Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 48
Offentligt
Justitsministeriet
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON: 7268 9000
FAX: 7268 9004
www.anklagemyndigheden.dk
DATO 14. august 2019
JOURNAL NR.
RA-2019-3200503-44
SAGSBEHANDLER: HRL/
Udbygget redegørelse om Dan-Bunkering sagen
1. Indledning
Denne udbyggede redegørelse indeholder oplysninger om opstarten og tidsforløbet i den
sag, der i pressen er kendt som ”Dan-Bunkering-sagen”.
Den oprindelige redegørelse blev den 4. juli 2019 fremsendt til Justitsministeriet, og
byggede på oplysninger indhentet fra henholdsvis Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet (SØIK), Statsadvokaten i Viborg og Fyns Politi.
Justitsministeriet har den 6. juli 2019 anmodet om en udbygget redegørelse om sagen.
Justitsministeriet har anmodet om, at den udbyggede redegørelse indeholder udførlige
beskrivelser af de vurderinger, som myndighederne har truffet i forbindelse med sagens
placering, herunder sagens placering i Fyns Politi frem for i SØIK.
Justitsministeriet har endvidere anmodet om, at Udenrigsministeriet inddrages i
udarbejdelsen af den udbyggede redegørelse, idet Udenrigsministeriet ikke tidligere har
været inddraget heri, hvilket burde været sket.
Udenrigsministeriet har på baggrund af anmodningen fra Justitsministeriet været
inddraget i udarbejdelsen og har afgivet supplerende oplysninger til brug for denne.
Det samme er tilfældet for så vidt angår Erhvervsstyrelsen, der ligeledes har afgivet
supplerende oplysninger. PET har endvidere haft lejlighed til at afgive supplerende
oplysninger.
Denne redegørelse er således en udbygning af redegørelsen af 4. juli 2019 med tilføjelser
og korrektioner.
2. Baggrund og lovgrundlag
I april 2019 opstod, bl.a. via artikler bragt på DR´s medieplatforme, en del omtale af en
sag om mulig overtrædelse af reglerne om handelsrestriktioner mod Syrien efter det
oplyste begået af virksomheden Dan-Bunkering.
1