Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 49
Offentligt
2067524_0001.png
Fra:
Linea Haas [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. august 2019 15:12
Emne:
Ny ombudsmand
Kære medlem af Retsudvalget
Som du sikkert allerede er bekendt med, er Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen blevet
indstillet som dommer i Højesteret. Derfor er der fastsat et møde i Retsudvalget den 22. august 2019, hvor
der skal drøftes proces i forbindelse med indstilling og valg af ny ombudsmand.
Valg af ny ombudsmand er naturligvis altid af stor betydning. Det gælder ikke mindst nu, hvor den
offentlige forvaltning er under voldsom forandring på grund af digitalisering og anvendelse af nye
teknologier som f.eks. kunstig intelligens. Den forestående beslutning om, hvem der skal afløse Jørgen
Steen Sørensen, vil derfor være af afgørende betydning for udviklingen af den fremtidige offentlige
forvaltning og dermed også borgernes retssikkerhed og tillid til det offentlige.
Vi vil derfor gerne appellere til, at Retsudvalget overvejer aktivt at sikre, at den kommende proces kommer
til at omfatte et bredt rekrutteringsgrundlag, evt. at udvalget selv bidrager med at finde kandidater, som
både har et bredt kendskab til forvaltningen, herunder den borgernære administration i landets
kommuner, og som har indsigt og forståelse for de praktiske og principielle spørgsmål, som digitalisering og
anvendelse af ny teknologi rejser.
Det er således vores håb, at den nye ombudsmand i lige så høj grad som sin forgænger vil stå vagt om
borgernes retssikkerhed og rettigheder, og vi står naturligvis til rådighed, hvis du ønsker at drøfte vores
henvendelse eller har spørgsmål. Nedenfor følger en uddybning til orientering.
Med venlig hilsen
Hanne Marie Motzfeldt, ph.d. jur., lektor i digital forvaltning, Københavns Universitet
og
Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia
Folketingets ombudsmand som institution
I de perioder, hvor forvaltningens organisation, arbejdsgange og opgaver (rolle i samfundet) har
været under forandring, har Folketingets Ombudsmand historisk spillet en aktiv og helt afgørende
rolle for at sikre overholdelse af Folketingets love, god forvaltningskultur, kvalitet i offentlig
opgaveløsning, og dermed borgernes tryghed og retssikkerhed. Embedet har også via den særlige
standard ”god forvaltningsskik” været i stand til at håndtere nye spørgsmål. Størstedelen af de
regler vi i dag anerkender som grundlæggende retssikkerhedsgarantier, der sikrer kvalitet i
forvaltningen, er udviklet af ombudsmanden i 1970´erne, hvor velfærdsstaten for alvor kom til.
Folketingets Ombudsmand er
–
i modsætning til domstolene og forvaltningens klageinstanser
–
en
af Folketingets institutioner. Ombudsmanden får mange henvendelser fra borgere fra alle
socialgrupper og beskæftiger sig med stort set alle typer af offentlig forvaltning. Embedet har derfor
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 20/8-19 fra Hanne Marie Motzfeldt, Københavns Universitet og Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia om Valg af ny ombudsmand
2067524_0002.png
et unikt kendskab til både forvaltningskulturens udvikling, kvaliteten af forvaltningens service, og
hvordan borgerne oplever mødet med forvaltningsmyndighederne. Det betyder, at ombudsmanden
kan identificere generelle, tværgående udfordringer og handle på dem ved at underrette
Folketinget.
Fokus på digitalisering og rollen som Folketingets Ombudsmand
Den nuværende ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, har sikret fokus på retssikkerhed og kvalitet i
forbindelse med digitaliseringen af den offentlige sektor, se
f.eks.
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/borgernes_retssikkerhed/.
Jøren Steen
Sørensen har også taget sin rolle som
Folketingets
ombudsmand på sig og underrettet Folketingets
Retsudvalg, Folketingets Finansudvalg, Justitsministeriet, Finansministeriet, Kommunernes
Landsforening og Danske Regioner om de alvorlige og generelle problemer, som digitaliseringen
rejser i forhold til bl.a. myndighedernes overholdelse af lovgivningen,
se
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/borgernes_retssikkerhed/brev/
.
Omfattende forandring af den offentlige forvaltning
Det er vores opfattelse, at den offentlige forvaltning er under en meget omfattende forandring, der
har karakter af en egentlig transformation. Digitalisering og ny teknologi ændrer alle
forvaltningsområder, herunder arbejdsgange, organisering, kvalitetssikringsmekanismer og den
måde, som forvaltningen møder borgerne på. Robotter og kunstig intelligens vil helt eller delvist
overtage sagsbehandlernes opgaver. F.eks. indføres velfærdsteknologier som intelligente toiletter,
vaskerobotter og digitale fysioterapeuter i plejesektoren. Kunstig intelligens er også på vej ind i
sundhedsvæsenet og skal hjælpe med at stille diagnoser, lægge behandlingsplaner og meget andet.
Der sker
–
kort sagt
–
en overgang fra offentligt ansatte mennesker (professioner) til digitale
løsninger (produkter).
Det fremhæves ofte, at de digitale produkter kan forbedre, effektivisere og billiggøre den offentlige
service. Det er dog en forudsætning, at de digitale produkter er forsvarlige og lovlige. Fejl i f.eks.
sagsbehandlingsløsninger, vaskerobotter eller diagnosticeringsteknologier kan få helt uoverskuelige
konsekvenser for borgernes retssikkerhed, fysiske sikkerhed og sundhed.
Der er endnu ingen, som med sikkerhed ved, hvordan der skabes stærke, afbalancerede rammer, der
kan sikre de digitale løsningers kvalitet og lovlighed, når mennesker erstattes af digitale produkter.
Baseret på de historiske erfaringer er der imidlertid ingen tvivl om, at en formel og reel uvildig
ombudsmand med fokus på og indsigt i dette område er helt afgørende for de kommende års
udvikling, og at vi som samfund kan udvikle rammer, der sikrer en forsvarlig digitalisering.
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 20/8-19 fra Hanne Marie Motzfeldt, Københavns Universitet og Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia om Valg af ny ombudsmand
Vores appel
Vi vil på denne baggrund gerne appellere til, at Retsudvalget overvejer aktivt at sikre, at den
kommende proces kommer til at omfatte et bredt rekrutteringsgrundlag, evt. at udvalget selv
bidrager med at finde kandidater, som ikke kun har et indgående kendskab til den statslige del af
forvaltningen, men også til den mere borgernære administration i landets kommuner. Vi vil også
gerne pege på behovet for, at kandidater til stillingen har en indsigt og forståelse for både de
praktiske og principielle spørgsmål, som digitalisering af den offentlige forvaltning og anvendelse
af ny teknologi rejser. Det er bl.a. vigtigt, at de etiske standarder om forsvarlighed og ordentlighed,
der ligger i god forvaltningsskik, kan kombineres med overvejelser om etisk brug af data, hvis vi
skal sikre en sund udvikling af den offentlige forvaltning, som tager de fornødne hensyn til
borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder, sikkerhed og sundhed, samt at beslutninger
om at udvikle og indkøbe digitale løsninger hviler på et oplyst grundlag.