Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 30
Offentligt
2063974_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. juli 2019
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Ketilbjørn Hertz
2018-4071-0018
1172509
Orientering om dom fra EU-Domstolen om det danske bopælskrav i
gældssaneringssager
Østre Landsret forelagde i 2017 i forbindelse med en dansk gældssanerings-
sag EU-Domstolen to spørgsmål om fortolkningen af EU-retten. I sagen
havde en person, der arbejdede i Danmark og boede i Sverige, fået afvist sin
ansøgning om gældssanering i Danmark, fordi han ikke havde bopæl i Dan-
mark.
Justitsministeriet orienterede ved brev af 18. april 2018 Retsudvalget om re-
geringens afgivelse af skriftligt indlæg i sagen (REU Alm. del – Bilag 251).
EU-Domstolen har den 11. juli 2019 afsagt dom i sagen. Dommen vedlæg-
ges til orientering.
EU-Domstolen fandt ved dommen, at kravet om bopæl i Danmark udgør en
uforholdsmæssig hindring for arbejdskraftens fri bevægelighed.
EU-Domstolens dom medfører, at bopælskravet i konkursloven i sager om
gældssanering skal ændres, sådan at også personer uden bopæl i Danmark i
nogle tilfælde kan ansøge om gældssanering.
Justitsministeriet vil derfor anmode Konkursrådet om at vurdere de lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser af dommen og komme med et lovudkast.
Det bemærkes, at det fremgår af dommen, at danske domstole på grund af
princippet om EU-rettens forrang er forpligtet til ikke at anvende bopæls-
kravet i konkursloven, når dette strider mod EU-retten. Borgere fra andre
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering om dom fra EU-Domstolen om det danske bopælskrav i gældssaneringssager, fra justitsministeren
medlemsstater vil derfor i praksis kunne søge gældssanering i Danmark,
også før konkursloven bliver ændret.
Nick Hækkerup
/
Ketilbjørn Hertz
2