nævnets afdeling for appeltilladelser

Procesbe illingsnævnets afdeling for appeltilladel er består af en højesteretsdommer

Procesbevillingsnævnets afdeling

for appeltilladelser

ad okat

af en højesteretsdommer

(formand), en land dommer, en retsdommer, en

består

med møderet for Højesteret

(formand), en landsdommer, en byretsdommer,

jurist med særlig

møderet

abelig uddan-

og en profes or i rets iden ab eller en anden

en advokat med

iden

for Højesteret

og en professor i retsvidenskab eller en anden jurist med særlig videnskabelig uddan-

nel e.

nelse.

Bes i el en af de 4 før tnævnte medlemmer s er efter ind tilling til justitsmini teren

Beskikkelsen af de 4 førstnævnte medlemmer sker efter

Dommerforening og Advokatrå-

fra henholds i Højesteret, landsretterne, Den Dans e

indstilling til justitsministeren

fra henholdsvis Højesteret, landsretterne, Den Danske Dommerforening og Advokatrå-

det. Profes oren bes i es uden forudgående ind tilling. Næ nets medlemmer an kun

det.

ættes efter de

beskikkes uden forudgående indstilling. Nævnets medlemmer

Klageret.

Professoren

regler, der gælder for dommere, det vil sige af Den Særlige

kan kun

afsættes efter de regler, der gælder for dommere, det vil sige af Den Særlige Klageret.

Der bli er de uden bes i et en eller flere suppleanter for hvert af næ nets medlem-

Der bliver desuden beskikket en eller flere suppleanter for hvert af nævnets medlem-

mer. Medlemmerne og suppleanterne bli er be i et for en periode på to år med mu-

mer. Medlemmerne og suppleanterne bliver beskikket for en periode på to år med mu-

lighed for genbes i el e for derligere to år.

lighed for genbeskikkelse for yderligere to år.

Næ nets afdeling for appeltilladel er bestod i perioden 1. januar – 31. december 2018

Nævnets afdeling for appeltilladelser bestod i perioden 1. januar – 31. december 2018

af følgende 5 medlemmer:

•

Højesteretsdommer Oli er Talev i

Højesteretsdommer Oliver Talevski

Land dommer Annette Dellgren

Landsdommer Annette Dellgren

B retsdommer Ingrid Ther el en

Byretsdommer Ingrid Therkelsen

Ad okat Anne Buhl Bjel e

Advokat Anne Buhl Bjelke

Profes or Søren Højgaard Mørup

Professor Søren Højgaard Mørup

Suppleanter for nævnsmedlemmerne:

•

Højesteretsdommer Kurt Rasmus en

Højesteretsdommer Kurt Rasmussen

Land dommer Lone Kerrn- esper en

Landsdommer Lone Kerrn-Jespersen

Land dommer Bo Ø tergaard

Landsdommer Bo Østergaard

B retsdommer Karen Duu Mathiesen

Byretsdommer Karen Duus Mathiesen

B retsdommer Ivan Lar en

Byretsdommer Ivan Larsen

Ad okat Klau Kastrup-Larsen

Advokat Klaus Kastrup-Larsen

Ad okat Birgitte Pedersen

Advokat Birgitte Pedersen

Profes or Las e Højlund Christen en

Professor Lasse Højlund Christensen

•

Profes or Ulri Rammes ow Bang-Pedersen

•

Professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed og opgaver

1.3

Nævnets afdeling for fri proces

Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces består af en landsdommer (afdelingsfor-

mand), en byretsdommer og en advokat. Beskikkelsen af de 3 medlemmer sker efter

indstilling til justitsministeren fra henholdsvis landsretterne, Den Danske Dommerfor-

ening og Advokatrådet. Nævnets medlemmer og suppleanter kan kun afsættes efter de

regler, der er gældende for dommere, det vil sige af Den Særlige Klageret. Der bliver

desuden beskikket en eller flere suppleanter for hvert af nævnets medlemmer. Med-

lemmerne og suppleanterne bliver beskikket for en periode på to år med mulighed for

genbeskikkelse for yderligere to år.

Nævnets afdeling for fri proces bestod i perioden 1. januar – 31. december 2018 af føl-

gende 3 medlemmer:

•

Landsdommer Thomas Jønler (afdelingsformand)

•

Byretsdommer Henriette Sartvin

•

Advokat Asger Bagge-Jørgensen

Suppleanter for nævnsmedlemmerne:

•

Landsdommer Michael Kistrup

•

Byretsdommer Jeanett Bukhave

•

Advokat Nikolaj Linneballe

•

Advokat Casper Gammelgaard

I overensstemmelse med reglerne om beskikkelse er der den 1. januar 2019 sket en

delvis udskiftning af nævnsmedlemmer og suppleanter, således at byretsdommer Mette

Bytofte er nyt medlem, byretsdommer Søren Hafstrøm er indtrådt som suppleant, advo-

kat Mads Krøger Pramming er nyt medlem, og Advokat Allan Sørensen og advokat

Henrik Schütze er indtrådt som suppleanter. Der sker desuden en delvis udskiftning pr.

1. juli 2019, hvor landsdommer Alex Puggaard indtræder som ny afdelingsformand i

stedet for landsdommer Thomas Jønler, og landsdommer Hans-Jørgen Nymark Beck

bliver ny suppleant.

Sammensætningen af nævnets afdeling for fri proces er pr. 1. juli 2019 herefter føl-

gende:

•

Landsdommer Alex Puggaard (afdelingsformand)

•

Byretsdommer Mette Bytofte

•

Advokat Mads Krøger Pramming

Suppleanter:

•

Landsdommer Hans-Jørgen Nymark Beck

•

Byretsdommer Søren Hafstrøm

•

Advokat Allan Sørensen

•

Advokat Henrik Schütze

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed og opgaver

1.4

Nævnets nye afdeling pr. 1. april 2019

for appeltilladelser til landsretten ved-

rørende familierettens afgørelser

Procesbe illingsnævnets n e afdeling for appeltilladel er til landsretten vedrørende fa-

milieretten afgørel er består af en landsdommer (afdeling formand), en b retsdommer

Procesbevillingsnævnets nye afdeling for appeltilladelser til landsretten vedrørende fa-

og en ad okat. Bes

el en af de 3 medlemmer s er efter ind tilling

byretsdommer

milierettens afgørelser

består af en landsdommer (afdelingsformand), en

til justitsmini te-

ren fra henholds i land retterne,

medlemmer

Dommerforening og

justitsministe-

og en advokat. Beskikkelsen af de 3

Den Dans e

sker efter indstilling til

Ad okatrådet.

Næ nets medlemmer og suppleanter kan kun af ættes efter

og Advokatrådet.

ren fra henholdsvis landsretterne, Den Danske Dommerforening

de regler, der er gældende

for dommere, det vil

og suppleanter kan kun afsættes efter

regler, der er

i et en

Nævnets medlemmer

sige af Den Særlige Klageret. Der bli

desuden be

gældende

el-

ler flere suppleanter for hvert af nævnets medlemmer. Medlemmerne og supplean-

for dommere, det vil sige af Den Særlige Klageret. Der bliver desuden beskikket en el-

terne bli er bes i et

hvert

periode på to år med mulighed for genbes i el e for der-

ler flere suppleanter for

for en

af nævnets medlemmer. Medlemmerne og supplean-

ligere to år.

terne bliver beskikket for en periode på to år med mulighed for genbeskikkelse for yder-

ligere to år.

Sammen ætningen af næ nets afdeling for fri proces er pr. 1. juli 2019 herefter føl-

gende:

Sammensætningen af nævnets afdeling for fri proces er pr. 1. juli 2019 herefter føl-

gende:

•

Land dommer Julie S at Rørdam (afdelingsformand)

•

Landsdommer Julie Skat Rørdam (afdelingsformand)

B retsdommer Henriette Sartvin

•

Byretsdommer Henriette Sartvin

Ad okat Susan Sørensen

•

Advokat Susan Sørensen

Suppleanter:

•

Land dommer Jon E ben Hvam

Landsdommer Jon Esben Hvam

B retsdommer Jeanett Bukha e

Byretsdommer Jeanett Bukhave

Ad okat Karen Wung-Sung

Advokat Karen Wung-Sung

Da næ net før t er etableret med vir ning fra 1. april 2019 og dermed efter beretning -

Da nævnet først er

etableret med virkning fra

nogen omtale af

dermed efter beretnings-

året 2018, er der

e i denne årsberetning

1. april 2019 og

afdelingens sager.

året 2018, er der ikke i denne årsberetning nogen omtale af afdelingens sager.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed og opgaver

1.5

Nævnets sekretariat

Til Procesbevillingsnævnet er knyttet et sekretariat, der forestår alle sagers forbere-

delse. Sekretariatet varetager alle opgaver forbundet med alle sagers behandling så

som de indledende sagsskridt, udarbejdelse af interne notater, der indeholder en gen-

nemgang af sagens faktum, alle relevante juridiske forhold for bedømmelse af sagen,

de retlige overvejelser og en indstilling til nævnet om afgørelse, ligesom sekretariatet

forestår udsendelse af afgørelse i sagerne. Sekretariatet varetager desuden øvrige ge-

nerelle sager og alle administrative opgaver forbundet med nævnets virksomhed. Års-

værksforbruget i Procesbevillingsnævnets sekretariat var i 2018 på ca. 24 årsværk.

Der er i sekretariatet pr. juli 2019 følgende ansatte:

•

Sekretariatschef Hanne Kjærulff

•

Souschef Christian Sivert Brogaard

•

Chefkonsulent Anne Kirstine Gørtz

•

Chefkonsulent Cecilie Boel Winther

•

Specialkonsulent Flemming Krog Bjerre

•

Specialkonsulent Joen Peter Sode (orlov)

•

Specialkonsulent Mette Højmark Søndergaard (orlov)

•

Fuldmægtig Vivi Nedergaard Lambert

•

Fuldmægtig Tine Maria Anker

•

Fuldmægtig Agnethe Kirstine Kerrn-Jespersen

•

Fuldmægtig Signe Astrid Bruun Østergaard (orlov)

•

Fuldmægtig Celia Bautista Andersen

•

Fuldmægtig Marie Hove

•

Fuldmægtig Louise Hegnsborg Bruun

•

Fuldmægtig Nikolaj Bjorholm Arup Jensen

•

Fuldmægtig Hanne Nistrup Berg

•

Fuldmægtig Signe Olivia Lading

•

Fuldmægtig Monica Sachar Mortensen

•

Fuldmægtig Emma Katrine Nothman Croudy

•

Fuldmægtig Caroline Køber

•

Fuldmægtig Pernille Tinndahn-Nielsen

•

Fuldmægtig Lars Lynge Dahlgaard

•

Fuldmægtig Nichlas Madsen

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed og opgaver

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed og opgaver

•

Kontorfuldmægtig Pia Jørgensen (orlo )

•

Kontorfuldmægtig Karin Kofoed Næsager

•

Kontorfuldmægtig Anja Ro en rants Clau en

Kontorfuldmægtig Pia Jørgensen (orlov)

Kontorfuldmægtig Mi ala El erdal

Kontorfuldmægtig Karin Kofoed Næsager

Kontorfuldmægtig Julie Ri om Laursen

Kontorfuldmægtig Anja Rosenkrants Clausen

Kontorfuldmægtig Marjun Ford

Kontorfuldmægtig Mikala Elverdal

e Sigur jold

•

Kontorfuldmægtig Julie Risom Laursen

•

Studentermedhjælper Mie Engmann

•

Kontorfuldmægtig Marjun Fordyce Sigurskjold

•

Studentermedhjælper Pernille Lindegaard Jen en

•

Studentermedhjælper Lu a Staxen

•

Studentermedhjælper Mie Engmann

Lagerbon

•

Studentermedhjælper Emilie

Lindegaard Jensen

•

Studentermedhjælper Pernille

Eli abeth Gowers Klauber

•

Studentermedhjælper Emma Trap

Lagerbon

•

Studentermedhjælper Lucas Staxen

Kahr

•

Studentermedhjælper Emilie Elizabeth Gowers Klauber

•

Studentermedhjælper Emma Trap Kahr

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

2.1

Forberedelse af nævnsbehandlingen

Reglerne om Procesbevillingsnævnets sagsbehandling findes i retsplejelovens kapitel 1

a og i nævnets forretningsorden. Det fremgår af retsplejelovens § 25, at nævnet selv

fastsætter sin forretningsorden.

Nævnets forretningsorden er senest ændret med virkning fra 1. april 2019 ved bekendt-

gørelse nr. 294 af 25. marts 2019. Der er alene tale om mindre ændringer i forhold til

den forretningsorden, der var gældende i beretningsåret 2018, jf. bekendtgørelse nr.

512 af 22. maj 2018. Ændringerne består navnlig i konsekvensændringer som følge af

ny lovgivning om familieretsreformen og de ændringer i bl.a. retsplejelovens kapitel 1 a,

det har medført for Procesbevillingsnævnets virksomhed både med etablering af et nyt

nævn med virkning fra 1. april 2019 og i øvrigt også en ændring af retsplejelovens § 25,

stk. 2, af betydning særligt for nævnets afdeling for appeltilladelser.

Efter § 2 i forretningsordenen drager nævnets formand og afdelingsformænd omsorg

for sagernes forberedelse med bistand fra nævnets sekretariat. En ansøgning om ap-

peltilladelse og klage over afslag på fri proces skal efter forretningsordenens § 3 være

skriftlig og angive de grunde, som ansøgeren eller klageren vil påberåbe sig. Henven-

delsen skal ledsages af kopi af den eller de afgørelser, som er truffet vedrørende sa-

gen, samt kopi af dokumenter, der i øvrigt er af betydning for sagens afgørelse.

En ansøger eller en klager kan anvende blanketter til ansøgning om appeltilladelse og

klage over afslag på fri proces. Blanketter med vejledning er tilgængelige på Procesbe-

villingsnævnets hjemmeside.

Beregning af ansøgnings- eller klagefristen sker i overensstemmelse med retsplejelo-

vens regler om anke- og kærefrister, jf. forretningsordenens § 3, stk. 4. Nævnet kan i

en sag om appeltilladelse se bort fra en fristoverskridelse, hvis retsplejelovens betingel-

ser herfor er opfyldt. Ved en klage over afslag på fri proces kan nævnet se bort fra en

fristoverskridelse, hvis denne er undskyldelig.

En ansøgning eller klage kan sendes til Procesbevillingsnævnet enten med digital post

eller almindelig post, og hvis henvendelsen bliver sendt digitalt, er det derfor ikke nød-

vendigt tillige at sende med almindelig post.

Hvis ansøgningen eller klagen bliver sendt med digital post den dag, hvor fristen udlø-

ber, er den efter § 3, stk. 4, rettidig, hvis henvendelsen er modtaget i nævnet inden ud-

gangen af døgnet, også selv om fristens sidste dag er en lørdag, søndag, helligdag el-

ler anden lukkedag. Hvis henvendelsen derimod bliver sendt med almindelig post eller

bliver overbragt, er den alene rettidig, hvis den bliver modtaget i nævnet inden kontor-

tids ophør kl. 15, og hvis fristens sidste dag falder på en lørdag, søndag, helligdag eller

anden lukkedag, så skal henvendelsen i disse tilfælde være modtaget den forudgående

hverdag inden kontortids ophør kl. 15.

I sager vedrørende appeltilladelse underretter sekretariatet efter forretningsordenens §

4, stk. 1 og 2, 1. pkt., ansøgeren og modparten i sagen om modtagelsen af ansøgnin-

gen. Er anklagemyndigheden modpart, sker underretning i overensstemmelse med

skriftlige retningslinjer aftalt mellem Procesbevillingsnævnet og anklagemyndigheden,

jf. § 4, stk. 2, 2. pkt.

I sager vedrørende fri proces underretter sekretariatet efter § 4, stk. 1, klager om mod-

tagelsen af klagen.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

I sager vedrørende appeltilladelse og sager vedrørende fri proces sker der herudover

underretning af den registrerede i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelses-

forordningens artikel 12-14, jf. dog databeskyttelseslovens §§ 22 og 23.

Der bliver desuden taget stilling til, i hvilke tilfælde en modpart skal anmodes om at

fremkomme med eventuelle bemærkninger inden en nærmere angivet frist.

Alle ansøgninger og klager visiteres af sekretariatschefen eller dennes stedfortræder så

vidt muligt samme dag, som de bliver modtaget. Ved ansøgninger om appeltilladelse

tilstræber sekretariatet i umiddelbar forlængelse af modtagelsen at gøre ansøgerne op-

mærksom på en eventuel mulighed for at appellere direkte i tilfælde, hvor dette er mu-

ligt, eller hvor det dog er tvivlsomt, om Procesbevillingsnævnets tilladelse er nødvendig.

Der bliver konkret taget stilling til, om en modpart skal anmodes om at fremkomme med

eventuelle bemærkninger inden en nærmere angivet frist.

Formanden eller afdelingsformanden – i praksis sekretariatschefen – afgør efter forret-

ningsordenens § 5, stk. 1, om akterne fra den forudgående behandling af sagen skal

indhentes.

Nævnsbehandlingen i begge nævnets afdelinger er gratis for ansøgeren eller klageren,

og hverken disse eller modparten kan blive pålagt sagsomkostninger i anledning af

nævnsbehandlingen.

Du kan – udover de årlige årsberetninger og relevant litteratur – læse mere om Proces-

bevillingsnævnets virksomhed på nævnets hjemmeside

www.procesbevillingsnaevnet.dk.

Hjemmesiden bliver løbende opdateret med nyheder om afgørelser og anden relevant

kommunikation om nævnets virksomhed. Du kan også finde ofte forekom-mende

spørgsmål & svar for begge nævnets afdelinger. Hjemmesiden indeholder des-uden

blanketter med vejledninger, som kan anvendes ved indgivelse af enten ansøg-ning om

appeltilladelse eller klage over afslag på fri proces. Du kan også orientere dig om

nævnets virksomhed på LinkedIn.

2.2

Nævnsbehandling

Procesbevillingsnævnets afgørelser træffes efter forretningsordenens § 6 ved møder,

der almindeligvis afholdes en gang om ugen. Nævnets behandling sker på grundlag af

notater udarbejdet af sekretariatet for hver enkelt sag. Sagerne til behandling på mødet

udsendes til medlemmerne 1-2 uger før nævnsmødet. Hastende sager kan dog udsen-

des med kortere frist.

Nævnets møder er ikke offentlige, og sagens parter har ikke adgang til møderne, jf. for-

retningsordenens § 7, stk. 1 og 2.

I nævnets enkelte afdelinger deltager samtlige nævnsmedlemmer i møderne, det vil

sige 5 medlemmer i afdelingen for appeltilladelser, 3 medlemmer i afdelingen for fami-

lierettens afgørelser og 3 medlemmer i afdelingen for fri proces. I tilfælde af et medlems

forfald indkaldes om muligt medlemmets suppleant. Har et eller flere medlemmer og

disses suppleanter forfald, kan nævnet træffe beslutning, hvis henholdsvis 3 medlem-

mer i afdelingen for appeltilladelser, 2 medlemmer i afdelingen for familierettens afgø-

relser og 2 medlemmer i afdelingen for fri proces er til stede, jf. forretningsordenens §

11, stk. 1, og § 14, stk. 1, og § 16, stk. 1.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

Beslutninger træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed, jf. forretningsordenens §

11, stk. 2, § 14, stk. 2, og § 16, stk. 2. I afdelingen for appeltilladelser er formandens

stemme afgørende i tilfælde af stemmelighed. I afdelingen for appeltilladelser til lands-

retten vedrørende familierettens afgørelser og afdelingen for fri proces kræves enighed,

hvis afgørelsen alene træffes af 2 medlemmer.

Nævnets afdeling for appeltilladelser har fra nævnets start i 1996 til 2016 ikke benyttet

den i retsplejelovens § 25, stk. 2, givne adgang til at afgøre sagerne med 3-mands-

nævn bestående af efter den daværende bestemmelse af en dommer, en advokat og

en universitetslærer. Nævnet har imidlertid fra og med 2017 i medfør af § 25, stk. 2, og

forretningsordenens § 12 – efter nærmere skriftlige retningslinjer i særlige grupper af

tilfælde – besluttet at afholde enkelte nævnsmøder med deltagelse af 3 nævnsmedlem-

mer.

Der er med virkning fra 1. april 2019 lavet en ændring af § 25, stk. 2, hvorefter bestem-

melsen om sammensætning af de tre medlemmer nu angiver en landsdommer, en by-

retsdommer (og ikke en universitetslærer) og en advokat, og desuden omfatter kompe-

tencen alene ansøgninger om appeltilladelser til landsretten. Der er en nærmere regu-

lering i § 12 i den seneste forretningsorden, der trådte i kraft 1. april 2019.

Med hjemmel i retsplejelovens § 25, stk. 2, er det i forretningsordenens § 8 fastsat, at

formanden og afdelingsformanden i de 3 afdelinger uden forelæggelse for nævnet kan

tage stilling til behandlingen af henvendelser, som falder uden for nævnets kompe-

tence. Formanden og afdelingsformanden kan herudover i særlige grupper af tilfælde i

henhold til skriftlige retningslinjer, fastsat af nævnet ved enstemmig beslutning, træffe

afgørelse på nævnets vegne uden forelæggelse for nævnet.

Nævnets afdeling for appeltilladelser og afdeling for fri proces har bemyndiget forman-

den og afdelingsformanden til at afgøre visse sagstyper. Bemyndigelsen til formanden

og afdelingsformanden omfatter bl.a. genoptagelsesanmodninger, når der ikke er

grundlag for at genoptage behandling af sagen, idet der ikke foreligger nye væsentlige

oplysninger.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

Næ nets afdeling for appeltilladel er har besluttet, at følgende sager om appeltilladel e

til

Nævnets afdeling for appeltilladelser har besluttet, at følgende sager om appeltilladelse

land retten kan behandle på 3-mandsmøder:

til landsretten kan behandles på 3-mandsmøder:

Tabel

2.1

Sagskategorier

der kan behandles på 3-mandsmøder

i afdelingen for

Tabel

2.1

Sagskategorier

der kan behandles på 3-mandsmøder

i afdelingen for

appeltilladelser

Kategori

Bestemmelse

Undtagelse

Kategori

Bestemmelse

Undtagelse

Civile sager

Anke ager (max 20.000 kr.)

Ankesager (max 20.000 kr.)

T angsanbringel e mv.

Tvangsanbringelse mv.

Delafgørel er (an e og ære)

Delafgørelser (anke og kære)

Under ej afgørel er ( ære)

Undervejsafgørelser (kære)

Ret plejelo ens § 368

Retsplejelovens § 368

Ser i elo ens § 171

Servicelovens § 171

Ret plejelo ens § 253, t . 4, 2.

Retsplejelovens § 253, stk. 4, 2.

p t.

pkt.

Ret plejelo ens § 389 a

Retsplejelovens § 389 a

Dog i e ager om hen isning til

Dog ikke sager om henvisning til

landsretten

Afgørel er om udlæg (max 20.000 Ret plejelo ens § 584

Afgørelser om udlæg (max 20.000 Retsplejelovens § 584

r.)

kr.)

Straffesager

O ertrædel e af straffelo en

Overtrædelse af straffeloven

Ret plejelo ens § 903

Retsplejelovens § 903

Dog i e an øgninger fra

Dog ikke ansøgninger fra

anklagem ndigheden (til s ade for

anklagemyndigheden (til skade for

den tiltalte)

O ertrædel e af færdsel lo en

Overtrædelse af færdselsloven

Ret plejelo ens § 903

Retsplejelovens § 903

Næ nets afdeling for appeltilladel er har besluttet følgende s

skriftlige

retningslinjer for

Nævnets afdeling for appeltilladelser har besluttet følgende

riftlige

retningslinjer for

behandlingen af ager på 3-mandsmøder:

behandlingen af sager på 3-mandsmøder:

•

Næ net ved 3-mandsmøder er beslutning d gtigt, h

hvis

to medlemmer/suppleanter

Nævnet ved 3-mandsmøder er beslutningsdygtigt,

to medlemmer/suppleanter

oterer mundtligt, og der foreligger et s

skriftligt votum

fra

yderligere

voterer mundtligt, og der foreligger et

riftligt otum

fra

derligere

medlem/suppleant.

•

Når blot ét af de deltagende medlemmer/suppleanter anmoder om det, s al sagen i

Når blot ét af de deltagende medlemmer/suppleanter anmoder om det, skal sagen

tedet behandles på et 5-mandsmøde, jf. forretning ordenens § 12.

stedet behandles på et 5-mandsmøde, jf. forretningsordenens § 12.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

2.3

Underretning og aktindsigt

Nævnets afgørelse meddeles efter forretningsordenens § 19, stk. 1, ansøgeren eller

klageren uden angivelse af, hvilke medlemmer der har deltaget i sagens behandling, og

hvordan de har stemt. Efter begæring bliver det oplyst, hvem der har deltaget i sagens

behandling.

I sager vedrørende appeltilladelser sender nævnet også afgørelsen i kopi til orientering

til en modpart, der er underrettet eller hørt i anledning af ansøgningen, og der gives til-

lige underretning til den eller de retter, som har truffet afgørelse i sagen, jf. § 19, stk. 4

og 5. I sager om fri proces sker dette kun, hvis modparten i selve retstvisten rent undta-

gelsesvist er blevet hørt i forbindelse med klagen. I sager om fri proces bliver der altid

givet underretning om afgørelsen til Civilstyrelsen, og ved bevilling af fri proces i verse-

rende retssager bliver meddelelse om bevilling tillige givet til den ret, der behandler sa-

gen, jf. § 19, stk. 6.

Som forudsat i forarbejderne til lovgivningen om Procesbevillingsnævnets virksomhed

begrundes nævnets afgørelser kun med henvisning til indholdet af de bestemmelser,

der giver hjemmel for meddelelse af appeltilladelse eller fri proces. En særlig bestem-

melse herom er optaget i forretningsordenens § 19, stk. 2.

Efter forretningsordenens § 20, stk. 1, meddeles aktindsigt af formanden eller afde-

lingsformanden i de 3 afdelinger i overensstemmelse med retsplejelovens §§ 41-41 h,

255 a og 729 a-729 d med de fornødne tillempninger. Efter § 20, stk. 2, bliver begæring

om indsigtsret fra den registrerede behandlet efter reglerne i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 12 og artikel 15, jf. dog databeskyttelseslovens § 22.

2.4

2.4.1

Produktivitet

Ansøgninger om appeltilladelse og klager over afslag på fri proces

I nedenstående tabel ses udviklingen i antal ordinære sager om appeltilladelser i perio-

den 2010-2018:

Tabel

2.2

Antal sager om appeltilladelse

2010

Uafsluttede

sager fra året

før

Antal

modtagne

sager

Antal

afsluttede

sager

Uafsluttede

sager ved

årets udgang

175

2011

120

2012

181

2013

269

2014

295

2015

496

2016

479

2017

414

2018

371

1.340

1.401

1.582

1.667

1.848

2.392

2.420

2.356

2.237

1.395

1.340

1.494

1.641

1.647

2.409

2.485

2.399

2.162

120

181

269

295

496

479

414

371

446

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

I nedenstående tabel ses udviklingen i antal ordinære sager om fri proces for 2010-

2018:

Tabel

2.3

Antal sager om fri proces

2010

Uafsluttede

sager fra året

før

Antal

modtagne

sager

Antal

afsluttede

sager

Uafsluttede

sager ved

årets udgang

255

2011

223

2012

215

2013

131

2014

219

2015

162

2016

153

2017

133

2018

1.268

1.147

1.170

1.081

1.126

992

840

782

662

1.300

1.155

1.254

993

1.186

1.001

860

819

653

223

215

131

219

162

153

133

105

2.4.2

Produktivitet pr. medarbejder

Produktiviteten pr. medarbejder er for 2018 – tilsvarende som i 2007-2017 – beregnet

med udgangspunkt i det samlede antal sager i afdelingen for appeltilladelser og afdelin-

gen for fri proces. Antal sager for anmodninger om genoptagelse og anmodninger om

aktindsigt indgår ikke i nedenstående tabel. Antallet af årsværk omfatter samtlige med-

arbejdere i Procesbevillingsnævnets sekretariat.

Tabel

2.4 Udviklingen i antal afsluttede sager pr. årsværk 2010-2018

2010

Antal afsluttede

sager – appel

Antal afsluttede

sager – fri

proces

Antal afsluttede

sager i alt

Antal årsværk*

Antal afsluttede

sager pr.

årsværk

1.395

1.300

2011

1.340

1.155

2012

1.494

1.254

2013

1.641

993

2014

1.647

1.183

2015

2.409

1.001

2016

2.485

860

2017

2.399

819

2018

2.161

653

2.695

22,0

122,5

2.495

20,0

124,8

2.748

20,3

135,4

2.634

20,2

130,4

2.830

20,7

136,7

3.410

24,0

142,1

3.345

24,3

137,7

3.218

24,0

134,1

2.815

24,4

115,4

*I antal år svær k er fr atr ukket bar selsor lov, langtidssygdom og anden or lov.

Det er nævnets mål, at der årligt skal afsluttes mindst 135 sager pr. årsværk. Det skal i

forbindelse med opgørelsen af produktiviteten både for 2017 og for tidligere år tages i

betragtning, at der ikke indgår alle former for administration og varetagelse af øvrige

opgaver.

Samlet set har nævnet i 2018 modtaget 2.899 sager, og nævnet har afsluttet 2.815

sager i løbet af året. Nævnet har således afsluttet lidt færre sager, end nævnet har

modtaget. Det skyldes blandt andet, at der – udover kerneopgaven med at behandle og

afgøre konkrete sager – i løbet af 2018 har været særligt mange øvrige administrative

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

Be lutninger træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed, jf. forretningsordenens §

11, stk. 2, § 14, tk. 2, og § 16, stk. 2. I afdelingen for appeltilladel er er formandens

temme afgørende i tilfælde af stemmelighed. I afdelingen for appeltilladel er til land -

retten edrørende familierettens afgørel er og afdelingen for fri proces kræves enighed,

hvi afgørel en alene træffes af 2 medlemmer.

Næ nets afdeling for appeltilladel er har fra nævnets start i 1996 til 2016 i e ben ttet

den i retsplejeloven § 25, t . 2, gi ne adgang til at afgøre sagerne med 3-mands-

nævn be tående af efter den da ærende be temmel e af en dommer, en ad okat og

en uni ersitetslærer. Næ net har imidlertid fra og med 2017 i medfør af § 25, stk. 2, og

forretning ordenens § 12 – efter nærmere s riftlige retningslinjer i særlige grupper af

tilfælde – be luttet at afholde enkelte næ nsmøder med deltagel e af 3 næ nsmedlem-

mer.

Der er med vir ning fra 1. april 2019 lavet en ændring af § 25, stk. 2, h orefter be tem-

mel en om sammen ætning af de tre medlemmer nu angi er en land dommer, en b -

retsdommer (og i e en uni ersitetslærer) og en ad okat, og desuden omfatter ompe-

ten en alene an øgninger om appeltilladel er til land retten. Der er en nærmere regu-

lering i § 12 i den seneste forretning orden, der trådte i kraft 1. april 2019.

Med hjemmel i retsplejelo en § 25, tk. 2, er det i forretning ordenens § 8 fastsat, at

og udviklingsorienterede opgaver, ligesom der i

i året har

forelæggel en

en særlig

og udvi ling

afdeling formanden de 3 afdelinger har

været udført

særlig stor

formanden og

orienterede opga er,

ligesom der

åretudenværet udført e for næ net

stor

indsats

på oplæring og idendeling

forhold til

til n

falder

onale.

ind

stilling til behandlingen af hen

i forhold

nyt

t per

uden

tage

ats

på oplæring og videndeling iendel er, som personale. for næ nets kompe-

ten e. Formanden og afdeling formanden kan herudo er i særlige grupper af tilfælde i

2018 ertil

der

eksempelvis

linjer,

en særligt

nævnet

ats

enstemmig beslutning, træffe

2018

fastsat af

tor ind

i forbindel e med oplæring

henhold

der riftlige retningydes en særligt stor indsats i forbindelse med oplæring af

ek empel

nye medarbejdere og

implementeringen

dene

n e databes ttel eslovgi ning.

n e medarbejdere og

egne uden forelæggel nye nævnet.

afgørel e på næ nets implementeringen af

af den

for databeskyttelseslovgivning.

Det nets afdeling

at Procesbe illingsnæ net

opgørelsen af

af produ ti

ndiget foreta-

Det bemær es,

Procesbevillingsnævnet i

i opgørel en

produktiviteten ikke

e foreta-

Næ bemærkes, at for appeltilladel er og afdeling for fri proces har bem

iteten i

forman-

ger og afdeling

vægtning af

til at afgøre vi e sagst per. Bem ndigel en til formanden

ger en såkaldt

formanden

sagerne.

den en såkaldt vægtning af sagerne.

og afdelingsformanden omfatter bl.a. genoptagel esanmodninger, når der i e er

grundlag for at genoptage behandling af sagen, idet der i e foreligger n e væsentlige

opl ninger.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

2.5

Overblik over reformer og nye regler af

betydning for Procesbevillingsnævnets

kompetence de seneste år

Der har siden Procesbevillingsnævnet etablering i 1996 gennem årene været en række

reformer og lovændringer, som har medført, at Procesbevillingsnævnet i markant om-

fang har fået udvidet kompetence. I det følgende bliver der givet et overblik alene over

de seneste 5 år.

2.5.1

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser

Reform om civile sagers behandling og appelbegrænsningsregler pr. 1. februar

og 1. juli 2014

Procesbevillingsnævnet fik i 2014 kompetence til at behandle ansøgninger om appeltil-

ladelse i civile sager i en række nye tilfælde som følge af, at der ved lovændringer med

virkning fra henholdsvis februar og juli 2014 blev indført nye regler om behandling af ci-

vile sager. Dette har betydet, at der i de følgende år er sket en markant stigning i antal

sager om appeltilladelser i nævnets afdeling for appeltilladelser.

Med virkning fra 1. februar 2014 er der indført nye regler om blandt andet sagstilgan-

gen til Højesteret, jf. lov nr. 84 af 28. januar 2014 om ændring af retsplejeloven og for-

skellige andre love. Med virkning fra 1. juli 2014 er der desuden indført nye regler om

civile sagers behandling, jf. lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og

forskellige andre love.

De nye regler indeholder navnlig følgende ændringer af retsplejeloven mv., hvorefter

appel kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse:

•

Kære af Sø- og Handelsrettens kendelser og beslutninger til landsret, jf. § 392 a, stk.

•

De gældende appelbegrænsningsregler fra byret til landsret med en beløbsgrænse

på 10.000 kr. er forhøjet til 20.000 kr., jf. § 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., § 389, stk. 2,

3. pkt., jf. 1. pkt., § 391, stk. stk. 2, 1. pkt. jf. stk. 1, 1. pkt., § 584, stk. 2, og § 584 a,

stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt.

•

Der er indført appelbegrænsning for kære til landsretten med en grænse på 20.000

kr. af byrettens fastsættelse af salær på højst 20.000 kr. og af byrettens ophævelse

af sagsomkostninger, hvis der er spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger på

højst 20.000 kr., jf. § 389, stk. 2, 3. pkt., jf. 2. pkt., § 389, stk. 3, § 391, stk. 2, 1. pkt.,

jf. stk. 1, 2. pkt., § 584 a, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., og stk. 3.

•

Kære fra byret til landsret af kendelser og beslutninger, der afsiges under hovedfor-

handlingen eller under dennes forberedelse, jf. § 389 a.

•

Appel til landsret og til Højesteret af delafgørelser efter § 253, stk.4, § 392 a, stk. 1,

og § 392, stk. 1.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

•

Kære til Højesteret af landsrettens dom efter § 368 a om afvisning af en ankesag, jf.

§ 391, stk. 4.

•

Anke fra byret til landsret i sager om tvangsanbringelse af børn, jf. lov om social ser-

vice § 171.

•

De hidtil gældende ansøgningsfrister på 8 uger ved appel til Højesteret er ændret til

4 uger.

•

Diverse konsekvensrettelser.

Som det fremgår af de talmæssige opgørelser i årsberetningen, har Procesbevillings-

nævnet i 2015 – 2018 oplevet et rekordstort antal modtagne ansøgninger om appeltilla-

delse til landsretten og Højesteret på henholdsvis 2.392, 2.420 og 2.356 og 2.237 sa-

ger i nævnets afdeling for appeltilladelser. Dette skyldes de nye regler om appelbe-

grænsning i civile sager. I samme periode er der således afgjort mere end 600 sager

alene efter de nye regler fra 2014 om appelbegrænsning i civile sager.

I årsberetningerne fra 2015-2017, afsnit 2.5, er der udarbejdet tabeller, der viser udvik-

lingen, herunder det ekstra antal sager, som ændringen i appelbegrænsningsreglerne

medførte, mens de samlede antal sager efter de enkelte bestemmelser er angivet i pa-

rentes.

Se nærmere om statistik i øvrigt for samtlige sager i afdelingen for appeltilladelser i ka-

pitel 3.

Ud af de afgjorte ekstra antal sager på mere end 600 sager på årsbasis angik mere

end 300 sager ansøgning om kæretilladelse fra byret til landsret efter kærebegræns-

ningsreglen i retsplejelovens § 389 a. Bestemmelsen i § 389 a, stk. 1, bestemmer, at

kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen el-

ler under dennes forberedelse, ikke kan kæres uden Procesbevillingsnævnets tilla-

delse. En sådan tilladelse kan meddeles, hvis kendelsen eller beslutningen angår

spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for

parten, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. in-

stans.

Disse sager har angået byrettens afgørelser vedrørende eksempelvis spørgsmål om

henvisning af en sag til landsretten eller Sø- og Handelsretten, opsættende virkning,

syn og skøn, vidneførelse, edition, forelæggelse for en administrativ myndighed, ud-

sættelse, genoptagelse mv.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 389 a har desuden givet anledning til en række

spørgsmål vedrørende selve anvendelsesområdet for bestemmelsen.

Landsretterne har truffet en række rene processuelle afgørelser om afgrænsning af be-

stemmelsen i § 389 a. Landsretterne har truffet afgørelse om byrettens afgørelser i ci-

vile sager om tilfælde, der både falder inden for og uden for § 389 a. Procesbevillings-

nævnet har fra 2014 og årene frem meddelt tilladelse til kære til Højesteret af spørgs-

målet om anvendelsesområdet for § 389 a vedrørende en række tilfælde, og Højesteret

har udtalt sig om anvendelsesområdet for § 389 a i en række tilfældegrupper. Kende-

tegnende for samtlige disse afgørelser er, at § 389 a har et meget bredt anvendelses-

område, og at der derfor skal rigtig meget til for ikke at anse en processuel situation for

omfattet af § 389 a. Dog har Højesteret fastslået, at kære til landsretten af byrettens

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

kendelse i en sag om isoleret bevisoptagelse ikke kræver Procesbevillingsnævnets til-

ladelse.

Om afgrænsning af anvendelsesområdet for § 389 a se også Kjærulff og Fenger i ”Ap-

peltilladelser”, 1. udgave, 2017, side 58 ff. Se desuden artiklen af Fenger og Kjærulff i

U 2016 B.108 ”Retsplejelovens § 389 a om kære af byrettens afgørelser under hoved-

forhandlingen og dennes forberedelse – status efter halvandet år”. Artiklen analyserer

den navnlig utrykte retspraksis vedrørende § 389 a og diskuterer, hvilke kriterier Pro-

cesbevillingsnævnet almindeligvis lægger vægt på ved behandlinger af ansøgninger ef-

ter denne bestemmelse.

Procesbevillingsnævnet har endvidere meddelt kæretilladelse til Højesteret vedrørende

afgrænsning af selve anvendelsesområdet for enkelte andre af de nye regler, som Hø-

jesteret efterfølgende har fastslået retsstillingen for.

Se også Kjærulff og Fenger i ”Appeltilladelser”, 2017, side 151, om § 391, stk. 4, og

bl.a. side 93 ff. om § 253, stk. 4. Særligt om nævnets kompetence til at meddele kære-

tilladelse vedrørende landsrettens afvisning af ankesager efter den nye regel fra 2014 i

§ 368 a, jf. § 391, stk. 4, se også artiklen af Niels Fenger i U 2016 B.239 ”Retsplejelo-

vens § 368 a og afvisning af udsigtsløse anker”.

De nye regler om appelbegrænsning i civile sager fra 2014 er som nævnt også mere

fyldigt beskrevet i Procesbevillingsnævnets årsberetninger fra 2014 – 2017, afsnit 2.5.

Diverse mindre ændringer af kompetencen

Der har gennem årene været en række mindre lovændringer og konsekvensrettelser af

betydning for hjemlerne i nævnets afdeling for appeltilladelser. Desuden er der ved lov

nr. 1867 af 29. december 2015 indsat regler om en digital sagsportal i borgerlige rets-

sager og sager om optagelse af bevis om borgerlige krav. Efter § 148 a er anvendelse

af domstolenes digitale sagsportal som udgangspunkt obligatorisk. Rettens beslutning

om fritagelse fra at anvende domstolenes sagsportal eller afslag herpå kan ikke uden

Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret, jf. § 148 a, stk. 4.

Forhøjelse af beløbsgrænsen fra 3.000 kr. til 6.000 kr. for tiltaltes anke til lands-

retten i straffesager pr. 1. juli 2018

Med virkning fra 1. juli 2018 er beløbsgrænsen for tiltaltes anke til landsretten i straffe-

sager i retsplejelovens § 902, stk. 2, nr. 2, ændret fra 3.000 kr. til 6.000 kr.

Folketinget har den 31. maj 2018 vedtaget en ændring af retsplejeloven, jf. lov nr. 714

af 8. juni 2018, hvor der blandt andet er sket en ændring af beløbsgrænsen i retspleje-

lovens § 902, stk. 2, nr. 2, fra 3.000 kr. til 6.000 kr. Ændringen betyder, at tiltalte frem-

over kun kan anke, når tiltalte har givet møde i byretten og er idømt en bøde på over

6.000 kr.

Procesbevillingsnævnet kan efter retsplejelovens § 903, stk. 1, tillade anke af domme,

der ikke kan ankes efter § 902, stk. 1-3, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige

grunde i øvrigt taler for det. Ændringen af beløbsgrænsen i § 902, stk. 2, nr. 2, betyder

derfor, at såfremt tiltalte ønsker at anke byrettens dom i en straffesag, hvor tiltalte har

givet møde i byretten, og hvor tiltalte er idømt en bøde på 6.000 kr. eller derunder, da

skal tiltalte efter retsplejelovens § 903 ansøge Procesbevillingsnævnet om tilladelse

hertil.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

Der er ikke i øvrigt ændringer i bestemmelsen i § 902, hvilket blandt andet betyder, at

retsplejelovens § 902, stk. 2, nr. 1, hvorefter tiltalte kan anke, når tiltalte har givet møde

i byretten og er idømt mere end 20 dagbøder, er uændret.

Appel af byrettens afgørelser i sager behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet

pr. 1. januar 2019

Folketinget har vedtaget en ny, helhedsorienteret indsats mod ungdomskriminalitet,

som udmøntede sig i lov nr. 1.705 af 27. december 2018, der trådte i kraft den 1. januar

2019. Der er tale om et tæt, præventivt samarbejde på tværs af myndigheder, der skal

sætte ind over for børn og unge, der begår kriminalitet. I den forbindelse er der etable-

ret et Ungdomskriminalitetsnævn i hver af landets 12 politikredse, og hvert nævnsmøde

ledes af en dommer og består derudover af repræsentanter fra politiet og en fra kom-

munen. Nævnet behandler sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, som har be-

gået personfarlig kriminalitet eller anden kriminalitet, hvor en række øvrige risikofakto-

rer samtidig er til stede.

I de tilfælde, hvor sådanne typer sager er indbragt for byretten via Ankestyrelsen efter

regler herom, vil appel til landsretten kun kunne ske med Procesbevillingsnævnets tilla-

delse, hvis sagen er af principiel karakter, eller særlige grunde i øvrigt taler herfor, jf.

servicelovens § 171.

Ændring af retsplejelovens kapitel 1 a og bl.a. § 25, stk. 2, pr. 1. april 2019

Retsplejelovens kapitel 1 a, der regulerer Procesbevillingsnævnets virksomhed, blev i

forbindelse med familieretsreformen ændret med virkning fra 1. april 2019 ved lov nr.

lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af en række love, herunder retsplejelo-

ven.

Der blev ved ændring af kapitel 1 a etableret en helt ny afdeling for behandling af sager

om meddelelse af appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser Se

herom nærmere afsnittet om det nye nævn, jf. § 23, stk. 2.

Bestemmelsen i § 25, stk. 2, om, at sager i afdelingen for appeltilladelser også kan af-

gøres med 3 medlemmer, blev med virkning fra 1. april 2019 ændret således, at disse 3

af nævnets medlemmer er en landsdommer, en byretsdommer og en advokat, og at

kompetencen alene angår sager om appeltilladelse til landsretten.

Nævnets forretningsorden er desuden samtidig blevet ændret ved bekendtgørelse nr.

294 af 25. marts 2019, og forretningsordenen regulerer i nødvendigt omfang de forhold,

som lovændringen gav anledning til.

Lovgivningsproces om nye appelbegrænsningsregler i sager fra Færøerne

Procesbevillingsnævnet behandler efter den nugældende færøske retsplejelov ansøg-

ninger om appeltilladelse i færøske sager. Det drejer sig dog næsten udelukkende om

ansøgninger om anke eller kære til Højesteret, hvor Retten på Færøerne og Østre

Landsret har truffet afgørelse. Årligt behandler Procesbevillingsnævnet samlet set et

meget lille antal ansøgninger i færøske sager.

Der er igangsat en lovgivningsproces om ændring af den færøske retsplejelov, hvorun-

der der bl.a. foreslås regler om begrænsning af appel fra Retten på Færøerne til Østre

Landsret i civile sager og straffesager svarende til reglerne i den danske retsplejelov.

Det er desuden foreslået, at Procesbevillingsnævnet ved behandlingen af ansøgninger

om appeltilladelser efter den færøske retsplejelov skal tiltrædes af en færøsk advokat i

stedet for en dansk advokat.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

2.5.2

Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces

Ny klageadgang til nævnet i sager om retshjælp efter retshjælpsloven pr. 1. april

2016

Med virkning fra 1. april 2016 er der indført nye regler om retshjælp til indgivelse og fø-

relse af klagesager for internationale klageorganer i henhold til menneskerettigheds-

konventioner, jf. lov nr. 263 af 16. marts 2016 om retshjælp til indgivelse og førelse af

klagesager for internationale klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventio-

ner og retsplejeloven (ændring af betingelserne for retshjælp og indførelse af klagead-

gang til Procesbevillingsnævnet).

Ved loven suppleres det gældende kriterium – hvorefter retshjælp ydes i sager, hvor re-

geringen er anmodet om retlige bemærkninger – med et yderligere kriterium om, at kla-

ger har rimelig grund til at føre klagesagen. Det er efter loven Civilstyrelsen, der som

første instans skal træffe afgørelse i sagerne, men som noget nyt er der indført en kla-

geadgang til Procesbevillingsnævnet, således at afslag på retshjælp vil kunne indbrin-

ges for en uafhængig instans.

Familieretsreformen pr. 1. april 2019

Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces har siden sin etablering ved en fri pro-

ces reform med virkning fra 1. januar 2007 haft kompetence bl.a. til at behandle klager

over Civilstyrelsens afslag på fri proces efter bestemmelserne i retsplejelovens kapitel

31, nemlig § 328, jf. § 325, § 329 og godtgørelse efter retsplejelovens § 336 samt siden

april 2016 retshjælp efter retshjælpsloven.

Ved implementering af familieretsreformen er der sket en række ændringer i bestem-

melsen i § 327 om rettens adgang til at meddele fri proces i en række specifikke sags-

typer, og ændringerne medfører, at retternes kompetence til at meddele fri proces i

visse sager begrænses med yderligere betingelser. I de tilfælde hvor disse yderligere

betingelser ikke er opfyldt, vil kompetencen til at meddele fri proces være hos Civilsty-

relsen med klageadgang til Procesbevillingsnævnet.

Derudover er der sket enkelte andre ændringer af reglerne om fri proces.

Lovgivningsproces om bl.a. ny klageadgang til nævnet i sager om fri proces på

Færøerne

I den førnævnte lovgivningsproces om ændring af den færøske retsplejelov foreslås der

indført en klageadgang til Procesbevillingsnævnet for afgørelser om fri proces truffet af

Rigsombudsmanden på Færøerne.

Efter de nugældende regler har rigsombudsmanden alene kompetence til at behandle

ansøgninger om fri proces til sager i 1. instans – og kun efter bestemmelsen i § 330 i

den færøske retsplejelov. Civilstyrelsen har kompetence til at behandle ansøgninger

om fri proces til sager om appel og ansøgninger efter undtagelsesbestemmelsen i §

331, og der er ikke mulighed for at påklage Civilstyrelsens afgørelser herom.

Efter forslaget får rigsombudsmanden nu også kompetence til at behandle ansøgninger

om fri proces til sager om appel, ligesom rigsombudsmanden får kompetence til at be-

handle ansøgninger om fri proces både efter den almindelige bestemmelse og undta-

gelsesbestemmelsen.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

2.5.3

Be lutninger træffes af nævnet ved almindelig

nye afdeling for

forretningsordenens §

Etablering af Procesbevillingsnævnets

stemmeflerhed, jf.

behandling af an-

11, stk. 2, § 14,

appeltilladelser

2. I

landsretten vedrørende familierettens

søgninger om

tk. 2, og § 16, stk.

til

afdelingen for appeltilladel er er formandens

temme afgørende i tilfælde af stemmelighed. afdelingen for appeltilladel er land -

afgørelser pr. 1.

familierettens afgørel er og Iafdelingen for fri proces krævestilenighed,

april 2019

retten edrørende

hvi afgørel en alene træffes af 2 medlemmer.

Familieretsreformen pr. 1. april 2019

Næ nets afdeling for appeltilladel er har fra nævnets start i 1996 til 2016 i e ben ttet

Med retsplejeloven § 2019 . 2, gi ne adgang nyt afgøre sagerne med 3-mands-

den i virkning fra 1. april25, t er der etableret et til atnævn i Procesbevillingsnævnet,

nemlig nævnets af efter for appeltilladelser temmel e familierettens en ad okat og

nævn be tåendeafdeling den da ærende bevedrørendeaf en dommer, afgørelser. Det

nye nævn, der består af net har imidlertid fra og med 2017 i en byretsdommer og og

en uni ersitetslærer. Næen landsdommer (afdelingsformand),medfør af § 25, stk. 2,en

advokat, ordenens § at behandle ansøgninger om appeltilladelser til landsretten af

forretninghar til opgave12 – efter nærmere s riftlige retningslinjer i særlige grupper ved-

rørende familierettens afgørelser.

tilfælde – be luttet at afholde enkelte næ nsmøder med deltagel e af 3 næ nsmedlem-

mer.

Denne nye ordning er et led i familieretsreformen, som blev implementeret ved lov nr.

1702 af 27. vir ning fra 1. april Familieretshuset og lov § 1711 af 27. orefter be tem-

Der er med december 2018 om2019 lavet en ændring afnr.25, stk. 2, h december 2018

om en om af en række love, de tre medlemmer nu angi er en land dommer, en 1.

mel ændringsammen ætning afherunder retsplejeloven. Reformen trådte i kraft den b -

april 2019.

retsdommer (og i e en uni ersitetslærer) og en ad okat, og desuden omfatter ompe-

ten en alene an øgninger om appeltilladel er til land retten. Der er en nærmere regu-

Med etablering af det nye forretning orden, der indført kraft appelbegrænsningsregel i

lering i § 12 i den seneste nævn er der samtidig trådte i en ny1. april 2019.

retsplejelovens § 453, som vil få meget stor betydning i nævnets nye afdeling.

Med hjemmel i retsplejelo en § 25, tk. 2, er det i forretning ordenens § 8 fastsat, at

Efter § 453 kræver anke – eller kære i 3 afdelinger uden forelæggel e for næ kapitel

formanden og afdeling formanden i desager omfattet af forældreansvarslovensnet an

5 – af familierettens afgørelser hen endel er, Procesbevillingsnævnetsnets kompe-

tage stilling til behandlingen af til landsretten som falder uden for næ tilladelse i alle

de tilfælde, hvor Familieretshuset har truffet afgørelse inden indbringelse af af tilfælde i

ten e. Formanden og afdeling formanden kan herudo er i særlige grupper sagen for

Familieretten.

henhold til s riftlige retning linjer, fastsat af nævnet ed enstemmig beslutning, træffe

afgørel e på næ nets egne uden forelæggel e for nævnet.

Desuden gælder de almindelige appelbegrænsningsregler ved siden af i relevant om-

fang.nets afdeling for appeltilladel er og afdeling for fri proces har bem ndiget forman-

Næ

den og afdeling formanden til at afgøre vi e sagst per. Bem ndigel en til formanden

Se afdelingsformanden omfatter bl.a. genoptagel Hanne Kjærulff i ”Kommenteret Rets-

og om reformer og større lovændringer desuden esanmodninger, når der i e er

plejelov”, for at genoptage behandling af sagen,de indledende bemærkninger til kapitlet,

grundlag 10. udgave, 2018, bind 1, kapitel 1 a, idet der i e foreligger n e væsentlige

afsnitninger. 58-60, Hanne Kjærulff og Niels Fenger i bogen ”Appeltilladelser”, 1. ud-

opl 4, side

gave, 2017, kapitel 2, afsnit 6, side 26 ff., og nævnets hjemmeside

www.procesbevil-

lingsnaevnet.dk.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

Advokat Anne Buhl Bjelke

2.6

Procesbevillingsnævnet er mere end

skildvagt for Højesteret

Af advokat Anne Buhl Bjelke, medlem af Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltil-

ladelser

Når man læser Procesbevillingsnævnets årsberetninger, bliver det tydeligt, at nævnets

virksomhed har forandret sig meget siden oprettelsen i 1996. Procesbevillingsnævnet

blev i sin tid oprettet med det hovedformål at tage stilling til ansøgninger om appel af

landsretssager og dermed at forvalte adgangen til Højesteret som tredje instans. Sam-

mensætningen af nævnet med fem medlemmer, herunder med en højesteretsdommer

som formand, afspejler denne funktion.

Da jeg tiltrådte som medlem af Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser i

januar 2016, var det på bagkant af et rekordår for Procesbevillingsnævnet. Rekorden

bestod i, at 2.409 sager blev afsluttet af nævnets afdeling for appeltilladelser i 2015,

mod 1.647 i 2014. En imponerende indsats fra nævnets og ikke mindst sekretariatets

side.

2015 var også det første år siden nævnets oprettelse, hvor antallet af afgjorte sager

vedrørende appel til landsretten stort set svarede til antallet af afgjorte sager om appel

til Højesteret. Fordelingen af afgjorte sager havde i årene før været ca. 1/3 vedrørende

appel til landsretten, og ca. 2/3 vedrørende appel til Højesteret med hovedvægten på

ansøgning om appel af civile sager til Højesteret.

Rekordåret 2015 skulle imidlertid vise sig at være ”new

normal”

for nævnets afdeling for

appeltilladelser, som i 2016 og 2017 afsluttede henholdsvis 2.485 og 2.399 sager. For

2018 er antallet af afgjorte sager 2.162. Fordelingen af afgjorte sager har også efter

2015 været ca. 1/2 vedrørende appel til landsretten og ca. 1/2 vedrørende appel til Hø-

jesteret.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

”

2015 var også det første år siden nævnets oprettelse, hvor

antallet af afgjorte sager vedrørende appel til landsretten

stort set svarede til antallet af afgjorte sager om appel til

Højesteret.

Det er navnlig ændringerne af retsplejeloven og reformen af civile sagers behandling i

2014, som har affødt mere end 600 yderligere afgjorte sager om året for nævnet. Æn-

dringerne bestod i indførelsen af kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a,

samt flere andre appelbegrænsninger. Appelbegrænsninger, som er indført for at afla-

ste navnlig landsretterne.

Det nævn, jeg i 2016 blev medlem af, afgjorde derfor i langt højere grad end tidligere

ansøgninger om appel til landsretten. Sagstyperne har altid materielt spændt vidt og

dækker både straffesager og civile sager. De klassiske ansøgninger efter principiel-kri-

teriet, såvel som ”særlige grunde” navnlig på strafferetsområdet, var blevet suppleret

med nye sagstyper og kriterier for tilladelse. Det gælder navnlig delafgørelser efter rets-

plejelovens § 253 og afgørelser afsagt af en byret under sagens forberedelse eller ho-

vedforhandlingen, hvor ansøgning om appeltilladelse efter retsplejelovens § 389 a sker

efter kriterier, som også afvejer hensyn af mere processuel og procesøkonomisk karak-

ter.

Det har i min periode som medlem givet nævnet anledning til overvejelse om, hvordan

de forskellige typer af sager bedst muligt behandles og afgøres af nævnet.

Efter retsplejelovens § 25, stk. 2, har nævnet mulighed for i sin forretningsorden at be-

slutte, at visse sager kan afgøres af tre af nævnets medlemmer i stedet for det samlede

nævn på fem medlemmer. Den mulighed blev udnyttet i 2017, hvor det blev besluttet,

at visse sager om kæretilladelse til landsretten i civile sager efter retsplejelovens § 389

a, om kæretilladelse i udlægssager efter 20.000 kr. reglen i medfør af retsplejelovens §

584, stk. 2, og om anketilladelse til landsretten i parkeringssager kunne afgøres af tre

medlemmer af nævnet. Det blev døbt ”tremandsnævnet” i daglig tale og bestod af en

landsdommer, en advokat og en professor.

Ordningen blev udvidet i 2018, og der blev i 2018 afholdt 7 møder i ”tremandsnævnet”.

Erfaringerne var, at behandlingen fortsat var grundig og forsvarlig, og at det gav god

mening at prioritere ordningen, således at det samlede nævn med en højesteretsdom-

mer som formand kunne fokusere på at behandle ansøgninger om appel til Højesteret

fremfor ansøgninger om appel til landsretten. Det blev samtidigt besluttet at udvide de

typer af sager, som kan forelægges ”tremandsnævnet” til bl.a. også at omfatte ansøg-

ninger om anketilladelse i civile sager efter 20.000 kr. reglen i medfør af retsplejelovens

§ 368, om appeltilladelse i delafgørelser i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 4, 2. pkt.

og anketilladelse til landsretten i straffesager om overtrædelse af straffeloven og færd-

selsloven.

Som advokat sidder jeg og mine suppleanter med både i det samlede nævn og i ”tre-

mandsnævnet”. Forberedelsen fra sekretariatets side foregår på samme måde, uanset

om sagen skal behandles på det samlede nævn eller i ”tremandsnævnet”, ligesom vo-

teringen gennemføres under samme former som i det samlede nævn. En sag kan i øv-

rigt altid på begæring fra ét medlem henskydes til behandling ved det samlede nævn.

Erfaringerne fra ”tremandsnævnet” og yderligere den familieretsreform, som blev fore-

slået i 2018, gav anledning til overvejelse om sammensætningen af ”tremandsnævnet”.

”

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

Be lutninger træffes afforeslået ved almindelig 91 af 7. november forretningsordenens §

Resultatet blev – som nævnet i lovforslag nr. stemmeflerhed, jf. 2018 – at Procesbe-

11, stk. 2, § 14, tk. 2, og § 16, stk. 2. I afdelingen ansøgninger om er er formandens

villingsnævnet fik en ny afdeling for behandling af for appeltilladel appeltilladelse til

temme afgørende i tilfælde af stemmelighed. I afdelingen for appeltilladel er til land -

landsretten vedrørende familierettens afgørelser, som består af en landsdommer (som

retten edrørende familierettens afgørel en og afdelingen for fri proces kræves enighed,

afdelingsformand), en byretsdommer og er advokat, samt at ”tremandsnævnet” formelt

hvi afgørel en alene træffes af 2 medlemmer. består af en landsdommer (som afde-

blev en underafdeling under nævnet og fremover

lingsformand), en byretsdommer og en advokat, ligesom det blev fastsat, at ”tremands-

Næ netskan behandle sager om appeltilladelse til landsretten, men 2016til Højesteret.

nævnet” afdeling for appeltilladel er har fra nævnets start i 1996 til ikke i e ben ttet

den i retsplejeloven i § 25,pr. 1.2, gi ne adgang til at afgøre sagerne med 3-mands-

Ændringerne trådte kraft t . april 2019.

nævn be tående af efter den da ærende be temmel e af en dommer, en ad okat og

en uni ersitetslærer. Næ net har imidlertid fra og med 2017 i medfør af § 25, og sags-

2018 har været et år, som har budt på forandringer for nævnets organisation stk. 2, og

forretning ordenens §er det efter oplevelse,s riftlige retningslinjer i særlige grupper af

behandling. Samtidig 12 – min nærmere at nævnets organisering og grundlag nu er

tilfælde – be og mere afholde enkelteaktuelle sagstyper og antal tages 3 betragtning.

blevet bedre luttet at robust, når de næ nsmøder med deltagel e af i næ nsmedlem-

mer.

Nævnet har fortsat som hovedformål at medvirke til, at Højesteret kan udfylde sin rolle

som rigets øverste domstol, samtidig med at ressourcerne anvendes og prioriteres der,

Der er med vir ning fra 1. april 2019 lavet en ændring af § 25, stk. 2, h orefter be tem-

hvor de gør bedst gavn.

mel en om sammen ætning af de tre medlemmer nu angi er en land dommer, en b -

retsdommer (og i e en uni ersitetslærer) og en ad okat, og desuden omfatter ompe-

ten en alene an øgninger om appeltilladel er til land retten. Der er en nærmere regu-

lering i § 12 i den seneste forretning orden, der trådte i kraft 1. april 2019.

Med hjemmel i retsplejelo en § 25, tk. 2, er det i forretning ordenens § 8 fastsat, at

formanden og afdeling formanden i de 3 afdelinger uden forelæggel e for næ net an

tage stilling til behandlingen af hen endel er, som falder uden for næ nets kompe-

ten e. Formanden og afdeling formanden kan herudo er i særlige grupper af tilfælde i

henhold til s riftlige retning linjer, fastsat af nævnet ed enstemmig beslutning, træffe

afgørel e på næ nets egne uden forelæggel e for nævnet.

Næ nets afdeling for appeltilladel er og afdeling for fri proces har bem ndiget forman-

den og afdeling formanden til at afgøre vi e sagst per. Bem ndigel en til formanden

og afdelingsformanden omfatter bl.a. genoptagel esanmodninger, når der i e er

grundlag for at genoptage behandling af sagen, idet der i e foreligger n e væsentlige

opl ninger.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

Pr ofessor Sør en Højgaar d Mør up

2.7

Gode begrundelser i ansøgninger om

appeltilladelse – nogle praktiske vink til

ansøgere

Af professor, dr.jur. Søren Højgaard Mørup, medlem af Procesbevillingsnævnets afde-

ling for appeltilladelser

Når man modtager en afgørelse fra Procesbevillingsnævnet, kan man konstatere, at

nævnets begrundelse begrænser sig til en gengivelse af indholdet af den regel i rets-

plejeloven, som udgør hjemmelsgrundlaget for afgørelsen. Der gives således ikke no-

gen nærmere begrundelse for den skønsmæssige vurdering af, om betingelserne for at

meddele appeltilladelse er opfyldt. Det er helt i overensstemmelse med § 19, stk. 2, i

nævnets forretningsorden. (Reglen har sin baggrund i nogle lovforarbejder, som jeg

ikke skal komme nærmere ind på – se i stedet Hanne Kjærulf og Niels Fenger, Appeltil-

ladelser, s. 323 f. Se om dette emne også indlæg af advokat Asger Bagge-Jørgensen i

denne årsberetning, afsnit 2.8).

Som ansøger skal man derimod begrunde sig ansøgning, jf. forretningsordenens § 3,

stk. 1, 1. pkt. Jeg har som først suppleant og nu medlem af nævnets afdeling for appel-

tilladelser formentlig læst i omegnen af 1.500 ansøgninger, og jeg mindes kun en enkelt

gang at have været ud for, at en ansøgning slet ingen begrundelse indeholdt – end ikke

en henvisning til et udkast til en ankestævning eller et kæreskrift. Selvom den pågæl-

dende ansøgning blev realitetsbehandlet, kan det ikke anbefales, at man ikke begrun-

der sin ansøgning. Det kan faktisk være afgørende for sagens udfald. Dette burde ikke

overraske for nogen. Til gengæld er der en del ansøgninger, hvor der er et – større el-

ler mindre, men dog klart – forbedringspotentiale.

Dette kan måske hænge sammen med, at man ikke ved at læse nævnets afgørelser

kan se, hvad nævnet lægger vægt på. Hvis man vil skrive en god ansøgning, må man

derfor søge vejledning andre steder.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

”

Man bør der for også uden tøven anskaffe sig Hanne Kjær ulff

og Niels Fenger s bog ”Appeltilladelser ”

”

Man bør naturligvis starte med at konstatere, hvad der fremgår af den relevante hjem-

mel for appeltilladelse, men udover at finde ud af, om kriteriet for appeltilladelse er, om

sagen rejser principielle spørgsmål, eller ”særlige grunde” eller begge dele, bliver man

kun lidt klogere på, hvad nævnet kan forventes at ville lægge vægt på, hvis man alene

læser loven. Nævnets praksis er som sagt også vanskelig at udlede noget af. Ved be-

villinger til Højesteret vil der ganske vist altid på Procesbevillingsnævnets hjemmeside

blive offentliggjort en nyhedstekst med omtale af sagen. Der er desuden omtale af ud-

drag af sager i de årlige årsberetninger. Men det kan være svært at gennemskue, hvad

nævnet har lagt afgørende vægt på.

Man bør derfor også uden tøven anskaffe sig Hanne Kjærulff og Niels Fengers bog

”Appeltilladelser”. Forfatterne redegør dels for det eller de relevante kriterier for appeltil-

ladelse i de enkelte sagstyper, dels for hvorledes nævnet vurderer, om kriterierne er

opfyldt (og for andre relaterede spørgsmål, såsom om tilladelse overhovedet er nød-

vendig for at appellere en afgørelse). Apropros ansøgningers indhold omtales det bl.a.,

hvilken betydning det har, hvad der fremgår (eller ikke fremgår) af ansøgningen (navn-

lig s. 292 og 295).

Derudover kan man med fordel forsøge at leve sig ind i nævnets behandling af sa-

gerne: Sekretariatet udarbejder for hver sag et notat med en sagsfremstilling, retlige

forhold og en indstilling. Den bliver sendt til medlemmerne af nævnet sammen med den

afgørelse, som ansøgeren ønsker at appellere, ansøgningen, bemærkninger fra andre

parter, uddrag af sagens bilag samt relevant retskildemateriale og eventuelt retslittera-

tur. Som ansat i sekretariatet skal den enkelte sagsbehandler udarbejde et passende

antal notater om ugen. Som medlem skal man typisk forberede 30-40 sager til et møde,

og der er møder hver uge (idet møderne deles mellem medlemmer og suppleanter).

Normalt sendes sagerne ud to uger før et møde. Selvom notaterne er af meget høj kva-

litet, og selvom medlemmerne forbereder sig samvittighedsfuldt på alle sager, kan en

velskrevet og velbegrundet ansøgning lette arbejdet med at nå til en rigtig afgørelse.

Forskellige nævnsmedlemmer arbejder forskelligt. Selv starter jeg sjældent med ansøg-

ningen, men i stedet med notatet, fordi det i reglen hurtigst giver mig det, som er det

vigtigste at få, når man ser på en ny sag: Overblik.

Det vil derfor efter min opfattelse være en hjælp for nævnet, hvis ansøgeren indled-

ningsvist meget kort og objektivt skriver, hvad sagen og ansøgningen drejer sig om.

Denne indledning bør ikke være længere end nødvendigt, da formålet – at skabe over-

blik – ellers forspildes. Man kan f.eks. skrive således ”Jeg søger hermed om tilladelse

til at kære en kendelse vedrørende syn og skøn i en sag om mangler ved en sejlbåd.

Hovedproblemstilling i sagen er, om …. Parterne er enige om, at der skal være syn og

skøn, men er uenige om …. Retten har givet [den anden part] medhold. Det er denne

kendelse, som jeg søger om tilladelse til at kære under henvisning til retsplejelovens §

389 a, idet …”.

Det er på dette sted – ved affattelsen af selve begrundelsen for ansøgningen – at det er

relevant at forholde sig til lovens kriterier og de momenter, som Hanne Kjærulff og Niels

Fenger redegør for i Appeltilladelser.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

En del ansøgere griber ikke denne – centrale – dele af ansøgningen systematisk an,

men fokuserer på at overbevise nævnet om, at den foreliggende afgørelse er forkert og

bør ændres. Hvis kriteriet er ”særlige grunde”, er dette typisk centralt at få frem (men

kan langt fra altid stå alene). Er kriteriet derimod, om afgørelsen angår et principielt

spørgsmål, bør ansøgeren først og fremmest fokusere på at overbevise nævnet om, at

sagen er principiel – og kan så i anden række argumentere for, at den foreliggende af-

gørelse i øvrigt er forkert. Det forekommer, at nævnet kan se nogle principielle pro-

blemstillinger i en sag, som parterne tilsyneladende ikke er opmærksomme på. Nævnet

er tilbageholdende med at give bevilling, hvis det fremstår som tvivlsomt, om de princi-

pielle aspekter overhovedet vil komme frem under appelsagen.

Det forekommer, at der i ansøgninger om 3. instansbevilling i civile sager er forholdsvis

lange redegørelser for faktum. Det er sjældent et godt tegn: Det kendetegner i reglen

principielle spørgsmål, at de kan besvares, uden at man kender noget nærmere til fak-

tum i den konkrete sag.

”

Hvis man i sin ansøgning tilstr æber at anfør e en

begr undelse, som nævnet ville kunne lægge til gr und som sin

egen, hvis det eller s begr undede sine afgør elser , er man på

r ette spor .

”

Det forekommer også, at der i ansøgninger er lange eller fuldstændige citater af præ-

misserne i den afgørelse, som ønskes tilladelse til at appellere. Dette er normalt helt

overflødigt. Som regel vil notatet indeholde sådanne citater som led i sagsfremstillin-

gen, og som nævnt læser medlemmerne også selve afgørelsen eller afgørelserne.

I det hele taget er det sjældent nødvendigt eller hensigtsmæssigt at skrive en lang an-

søgning – en ansøgning bør være kort og præcis som anført af nævnets tidligere for-

mand Henrik Waaben i Advokaten, 2014, nr. 9, side 22 ff. Hvis man i sin ansøgning til-

stræber at anføre en begrundelse, som nævnet ville kunne lægge til grund som sin

egen, hvis det ellers begrundede sine afgørelser, er man på rette spor.

Der er situationer, hvor man som advokat søger om appeltilladelse, fordi klienten insi-

sterer, uanset at man har rådgivet klienten om, at det er udsigtsløst. Nogle advokater

signalerer i sådanne tilfælde en form for afstandtagen fra ansøgningen ved at skrive

”min klient”, hvor man ellers ville skrive ”jeg”. Det spiller ikke nogen rolle for afgørelsen

af sagen, men min personlige præference er, at man kun skriver, hvad man selv vil

lægge navn til. Man kan så nøjes med en (meget) kort ansøgning.

Selvom det sjældent er nødvendigt at skrive en lang ansøgning, og selvom det er for-

ståeligt særligt i straffesager, at man som advokat sender en kort ansøgning, fordi kli-

enten ønsker alle appelmuligheder afprøvet, uanset at det forekommer udsigtsløst, kan

det dog undre, at forsvarsadvokater kun meget sjældent skriver lige så grundige og ud-

førlige ansøgninger og høringssvar, som Rigsadvokaten. Det er i sagens natur ikke til

at vide, om det ville gøre nogen forskel – men enhver advokat med respekt for sig selv

vil vel mene, at det kan gøre en forskel, hvad vedkommende siger eller skriver. Så

mens nogle advokater i civile sager med fordel kunne skrive lidt mere koncentreret,

kunne nogle forsvarsadvokater nok indimellem med fordel skrive lidt mere udførlige an-

søgninger.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

Advokat Asger Bagge-Jør gensen

2.8

Lidt om begrundelse, tillid og tryghed

Af advokat Asger Bagge-Jørgensen, medlem af Procesbevillingsnævnets afdeling for fri

proces fra 2015 til udgangen af 2018

Far, må jeg få en is?

Nej

Hvorfor?

Fordi jeg siger det.

Advokat, hvorfor fik jeg ikke Procesbevillingsnævnets tilladelse?

Betingelserne var ikke opfyldt

Hvorfor?

Fordi man siger det.

Det er træls, når man ikke får det, man gerne vil have. Og end ikke kan få et svar på

hvorfor. Det gælder alle.

Dette indlæg har afsæt i min egen baggrund som advokat og medlem af friproces-næv-

net. Indlægget er mest henvendt til mine advokat-kolleger. Men andre må gerne læse

med.

Enhver praktiserende advokat forstår værdien af, at en afgørelse, der går imod klien-

ten, er velbegrundet. Og bedst er det, når afgørelsen kommer hurtigt, mens tingene er i

frisk erindring. I det praktiske retsliv kommer det nok tydeligst til udtryk ved mundtlige

tilkendegivelser, hvor en dommer i umiddelbar forlængelse af et retsmøde - hvor bevi-

ser og argumenter, måske krydret med mistillid og fjendskab, har krydset klinger - ser

parterne direkte i øjnene og fortæller og begrunder resultatet. En klient, der ikke får

medhold, kan være skuffet, måske endda vred. For nogle kan det være en personlig

katastrofe. Men grundlæggende er det nemmere at acceptere resultatet, når man på en

venlig men umisforståelig facon får begrundelsen serveret af en kvalificeret og uaf-

hængig opmand. Det gælder også for straffesager, hvor langt de fleste afgørelser falder

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

i samme retsmøde. Det letter advokatens arbejde betydeligt, at man ikke med en tids-

mæssig forskydning skal ”oversætte” en afgørelse, der for andre end professionelle af

og til kan opleves som noget abstrakt. Man kan simpelthen forklare og rådgive på et

ordentligt grundlag og måske spare klienten for udsigtsløse retsskridt.

”

Netop der for er jeg ofte af kolleger blevet mødt med undr en

(og en vis ir r itation) over nævnets pr aksis med ikke at

begr unde.

”

Netop derfor er jeg ofte af kolleger blevet mødt med undren (og en vis irritation) over

nævnets praksis med ikke at begrunde.

Det nemme svar på, hvorfor nævnet ikke begrunder, er formelt. Det fremgår således af

lovgivningen om nævnets virksomhed, at nævnets afgørelser ikke skal begrundes nær-

mere. Efter § 19, stk. 2, i nævnets forretningsorden, begrundes nævnets afgørelser

med henvisning til indholdet af de bestemmelser, der giver hjemmel for meddelelse af

appeltilladelse, fri proces eller retshjælp. Se om nævnets afgørelser også bl.a. nævnets

hjemmeside

www.procesbevillingsnævnet.dk

og Hanne Kjærulff og Niels Fengers bog

”Appeltilladelser”, kap. 12, side 323 ff. Nævnet MÅ med andre ord ikke begrunde sine

afgørelser ud over en henvisning til den relevante hjemmel. Og det er klogt. Kort fortalt

kan nævnet ved en formfuldendt begrundelse komme snublende nær indblanding i

domstolenes arbejde. For det er ikke nævnet, der afgør selve sagen, og det kan være

uheldigt, hvis nævnet på skriftligt grundlag udtaler sig alt for håndfast om beviser og an-

bringender forud for selve domstolsprøvelsen.

Men det fjerner jo ikke bøvlet, når man skal forklare et afslag for en klient. I en erstat-

ningssag kan man jo efterlades med tvivl om, hvorvidt det var ansvarsgrundlaget, der

haltede. Og i givet fald hvilke dele? Eller var det tabet, der var problematisk? Var det

bevisbyrden, der på nævnets skriftlige og distancerede grundlag var akilleshælen?

Danmark er kendetegnet ved en meget høj grad af tillid. Det gælder i langt de fleste re-

lationer, herunder i forhold til myndigheder, der – lad os se det i øjnene – udøver magt.

Jeg har som nævnsmedlem fået et grundigt kig ind bag gardinet, når borgere enten får

fri proces eller afslag. Det er utvivlsomt spørgsmål af stor rækkevidde for den enkelte,

og jeg vil med dette indlæg understøtte den tillid, som jeg ved, at nævnets afgørelser (i

det store hele) modtages med af mine kolleger, selv om man ikke kan læse, hvordan

nævnet måtte være nået frem til sit resultat. For der ER en begrundelse for nævnets af-

gørelser. Og den er fyldig.

”

…det kan vær e uheldigt, hvis nævnet på skr iftligt gr undlag

udtaler sig alt for håndfast om beviser og anbr ingender

for ud for selve domstolspr øvelsen.

”

Sekretariatet er befolket med knalddygtige, stræbsomme, ærgerrige og stolte jurister,

hvor det ligger i DNA´et, at der skal være orden i sagerne. Mange er i karrierens forår,

men har fanget, at vejen frem er at gøre sig umage og ikke slå smarte genveje. Og

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Sagsbehandling

Be lutninger træffes af nævnet inden de når nævnsmedlemmerne, hvilket i sig selv er §

adskillige øjne ser på sagerne, ved almindelig stemmeflerhed, jf. forretningsordenens

11,kvalitetssikring. Sekretariatetstk.detI stabile maskinrum, hvor sagerne formandens

en stk. 2, § 14, tk. 2, og § 16, er 2. afdelingen for appeltilladel er er og juraen

temme metodisk i tilfælde af stemmelighed. I afdelingen for appeltilladel er til land -

kværnesafgørendeog grundigt igennem.

retten edrørende familierettens afgørel er og afdelingen for fri proces kræves enighed,

hvi afgørel en alene træffes af 2 medlemmer.

Som nævnsmedlem modtager man sagens centrale akter sammen med et notat om sa-

gens faktiske og retlige forhold tillige med en indstilling, der er velargumenteret. Alle

Næ nets afdeling for under voteringen i selve nævnet,startjeg har en2016 i e gange ef-

akter er tilgængelige appeltilladel er har fra nævnets og i 1996 til håndfuld ben ttet

den i retsplejeloven § om konkrete akter. Jeg har at afgøre prompte,med for at konsta-

terspurgt sekretariatet 25, t . 2, gi ne adgang til fået dem sagerne blot 3-mands-

nævn be tående af efter denat sekretariatets temmel e af en dommer, en ad okat og

tere at de var irrelevante, og da ærende be dømmekraft var sikker.

en uni ersitetslærer. Næ net har imidlertid fra og med 2017 i medfør af § 25, stk. 2, og

forretning ordenens er 12 – efter nærmere s riftlige retningslinjer ioverflødige? Er de

Når nu sekretariatet § så dygtigt, så er nævnsmedlemmerne vel særlige grupper af

tilfælde – be luttet med hvert sit gummistempel, så man hurtigt kan tiltræde indstillin-

ikke bare forsynet at afholde enkelte næ nsmøder med deltagel e af 3 næ nsmedlem-

mer.

gerne? Virkeligheden er, at ikke alle indstillinger følges. Mange gør selvfølgelig. Andet

ville være bekymrende. Men ikke alle. Hvorfor så ikke? Nævnet for fri proces består af

Der er med vir ning fra 1. april 2019 og en en ændring af § 25, stk.indstillinger fra lands-

en landsdommer, en byretsdommer lavet advokat, udpeget efter 2, h orefter be tem-

mel en om sammen ætning af de tre medlemmer nu angi er en land dommer, en b -

retterne, Den Danske Dommerforening og Advokatrådet. Appelnævnet har en lidt an-

retsdommer (og i e en uni ersitetslærer) som deltager på lige fod, og omfatterperson-

den sammensætning. Der er suppleanter, og en ad okat, og desuden jeg har ompe-

ten siddet i 8 forskellige konstellationer. Man kanland være medlem en nærmere år, og

ligt en alene an øgninger om appeltilladel er til ikke retten. Der er mere end 4 regu-

lering i § 12i iforhold til landsdommeren er forskudt. Systemet 1. april 2019.

rokeringen den seneste forretning orden, der trådte i kraft er således skruet sam-

men, at indflydelsen er delt godt og grundigt ud på en flerhed af mennesker, hvad deraf

Med hjemmel i retsplejelo til fortolkningsstil, personlige præferencer og § 8 fastsat, at

følger af variation i forhold en § 25, tk. 2, er det i forretning ordenens livserfaring. Og

formanden og afdeling formanden iJeg 3 afdelinger uden forelæggeletemere sikkert de-

for næ net an

netop derfor er nævnet bundsolidt. de kan vanskeligt forestille mig

tage stilling til behandlingen af hen endel er, som falder uden for næ nets kompe-

sign.

ten e. Formanden og afdeling formanden kan herudo er i særlige grupper af tilfælde i

henhold om der gennemgående erfastsat af om resultatet – andet ville dog ogsåtræffe

Og selv til s riftlige retning linjer, enighed nævnet ed enstemmig beslutning, være

afgørel e på næ nets egne uden forelæggel e for nævnet.

mærkeligt, for den retlige ramme for afgørelserne er meget klar – har der været dissen-

ser på kryds og tværs uden noget mønster, netop fordi nævnsmedlemmerne er forskel-

Næ nets afdeling for appeltilladel er og afdeling for fri proces har bem ndiget forman-

lige, og fordi der ikke er indlysende svar på alle sager.

den og afdeling formanden til at afgøre vi e sagst per. Bem ndigel en til formanden

og afdelingsformandenat man kan have stor tillid til nævnets arbejde. Det hjælper selv-

Mit budskab er derfor, omfatter bl.a. genoptagel esanmodninger, når der i e er

grundlag for den advokat, der skal forklare en skuffetder i e foreligger n e væsentlige

følgelig ikke at genoptage behandling af sagen, idet klient, hvorfor nævnet gav afslag.

opl hjælper heller ikke på, at man kan være lodret uenig i en afgørelse. Men forhåbent-

Det ninger.

lig kan disse bemærkninger lindre den frustration, som følger af, at man ikke kan læse

af nævnets kortfattede afgørelse, hvilken omfattende juridisk analyse og diskussion der

har ført til resultatet.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

3. Nævnets virksomhed i

2018 i afdelingen

for

appeltilladelser

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

3.1

Generelt

Nævnet har i 2018 afholdt 46 møder i afdelingen for appeltilladelser.

Den 1. januar 2018 var 371 sager uafsluttede.

Nævnet har i 2018 modtaget 2.237 sager om appeltilladelse.

Tabel

3.1

Udviklingen i antal modtagne sager i afdelingen for appeltilladelser

År

Antal

2010

1.340

2011

1.401

2012

1.582

2013

1.667

2014

1.848

2015

2.392

2016

2.420

2017

2.356

2018

2.237

Her er de modtagne sager fra 2010 til 2018 vist i et søjlediagram:

Figur

3.1:

Udviklingen i antal modtagne sager vist i et søjlediagram

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Antal modtagne sager

Tallene viser et støt stigende antal modtagne sager i perioden 2010-2013 og herefter

en markant stigning i årene 2014 og 2015. Herefter er antallet af modtagne sager i peri-

oden 2016-2018 på nogenlunde samme niveau som i 2015 og med en lidt dalende ten-

dens fra 2016 og frem.

Der er i 2018 blevet afsluttet 2.162 sager. Af disse sager blev 357 sager afgjort uden

nævnsbehandling (tilbagekaldt, videresendt til anden myndighed, afvist som faldende

uden for nævnets kompetence, herunder overskridelse af absolut ansøgningsfrist mv.).

21 af disse sager vedrørte overskridelse af den absolutte 2-ugers frist i retsplejelovens

§ 389 a, stk. 2.

Der var herefter den 31. december 2018 446 uafsluttede sager.

Et udvalg af de sager, som er afgjort af nævnet i 2018, er omtalt nærmere i kapitel 4.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

3.1.1

Nævnsbehandlede sager i 2018

Nævnet har i 2018 afgjort 1.805 sager, der fordeler sig således:

Tabel

3.2

Fordeling af de afgjorte nævnsbehandlede sager

Bevillinger

2. instans civile sager

3. instans civile sager

2. instans straffesager

3. instans straffesager

263

140

Realitetsafslag

437

426

311

Fristafslag

I alt

721

594

104

386

De nævnsbehandlede sager fordeler sig således på henholdsvis anke og kære:

Tabel

3.3

Fordeling af de nævnsbehandlede sager på anke og kære

Bevillinger Realitetsafslag

2. instans civile sager (anke)

2. instans civile sager (kære)

3. instans civile sager (anke)*

3. instans civile sager (kære)**

2. instans straffesager

3. instans straffesager (anke)

3. instans straffesager (kære)

185

107

330

205

221

179

132

Fristafslag

I alt

196

525

274

320

104

221

165

I gruppen med 3.

instans civile ankesager er medtaget sagstyper , hvor appel til Højester et i sager , der behandles af

landsr etten og Sø-

og Handelsretten som 1. instans og af landsretten som 2. instans,

kr æver Pr ocesbevillingsnævnets

tilladelse ved særskilt anke af sagsomkostninger i domme, jf. retsplejelovens § 368, stk. 8. Endvider

e er medtaget sagstyper ,

hvor appel til Højesteret i sager, der behandles af landsretten som 1. instans, kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse ved

særskilt anke af deldomme, jf. retsplejelovens §

253,

stk.

4, 2.

pkt.

I gruppen med 3. instans civile

kær esager er medtaget sagstyper , hvor appel til Højester et af kendelser og beslutninger

afsagt i en sag, der behandles af landsretterne som 1. instans, kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens

§ 392, stk. 3,

og tilsvar ende landsr ettens kendelser og beslutninger afsagt i en sag, der behandles af landsr etten som

ankeinstans.

Der er i 2018 meddelt begrænset bevilling i 9 sager, heraf 1 civil ankesag, 1 civil kære-

sag, 5 straffeankesager og 2 straffekæresager.

Fordelingen af afgjorte 2. instans civile sager og straffesager samt 3. instans civile sa-

ger og straffesager er grafisk angivet i nedenstående figurer på henholdsvis anke- og

kæresager:

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

Figur

3.2

Andeninstans civile sager

(anke)

Figur

3.3

Andeninstans civile sager

(kære)

Bevilling

Realitetsafslag

Fristafslag

Bevilling

Realitetsafslag

Fristafslag

Figur

3.4

Tredjeinstans civile sager (anke)

Figur

3.5

Tredjeinstans civile sager

(kære)

Bevilling

Realitetsafslag

Fristafslag

Bevilling

Realitetsafslag

Fristafslag

Figur

3.6

Andeninstans straffesager

Bevilling

Realitetsafslag

Fristafslag

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

Figur

3.7

Tredjeinstans straffesager

(anke)

Figur

3.8

Tredjeinstans straffesager

(kære)

Bevilling

Realitetsafslag

Fristafslag

Bevilling

Realitetsafslag

Fristafslag

En undersøgelse af udviklingen i antallet af afgjorte nævnsbehandlede sager i årene

2010 til 2018 fremstår således:

Tabel

3.4 Fordeling af afgjorte sager i perioden 2010-2018

2010

Antal afgjorte

sager

2. instans

civile sager

Bevillinger

Realitetsafslag

Fristafslag

3. instans

civile sager

Bevillinger

Realitetsafslag

Fristafslag

2. instans

straffesager

Bevillinger

Realitetsafslag

Fristafslag

3. instans

straffesager

Bevillinger

Realitetsafslag

Fristafslag

1.247

182

617

500

114

334

246

2011

1.164

157

576

466

108

323

249

2012

1.266

181

108

622

547

128

335

283

2013

1.413

246

100

131

685

594

145

337

286

2014

1.384

312

111

159

623

498

131

318

266

2015

1.935

781

249

471

630

105

484

146

378

311

2016

2.087

864

342

485

712

124

543

122

389

305

2017

2.051

883

307

532

633

507

108

427

364

2018

1.805

721

263

437

594

140

426

104

386

311

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

Som

fremgår, vi er udvi lingen i

i perioden fra 2010

2018,

Som det

det fremgår, viser udviklingen

perioden fra 2010 til

til 2018,

•

at det samlede antal sager i nævnets afdeling for appeltilladelser er steget markant

•

at det samlede antal sager i næ nets afdeling for appeltilladel er er steget mar ant i

perioden,

•

at antal 2. instans

ile sager i

i perioden 2010

2013 ligger nogenlunde

konstant på

•

at antal 2. instans ci

civile sager

perioden 2010 til

til 2013 ligger nogenlunde

kon tant på

mellem 157

246 på år basi , at tallet i

i 2014 stiger

312 sager og

igen 2015-

mellem 157 og

og 246 på årsbasis, at tallet

2014 stiger til

til 312 sager og

igen i

2015-

2018 med

mar ant stigning til henholds i 781, 864, 883 og 721sager,

hvilket

2018 med en

en markant stigning til henholdsvis 781, 864, 883 og 721sager,

hvil et

skyldes de appelbegrænsningsregler

2014, om har fuld effe t i de følgende år,

lde de appelbegrænsning regler i

i 2014, som har fuld effekt i de følgende år,

herom

å af nit 2.5, h or der bli er gi et et o erbli over reglerne,

herom og

også afsnit 2.5, hvor der bliver givet et overblik over reglerne,

•

at antal 3. instans

ile sager er steget fra 617

sager i 2010

det hidtil

højeste antal

•

at antal 3. instans ci

civile sager er steget fra 617

ager i 2010 til

til det hidtil

højeste antal

på

på 712 sager i 2016, og at antallet herefter er faldet lidt, nemlig til 633 sager

2017

712 sager i 2016, og at antallet herefter er faldet lidt, nemlig til 633 ager

2017

og 594 sager i 2018,

594 ager i 2018,

•

at antal 2. instans straffesager ligger nogenlunde konstant i perioden på mellem 104

•

at antal 2. instans straffesager ligger nogenlunde kon tant i perioden på mellem 104

og 146 sager på årsbasis,

og 146 ager på årsba i ,

•

at antal 3. instans straffesager tilsvarende ligger nogenlunde konstant på mellem 318

•

at antal 3.

sager som det hidtil højeste antal

ligger nogenlunde kon tant på mellem 318

og 427

instans straffesager til arende

i 2017, og

og 427 ager som det hidtil højeste antal i 2017, og

•

at bevillingsandelen i perioden er markant højere på 2. instans sager end 3. instans

•

at be illingsandelen i perioden er mar ant højere på

for de enkelte kategorier

instans

sager, mens udviklingen i bevillingsandelen inden

2. instans sager end 3.

er nogen-

ager, men ud i

dog således at der i 2018 er sket

for de enkelte ategorier er nogen-

lunde konstant,

lingen i bevillingsandelen inden

en mærkbar stigning i bevillingsan-

lunde kon tant, dog sålede at der i

til Højesteret.

en mær bar stigning i be illing an-

delen på sager om appeltilladelse

2018 er s et

delen på sager om appeltilladel e til Højesteret.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

En undersøgelse af antallet af henholdsvis anke- og kæretilladelser til Højesteret i for-

hold til antallet af realitetsbehandlede ansøgninger i perioden 2010-2018 har givet føl-

gende resultat:

Tabel

3.5 Bevillingsandel for 3. instans civile sager (anke)

2010

Rpl. § 371*

Ansøgninger efter

rpl. § 371

Bevillinger efter

rpl. § 371

Bevillingsandel i

procent

266

13 %

233

13 %

247

279

13 %

267

12 %

334

15 %

371

16 %

280

17 %

252

23 %

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Rpl. § 253,

stk. 4, 2.

pkt.**

Ansøgninger efter

rpl. § 253, stk. 4,

2. pkt.

Bevillinger efter

rpl. § 253, stk. 4,

2. pkt.

Bevillingsandel i

procent

100 %

Rpl. § 368,

stk. 8***

Ansøgninger efter

rpl. § 368, stk. 8

Bevillinger efter

rpl. § 368, stk. 8

Bevillingsandel i

procent

17 %

11 %

25 %

* Kategor ien “r pl. §

371”

omfatter –

foruden rpl. § 371

– ansøgninger efter alle de hjemler , der henviser

til rpl. § 371,

nemlig rpl. § 475, stk. 3, rpl. § 475 i, stk. 3, konkurslovens § 254, dødsboskiftelovens § 105 samt den færøske og den

grønlandske retsplejelov. Kategorien omfatter endvidere ansøgninger efter rpl. § 253, stk. 4, jf. § 371.

** Efter

rpl. § 253, stk. 4, 1. og 2. pkt., kan Procesbevillingsnævnet meddele tilladelse til anke til Højesteret af deldomme

afsagt af landsretten i sager, der behandles af landsretten som

instans, hvis der foreligger særlige grunde

*** Efter r etsplejelovens §

368, stk. 8, kan Procesbevillingsnævnet meddele tilladelse til særskilt anke til Højesteret af

bestemmelser om sagsomkostninger i domme afsagt af landsretterne eller Sø- og Handelsretten, såfremt afgørelsen herom

er af principiel karakter.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

Tabel

3.6 Bevillingsandel for 3. instans civile sager (kære)

Tabel

3.6 Bevillingsandel for 3. instans civile sager (kære)

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2010

2011

2012

2013

2014

2015

An øgninger*

Ansøgninger*

Bevillinger

Bevillings-

andel i

andel

procent

308

18 %

280

17 %

333

365

10 %

290

17 %

241

22 %

2016

258

21 %

2017

302

15 %

2018

298

26 %

* Denne tabel omfatter alle sager om kær e af landsr ettens kendelser og beslutninger til Højester et, som udover den centr ale

* Denne tabel omfatter alle sager

stk. 3,

e af landsr ettens kendelser og beslutninger til Højester et, som

§ 392,

den centr ale

bestemmelse i retsplejelovens § 392,

om kær

tillige omfatter § 253, stk. 4, § 372, stk. 2, sidste pkt., begge jf.

udover

stk. 3, og §

bestemmelse i

stk. 4, § 585, §

§ 392, stk.

5. pkt.,

omfatter § 253,

254,

§ 372, stk. 2, sidste pkt.,

391, stk. 3, § 391,

retsplejelovens

586, stk. 4,

3, tillige

konkurslovens §

stk. 4,

dødsboskiftelovens § 105

begge jf. § 392, stk. 3, og §

391, stk. 3, § 391, stk. 4,

121, alle de 4 sidstnævnte

konkurslovens §

retsplejelovens § 392, stk. 3,

straffuldbyrdelseslovens §

§ 585, § 586, stk. 4, 5. pkt.,

bestemmelser jf.

254, dødsboskiftelovens § 105

samt Fær øer nes

straffuldbyrdelseslovens § 121, alle de

retsplejelov og Grønlands retsplejelov.

4 sidstnævnte bestemmelser jf. retsplejelovens § 392, stk. 3,

samt Fær øer nes

retsplejelov og Grønlands retsplejelov.

Tabel

3.7 Bevillingsandel for 3. instans straffesager (anke)

Tabel

3.7 Bevillingsandel for 3. instans straffesager (anke)

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2010

2011

2012

2013

2014

2015

An øgninger

Ansøgninger

Be illinger

Bevillinger

Bevillings-

andel i

andel

procent

155

15 %

180

22 %

214

156

13 %

178

213

14 %

2016

222

13 %

2017

244

12 %

2018

215

17 %

Tabel

3.8 Bevillingsandel for 3. instans straffesager (kære)

Tabel

3.8 Bevillingsandel for 3. instans straffesager (kære)

2010

2011

2012

2013

2010

2011

2012

2013

An øgninger

Ansøgninger

Bevillinger

Bevillings-

andel i

procent

162

30 %

133

19 %

107

19 %

169

11 %

2014

129

20 %

2015

149

15 %

2016

151

26 %

2017

167

10 %

2018

165

20 %

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

3.1.2

Sagsbehandlingstiden

Procesbevillingsnævnet foretager årligt en opgørelse af sagsbehandlingstiden i næv-

nets afdeling for appeltilladelser og i afdelingen for fri proces.

En opgørelse over sagsbehandlingstiden for 2018 (2.162 sager) i afdelingen for appel-

tilladelser sammenlignet med årene 2010 – 2018 giver følgende resultat:

Tabel

3.9

Opgørelse af sagsbehandlingstiden gennem årene

Andel

afsluttede

sager i %

Under 4 uger

Under 6 uger

Under 8 uger

Under 10 uger

Under 12 uger

Under 14 uger

Under 16 uger

Alle

Antal sager i alt

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

100

411*

100

1.340

100

1.494

100

1.641

100

1.647

100

2.395

100

2.485

100

2.399

100

2.162

*Det mar kant laver e tal for

2010 skyldes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i årene før 2011 blev beregnet ud fra

antal afsluttede sager i oktober kvartal.

Det bemærkes, at sagsbehandlingstiden bliver beregnet fra tidspunktet fra modtagelse

af ansøgningen til udsendelse af nævnets afgørelse mv. i sagen, og at der i sagsbe-

handlingstiden indgår den tid, som er medgået til kontradiktion og indhentelse af nød-

vendige bilag fra ansøgeren, retterne mv.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen for appeltilladelser var i 2018 på

11,4 uger. Der er således tale om en stigning på 2,7 uger i forhold til 2017, hvor den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid til gengæld var markant lavere end de foregående

år, nemlig på 8,7 uger.

Figur

3.9:

Udviklingen i den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid i perioden 2010-2018

10,4

10,6

11,3

12,1

8,7

11,4

5,8

8,6

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i uger

Det er nævnets mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke overstiger 8-10

uger. Nævnet vil også i 2019 have fokus på, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

ikke overstiger 8-10 uger.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

3.1.3

Anmodning om genoptagelse

Nævnets behandling af sager om anmodning om genoptagelse og af sager om anmod-

ning om aktindsigt blev indtil 1. januar 2012 journaliseret under den tidligere sag. Med

virkning fra 1. januar 2012 har nævnet journaliseret anmodning om genoptagelse og

anmodning om aktindsigt i særskilte sager.

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser har således udover de ovenfor

nævnte antal sager på 2.237 i 2018 modtaget 72 nye anmodninger om genoptagelse af

sager i afdelingen for appeltilladelse. Der henstod ved begyndelsen af 2018 4 uafslut-

tede sager om genoptagelse fra året før. 72 nye anmodninger om genoptagelse blev

afsluttet i 2018 med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7,1 uge. Der henstod her-

efter 4 uafsluttede nye genoptagelsessager ved årets afslutning.

Nævnets afdeling for appeltilladelser har bemyndiget formanden til at afgøre genopta-

gelsesanmodninger, når der ikke er grundlag for at genoptage behandling af sagen,

idet der ikke foreligger nye væsentlige oplysninger.

Af de 72 afsluttede sager om genoptagelse blev det besluttet at meddele afslag på gen-

optagelse i 69 sager. I 1 sag besluttede nævnet at genoptage sagen, fordi der forelå

væsentlige nye oplysninger, og at fastholde det tidligere meddelte afslag. I 2 sager be-

sluttede nævnet at genoptage sagen og meddele bevilling.

Figur

3.10:

Fordeling af afgjorte anmodninger om genoptagelse

Afslag på genoptagelse

Genoptagelse og

fastholdelse

Genoptagelse og bevilling

Fornyede anmodninger om genoptagelse vedrørende samme ansøgning om appeltilla-

delse journaliseres på samme sag som den første genoptagelsesanmodning, og næv-

net har derfor udover de nye genoptagelsesanmodninger desuden modtaget og be-

handlet et ukendt antal fornyede genoptagelsesanmodninger.

3.1.4

Anmodning om aktindsigt

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser har i 2018 desuden modtaget 73

anmodninger om aktindsigt.

Der henstod ingen ubehandlede anmodninger om aktindsigt pr. 1. januar 2018.

De 71 anmodninger om aktindsigt blev afsluttet i 2018 med en gennemsnitlig sagsbe-

handlingstid på 1, 2 uger. Der henstod herefter 2 uafsluttede anmodninger om aktind-

sigt ved årets afslutning.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

3.2

Civile sager

I afsnit 3.2 og afsnit 3.3 foretages en talmæssig gennemgang af de afgjorte sager i af-

delingen for appeltilladelser henholdsvis i civile sager og i straffesager. I kapital 4 er re-

fereret en række af de sager, hvor Procesbevillingsnævnet har meddelt appeltilladelse

til Højesteret. Se også Procesbevillingsnævnets hjemmeside

www.procesbevillingsna-

evnet.dk,

hvor der løbende bliver opdateret nyheder i afdelingen for appeltilladelser.

3.2.1

2. instansbevillinger i civile sager (anke)

Nævnet har i 2018 realitetsbehandlet 181 ansøgninger om tilladelse til anke fra byret til

landsret i sager angående krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst

20.000 kr., jf. retsplejelovens § 368, stk. 2, samt sager omfattet af servicelovens § 171

vedrørende tvangsfjernelse. Bevilling blev meddelt i 76 sager.

Endvidere har nævnet i 2018 behandlet 4 ansøgninger om tilladelse til anke af byret-

tens deldomme til landsretten, jf. retsplejelovens § 253, stk. 4, 1. og 2. pkt. Bevilling

blev meddelt i 2 sager.

Sagerne fordeler sig som følger:

Tabel

3.10

Emnefordeling på sager om anke til landsret i civile sager

Bevillinger

Advokatnævnssager

Aftale- og formueret

Andelsboligforhold

Erstatning (flyforsinkelse)

Erstatning

Fast ejendom

Foreningsforhold

Lejeret

Parkering

Skatter og afgifter

Tvangsfjernelse

Andet

I alt

Afslag

107

3.2.2

2. instansbevillinger i civile sager (kære)

Nævnet har i 2018 realitetsbehandlet samlet 515 ansøgninger om tilladelse til kære fra

byret og Sø- og Handelsretten til landsret, og der blev meddelt bevilling i samlet 185

sager. Det er som følger:

•

320 ansøgninger om kæretilladelse i sager, der er omfattet af retsplejelovens § 389 a

om kære af byrettens kendelser og beslutninger under hovedforhandlingen eller den-

nes forberedelse. Der blev meddelt bevilling i 76 sager.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

•

4 ansøgninger om kæretilladelse i sager, der er omfattet af retsplejelovens § 392 a,

stk. 2, om kære af Sø- og Handelsrettens kendelser og beslutninger til landsretten.

Der blev meddelt bevilling i 2 sager.

•

96 ansøgninger om kæretilladelse i sager, hvor byretten har fastsat sagsomkostnin-

ger på højst 20.000 kr., eller hvor byrettens har ophævet sagens omkostninger, og

der for landsretten ikke vil være spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger med

mere end 20.000 kr., jf. retsplejelovens § 389, stk. 2, § 391, stk. 2, og § 584 a, stk. 2.

Der blev meddelt bevilling i 50 sager.

•

9 ansøgninger om kæretilladelse, hvor byretten har fastsat salær til en beskikket ad-

vokat på højst 20.000 kr., jf. retsplejelovens § 389, stk. 3, og § 584 a, stk. 3. Der blev

meddelt bevilling i 5 sager.

•

51 ansøgninger om kæretilladelse i sager om udlæg, der har en økonomisk værdi af

højst 20.000 kr., jf. retsplejelovens § 584, stk. 2. Der blev meddelt bevilling i 31 sa-

ger.

•

10 ansøgninger om kæretilladelse i sager, der er omfattet af retsplejelovens § 148 a

om kære af byrettens beslutning vedrørende fritagelse fra at anvende domstolenes

sagsportal. Der blev meddelt bevilling i alle 10 sager.

•

24 ansøgninger om kæretilladelse i sager, der er omfattet af retsplejelovens § 253,

stk. 4, 1. og 2. pkt., om kære af byrettens delafgørelser. Der blev meddelt bevilling i

11 sager.

•

1 ansøgning om kæretilladelse, der er omfattet af retsplejelovens § 392 a, stk. 1, jf. §

253, stk. 4, om kære af Sø- og Handelsrettens delafgørelser. Der blev meddelt af-

slag i sagen.

Sagerne fordeler sig som følger:

Tabel

3.11

Sager om kære til landsretten i civile sager fordelt på hjemler

Bevillinger

Ansøgninger efter rpl. § 148 a

Ansøgninger efter rpl. § 253, stk. 4, 1. og 2. pkt.

Ansøgninger efter rpl. § 389, stk. 2

Ansøgninger efter rpl. § 389, stk. 3

Ansøgninger efter rpl. § 389 a

Ansøgninger efter rpl. § 391, stk. 2

Ansøgninger efter rpl. § 392 a, stk. 1, jf. § 253, stk. 4

Ansøgninger efter rpl. § 392 a, stk. 2

Ansøgninger efter rpl. § 584, stk. 2

Ansøgninger efter rpl. § 584 a, stk. 2

Ansøgninger efter rpl. § 584 a, stk. 3

I alt

185

Realitetsafslag

244

330

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

3.2.3

3. instansbevillinger i civile sager (anke)

Nævnet har i 2018 realitetsbehandlet 237 ansøgninger om tilladelse til anke af domme,

som er afsagt af en landsret som 2. instans, til Højesteret, jf. retsplejelovens § 371. Be-

villing blev meddelt i 54 sager. Desuden har nævnet i 2018 behandlet 1 ansøgning om

tilladelse til anke til Højesteret af deldomme, som er afsagt af landsrettens som 2. in-

stans, jf. retsplejelovens § 253, stk. 4, jf. § 371. Der blev meddelt bevilling i sagen.

Sagerne fordeler sig som følger:

Tabel

3.12

Emnefordeling på sager om anke til Højesteret

i civile sager

Bevillinger

Aftale- og formueret

Andelsboligforhold

Ansættelsesret

Arveret

Erstatning, personskade

Erstatning, rådgiveransvar

Erstatning, tingsskade

Erstatning, andet

Familieret

Fast ejendom

Forsikringsret

Forældreansvarslov

Immaterialret

Kommunalret

Konkursret

Lejeret

Naboret

Retsplejelov

Skatter og afgifter

Socialret

Værgemål

Andet

I alt

[Notetext]

Afslag

183

Herudover har Procesbevillingsnævnet i 2018 realitetsbehandlet følgende ansøgninger

om tilladelse til anke til Højesteret:

•

16 ansøgninger om tilladelse til særskilt anke af bestemmelser om sagsomkostnin-

ger i domme, som er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten, jf.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

retsplejelovens § 368, stk. 8. Nogle af sagerne vedrører domme, som er afsagt af

landsretterne som 1. instans. Bevilling blev meddelt i 4 sager.

•

4 ansøgninger i sager vedrørende administrativ frihedsberøvelse efter retsplejelo-

vens § 475, stk. 3, jf. § 371. Der blev meddelt afslag i alle 4 sager.

•

3 ansøgninger i sager vedrørende adoption uden samtykke efter retsplejelovens §

475 i, stk. 3, jf. § 371. Der blev meddelt bevilling i alle 3 sager.

•

2 ansøgninger efter den færøske retsplejelov. Der blev meddelt bevilling i 1 sag.

•

5 ansøgninger efter den grønlandske retsplejelov. Der blev meddelt afslag i alle 5 sa-

ger.

3.2.4

3. instansbevillinger i civile sager (kære)

Nævnet har i 2018 realitetsbehandlet samlet 298 ansøgninger om tilladelse til kære til

Højesteret, og der blev meddelt bevilling i samlet 77 sager. Det er som følger:

•

130 ansøgninger om tilladelse til kære af landsretternes kendelser og beslutninger,

jf. retsplejelovens § 392, stk. 3. Bevilling blev meddelt i 30 sager.

•

72 ansøgninger om tilladelse til kære af landsretternes afgørelser i fogedsager, jf.

retsplejelovens § 585. Bevilling blev meddelt i 8 sager.

•

41 ansøgninger om kæretilladelse efter konkurslovens § 254, jf. retsplejelovens §

392, stk. 3. Der blev meddelt bevilling i 21 sager.

•

10 ansøgninger efter dødsboskiftelovens § 105 jf. retsplejelovens § 392, stk. 3. Der

blev meddelt bevilling i 1 sag.

•

11 ansøgninger efter straffuldbyrdelseslovens § 121, jf. retsplejelovens § 392, stk. 3.

Der blev meddelt afslag i alle 11 sager.

•

1 ansøgning om tilladelse til kære af landsrettens afgørelse efter retsplejelovens §

372, stk. 2, 8. pkt., jf. § 392, stk. 3. Der blev meddelt afslag i sagen.

•

5 ansøgninger om tilladelse til kæret af landsrettens domme om afvisning efter rets-

plejelovens § 391, stk. 3. Der blev meddelt bevilling i 3 sager.

•

7 ansøgninger om tilladelse til kære af landsrettens domme om afvisning efter rets-

plejelovens § 391, stk. 4. Der blev meddelt bevilling i 1 sag.

•

10 ansøgninger efter retsplejelovens § 392, stk. 1, jf. § 253, stk. 4, om landsrettens

delafgørelser i en sag, der behandles af landsretten som 1. instans. Der blev med-

delt bevilling i alle 10 sager.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for Sagsbehandling

appeltilladelser

Be lutninger træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed, jf. forretningsordenens §

11, stk. 2, § 14, tk. 2, og § 16, stk. 2. I afdelingen for appeltilladel er er formandens

temme afgørende i tilfælde af stemmelighed. I afdelingen for appeltilladel er til land -

retten edrørende familierettens afgørel er og afdelingen for fri proces kræves enighed,

hvi afgørel en alene træffes af 2 medlemmer.

Næ nets afdeling for appeltilladel er har fra nævnets start i 1996 til 2016 i e ben ttet

den i retsplejeloven § 25, t . 2, gi ne adgang til at afgøre sagerne med 3-mands-

nævn be tående af efter den da ærende be temmel e af en dommer, en ad okat og

en uni ersitetslærer. Næ net har imidlertid fra og med 2017 i medfør af § 25, stk. 2, og

forretning ordenens § 12 – efter nærmere s riftlige retningslinjer i særlige grupper af

tilfælde – be luttet at afholde enkelte næ nsmøder med deltagel e af 3 næ nsmedlem-

mer.

Der er med vir ning fra 1. april 2019 lavet en ændring af § 25, stk. 2, h orefter be tem-

mel en om sammen ætning af de tre medlemmer nu angi er en land dommer, en b -

retsdommer (og i e en uni ersitetslærer) og en ad okat, og desuden omfatter ompe-

ten en alene an øgninger om appeltilladel er til land retten. Der er en nærmere regu-

lering i § 12 i den seneste forretning orden, der trådte i kraft 1. april 2019.

Med hjemmel i retsplejelo en § 25, tk. 2, er det i forretning ordenens § 8 fastsat, at

formanden og afdeling retsplejelovens §

afdelinger

4, jf.

392, stk. 3,

3, 3. p

næ tillige an

•

4 ansøgninger efter formanden i

ens

3253, stk. 4, uden

forelæggel3. pkt., jf.

jf. tillige

4 ansøgninger efter retsplejelo

253, stk.

jf. §

392, stk.

e for

t.,

net §

tage stilling 3, behandlingen af hen endel er, som falder uden sag, dernets kompe-

392, stk. til 1. og 2. pkt., om landsrettens delafgørelser

en sag, der behandles

392, tk. 3, 1. og 2. pkt., om landsretten delafgørel

for næ behandles af

ten

landsretten

som og instans. Der blev meddeltherudo eri i2særlige grupper af tilfælde i

e. Formanden

2. instan Der blev meddelt bevilling 2 ager.

landsretten

som

2. afdeling

formanden kan bevilling

sager.

henhold til s riftlige retning linjer, fastsat af nævnet ed enstemmig beslutning, træffe

afgørel e på næ nets egne uden forelæggel e for nævnet.

•

3 ansøgninger efter den færøske

e retsplejelo

Der blev meddelt afslag i alle 3 sager.

3 an øgninger efter den færø

retsplejelov.

. Der ble meddelt af lag i alle 3 ager.

Næ nets afdeling for appeltilladel er og afdeling for fri proces har bem ndiget forman-

den og afdeling formandengrønlandske vi e sagst per. Bem meddelten til formanden

•

4 ansøgninger efter den til at afgøre

e retsplejelov. Der ble

ndigel bevilling i 1

sag.

ag.

4 an øgninger efter den grønlands

retsplejelov. Der blev

meddelt bevilling 1

og afdelingsformanden omfatter bl.a. genoptagel esanmodninger, når der i e er

grundlag for at genoptage behandling af sagen, idet der i e foreligger n e væsentlige

Et udvalg af de sager, hvori nævnet har meddelt tilladelse til kære til Højesteret, er refe-

ninger.

opl

udvalg af de sager, h ori nævnet har meddelt tilladel e til kære til Højesteret, er refe-

reret i

afsnit 4.2.2.

reret af nit 4.2.2.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

3.3

3.3.1

Straffesager

2. instansbevillinger i straffesager

Nævnet har i 2018 realitetsbehandlet i alt 95 ansøgninger om tilladelse til anke fra byret

til landsret i sager, hvor ankeadgangen er begrænset i medfør af retsplejelovens § 903,

stk. 1, jf. § 902, stk. 1 og 2. Der blev meddelt bevilling i 51 sager.

68 af ansøgningerne var indgivet af tiltalte, og nævnet meddelte bevilling i 24 af disse

sager.

Ansøgningerne om 2. instansbevilling fra tiltalte fordeler sig på følgende måde:

Tabel

3.13

Emnefordeling vedrørende tiltaltes ansøgninger

Overtrædelse af

straffeloven

Freds- og ærekrænkelser

Hærværk

Tyveri

Anden berigelseskriminalitet

Overtrædelse mod tjenestemand

Personfarlig kriminalitet

Andet*

Bevillinger

Afslag

Overtrædelse af

særlovgivningen

Lov om euforiserende stoffer

Færdselslov, hastighed

Færdselslov, andet

Natur- og miljølovgivning

Ordensbekendtgørelsen

Restaurationslov

Våben og fyrværkeri

Anden særlovgivning**

I alt

* Kategor ien “andet” omfatter andr e str affelovsover tr ædelser

, blandt andet 2 sager om blufærdighedskrænkelse efter

straffelovens § 232 og 3 sager om misbrug af stilling i offentlig tjeneste efter straffelovens § 155.

Kategor ien ”anden sær lovgivning”

omfatter blandt andet sager om overtrædelse af hundeloven, planloven og knivloven

27 ud af de 95 ansøgninger om 2. instansbevilling i straffesager var indgivet af anklage-

myndigheden. Der blev meddelt bevilling i alle 27 sager. Det bemærkes i den forbin-

delse, at der i 18 ud af de 27 ansøgninger fra anklagemyndigheden var søgt om anke-

tilladelse med henblik på frifindelse af den tiltalte eller formildelse af straffen.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

Ansøgningerne om 2. instansbevilling fra anklagemyndigheden fordeler sig

sig på følgende

Ansøgningerne om 2. instansbe illing fra an lagem ndigheden fordeler

på følgende

måde:

Tabel

3.14

Emnefordeling vedrørende anklagemyndighedens ansøgninger

Tabel

3.14

Emnefordeling vedrørende anklagemyndighedens ansøgninger

Overtrædelse af

straffeloven

Tyveri

Bevillinger

Afslag

Overtrædelse af

særlovgivningen

Færdselslov, hastighed

Færdsel lo , hastighed

Færdselslov, andet

Færdsel lo , andet

Ordensbekendtgørelsen

Ordensbekendtgørel en

Våben og fyrværkeri

Våben og f r ær eri

Anden særlovgivning*

Anden særlo gi ning*

I alt

* Kategor ien “anden sær lovgivning” omfatter blandt andet sager om over tr ædelse af lov om godkendelse og syn af

kør etøjer , pr oduktsikker hedsloven og selskabsloven.

3.3.2

3. instansbevillinger i straffesager (anke)

Nævnet har i 2018 realitetsbehandlet 215 ansøgninger om tilladelse til at anke domme,

Næ net har 2018 realitetsbehandlet 215

til

øgninger om tilladel e til at

e domme,

som er afsagt

af en landsret som 2. instans,

Højesteret, jf. retsplejelovens

932.

om er af agt af en land ret som 2. instan , til Højesteret, jf. retsplejelo ens § 932.

202 af ansøgningerne var indgivet af tiltalte, og nævnet meddelte bevilling i 25 af disse

202 af

sager.

an øgningerne ar indgi et af tiltalte, og næ net meddelte be illing i 25 af di e

ager.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

Ansøgningerne om 3. instansbevilling (anke) fra tiltalte, jf. retsplejelovens § 932, forde-

ler sig på følgende måde:

Tabel

3.15

Emnefordeling vedrørende tiltaltes ansøgninger

(3. instans)

Bevillinger

Overtrædelse af

straffeloven

Berigelseskriminalitet

Drab

Falsk forklaring og anklage

Freds- og ærekrænkelse

Narkotika

Overtrædelse mod tjenestemand

Overtrædelse af vilkår

Personfarlig kriminalitet*

Røveri

Seksualforbrydelser

Udvisning

Andet**

Afslag

Overtrædelse af

særlovgivningen

Arbejdsmiljølovgivning

Erstatning for strafferetlig

forfølgning

Fiskeri

Færdselslov, hastighed

Færdselslov, spiritus

Færdselslov, andet

Lov om euforiserende stoffer

Natur- og miljøbeskyttelse

Retsplejelov

Told-, skat-, afgiftslovgivning

Udlændingelovgivning

Våben og fyrværkeri

Anden særlovgivning***

I alt

tjenestemand, der er inkluder et i r ubr ikken over tr ædelse mod tjenestemand.

177

* Kategor ien ”per sonfar lig kr iminalitet” inkluder er ikke r øver i og dr ab, der er opgjor t sær skilt, eller vold mod

** Kategor ien ”andet” omfatter andr e str affelovsover tr ædelser , her under

trusler efter straffelovens § 266 og misbrug af

stilling i offentligt erhverv efter straffelovens § 155.

*** Kategor ien ”anden sær lovgivning” omfatter blandt andet sager om over tr ædelse af udlændingeloven, taxikør selsloven,

mar kedsfør ingsloven og lov om tilhold, opholdsfor bud og bor tvisning.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for appeltilladelser

13 ud af de i alt 215 ansøgninger om 3. instansbevilling i straffesager var indgivet af an-

klagemyndigheden, og nævnet meddelte bevilling i 11 af disse sager.

Ansøgningerne om 3. instansbevilling (anke) fra anklagemyndigheden fordeler sig på

følgende måde:

Tabel

3.16

Emnefordeling vedrørende anklagemyndighedens ansøgninger

(3. instans)

Bevillinger

Personfarlig kriminalitet

Seksualforbrydelser

Udvisning

Straffelov, andet

Anden særlovgivning*

I alt

Afslag

*Kategor ien “anden sær lovgivning”

omfatter 2 sager

om over tr ædelse af tilholdsloven (stalking),

1 sag om overtrædelse af

markedsføringsloven og 1 sag om overtr

ædelse af kontantfor buddet i hvidvaskloven.

Et udvalg af de sager, hvori nævnet har meddelt tilladelse til anke til Højesteret, er refe-

reret i afsnit 4.3.1.

3.3.3

3. instansbevillinger i straffesager (kære)

Nævnet har i 2018 realitetsbehandlet 164 ansøgninger om tilladelse til kære af lands-

rettens kendelser og beslutninger i ankesager, jf. retsplejelovens § 968 a, stk. 1, lands-

rettens kendelser i kæresager, jf. retsplejelovens § 973, og landsrettens afgørelser om

vederlag til forsvarerne, jf. retsplejelovens § 1013, stk. 3.

Bevilling blev meddelt i 33 sager.

Ansøgning var indgivet af tiltalte/sigtede i 160 sager, heraf 51 sager vedrørende vare-

tægtsfængsling. Bevilling blev meddelt i 29 sager, og 4 af disse sager vedrørte vare-

tægtsfængsling.

Ansøgning var indgivet af anklagemyndigheden i 4 sager. Der blev meddelt bevilling i

alle 4 sager.

Nævnet har i 2018 desuden behandlet 1 sag efter den færøske retsplejelov. Der blev

meddelt afslag i sagen. Ansøgningen var indgivet af tiltalte.

Et udvalg af de sager, hvori nævnet har meddelt tilladelse til kære til Højesteret, er refe-

reret i afsnit 4.3.2.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

4. Konkrete sager, der er

afgjort

i 2018 i

nævnets afdeling for

appeltilladelser

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Nævnetsmøde i

Pr ocesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser

Nævnetsmøde Pr ocesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser

4.1 Generelt

Generelt

Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om appeltilladelser

er i ci ile sager og

Procesbe illingsnævnet behandler an øgninger om appeltilladel

i civile sager og

straffesager. Nedenfor er omtalt et

et uddrag af sager, h ori Procesbe illing næ net har

traffesager. Nedenfor er omtalt

uddrag af sager, hvori Procesbevillingsnævnet har

meddelt appeltilladelse

e til Højesteret.

civile sager er

er kriteriet for at meddele tilladel

til

meddelt appeltilladel

til Højesteret. I

I ci ile sager

kriteriet for at meddele tilladelse

appel til Højesteret, at sagen er af

af principiel karakter, og

straffesager tillige, hvis der

der

appel til Højesteret, at sagen er

principiel karakter, og i

i straffesager tillige, h i

foreligger særlige grunde.

Procesbevillingsnævnet skal

al si re, at rets æsnets res our er anvendes på de rigtige

Procesbe illingsnævnet s

sikre, at retsvæsnets ressourcer anvendes på de rigtige

sager. Afdelingen for appeltilladelser skal således blandt andet medvirke til, at Højeste-

ager. Afdelingen for appeltilladel er s al sålede blandt andet med ir e til, at Højeste-

rets ressourcer primært anvendes på sager, der rejser spørgsmål af generel betydning

rets res our er primært anvende på sager, der rej er spørgsmål af generel bet dning

for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig

for retsan endel en og retsud i lingen eller i ø rigt er af væsentlig samfundsmæs ig

rækkevidde. For at få tilladelse til at indbringe en sag for Højesteret skal den således

ræk evidde. For at få tilladel e til at indbringe en sag for Højesteret s al den sålede

have en retlig betydning, der rækker ud over den enkelte sag.

ha e en retlig bet dning, der ræk er ud o er den enkelte sag.

Procesbevillingsnævnet er opmærksom på, at der ved visse sagsområder kan være

Procesbe

meddele bevilling i et antal af sager vedrørende

e sag områder kan være

behov for at

illingsnævnet er opmær om på, at der ved i

samme problemstilling,

beho

at meddele be illing i et antal af sager edrørende samme problem tilling,

således

for

Højesteret får mulighed for at fastlægge retspraksis ved at udstikke mere dif-

åledes at

retningslinjer

mulighed for at fastlægge ret prak i ved at udsti e mere dif-

ferentierede

Højesteret får

på et givent område.

ferentierede retningslinjer på et gi ent område.

Årsberetningen for 2018 indeholder alene referater af udvalgte sager, hvori der er truf-

År beretningen for

om tilladelse til anke eller kære til Højesteret. Se desuden Proces-

fet afgørelse i sager

2018 indeholder alene referater af ud algte sager, h ori der er truf-

fet afgørel e i sager om tilladel e til anke eller kære til Højesteret.

har referater af de

bevillingsnævnets hjemmeside

www.procesbevillingsnaevnet.dk,

der

Se desuden Proces-

be illing næ nets hjemme ide

www.procesbevilling

Referaterne bliver løbende of-

sager, hvor der er meddelt appeltilladelse til Højesteret.

nae net.dk,

der har referater af de

ager, h or der er meddelt appeltilladel e til Højesteret. Referaterne

bilag

løbende of-

fentliggjort. Retsplejelovens regler om appeltilladelser er medtaget som

bli er

fentliggjort. Retsplejelo en regler om appeltilladel er er medtaget om bilag D.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

4.2

4.2.1

Civile sager

Civile ankesager

Tilsidesættelse af valuarvurdering af en andelsboligforenings ejendom

Den 1. april 2007 erhvervede en andelsboligforening en større ejendom fra den tidli-

gere udlejer. Købesummen var aftalt til 360 mio. kr. Den seneste offentlige ejendoms-

vurdering udgjorde på købstidspunktet 427 mio. kr. Ved en valuarvurdering fra marts

2008 blev ejendommens kontante handelspris som udlejningsejendom vurderet til 499

mio. kr.

To personer købte i november 2008 en andelslejlighed i andelsboligforeningen for ca. 2

mio. kr. Maksimalprisen blev i den forbindelse beregnet med udgangspunkt i valuarvur-

deringen fra marts 2008 og uden, at den negative markedsværdi af renteswapaftalen

blev medtaget.

Da udviklingen på ejendomsmarkedet i slutningen af 2008 betød, at den negative mar-

kedsværdi af renteswapaftalen reelt gjorde andelslejligheden usælgelig, anlagde kø-

berne sag mod sælgeren af andelslejligheden og krævede købesummen tilbagebetalt.

Køberne henviste til, at der var betalt en overpris for andelen, jf. andelsboligforeningslo-

vens § 5, idet den valuarvurdering, der lå til grund for beregningen af maksimalprisen,

var så fejlagtig, at den kunne tilsidesættes, og fordi den negative markedsværdi af ren-

teswapaftalen burde have været medtaget ved beregningen.

Byretten gav køberne medhold i, at de havde betalt en overpris for andelen, som sæl-

geren skulle betale tilbage til køberne

Henset til, at ejendommens værdi i en skønserklæring, der var indhentet under retssa-

gen, var fastsat til 360 mio. kr. i marts 2008, og til, at den valuar, der havde udarbejdet

vurderingen i marts 2008, ikke kunne redegøre nærmere for den væsentlige forskel

mellem den oprindelige købspris og skønsmandens vurdering på den ene side og hans

egen vurdering på den anden side, fandt byretten, at der var grundlag for at tilsidesætte

valuarvurderingen. Byretten fandt også, at den negative markedsværdi af renteswapaf-

talen burde have været medtaget ved beregningen af maksimalprisen.

Da andelsboligforeningen efter andelsboligforeningsloven havde været berettiget til at

beregne maksimalprisen efter den seneste offentlige ejendomsvurdering, gav byretten

ikke køberne fuldt ud medhold, idet den overpris, som køberne havde betalt, kunne op-

gøres til ca. 1,7 mio. kr., såfremt maksimalprisen blev beregnet med udgangspunkt i

den seneste offentlige ejendomsvurdering, og den negative værdi af renteswapaftalen

blev inddraget. Sælgeren skulle derfor betale ca. 1.7 mio. kr. tilbage til køberne.

Landsretten fandt, at det ikke var bevist, at der var betalt overpris, og frifandt delvist

sælgeren

Sælgeren af andelslejligheden ankede dommen til landsretten, som ikke fandt grundlag

for at tilsidesætte valuarvurderingen. Landsretten lagde herved navnlig vægt på, at

købsaftalen mellem andelsboligforeningen og den tidligere udlejer ikke var fremlagt,

hvorfor der ikke var oplysninger om de nærmere vilkår og betingelser, der havde været

udslagsgivende for prisen på 360 mio. kr., og at markedet for udlejningsejendomme i

2004-2008 gjorde det vanskeligt at vurdere udlejningsejendommes kontante markeds-

værdi korrekt. Landsretten lagde også vægt på, at skønsmanden ikke havde underbyg-

get sin vurdering af ejendommens værdi i marts 2008 med sammenlignelige handler.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Landsretten fandt herefter, at køberne ikke på grundlag af valuarvurderingen havde be-

talt en overpris for andelsboligen.

Da landsretten imidlertid tiltrådte, at den negative markedsværdi af renteswapaftalen

burde havde været medtaget ved beregningen af maksimalprisen, gav landsretten kø-

berne medhold i, at der var betalt en overpris på knap 700.000 kr., som sælgeren skulle

betale tilbage til køberne.

Højesteret fandt, at køberne havde betalt overpris, som skulle betales tilbage

Køberne ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens dom til Højeste-

ret. Højesteret fandt, at der måtte være en formodning for, at den aftalte pris mellem

uafhængige parter stemmer med den faktiske handelsværdi omkring overdragelsestids-

punktet. Da valuarens vurdering afveg væsentligt fra denne pris, og da valuaren ikke

havde begrundet afvigelsen, fandt Højesteret, at vurderingen ikke kunne danne grund-

lag for opgørelsen af maksimalprisen i henhold til andelsboligforeningslovens § 5, stk.

2, litra b. Sælgeren af andelslejligheden kunne ved beregningen af maksimalprisen ef-

ter § 5 i stedet som den størst mulige alternative værdi have valgt at fastsætte andels-

værdi-en på grundlag af den senest kendte offentlige ejendomsvurdering, som på da-

værende tidspunkt var 427 mio. kr., jf. § 5, stk. 2, litra c. Sælgeren og senere sælgeren

under konkurs blev herefter dømt til i forhold til resultatet af landsrettens dom solidarisk

at betale yderligere i alt 1.100.000 kr. til køberne.

Tilladelse til anke til Højesteret af 21. marts 2018 (PBN 2018-22-0057).

U 2019.2139 H.

Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til anke til Højesteret i yderligere to sager

om valuarers ansvar i forbindelse med vurderingen af andelsboligforeningers ejen-

domme.

Den ene sag vedrørte en række andelshavere, som i perioden fra maj til august 2006

solgte deres andelsboliger i en andelsboligforening med overgangssummer i et interval

fra 612.000 kr. til 1.165.000 kr. Ved en valuarvurdering fra januar 2006 blev ejendom-

mens kontante handelspris vurderet til 40 mio. kr.

I 2013 rejste sælgerne af andelslejlighederne et erstatningskrav mod den oprindelig va-

luar under henvisning til, at ejendommen på overdragelsestidspunkterne var vurderet

for lavt, og at deres andele som følge heraf var blevet solgt til underpris. Sælgerne byg-

gede kravet på en syn og skønserklæring, der var indhentet indenretligt forud for sags-

anlægget, hvor en valuar og skønsmand vurderede ejendommens værdi pr. 31. decem-

ber 2005 til at ligge i et interval mellem 52,4 og 60 mio. kr. Sælgerne gjorde blandt an-

det gældende, at valuaren havde anvendt en metode (afkastprincippet) ved værdian-

sættelsen, der ikke var den fremherskende i markedet, og som førte til en væsentlig for

lav værdi i forhold til handlede referenceejendomme.

Den anden sag vedrørte en andelsboligforening, som den 1. maj 2006 solgte en an-

delsbolig til to købere for ca. 436.000 kr. Den offentlig ejendomsvurdering af ejendom-

men udgjorde 51 mio. kr. pr. 1. oktober 2005, mens ejendommens værdi ved en valuar-

vurdering fra januar 2006 blev vurderet til 114 mio. Valuarens skønnede værdi blev af

andelsboligforeningen anvendt ved fastsættelse af foreningens andelskrone.

Ejendommen blev vurderet af en ny valuar den 1. februar 2007, hvorved ejendommen

blev vurderet til 254 mio. kr. Endelig blev ejendommen umiddelbart forud for sagsan-

lægget vurderet ved en ny valuar og skønsmand til en værdi på 125 mio. kr. pr. 29. ja-

nuar 2006.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

I 2014 rejste sælgeren et erstatningskrav ca. på 1.776.000 kr. mod den oprindelige va-

luar under henvisning til, at andelen på overdragelsestidspunktet i 2006 var blevet solgt

til underpris.

Byretten frifandt valuarerne

Byretten frifandt i begge sager valuarerne for de nedlagte erstatningskrav. Byretten

lagde navnlig vægt på, at valuarernes vurderinger ikke fandtes at fravige de senere vur-

deringer foretaget af skønsmanden i den førstnævnte sag og af den nye valuar i den

anden sag i et så væsentligt omfang, at der var tale om ansvarspådragende fejlskøn,

ligesom valuarernes metode ved vurderingerne af ejendommens værdi ikke havde ka-

rakter af en ansvarspådragende fejl.

Landsretten stadfæstede byrettens domme

Ligesom byretten forholdt landsretten sig til det anvendte afkastprincip. Landsretten

fandt således ikke grundlag for at fastslå, at afkastprincippet ikke kunne eller måtte an-

vendes, hvilket navnlig blev begrundet med, at princippet også blev anvendt af flere an-

dre valuarer og skønsmænd, og idet der ikke i den relevante lovgivning eller forarbej-

derne hertil fremgik, efter hvilke principper vurderingen skulle foretages.

På denne baggrund tiltrådte landsretten, at valuarvurderingerne af ejendommenes han-

delsværdi ikke afveg væsentligt fra det fagligt forsvarlige, hvorfor valuarerne også i

landsretten blev frifundet for erstatningsansvar.

Højesteret stadfæstede landsrettens domme

Sælgerne i begge sager ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens

domme til Højesteret. Højesteret udtalte, at en betingelse for at pålægge en valuar er-

statningsansvar over for sælgeren af en andel i en andelsboligforening er, at sælgeren

godtgør, at der foreligger væsentlige fejl eller mangler ved valuarvurderingen, eller at

vurderingen har ført til en åbenbart urigtig værdiansættelse, jf. U 2019.2139 H. Højeste-

ret fandt, at valuarerne ikke havde begået fejl ved at have anvendt et afkastprincip ved

ansættelsen af ejendommenes værdi, ligesom det ikke var godtgjort, at valuarerne

havde begået fejl ved at anvende en afkastprocent på henholdsvis ca. 1,5 og 1,9. Høje-

steret fandt det heller ikke godtgjort, at valuarernes vurdering af ejendommenes værdi

var åbenbart urigtig. Der var herefter ikke grundlag for at pålægge valuarerne erstat-

ningsansvar, og Højesteret stadfæstede landsrettens domme om frifindelse af valua-

rerne.

Tilladelse til anke til Højesteret af 24. maj 2018 (PBN 2018-22-0104 og 0105).

U 2019.2221 H og Højesterets dom af 27. marts 2019 i sag 120/2018.

Var ophævelse af et boliglejemål proportionalt?

I august 2014 overfaldt en lejers hjemmeboende søn sammen med to andre en anden

lejer indenfor boligområdet. Ved overfaldet benyttede de tre gerningsmænd kniv. Leje-

rens søn blev ved byrettens dom fra december 2014 idømt 3 måneders ubetinget

fængsel, hvilket ved landsrettens ankedom fra februar 2016 blev forhøjet til 4 måneders

ubetinget fængsel.

Udlejeren blev i begyndelsen af 2015 bekendt med, at lejerens søn havde deltaget i

overfaldet fra august 2014, og udlejeren ophævede på den baggrund boliglejemålet i

medfør af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 12. Lejeren, der havde beboet lejemålet si-

den 2000, protesterede mod ophævelsen og indbragte sagen for boligretten.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Efter løsladelse fra varetægtsfængsling flyttede sønnen adresse til sin søsters lejlighed

i en anden del af byen, hvor han efter det oplyste også boede indtil og efter afsoning af

dommen. Sønnen kom dog ofte hos forældrene, som fortsat boede i samme lejlighed.

Boligretten fandt ophævelsen af lejemålet uberettiget

Boligretten fastslog indledningsvist, at sønnens deltagelse i overfaldet på den anden le-

jer udgjorde en misligholdelse af en sådan karakter, at udlejeren som udgangspunkt

var berettiget til at ophæve lejemålet. Det afgørende for, hvorvidt ophævelsen var be-

rettiget, var herefter, om den måtte anses for proportional.

Under henvisning til, at lejeren havde beboet lejemålet siden 2000, uden at familien var

blevet pålagt retsfølger efter almenlejeloven, at husstanden ikke havde givet anledning

til klager til udlejeren, at sønnen umiddelbart efter overfaldet flyttede til søsterens lejlig-

hed, og at lejerens øvrige børn måtte betragtes som velfungerende, fandt boligretten, at

ophævelsen ikke var proportional. Boligretten lagde i den forbindelse også vægt på le-

jerens og ægtefællens helbredsmæssige forhold.

Landsretten fandt ophævelsen af lejemålet berettiget og ændrede boligrettens dom

Ligesom boligretten fastslog landsretten indledningsvist, at sønnens deltagelse i over-

faldet udgjorde en sådan misligholdelse af lejerens forpligtelser, at udlejeren var beretti-

get til uden varsel at ophæve boliglejemålet.

Landsretten fandt herefter, at ophævelsen også var proportional og gav derfor udleje-

ren medhold. Landsretten lagde herved på den ene side vægt på de samme forhold,

som boligretten havde anført, mens landsretten på den anden side lagde vægt på, at

formålet med ophævelsen var at mindske sønnens tilknytning til boligområdet og der-

med risikoen for udøvelse af den utryghedsskabende kriminalitet, at overfaldet ikke

kunne anses for en enkeltstående episode, og at sønnen efter ophævelsen fortsat kom

i forældrenes lejlighed i betydeligt omfang.

Højesteret fandt ophævelsen uberettiget og stadfæstede boligrettens dom

Lejeren ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens dom til Højesteret.

Højesteret udtalte, at den grove vold udøvet mod en anden beboer i boligområdet var

egnet til at skabe utryghed blandt beboerne i området og udgjorde en misligholdelse af

en sådan grovhed, at udlejeren som udgangspunkt havde ret til at ophæve lejemålet i

medfør af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 12. Ved afvejningen af misligholdelsens ka-

rakter over for lejerens forhold måtte det imidlertid tillægges betydning, at voldsforhol-

det måtte anses for en enkeltstående, spontant opstået episode af kortere varighed, og

at sønnens medvirken var mere begrænset i forhold til medgerningsmændenes. Det

måtte endvidere tillægges betydning, at lejeren på ophævelsestidspunktet havde boet i

lejemålet i ca. 15 år, samt at lejeren inden ophævelsen ikke havde modtaget klager fra

udlejeren eller andre lejere over sin eller andre medlemmer af husstandens opførsel.

Lejerens ægtefælle måtte endvidere antages at have helbredsmæssige, herunder psy-

kiske, udfordringer, som gjorde det vanskeligt for dem at skulle flytte. Efter en samlet

bedømmelse af misligholdelsens karakter og lejerens forhold fandt Højesteret ligesom

boligretten, at ophævelsen af lejemålet ikke stod i rimeligt forhold til misligholdelsen.

Ophævelsen var derfor uberettiget. Højesteret stadfæstede således boligrettens dom.

Tilladelse til anke til Højesteret af 14. marts 2018 (PBN 2018-22-0032).

U 2019.664 H.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Bortvisning af en ansat efter hemmelig lydoptagelse

Sagen angik, om en lønmodtager kunne bortvises som følge af illoyalitet ved, at løn-

modtageren havde lydoptaget et møde med sin chef uden at informere herom på for-

hånd.

Lønmodtageren blev i 2012 ansat som kundekonsulent i en virksomhed, hvor han

blandt andet skulle stå for udlejning af vikarer i Danmark og Norge. Lønnen bestod af

en fast løn med tillæg af provision. Lønmodtageren havde løbende drøftelser med le-

delsen om sælgergruppens fremtidige organisering, herunder hvordan provisionen for

de enkelte sælgere skulle beregnes.

I oktober 2016 blev der som led i parternes lønforhandlinger afholdt et møde mellem di-

rektøren for virksomheden og tre sælgere, heriblandt lønmodtageren. Stemningen på

mødet var højspændt og resulterede i, at lønmodtageren kastede en PC-mus gennem

lokalet. Lønmodtageren arbejdede herefter videre, men forlod arbejdspladsen nogle ti-

mer før normal arbejdstids ophør.

Senere samme dag modtog lønmodtageren en mail fra arbejdsgiveren, hvoraf det frem-

gik, at arbejdsgiveren betragtede hændelserne på og efter mødet som en tilkendegi-

velse fra lønmodtageren om øjeblikkeligt ophør af ansættelsesforholdet efter lønmodta-

gerens eget valg. Lønmodtageren undskyldte sidenhen sin opførsel og oplyste over for

arbejdsgiveren, at han på dagen for mødet havde afspadseret de sidste to timer efter

aftale med en afdelingsleder. Arbejdsgiveren meddelte imidlertid i en mail, at ansættel-

sesforholdet var ophævet, da lønmodtageren ulovligt havde forladt arbejdspladsen.

Lønmodtageren mente, at der var tale om en uberettiget bortvisning og anlagde sag for

byretten med påstand om betaling af godt 220.000 kr. for løn, godtgørelse efter funktio-

nærlovens § 2 b, provision mv.

Byretten frifandt arbejdsgiveren

I forbindelse med sagens behandling for byretten fremlagde lønmodtagerens advokat

en udskrift af en lydoptagelse af mødet i oktober 2016, som lønmodtageren i hemmelig-

hed havde optaget. Dette førte til, at arbejdsgiveren på ny bortviste lønmodtageren

med virkning fra dagen for lydoptagelsen.

Byretten tog ikke stilling til, om lydoptagelsen udgjorde et bortvisningsgrundlag. Der-

imod fandt byretten, at virksomheden havde været berettiget til at bortvise lønmodtage-

ren under henvisning til episoden på mødet, hvor lønmodtageren havde kastet en PC-

mus mod virksomhedens direktør.

Arbejdsgiveren blev herefter frifundet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, men under henvisning til lydoptagelsen

Landsretten lagde indledningsvis til grund, at lønmodtageren ikke blev bortvist på mø-

det i oktober 2016, og at lønmodtageren heller ikke blev bortvist ved arbejdsgiverens

mail senere samme dag.

Landsretten fandt derimod, at lønmodtagerens lydoptagelse af mødet, uden at han for-

udgående havde oplyst direktøren og de øvrige mødedeltagere herom, var en så grov

misligholdelse af den loyalitetspligt, der fulgte af ansættelsesforholdet, at arbejdsgive-

ren af den grund havde været berettiget til at bortvise lønmodtageren. Da

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

lydoptagelsen og dermed den grove misligholdelse fandt sted under mødet i oktober

2016, tillagde landsretten bortvisningen virkning fra dette tidspunkt.

Procesbevillingsnævnet meddelte den 4. oktober 2018 lønmodtageren tilladelse til anke

til Højesteret, der på tidspunktet for denne årsberetnings udgivelse endnu ikke har truf-

fet afgørelse i sagen.

U 2018.3294 V.

Tilladelse til anke til Højesteret af 4. oktober 2018 (PBN 2018-22-0361).

Modregningsadgang i sygemeldt ansats løn

En ansat i en kommune blev sygemeldt på grund af blandt andet stress. Den ansatte

var tillagt funktionærstatus ved sin ansættelse, hvorfor hun blandt andet havde ret til

løn under sygdom.

Den ansatte blev indkaldt til en række sygesamtaler på sin arbejdsplads, og hun blev

anmodet om at give en række oplysninger om sin sygdom. Den ansatte blev dog af sin

læge frarådet at deltage i en samtale om hendes sygdom, fordi det kunne forværre

hendes tilstand. Efterfølgende blev den ansatte orienteret om, at hendes ret til syge-

dagpenge var bortfaldet, fordi hun ikke havde udfyldt et skema med oplysninger til dag-

pengekontoret i hendes bopælskommune. Efter yderligere en måned traf hendes ar-

bejdsgiver (samme kommune) afgørelse om at foretage modregning af den mistede

dag-pengerefusion i den ansattes løn. Modregnede beløb udgjorde i alt 22.000 kr., og

kommunen fordelte modregningen over to måneder for at tage højde for reglen om

trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509.

Den ansatte påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen, som stadfæstede afgørelsen. Her-

efter blev sagen indbragt for retten af den ansatte med påstand om betaling af ca.

22.000 kr.

Byretten fandt, at kommunen ikke havde været berettiget til at modregne

Byretten henviste blandt andet til de almindelige obligationsretlige regler om modreg-

ning og betingelsen om, at kravene skal være konnekse. Byretten fandt, at der ikke var

bestemmelser i parternes aftale- eller overenskomstgrundlag, der kunne fastlægge, at

den ansatte ved sin undladelse havde misligholdt sine pligter i ansættelsesforholdet.

Byretten fandt herefter, at arbejdsgiveren ikke havde været berettiget til at modregne.

Den ansatte fik således medhold i, at arbejdsgiveren skulle betale 22.000 kr. til hende.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsrettens flertal henviste blandt andet til, at det klare udgangspunkt er, at den an-

satte har ret til effektiv udbetaling af løn, og at der således ikke er en almindelig adgang

til modregning efter de obligationsretlige regler. Flertallet henviste endvidere til, at lovgi-

ver i forbindelse med reglernes tilblivelse var bekendt med risikoen for, at arbejdsgive-

ren kunne miste sin refusion for lønudbetaling, og at lovgiver afstod fra at lovgive

herom.

Landsrettens mindretal var derimod af den opfattelse, at hverken funktionærloven eller

sygedagpengeloven afskærer et civilretligt krav efter dansk rets almindelige erstat-

ningsregler og modregning efter almindelige obligationsretlige regler. Mindretallet fandt

endvidere, at den ansatte ved ikke rettidigt at aflevere oplysningsskemaet havde for-

sømt sin almindelige loyalitetspligt i ansættelsesforholdet og derved havde pådraget sig

erstatningsansvar. Mindretallet fremhævede tillige, at kommunen i modregningen

havde taget højde for den ansattes nødvendige leveomkostninger efter princippet i rets-

plejelovens § 509.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Der blev afsagt dom efter stemmeflertallet, og landsretten stadfæstede således byret-

tens dom.

Procesbevillingsnævnet meddelte den 23. november 2018 arbejdsgiveren tilladelse til

anke til Højesteret, der på tidspunktet for denne årsberetnings udgivelse endnu ikke har

truffet afgørelse i sagen.

Retten i Nykøbing Falsters dom af 4. juli 2017 (BS 1-503/2016).

Østre Landsrets dom af 6. juni 2018 (B-1611-17).

Tilladelse til anke til Højesteret af 23. november 2018 (PBN 2018-22-0358).

Indgår overarbejdstimer ved beregning af erhvervsevnetab?

Skadelidte, der var autodidakt smed, udviklede på et tidspunkt toksisk håndeksem,

hvorefter han blev sygemeldt. Skadelidtes eksem blev efterfølgende anerkendt som en

arbejdsskade. Skadelidte, der ikke længere kunne arbejde som smed, fik herefter ar-

bejde 30 timer om ugen som omsorgs- og pædagogmedhjælper på en døgninstitution. I

løbet af et år havde ansøger ca. 700 overarbejdstimer. I forhold til skadelidtes erhvervs-

evnetab fandt Ankestyrelsen, at skadelidte ikke havde lidt et erhvervsevnetab på

mindst 15 %. Skadelidte anlagde sag mod Ankestyrelsen med påstand om, at Ankesty-

relsen skulle anerkende, at han havde pådraget sig et erhvervsevnetab på 50 % og

gjorde i den forbindelse gældende, at der ved vurderingen af, om skaden medførte en

indtægtsnedgang, skulle ses bort fra hans overarbejde. Ankestyrelsen påstod frifin-

delse.

Byretten fandt, at der ved beregningen af erhvervsevnetabet ikke skulle tages hensyn

til eventuelt overarbejde

Byretten fandt, at der ved vurderingen af skadelidtes erhvervsevnetab skulle tages ud-

gangspunkt i den månedsløn, der fremgik af skadelidtes kontrakt, med tillæg af ferie,

pension og ATP, hvorefter indtægten skulle omregnes, således at den svarede til en

fuldtidsstilling. Ved beregningen af skadelidtes erhvervsevnetab skulle der herefter ikke

tages hensyn til eventuelt overarbejde. Ankestyrelsen blev herefter tilpligtet at aner-

kende, at skadelidte havde pådraget sig erhvervsevnetab på 26 % som følge af den an-

erkendte erhvervssygdom toksisk eksem.

Landsretten fandt, at erhvervsevnetabet var under 15 %, og frifandt Ankestyrelsen

Landsretten frifandt Ankestyrelsen med henvisning til, at der ved vurderingen af, om

der er lidt et erhvervsevnetab, skal opstilles en prognose for, hvad skadelidte ville have

tjent, hvis skaden ikke var sket, som sættes i forhold til prognosen for, hvad skadelidte

må antages at kunne tjene med skaden. Der var herefter ikke grundlag for at tilside-

sætte, at Ankestyrelsen i sin prognose over skadelidtes indtjeningsevne efter skaden

havde taget udgangspunkt i oplysningerne om, hvor meget skadelidte faktisk havde

været i stand til at arbejde og tjene, herunder ved overarbejde.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom

Skadelidte ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens dom til Høje-

steret. Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte, at Ankestyrelsen i

sin prognose over skadelidtes indtjeningsevne efter skaden havde taget udgangspunkt

i oplysningerne om, hvor meget skadelidte faktisk havde været i stand til at arbejde og

tjene som pædagogmedhjælper, herunder ved overarbejde. Overarbejdet var ikke af en

sådan midlertidig eller ekstraordinær karakter, at der var grundlag for at se bort fra

denne del af indtjeningen, når erhvervsevnetab som følge af skaden skulle fastlægges.

Der forelå herefter ikke et fornødent sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

afgørelse, hvorefter skadelidte ikke var påført et erhvervsevnetab på 15 % eller der-

over. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom om frifindelse af Ankestyrelsen.

(Dissens).

Tilladelse til anke til Højesteret af 12. februar 2018 (PBN 2017-22-0489).

U 2019.795 H.

Patientskadesag om forsinket diagnosticering af lungekræft

Sagen angik, om en patient havde krav på erstatning som følge af forsinket diagnosti-

cering af lungekræft.

I januar 2008 blev der taget røntgenfoto af patientens brystkasse. Undersøgelsen viste

en plet på lungen i højre side, men der blev ikke foretaget yderligere udredning. I sep-

tember 2012 var patienten i konsultation hos egen læge på grund af hoste og smerter i

brystrygsøjlen i højre side. Ved røntgenundersøgelse af brystkassen kunne det konsta-

teres, at en tumor på cirka 6,7 centimeter havde spredt sig til brystskillevæggen. I april

2013 traf Patientforsikringen afgørelse om, at patienten var blevet påført en skade, som

var omfattet af klage- og erstatningsloven, og at hun var berettiget til godtgørelse for

varigt mén samt svie og smerte.

I marts 2014 omgjorde Patientskadeankenævnet den tidligere afgørelse, da Patientska-

deankenævnet fandt, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed var blevet på-

ført en erstatningsberettigende skade i form af forsinket diagnosticering og behandling

af lungekræft.

Patienten anlagde herefter sag mod Patientskadeankenævnet med påstand om aner-

kendelse af, at hun var blevet påført en patientskade.

Byretten hjemviste sagen til fornyet behandling ved patientskademyndighederne

I forbindelse med sagens behandling ved byretten blev der stillet en række spørgsmål

til Retslægerådet. Retslægerådet konkluderede blandt andet, at den påviste plet på lun-

gen på undersøgelses-tidspunktet i 2008 ikke med overvejende sandsynlighed var ud-

tryk for lungekræft. Samtidig konkluderede Retslægerådet, at det beroede på en klar

radiologisk fejl, at røntgenundersøgelsen ikke blev fulgt op med yderligere udredning.

Byretten fandt på baggrund af udtalelsen fra Retslægerådet og sammenholdt med de

øvrige lægelige oplysninger, at patienten havde ført det fornødne bevis for, at hendes

kræftdiagnose med overvejende sandsynlighed var en følge af den forsinkede diagno-

sticering og behandling af lungekræften. Byretten hjemviste herefter sagen til fornyet

behandling ved patientskademyndighederne.

Landsretten frifandt Ankenævnet for Patienterstatningen

Ankenævnet for Patienterstatningen ankede byrettens dom til landsretten. Efter Rets-

lægerådets udtalelse lagde landsretten til grund, at det på tidspunktet i 2008, hvor den

radiologiske fejl blev begået, ikke var overvejende sandsynligt, at patienten led af lun-

gekræft, eller at yderligere udredning på daværende tidspunkt ville have givet grundlag

for at stille den pågældende diagnose. Landsretten fandt på den anførte baggrund, at

patienten ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at hun ved den radiologiske

fejl var blevet påført en skade, som kunne være undgået, hvis fejlen ikke var blevet be-

gået. Ankenævnet for Patienterstatningen blev herefter frifundet.

Procesbevillingsnævnet meddelte den 4. oktober 2018 patienten tilladelse til anke til

Højesteret, der på tidspunktet for denne årsberetnings udgivelse endnu ikke har truffet

afgørelse i sagen.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Retten i Helsingørs dom af 26. maj 2017 (BS 1D-1179/2014).

Østre Landsrets dom af 21. juni 2018 (B-1247-17).

Tilladelse til anke til Højesteret af 4. oktober 2018 (PBN 2018-22-0378).

Hovedentreprenørs hæftelse for en underentreprenørs ansvarspådragende ad-

færd

Et kommunalt forsyningsselskab skulle nedlægge en trykledning ved styret underboring

og antog i den forbindelse et entreprenørfirma, herefter omtalt som hovedentreprenø-

ren. Hovedentreprenøren, der selv skulle forestå gravearbejdet, antog en underentre-

prenør til at udføre underboringen.

Under boringen ramte og beskadigede underentreprenøren en kommunikationsledning,

der tilhørte en servicevirksomhed. Servicevirksomheden anlagde sag om erstatning for

skaderne mod underentreprenøren, men da denne blev erklæret konkurs og ikke var

dækket af en erhvervsansvarsforsikring, anlagde servicevirksomheden i stedet erstat-

ningssag mod hovedentreprenøren med påstand om betaling af ca. 111.000 kr. for un-

derentreprenørens ansvarspådragende adfærd, herunder dels udgifter til udbedring af

skaden og dels omkostninger i forbindelse med en retssag, som servicevirksomheden

anlagde mod underentreprenøren, der efterfølgende gik konkurs, og hvor der blev af-

sagt udeblivelsesdom.

Byretten statuerede hæftelsesansvar for hovedentreprenøren

Byretten fandt, at underentreprenøren havde handlet ansvarspådragende over for ser-

vicevirksomheden i forbindelse med boringen, men fandt ikke, at hovedentreprenøren

havde handlet ansvarspådragende. Byretten bestemte, at hovedentreprenøren hæftede

for skaderne forårsaget af underentreprenøren, idet kravene til underentreprenørens

agtpågivenhed ved planlægning og udførelse af en styret underboring var skærpede,

hvilket hovedentreprenøren var bekendt med, og idet underentreprenørens arbejde var

tilrettelagt og udført i samarbejde med hovedentreprenøren, der således havde mulig-

hed for at begrænse og styre risikoen ved arbejdet. Hovedentreprenøren skulle derfor

betale erstatning for servicevirksomhedens udgifter til udbedring af boreskaderne på

101.000 kr.

Landsretten ændrede byrettens dom

Hovedentreprenøren ankede dommen til landsretten, der ligesom byretten fandt, at det

alene var underentreprenøren, der havde handlet ansvarspådragende. Landsretten

omgjorde imidlertid byrettens vurdering af, at hovedentreprenøren hæftede for de af un-

derentreprenøren forårsagede skader, idet landsretten fandt, at der ikke i sagen forelå

omstændigheder, der gav hovedentreprenøren anledning til at opdage og derved

undgå underentreprenørens fejl. Herved lagde landsretten vægt på, at hovedentrepre-

nøren hverken mandskabsmæssigt eller udstyrsmæssigt besad kompetencer til at fore-

stå en styret underboring og derfor ikke havde mulighed for at føre tilsyn med underen-

treprenørens udførelse af arbejdet. Landsretten frifandt derfor hovedentreprenøren.

Procesbevillingsnævnet meddelte den 13. december 2018 servicevirksomheden tilla-

delse til anke til Højesteret. Tilladelsen blev begrænset til at angå spørgsmålet om,

hvorvidt hovedentreprenøren kan pålægges hæftelsesansvar for underentreprenørens

ansvarspådragende adfærd. Højesteret har på tidspunktet for denne årsberetnings ud-

givelse endnu ikke truffet afgørelse i sagen.

Retten i Glostrups dom af 23. oktober 2017 (BS 10N-1642/2016).

Østre Landsrets dom af 9. maj 2018 (B-2385-17).

Begrænset tilladelse til anke til Højesteret af 14. september 2018 (PBN 2018-22-0274).

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Ansvarsfordelingen mellem forsikringsselskaber ved harmonikasammenstød

I november 2015 skete der på den fynske motorvej et færdselsuheld, der involverede

tre biler. I den forreste bil, der holdt stille, kom føreren og passageren i bilen til skade.

Den midterste bil var forsikret hos et forsikringsselskab, mens den bagerste bil var for-

sikret hos et andet forsikringsselskab.

Der var mellem de to forsikringsselskaber uenighed om, hvorvidt den midterste bil på-

kørte den forreste bil én eller to gange. Der var som følge heraf endvidere uenighed

om, hvorvidt forsikringsselskabet for den bagerste bil skulle betale det fulde erstat-

ningsbeløb, eller om der skulle ske en ligedeling mellem forsikringsselskabet for den

midterste bil og forsikringsselskabet for den bagerste bil.

Byretten fandt, at ansvaret skulle fordeles ligeligt mellem de to forsikringsselskaber

Forsikringsselskabet for den midterste bil anlagde sag mod forsikringsselskabet for den

bagerste bil med påstand om, at forsikringsselskabet skulle anerkende det fulde erstat-

ningsansvar for de personskader, som personerne i den forreste bil var blevet påført.

Byretten frifandt forsikringsselskabet for den bagerste bil med henvisning til, at der ikke

var blevet fremlagt oplysninger, som gav retten det fornødne sikre grundlag for at fast-

slå, om den midterste bil havde ramt den forreste bil én eller to gange.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Forsikringsselskabet for den midterste bil ankede sagen til landsretten, der stadfæstede

byrettens dom. Landsretten udtalte, at udgangspunktet er, at der skal ske en ligedeling

af erstatningsansvaret mellem de to forsikringsselskaber, hvorfor forsikringsselskabet

for den midterste bil havde bevisbyrden for, at dette udgangspunkt skulle fraviges.

Landsrettens flertal fandt, at forsikringsselskabet for den midterste bil ikke havde løftet

bevisbyrden for, at der alene var sket én påkørsel af den forreste bil.

Højesteret fandt, at ansvaret for den fulde skade påhvilede forsikringsselskabet for den

bagerste bil

Forsikringsselskabet for den midterste bil ankede med Procesbevillingsnævnets tilla-

delse landsrettens dom til Højesteret. Højesteret fandt, at der ved den indbyrdes forde-

ling af erstatningsbyrden må lægges vægt på, om og i givet fald i hvilket omfang de im-

plicerede parter havde begået kørsels-fejl, der har medvirket til skaden. Den, der på-

står, at en part har begået kørselsfejl, har bevisbyrden for dette. Hvis der skulle ske li-

gedeling af erstatningsbyrden, påhvilede det forsikringsselskabet for den bagerste bil at

bevise, at der – forud for det sammenstød, som parterne var enige om, var sket – var

sket yderligere et sammenstød mellem den midterste og den forreste bil, hvor det i gi-

vet fald var føreren af den midterste bil, som begik kørselsfejl. Da denne bevisbyrde

ikke var løftet, gav Højesteret forsikringsselskabet for den midterste bil medhold i, at

det fulde ansvar for skaderne på personerne i det forreste køretøj påhvilede forsikrings-

selskabet for den bagerste bil. Højesteret ændrede dermed landsrettens dom.

Tilladelse til anke til Højesteret af 1. marts 2018 (PBN 2017-22-0592).

U 2019.930 H.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Bortadoption

En pige, der kort efter fødslen blev anbragt i en plejefamilie uden samtykke fra de biolo-

giske forældre, blev efter ca. 1,5 år bortadopteret – også uden forældrenes samtykke.

På et møde i Børn- og Ungeudvalget blev det besluttet at indstille til Ankestyrelsen at

meddele tilladelse til bortadoption af pigen. Ankestyrelsen besluttede at meddele tilla-

delse til, at pigen skulle bortadopteres uden samtykke fra de biologiske forældre.

Statsforvaltningen traf herefter afgørelse om bortadoption af pigen, jf. adoptionslovens

§ 9, stk. 3, jf. stk. 2. Statsforvaltningens afgørelse blev af de biologiske forældre ind-

bragt for byretten med påstand om ophævelse af Statsforvaltningens afgørelse. Stats-

forvaltningen nedlagde påstand om stadfæstelse af afgørelsen om bortadoption.

Byretten stadfæstede bortadoptionen

Byretten stadfæstede Statsforvaltningens afgørelse om bortadoption med henvisning

til, at betingelserne i adoptionslovens § 9, stk. 3, jf. stk. 2, var opfyldt. Byretten bemær-

kede, at bortadoptionen ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, når

der henses til de retssikkerhedsgarantier, som var opfyldt ved sagsbehandlingen, og

når henses til, at hovedformålet med Menneskerettighedskonventionen og Børnekon-

ventionen er, at der skal handles til barnets bedste.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse blandt andet med henvisning til, at de

biologiske forældre hverken hver for sig eller sammen havde de fornødne forældrekom-

petencer, og at de sammen ikke havde udsigt til at opnå disse, hvorfor landsretten

fandt, at bortadoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i pigens opvækst ville

være det bedste for pigen. Landsretten fandt, at bortadoptionen under disse omstæn-

digheder ikke udgjorde en krænkelse af art. 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention eller af art. 9, stk. 1 i FN Konventionen om Barnets Rettigheder. Landsret-

ten bemærkede i den forbindelse, at bortadoption af pigen ikke nødvendigvis afskar de

biologiske forældre fra fremadrettet at have kontakt til pigen, jf. bestemmelsen om sam-

vær i forældreansvarslovens § 20 a.

Højesteret tiltrådte, at betingelserne for adoption uden samtykke var opfyldt, og stadfæ-

stede landsrettens dom

De biologiske forældre ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens

dom til Højesteret. Højesteret tiltrådte, at betingelserne for adoption uden samtykke ef-

ter adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3, var opfyldt. Højesteret fandt endvidere, at der fo-

relå sådanne helt særlige omstændigheder og tungtvejende hensyn til barnets bedste,

at adoption uden samtykke var forenelig med Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 8. Højesteret pegede på, at det fremgår af Menne-skerettigheds-

domstolens praksis, at spørgsmålet om kontakt mellem barnet og dets oprindelige

slægt kan indgå i proportionalitetsvurderingen ved afgørelsen af, om en adoption uden

samtykke er forenelig med artikel 8. Afgørelsen efter forældreansvarslovens § 20 a bør

derfor i almindelighed træffes i så nær tidsmæssig tilknytning til adoptionen som muligt.

Højesteret udtalte i den forbindelse, at det næppe vil være foreneligt med menneskeret-

tighedskonventionen, hvis samvær eller anden kontakt efter adoptionen kun er en mu-

lighed ”i helt særlige tilfælde”, jf. forældreansvarslovens § 20 a. Statsforvaltningen

burde derfor så hurtigt, som det var muligt, træffe afgørelse om, hvorvidt det var bedst

for pigen fortsat at have samvær eller anden kontakt med de biologiske forældre. Høje-

steret stadfæstede herefter landsrettens dom.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Tilladelse til anke til Højesteret af 28. juni 2018 (PBN 2018-22-0225 og 0247).

U 2019.1565 H.

Procesbevillingsnævnet meddelte i øvrigt i 2018 anketilladelse til Højesteret af yderli-

gere en dom om bortadoption af en dreng, der var blevet anbragt i en plejefamilie få ti-

mer efter fødslen i april 2012. Ankestyrelsen havde i august 2012 nægtet at give sam-

tykke til bortadoption efter den dagældende adoptionslov § 9, stk. 3, da det ikke var

godtgjort, at de biologiske forældre ikke ville være i stand til at spille en positiv rolle for

drengen i forbindelse med samvær. Efter en lovændring af adoptionsloven i 2015 med-

delte Ankestyrelsen i november 2016 samtykke til tvangsadoption af drengen. Statsfor-

valtningen traf herefter i marts 2017 afgørelse om bortadoption af drengen uden sam-

tykke fra forældrene, jf. adoptionslovens § 9, stk. 4. De biologiske forældre indbragte

Statsforvaltningens afgørelse blev indbragt for retten. Statsforvaltningens afgørelse fra

marts 2017 blev stadfæstet i både byretten og landsretten. Sagen blev behandlet i Pro-

cesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0062. Højesteret har afsagt kendelse i sagen

den 18. februar 2019 (U 2019.1721 H), hvorved Statsforvaltningens afgørelse om bort-

adoption blev stadfæstet.

4.2.2

Civile kæresager

Kræver anke via sagsportalen møderet for ankeinstansen?

I en almindelig civil sag ved byretten var en part repræsenteret af en advokat, der ikke

havde møderet for landsretten. Sagen blev behandlet digitalt på domstolenes sagspor-

tal. Da parten ikke fik medhold i byretten og ønskede at anke byrettens dom til landsret-

ten, indgav partens advokat via sagsportalen inden ankefristens udløb en ankestæv-

ning til byretten.

Landsretten afviste ankesagen

Landsretten bemærkede, at det følger af retsplejelovens § 261, stk. 2, og praksis ved-

rørende denne bestemmelse, at advokater, der indleverer processkrifter i ankesager for

landsretten, herunder anke-stævninger, skal have møderet for landsretten. Undtaget

herfra er efter praksis ankesager, der behandles under småsagsprocessen.

Landsretten bemærkede dernæst, at retsplejelovens § 372, stk. 2, 1. pkt., ved lov nr.

1867 af 29. december 2015 blev ændret således, at en ankestævning i almindelige ci-

vile ankesager nu på samme måde som i småsager skal indleveres til den byret, der

har afsagt dommen.

Landsretten udtalte efter en gennemgang af bestemmelsernes forarbejder, at det ikke

kunne antages at have været tilsigtet i forbindelse med digitaliseringen af retsproces-

sen at ændre den gældende retstilstand, hvorefter en ankestævning til landsretten skal

indleveres af en mødeberettiget advokat, uanset at ankestævningen nu skal indleveres

til byretten.

Da ankestævningen i sagen ikke var indleveret af parten selv eller af en advokat med

møderet for landsretten, afviste landsretten herefter ankesagen.

Højesteret tiltrådte, at ankesagen var afvist

Parten kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens kendelse om afvis-

ning til Højesteret. Højesteret tiltrådte landsrettens resultat og begrundelsen herfor.

Tilladelse til kære til Højesteret af 23. maj 2018 (PBN 2018-22-0070).

U 2019.510 H.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Procesbevillingsnævnet har i 2018 meddelt kæretilladelse til Højesteret i endnu en sag

om anke via sagsportalen. Sagen angik, 1) om landsretten med rette havde afvist en

ankestævning, der af appellantens advokat ved en fejl var indgivet til byretten, og 2) om

landsretten med rette havde afvist at tage sagen under fornyet behandling efter retsple-

jelovens § 371, stk. 3. Efter denne bestemmelse kan en anke, der hæves eller afvises

af anden grund end overskridelse af ankefristen, med rettens tilladelse på ny tages un-

der behandling, såfremt en ny ankestævning indleveres på rettens kontor inden 2 uger

efter, at sagen blev hævet eller afvist. Sagen blev behandlet i Procesbevillingsnævnet

under j.nr. 2017-22-0574 og 0575. Højesteret har afsagt kendelse i sagen den 2. januar

2019 (U 2019.1159 H), hvorved landsrettens to afgørelser blev stadfæstet.

Sag om EU-advokats varetagelse af hovedforhandlingen i en ankesag for lands-

retten

En advokat i EU var i Frankrig etableret som Avocat á la Cour d’Appel de Paris men var

også dansk advokat, dog uden møderet for landsretten. EU-advokaten repræsenterede

under en retssag ved en dansk byret en dansk kvinde i en sag om det økonomiske op-

gør efter en samlivsophævelse. EU-advokaten havde i den forbindelse hovedforhandlet

sagen i byretten. EU-advokatens klient tabte sagen i byretten, og sagen blev herefter

anket til Østre Landsret.

EU-advokaten anmodede herefter landsretten om tilladelse til at repræsentere kvinden

for landsretten, uanset at han ikke havde møderet for landsretten. EU-advokaten henvi-

ste i den forbindelse til, at Rådets direktiv om lettelser med henblik på den faktiske gen-

nemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser og den bekendtgørelse, der

gennemfører direktivet i dansk ret, ikke indeholdt bestemmelser om, at EU-advokater

skulle have møderet for landsretten for at kunne repræsentere en klient under hoved-

forhandlingen af en ankesag.

Landsretten afslog, at EU-advokaten kunne møde for landsretten

Landsretten afslog EU-advokatens anmodning om at repræsentere kvinden for lands-

retten med henvisning til, at tjenesteydelsesdirektivet indeholdt en bestemmelse, hvor-

efter EU-advokaters adgang til at repræsentere en klient for retten skulle udøves på de

betingelser, som gælder for advokater etableret i værtslandet, og at EU-advokaten ikke

havde opnået møderet for landsretten.

Højesteret fandt også, at EU-advokaten ikke kunne møde for landsretten

EU-advokaten kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens kendelse til

Højesteret. Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at fravige reglen om, at møde-

ret for landsret er forbeholdt advokater, der har bestået prøven i henhold til retsplejelo-

vens § 133. Højesteret bemærkede herved, at reglen ikke er udtryk for en territorial ind-

skrænkning af retten til at udøve advokatvirksomhed, men har til formål at sikre, at ad-

vokaten har de fornødne kvalifikationer til udførelse af ankesager, og ikke indebærer

restriktioner i EU-advokaters muligheder for at udøve advokatvirksomhed her i landet,

som er uproportionale i forhold til det legitime formål, som begrunder kravet. Der var

ikke grundlag for forelæggelse for EU-Domstolen. Højesteret stadfæstede herefter

landsrettens kendelse om, at EU-advokaten ikke kunne møde for landsretten.

Tilladelse til kære til Højesteret af 31. januar 2018 (PBN 2017-22-0607).

U 2018.3505 H.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Nyt syn og skøn i situation med forskellige vurderingsmetoder

Et ejendomsselskab overdrog i juni 2015 en ejendom til et andet selskab for en købe-

sum på 90.275.700 kr. Ejendommen var en udlejningsejendom, hvor lejen fastsættes

på baggrund af bolig-reguleringslovens regler. Overdragelsen udløste tilbudspligt i

medfør af lejelovens § 100. Ejendomsselskabet foranledigede på den baggrund, at der

blev udmeldt syn og skøn over ejendommens værdi i medfør af lejelovens § 103.

Ejendommen blev herefter ved en skønsmand vurderet til at have en værdi på 58,8

mio. kr. Vurderingen var baseret på en afkastbaseret model, hvor ejendommens ind-

tægter og udgifter blev opgjort på baggrund af forskellige lejetyper i ejendommen, hvor-

efter der blev skønnet over de gennemsnitlige kvadratmeterpriser og fastsat en afkast-

grad.

Der blev herefter indhentet supplerende skønserklæringer fra forskellige skønsmænd,

hvori ejendommen vurderedes at have en værdi på henholdsvis 76, 78 og 84,5 mio. kr.

Vurderingerne blev udarbejdet efter såkaldte cashflowbetragtninger, hvor ejendom-

mens 10-årige likviditetsbudget opstilles og tilbagediskonteres.

Ejendomsselskabet indbragte herefter sagen for Københavns Byret under isoleret be-

visoptagelse med påstand om indhentelse af nyt syn og skøn i medfør af retsplejelo-

vens § 209, idet det navnlig blev gjort gældende, at der var grundlæggende og væsent-

lige fejl både i den oprindelige skønsmands anvendte vurderingsmetodik og i det refe-

rencegrundlag, som dannede baggrund for vurderingen.

Lejerne, der var modpart i sagen om isoleret bevisoptagelse, protesterede mod nyt syn

og skøn. De anførte, at nyt syn og skøn efter retsplejelovens § 209 er en absolut undta-

gelse, at skønsmanden havde anvendt samme principper i ejendomsvurderingen som

anvendt i de supplerende skønserklæringer, og at der ikke var påvist mangler af betyd-

ning ved skønserklæringen eller ved skønsmandens vurderingsmetode i øvrigt.

Byretten fandt ikke grundlag for at tillade nyt syn og skøn

Afgørende for sagens udfald blev særligt, hvorvidt der rent vurderingsmetodisk kunne

siges at foreligge flere såkaldte ”skoler”, og om der i øvrigt var påvist fejl ved den oprin-

delige skønsmands erklæring.

Byretten fandt det ikke godtgjort, at den metode, den oprindelige skønsmand havde an-

vendt, metodemæssigt baserede sig på ”en anden skole” end de metoder, der sædvan-

ligvis anvendtes, eller at erklæringen i øvrigt ikke afspejlede de nødvendige relevante

faglige synsvinkler.

Da der i øvrigt ikke under sagen var påvist sådanne grundlæggende fejl eller misforstå-

elser ved skønsmandens vurdering, at der var rejst berettiget tvivl om erklæringens rig-

tighed, fandt retten ikke grundlag for at tillade nyt syn og skøn.

Landsretten tillod indhentelse af fornyet syn og skøn

Ejendomsselskabet kærede byrettens kendelse til landsretten og gjorde i forbindelse

hermed gældende, at der i særlig grad bør tillades nyt syn og skøn i en situation, hvor

der er flere metoder til at værdiansætte en udlejningsejendom, og hvor den af skøns-

manden anvendte metode ikke repræsenterer den mest udbredte skole eller faglige til-

gang inden for vurderingsmetodikken.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Modsat byretten tillod landsretten indhentelse af fornyet syn og skøn, idet landsretten

lagde til grund, at der i hvert fald var to anerkendte metoder, der kunne anvendes ved

værdiansættelsen af en ejendom som den foreliggende, og at et valg af metode kunne

have betydning for værdiansættelsen.

Den omstændighed, at skønsmanden for byretten havde forklaret, at anvendelsen af de

forskellige metoder typisk ville føre til samme resultat, kunne ikke føre til et andet resul-

tat, ligesom hensynet til det omkostningsmæssige aspekt, herunder hensynet til sagens

fremdrift, heller ikke kunne medføre en ændret vurdering.

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse

Lejerne kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens kendelse til Høje-

steret. Højesteret udtalte, at der efter retsplejelovens § 209 blandt andet kan tillades

fornyet syn og skøn ved andre skønsmænd, hvis det kan sandsynliggøres over for ret-

ten, at den første skønsmands konklusioner kan være udslag af en faglig tilgang til

spørgsmålene, som ikke er enerådende inden for faget, og at bestemmelsen også fin-

der anvendelse, når syn og skøn er gennemført af en udlejer efter lejelovens § 103, stk.

2 og 3. Efter en samlet vurdering, herunder sagens værdi og skønstemaets karakter,

tiltrådte Højesteret, at udlejers anmodning om fornyet syn og skøn ved en anden

skønsmand blev taget til følge. Højesteret stadfæstede herved landsrettens kendelse.

Tilladelse til kære til Højesteret af 23. maj 2018 (PBN 2018-22-0182).

Højesterets kendelse af 23. april 2019 (sag 104/2018).

Kan en sluttet sag genoptages med henblik på fastsættelse af sagsomkostnin-

ger?

Under en retssag anlagt af et selskab og en person mod et nævn blev der ikke betalt

berammelsesafgift. Selskabet og personen udeblev desuden med et processkrift. Ret-

ten sluttede herefter sagen. Ved en fejl tog byretten ikke stilling til, hvorvidt modparten

kunne tilkendes sagsomkostninger.

Nogle dage senere rettede modparten henvendelse til retten med anmodning om tilken-

delse af sagsomkostninger. Selskabet og personen protesterede mod, at sagen blev

genoptaget med henblik på rettens stillingtagen til fastsættelse af sagsomkostninger.

Byretten genoptog sagen og tilkendte modparten sagsomkostninger

Uden at anføre en nærmere begrundelse herfor genoptog byretten sagen og bestemte,

at selskabet og personen hver skulle betale 4.000 kr. i sagsomkostninger til modparten.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om sagsomkostninger

Selskabet og personen kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse beslutningen til

Østre Landsret. Landsretten fandt, at byretten, jf. principperne i retsplejelovens § 222,

havde været berettiget til at omgøre sin beslutning om at slutte sagen og tage stilling til

påstanden om tilkendelse af sagsomkostninger. Landsretten fandt herefter ikke grund-

lag for at tilsidesætte byrettens udmåling af sagsomkostningerne.

Højesteret tiltrådte, at tilkendelse af sagsomkostninger i den sluttede sag var berettiget

Selskabet og personen kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens

kendelse til Højesteret. Højesteret stadfæstede afgørelsen af de grunde, landsretten

havde anført.

Tilladelse til kære til Højesteret af 14. juni 2018 (PBN 2018-22-0084).

U 2019.1257 H.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Anvendelsen af retsplejelovens § 389 a i konkurskarantænesager

Tre personer drev i interessentskabsform landbrugsvirksomhed fra en landbrugsejen-

dom, som de hver ejede en tredjedel af. Driften af landbruget viste sig ikke at være ren-

tabel, hvorfor såvel interessentskabet som de tre personer blev taget under konkursbe-

handling med den samme kurator.

Kort efter konkursens indtræden solgte kurator landbrugsejendommen. Køberen kunne

imidlertid konstatere, at flere driftsaktiver, som efter hans opfattelse var en del af købs-

aftalen vedrørende landbrugsejendommen, var blevet fjernet fra ejendommen, og at

dette var sket forud for afsigelsen af konkursdekretet. Navnlig på denne baggrund an-

modede kurator om, at der blev indledt konkurs-karantænesager mod de tre personer,

hvilket skifteretten tiltrådte. Kurator indgav herefter tre processkrifter om konkurskaran-

tæne, og det fremgik heraf, at det var kurator i de personlige konkursboer, som var part

i sagen. Herudover anmodede den ene person skifteretten om fri proces til konkurska-

rantænesagen.

Skifteretten tillod kurator at ændre partsbetegnelsen og afviste anmodningen om fri pro-

ces

Efter anmodning fra kurator og mod protest fra de tre personer tillod skifteretten ved

kendelse, at kurator ændrede partsbetegnelsen i de tre konkurskarantænesager, såle-

des at det var kurator i konkursboet efter interessentskabet, som var part i sagen, idet

det måtte have stået de tre personer klart, at det var kurator i konkursboet efter interes-

sentskabet, som var rette part i sagen.

Skifteretten afviste endvidere ved en beslutning anmodningen om fri proces, idet skifte-

retten fandt, at der hverken i retsplejeloven eller konkursloven var særskilt hjemmel til,

at skifteretten kunne meddele fri proces til en konkurskarantænesag.

Landsretten afviste kæremålene

De tre personer kærede kendelserne til landsretten. Både i sagen vedrørende berigti-

gelse af kurators partsbetegnelse og i sagen vedrørende afvisningen af anmodningen

om fri proces fandt landsretten, at retsplejelovens § 389 a også fandt anvendelse i sa-

ger om konkurskarantæne. Da Procesbevillings-nævnets tilladelse til kære af skifteret-

tens kendelse og beslutning ikke forelå, afviste landsretten kæremålene.

Højesteret tiltrådte, at landsretten havde afvist kæremålene

De tre personer kærede med Procesbevillingsnævnet tilladelse landsrettens to kendel-

ser til Højesteret. Højesteret tiltrådte, at retsplejelovens § 389 a finder anvendelse i sa-

ger om konkurskarantæne, jf. konkurslovens § 160, stk. 2, jf. § 243. Den påkærede af-

gørelse var truffet under forberedelsen af konkurskarantænesagen. Afgørelsen kunne

derfor kun kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse, medmindre retsplejelovens §

327 om fri proces giver hjemmel til at kære uden tilladelse. Højesteret henviste til, at

sager om konkurskarantæne ikke er blandt de sagstyper, som er opregnet i § 327, og

fandt derfor, at skifterettens afgørelse om at afvise den ene persons anmodning om fri

proces til konkurskarantænesagen ikke var omfattet af den fri kæreadgang i § 327, stk.

5, 3. pkt. Da der ikke forelå tilladelse fra Procesbevillingsnævnet efter retsplejelovens §

389 a, tiltrådte Højesteret, at landsretten havde afvist kæremålet.

Tilladelse til kære til Højesteret af 20. september 2018 (PBN 2018-22-0291, 0292, 0293 og 0294).

U 2019.1993 H.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Procesbevillingsnævnet har siden 2014 meddelt kæretilladelse til Højesteret i en række

sager vedrørende anvendelsesområdet for kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens

§ 389 a. Alle de omhandlede sager er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen.

Ophævelse af en offentligt pålagt parkeringsafgift på et sted med tidsbegrænset

parkering

En kommune pålagde i september 2017 en parkant en parkeringsafgift på Nikolaj Plads

i København. Der var på stedet på tidspunktet for parkeringsafgiftens pålæggelse opsat

skilte, hvoraf fremgik, at der var tidsbegrænset parkering på 1 time mellem kl. 08:00 og

kl. 15:00. Af en undertavle fremgik, at øvrig tid var P-betalingszone. Parkantens p-skive

var indstillet til kl. 12:30, og parkanten havde endvidere købt en elektronisk parkerings-

billet gældende i tidsrummet fra kl. 13.30 til kl. 13.59. Parkeringsafgiften blev pålagt kl.

13.49 med den begrundelse, at parkeringen var sket i strid med tidsbegrænsningen på

stedet eller med en urigtig indstillet p-skive.

Parkanten klagede over parkeringsafgiften til kommunen med henvisning til, at han

havde betalt for parkeringen. Kommunen fastholdt parkeringsafgiften, og sagen blev

herefter indbragt for fogedretten.

Fogedretten ophævede parkeringsafgiften

Fogedretten fandt, at parkanten på baggrund af parkeringsbilletten, som var gyldig fra

kl. 13.30 til kl. 13.59, havde dokumenteret parkeringens begyndelse som påkrævet i

bekendtgørelse om parkeringsskiver § 3, stk. 1, og at parkanten derfor havde parkeret i

overensstemmelse med tidsbegrænsningen på stedet. Fogedretten fandt herefter, at

parkanten ikke, uanset at han ikke havde indstillet sin parkeringsskive, havde overtrådt

bekendtgørelsens § 3, stk. 1, idet parkanten på anden vis havde dokumenteret parke-

ringens begyndelsestidspunkt. Fogedretten udtalte i den forbindelse, at manglende ind-

stilling af p-skiven ikke i sig selv kunne føre til, at der skulle betales en parkeringsafgift,

hvis det kunne godtgøres, at der i øvrigt ikke var parkeret i strid med gældende parke-

ringsregler.

Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse

Landsretten fandt, at parkanten ved køb af den elektroniske parkeringsbillet havde an-

givet parkeringens begyndelsestidspunkt i overensstemmelse med færdselslovens §

93, stk. 1, og bekendtgørelse om parkeringsskiver § 3, stk. 1. Landsretten lagde navnlig

vægt på, at nyaffattelsen af færdselslovens § 93 understøttede den retstilstand, som

blev fastlagt i Østre Landsrets kendelse af 9. marts 2017 i sagen B-1638-16 vedrø-

rende fortolkning af bekendtgørelse om parkeringsskiver § 1. Landsretten fandt i den

forbindelse, at bestemmelsen i færdselslovens § 93, stk. 1, måtte forstås således, at

der på steder med tidsbegrænset parkering ikke kan stilles krav om anvendelse af par-

keringsskive, hvis parkeringstidspunktet på anden måde er angivet af parkanten, f.eks.

ved køb af en parkerings-billet eller benyttelse af en elektronisk løsning til betaling for

parkering.

Højesteret fandt, at afgiften var pålagt med rette

Kommunen kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens kendelse til

Højesteret. Højesteret henviste til færdselslovens § 93, stk. 3, samt til § 1 og § 3, stk. 1,

i bekendtgørelse 2016 1529 om parkeringsskiver og fandt, at parkeringstidspunktet i

henhold til parkeringsskivebekendtgørelsen skulle have været angivet ved anvendelse

af en parkeringsskive. Køb af parkeringstid opfyldte derfor ikke færdselslovens krav om

angivelse af parkeringstidspunkt, og afgiften var derfor pålagt med rette, jf. færdselslo-

vens § 121, stk. 1, nr. 8.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Tilladelse til kære til Højesteret af 30. august 2018 (PBN 2018-22-0362).

U 2019.1850 H.

Udsættelse af ægtefælle fra den tidligere fællesbolig

Kvinden havde været gift med sin mand i ca. syv år, da parret i februar 2018 ophævede

samlivet, og hun fraflyttede den fælles bolig – en andelslejlighed – sammen med parter-

nes fælles barn på seks år. Kvinden indgav efterfølgende begæring til fogedretten om

udsættelse af hendes mand fra andelslejligheden, som tilhørte hendes særeje.

Fogedretten nægtede at fremme sagen

Fogedretten bemærkede, at i en situation som denne, hvor parret ikke var separeret og

fællesboet ikke var delt, vil en udsættelsesforretning i henhold til retspraksis og i med-

før af retsplejelovens § 596 sammenholdt med retsplejelovens § 528 kun kunne finde

sted under særlige omstændigheder, da en udsættelse vil kunne foregribe en afgørelse

om udtagelsesret. Fogedretten nægtede af fremme sagen med henvisning til, at der

ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at udsættelsesforretningen kunne frem-

mes, jf. retsplejelovens § 596.

Fogedretten lagde i den forbindelse vægt på, at parterne på daværende tidspunkt ikke

var separeret, og at hustruen ikke havde godtgjort, at det var så nødvendigt for parrets

fælles barn at vende tilbage til vante rammer, at dette i sig selv kunne begrunde, at

manden skulle udsættes fra boligen. Fogedretten lagde herudover vægt på, at der ikke

på daværende tidspunkt forelå en bolig, som manden kunne flytte ind i.

Landsretten stadfæstede fogedrettens afgørelse

Østre Landsret stadfæstede fogedrettens afgørelse med henvisning til, at en ægtefælle

som hovedregel ikke kan få udsat den anden ægtefælle fra den tidligere fælles bolig

ved en umiddelbar fogedforretning, så længe der ikke foreligger en separation eller

skilsmisse. Det blev i den forbindelse anført, at dette også var gældende, selvom boli-

gen tilhørte den anden ægtefælles særeje, jf. U 2001.2184 Ø. Landsretten fandt, at der

ikke over for landsretten var oplyst om sådanne særlige omstændigheder, at udsættel-

sesforretningen kunne fremmes.

Procesbevillingsnævnet meddelte den 26. oktober 2018 kvinden tilladelse til kære til

Højesteret, der på tidspunktet for denne årsberetnings udgivelse endnu ikke har truffet

afgørelse i sagen.

Københavns Fogedrets kendelse af 25. april 2018 (FS M4-4326/2018)

Østre Landsrets kendelse af 22. juni 2018 (B-693-18)

Tilladelse til kære til Højesteret af 26. oktober 2018 (PBN 2018-22-0363).

Fremme af to udlægssager på baggrund af digitale lånedokumenter på trods af

indsigelser om misbrug af NemID

Den første sag vedrørte en digital lånekontrakt, som var blevet indgået mellem en per-

son og en bank i oktober 2016. Personen, hvis NemID lånekontrakten var blevet under-

skrevet med, kontaktede banken i december 2016 med oplysning om, at lånet ikke var

blevet optaget af denne, og at forholdet var blevet politianmeldt i november 2016. Da

personen ikke afdrog i henhold til lånevilkårene, indgav banken rekvisition ved foged-

retten med henblik på at få udlæg i personens aktiver. Personen fremsatte i fogedretten

indsigelser mod grundlaget for tvangsfuldbyrdelsen, hvorved personen gjorde gæl-

dende, at han ikke hæftede for lånet, idet lånet var blevet optaget af en udenlandsk

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

gruppe, som havde truet ham til at udlevere sit NemID med kode, kopi af pas og Ma-

stercard til dækning af en narkogæld.

Den anden sag vedrørte en digital lånekontrakt, som blev indgået mellem en person og

en bank i februar 2017. Personen, hvis NemID lånekontrakten var blevet underskrevet

med, politianmeldte forholdet dagen efter lånekontrakten var blevet indgået, men af-

drog imidlertid alligevel på lånet fra april til juni 2017. Da personen efterfølgende mislig-

holdte afdragsordningen, indgav banken rekvisition ved fogedretten med henblik på at

få udlæg i personens aktiver. Personen fremsatte i fogedretten indsigelser mod grund-

laget for tvangsfuldbyrdelsen, hvorved personen gjorde gældende, at han ikke hæftede

for lånet, idet lånet var blevet optaget af to venner fra Facebook, som han havde følt sig

truet til at udlevere sit NemID med tilhørende brugernavn og password til. Personen for-

klarede endvidere i fogedretten, at han alene havde afdraget på lånet, idet banken

havde oplyst ham, at det var bedst, at han indtil videre gjorde dette.

Fogedretterne nægtede at fremme begge udlægssager

I den første sag fandt fogedretten, at den bevisførelse, som indsigelsen gav anledning

til, var af et omfang og beskaffenhed, som burde ske under almindelig rettergang, jf.

retsplejelovens § 501, stk. 4, og nægtede herefter at fremme sagen.

I den anden sag fandt fogedretten det ligeledes betænkeligt at fremme sagen på bag-

grund af det fremlagte digitale gældsbrev, og nægtede herefter at fremme sagen efter

retsplejelovens § 501, stk. 1.

Østre og Vestre Landsret ophævede begge fogedrettens kendelser og hjemviste sa-

gerne til fogedretterne

I begge sager fandt landsretterne efter en samlet vurdering af hændelsesforløbene, at

personerne havde udvist en sådan grad af uagtsomhed, at de i forhold til banken hæf-

tede for låneoptagelserne. Landsretterne ophævede derfor begge fogedretskendelser,

og hjemviste sagerne til fortsat behandling i fogedretterne med henblik på fremme af

udlægsforretningerne.

Højesteret fandt, at der kunne ske tvangsfuldbyrdelse og stadfæstede landsretternes

afgørelser om hjemvisning

Begge personer kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsretternes kendel-

ser til Højesteret. Højesteret udtalte, at afgørelsen af, om indehaveren bliver aftaleret-

ligt forpligtet i tilfælde af, at tredjemand misbruger indehaverens digitale signatur, må

træffes på grundlag af en konkret vurdering af det samlede hændelsesforløb. I denne

vurdering indgår blandt andet, under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i

besiddelse af indehaverens nøgle (brugernavn, adgangskode og nøglekort til NemID),

om indehaveren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af de på-

gældende oplysninger, og om indehaveren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre

misbrug, f.eks. ved at spærre sit NemID så hurtigt som muligt. Højesteret tiltrådte, at

begge personer havde udvist en sådan grad af uagtsomhed, at de i forhold til långive-

ren hæftede for låneoptagelsen på aftaleretligt grundlag, selv om underskriften ikke var

tilføjet digitalt af dem selv. Højesteret stadfæstede derfor landsretternes kendelser.

Tilladelse til kære til Højesteret af 6. april 2018 (PBN 2018-22-0012 og 0028).

U 2019.1192 H og U 2019.1197 H.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

4.3

4.3.1

Straffesager

Anke i straffesager

Sexvideoer delt på de sociale medier

Procesbevillingsnævnet har i 2018 meddelt anketilladelse til Højesteret i en sag om

straf for deling af sexvideoer på de sociale medier. Der var tale om én ud af ni prøvesa-

ger i den hidtil største og mest omfangsrige sag om deling af sexvideoer blandt unge

(”Operation Umbrella”), hvor over 1.000 unge mennesker var blev sigtet for udbredelse

af børneporno og blufærdighedskrænkelse.

Sagen for Procesbevillingsnævnet angik en ustraffet ung mand, der var tiltalt for over-

trædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og 2, og § 232, ved over en periode på en må-

ned i fem tilfælde at have delt to sexvideoer af en 15-årig pige og en række 15-årige

drenge til i hvert fald 35 personer.

Byretten fandt tiltalte skyldig i udbredelse og besiddelse af børnepornografi og i blufær-

dighedskrænkelse

Byretten fandt tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen og idømte manden 40 da-

ges betinget fængsel. De forurettedes påstande på tortgodtgørelse blev henskudt til ci-

vilt søgsmål.

Landsretten fandt tiltalte skyldig i udbredelse af børnepornografi men frifandt for besid-

delse af børnepornografi og for blufærdighedskrænkelse

Landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, ved i fem

tilfælde at videresende pornografisk videomateriale i lukkede chatgrupper til i hvert fald

35 personer, der måtte antages at være unge mennesker jævnaldrende med tiltalte, li-

gesom videoerne viste seksuel aktivitet mellem andre jævnaldrende unge under 18 år.

Landsretten udtalte i den forbindelse, at tiltalte ved deling af videofilerne objektivt havde

overtrådt bestemmelsen i straffelovens § 235, stk. 1, uanset at deling mellem jævnald-

rende unge mennesker under 18 år af videofiler, der indeholder optagelser af seksuel

aktivitet mellem 15-årige, ikke udgør kerneområdet for anvendelsen af bestemmelsen.

Landsretten frifandt tiltalte for blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, idet

landsretten ikke fandt det bevist, at tiltalte uopfordret havde delt videoerne og dermed

krænket modtagernes blufærdighed. Landsretten frifandt – i overensstemmelse med

anklagemyndighedens påstand – tillige tiltalte for besiddelse af børnepornografi, idet

landsretten fandt, at strafansvaret var forældet.

Landsretten stadfæstede byrettens straffastsættelse. Henset til tiltaltes særdeles gode

personlige forhold, herunder at tiltalte ikke var tidligere straffet, tiltrådte landsretten, at

straffen var gjort betinget. De forurettedes påstande om tortgodtgørelse blev ikke taget

under påkendelse.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom

Den tiltalte ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens dom til Høje-

steret. Højesteret fandt, at der ikke forelå materiel atypicitet i forhold til straffelovens §

235, stk. 1, og at der ikke var grundlag for at anfægte landsrettens vurdering, hvorefter

tiltalte havde haft det fornødne forsæt, blandt andet i form af dolus eventualis. Video-

materialet var særdeles krænkende for især den ene forurettede, og tiltalte havde

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

bidraget i ikke uvæsentlig grad til materialets videreudbredelse. Udgangspunktet var

derfor, at tiltalte skulle idømmes en ikke ubetydelig fængselsstraf. Det var dog ikke til-

talte, der som den første gjorde videoerne tilgængelig for andre på internettet, og han

var på gerningstidspunktet under 18 år. Højesteret tiltrådte, at straffen var udmålt til

fængsel i 40 dage, der blev gjort betinget under hensyn til tiltaltes særdeles gode per-

sonlige forhold, hans unge alder og den tid, der var gået siden delingen. Højesteret

fandt, at de forurettedes krav om tortgodtgørelse skulle tages under pådømmelse.

Godtgørelsen blev udmålt blandt andet under hensyn til, at andre, der havde delt mate-

rialet, også kunne blive pålagt at betale godtgørelse. Godtgørelsen blev fastsat til hen-

holdsvis 10.000 kr. til pigen og 2.000 kr. til drengen.

Tilladelse til anke til Højesteret af 6. september 2018 (PBN 2018-25-0153).

U 2019.1232 H.

Beføling og stimulering af 12-årig steddatters kønsdele

En stedfar var i byretten tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1 og stk. 3, jf.

§ 225, og § 223, stk. 1, jf. § 225 (andet seksuelt forhold end samleje) ved to gange kort

efter hinanden at have befølt og stimuleret sin 12-årige steddatters kønsdele.

Byretten og landsretten fandt stedfaren skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232

Byretten og landsretten henførte på baggrund af berøringernes art, herunder at der ikke

var sket penetration, forholdet under straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse.

Straffen blev fastsat til 30 dages betinget fængsel.

Højesteret henførte det seksuelle overgreb under straffelovens § 225

Anklagemyndigheden ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens

dom til Højesteret. Højesteret fandt på baggrund af forarbejderne til straffelovens § 225,

at forholdet skulle henføres under denne bestemmelse, idet der var tale om manipula-

tion af nøgne kønsdele, og ikke under straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse,

som det var sket i byretten og landsretten. Straffen blev fastsat til fængsel i 4 måneder,

og der var ikke grundlag for samfundstjeneste, idet forholdet var begået over for et barn

under 15 år og dermed et særligt værgeløst offer.

Tilladelse til anke til Højesteret af 13. april 2018 (PBN 2018-25-0045).

U 2019.497 H.

Fire straffesager om ulovlig udført taxikørsel (Uber)

Procesbevillingsnævnet har i 2018 meddelt anketilladelse til Højesteret i følgende fire

sager, hvor der var spørgsmål om, hvorvidt Uber-chauffører kørte ulovlig taxakørsel.

De fire sager var blev af anklagemyndigheden betegnet som en del af de prøvesager,

anklagemyndigheden havde rejst tiltale i, i forlængelse af at et stort antal Uber-chauffø-

rer de seneste år var blevet sigtet for ulovlig taxakørsel (omkring 1.500). De resterende

sager afventede afgørelserne i prøvesagerne. Procesbevillings-nævnet havde tidligere

meddelt andeninstansbevilling i fire andre prøvesager.

Sagerne for Procesbevillingsnævnet vedrørte fire Uber-chauffører, der i marts 2017

blev sigtet for løbende i 2015 fortrinsvis i Storkøbenhavn at have udført taxikørsel i strid

med taxakørselsloven.

Af anklageskrifterne fremgik, at de fire tiltalte havde kørt henholdsvis 5428, 1282, 609

og 399 ture, og at de for kørslerne af Uber på en bankkonto havde fået indbetalt hen-

holdsvis 497.735 kr., 112.659 kr., 60.081 kr. og 40.078 kr.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Byretten fandt de tiltalte skyldige i ulovlig taxakørsel

Byretten fandt indledningsvist i alle sagerne, at anklageskrifterne opfyldte kravene i

retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, at forholdene måtte anses som én fortsat forbry-

delse, hvorefter ingen dele af tiltalerne var forældet, og at de tiltaltes anmodning om af-

skæring af bevisførelse af nogle oplysninger fra SKAT, som SKAT havde modtaget af

de hollandske skattemyndigheder, ikke kunne tages til følge.

Byretten fandt det i alle sagerne endvidere bevist ved vidnernes forklaringer, de doku-

menterede oplysninger fra SKAT og de i sagerne i øvrigt foreliggende oplysninger, at

de fire tiltalte var skyldige i overensstemmelse med tiltalerne.

Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på, at de tiltalte var fundet skyldige i at have

kørt taxikørsel i strid med de godkendelseskrav, der gælder for fører og køretøj, og på

antallet af kørsler til samtidig pådømmelse. Byretten tog ved bødefastsættelsen i over-

ensstemmelse med principperne i straffelovens § 51 udgangspunkt i de indvundne for-

tjenester og afrundede beløbene nedad. Byretten fandt endvidere ikke grundlag for

strafbortfald eller formildelse efter straffelovens §§ 82-83. Ved bødefastsættelsen for

den tiltalte, der blev idømt en bøde på 486.500 kr., fratrak byretten en allerede idømt

bøde på 3.500 kr. vedrørende en tidligere uberkørsel.

Byretten idømte de tiltalte bøder på henholdsvis 486.500 kr., 110.000 kr., 60.000 kr. og

40.000 kr.

Landsretten stadfæstede byrettens domme

Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at anklageskrifterne opfyldte kra-

vene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, således at de tiltalte kunne tilrettelægge de-

res forsvar. Landsretten tiltrådte endvidere, at forholdene måtte anses som én fortsat

forbrydelse, og at det på baggrund af de af byretten anførte omstændigheder var be-

vist, at mindst én af kørslerne havde fundet sted mindre end to år, før de tiltalte blev

sigtet, hvorfor der ikke var indtrådt forældelse for nogen dele af tiltalerne, jf. herved

straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Landsretten tiltrådte endelig, at oplysningerne fra SKAT

kunne indgå som bevis i sagerne, idet der af de hollandske skattemyndigheder var

meddelt et udtrykkeligt samtykke uden forbehold af nogen art, hvorefter betingelserne i

direktiv 2011/16/EU art. 16, stk. 2, og persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, var opfyldt.

Landsretten fandt herefter de tiltalte skyldige af de af byretten anførte grunde og med

bemærkning om, at de tiltalte heller ikke for landsretten havde ønsket at afgive forkla-

ringer.

Ved strafudmålingen fandt landsretten, at straffene af de af byretten anførte grunde ved

et så betydeligt antal overtrædelser skulle fastsættes med udgangspunkt i det i forbin-

delse med kørslerne af Uber udbetalte beløb. Landsretten fandt herefter straffene pas-

sende.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom

De fire Uber-chauffører ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens

domme til Højesteret. Højesteret fandt, at anklageskriftet indeholdt en tilstrækkelig og

tydelig beskrivelse af tiltalen, så de tiltalte havde reel mulighed for at vide, hvad tiltalen

gik ud på, og således at de kunne tilrettelægge deres forsvar forsvarligt. Højesteret

fandt, at overtrædelserne måtte anses for en række ensartede og kontinuerlige handlin-

ger, således at der på tidspunktet for sigtelsen ikke var indtrådt forældelse af strafan-

svaret. I sagerne indgik som bevis oplysninger fra de hollandske skattemyndigheder

om udbetalinger fra Uber i Holland til Uber-chauffører i Danmark. Højesteret fandt, at

der var hjemmel i persondataloven til at videregive oplysningerne fra de danske

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

skattemyndigheder til politiet, og at det var berettiget, at oplysningerne indgik i straffe-

sagerne mod de tiltalte. Ved strafudmålingen havde landsretten lagt vægt på karakte-

ren af de begåede forhold og det betydelige antal kørsler og fastsat bøderne med ud-

gangspunkt i de af Uber udbetalte beløb. Henset til, at anklagemyndigheden ikke havde

nedlagt påstand om konfiskation, tiltrådte Højesteret, at bøderne under de anførte om-

stændigheder var fastsat med udgangspunkt i de udbetalte beløb. Højesteret stadfæ-

stede herefter landsrettens domme.

Tilladelse til anke til Højesteret af 12. april 2018 (PBN 2018-25-0026, 0027, 0028 og 0029).

U 2018.3745 H.

Videregivelse af følsomme personoplysninger på Facebook

En kvinde offentliggjorde den 5. august 2016 på Facebook overvågningsbilleder fra en

butik med henblik på pågribelse af en mand, som dagen før angiveligt havde blottet sig

for hendes datter og datterens veninde. Anklagemyndigheden tiltalte kvinden for over-

trædelse af persondatalovens § 26 a ved at have videregivet billeder af en person opta-

get med overvågningsudstyr uden dennes samtykke. Ved byrettens dom af 10. marts

2017 blev kvinden frifundet med den begrundelse, at § 26 a kun omfattede den, som

var ansvarlig for optagelsen med overvågningsudstyret. Ved et nyt anklageskrift af 26.

maj 2017 blev kvinden tiltalt for overtrædelse af persondatalovens § 8 ved uberettiget

at have videregivet oplysninger om et strafbart forhold uden den registreredes sam-

tykke.

Byretten og landsretten idømte kvinden en bøde

Byretten og landsretten fandt, at den tidligere afgørelse ikke havde negativ retskraft for

den pågældende sag. Der blev i den forbindelse særligt henvist til, at byretten i den tid-

ligere dom alene tog stilling til, om kvinden havde været dataansvarlig i persondatalo-

vens forstand. Byretten havde således ikke foretaget en realitetsprøvelse af skylds-

spørgsmålet, hvorfor der ikke var grundlag for at afvise sagen. Kvinden blev herefter

idømt en bøde for overtrædelse af persondatalovens § 8, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 4.

Højesteret afviste sagen

Kvinden ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens dom til Højeste-

ret. Højesteret fandt, at den nye tiltale i det væsentlige angik de samme faktiske om-

stændigheder, som kvinden var tiltalt for i den tidligere sag, samt at frifindelsen var sket

efter en realitetsprøvelse af betingelserne for at pålægge strafansvar. Dommen var en-

delig, da den nye tiltale blev rejst. Den fornyede retsforfølgning var derfor i strid med

forbuddet mod dobbelt strafforfølgning i artikel 50 i Den Europæiske Unions Charter om

Grundlæggende Rettigheder og artikel 4 i 7. tillægsprotokol til Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention. Højesteret afviste derfor sagen og ændrede herved landsret-

tens dom.

Tilladelse til anke til Højesteret af 28. juni 2018 (PBN 2018-25-0025).

U 2019.1415 H.

Opslag på Facebook med gengivelse af sigtets navn på trods af navneforbud

Tiltalte var tiltalt for overtrædelse af retsplejelovens § 32 B, stk. 2, jf. § 31, stk. 1, ved i

10 tilfælde at have overtrådt et navneforbud i en straffesag ved at have lagt offentligt

tilgængelige opslag på Facebook, hvori navnet på en sigtet i en straffesag var anført.

Den tiltalte havde erkendt, at det var ham, som havde udført opslagene, og at han var

bekendt med, at der var et navneforbud. Han mente imidlertid, at navneforbuddet var

illegitimt. Han henviste i øvrigt til, at sigtedes navn i forvejen var offentliggjort i

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

forskellige artikler, og at de således allerede var tilgængelige på internettet, da tiltalte

via sin profil lagde opslagene ud på Facebook.

Byretten og landsretten idømte en bøde på 25.000 kr.

Byretten og landsretten fandt, at hensyn til tiltaltes ytringsfrihed efter Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 10 ikke kunne føre til, at han ikke kunne straf-

fes, også selvom den sigtedes navn havde været offentliggjort, mens navneforbuddet

var gældende. Både byretten og landsretten fastsatte straffen til en bøde på 25.000 kr.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom.

Tiltalte ankede med Procesbevillingsnævnet tilladelse landsrettens dom til Højesteret,

der tiltrådte, at indgrebet i tiltaltes ytringsfrihed var foreneligt med menneskerettigheds-

konventionens artikel 10. Det forhold, at navnet på den sigtede i et vist omfang var of-

fentliggjort, kunne ikke føre til et andet resultat. Højesteret fastsatte straffen til en bøde

på 25.000 kr. og stadfæstede herved landsrettens dom.

Tilladelse til anke til Højesteret af 28. juni 2018 (PBN 2017-25-0318).

U 2019.2057 H.

Bilannonce i strid med markedsføringsloven

En virksomhed var tiltalt for overtrædelse af markedsføringslovens § 18, stk. 2, jf. stk.

1, ved i en bilannonce bragt i en gratisavis at have markedsført kreditaftaler med angi-

velse af en rentesats eller talstørrelse vedrørende omkostningerne ved forbrugerkredit

uden at give standardoplysninger klart og på en fremtrædende måde, idet der i en avis-

annonces overskrift stod:

”AYGO X PLAY AIR 5-DØRS INKL. AIRCONDITION 995 KR./MD”

mens standardoplysninger var vist med annoncens mindste tekststørrelse allernederst

på siden efter en afslutningslinje og efter oplysningerne om bilens brændstofforbrug og

CO2-udslip, og idet der ved en googlesøgning på ordene ”toyota billån” fremkom føl-

gende annoncetekst på Google Adwords:

”Lån til 2,95% hos Toyota-toyota.dk

Annonce. www.toyota.dk/billån

Danmarks bedste og billigste billån ifølge TÆNK.

Læs mere om lånet her.

En toyota hybrid til alle * Finansiering fra 0,- udb.*

Byt din gamle bil til ny”

Annoncen viste ikke de øvrige standardoplysninger.

Virksomheden erkendte de faktiske omstændigheder men nægtede sig skyldig under

henvisning til, at de lovpligtige kreditoplysninger fremgik klart og på en fremtrædende

måde i annoncen, og at det på grund af forløbet efter bestemmelsens ikrafttræden var

uklart, hvordan bestemmelsen skulle fortolkes, hvorfor virksomheden ikke havde hand-

let uagtsomt.

Byretten fandt, at der forelå en overtrædelse af markedsføringsloven

Byretten fandt, at de lovpligtige kreditoplysninger ikke fremgik på en fremtrædende

måde og henviste til den lovpligtige teksts størrelse i forhold til den øvrige tekst sam-

menholdt med de lovpligtige kreditoplysningers placering og opsætning i bunden af an-

noncen under en linje svarende til en notemarkering i et almindeligt dokument. Byretten

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

fandt endvidere, at der forelå den til domfældelse fornødne tilregnelse. Byretten idømte

herefter virksomheden en samlet bøde på 140.000 kr. og lagde herved vægt på over-

trædelsens karakter og de oplyste markedsføringsomkostninger.

Landsretten tiltrådte, at der forelå en overtrædelse af markedsføringsloven, men ned-

satte bøden

Landsretten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at domfælde for overtrædelse af kra-

vet om klarhed, idet de pligtmæssige finansieringsoplysninger ubestridt var angivet i et

selvstændigt afsnit med en fremhævet indledning i den nederste del af annoncen.

Landsretten fandt imidlertid efter en samlet bedømmelse af annoncens visuelle udtryk,

at de pligtmæssige finansieringsoplysninger ikke var givet på en fremtrædende måde.

Endvidere fandt landsretten, at virksomheden måtte anses for at have handlet i hvert

fald uagtsomt ved at have markedsført kreditaftalerne som sket.

Landsretten nedsatte bøden til 50.000 kr. svarende til halvdelen af størrelsen af mar-

kedsføringsomkostningerne. Landsretten henviste til, at de pligtmæssige oplysninger,

der er krævet i markedsføringslovens § 18, stk. 1, var givet på en læsbar måde, men at

de ikke var givet på en fremtrædende måde.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom med den ændring, at bøden blev forhøjet.

Virksomheden ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens dom til Hø-

jesteret, der efter en samlet vurdering af det visuelle udtryk fandt, at oplysningerne i an-

noncerne ikke var angivet på en fremtrædende måde. Højesteret lagde vægt på kredit-

oplysningernes placering og den anvendte skriftstørrelse set i forhold til annoncens øv-

rige tekst. Højesteret udtalte endvidere, at bøden burde fastsættes til det dobbelte af

markedsføringsudgifterne og udmålte en bøde på 190.000 kr., der også omfattede bil-

forhandlerens erkendte overtrædelse af markedsføringsloven ved annoncering på inter-

nettet (dissens).

Tilladelse til anke til Højesteret af 9. maj 2018 (PBN 2017-25-0344).

U 2019.1202 H.

Procesbevillingsnævnet meddelte i øvrigt den 14. juni 2018 anketilladelse til Højesteret

til både den tiltalte og anklagemyndigheden i en yderligere sag om en bilannoncørs

overtrædelse af markedsføringsloven (PBN 2018-25-0146 og 0147). Højesteret af-

sagde dom i sagen den 9. januar 2019 (U 2019.1215 H) og kom frem til tilsvarende re-

sultat.

Stalking

En mand var tiltalt for overtrædelse af blandt andet lov om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning ved som led i systematisk og vedvarende forfølgelse og chikane gennem

ca. et år adskillige gange at have overtrådt et tilhold mod at kontakte sin ekskæreste

og et forbud mod at opholde sig i området omkring ekskærestens bopæl. Tiltalte havde

endvidere truet ekskæresten og i tre tilfælde ved sin kørsel forvoldt nærliggende fare

for ekskæresten og hendes mors liv eller førlighed. Tiltalte havde desuden stukket foru-

rettedes to hunde med en kniv, hvorved begge hunde afgik ved døden.

Byretten idømte tiltalte en fængselsstraf på 9 måneder for stalking

Tiltalte blev i byretten fundet skyldig i de fleste tiltalepunkter og idømt en straf på fæng-

sel i 9 måneder. Han blev endvidere idømt en bøde på 18.000 kr. for færdselsforhol-

dene og frakendt førerretten i 2 år. Byretten frifandt tiltalte for anklagemyndighedens

påstand om frakendelse af retten til at beskæftige sig med dyr.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Landsretten stadfæstede i det store hele byrettens dom

Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at tiltalte blev frakendt ret-

ten til at beskæftige sig med dyr i 3 år.

Højesteret forhøjede straffen

Anklagemyndigheden ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens

dom til Højesteret. Procesbevillingsnævnet begrænsede bevillingen til at angå spørgs-

målet om straffastsættelsen. Højesteret fastsatte under hensyn til forholdenes karakter,

omfang og grovhed samt udstrækningen af den periode, hvori de blev begået, og da til-

talte fortsatte sin stalking efter at have været varetægtsfængslet, straffen til fængsel i 1

år og 3 måneder. Da tiltalte blev idømt fængsel i 1 år og 3 måneder, og da der ved ud-

målingen af fængselsstraffen var taget hensyn til de færdselslovsovertrædelser, der var

begået som led i forfølgelsen og chikanen af de to forurettede, fandt Højesteret, at der

ikke skulle fastsættes en tillægsbøde for overtrædelserne af færdselsloven, jf. § 118 a,

stk. 4.

Begrænset tilladelse til anke til Højesteret af 4. oktober 2018 (PBN 2018-25-0204).

U 2019.1968 H.

Procesbevillingsnævnet meddelte samme dato begrænset tilladelse til anke til Højeste-

ret i yderligere en sag om stalking (PBN 2018-25-0237). Sagen er nærmere omtalt på

Procesbevillingsnævnets hjemmeside. Højesteret afsagde dom i sagen den 3. april

2019 (sag 192/2018), hvor landsrettens strafudmåling på 3 måneders betinget fængsel

blev stadfæstet.

Udvisning

I 2018 blev der meddelt bevilling i et stort antal sager om udvisning. Der blev således

meddelt bevilling i otte sager, hvoraf de tre sager vedrørte EU-borgere, mens fem sa-

ger vedrørte tredjelands-borgere. I det følgende refereres et uddrag af sagerne.

Ikke udvisning af 30-årig kroatisk statsborger, der var født og opvokset i Dan-

mark, og som blev idømt fængsel i 2 år for blandt andet røveri

En kroatisk statsborger var tiltalt for en lang række forhold vedrørende blandt andet

overtrædelse af straffelovens § 288 og § 276 samt overtrædelse af lov om euforise-

rende stoffer, våbenloven og færdselsloven. Tiltalte var født og opvokset i Danmark,

hvor han boede med sin samlever og deres tre mindreårige børn. Tiltalte havde haft

meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Han havde kun været i Kroatien én

gang, han talte ikke kroatisk og havde ikke anden tilknytning til Kroatien end sit stats-

borgerskab. Han var tidligere dømt ved en lang række domme. Der havde ikke i de tidli-

gere sager været grundlag for at påstå udvisning af tiltalte.

Byretten fandt ikke grundlag for udvisning

Udlændingen blev i byretten idømt fængsel i 1 år. Efter en samlet afvejning af tiltaltes

forhold fandt byretten, at det trods den aktuelle kriminalitet og de tidligere domme ville

være et uproportionalt indgreb i hans ret til privat- og familieliv at udvise ham.

Landsretten fandt ikke grundlag for udvisning

Landsretten fandt, at et forhold, hvor byretten havde dømt for tyveri, var røveri. Lands-

rettens flertal skærpede straffen til fængsel i 2 år. Landsrettens mindretal ville skærpe

straffen til fængsel i 2 år og 3 måneder.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Vedrørende spørgsmålet om udvisning tiltrådte landsrettens flertal af de af byretten an-

førte grunde, at udvisning med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser, idet domfældelsen for røveri ikke fandtes at kunne føre til et andet resultat.

Mindretallet stemte for udvisning.

Højesteret fandt ikke grundlag for udvisning

Anklagemyndigheden ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens

dom til Højesteret. Højesteret fandt på baggrund af udlændingens tilknytning til Dan-

mark overfor hans tilknytning til Kroatien, at der på trods af alvoren af udlændingens

aktuelle kriminalitet og trods hans tidligere kriminalitet ikke forelå sådanne meget tungt-

vejende grunde, at der efter Menneskerettighedsdom-stolens praksis kunne ske udvis-

ning af udlændingen. Højesteret tiltrådte på den baggrund, at udvisning med sikkerhed

ville være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, og at udvisning der-

for også ville være i strid med EU-retten.

Tilladelse til anke til Højesteret af 6. december 2018 (PBN 2018-25-0236).

U 2019.2069 H.

Ikke udvisning af britiske statsborgere på 24 og 22 år, der havde opholdt sig i

Danmark i henholdsvis 7 og 1�½ år, og som blev idømt 3 måneders fængsel for

grov vold

To britiske statsborgere var tiltalt for vold efter straffelovens § 245, stk. 1, ved i forening

at have tildelt en person adskillige knytnæveslag i hovedet og et enkelt slag med en øl-

flaske. De tiltalte var begge i beskæftigelse i Danmark og var fast bosiddende her, hvor

de havde opholdt sig i henholdsvis 1�½ og 7 år.

Byretten udviste

Byretten fandt de tiltalte skyldige i den rejste tiltale. Byretten idømte de tiltalte fængsel i

3 måneder. De tiltalte blev desuden udvist med indrejseforbud i 6 år.

Landsretten udviste

Landsretten stadfæstede byrettens bevisvurdering og straffastsættelse. Landsrettens

flertal stadfæstede desuden byrettens afgørelse af spørgsmålet om udvisning. (Dis-

sens).

Højesteret fandt ikke grundlag for udvisning

De to udlændinge ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens dom til

Højesteret. For Højesteret angik sagen straffastsættelsen og spørgsmålet om udvis-

ning. Højesteret tiltrådte henset til forholdets karakter og grovhed, at straffen var fastsat

til fængsel i 3 måneder. Højesteret bemærkede, at udvisning af EU-statsborgere kun

kan ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-retten

gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. De

to tiltalte var ikke tidligere straffet, de var i beskæftigelse i Danmark, hvor de var fast

bosiddende, og begge havde gode personlige forhold. Henset hertil og til omstændig-

hederne ved voldsforholdet fandt Højesteret, at de tiltaltes adfærd ikke udgjorde en

reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende sam-

fundsinteresse, jf. EU’s opholds-direktiv artikel 27, stk. 2, 2. led. Betingelserne for ud-

visning var derfor ikke opfyldt.

Tilladelse til anke til Højesteret af 6. december 2018 (PBN 2018-25-0285 og 0290).

Højesterets dom af 22. maj 2019 (sag 220/2018).

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Udvisning af 32-årig pakistansk statsborger, der var født og opvokset i Danmark,

og som blev idømt 3 måneders fængsel for blandt andet trusler mod en politibe-

tjent

En 31-årig pakistansk statsborger med bandetilknytning var tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 119, stk. 1, ved at have truet en politibetjent med vold under dennes ud-

førelse af tjenesten. Truslen var blevet fremsat mod politibetjenten i en visitationszone

under tilstedeværelse af andre bandemedlemmer. Han blev endvidere tiltalt for over-

trædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, ved at have opholdt sig i Danmark uden for-

nøden tilladelse i en periode på ca. 5 år. Den tiltalte var pakistansk statsborger, men

var født og opvokset i Danmark. Han var ikke gift og havde ikke etableret egen familie,

men havde forældre og søskende her i landet. Tiltalte var tidligere straffet gentagne

gange for alvorlig personfarlig kriminalitet, blandt andet for vold med døden til følge, og

betinget udvist og havde været fængslet i samlet ca. 10 år. Trusselsforholdet fandt sted

ca. 4 måneder efter løsladelse efter afsoning af den seneste dom og i prøvetiden for

den betingede udvisning.

Byretten idømte 3 måneders fængsel og udviste den tiltalte betinget

Byretten idømte tiltalte 3 måneders fængsel og en bøde på 12.200 kr. Herudover blev

tiltalte udvist betinget med en prøvetid på 2 år. I forhold til spørgsmålet om udvisning

fremhævede byretten blandt andet, at tiltalte var født og opvokset i Danmark, hvorfor

der skulle foreligge meget tungtvejende grunde for at udvise ham. Efter en samlet be-

dømmelse fandt byretten, at der uanset den tidligere pådømte kriminalitet ikke var

grundlag for at udvise ham ubetinget.

Landsretten nedsatte straffen og tiltrådte den betingede udvisning

Landsretten fandt efter truslens karakter, at fængselsstraffen burde fastsættes til 60 da-

ges fængsel uanset tiltaltes bandetilknytning og den omstændighed, at forholdet var

begået i en visitationszone under tilstedeværelse af andre bandemedlemmer. Landsret-

ten inddrog tillige i vurderingen, at tiltalte var tidligere straffet for personfarlig kriminali-

tet.

I forhold til spørgsmålet om udvisning fandt landsretten, at der på baggrund af tiltaltes

mange tidligere domme og hans personlige forhold, herunder hans stærke tilknytning til

en bandegruppering, var grund til at formode, at han også fremover vil begå kriminalitet

i Danmark, hvis han ikke udvises. Landsretten fandt imidlertid – uanset alvoren af den

nu pådømte og tidligere kriminalitet – efter en samlet helhedsvurdering, herunder tiltal-

tes meget begrænsede tilknytning til Pakistan, at udvisning med indrejseforbud i 6 år

ikke kunne anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge krimi-

nalitet og sikre den offentlige orden. Da udvisning af tiltalte herefter med sikkerhed ville

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, tiltrådte landsretten, at tiltalte

alene skulle udvises betinget.

Højesteret forhøjede straffen og udviste

Anklagemyndigheden ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens

dom til Højesteret. Højesteret fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder. For så vidt an-

går udvisningsspørgsmålet henviste Højesteret til, at tiltalte gennem mange år havde

demonstreret manglende vilje til at integrere sig i det danske samfund, idet han trods

tidligere straffe for grov personfarlig kriminalitet og advarsel om risikoen for udvisning

havde fortsat sin kriminelle adfærd og var leder af en bandegruppe-ring, der var kendt

for grov personfarlig kriminalitet. Der var grund til at formode, at tiltalte også fremover

ville begå personfarlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke blev udvist. Selv om det

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

seneste forhold kun medførte en fængselsstraf på 3 måneder, var det derfor nødven-

digt at udvise tiltalte af hensyn til den offentlige tryghed og for at forebygge uro eller for-

brydelse. Tiltalte var endvidere ikke uden forudsætninger for at klare sig i Pakistan. Ud-

visning af tiltalte med indrejseforbud i 6 år indebar derfor ikke en krænkelse af tiltaltes

ret til privatliv i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8,

og udvisningen var ikke i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Højesteret

ændrede herved landsrettens dom. (Dissens.)

Tilladelse til anke til Højesteret af 9. maj 2018 (PBN 2018-25-0068).

U 2019.751 H.

Udvisning af 26-årig pakistansk statsborger, der var født og opvokset i Danmark,

og som blev idømt 3 år og 6 måneder for grov vold

En 26-årige pakistansk statsborger var tiltalt for blandt andet vold efter straffelovens §

245, stk. 1, ved at overfalde en fængselsbetjent, der var på vej hjem fra arbejde. Fæng-

selsfunktionæren fik flere stiksår i baglåret og ballen og flere læsioner i hovedet og på

kroppen og var i potentiel livsfare. Tiltalte var endvidere tiltalt for alvorlig narkotikakrimi-

nalitet og forsøg på hæleri med hensyn til et stort pengebeløb.

Tiltalte havde boet her hele sit liv, havde sin kæreste, sine forældre og sine søskende

boende her i landet. Tiltalte havde ikke stiftet egen familie. Han havde gået i børnehave

og folkeskole i Danmark, men han havde ikke uddannet sig. Tiltalte havde tidligere ar-

bejdet i et supermarked og havde også drevet eget firma, som dog var lukket. Tiltalte

havde tre gange siden 2009 besøgt sin nationalstat, hvor han havde farbrødre, fætre

og kusiner, og han talte sproget. Tiltalte var tidligere straffet flere gange og betinget ud-

vist.

Byretten udviste tiltalte betinget

Byretten idømte den tiltalte en delvis tillægsstraf af fængsel i 3 år og 4 måneder. Byret-

tens flertal fandt desuden, at udvisning af den tiltalte med sikkerhed ville være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser. Flertallet henviste blandt andet til, at det

fulgte af praksis vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at det

ved proportionalitetsafvejningen blev tillagt afgørende betydning, at den tiltalte var født

og opvokset her i landet, at hans forældre og søskende var her i landet, og at tiltalte in-

gen reel tilknytning havde til sin nationalstat.

En dommer fandt, at udvisning ikke med sikkerhed ville være i strid med Danmarks in-

ternationale forpligtelser, og stemte for at tage påstanden om udvisning til følge. Denne

dommer lagde blandt andet vægt på tiltaltes tilknytning til bandemiljøet.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om betinget udvisning

Landsretten fandt efter karakteren og omfanget af den begåede kriminalitet, at straffen,

der var en delvis tillægsstraf, passende kunne fastsættes til fængsel i 3 år. Vedrørende

spørgsmålet om udvisning fandt landsretten efter en samlet vurdering, at udvisning af

tiltalte ikke ville udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

ons art. 8 om retten til privatliv og familieliv. Landsretten lagde på den ene side blandt

andet vægt på den udøvede voldskriminalitet og længden af den nu idømte fængsels-

straf samt tiltaltes tilknytning til bandemiljøet. Landsretten lagde på den anden side

blandt andet vægt på tiltaltes tilknytning til Danmark og tiltaltes tilknytning til sin natio-

nalstat.

Tre af rettens medlemmer udtalte herefter, at det fulgte af udlændingeloven, at tiltalte,

hvis han blev udvist, skulle meddeles et indrejseforbud gældende for bestandig. Efter

en afvejning af den tiltaltes stærke tilknytning til Danmark sammenholdt med den

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

kriminalitet, som tiltalte nu og tidligere var dømt for at have begået, fandt disse tre med-

lemmer, at det forhold, at konsekvensen af en udvisning ville være et indrejseforbud

gældende for bestandig, indebar, at der herved ville være tale om et uproportionelt ind-

greb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8. Disse vote-

rende stemte derfor for at stadfæste byrettens afgørelse om alene at udvise tiltalte be-

tinget af Danmark.

Tre af rettens medlemmer fandt, efter en fornyet afvejning af alle oplysningerne i sagen

i lyset af den lovmæssige retsfølge af en afgørelse om udvisning, at en udvisning af til-

talte med indrejsefor-bud gældende for bestandig ikke kunne anses for stridende mod

bestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8. Disse med-

lemmer stemte derfor for at udvise tiltalte med indrejseforbud for bestandig.

Efter retsplejelovens regler træffes der i sådanne tilfælde med stemmelighed det for til-

talte gunstigste resultat, hvorfor den tiltalte alene blev udvist betinget.

Højesteret fastsatte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder og udviste tiltalte for be-

standig

Anklagemyndigheden ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens

dom til Højesteret. Henset til det meget alvorlige overfald på en fængselsbetjent i den-

nes fritid, der efter forudgående aftale blev begået af tiltalte sammen med flere medger-

ningsmænd, samt at tiltalte også var fundet skyldig i alvorlig narkotikakriminalitet og for-

søg på hæleri med hensyn til et stort pengebeløb, fastsatte Højesteret straffen til fæng-

sel i 3 år og 6 måneder som en tillægsstraf til flere tidligere domme. Under henvisning

til den begåede kriminalitet, tiltaltes tidligere domme og hans personlige og familie-

mæssige forhold fandt Højesteret, at udlændingelovens betingelser for udvisning for

bestandig var opfyldt, og at EMRK artikel 8 ikke var til hinder herfor.

Tilladelse til anke til Højesteret af 26. juni 2018 (PBN 2018-25-0107).

U 2019.1594 H.

Udvisning af 30-årig statsløs palæstinenser, der var indrejst i Danmark som 4-

årig, og som blev idømt 8 måneders fængsel for vidnetrusler og afpresning

En statsløs palæstinenser fra Libanon, der havde tilknytning til bandemiljøet, var tiltalt

for overtrædelse af straffelovens 123 og § 281, stk. 1, ved sammen med mindst seks

andre at have truet et voldsoffer i anledning af offerets allerede afgivne eller forventede

forklaring til politiet eller retten og at have aftvunget en ansat på en restauration 1.000

kr. ved at true den ansatte samtidig med, at flere af de andre lavede hærværk inde i re-

staurationen. Udlændingen var tidligere straffet flere gange og var tidligere blevet betin-

get udvist af Danmark. De to vidnetrusler var begået i prøvetiden for den betingede ud-

visning.

Udlændingen, der var 28 år på gerningstidspunktet, var indrejst i Danmark, da han var

3-4 år gammel. Hans forældre og søskende boede i Danmark, og han var samlevende

med en dansk kvinde, som han havde et barn med. Han var opvokset i Danmark, men

var uden uddannelse og havde i mere end 10 år ikke haft nogen tilknytning til arbejds-

markedet, idet han havde modtaget kontanthjælp siden 2005. Udlændingen havde fra

før datterens fødsel været varetægtsfængslet i to andre sager om alvorlig kriminalitet

og havde ikke haft et effektivt familieliv med datteren. Han havde ikke været i Libanon

efter at have fået ophold i Danmark i 1992 og havde ikke familie eller venner i Libanon,

men talte og forstod arabisk så godt, at han kunne klare sig i Libanon.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Byretten udviste betinget

Byretten idømte tiltalte fængsel i 8 måneder. Tiltalte blev samtidig udvist betinget af

Danmark, da byretten fandt, at hans tilknytning til Danmark var så stærk, at ubetinget

udvisning på grund af den begående kriminalitet ville være særlig belastende og i strid

med Danmarks internationale forpligtelser.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten fandt, at straffen var passende udmålt. Vedrørende spørgsmålet om udvis-

ning fandt tre voterende efter en samlet vurdering af tiltaltes tidligere og aktuelle krimi-

nalitet sammenholdt med det oplyste om hans personlige forhold, at en udvisning af

ham med et indrejseforbud i seks år måtte anses for en proportional foranstaltning med

henblik på at forebygge uro og forbrydelser. Tre voterende tiltrådte af de af byretten an-

førte grunde, at der ikke som følge af de aktuelt pådømte forhold var fuldt tilstrækkeligt

grundlag for at udvise tiltalte. Efter udfaldet af stemmeafgivningen blev stadfæstede

landsretten byrettens bestemmelse om, at tiltalte skulle udvises betinget af Danmark.

Højesteret udviste

Anklagemyndigheden ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens

dom til Højesteret. Procesbevillingsnævnet begrænsede tilladelsen til at angå spørgs-

målet om udvisning. Højesteret lagde til grund, at tiltaltes personlige og kulturelle bånd

til Danmark var langt stærkere end hans tilknytning til Libanon, men at han ikke ville

være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Libanon. Efter arten og

grovheden af hans nuværende og tidligere kriminalitet fandt Højesteret efter en samlet

vurdering, at ubetinget udvisning med indrejseforbud i 6 år ikke var et uproportionalt

indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højeste-

ret ændrede således landsrettens dom, således at tiltalte blev udvist af Danmark med

indrejseforbud i 6 år.

Begrænset tilladelse til anke til Højesteret af 28. februar 2018 (PBN 2017-25-0364).

U 2018.2811 H.

Procesbevillingsnævnet har endvidere i løbet af 2018 meddelt anketilladelse til Høje-

steret i yderligere to sager om udvisning (PBN 2017-25-0324 og 2018-25-0035). Den

ene sag angik udvisning af en 22-årig libysk statsborger, der havde været i Danmark

siden 3-års alderen (PBN 2018-25-0035). Den tiltalte var idømt en fællesstraf på fæng-

sel i 1 år og 3 måneder for vold efter straffelovens 245, ved overfald med spark og kniv-

stik og efter § 244 ved at have nikket en skalle, alt begået i prøvetiden efter to betin-

gede domme og kort efter prøveløsladelse. Den tiltalte havde ikke børn og var ikke gift

eller samlevende, og han havde forudsætninger for at klare sig i Libyen, idet han talte

sproget og havde opholdt sig der i længere tid. Højesteret har afsagt dom i sagen den

13. december 2018, hvor Højesteret stadfæstede landsrettens dom om udvisning (U

2019.944 H). Den anden sag angik udvisning af en 23-årig irakisk statsborger, der var

indrejst som 4-årig, og som blev idømt 6 måneders fængsel for vold i gentagelsestil-

fælde efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Den tiltalte havde mor, far og sø-

skende her, men ingen kæreste, ingen uddannelse og ingen tilknytning til arbejdsmar-

kedet. Han havde ikke været i Irak siden indrejsen i Danmark, men talte assyrisk, som

tales flere steder i Irak, og lidt arabisk, ligesom han havde et vist kendskab til irakisk

skik og kultur. Han var tidligere ved to domme betinget udvist. Højesteret har afsagt

dom i sagen den 19. september 2018, hvor Højesteret stadfæstede landsrettens dom

om udvisning (U 2018.3837 H).

Procesbevillingsnævnet har i 2019 frem til tidspunktet for udarbejdelse af denne årsbe-

retning meddelt anketilladelse til Højesteret i fire sager om udvisning.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

4.3.2

Kære i straffesager

Liveblogging fra en straffesag

Tiltalte var sammen med flere andre tiltalt i en nævningesag ved Retten i Nykøbing Fal-

ster, som omhandlede i alt 45 forhold, heraf 26 hjemmerøverier. Hovedforhandlingen

foregik over flere rets-dage, og sagen havde stor bevågenhed i pressen. Pressens

dækning af sagen bestod blandt andet i, at pressen livebloggede fra hovedforhandlin-

gen.

Det følger af retsplejelovens § 32, stk. 3, at retten på ethvert tidspunkt kan forbyde

pressen at transmittere tekst under retsmødet. Tiltalte nedlagde påstand om, at det ikke

skulle være tilladt for pressen at liveblogge fra sagen. Tiltalte henviste blandt andet til,

at liveblogging kunne påvirke vidner, som ikke havde afgivet forklaring i sagen endnu.

Byretten tillod liveblogging

Byretten fandt, at der ikke var anført konkrete omstændigheder, som kunne støtte, at

pressens arbejde med at liveblogge under sagen medførte en øget risiko for, at vid-

nerne ville blive påvirket af de allerede afgivne forklaringer. Herefter, og idet sagens

omfang og karakter samt de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i retsplejelovens §

182, hvorefter et vidne ikke må påhøre forklaringer af andre vidner, medmindre andet

bestemmes af retten, ikke kunne føre til andet resultat, forbød byretten ikke pressen at

liveblogge fra sagen.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse

Landsretten fandt ligeledes, at der ikke efter sagens karakter eller omstændigheder i

øvrigt var grundlag for at antage, at der var fare for, at mobiltelefoner eller andet teknisk

udstyr ville blive anvendt ulovligt, eller at der i øvrigt var anført grunde, som konkret gav

anledning til at forbyde, at der blev transmitteret tekst under retsmødet.

Højesteret fandt, at byretten burde have forbudt liveblogging

Tiltalte kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens kendelse til Høje-

steret. Landsrettens kendelse vedrørte både navne- og referatforbud samt spørgsmål

om liveblogging, men Procesbevillingsnævnet begrænsede tilladelsen til at angå

spørgsmålet om liveblogging. Højesteret fandt, at retsplejelovens § 32, stk. 3, skal læ-

ses i sammenhæng med § 182, hvorefter hvert vidne afhøres for sig, ligesom et vidne

ikke må påhøre forklaringer af blandt andet sagens parter eller andre vidner, medmin-

dre andet bestemmes af retten. Formålet er at sikre, at vidner så vidt muligt ikke har

detaljeret kendskab til de forklaringer, der er afgivet af andre, før de selv skal afgive for-

klaring. Højesteret fandt på den baggrund, at en detaljeret og samtidig offentlig gengi-

velse af tiltaltes og vidners forklaringer under retsmøder (liveblogging) som udgangs-

punkt er i strid med retsplejelovens § 182 og derfor skal forbydes efter lovens § 32, stk.

3. Derimod er der ikke grundlag for at forbyde en tilstedeværende journalist som almin-

delig reportage – også under retsmødet – at skrive om sagen og formidle indtryk af de

afgivne forklaringer, uden direkte at gengive, alt hvad der er forklaret. I denne sag, hvor

adskillige vidner skulle afgive forklaringer om blandt andet gerningsmændenes signale-

ment, de anvendte fremgangsmåder mv., fandt Højesteret, at byretten burde have for-

budt, at journalister livebloggede de tiltaltes og vidnernes forklaringer. Højesteret æn-

drede således byrettens og landsrettens afgørelse.

Begrænset tilladelse til kære til Højesteret af 20. december 2018 (PBN 2018-25-0330).

Højesterets kendelse af 8. maj 2019 (sag 1/2019).

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Beslaglæggelse af skudsikker vest

Den 5. november 2017 ca. kl. 21.00 standsede politiet en bil, hvori der sad fire perso-

ner med tilknytning til rockermiljøet. Bilen blev standset i en visitationszone. De fire per-

soner var iført skudsikre veste, og den ene var i besiddelse af en kniv. Som følge af de

fire personers tilknytning til rockermiljøet, og da der på daværende tidspunkt var en

konflikt mellem den pågældende rockerklub og en rivaliserende bande, hvorunder der

havde været anvendt skydevåben, besluttede politiet at beslaglægge de skudsikre ve-

ste med henblik på konfiskation i medfør af straffelovens § 77 a. To af personerne øn-

skede beslaglæggelsen forelagt retten. Denne sag angik den ene af de to sager.

For retten gjorde den pågældende gældende, at beslaglæggelsen var ulovlig, idet

skudsikre veste udelukkende benyttes til beskyttelse af egen krop, og idet den gene-

relle efterforskning, som politiet aktuelt foretog i anledning af den verserende konflikt,

ikke kunne begrunde beslaglæggelse af vesten i medfør af retsplejelovens § 803, stk.

Anklagemyndigheden gjorde under sagen gældende, at beslaglæggelsen skulle opret-

holdes som led i den fortsatte efterforskning af de lovovertrædelser, der efter politiets

vurdering var begået under den verserende konflikt. Anklagemyndigheden gjorde end-

videre gældende, at betingelserne for at konfiskere vesten i medfør af straffelovens §

77 a, var opfyldt, og at det var en forudsætning for at kunne effektuere konfiskationen,

at politiet kunne beslaglægge vesten.

Den pågældende person var ikke mistænkt for en lovovertrædelse i anledning af be-

slaglæggelsen.

Byretten godkendte ikke beslaglæggelsen

Byretten fandt, at betingelserne i retsplejelovens § 803, stk. 1, for beslaglæggelse ikke

var opfyldt, idet beslaglæggelsen af den skudsikre vest ikke var sket eller ønskedes op-

retholdt som led i efterforskningen af en lovovertrædelse.

Landsretten ændrede byrettens kendelse

Landsretten lagde til grund, at beslaglæggelsen skete som led i efterforskningen af

konflikten mellem den pågældende rockerklub og den rivaliserende bande og de volde-

lige episoder, som konflikten havde medført. Landsretten fandt endvidere, at der efter

retsplejelovens § 803, stk. 1, var grundlag for at antage, at den pågældende persons

skudsikre vest burde konfiskeres, idet vesten efter sin beskaffenhed i forbindelse med

oplysningerne om den aktuelle konflikt og omstændighederne, hvorunder beslaglæg-

gelsen fandt sted, måtte antages at ville blive brugt ved en strafbar handling, og idet

beslaglæggelsen var påkrævet for at forebygge en strafbar handling, jf. straffelovens §

77 a. Landsretten ændrede på den baggrund byrettens kendelse, således at beslag-

læggelsen godkendtes og opretholdtes.

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse

Den pågældende person kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens

kendelse til Højesteret. Højesteret lagde til grund, at der verserede en voldelig konflikt

mellem Bandidos og en anden rockergruppe, hvor der ved personangreb var anvendt

våben, og hvor angreb måtte forventes at blive gengældt af modparten. Højesteret ud-

talte, at beslaglæggelsen havde efterforskningsmæssig betydning og et politimæssigt

formål. Højesteret fandt, at betingelserne i straffelovens § 77 a for konfiskation af ve-

sten var opfyldt, idet det forhold, at den pågældende person og de øvrige var iført skud-

sikre veste, og den pågældende var i besiddelse af en kniv, var egnet til at medvirke til

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

optrapning af konflikten og dermed til at øge faren for alvorlige strafbare handlinger, jf.

retsplejelovens § 803, stk. 1, 1. pkt. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens ken-

delse om godkendelse og opretholdelse af beslaglæggelsen.

Tilladelse til kære til Højesteret af 14. juni 2018 (PBN 2018-25-0105).

U 2019.1301 H.

Admittering af for sen anke i straffesag

Tiltalte blev ved byrettens dom af 8. november 2017 idømt betinget fængsel i 1 år med

vilkår om at skulle undergive sig psykiatrisk behandling for overtrædelse af straffelo-

vens § 181, stk. 1, og § 279. Tiltalte udbad sig betænkningstid i forhold til, om han ville

anke dommen, og han aftalte med sin forsvarer, at han skulle kontakte hende, såfremt

han ønskede at anke. Han besluttede sig for at anke og meddelte sit ønske herom på

sidstedagen for anke. Han prøvede denne dag at kontakte forsvareren før klokken 12,

men opnåede først kontakt til hende efter klokken 12, hvor han meddelte hende sit øn-

ske. Anklagemyndigheden modtog ankemeddelelsen dagen efter.

Landsretten afviste anken

Landsretten afviste tiltaltes anke som for sent indgivet, jf. retsplejelovens § 910, stk. 1.

Landsretten fandt efter sagens oplysninger, herunder tiltaltes forklaring vedrørende for-

løbet omkring hans beslutning om at anke dommen og kommunikationen med forsvare-

ren herom, at der ikke var grundlag for at admittere anken i medfør af retsplejelovens §

910, stk. 2, 1. pkt.

Højesteret ophævede landsrettens kendelse om afvisning

Den tiltalte kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens kendelse til

Højesteret, der fandt, at der under de foreliggende omstændigheder ikke var tilstrække-

ligt grundlag for at antage, at fristoverskridelsen kunne tilregnes tiltalte. Højesteret fandt

derfor, at tiltaltes påstand om admittering af anken burde tages til følge. Landsrettens

dom blev herefter ophævet, og sagen blev hjem-vist til landsretten til fornyet behand-

ling.

Tilladelse til kære til Højesteret af 2. august 2018 (PBN 2018-25-0093).

Højesterets kendelse af 16. januar 2019 (sag 145/2018).

Var kæremål om bevisførelse omfattet af spærrereglen i retsplejelovens § 968,

stk. 4?

En mand var sigtet for seksualforbrydelser begået mod sin steddatter. I forbindelse

med efterforskningen blev der foretaget to videoafhøringer af steddatteren. Mandens

forsvarer protesterede mod, at videoafhøringerne blev brugt som bevis i sagen, og an-

klagemyndigheden anmodede derfor byretten om et retsmøde til afklaring af, om video-

afhøringerne kunne anvendes som bevis under en eventuel hovedforhandling. Byretten

fandt i den forbindelse, at videoafhøringerne kunne anvendes som bevis under hoved-

forhandlingen.

Landsretten afviste kæremålet

Manden kærede byrettens kendelse til landsretten.

Landsretten fandt, at den påkærede kendelse var afsagt under forberedelsen af hoved-

forhandlingen, jf. retsplejelovens § 968, stk. 4. Da kendelsen faldt uden for de tilfælde,

hvor kære i medfør af retsplejelovens § 968, stk. 4, nr. 1-6, kunne ske, og idet der ikke

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for appeltilladelser

forelå særlige grunde

uan et bestemmel en at admittere kæremålet,

afviste lands-

forelå særlige grunde for

for uanset bestemmelsen at admittere kæremålet,

af i te lands-

retten kæremålet.

Højesteret fandt, at kæremålet ikke burde have været afvist

Manden kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens kendelse til Høje-

Manden kærede med Procesbe illing næ nets tilladel e landsrettens kendel e til Høje-

steret. Proces-bevillingsnævnet begrænsede tilladelsen

at angå mandens

principale

teret. Proces-bevilling næ net begrænsede tilladel en til

til at angå mandens

principale

på

påstand om hjemvisning. Højesteret bemærkede, at da byretten traf afgørelse, var

der

tand om hjem i ning. Højesteret bemær ede, at da b retten traf afgørel e, ar

der

ikke

t tiltale mod manden. Højesteret fandt, at afgørel en i e var truffet

under ho-

i e rej

rejst tiltale mod manden. Højesteret fandt, at afgørelsen ikke var truffet

under ho-

vedforhandlingens forberedelse,

at der i e var grundlag for at antage,

at behand-

edforhandlingens forberedel e, og

og at der ikke var grundlag for at antage,

at behand-

ling af kæremålet ville stride mod

hens n til sagens fremme. Kæremålet

burde derfor

ling af kæremålet ille stride mod et

et hensyn til sagens fremme. Kæremålet

burde derfor

ikke være

i t. Højesteret hjem i te herefter kæremålet til fortsat behandling

lands-

i e være af

afvist. Højesteret hjemviste herefter kæremålet til fortsat behandling

land -

retten.

Begrænset tilladelse til kære til Højesteret af 17. august 2018 (PBN 2018-25-0181).

Begrænset tilladel e til ære til Høje teret af 17. august 2018 (PBN 2018-25-0181).

U 2019.1299 H.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for fri proces

5. Nævnets virksomhed i

2018

i afdelingen for

fri proces

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for fri proces

5.1

Generelt

Procesbevillingsnævnet har i 2018 afholdt 29 møder i afdelingen for fri proces.

Den 1. januar 2018 var 96 sager uafsluttede.

Nævnet har i 2018 modtaget 662 sager om fri proces.

Tabel

5.1

Udviklingen i antal modtagne sager i afdelingen for fri proces

År

Antal

2010

1.268

2011

1.147

2012

1.170

2013

1.081

2014

1.126

2015

992

2016

840

2017

782

2018

662

Her er de modtagne sager fra 2010 til 2018 vist i et søjlediagram:

Figur

5.1:

Udviklingen i antal modtagne sager

1.500

1.000

500

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Antal modtagne sager

Der er i 2018 blevet afsluttet 653 sager. Af de 653 sager er 48 sager blevet afgjort uden

nævnsbehandling (tilbagekaldt, videresendt til anden myndighed, afvist som faldende

uden for nævnets kompetence mv.).

Der var herefter den 31. december 2018 105 uafsluttede sager.

Et udvalg af de sager, som er afgjort af nævnet i 2018, er omtalt nærmere i kapitel 6.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for fri proces

5.1.1

Nævnsbehandlede sager i 2018

Nævnet har i 2018 afgjort 605 sager, der fordeler sig således:

Tabel

5.2

Fordeling af de afgjorte nævnsbehandlede sager

Bevilling Stadfæstelse Hjemvisning

Fri proces til

sager i 1.

instans

Fri proces til

appelsager

Aktindsigts-

klager

International

retshjælp

340

Fristafslag

Afvisning

I alt

498

101

I kolonnerne for bevillinger og hjemvisning indgår også delvise bevillinger eller delvise

hjemvisninger, hvilket også gælder for oversigterne vedrørende de enkelte bestemmel-

ser i de følgende afsnit.

I kolonnen for stadfæstelse indgår også sager, hvor nævnet har stadfæstet Civilstyrel-

sens afslag på genoptagelse af en ansøgning om fri proces. I 2018 har nævnet stadfæ-

stet 6 afgørelser om Civilstyrelsens afslag på genoptagelse. Alle 6 sager vedrørte fri

proces til sager i 1. instans.

Kolonnen med afvisning dækker blandt andet over sager, hvor nævnet har afvist at be-

handle sagen under henvisning til, at ansøgningen eller klagen er indgivet for sent i for-

hold til retssagens hovedforhandling, eller hvor retssagen er afsluttet ved forlig, der om-

fatter sagens omkostninger. Kolonnen omfatter endvidere sager, hvor nævnet har stad-

fæstet Civilstyrelsens afgørelse om afvisning, og sager der er bortfaldet.

Fordelingen af afgjorte sager om fri proces til henholdsvis sager i 1. instans og appelsa-

ger er grafisk angivet i nedenstående figur:

Figur

5.2

Fri proces til sager

i 1. instans

Figur

5.3

Fri proces til appelsager

Bevillinger

Hjemvisning

Afvisning

Stadfæstelse

Fristafslag

Bevillinger

Hjemvisning

Afvisning

Stadfæstelse

Fristafslag

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for fri proces

5.1.2

Sagsbehandlingstiden

Procesbevillingsnævnet foretager årligt en opgørelse af sagsbehandlingstiden i næv-

nets afdeling for appeltilladelser og i afdelingen for fri proces.

En opgørelse over sagsbehandlingstiden for 2018 (653 sager) i afdelingen for fri proces

giver følgende resultat:

Tabel

5.3

Sagsbehandlingstiden

Sagsbehandlingstid

Under 4 uger

Under 6 uger

Under 8 uger

Under 10 uger

Under 12 uger

Under 14 uger

Under 16 uger

Alle

Antal sager i alt

I alt

28 %

57 %

80 %

91 %

96 %

98 %

99 %

100 %

653

Det bemærkes, at der i sagsbehandlingstiden indgår den tid, som er medgået til ind-

hentelse af nødvendige bilag fra klageren, Civilstyrelsen og retterne samt eventuel kon-

tradiktion.

Figur

5.4:

Udviklingen i den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid i perioden 2010-2018

9,9

10,3

8,8

10,4

8,6

10,3

7,7

5,8

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i uger

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen for fri proces var i 2018 på 5,8

uger. Der er således tale om et fald på 1,9 uger i forhold til 2017, hvor den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid var 7,7 uger.

Der er desuden tale om den hidtil korteste sagsbehandlingstid i nævnets afdeling for fri

proces, og sagsbehandlingstiden kan ikke forventes at blive yderligere nedbragt de

kommende år, da der ved behandling af samtlige sager vil skulle tages højde for sags-

skridt forbundet med modtagelse af en klage, rekvirering af akter, selve sagsbehandlin-

gen, udsendelse af sager til nævnsmøde og udsendelse af afgørelse i sagen.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for fri proces

5.1.3

Anmodning om genoptagelse

Nævnets behandling af sager om anmodning om genoptagelse og af sager om anmod-

ning om aktindsigt blev indtil 1. januar 2012 journaliseret under den tidligere sag. Med

virkning fra 1. januar 2012 har nævnet journaliseret anmodning om genoptagelse og

anmodning om aktindsigt i særskilte sager.

Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces har således udover de ovenfor nævnte

antal sager på 662 i 2018 modtaget 85 nye anmodninger om genoptagelse af sager i

afdelingen for fri proces.

Der henstod ved begyndelsen af året 2 uafsluttede sager om genoptagelse fra året før.

80 nye anmodninger om genoptagelse blev afsluttet i 2018 med en gennemsnitlig sags-

behandlingstid på 4,9 uger. Dette er et fald i sagsbehandlingstiden på 0,2 uger sam-

menlignet med 2017.

Der henstod herefter 7 uafsluttede nye genoptagelsessager ved årets afslutning.

Nævnets afdeling for fri proces har bemyndiget formanden til at meddele afslag på gen-

optagelse, når der ikke er grundlag for at genoptage behandlingen af en sag, fordi der

ikke foreligger nye væsentlige oplysninger. Formanden har endvidere bemyndigelse til

at træffe afgørelse om genoptagelse og meddele yderligere fri proces i genoptagelses-

sager om påstandsudvidelse vedrørende de samme påstande, som det samlede nævn

tidligere har meddelt fri proces til. Endelig er der bemyndigelse til, at formanden træffer

afgørelse om genoptagelse og meddeler fri proces til en betalingspåstand i sager, hvor

det samlede nævn tidligere har meddelt bevilling til en anerkendelsespåstand.

Af de 80 afsluttede sager om genoptagelse blev 57 behandlet af formanden alene i

henhold til ovennævnte bemyndigelser. I 3 sager besluttede formanden at genoptage

sagen og meddele yderligere fri proces. I 2 sager besluttede formanden at genoptage

sagen og hjemvise denne til fornyet behandling i Civilstyrelsen. Dette kan f.eks. være i

situationer, hvor der bliver søgt om genoptagelse med henblik på at få fri proces til ud-

videlse af påstanden i sagen, men hvor der er tale om en helt ny erstatningspost, som

hverken Civilstyrelsen eller Procesbevillingsnævnet tidligere har taget stilling til. I 52 sa-

ger besluttede formanden at meddele afslag på genoptagelse.

I 19 sager blev den nye anmodning om genoptagelse behandlet på et nævnsmøde af

det samlede nævn. I 2 sager genoptog nævnet behandlingen af sagen og meddelte fri

proces. I 6 sager genoptog nævnet sagen og hjemviste denne til fornyet behandling i

Civilstyrelsen. I 4 sager genoptog nævnet sagen, men fastholdt det tidligere meddelte

afslag på fri proces, og i 6 sager meddelte nævnet afslag på genoptagelse, fordi der

ikke forelå nye væsentlige oplysninger. I 1 sag afviste nævnet anmodningen om genop-

tagelse, fordi anmodningen – der drejede sig om fri proces til et kæremål – ikke var om-

fattet af den bevilling af fri proces, der tidligere var meddelt til retssagen.

Endelig blev 3 nye sager om genoptagelse henlagt, og 1 sag om genoptagelse blev til-

bagekaldt.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for fri proces

Figur

5.5:

Fordeling af afgjorte anmodninger om genoptagelse

Figur

5.5:

Fordeling af afgjorte anmodninger om genoptagelse

Afslag på genoptagelse

Genoptagelse og fastholdelse

Tilbagekaldelse eller henlagt

Genoptagelse og bevilling

Genoptagelse og hjemvisning

Afvisning

Forn ede anmodninger om genoptagel e vedrørende amme fri proces- ag journali e-

Fornyede anmodninger om genoptagelse vedrørende samme fri proces-sag journalise-

res på samme sag som den før te genoptagel esanmodning, og næ net har derfor ud-

res på samme sag som den første genoptagelsesanmodning, og nævnet har derfor ud-

over de n e genoptagel esanmodninger desuden modtaget og behandlet et ukendt an-

over de nye genoptagelsesanmodninger desuden modtaget og behandlet et ukendt an-

tal forn ede genoptagel esanmodninger.

tal fornyede genoptagelsesanmodninger.

5.1.4

Anmodning om aktindsigt

Procesbe illingsnævnets afdeling for fri proces har i

2018 desuden modtaget 18 an-

Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces har 2018 desuden modtaget 18 an-

modninger om aktind igt, som alle er afgjort i

2018. Sagerne blev af luttet med en gen-

modninger om aktindsigt, som alle er afgjort 2018. Sagerne blev afsluttet med en gen-

nem nitlig sagsbehandling tid på 1

uge.

nemsnitlig sagsbehandlingstid på uge.

10 0

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for fri proces

5.2

5.2.1

Fri proces til sager i 1. instans

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 325

Nævnet har i 2018 realitetsbehandlet 81 sager efter retsplejelovens § 325.

Heraf omhandlede 16 sager betingelsen om, at ansøger ikke må have en retshjælpsfor-

sikring, der dækker omkostninger forbundet med sagen. Nævnet stadfæstede 14 sager

under henvisning til, at denne betingelse ikke var opfyldt. I 7 af de 14 sager traf nævnet

tillige afgørelse om stadfæstelse i henhold til retsplejelovens § 329. 2 af sagerne hjem-

viste nævnet til fornyet behandling i Civilstyrelsen under henvisning til, at nævnet fandt,

at det var åbenbart, at sagens omkostninger ville overstige retshjælpsforsikringens

maksimum, jf. retsplejelovens § 329.

65 sager vedrørte opfyldelsen af de økonomiske betingelser for fri proces.

Nævnet stadfæstede 51 afslag på fri proces under henvisning til, at de økonomiske be-

tingelser ikke var opfyldt. I 32 af de 51 sager traf nævnet tillige afgørelse om stadfæ-

stelse i henhold til retsplejelovens § 329. 14 af sagerne hjemviste nævnet til fornyet be-

handling i Civilstyrelsen, fordi nævnet fandt, at de økonomiske betingelser var opfyldt.

Der var i 6 af de 14 sager fremsendt yderligere økonomiske oplysninger til Procesbevil-

lingsnævnet i forbindelse med klagen over Civilstyrelsens afgørelse.

5 af sagerne blev hjemvist, fordi nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at meddele

afslag under henvisning til, at sagens omkostninger kunne antages at blive uvæsentlige

i forhold til indtægtsgrundlaget, jf. retsplejelovens § 325, stk. 2.

5.2.2

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 328

Nævnet har i 2018 realitetsbehandlet 340 sager efter retsplejelovens § 328.

Nævnet meddelte bevilling i 77 sager, heraf 43 under henvisning til bestemmelsen i

retsplejelovens § 328, stk. 3, hvorefter lejere, arbejdstagere og skadelidte anses for at

have rimelig grund til at føre proces i retssager i 1. instans om opsigelse eller ophæ-

velse af boliglejemål eller ansættelsesforhold eller om personskade, medmindre forhold

som nævnt i § 328, stk. 2, nr. 2-5, klart taler imod.

Nævnet stadfæstede 244 afslag på fri proces efter retsplejelovens § 328, heraf 92 sa-

ger der var omfattet af retsplejelovens § 328, stk. 3. I 29 sager blev fri proces afslået

under henvisning til, at retssagen udsprang af ansøgerens erhvervsvirksomhed, jf. rets-

plejelovens § 328, stk. 4, nr. 1. I 4 sager stadfæstede nævnet afslag i retssager om

ærekrænkelse, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 2.

Af de i alt 244 stadfæstelser vedrørende retsplejelovens § 328 blev der i 56 sager tillige

meddelt afslag efter retsplejelovens § 329.

19 sager blev hjemvist til Civilstyrelsen med henblik på fornyet behandling. Af de 19 sa-

ger blev 3 sager hjemvist under henvisning til, at sagen var omfattet af reglen i retsple-

jelovens § 328, stk. 3. 5 sager blev hjemvist, fordi nævnet fandt, at der ikke var grund-

lag for at afslå fri proces under henvisning til, at retssagen udsprang af ansøgerens er-

hvervsvirksomhed, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1. 3 sager blev hjemvist fordi

nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at afslå fri proces under henvisning til, at

10 1

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for fri proces

sagerne ikke skulle behandles i den borgerlige retsplejes former. De resterende 8 sa-

ger blev hjemvist til Civilstyrelsen af forskellige andre årsager.

De realitetsbehandlede 340 sager fordeler sig på følgende måde:

Tabel

5.4 Emnefordeling på realitetsbehandlede sager i 1. instans efter § 328

Bevilling

Materielle emner

Ansættelsesret

Erstatning, personskade

Erstatning, rådgiveransvar

Erstatning, andet

Familie- og arveret

Fast ejendom

Formueret

Forældremyndighed og bopæl

Lejeret

Skatteret

Sociale ydelser

Udlændingeret

Andet

Stadfæstelse

Hjemvisning

Processuelle forhold*

Erhvervssager (§ 328, stk. 4, nr. 1)

Injuriesager (§ 328, stk. 4, nr. 2)

Strafbart forhold (forarbejder til § 328)

I alt

244

* Kategor ien “pr ocessuelle for hold” vedr ør er tilfælde, hvor der er begr ænset adgang til fr i pr oces efter sær lige

bestemmelser i retsplejelovens § 328, stk. 4, eller forarbejderne til § 328. Hvis

nævnet meddeler bevilling i sådanne

situationer

vil sagen statistisk blive rubriceret under det relevante materielle emne.

5.2.3

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 329

Nævnet har i 2018 realitetsbehandlet 31 sager alene om fri proces efter retsplejelovens

§ 329. I 5 sager blev der meddelt bevilling. I 24 sager stadfæstede nævnet afslag på fri

proces alene i medfør af retsplejelovens § 329. 2 sager blev hjemvist til Civilstyrelsen

med henblik på fornyet behandling.

1 sag vedrørte betingelsen om, at fri proces kun undtagelsesvis kan gives til sager, der

udspringer af ansøgerens erhvervsvirksomhed. 2 sager vedrørte udgangspunktet om,

at der ikke meddeles fri proces til sager, der udspringer af et forsætligt strafbart forhold,

som ansøgeren ved endelig dom er fundet skyldig i, medmindre det krav, som er rejst

mod ansøgeren, er åbenbart urimeligt. 1 sag vedrørte vurderingen af, om en juridisk

person uden at lide væsentligt afsavn kan betale de omkostninger, der er forbundet

med sagen.

10 2

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for fri proces

Sagsbehandling

Be lutninger træffes af sager fordeler sig på følgende måde:

De realitetsbehandlede nævnet ved almindelig stemmeflerhed, jf. forretningsordenens §

11, stk. 2, § 14, tk. 2, og § 16, stk. 2. I afdelingen for appeltilladel er er formandens

Tabel

5.5

afgørende i tilfælde

realitetsbehandlede

afdelingen for appeltilladel er til land -

temme

Emnefordeling på

af stemmelighed. I

sager i 1. instans efter § 329

retten edrørende familierettens afgørel er og afdelingen for fri proces kræves enighed,

Bevilling

Stadfæstelse

Hjemvisning

hvi afgørel en alene træffes af 2 medlemmer.

Materielle emner

Næ nets afdeling for appeltilladel er har fra nævnets start i 1996 til 2016 i e ben ttet

Erstatning, personskade

den i retsplejeloven § 25, t . 2, gi ne adgang til at afgøre sagerne

med 3-mands-

nævn be

andet

af efter den da ærende be temmel e af en dommer, en ad okat og

Erstatning,

tående

en uni ersitetslærer. Næ net har imidlertid fra og med 2017 i medfør af § 25, stk. 2, og

Familie- og

forretning

arveret

ordenens § 12 – efter nærmere s riftlige retningslinjer i særlige grupper af

tilfælde – be luttet at afholde enkelte næ nsmøder med deltagel e af 3 næ nsmedlem-

Fast ejendom

mer.

Formueret

Skatteret

Der er med vir ning fra 1. april 2019 lavet en ændring af § 25, stk. 2,

h orefter be tem-

mel en

ydelser

Sociale

om sammen ætning af de tre medlemmer

angi er en land dommer, en b -

retsdommer (og i e en uni ersitetslærer) og en ad okat, og desuden omfatter ompe-

Andet

ten en alene an øgninger om appeltilladel er til land retten. Der er en nærmere regu-

lering i § 12 i den seneste forretning orden, der trådte i kraft 1. april 2019.

Processuelle forhold*

Med hjemmel i retsplejelo en § 25, tk. 2, er det i forretning ordenens § 8 fastsat, at

Strafbart forhold

formanden og afdeling formanden i de 3 afdelinger uden forelæggel

e for næ net an

tage stilling til behandlingen af hen endel er, som

falder uden for næ nets kompe-

I alt

ten e. Formanden og afdeling formanden kan herudo er i særlige grupper af tilfælde i

* Kategor ien “pr

henhold til s

ocessuelle for hold” vedr

linjer, fastsat af nævnet ed enstemmig beslutning,

meddeler

riftlige retning

ør er tilfælde, hvor der er begr ænset adgang til fr i pr oces. Hvis nævnet

træffe

bevilling i sådanne situationer vil sagen statistisk blive r ubr icer et under det r elevante mater ielle emne.

afgørel e på næ nets egne uden forelæggel e for nævnet.

Erhvervssager

5.2.4

Næ nets afdeling for appeltilladel er og afdeling for fri proces har bem ndiget forman-

Nævnets afgørelser efter

at afgøre vi e sagst per.

den og afdeling formanden til

retsplejelovens § 336

Bem ndigel en til formanden

og afdelingsformanden omfatter bl.a. genoptagel esanmodninger, når der i e er

Nævnet for 2018 realitetsbehandlet af sager idet der i e foreligger n e væsentlige

grundlaghar iat genoptage behandling 10 sagen,efter retsplejelovens § 336, hvorefter

der ninger.

opl kan ydes en ansøger, som har en retshjælpsdækning, der dækker omkostninger

forbundet med sagen, godtgørelse fra statskassen af den del af omkostningerne, der

overstiger forsikringens maksimum, såfremt sagens karakter eller omstændighederne i

øvrigt kan begrunde, at omkostningerne ikke har kunnet afholdes inden for forsikrin-

gens maksimum, og de sædvanlige betingelser for fri proces endvidere er opfyldt.

Der blev meddelt bevilling i 3 sager. I de resterende 7 sager stadfæstede nævnet Civil-

styrelsens afslag på godtgørelse efter bestemmelsen.

10 3

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for fri proces

5.3

5.3.1

Fri proces til appelsager

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 325

Nævnet har i 2018 realitetsbehandlet 10 sager efter retsplejelovens § 325.

Sagerne vedrørte opfyldelsen af de økonomiske betingelser for fri proces samt betin-

gelsen om, at ansøger ikke må have en retshjælpsforsikring, der dækker omkostnin-

gerne forbundet med sagen.

Nævnet stadfæstede 1 afgørelse under henvisning til, at ansøgeren havde en rets-

hjælpsforsikring. I denne sag traf nævnet tillige afgørelse om stadfæstelse af afslag i

henhold til retsplejelovens § 329.

Nævnet stadfæstede 8 afgørelser under henvisning til, at de økonomiske betingelser

for fri proces ikke var opfyldt. I 5 af sagerne traf nævnet tillige afgørelse om stadfæ-

stelse af afslag i henhold til retsplejelovens § 329.

Nævnet hjemviste 1 sag til Civilstyrelsen til fornyet behandling, idet nævnet fandt, at de

økonomiske betingelser – efter fremsendelse af nye økonomiske oplysninger til nævnet

– var opfyldt.

5.3.2

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 328

Nævnet har i 2018 realitetsbehandlet 67 sager efter retsplejelovens § 328.

Nævnet meddelte bevilling i 11 sager.

Nævnet stadfæstede i 56 sager Civilstyrelsens afslag på fri proces efter retsplejelovens

§ 328.

I 6 af de 56 sager blev fri proces afslået under henvisning til, at retssagen udsprang af

ansøgerens erhvervsvirksomhed, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1.I 1 af de 56 sag

blev fri proces afslået, fordi sagen udsprang af et forsætligt strafbart forhold, som ansø-

geren ved endelig dom var fundet skyldig i, og kravet, som var rejst mod ansøgeren,

ikke var åbenbart urimeligt.

Af de i alt 56 stadfæstelser vedrørende retsplejelovens § 328 blev der i 18 sager tillige

meddelt afslag efter retsplejelovens § 329.

De realitetsbehandlede sager fordeler sig som følger:

10 4

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for fri proces

Tabel

5.6 Emnefordeling på realitetsbehandlede sager om appel efter § 328

Bevilling

Materielle emner

Ansættelsesret

Erstatnings, personskade

Familie- og arveret

Fast ejendom

Formueret

Forældremyndighed og bopæl

Lejeret

Sociale ydelser

Andet

Stadfæstelse

Hjemvisning

Processuelle forhold*

Erhvervssager (§ 328, stk. 4, nr. 1)

Strafbart forhold (forarbejder til § 328)

I alt

*Kategor ien “pr ocessuelle for hold” vedr ør er tilfælde, hvor der er begr ænset adgang til fr i pr oces efter sær lige bestemmelser

i retsplejelovens § 328, stk. 4, eller forarbejderne til § 328. Hvis

nævnet meddeler bevilling i sådanne situationer vil sagen

statistisk blive rubriceret under det relevante materielle emne.

5.3.3

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 329

Nævnet har i 2018 realitetsbehandlet 10 sager om fri proces efter retsplejelovens §

329. Nævnet meddelte bevilling i 6 sager, og nævnet stadfæstede Civilstyrelsens af-

slag på fri proces efter denne bestemmelse i 4 sager.

I 2 af sagerne blev fri proces afslået under henvisning til, at retssagen udsprang af an-

søgerens erhvervsvirksomhed.

De realitetsbehandlede sager fordeler sig på følgende måde:

Tabel

5.7 Emnefordeling på realitetsbehandlede sager om appel efter § 329

Bevilling

Materielle emner

Erstatnings, personskade

Udlændingeret

Andet

Stadfæstelse

Hjemvisning

Processuelle forhold*

Erhvervssager

Strafbart forhold

I alt

* Kategor ien “pr ocessuelle for hold” vedr ør er tilfælde, hvor der er begr ænset adgang til fr i pr oces.

Hvis

nævnet meddeler

bevilling i sådanne situationer vil sagen statistisk blive rubriceret under det relevante materielle emne

10 5

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Nævnets virksomhed i 2018 i afdelingen for fri proces

5.3.4

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 336

Nævnet har i 2018 realitetsbehandlet 2 sager efter retsplejelovens § 336, hvorefter der

kan ydes en ansøger, som har en retshjælpsdækning, der dækker omkostninger for-

bundet med sagen, godtgørelse fra statskassen af den del af omkostningerne, der

overstiger forsikringens maksimum, såfremt sagens karakter eller omstændighederne i

øvrigt kan begrunde, at omkostningerne ikke har kunnet afholdes inden for forsikrin-

gens maksimum, og de sædvanlige betingelser for fri proces endvidere er opfyldt. I

begge sager stadfæstede nævnet Civilstyrelsens afslag på godtgørelse efter bestem-

melsen.

5.4

Klager over Civilstyrelsens afgørelser

om aktindsigt

Procesbevillingsnævnet har i 2018 realitetsbehandlet 3 klager over Civilstyrelsens af-

gørelser om aktindsigt. Nævnet stadfæstede styrelsens afgørelse i alle 3 sager.

5.5

Klager over Civilstyrelsens afgørelser

efter retshjælpsloven

Procesbevillingsnævnet har i 2018 behandlet 3 klager over Civilstyrelsens afgørelser

efter lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for internationale klageor-

ganer i henhold til menneskerettighedskonventioner. I 1 sag meddelte nævnet fristaf-

slag, og i de 2 øvrige sager stadfæstede nævnet Civilstyrelsens afslag på retshjælp ef-

ter loven.

10 6

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for fri proces

6. Konkrete sager, der er

afgjort

i 2018 i

nævnets afdeling for

fri proces

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for fri proces

Nævnsmøde i Pr ocesbevillingsnævnets afdeling for fr i pr oces

6.1

Generelt

Årsberetningen for 2018 indeholder referater af udvalgte sager, der er afgjort i afdelin-

gen for fri proces i 2018.

Retsplejelovens regler om fri proces er placeret i lovens kapitel 31. Reglerne er medta-

get som Bilag E til årsberetningen.

De ændrede regler i lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager ved inter-

nationale klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventioner (retshjælpsloven),

der trådte i kraft den 1. april 2016, og hvor Procesbevillingsnævnet er blevet klagein-

stans, er medtaget som Bilag F.

6.2

Kompetencespørgsmål og processuelle

forhold

Fri proces til kæresag om værneting ved gældssanering

Klager, der er dansk statsborger, havde bopæl i Danmark indtil 2015, hvor han i årene

1999-2009 oparbejdede en betydelig gæld. I 2015 flyttede klager til Malmø, men fort-

satte sit arbejde i Danmark. I februar 2017 indgav klager en anmodning om gældssane-

ring til Sø- og Handelsretten, der ved kendelse af 6. april 2017 afviste anmodningen

med henvisning til konkurslovens § 3, stk. 1 og 2, idet klager ikke havde hjemting i Dan-

mark, men i Sverige. Klager kærede kendelsen til Østre Landsret med påstand om op-

hævelse af skifterettens kendelse og hjemvisning til realitetsbehandling, og klager

havde til støtte herfor navnlig gjort gældende, at afvisningen af gældssaneringsanmod-

ningen var i strid med artikel 45 TEUF om arbejdskraftens fri bevægelighed. Østre

Landsret besluttede herefter, at der skulle stilles præjudicielle spørgsmål til EU-

10 8

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for fri proces

domstolen, dels om forståelsen af EU-Domstolens dom af 8. november 2012 i sagen C-

461/11, Radziejewski, dels om en ordning som den danske gældssanering, hvor der

var krav om hjemting i Danmark, var forenelig med artikel 45 TEUF, og i modsat fald

om denne artikel kunne finde direkte anvendelse i forhold til de private kreditorer. Kla-

ger, der ikke opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces, ansøgte herefter Civil-

styrelsen om fri proces til behandlingen af kæremålet. Civilstyrelsen afviste ansøgnin-

gen navnlig med henvisning til, at der ikke var hjemmel i retsplejelovens § 328, jf. §

325, og § 329 til at meddele fri proces til sager om gældssanering. Afslaget blev påkla-

get til Procesbevillingsnævnet, der meddelte bevilling til kæremålet efter retsplejelovens

§ 329.

Afgørelse af 10. april 2018 (PBN 2018-32-0021) (Civilstyrelsen 18-210-15733).

Manglende kompetence i sag om konkurskarantæne

Klager var som følge af sin deltagelse i ledelsen i et konkursramt selskab af kurator ble-

vet mødt med en påstand om konkurskarantæne i 3 år. Under konkurskarantænesagen

bestemte skifteretten ved kendelse, at klagers anmodning om at blive meddelt fri pro-

ces til sagen ikke skulle tages til følge. Skifteretten henviste navnlig til, at retten ikke

havde kompetence til at meddele fri proces, men alene til at beskikke en advokat for

klager i overensstemmelse med konkurslovens § 163. Skifteretten henviste navnlig til,

at sager om konkurskarantæne efter konkurslovens § 160, stk. 2, jf. § 243, blev be-

handlet efter retsplejelovens regler som borgerlige sager med de ændringer, som fulgte

af forholdets natur, og at skifteretten efter retsplejelovens § 327, stk. 5, alene havde

kompetence til at meddele fri proces til sager, der er omfattet af retsplejelovens § 327,

stk. 1-3, og dermed ikke sager om konkurskarantæne. Klager ansøgte herefter Civilsty-

relsen om fri proces til konkurskarantænesagen. Civilstyrelsen afviste ansøgningen

med henvisning til, at der ikke er hjemmel i retsplejelovens § 328, jf. § 325, og § 329 til

at meddele fri proces til sager om konkurskarantæne. Afgørelsen blev påklaget til Pro-

cesbevillingsnævnet med henvisning til, at når retten ikke var tillagt kompetencen til at

meddele fri proces i sager om konkurskarantæne, da måtte kompetencen hertil til-

komme Civilstyrelsen og Procesbevillingsnævnet. Procesbevillingsnævnet stadfæstede

Civilstyrelsens afgørelse.

Afgørelse af 22. juni 2018 (PBN 2018-31-0198) (Civilstyrelsen 18-210-16545).

Afvisning som følge af, at ansøgning om fri proces var indgivet for sent

I en sag om forældremyndighed havde klagers advokat den 12. januar 2018 anmodet

retten om beskikkelse uden at høre nærmere herom før hovedforhandlingen den 8.

marts 2018, hvor dommeren ifølge klagers advokat skulle have tilkendegivet, at advo-

katen ville blive beskikket for klager. Herefter blev sagen i forbindelse med hovedfor-

handlingen forligt. Klagers advokat rykkede i april 2018 retten for beskikkelse og salær-

fastsættelse, hvorefter retten den 8. juni 2018 henviste advokaten til at rette henven-

delse til Civilstyrelsen, der havde kompetence til at meddele fri proces i sagen, der ved-

rørte forældreansvarslovens § 14. Klagers advokat indgav herefter den 6. juli 2018 an-

søgning om fri proces til Civilstyrelsen, der fandt, at der forelå sådanne ganske særlige

omstændigheder i sagen, at der kunne ses bort fra, at ansøgningen var indgivet for

sent. Civilstyrelsen realitetsbehandlede herefter sagen og meddelte afslag på fri proces

med henvisning til, at klager ikke havde rimelig grund til at føre proces, da klager ikke i

det væsentligste havde haft udsigt til medhold, jf. retsplejelovens § 328, stk. 1 og stk. 2.

Afgørelsen blev den 28. maj 2018 påklaget til Procesbevillingsnævnet med oplysning

om, at det ved forliget blev forudsat, at hver part skulle bære egne sagsomkostninger.

Procesbevillingsnævnet afviste sagen, da der var søgt om fri proces for sent, og da der

ikke var oplyst om undskyldelige forhold.

Afgørelse af 8. oktober 2018 (PBN 2018-31-0368) (Civilstyrelsen 18-210-17125).

10 9

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for fri proces

6.3

Retsplejelovens 325

6.3

Retsplejelovens §

325

Retsplejelovens § 325

Der

Der kan efter ansøgning meddeles en person, der opfylder de økonomiske betingelser efter stk.

2-5,

kan efter an øgning meddele en per on, der opf lder de ø onomi e betingel er efter st .

2-5,

og som

e har

har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostninger ved sagen,

fri

og som i

ikke

en ret hjælp for i ring eller anden for i ring, der dæ er om o tninger ved agen,

fri

proces efter reglerne i §§ 327 og 328.

Stk. 2. Personer, hvis indtægtsgrundlag ikke overstiger de i stk. 3-5 nævnte beløb, opfylder de

St . 2. Per oner, hvi indtægt grundlag i e over tiger de i tk. 3-5 næ nte beløb, opf lder de

økonomiske betingelser for at få fri proces, medmindre omkostningerne ved sagen må antages at

ø onomi e betingel er for at få fri proces, medmindre om o tningerne ved sagen må antage at

blive uvæsentlige i forhold til ansøgerens indtægtsgrundlag. Justitsministeren fastsætter regler om

bli e uvæ entlige i forhold til ansøgerens indtægt grundlag. u tit mini teren fa t ætter regler om

opgørelse af indtægtsgrundlaget.

opgørel e af indtægt grundlaget.

Stk. 3. Indtægtsgrænsen udgør 236.000 kr. (2005-niveau) for enlige.

Stk. 3. Indtægt grænsen udgør 236.000 r. (2005-ni eau) for enlige.

Stk. 4. For samlevende anvendes parrets samlede indtægtsgrundlag, og indtægtsgrænsen udgør

St .

300.000 kr. (2005-niveau). Hvis

parret

har modstående interesser i sagen, anvendes dog ansøgerens

4. For samle ende anvendes

parret

samlede indtægt grundlag, og indtægt græn en udgør

300.000

indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige. I sager

er i sagen, anvendes dog an øgerens

eget

kr. (2005-ni eau). H i parret har mod tående interes

om ægteskab eller forældremyndighed,

eget indtægt

42, kan ansøgerens eget indtægtsgrundlag

og indtægtsgrænsen for enlige også anvendes.

jf. kapitel

grundlag og indtægt græn en for enlige. sager om ægtes ab eller forældrem ndighed,

jf. kapitel 42, an an øgerens eget indtægt grundlag og indtægt grænsen for enlige og å anvendes.

Stk. 5. Indtægtsgrænsen forhøjes med 41.000 kr. (2005-niveau) for hvert barn under 18 år, herunder

St .

stedbørn eller plejebørn, som enten bor hos

kr. (2005-ni

eller i overvejende grad forsørges

herunder

5. Indtægt grænsen forhøje med 41.000

ansøgeren

eau) for hvert barn under 18 år,

af denne.

tedbørn eller plejebørn, om enten bor hos an øgeren eller i over ejende grad for ørges af denne.

Af §§ 1, 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1462 af 11. december 2017 om fri proces fremgår

Af §§ 1, 2

andet

følgende:

blandt

og 3 bekendtgørel e nr. 1462 af 11. de ember 2017 om fri proces fremgår

blandt andet følgende:

110

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for fri proces

Bekendtgørelsen om fri proces

§1

Ved afgørelser om fri proces benyttes som indtægtsgrundlag summen af:

den personlige indkomst efter personskattelovens § 3 og

kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4 med tillæg af aktieindkomsten efter per-

sonskattelovens § 4 a og CFC-indkomsten efter personskattelovens § 4 b.

Stk. 2. Ved beregninger efter stk. 1 anvendes de indkomster, der fremgår af årsopgørelsen for det

forrige kalenderår. Hvis summen af kapitalindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten er

negativ, ses der bort fra den. For samlevende gælder dette kun, hvis parret samlet set har negativ

indkomst af de nævnte arter.

Stk. 3. Fri proces efter retsplejelovens §§ 327 og 328 kan meddeles, hvis ansøgerens

indtægtsgrundlag opgjort efter stk. 1 er 322.000 kr. eller mindre. Lever ansøgeren i et samlivsforhold,

kan fri proces meddeles, hvis summen af parrets indtægtsgrundlag er 409.000 kr. eller mindre. Hvis

parret har modstående interesser i sagen, anvendes dog ansøgerens eget indtægtsgrundlag og

indtægtsgrænsen for enlige.

Stk. 4. Beløbene i stk. 3 forhøjes med 56.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn,

under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.

§2

Afviger ansøgerens aktuelle indkomstforhold ifølge de foreliggende oplysninger væsentligt fra det, der

er lagt til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 1, stk. 1, lægges de tilsvarende aktuelle

indkomstforhold til grund. Det samme gælder, hvis der ikke er opgjort et indtægtsgrundlag for

ansøgeren.

§3

Er ansøgeren under 18 år, kan der tillige tages hensyn til forældrenes økonomiske forhold.

6.3.1

De økonomiske betingelser

Økonomiske betingelser for fri proces til 3-årig var opfyldt uanset forældrenes

gode indkomstforhold

Forældrene havde som værger for klager, der var 3 år, ansøgt om fri proces til en sag

mod Ankenævnet for Patienterstatningen om anerkendelse af, at klager i forbindelse

med hendes fødsel/forløsning ved kejsersnit var blevet påført svære skader, herunder

cerebral parese (spastisk lammelse) og syns- og hørenedsættelse. Civilstyrelsen havde

fastsat klagers forældres samlede indtægtsgrundlag til at udgøre 1.604.404 kr. på bag-

grund af deres lønsedler for juni, juli og august 2018, og styrelsen fandt herefter på

baggrund af en samlet vurdering af oplysningerne om forældrenes indkomst, de forven-

tede sagsomkostninger og sagens karakter, at de økonomiske betingelser ikke var op-

fyldt, jf. retsplejelovens § 325 og § 3 i bekendtgørelsen om fri proces, hvorefter der til-

lige kan tages hensyn til forældrenes økonomiske forhold, hvis ansøgeren er under 18

år. Afslaget på fri proces blev påklaget til Procesbevillingsnævnet, hvor det blev oplyst,

at klager havde modtaget tilsagn om retshjælpsdækning til sagen med et dæknings-

maksimum på 175.000 kr. Procesbevillings-nævnet fandt efter en samlet vurdering af

klagers forældres indkomst, de forventede omkostninger ved sagen og sagens karak-

ter, at de økonomiske betingelser var opfyldt. Nævnet hjemviste herefter sagen til

111

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for fri proces

Ci il t rel en med henbli på urdering af, om betingel erne for fri proces i ø rigt ar

Civilstyrelsen med henblik på vurdering af, om betingelserne for fri proces i øvrigt var

opf ldt.

opfyldt.

Afgørel e af 21. de ember 2018 (PBN 2018-31-0441) (Ci il t rel en 18-210-17447).

Afgørelse af 21. december 2018 (PBN 2018-31-0441) (Civilstyrelsen 18-210-17447).

Sagsomkostninger ikke uvæsentlige i forhold til klagers indtægtsgrundlag

Klager ar af et sel ab, der var indeha er af rettighederne til en film, ble et mødt med

Klager var af

med en på tand om betaling af 7.500 kr. for opha

film, blevet mødt

er og

ag anlæg

et selskab, der var indehaver af rettighederne til en

retlige kræn el

med

et sagsanlæg med en påstand

uberettiget

af 7.500 kr. for ophavsretlige krænkelser

rimeligt ederlag som følge af et

om betaling

download og deling af en film. Klager an-

rimeligt

il t rel en om fri proces til agen, og st rel en af log ansøgningen under

øgte Ci

vederlag som følge af et uberettiget download og deling af en film. Klager an-

søgte Civilstyrelsen om fri proces til

sagen s

styrelsen afslog ansøgningen

til klagers

hen i ning til, at om ostningerne ed

sagen, og

ønnede uvæsentlige i forhold

under

henvisning til, at

der ifølge klagers og klagers ægtefælles årsopgørel e for 2016 ud-

ind om tgrundlag,

omkostningerne ved sagen skønnedes uvæsentlige i forhold til klagers

indkomstgrundlag, der ifølge klagers og klagers ægtefælles

2. Klager ha de to hjem-

gjorde samlet 354.896 kr., jf. retsplejelo ens § 325, stk. 1, og

årsopgørelse for 2016 ud-

gjorde samlet

meboende børn

354.896 kr., jf.

Afgørel en ble på laget til

1, og 2. Klager havde

net

hjem-

under 18 år.

retsplejelovens § 325, stk.

Procesbe illingsnæ

med

meboende børn under 18 år. Afgørelsen blev påklaget til Procesbevillingsnævnet med

opl ning om, at retten efter klagers anmodning herom ha de løftet sagen ud af små-

oplysning om, at retten efter klagers anmodning herom havde løftet sagen ud af små-

ag proces en. Procesbe illing næ net fandt, at sagens om ostninger i e kunne an-

sagsprocessen. Procesbevillingsnævnet fandt, at sagens omkostninger ikke kunne an-

tages at bli e uvæsentlige i forhold til klagers indtægtsgrundlag, h orfor der i e var

tages at blive uvæsentlige i forhold til klagers indtægtsgrundlag, hvorfor der ikke var

grundlag for at af lå fri proces under henvi ning til, at klager i e opf ldte de økonomi-

grundlag for at afslå fri proces under henvisning til, at klager ikke opfyldte de økonomi-

e betingel er. Procesbe illing næ net hjem i te herefter sagen til Ci il t rel en, så-

ske betingelser. Procesbevillingsnævnet hjemviste herefter sagen til Civilstyrelsen, så-

ledes at st rel en som 1. in tan kunne tage stilling til, om betingel erne for at meddele

ledes at styrelsen som 1. instans kunne tage stilling til, om betingelserne for at meddele

fri proces i øvrigt er opf ldt.

fri proces i øvrigt er opfyldt.

Ci il t rel en realitet behandlede herefter sagen og meddelte af lag på fri proces med

Civilstyrelsen realitetsbehandlede herefter sagen og meddelte afslag på fri proces med

hen i ning til, at klager i

ikke havde rimelig

grund til at føre proces, da klager i

ikke

havde

henvisning til, at klager

e ha de rimelig

grund til at føre proces, da klager

havde

ud igt til

til medhold, jf. retsplejelovens

328,

stk.

og stk. 2. Denne afgørel e ble på-

udsigt

medhold, jf. retsplejelo en

328,

tk.

og stk. 2. Denne afgørelse blev på-

laget til

til Procesbevillingsnævnet, der

efterfølgende i

medfør af retsplejeloven § 328

Procesbe illing nævnet, der

efterfølgende medfør af retsplejelovens § 328

klaget

meddelte lager fri proces til

til at nedlægge

påstand om frifindel e.

meddelte klager fri proces

at nedlægge

påstand om frifindelse.

Afgørel er af

af 7. december 2018 og 12. april 2019 (PBN 2018-31-0479

og 2019-31-0047) (Ci il t rel en 18-

Afgørelser

7. december 2018 og 12. april 2019 (PBN 2018-31-0479

og 2019-31-0047) (Civilstyrelsen 18-

210-17633 og 18-210-01356).

112

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for fri proces

6.4

Retsplejelovens § 328

Den i 2018 gældende retsplejelovs § 328 havde følgende ordlyd:

Retsplejelovens § 328

Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 327, kan fri proces, jf. § 325, gives, hvis ansøgeren skønnes at

have rimelig grund til at føre proces.

Stk. 2. I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, indgår blandt andet

1. sagens betydning for ansøgeren,

2. udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen,

3. sagsgenstandens størrelse,

4. størrelsen af de forventede omkostninger og

5. muligheden for at få sagen behandlet ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, et administrativt

nævn eller et privat tvistløsningsorgan, der er godkendt af erhvervs- og vækstministeren.

Stk. 3. I sager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål eller ansættelsesforhold eller

om personskade anses henholdsvis lejeren, arbejdstageren og skadelidte for at have rimelig grund til

at føre proces, medmindre forhold som nævnt i stk. 2, nr. 2-5, klart taler herimod.

Stk. 4. Fri proces efter stk. 1-3 kan kun undtagelsesvis gives til

1. sager, der udspringer af ansøgerens erhvervsvirksomhed, eller

2. sagsøgeren i sager om ærekrænkelse, medmindre en ærekrænkelse af en vis grovhed er udbredt

gennem et massemedium eller i øvrigt til en videre kreds.

Stk. 5. Fri proces efter stk. 1-3 meddeles af justitsministeren. Afslås fri proces, kan afslaget påklages

til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at ansøgeren har fået meddelelse om afslaget.

6.4.1

Retsplejelovens § 328, stk. 1, og 2, rimelig grund til at føre proces

Fri proces til ophavsretlig sag mellem arvinger og et museum

To klagere havde søgt om fri proces til et sagsanlæg mod et museum med påstand om

betaling af 240.000 kr. for krænkelse af ophavsretten til fotografier taget af klagernes

afdøde far. Faren havde i 1997 indgået en aftale med museet om en begrænset benyt-

telse af værkerne i forbindelse med udgivelse af en række bind i en bogserie, der skulle

udgives inden 2005. Af aftalen fremgik blandt andet, at benyttelsen omfattede udstillin-

ger knyttet til udsendelsen af bogserien. Der var under sagen tvist om, hvordan aftalen

skulle fortolkes. Klagerne fandt, at ophavsretten til farens værker var krænket ved mu-

seets omfattende udstillinger og gratis udlån af værkerne til andre museer. Klagerne

krævede 240.000 kr. i rimeligt vederlag herfor, jf. ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 1.

Civilstyrelsen afslog ansøgningen under henvisning til, at der ikke var rimelig grund til

at føre proces, da der ikke var udsigt til medhold i sagen, jf. retsplejelovens § 328, stk.

113

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for fri proces

1, jf. stk. 2, nr. 2. Afgørelsen blev påklaget til Procesbevillingsnævnet, der meddelte be-

villing til sagen efter retsplejelovens § 328.

Afgørelse af 13. februar 2018 (PBN 2017-31-0696) (Civilstyrelsen 17-210-14262).

Fri proces til sag om tilbagebetaling af lån, hvor der er indsigelse om ugyldighed

på grund af identitetstyveri

En bank havde ved indgivelse af et betalingspåkrav mod klager nedlagt påstand om til-

bagebetaling af et lån på 30.000 kr., der var optaget ved brug af NemID, kode hertil og

cpr-nummer. Klager gjorde indsigelse mod kravet med oplysning om, at lånet var opta-

get af en bekendt, der havde overnattet i hendes hjem, hvor han uberettiget havde til-

egnet sig hendes oplysninger, hvorefter oplysningerne var blevet videregivet til tredje-

mand. Det fremgik af sagens oplysninger, at klager var diagnosticeret med en sindsli-

delse samt led af hukommelsesbesvær m.v., hvorfor klagers personfølsomme oplysnin-

ger var nedskrevet i en notesbog, der var gemt et andet sted end klagers NemID. Kla-

ger havde anmeldt forholdet til politiet. Fogedretten henviste herefter kravet til civilret-

ten, der behandlede sagen som en småsag. Klager ansøgte Civilstyrelsen om fri pro-

ces til sagen efter retsplejelovens § 328 og § 329. Civilstyrelsen afslog ansøgningen

under henvisning til, at klager ikke havde rimelig grund til at føre proces, da der ikke var

udsigt til medhold i sagen, jf. retsplejelovens § 328, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, og da der ikke

forelå særlige grunde, jf. § 329. Afgørelsen blev påklaget til Procesbevillingsnævnet,

der efter retsplejelovens § 328 meddelte bevilling til påstanden om frifindelse.

Afgørelse af 24. september 2018 (PBN 2018-31-0349) (Civilstyrelsen 18-210-16560).

6.4.2

Retsplejelovens § 328, stk. 3, formodningsreglen

Fri proces til sag mod en tidligere arbejdsgiver (kommune) om erstatning for psy-

kiske gener opstået under arbejdet på et omsorgshjem.

Klager var ansat af kommunen på et forsorgshjem, der var et midlertidigt botilbud til

borgere med sociale problemer og misbrugsproblemer. På en vagt blev klager, dels ud-

sat for trusler på livet fra en beboer, som personalet den foregående aften havde for-

søgt at få indlagt på psykiatrisk afdeling, dels en tidligere beboer, der uden varsel var

mødt op og pressede klager op i et hjørne, hvorefter klager tilkaldte hjælp via den over-

faldsalarm, som de ansatte standardmæssigt bar på deres vagter. Klager modtog imid-

lertid ikke hjælp, da kollegaen, der var på samme vagt, havde glemt sin alarm. Klager

fik afværget situationen, men udviklede herefter psykiske gener (posttraumatisk belast-

ningsreaktion), hvorefter klager blev sygemeldt og senere opsagt. Klager ansøgte her-

efter Civilstyrelsen om fri proces til en retssag mod kommunen om erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte som følge af en arbejdsskade. Ci-

vilstyrelsen meddelte afslag på fri proces under henvisning til, at der var omstændighe-

der, der klart talte imod at meddele fri proces, da klager ikke havde udsigt til medhold i

sagen, jf. retsplejelovens § 328, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 2. Afgørelsen blev påklaget til Pro-

cesbevillingsnævnet, der meddelte bevilling til sagen efter retsplejelovens § 328.

Afgørelse af 29. maj 2018 (PBN 2018-31-0157) (Civilstyrelsen 17-210-15275).

Sag mod tidligere arbejdsgiver om krav efter arbejdsophør af en tidsbegrænset

vikarstilling, der var forlænget fire gange, var omfattet af formodningsreglen

Klagers tidsbegrænsede vikarstilling på en skole var ifølge klager blevet forlænget fire

gange i træk. Klager ansøgte herefter Civilstyrelsen om fri proces til at anlægge en sag

mod sin tidligere arbejdsgiver med påstand om betaling af 136.375 kr. for løn, godtgø-

relse for manglende ansættelseskontrakter og pension m.m., idet klager gjorde

114

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for fri proces

gældende, at forlængelsen var sket uden saglige grunde, og at hun burde være blevet

fastansat eller opsagt efter funktionærlovens regler for fastansatte. Civilstyrelsen med-

delte afslag på fri proces under henvisning til, at klager ikke havde rimelig grund til at

føre proces, da der ikke var udsigt til medhold i sagen, jf. retsplejelovens § 328, stk. 1,

jf. stk. 2, nr. 2. Afgørelsen blev påklaget til Procesbevillingsnævnet, der hjemviste sa-

gen til Civilstyrelsen, således at styrelsen kunne tage stilling til, om der var forhold i kla-

gers sag, der klart talte imod at meddele fri proces, jf. retsplejelovens § 328, stk. 3.

Afgørelse af 1. juni 2018 (PBN 2018-31-0220) (Civilstyrelsen 17-210-15298).

Fri proces i en patiensskadesag

Klager var familiært disponeret for forhøjet blodtryk, blodprop og hjertekarproblemer, og

hun var i 2015 blevet undersøgt på sygehuset, hvor hun havde fået scannet sit hjerte,

uden at der var fundet tegn på sygdom. I januar 2016 fik klager udleveret et lægemid-

del med henblik på medicinsk abort. Hjertestop ved brug af det udleverede lægemiddel

var en kendt, men sjælden bivirkning. To timer efter, at klager havde indtaget lægemid-

let, fik klager brystsmerter med udstråling til venstre arm, og da ambulancen kom, fik

klager hjertestop. Klager blev genoplivet og indlagt på sygehuset, hvor hun modtog be-

handling og blev udskrevet efter en uge. Efter et par dage blev klager på ny indlagt og

fik indopereret en pacemaker. Klager udviklede herefter psykiske gener, herunder

angst. Patientskademyndighederne afviste patientskaden, og klager anlagde retssag

mod Ankenævnet for Patienterstatningen med påstand om anerkendelse af, at klager

var blevet påført en patientskade som følge af hjertestoppet. Klager ansøgte herefter

Civilstyrelsen om fri proces til sagen. Civilstyrelsen meddelte afslag på fri proces under

henvisning til, at der var omstændigheder, der klart talte imod at meddele fri proces, da

klager ikke havde udsigt til medhold i sagen, jf. retsplejelovens § 328, stk. 3, jf. stk. 2,

nr. 2. Afgørelsen blev påklaget til Procesbevillingsnævnet, der meddelte bevilling til sa-

gen efter retsplejelovens § 328.

Afgørelse af 20. december 2018 (PBN 2018-31-0522) (Civilstyrelsen 18-210-00156).

6.4.3

Retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1, erhvervssager

Ikke erhvervsafslag til et erhvervsmæssigt krav, der udsprang af parternes skils-

misse.

Klager havde sammen med sin tidligere ægtefælle drevet et kvægbrug på klagers ejen-

dom, og klager havde herudover drevet en udlejningsvirksomhed og klagers tidligere

ægtefælle en træbearbejdningsvirksomhed. Klager blev nu efter parternes skilsmisse

mødt med et sagsanlæg fra sin tidligere ægtefælle med krav om, dels tilbagebetaling af

et lån, dels anerkendelse af, at et varelager af træ tilhørte den tidligere ægtefælle, og at

der skulle ske udlevering heraf, subsidiært betaling herfor. Klager ansøgte Civilstyrel-

sen om fri proces til sagen efter retsplejelovens § 328. Civilstyrelsen afslog efter rets-

plejelovens § 328, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, fri proces til den del af sagen, der vedrørte det

private låneforhold, idet styrelsen henviste til, at klager ikke havde rimelig grund til at

føre proces, da der ikke var udsigt til medhold i denne del. For den resterende del ved-

rørende trævarelageret afslog Civilstyrelsen fri proces med henvisning til, at kravet ud-

sprang af klagers erhverv, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1. Afgørelsen blev påkla-

get til Procesbevillingsnævnet, og i forbindelse hermed oplyste klager, at klagers tidli-

gere ægtefælle havde ændret og udvidet påstanden, således påstanden nu også om-

fattede et krav fra den tidligere ægtefælle om udlevering af diverse maskiner og beta-

ling for tre års træleverancer til brug for den af klager drevne udlejningsvirksomhed.

Procesbevillings-nævnet fandt, at der ikke var grundlag for af afslå fri proces med hen-

visning til sagens erhvervsmæssige karakter, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1, og

115

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for fri proces

nævnet hjemviste herefter denne del af sagen samt den ændrede og udvidede påstand

til Civilstyrelsen med henblik på, at styrelsen i 1. instans vurderede, om de øvrige betin-

gelser for at meddele fri proces efter retsplejelovens § 328 var opfyldt. For den del af

sagen, der vedrørte det private låneforhold meddelte Procesbevillingsnævnet fri proces

efter retsplejelovens § 328.

Afgørelse af 5. september 2018 (PBN 2018-31-0292) (Civilstyrelsen 17-210-15576).

Afslag på fri proces til tidligere erhvervsdrivende i sag anlagt af et selskab mod

klager om erstatning for misligholdelse af en leasingaftale vedrørende et mobilt

køkken

Klager havde i 2014 etableret en personlig drevet virksomhed med salg af madvarer

(street-food), og han havde i den forbindelse indgået en leasingkontrakt med et leasing-

selskab om leasing af en trailer med et mobilt køkken. Klager havde endvidere til brug

herfor modtaget rådgivning og bistand fra et andet selskab. Klager var ophørt med drif-

ten ultimo 2016, og klager oplyste, at rådgivningsselskabet havde overtaget samtlige

klagers forpligtelser i henhold til leasingaftalen. Klager blev efterfølgende mødt med et

erstatningskrav for tab ved ophør af leasingaftalen før aftalens udløb. Under denne sag

adciterede klager rådgivningsselskabet med påstand om friholdelse for ethvert beløb,

som klager måtte blive dømt til at betale til leasingselskabet. Klager ansøgte herefter

om fri proces til sagen, herunder adcitationssagen. Civilstyrelsen afslog fri proces under

henvisning til, at kravet i sagen udsprang af klagers tidligere erhverv, og at der ikke fo-

relå særlige omstændigheder i sagen, herunder sociale forhold, der kunne medføre, at

der burde ses bort fra sagens erhvervsmæssige karakter, jf. retsplejelovens § 328, stk.

4, nr. 1. Afgørelsen blev påklaget til Procesbevillingsnævnet, der stadfæstede Civilsty-

relsens afgørelse.

Afgørelse af 3. september 2018 (PBN 2018-31-0324) (Civilstyrelsen 18-210-16460)

I to sager om opsigelse af forpagtningsaftaler var der grundlag for undtagelses-

vist at se bort fra sagernes erhvervsmæssige karakter

Klagerne havde i en årrække drevet hver deres iskiosk, som var ejet af et selskab, der

producerede is, og som udlejede/bortforpagtede kioskerne. Klagerne var nu blevet

mødt med et sagsanlæg om anerkendelse af, at de straks skulle fraflytte kioskerne som

følge af en opsigelse af kontrakterne. Klagerne ansøgte Civilstyrelsen om fri proces ef-

ter retsplejelovens § 328 og § 329 navnlig med henvisning til, at opsigelsen af kontrak-

terne ville betyde, at de ikke længere havde mulighed for at fortsætte deres erhverv

med drift af kioskerne. Civilstyrelsen afslog fri proces under henvisning til, at kravene i

sagerne udsprang af erhvervsmæssig virksomhed, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr.

1, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, herunder sociale forhold, der kunne

medføre, at der undtagelsesvist skulle ses bort fra sagernes erhvervsmæssige karak-

ter. Civilstyrelsen afslog endvidere fri proces efter retsplejelovens § 329 under henvis-

ning til, at der ikke var særlige grunde i sagerne. Afgørelserne blev påklaget til Proces-

bevillingsnævnet, der fandt, at der var grundlag for at se bort fra sagernes erhvervs-

mæssige karakter. Procesbevillingsnævnet hjemviste herefter den del af sagerne, der

vedrørte fri proces efter retsplejelovens § 328 til Civilstyrelsen til fornyet behandling, og

nævnet stadfæstede samtidigt Civilstyrelsens afgørelser efter § 329.

Afgørelser af 25. september 2018 (PBN 2018-31-0348 og 2018-31-0354) (Civilstyrelsen 18-210-16252 og 18-

210-16390).

116

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for fri proces

6.5

Retsplejelovens § 329

Retsplejelovens § 329 har følgende ordlyd:

Retsplejelovens § 329

Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 325, jf. §§ 327 og 328, kan justitsministeren efter ansøgning

meddele en part fri proces, når særlige grunde taler for det. Dette gælder navnlig i sager, som er af

principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for

ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation. Afslås fri proces, kan afslaget påklages til

Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at ansøgeren har fået meddelelse om afslaget.

Af forarbejderne til retsplejelovens § 329 fremgår blandt andet følgende:

Forarbejderne til retsplejelovens § 329

Bestemmelsen er en generel dispensationshjemmel, der giver mulighed for at give fri proces, selv om

de almindelige betingelser efter de foreslåede regler i §§ 325-328 ikke er opfyldt.

[…]

Forslaget giver ligesom efter gældende ret især mulighed for at give fri proces, selv om de

økonomiske betingelser ikke er opfyldt, og for at give fri proces til juridiske personer.

Forslaget giver i den forbindelse - som noget nyt i forhold til den gældende § 331 - bl.a. mulighed for

at give fri proces, selv om de økonomiske betingelser ikke er opfyldt, såfremt ansøgeren skønnes at

have et ganske særligt behov for bistand, eller sagens omkostninger skønnes at blive ekstraordinært

store. I givet fald foretages en sædvanlig vurdering af de øvrige betingelser for fri proces, herunder i

givet fald om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces.

[…]

Forslaget giver som nævnt endvidere mulighed for efter omstændighederne at give fri proces til en

erhvervsmæssig sag. Dette er i overensstemmelse med gældende ret.

[…]

Med lovforslaget foreslås, at det som udgangspunkt skal være en betingelse for at få fri proces, at

ansøgeren ikke har en retshjælpsforsikring, der dækker omkostninger ved sagen, jf. forslaget til § 325,

stk. 1. Denne betingelse gælder ikke, når fri proces meddeles i medfør af den foreslåede § 329.

Endvidere forudsættes det, at der, når betingelserne for fri proces i øvrigt er opfyldt, med hjemmel i

den foreslåede § 329 dispenseres fra kravet om, at ansøgeren ikke er dækket af en

retshjælpsforsikring, såfremt det er åbenbart, at omkostningerne ved sagen ikke kan holdes inden for

forsikringens maksimum, og sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt kan begrunde denne

overskridelse af forsikringens maksimum. I givet fald foretages en sædvanlig vurdering af de øvrige

betingelser for fri proces, herunder i givet fald om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces.

117

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Konkrete sager, der er afgjort i 2018 i nævnets afdeling for fri proces

Fri proces til sag mod Direktoratet for Kriminalforsorgen om gyldigheden af dag-

lige automatiske kropsvisitationer og celleransagninger samt tortgodtgørelse

Klager var varetægtsfængslet som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 114 c

(hvervning til terror), og under varetægtsfængslingen havde klager som sikkerhedsfor-

anstaltning siden 23. juni 2016 været udsat for daglige automatiske kropsvisitationer og

celleransagninger uden konkret mistanke-grundlag. Kropsvisitationerne skete mindst

én gang dagligt og ved hvert besøg og efter tilbagevenden fra arbejde m.v., og klager

skulle under disse afklæde sig alt sit tøj. Alle undersøgelser havde hidtil været resultat-

løse. Klager indgav en klage herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen, der blandt an-

det henviste til, at der siden 2016 var iværksat særlige initiativer over for indsatte, der

som i klagers tilfælde var sigtet eller dømt for særlig kriminalitet. Klager ansøgte heref-

ter i medfør af retsplejelovens §§ 328 og 329 Civilstyrelsen om fri proces til en sag mod

Direktoratet for Kriminalforsorgen med påstand om, at direktoratet skulle anerkende, at

afgørelsen om de automatiske og daglige kropsvisitationer og celleransagninger var

ugyldig, samt betale 80.000 kr. i tortgodtgørelse. Klager henviste navnlig til, at den af

direktoratet etablerede praksis ikke var hjemlet i straffuldbyrdelseslovens § 60 og var i

strid med artikel 3 og 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Civil-styrel-

sen meddelte afslag på fri proces under henvisning til, at klager ikke havde udsigt til

medhold i sagen, jf. retsplejelovens § 328, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2. Civilstyrelsen meddelte

endvidere afslag på fri proces efter retsplejelovens § 329 under henvisning til, at sagen

ikke var principiel eller af almindelig offentlig interesse, ligesom sagen i øvrigt ikke

havde en så væsentlig betydning for klagernes sociale eller erhvervsmæssige situation,

at bestemmelsen kunne finde anvendelse. Procesbevillingsnævnet meddelte klager fri

proces efter retsplejelovens § 329.

Afgørelse af 26. marts 2018 (PBN 2017-31-0700) (Civilstyrelsen 17-210-14096).

Fri proces til sag mod en kommune om tortgørelse som følge af kommunens

manglende indgriben over for omsorgssvigt i klagers barndomshjem.

Den nu 25-årige klager havde efter retsplejelovens §§ 328 og 329 ansøgt Civilstyrelsen

om fri proces til en sag mod en kommune om godtgørelse på 300.000 kr. som følge af,

at kommunen ikke havde grebet ind over for det omfattende omsorgssvigt, som klager

havde været udsat for som barn. Klager havde navnlig oplyst, at hun som barn i årene

2005 til 2008 sjældent kom i skole, ofte måtte undvære mad, ligesom familien i perioder

om vinteren boede uden strøm og varme samt under særdeles uhygiejniske forhold

med tis og dyreekskrementer på gulvene m.v. Kommunen havde været bekendt med

disse forhold, idet kommunen havde været på lejlighedsvise hjemmebesøg samt havde

bistået familien med at flytte efter en melding fra en læge om hjemmets tilstand. Kla-

gers lillebror var endvidere blevet fjernet fra hjemmet, modsat den dengang 13-14-årige

klager. Til støtte for kravet havde klager henvist til artikel 3 i Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention om umenneskelig og nedværdigende behandling. Civilstyrel-

sen meddelte afslag på fri proces med henvisning til, at klager ikke havde rimelig grund

til at føre proces, da klager ikke havde udsigt til medhold, jf. retsplejelovens § 328, stk.

1, jf. stk. 2, nr. 2. Civilstyrelsen meddelte endvidere afslag på fri proces efter retspleje-

lovens § 329 under henvisning til, at sagen ikke var principiel eller af almindelig offentlig

interesse, ligesom sagen i øvrigt ikke havde en så væsentlig betydning for klagers soci-

ale eller erhvervsmæssige situation, at bestemmelsen kunne finde anvendelse. Proces-

bevillingsnævnet meddelte klager fri proces efter retsplejelovens § 329.

Afgørelse af 22. juni 2018 (PBN 2018-31-0224) (Civilstyrelsen 18-210-15781).

118

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Litteratur

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Litteratur

7.1 Litteratur om appeltilladelser

7.1.1

Bøger:

Jens Anker Andersen: Auktioner,

udgave ( urist- og Ø onomforbundets

Forlag)

•

en Anker Andersen: Auktioner, 3.

3. udgave (Jurist- og Økonomforbundets

Forlag)

1996, side 451-454

456-463.

1996, side 451-454 og

og 456-463.

•

Bernhard Gomard m.fl.: Fogedret,

udgave (Jurist- og Økonomforbundets

Forlag)

•

Bernhard Gomard m.fl.: Fogedret, 4.

4. udgave (Jurist- og Økonomforbundets

Forlag)

1997, side 416-417.

Jens Anker Andersen:

ang fuldb rdel e, 3. udga e ( urist- og Ø onomforbundets

•

en Anker Andersen: T

Tvangsfuldbyrdelse, 3. udgave (Jurist- og Økonomforbundets

Forlag) 1997, side 314-316 og 319-320.

•

Ole Dybdahl og Hans Kardel, under medvirken af Susanne Gamberg, Hanne Lübeck

•

Ole D bdahl og Hans Kardel, under med ir en af Susanne Gamberg, Hanne Lübec

Johansen og Kristine Queitsch: Procesbevillinger (GadJura), 1998.

ohan en og Kri tine Queit h: Procesbe illinger (Gad ura), 1998.

•

Torben Jensen: Højesteret og retsplejen, (Jurist- og Økonomforbundets Forlag)

•

Torben en en: Højesteret og retsplejen, ( urist- og Ø onomforbundets Forlag)

1999, side 43-44, 46, 49-51, 74-75, 104-105, 140-141, 144, 167-188, 191-192, 200-

205, 210, 215-221, 228-229, 445-446.

•

Bjarne Christensen: Dommeren i det 20. århundrede – Dommerforeningens 100 års

•

Bjarne Christen en:

og Økonomforbundets Forlag) 2000,

Dommerforeningens 100 år

jubilæum (Jurist-

Dommeren i det 20. århundrede –

side 337-338.

jubilæum ( urist- og Ø onomforbundets Forlag) 2000, side 337-338.

•

Eva Smith: Civilproces – Grundlæggende regler og principper, 4. udgave (GadJura)

•

E a Smith: Ci

240-243.

– Grundlæggende regler og principper, 4. udgave (Gad ura)

2000, side

ilproces

2000, side 240-243.

•

Peter Germer: Statsforfatningsret, 5. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag)

•

Peter Germer: Stat forfatning ret, 5. udga e (Jurist- og Økonomforbundets Forlag)

2012, side 16-17.

•

Bernhard Gomard og Michael Kistrup: Civilprocessen, 7. udgave (Karnov Group)

•

Bernhard

side 58-59, 69-71, 86,

Ki trup: Ci

864-874.

en, 7. udga e (Karnov Group)

2013,

Gomard og Mi hael

777-801,

ilproces

2013, side 58-59, 69-71, 86, 777-801, 864-874.

•

Michael Kistrup, Peter Møgelvang-Hansen og Lars Lindencrone Petersen: Fogedsa-

•

ger, 5. udgave

Peter Møgel ang-Hansen og Lar Lindencrone Peter en: Foged a-

hael Ki trup,

(Karnov Group) 2015.

ger, 5. udgave (Karno

Civile retssager, 2. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag)

•

Christian Dahlager:

Group) 2015.

•

Chri tian

side 36.

Ci ile rets ager, 2. udga e (Jurist- og Ø onomforbundets Forlag)

2015,

Dahlager:

2015, side 36.

120

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Litteratur

•

Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen: Grundlo-

ven med kommentarer (Jurist- og Økonomforbundets Forlag) 2015, side 67 og 231.

•

Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen: Dansk

Statsret, 2. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag) 2016, side 82, 100, 124 f.,

235.

•

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Lasse Højlund Christensen og Clement Salung

Petersen: Den civile retspleje, 4. udgave (Forlaget Pejus) 2017, side 363 ff., 433,

442, 446 ff., 472 ff..

•

Hanne Kjærulff og Niels Fenger: Appeltilladelser, (Jurist- og Økonomforbundets For-

lag), 2017.

•

Lars Lindencrone Petersen og Erik Werlauff: Dansk retspleje, 7. udgave (Karnov

Group) 2017, side 28 ff., 401 ff., 415.

•

Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere,

4. udgave (Jurist- og Økonomforbundet Forlag) 2017, side 151, 152, 193, 482, 713,

728, 731.

•

Jørgen Jochimsen: Hovedforhandling i straffesager, 4. udgave (Karnov Group) 2018.

•

Kommenteret Retsplejelov, 10. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag) 2018,

Bind I, side 53-76 (kommentar til kapitel 1a. Procesbevillingsnævnet) samt kommen-

tarer til de enkelte hjemler for appeltilladelser.

•

Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard: Konkursloven med kommentarer,

14. udgave (Karnov Group) 2018, side 254.

•

Michael Kistrup, Jakob Lund Poulsen, Jens Røn og Thomas Rørdam: Straffeproces-

sen, 3. udgave (Karnov Group) 2018, side 37 ff., 188, 898.

7.1.2

Artikler

•

Jens Anker Andersen i Fuldmægtigen 1990, side 83-86: Gælder den nye appelbe-

grænsning i små sager også for fogedrets- skifterets- og tinglysningsafgørelser?

•

Karen Dyekjær-Hansen i Lov&Ret 1992, nr. 2, side 4-6: Ingen ideelle løsninger når

det gælder tredje instans bevilling.

•

Jørgen Jochimsen i Ugeskrift for Retsvæsen 1992 B, side 97-105: De nye regler om

appelbegrænsning i civile retssager.

•

Bernhard Gomard i Lov&Ret 1995, nr. 6, side 18-25: Pragmatik, principper og inter-

nationalisering i 1990’ernes procesret.

•

Eva Smith i Lov&Ret 1995, nr. 8, side 14-17: Ny lov, der stækker Højesteret baseret

på urigtige oplysninger.

•

Bjørn Westh i Lov&Ret 1995, nr. 8, side 17-18: Ikke hold i Eva Smith’s kritik, Kom-

mentar.

•

Thomas Rørdam i Lov&Ret 1996, nr. 6, side 29-32: Anke-praksis i strid med Folke-

tingets forudsætning.

•

Kristine Queitsch i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 B, side 12-18: Nogle bemærkninger

om appelbegrænsning i civile retssager – 10.000 kr.s grænsen.

•

Ivan Larsen i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 B, side 221-223: Ankebegrænsninger i

de tidligere statsadvokatsager.

•

Bent Unmack Larsen i Advokaten 1997, nr. 9, side 178-179: Procesbevillingsnæv-

nets praksis.

•

Steen Bønsing i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 B, side 531-535: Procesbevillings-

nævnets retlige status – kommentar til UfR 1997.1062 H.

121

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Litteratur

•

Jonas Christoffersen og Jakob Fink Nielsen i Ugeskrift for Retsvæsen 1999 B, side

387-394: Om kære til Højesteret i civile sager.

•

Niels Viltoft, Benedikte Holberg og Lone Dahl Frandsen i Ugeskrift for Retsvæsen

2000 B, side 380: Den særlige Klageret i 60 år.

•

Mads Østergaard og Jørgen Nørgaard i Ugeskrift for Retsvæsen 2002 B, side 491-

501: Procesbevillingsnævnets tilladelse til appel til Højesteret af sagsomkostningsaf-

gørelser i civile sager.

•

Erik Werlauff i Juristen 2003, nr. 8, side 296-308: At søge procesbevilling.

•

Jonas Christoffersen i Lov&Ret 2003, nr. 6, side 7ff: Hvem skal lempe retsafgiften?

•

Ole Dybdahl i Ugeskrift for Retsvæsen 2003 B, side 284-286: Reform af Den Særlige

Klageret og Procesbevillingsnævnet.

•

Kim K. Gabriel i Ugeskrift for Retsvæsen 2004 B, side 314-321: Udlændingelovens §

50 i praksis.

•

Jens Røn i Juristen 2007, nr. 6, side 203-207: En ny småsagsproces.

•

Marianne Højgaard Pedersen i Juristen 2009, nr. 2, side 31-35: Procesbevillings-

nævnet efter domstolsreformen.

•

Peter Juul Agergaard i Advokaten 2011, nr. 3, side 38-41: Højesteret skaber klarhed

om kære af sagsomkostninger.

•

Jon Stokholm i Procesbevillingsnævnets årsberetning fra 2011, side 17-18: Indtryk

fra to år som formand i Procesbevillingsnævnet.

•

Thomas Elholm i Procesbevillingsnævnets årsberetning fra 2013, side 23-41: Pro-

cesbevillingens betydning for strafferetten.

•

Henrik Waaben i Advokaten 2014, nr. 9, side 22-24: Det principielle skal stå i flam-

meskrift.

•

Hanne Kjærulff og Kristian Seierøe: Retsplejelovens § 389 a – en ny regel om kære-

begrænsning af byrettens afgørelser under en civil sags hovedforhandling eller for-

beredelse, offentliggjort den 17. december 2014 på Procesbevillingsnævnets hjem-

meside.

•

Niels Fenger og Hanne Kjærulff i Ugeskrift for Retsvæsen 2016 B, side 108: Retsple-

jelovens § 389 a om kære af byrettens afgørelser under hovedforhandlingen og den-

nes forberedelse – status efter halvandet år.

•

Niels Fenger i Ugeskrift for Retsvæsen 2016 B, side 239: Retsplejelovens § 368 a og

afvisning af udsigtsløse anker.

•

Per Magid i Procesbevillingsnævnets årsberetning fra 2016, side 29-30: Iagttagelser

fra arbejdet som medlem af Procesbevillingsnævnet.

•

Henrik Waaben i U 2017B.72/2: Anmeldelse af Kjærulff og Fenger, Appeltilladelser.

•

Sofie-Amalie Gregaard Brandi og Cecilie Boel Winther i Ugeskrift for Retsvæsen

2017 B, side 231: Varetægtsfængsling i praksis.

•

Sofie-Amalie Gregaard Brandi og Cecilie Boel Winther i Ugeskrift for Retsvæsen

2019 B, side 80: Rejseforbehold i straffesager.

122

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Litteratur

7.2

Litteratur om fri proces

•

Holger Kallehauge i Ugeskrift for Retsvæsen 1973 B,

B, side 153-167: Nogle bemær -

Holger Kallehauge i Uge rift for Rets æsen 1973

side 153-167: Nogle bemærk-

ninger om fri proces.

•

Frederik Chr. Schydt: Fri proces, (Jurist- og Økonomforbundets Forlag) 1992, side

Frederik Chr. S h dt: Fri proces, (Jurist- og Ø onomforbundets Forlag) 1992, side

243-323.

•

Jens Røn i

Juristen 2006, nr. 5,

5, side 175-185: N

love – nye regler om sagsomkost-

en Røn Juri ten 2006, nr.

side 175-185: Nye

e lo e – n e regler om sag om o

ninger, retshjælp og fri proces.

•

Jens Røn i

Juristen 2007, nr. 6, side 203-207: En ny småsagsproces.

en Røn Juri ten 2007, nr. 6, side 203-207: En n små ag proces.

•

Bernhard Gomard og Michael Kistrup: Civilprocessen, 7.

7. udga

(Karnov Group)

Bernhard Gomard og Mi hael Ki trup: Ci ilproces en,

udgave

e (Karnov Group)

2013, side 778-788.

•

Cecilie Maarbjerg Qvist og Louise Falkenberg i Juristen 2010, nr. 4, side 114-120:

•

Cecilie Maarbjerg Q i t og Loui e Fal enberg i Juristen 2010, nr. 4, side 114-120:

Nogle bemærkninger om behandlingen af fri proces sager.

Nogle bemær ninger om behandlingen af fri proces sager.

•

Astrid Mavrogenis: Fri proces – Retshjælp, (Karnov Group Denmark A/S), 2012.

•

A trid Ma rogeni : Fri proces – Retshjælp, (Karno Group Denmar A/S), 2012.

•

Christian Dahlager: Civile retssager, 2. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag)

•

2015,

tian Dahlager: Ci ile rets ager, 2. udga e (Jurist- og Ø onomforbundets Forlag)

Chri

side 58.

2015, side 58.

•

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Lasse Højlund Christensen og Clement Salung

•

Petersen: Den civile

Bang-Peder

udgave (Forlaget Pejus) 2017, side 491 ff.

Salung

Ulri Ramme ow

retspleje, 4.

en, Las e Højlund Chri ten en og Clement

Peter en: Den ci ile retspleje, 4. udga e (Forlaget Pejus) 2017, side 491 ff.

•

Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere,

•

on Fridrik Kjølbro: Den Europæis e Mennes

2017, side 146, 465, 511, 512, 683,

udgave (Jurist- og Økonomforbundet Forlag)

erettighed on ention for prakti ere,

4. udga e

814, 1168.

(Jurist- og Økonomforbundet Forlag) 2017, ide 146, 465, 511, 512, 683,

814, 1168.

•

Kommenteret Retsplejelov, 10. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag), 2018,

•

Bind I, side 864-888

plejelov, 10. udgave (Jurist- og Ø onomforbundets Forlag), 2018,

Kommenteret Ret

(kommentar til §§ 325-336).

Bind I, side 864-888 (kommentar til §§ 325-336).

123

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

Bilag A

Lovgivning af betydning for nævnets virksomhed

Her er en kronologisk oversigt over reformer og større lovændringer af betydning for

nævnets virksomhed.

Procesbevillingsnævnet blev etableret pr. 1. januar 1996 og har fra starten haft til op-

gave at træffe afgørelse vedrørende ansøgninger om appeltilladelse til landsretten og til

Højesteret i civile sager og i straffesager. Fra 2007 har nævnet endvidere været klage-

instans i forhold til Civilstyrelsens afslag på fri proces. De to sagstyper behandles i to

forskellige afdelinger, dels i en afdeling for appeltilladelser, dels i en afdeling for fri pro-

ces. Alle sager bliver forberedt i et sekretariat, der er fælles for de to afdelinger.

Procesbevillingsnævnet har siden 1. januar 1996 som nævnt forestået behandlingen af

ansøgninger om appeltilladelse til landsretten og Højesteret i civile sager og straffesa-

ger.

Procesbevillingsnævnet blev oprettet ved lov nr. 390 af 14. juni 1995 om ændring af

retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.).

Ved lov nr. 1082 af 20. december 1995 om ændring af lov for Færøerne om rettens

pleje, lov om rettens pleje i Grønland og forskellige andre lovbestemmelser om proces-

bevillinger (Ændringer som følge af oprettelsen af Procesbevillingsnævnet) blev der

gennemført de nødvendige konsekvensændringer i bestemmelser om procesbevillinger

i særlovgivningen og i den særlige lovgivning for Grønland og Færøerne. Loven trådte i

kraft for Danmark og Grønland den 1. januar 1996. Loven blev sat i kraft for Færøerne

den 1. juli 1999 ved bekendtgørelse nr. 454 af 16. juni 1999.

Ved lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven mv. (rekruttering af dom-

mere m.v.) blev nævnet bevillingsmæssigt og administrativt henlagt under Domstolssty-

relsen.

Procesbevillingsnævnet fik med virkning fra 1. januar 2007 som nævnt tillagt kompeten-

cen til at behandle klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces efter retsplejeloven.

Den nye fri proces-ordning blev indført ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af

retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces).

Ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

(Politi- og domstolsreform) blev Procesbevillingsnævnets opgaver i afdelingen for ap-

peltilladelser yderligere udvidet. Byretterne blev med virkning fra den 1. januar 2007

den almindelige førsteinstans i alle civile sager, således at fri anke til Højesteret kun

kunne finde sted i de sager, der er henvist fra byret til landsret, og sager fra Sø- og

Handelsretten. Ellers krævedes nævnets tilladelse. Samtidig blev nævningesager med

virkning fra 1. januar 2008 henlagt til behandling i byretten som 1. instans med appel-

adgang til landsretten. Anke i straffesager til Højesteret kan herefter kun ske med Pro-

cesbevillingsnævnets tilladelse.

Ved lov nr. 536 af 26. maj 2010 er der med virkning fra den 1. juli 2010 indført hjemmel

til at meddele begrænset 3. instansbevilling til Højesteret i både civile sager og straffe-

sager.

Der er i 2014 trådt en række nye regler om appelbegrænsning i civile sager i kraft. Med

virkning fra 1. februar 2014 er der indført nye regler om blandt andet sagstilgangen til

Højesteret, jf. lov nr. 84 af 28. januar 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige

124

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Procesbevillingsnævnet - Årsberetning 2018

Årsberetning 2018

andre love. Med virkning fra 1. juli 2014 er der desuden indført nye regler om civile sa-

gers behandling, jf. lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskel-

lige andre love. Ved lovændringerne er der indført nye regler om civile sagers behand-

ling, som blandt andet betyder ændring af appelgrænsen og andre nye regler om ap-

pelbegrænsning i civile sager.

Der er desuden ved flere senere lovændringer indføjet enkelte nye regler om appelbe-

grænsning – ved appel af rettens afgørelse om anvendelse af domstolenes sagsportal,

jf. lov nr. 1867 af 29. december 2015 – samt diverse konsekvensrettelser i bestemmel-

ser knyttet til reglerne om appeltilladelse.

Der er med virkning fra 1. april 2016 gennemført en ændring af lov om retshjælp til ind-

givelse og førelse af klagesager for internationale klageorganer i henhold til menneske-

rettighedskonventioner og retsplejeloven, jf. lov nr. 263 af 16. marts 2016. Ændringen

indebærer bl.a., at der er indført en klageadgang til nævnets afdeling for fri proces i

disse sager.

Beløbsgrænsen for tiltaltes anke til landsretten af byrettens dom i en straffesag er ved

lov nr. 714 af 8. juni 2018 med virkning fra 1. juli 2018 ændret i retsplejelovens § 902,

stk. 2, nr. 2, fra 3.000 kr. til 6.000 kr., dette angår alene de såkaldte sumbøder, og be-

stemmelsen i § 902, stk. 2, nr. 1, er derfor uændret på 20 dagbøder. Efter overgangs-

reglerne finder ændringen ikke anvendelse på byrettens domme, der er afsagt før lo-

vens ikrafttræden.