REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 27
Offentligt

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. ALMINDELIG VIRKSOMHED I 2017 ....................................................................... 3

1.1.

NDLEDNING

2. GENEREL BESKRIVELSE AF REGELSÆTTET FOR BEHANDLING AF KLAGER

OVER POLITIPERSONALET M.V. .............................................................................. 3

2.1. I

NDLEDNING

2.2. P

OLITIKLAGENÆVNETS KOMPETENCE

2.3. A

DFÆRDSKLAGER

2.4. K

RIMINALSAGER

2.5. S

ÆRLIGT OM UNDERSØGELSER I MEDFØR AF

§ 17,

STK

. 2

2.6. K

LAGEADGANG

2.7. D

ISCIPLINÆRSAGER

2.8. B

ESKRIVELSE AF SAGSGANGEN I EN POLITIKLAGENÆVNSSAG

3. SAGSSTATISTIK..................................................................................................... 9

3.1 S

TATISTIK OVER INDKOMNE POLITIKLAGENÆVNSSAGER

3.2 S

TATISTIK OVER AFGJORTE OG VERSERENDE POLITIKLAGENÆVNSSAGER

3.2.1. S

TATISTIK OVER AFGJORTE ADFÆRDSSAGER

................................................................ 12

3.2.2. S

TATISTIK OVER AFGJORTE KRIMINALSAGER

................................................................ 12

3.3. S

TATISTIK OVER SAGER AFGJORT AF

IGSADVOKATEN

4. GENNEMGANG AF KONKRETE SAGER ................................................................ 14

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

OVENS KAPITEL

2 –

ADFÆRDSKLAGER

OVENS KAPITEL

3 –

KRIMINALSAGER

NDERSØGELSER OMFATTET AF

§ 17,

STK

. 2

AGER BEHANDLET AF

IGSADVOKATEN

DELBERETNING 2017 ...............................................................................................18

STIKORDSREGISTER .............................................................................................. 20

SAGSREGISTER ....................................................................................................... 22

ILAG

1: P

OLITIKLAGENÆVNET I

RØNLANDS MEDLEMMER PR

. 1.

JANUAR

2018

ILAG

2: L

OV OM BEHANDLING AF KLAGER OG KRIMINALSAGER VEDRØRENDE POLITIPERSONALE I

RØNLAND

ILAG

3: B

EKENDTGØRELSE NR

. 774

OKTOBER

1999

OM FORRETNINGSORDEN FOR

OLITIKLAGENÆVNET I

RØNLAND

ILAG

4: B

EKENDTGØRELSE NR

. 775

OKTOBER

1999

OLITIKLAGENÆVNET I

RØNLAND

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Forord

Til Grønlands Landsting, Folketinget og justitsministeren.

Efter § 33 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland skal Rigsadvokaten afgive en årlig beretning om behandlingen af de

sager, der er nævnt i lovens kapitel 2 og 3. Det drejer sig om behandlingen af klager over politi-

personalets adfærd i tjenesten, behandlingen af kriminalsager imod politipersonale samt under-

søgelser af tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som

følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

I overensstemmelse hermed afgiver jeg herved beretning for året 2017.

I beretningen er medtaget Politiklagenævnet i Grønlands delberetning.

København, Juni 2019

Jan Reckendorff

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

1. Almindelig virksomhed i 2017

1.1. Indledning

Politiklagenævnsordningen i Grønland (lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager

og kriminalsager vedrørende politipersonalet i Grønland) trådte i kraft den 1. januar 2000 og frem-

går af bilag 2. Rigsadvokaten har siden afgivet en årlig beretning om behandling af politiklage-

nævnssager i Grønland. De tidligere beretninger fra 2003 og frem er tilgængelige på anklagemyn-

dighedens hjemmeside

www.anklagemyndigheden.dk.

Denne beretning indeholder en generel beskrivelse af reglerne om behandling af klager over poli-

tipersonalet m.v. Beretningen indeholder endvidere statistiske oplysninger vedrørende sagerne i

2017 og en kort gennemgang af udvalgte politiklagenævnssager fra 2017.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

2. Generel beskrivelse af regelsættet for behandling af klager over po-

litipersonalet m.v.

2.1. Indledning

Efter indstilling fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission vedtog Folketinget lov nr. 905 om

behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland. Loven trådte i kraft

den 1. januar 2000 og bygger i meget vidt omfang på de dagældende regler i Danmark om behand-

ling af klager over politipersonale, som var blevet indført i 1996.

Loven indeholder regler om behandling af adfærdsklager over politipersonalet, behandling af kri-

minalsager mod politipersonalet samt efterforskning, når en person er afgået ved døden eller er

kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende er i poli-

tiets varetægt.

Loven omfatter den del af de ansatte i politiet, der har politimyndighed. Det vil sige det politiud-

dannede personale, politiets jurister, kommunefogeder, kommunefogedassistenter og reservebe-

tjente med selvstændig politimyndighed samt eventuelt andre særligt beskikkede, jf. den grøn-

landske retsplejelovs § 62, stk. 2. Kontorpersonale og civile medarbejdere er ikke omfattet af

ordningen.

Loven omfatter kun forhold, der er begået i tjenesten. Afgrænsningen af, om et forhold er begået

i tjenesten, beror på en konkret vurdering. Det fremgår af forarbejderne, at begrebet på grund af

polititjenestens særlige karakter formentlig må fortolkes temmelig vidt. Uden for ordningen falder

eksempelvis klager over materielle afgørelser og politiets dispositioner i forbindelse med sagsbe-

handlingen.

Politimesteren behandler adfærdsklager og kriminalsager vedrørende politipersonale. Rigsadvoka-

ten (eller statsadvokaten efter Rigsadvokatens bemyndigelse) behandler dog adfærdsklager og

kriminalsager, der vedrører politimesteren selv eller dennes nærmeste medarbejdere, hvilket i

praksis omfatter det juridiske personale ved politimesterembedet og det politiuddannede perso-

nale i politimesterens sekretariat. Formålet hermed er at sikre en uvildighed i klageordningen.

Politiklagenævnet i Grønland fører tilsyn med politimesterens behandling af sager, der er omfattet

af ordningen. Nævnet er et uafhængigt kontrolorgan, der består af en advokat og to lægmænd.

Nævnet afgiver en årlig delberetning om dets virksomhed. Delberetningen for 2017 er medtaget

på side 19.

Loven er territorialt begrænset til forhold begået under udøvelse af tjeneste i Grønland. Dansk

politipersonale under udstationering eller anden midlertidig tjeneste i Grønland er omfattet af

ordningen. Uden for lovens anvendelsesområde falder sager, der vedrører politipersonalets forhold

under ophold uden for Grønland, f.eks. i Danmark. Forhold begået af grønlandsk politipersonale

under tjeneste i Danmark er omfattet af de danske regler om behandling af klager over politiper-

sonale og kriminalsager mod politipersonale, jf. den danske retsplejelovs kapitel 93 b og 93 c.

2.2. Politiklagenævnets kompetence

Politimesteren skal straks underrette Politiklagenævnet om klager og anmeldelser efter lovens

kapitel 2 og 3. Nævnet skal endvidere holdes løbende orienteret om alle væsentlige beslutninger

i forbindelse med sagen, f.eks. sigtelse, udvidelse af kredsen af undersøgte personer og lignende.

Nævnet har samme beføjelser i de sager, som politimesteren tager initiativ til.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Politiklagenævnet kan tilkendegive, at der bør indledes undersøgelse efter lovens kapitel 2 (ad-

færdsklager) eller kapitel 3 (strafbare forhold efter kriminalloven), ligesom nævnet kan tilkende-

give, at der bør anvendes en anden undersøgelsesform end den, politimesteren har valgt. Politi-

klagenævnet kan endvidere anmode politimesteren om at foretage bestemte undersøgelses- og

efterforskningsskridt. Sådanne anmodninger skal normalt efterkommes.

Politimesteren skal udarbejde en redegørelse til politiklagenævnet om resultatet af undersøgelsen

eller efterforskningen. Dette gælder dog ikke i åbenbart grundløse sager. Politimesteren kan even-

tuelt uddybe den skriftlige redegørelse i en mundtlig forelæggelse for nævnet. Det skal fremgå af

redegørelsen, hvordan politimesteren finder, sagen bør afgøres. I tilfælde, hvor der ikke indledes

undersøgelse eller efterforskning, må politimesteren nærmere begrunde, hvorfor han ikke finder,

at der er anledning til det.

Politiklagenævnet meddeler herefter politimesteren, hvordan sagen efter nævnets opfattelse bør

afgøres. Nævnets tilkendegivelser er ikke afgørelser i forvaltningslovens forstand. Der stilles der-

for ikke krav om begrundelse, partshøring m.v.

Politimesterens afgørelse skal begrundes, og det skal fremgå, om afgørelsen er i overensstemmelse

med nævnets opfattelse. Hvis nævnet ikke er enig i afgørelsen, kræves en udførlig begrundelse.

Justitsministeren har fastsat nærmere regler for nævnets virksomhed i bekendtgørelse nr. 774 af

8. oktober 1999 om forretningsorden for Politiklagenævnet i Grønland og bekendtgørelse nr. 775

af 8. oktober 1999 om Politiklagenævnet i Grønland, som fremgår af bilag 3 og 4.

2.3. Adfærdsklager

Klager over politipersonalets adfærd behandles af politimesteren efter klage eller på politiets eget

initiativ. Alle implicerede parter skal underrettes om indgivne klager. Adfærdsklager omfatter

bl.a. klager over magtanvendelse og hårdhændet behandling i forbindelse med anholdelse, under

opløb og lignende, myndighedsmisbrug, f.eks. i forbindelse med anholdelse og ransagning, anden

ukorrekt fremgangsmåde under udførelsen af tjenesten, samt uhøflig tiltale eller anden ukorrekt

personlig optræden. Området svarer til den beskrivelse, der findes i Justitsministeriets vejledning

af 18. januar 1982 vedrørende behandling af klagesager, der henhører under lokalnævnene ved-

rørende politiets virksomhed.

Politimesteren behandler mindre alvorlige adfærdsklager på grundlag af en samtale mellem en

overordnet polititjenestemand og klageren. Klageren får i disse tilfælde vejledning af politiet om

muligheden for at indgive en formel adfærdsklage, ligesom der udarbejdes en notits om sagen.

Hjemlen hertil findes i forarbejderne til lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland, hvor det forudsættes, at “politiets behandling af mindre klager opret-

holdes”. Notitsen forelægges for politimesteren, der på eget initiativ kan iværksætte en nærmere

undersøgelse. Rigspolitichefen yder efter anmodning politimesteren bistand i undersøgelsen. Po-

litimesteren orienterer endvidere politiklagenævnet om notitsen.

Politimesteren kan afvise en adfærdsklage uden at realitetsbehandle den. Det gælder, hvis klagen

indgives mere end 6 måneder efter, at det forhold, som klagen angår, har fundet sted, eller klagen

er åbenbart grundløs. Før politimesteren træffer afgørelse, skal sagen forelægges for politiklage-

nævnet.

Hvis der er tale om adfærdsklager vedrørende politimesteren eller politipersonale, der gør tjene-

ste ved politimesterembedet, er det som ovenfor beskrevet Rigsadvokaten (eller den statsadvokat,

som Rigsadvokaten bemyndiger hertil), der har kompetencen.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Politimesterens afgørelser kan påklages til Rigsadvokaten, og Rigsadvokatens afgørelser i 1. instans

kan påklages til Justitsministeriet. Har Rigsadvokaten bemyndiget en statsadvokat til at behandle

sagen, behandler Rigsadvokaten dog klager over afgørelser vedrørende denne sag.

2.4. Kriminalsager

Politimesteren iværksætter efterforskning efter anmeldelse eller på eget initiativ, f.eks. efter

tilkendegivelse fra politiklagenævnet. Efterforskning iværksættes, når der er en rimelig formod-

ning om, at politipersonale i tjenesten har begået noget strafbart, som forfølges af det offentlige.

Efterforskningen har til formål at klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller

anden strafferetlig retsfølge er til stede, at skaffe oplysninger til brug for sagens afgørelse og at

forberede sagens behandling ved retten. Det er politimesteren, der bestemmer, om der skal rejses

tiltale.

En anmeldelse kan afvises uden realitetsbehandling, hvis der ikke er en rimelig formodning om, at

politipersonale i tjenesten har begået noget strafbart, som forfølges af det offentlige. Sagen skal

dog først forelægges for Politiklagenævnet.

Hvis der er tale om kriminalsager vedrørende politimesteren selv eller dennes nærmeste medar-

bejdere, er det som ovenfor beskrevet Rigsadvokaten (eller den statsadvokat, som Rigsadvokaten

bemyndiger hertil), der har kompetencen.

Politimesterens afgørelser om påtaleopgivelse m.v. kan påklages til Rigsadvokaten, mens Rigsad-

vokatens afgørelser i 1. instans kan påklages til Justitsministeriet. Har Rigsadvokaten bemyndiget

en statsadvokat til at behandle sagen, behandler Rigsadvokaten dog klager over afgørelser vedrø-

rende denne sag.

2.5. Særligt om undersøgelser i medfør af § 17, stk. 2

Politimesteren skal iværksætte en efterforskning, når en person er død eller kommet alvorligt til

skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Denne

efterforskning skal iværksættes, uanset om der er formodning om, at der er begået et strafbart

forhold.

2.6. Klageadgang

Både den forurettede og andre kan klage til politimesteren over politipersonalets adfærd i tjene-

sten.

Der er som udgangspunkt heller ikke begrænsninger i den personkreds, der er berettiget til at

indgive anmeldelse om strafbart forhold, som er begået af politiet. Det er derimod kun sagens

parter og Politiklagenævnet, der kan klage over politimesterens afgørelse til Rigsadvokaten. Sa-

gens parter skal underrettes, hvis politiklagenævnet klager over afgørelsen.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

2.7. Disciplinærsager

Disciplinærsager behandles og afgøres alt efter sagens karakter af politimesteren, Rigspolitichefen

eller Justitsministeriet. Spørgsmålet om, hvornår der er grundlag for at indlede en disciplinærsag

mod en polititjenestemand, afgøres efter tjenestemandslovens regler.

Politimesteren underretter Rigspolitichefen (ansættelsesmyndigheden), når undersøgelsen eller

efterforskningen af klagesagen er afsluttet. Underretningen sker efter, at politimesteren har fær-

digbehandlet sagen og truffet afgørelse i sagen. Rigspolitichefen får herved ligesom politimesteren

mulighed for at tage stilling til, om der skal indledes en disciplinærsag.

Politimesterens afgørelse af en begrundet klage eller anmeldelse kan blandt andet gå ud på, at

der gives klageren en beklagelse af det passerede, eller at der rejses kritik af den eller de invol-

verede polititjenestemænd.

Denne afgørelse kan træffes både i sager, hvor der har været foretaget en undersøgelse af en

adfærdsklage, og i kriminalsager, hvor politimesteren har fundet, at der ikke forelå tiltalegrund-

lag. Politimesterens afgørelse fører ikke nødvendigvis til, at der indledes en disciplinær undersø-

gelse med en disciplinær sanktion til følge.

2.8. Beskrivelse af sagsgangen i en politiklagenævnssag

2.8.1. Sagens indledning

Politimesteren behandler sagen på baggrund af en klage eller anmeldelse. Politimesteren kan end-

videre behandle en sag på eget initiativ, f.eks. efter tilkendegivelse fra politiklagenævnet. I visse

situationer er en undersøgelse obligatorisk.

Politiklagenævnet skal straks underrettes om sagen og orienteres løbende om undersøgelsens eller

efterforskningens forløb. Politimesteren underretter desuden Rigspolitichefen og i visse tilfælde

Rigsadvokaten. Disse myndigheder skal også løbende holdes orienteret om alle undersøgelses- og

efterforskningsskridt, der har betydning for varetagelsen af deres opgaver.

Finder politimesteren, at klagen er åbenbart grundløs, eller viser sig ved den indledende vurde-

ring, at klagen ikke er alvorligt ment, kan politimesteren undlade at iværksætte en undersøgelse

eller efterforskning. Politimesteren skal forelægge spørgsmålet om afvisning af klagen for politi-

klagenævnet, inden afgørelsen bliver truffet.

2.8.2. Politimesterens sagsfremstilling

Politimesteren udarbejder i sager om adfærdsklager en sagsfremstilling på grundlag af de forelig-

gende oplysninger. Den indklagede polititjenestemand modtager en kopi af sagsfremstillingen,

inden han eller hun bliver afhørt. Den indklagede har ikke pligt til at udtale sig om sagsfremstil-

lingen. Der udarbejdes ikke sagsfremstilling i forbindelse med strafferetlige undersøgelser.

2.8.3. Afhøringer

Parterne vil normalt blive indkaldt til afhøring på politimesterens kontor eller eventuelt på et

andet sted, som politimesteren skønner er hensigtsmæssigt.

Politimesteren kan beslutte, at forklaringerne i stedet skal afgives i retten. Retsmøderne er som

udgangspunkt offentlige.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

2.8.4. Politimesterens redegørelse

Politimesteren udarbejder en redegørelse til politiklagenævnet, når undersøgelsen eller efter-

forskningen er afsluttet. Denne redegørelse skal indeholde en gennemgang af sagens forløb og

faktum, en vurdering af beviserne og en tilkendegivelse om sagens afgørelse. Der udarbejdes ikke

redegørelse i åbenbart grundløse sager.

Politiklagenævnet meddeler herefter politimesteren, hvordan nævnet mener, at sagen bør afgø-

res. Politimesteren afgør herefter sagen og underretter sagens parter. Afgørelsen bliver også sendt

til Rigspolitichefen samt i visse tilfælde til Rigsadvokaten.

2.8.5. Afgørelsen af en adfærdsklagesag

Afvisning

Politimesteren afviser klagen, hvis undersøgelsen ikke har skaffet oplysninger, der støtter klagen,

eller klagen er åbenbart grundløs. Politimesteren underretter sagens parter.

Klager får helt eller delvist medhold

Finder politimesteren, at den indklagede har udvist en kritisabel adfærd, vil politimesteren med-

dele det til klageren. Den indklagede vil modtage en genpart af politimesterens afgørelse, der i

visse tilfælde kan danne grundlag for en disciplinær undersøgelse.

Er der grundlag for at rejse sigtelse, eller er der mistanke om et strafbart forhold, og den indkla-

gede forlanger sagen behandlet som kriminalsag, sluttes behandlingen af klagen. Behandlingen af

klagen kan genoptages, hvis der ikke rejses tiltale eller fældes dom.

Har undersøgelsen påvist fejl af generel karakter, vil politimesteren rejse spørgsmålet over for

den ansvarlige myndighed.

Klagen tilbagekaldes

En sag vil normalt blive afsluttet, hvis klagen tilbagekaldes. Da en undersøgelse også kan iværk-

sættes på politimesteren s initiativ, kan behandlingen af klagen dog fortsætte, hvis politimesteren

finder det nødvendigt.

Andre muligheder

I visse tilfælde vil sagen kunne overgå til behandling ved en undersøgelsesret m.v.

2.8.6. Afgørelsen af en strafferetlig efterforskning

Afvisning

Politimesteren indstiller efterforskningen, hvis den ikke har bragt oplysninger frem, der giver ri-

melig formodning om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. An-

meldelsen bliver også afvist, hvis den er åbenbart grundløs.

Har politimesteren foretaget en undersøgelse efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, kan politime-

steren på samme måde indstille efterforskningen. Det sker, når sagens omstændigheder er fuldt

oplyste, og der ikke herved er skabt en rimelig formodning om, at der er begået et strafbart

forhold, som forfølges af det offentlige.

Tiltalerejsning m.v.

Politimesteren kan afgøre kriminalsagen ved at rejse tiltale, opgive påtale eller frafalde tiltale

m.v. Afgørelsesformerne fremgår af retsplejelovens bestemmelser om strafferetsplejen.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Rigspolitichefen vil i alle tilfælde blive underrettet om afgørelsen. Dette gælder i visse tilfælde

også Rigsadvokaten.

Politimesteren vil, når han overvejer tiltalespørgsmålet, også tage stilling til, om der foreligger

anden kritisabel adfærd – herunder om sagen skal behandles som en adfærdsklage.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

3. Sagsstatistik

3.1 Statistik over indkomne politiklagenævnssager

Der er i 2017 indkommet 10 politiklagenævnssager mod 12 sager i 2016. Der er i 2017 iværksat

undersøgelser i 1 sag efter bestemmelsen i § 17, stk. 2, som omhandler sager, hvor personer er

afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den

pågældende var i politiets varetægt, mens der i 2016 ikke blev iværksat undersøgelser efter § 17,

stk. 2.

Tabel 1. Indkomne politiklagenævnssager hos politimesteren

Indkomne

politiklagenævnssager

Klager over

politipersonalets adfærd

Kriminalsager mod

politipersonale 2)

Undersøgelser efter

§ 17, stk. 2

I alt sager omfattet af

ordningen

2008

2009

2010

2011

2012

7 (3)

2013

3 (1)

2014

2015

4(2)

2016

9(1)

2017

4(1)

10 (1) 11 (7) 8 (1)

Note:

1) Indkomne politiklagenævnssager hos Rigsadvokaten, se tabel 7.

2) Parentesen angiver, hvor mange af kriminalsagerne der er færdselssager.

3.2 Statistik over afgjorte og verserende politiklagenævnssager

Der er i 2017 blevet afgjort 16 politiklagenævnssager, mens der i 2016 blev afgjort 12 sager.

Tabel 2. Afgjorte politiklagenævnssager

Afgjort i

Klager over

politipersonalets adfærd

Kriminalsager mod

politipersonale 1)

Undersøgelser efter

§ 17, stk. 2

I alt sager omfattet af

ordningen

2008

2009

2010

8 (4)

2011

7 (1)

2012

2013

2014

2015

2016

5(2)

2017

7(1)

18 (2) 13

11 (3) 5 (3)

Note:

1) Parentesen angiver, hvor mange af kriminalsagerne der er færdselssager.

Ved årets udgang i 2017 verserede der 13 politiklagenævnssager ved Politimesteren i Grønland

mod 19 sager i 2016.

Tabel 3. Verserende politiklagenævnssager pr. 31. december

Adfærdsklager

Kriminalsager 1)

Undersøgelser efter

§ 17, stk. 2

I alt

2008

2009

7 (1)

2010 2011 2012

11 (4) 10 (2) 8 (3)

2013

2014

2015

6(2)

2016

9(1)

2017

6(1)

Note:

1) Parentesen angiver, hvor mange af kriminalsagerne der er færdselssager.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

3.2.1. Statistik over afgjorte adfærdssager

Statistikken over afgjorte

adfærdssager

indeholder oplysninger om, hvor mange klager, der er

forligt i politidistriktet (notitssager) tilbagekaldt eller afvist, samt hvor mange sager, der har dan-

net grundlag for kritik af den enkelte polititjenestemand og/eller ”systemet” eller for i øvrigt at

beklage forholdet.

Der er i 2017 afgjort 8 adfærdssager. 3 klager blev afvist som ubegrundede, mens 2 klager blev

afvist, fordi de blev indgivet for sent. 1 klage gav grundlag for kritik af en polititjenestemand, og

2 klager blev afgjort som notitssager (disse 3 sager er omtalt i afsnit 4.1).

Tabel 4. Afgjorte adfærdssager

Afgjorte adfærdssager

2008

Klagen forligt i

politidistriktet 1)

Klagen tilbagekaldt

Klagen afvist som

ubegrundet 2)

Ej kritik, men forholdet

beklaget 3)

Kritik af polititjenestemand 4

Systemkritik 5)

Andet 6)

I alt

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Noter:

1) Notitssager.

2) Gruppen omfatter bl.a. sager, der er grundløse, sager hvor undersøgelsen ikke har underbygget klagen, og sager hvor der er modstridende

oplysninger.

3) Gruppen omfatter sager, hvor forholdet er beklaget over for klager, selvom der ikke har været grundlag for kritik af polititjenesteman-

dens adfærd.

4) Gruppen omfatter sager, hvor der er udtalt kritik af polititjenestemandens adfærd.

5) Gruppen omfatter bl.a. sager, hvor der er udtalt kritik af tilrettelæggelsen af generelle procedurer.

6) Gruppen omfatter bl.a. sager, hvor sagen er blevet henlagt eller afvist, idet klagen var indgivet mere end 6 måneder efter, at forholdet

havde fundet sted.

3.2.2. Statistik over afgjorte kriminalsager

Statistikken over afgjorte

kriminalsager

indeholder oplysninger om, i hvilket omfang anmeldelsen

er afvist uden realitetsbehandling, samt i hvilket omfang efterforskningen er indstillet eller påtale

er opgivet.

Der er afgjort 7 kriminalsager i 2017, heraf 1 færdselssag. I 1 sag blev anmeldelsen afvist, i 2

sager, herunder færdselssagen, blev efterforskningen indstillet, og i 3 sager blev påtalen opgivet.

Der blev rejst tiltale mod en polititjenestemænd i 1 sag, hvor der skete frifindelse. 3 af sagerne

er omtalt i afsnit 4.2.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Tabel 5. Afgjorte kriminalsager

Afgjorte kriminalsager

Anmeldelsen afvist 2)

Efterforskning indstillet/

påtale opgivet 3)

Tiltalegrundlag 4)

Andet 5)

I alt

2008

2 (2)

2009

2010

4 (1)

3 (3)

2011

4 (1)

2012

3 (2)

2013

3 (3)

2014

2015

2016

2(1)

3(1)

2017

5(1)

Noter:

1) Parentesen angiver, hvor mange af kriminalsagerne der er færdselssager.

2) Afvisning efter retsplejelovens § 337, stk. 2.

3) Gruppen omfatter både sager, hvor efterforskning er indstillet efter retsplejelovens § 338, stk. 3 (ikke-sigtede personer), og sager, hvor påtale

er opgivet efter retsplejelovens § 312 (sigtede personer).

4) Gruppen omfatter sager, hvor der er rejst tiltale, udsendt bødeforelæg eller meddelt advarsel.

5) Gruppen omfatter bl.a. sager, der er tilbagekaldt og bagatelsager (færdselssager) m.v.

Der er i 2017 truffet afgørelse i 1 sag, der er behandlet efter § 17, stk. 2, vedrørende personer,

der er afgået ved døden eller er kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben, eller

mens de har været i politiets varetægt. Den pågældende sag er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.

Tabel 6. Afgjorte undersøgelsessager efter § 17, stk. 2

Afgjorte sager efter

§ 17, stk. 2

Efterforskningen indstillet

Andet

I alt

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

3.3. Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten

Rigsadvokaten har i 2017 ikke modtaget nogen politiklagenævnssager (kriminalsager) til behand-

ling i 1. instans.

Rigsadvokaten har i 2017 modtaget 1 klage over en afgørelse i en politiklagenævnssag (kriminal-

sag), der er truffet af Politimesteren i Grønland.

Tabel 7. Fordelingen af indkomne politiklagenævnssager hos Rigsadvokaten

Sag indkommet i

Sagen påklaget af

- polititjenestemanden

- borgeren

- politiklagenævnet

Sager behandlet af

Rigsadvokaten i 1. instans

I alt

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

4. Gennemgang af konkrete sager

Gennemgangen af konkrete sager har til formål at belyse nogle typiske sager, der er behandlet i

2017.

4.1. Lovens kapitel 2 – adfærdsklager

Politimesteren har i 2017 afgjort 8 klager over politipersonalets adfærd i tjenesten, jf. afsnit

3.2.1. 3 klager blev afvist som ubegrundede, mens der blev udtalt kritik i 1 sag. Denne sag er

omtalt nedenfor. 2 sager afgjort som notitssager. Disse sager er omtalt nedenfor. Herudover blev

2 sager afvist, idet klagerne var indgivet mere end 6 måneder efter, at forholdet havde fundet

sted.

Klage over polititjenestemands sprogbrug

(55PM-00173-00002-14)

Klager (K) klagede over, at politiet (P1 og P2) ulovligt havde bortvist K fra eget hjem, hvor K boede

sammen med sin samlever, og udsat K for unødig råben og eksponering med peberspray. K klagede

endvidere over, at P1 havde råbt af K og skældt K ud.

P1 og P2 blev afhørt til sagen. De forklarede, at politiet var kommet til stedet i anledning af en

anmeldelse om husspektakler, og at K blev oprevet over politiets tilstedeværelse og over at blive

bortvist. P1 forklarede, at han ”satte et skub på” K’s ene skulder, og at han ikke ville afvise, at

hans hånd i den forbindelse kunne ”være gledet op ad” K´s hals, samt at K herefter blev ekspo-

neret for peberspray, hvorefter K straks faldt til ro. P1 erkendte, at han havde skældt K ud. P1

havde i den forbindelse sagt til K og dennes samlever, at de skulle stoppe samlivet. Der var ifølge

P1 tale om gode råd.

Politiklagenævnet tiltrådte politimesterens indstilling om at afgøre klagen således, at det blev

beklaget, at K blev bortvist fra sin bopæl, udsat for peberspray, medtaget på politistationen og

detentionsanbragt til næste morgen, idet K´s samlever ikke havde anmodet om bortvisningen, og

idet der var ikke hjemmel til at foretage en bortvisning efter de dagældende regler, ligesom der

blev udtalt kritik af, at K blev råbt ad og udskældt på bopælen.

Klage over polititjenestemands adfærd under telefonsamtale

(55PM-00171-00001-17)

Klager (K) klagede over, at en polititjenestemand (P) havde optrådt ubehøvlet i forbindelse med,

at K havde ringet til politiet og oplyst, at der på gaden lå en kvinde, og at K ikke umiddelbart

kunne konstatere, om hun sov eller var død. P havde herefter spurgt K, hvorfor K ikke selv havde

”kontaktet portørerne” og sikret sig, at kvinden var i live.

Lederen (L) af politiregionen havde efterfølgende en telefonisk samtale med K, hvor L meddelte

K, at L ville tage en drøftelse med personalet om, hvordan man kunne blive bedre til at tale med

borgerne. Denne løsning var K tilfreds med og meddelte, at hun ikke ønskede, at politiet skulle

foretage yderligere i anledning af klagen.

Politimesteren i Grønland afsluttede herefter sagen som en notitssag, hvilket K var indforstået

med, og underrettede Politiklagenævnet herom.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Klage over polititjenestemands adfærd

(55PM-00171-00002-17)

Klager, K, klagede over polititjenestemændene P1 og P2´s adfærd i forbindelse med, at P1 og P2

på gaden foran politistationen havde taget fat i K’s arme og trukket i hende og sagt til hende, at

hun skulle følge med ind på politistationen. K var blevet forskrækket og bange og havde spurgte,

hvad der foregik. P1 og P2 havde ikke svaret men i stedet spurgt, hvad K havde gang i, og hvorfor

hun gik på den pågældende gade. Den ene polititjenestemand kom tæt på K´s ansigt og spurgte

aggressivt, om K ikke forstod noget, og om K ikke kunne snakke dansk.

P1 skrev i en redegørelse, at han og P2 blev kaldt ud på en hastende opgave, idet en kvinde

forsøgte at kommunikere med en tilbageholdt person, som befandt sig på politistationen. P1 og

P2 løb ud gennem bagdøren. Da de kom ud, stod K alene ved siden af detentionen. P1 og P2

standsede K og spurgte hende, hvad hun lavede der. De prøvede at kommunikere med hende, men

hun blev desorienteret og begyndte at græde. De sagde undskyld til hende, idet de kunne konsta-

tere, at det ikke var hende, der havde forsøgt at komme i kontakt med den tilbageholdte person.

Det beroede således på en fejl/misforståelse fra polititjenestemændenes side, at de havde rettet

henvendelse til K.

Lederen af lokalpolitistationen (L) kontaktede telefonisk K og undskyldte den behandling, hun

havde været udsat for udenfor politistationen. L forklarede, at det beroede på en misforståelse,

og at oplyste, at P1 og P2’s ageren og optræden ikke var hensigtsmæssig. L forklarede endvidere,

at P1 og P2 havde handlet på oplysning om, at en person havde forsøgt at komme i kontakt med

en person, der var tilbageholdt på politistationen.

Politimesteren i Grønland besluttede herefter at afslutte sagen som en notitssag, hvilket K var

indforstået med, og underrettede Politiklagenævnet herom.

4.2. Lovens kapitel 3 – kriminalsager

Efter lovens § 17, stk. 1, iværksætter politimesteren efter anmeldelse eller af egen drift efter-

forskning, når der er en rimelig formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået en kri-

minel handling.

Efterforskningen iværksættes i almindelighed på grundlag af en anmeldelse fra en borger. Politi-

mesteren indleder imidlertid også en efterforskning af egen drift, når politiet bliver bekendt med

oplysninger om et formodet kriminelt forhold.

Der er afgjort 7 kriminalsager i 2017, heraf 1 færdselssag, jf. afsnit 3.2.2.

I 1 sag blev anmeldelsen afvist, i 2 sager blev efterforskningen indstillet (heraf 1 færdselssag), og

i 3 sager blev påtalen opgivet. Der blev rejst tiltale mod en polititjenestemænd i 1 sag. 3 af

sagerne er omtalt nedenfor.

Polititjenestemands blufærdighedskrænkelse overfor politikollega

(55PM-00174-00002-16, RA-2017-3100212-25)

En polititjenestemand (P1) anmeldte en kollega (P2) for blufærdighedskrænkelse, der blev begået

på en sejltur under tjeneste.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Politimesteren indledte en efterforskning og sigtede P2 for blufærdighedskrænkelse. P1 forkla-

rede, at P2 den pågældende dag havde befølt hende på indersiden af låret og havde fremsat

krænkende spørgsmål/udtalelser, hvilket fortsatte på trods af, at P1 havde sagt fra.

P2 nægtede sig skyldig og forklarede, at P1 og P2 havde kendt hinanden i mange år, og at P2 på

turen spurgte ind til personlige emner, men at der ingen seksuelle undertoner var i spørgsmålene.

P2 forklarede endvidere, at han havde lagt en hånd på P1´s knæ, men at det alene var af venska-

belig karakter, ligesom P2 nægtede at have fremsat udtalelser med seksuelle undertoner.

Politiklagenævnet tiltrådte politimesterens indstilling om at opgive påtale i sagen på bevisets stil-

ling, henset til at der var tale om påstand mod påstand, og der ingen vidner var til episoden.

Politiklagenævnets afgørelse blev påklaget til Rigsadvokaten, hvis afgørelse er refereret nedenfor

under pkt. 4.4.

Anmeldelse om overtrædelse af reglerne om tavshedspligt

(55PM-00174-00001-16)

Anmelder (A) indgav anmeldelse, om at en polititjenestemand (P) havde overtrådt reglerne om

tavshedspligt ved til et af A´s familiemedlemmer til en fest at have givet oplysninger om, at A

havde været anholdt tre til fire uger forud for festen.

A havde forud for anholdelsen i to til tre måneder haft et forhold til P.

P blev afhørt uden sigtelse. P bekræftede, at han havde haft et forhold til A, og at han havde

været med til at anholde A. P bekræftede, at han til en fest havde talt med et af A’s familiemed-

lemmer. P nægtede, at han i den forbindelse var fremkommet med fortrolige oplysninger om

anholdelsen af A, og forklarede, at det pågældende familiemedlem selv havde nævnt, at A havde

været anholdt.

De pågældende familiemedlem forklarede under afhøring, at hun til en fest mødte P, og at hun

var bekendt med, at han havde et forhold til A. Familiemedlemmet forklarede videre, at hun en

dag så A komme frem bag en politibil, hvorfor hun blev mistænksom og overvejede, om A havde

været anholdt. Familiemedlemmet forklarede videre, at hun havde hørt, at A havde været an-

holdt, mens P havde været på arbejde, men hun kunne ikke huske, hvem der havde fortalt hende

det.

Politiklagenævnet tiltrådte politimesterens indstilling om standsning af efterforskningen i sagen,

henset til at der ikke var rimelig formodning for, at et kriminelt forhold var begået.

Spørgsmål om, hvorvidt polititjenestemand var trådt i tjeneste

(55PM-00174-00003-16)

Anmelder (A) indgav anmeldelse om, at en polititjenestemand (P) havde udsat A’s søn (S) for vold

ved at tage halsgreb på S.

Politimesteren indledte en efterforskning i sagen og sigtede P. Det fremgik heraf, at P i sin fritid

havde rettet henvendelse til S på grundlag af en mistanke om ulovligt fiskeri, og at P efter en

dialog med S om dette havde beslaglagt fiskegrej tilhørende S. Politimesteren lagde til grund, at

P herved var trådt i tjeneste, uanset at han hverken havde båret uniform eller legitimeret sig.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Politimesteren fandt, at det ikke med den fornødne sikkerhed kunne lægges til grund, at P havde

udsat S for legemsangreb, idet der ikke kunne konstateres objektive skader på S, og idet de fem

vidner i sagen afgav indbyrdes modstridende forklaringer om, hvorvidt vold havde fundet sted.

Politimesteren fandt endvidere, at det var berettiget, at P havde beslaglagt fiskegrejet på grund

af mistanke om ulovligt fiskeri.

Politiklagenævnet tiltrådte politimesterens indstilling om at opgive påtale vedrørende anmeldel-

sen om vold.

4.3.Undersøgelser omfattet af § 17, stk. 2

Der har som nævnt under afsnit 3.1. været 1 sag i 2017 vedrørende personer, der er afgået ved

døden eller er kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben, eller mens de har været

i politiets varetægt (undersøgelsessager efter § 17, stk. 2). Sagen er omtalt nedenfor.

Borger afgik ved døden i færdselsuheld under flugt fra politiet

(55PM-00175-00001-17)

Politimesteren i Grønland indledte i medfør af lov om behandling af klager og kriminalsager ved-

rørende politipersonale i Grønland § 17, stk. 2 en efterforskning, idet en borger (B) afgik ved

døden i et færdselsuheld, mens den pågældende var på flugt fra politiet.

B var på tidspunktet for episoden eftersøgt af politiet mistænkt for at være i færd med brugstyveri

af bil og spirituskørsel. På den baggrund blev det vurderet, at han skulle eftersættes.

Under eftersættelsen foretog politiet en løbende vurdering af på ene side lovovertrædelsen og på

den anden side den risiko, som eftersættelsen udgjorde for B, politipersonalet og de øvrige trafi-

kanter. Politiet vurderede konkret, at der var alvorlig risiko for, at B, hvis han ikke blev pågrebet,

ville blive årsag til et færdselsuheld. På den baggrund fortsatte politiet eftersættelsen, som endte

med B’s død i et færdselsuheld, idet han påvirket af THC og alkohol kørte den brugstjålne bil ind

i et sving med en hastighed, der gjorde, at han kom over i den forkerte vejbane og påkørte en

gummiged.

Politimesteren anførte i den forbindelse, at han intet grundlag havde for at tilsidesætte politiets

vurdering af nødvendigheden af eftersættelsen og den potentielle risiko ved ikke at pågribe B.

Politimesteren fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte politiets vurdering af, at de grund-

læggende betingelser for udrykningskørsel, havde været til stede. Politimesteren lagde videre til

grund, at der ikke var udøvet magtanvendelse i forbindelse med eftersættelsen.

Politiklagenævnet tiltrådte politimesterens indstilling om standsning af efterforskningen i sagen,

henset til at der ikke var rimelig formodning for, at et kriminelt forhold var begået.

4.4. Sager behandlet af Rigsadvokaten

Der er i kapitel 5 i lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i

Grønland indsat regler om Rigsadvokatens behandling af adfærdsklager og kriminalsager vedrø-

rende politimesteren eller politipersonale, som gør tjeneste ved politimesterembedet (embedets

juridiske personale og et mindre antal polititjenestemænd, der gør tjeneste i politimesterembe-

dets sekretariat). Rigsadvokaten har efter loven også mulighed for at bemyndige en statsadvokat

til at foretage efterforskningen i disse sager.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Rigsadvokaten har i 2017 modtaget 1 klage over en påtaleopgivelse, hvor politiklagenævnet til-

trådte politimesterens indstilling.

Polititjenestemands blufærdighedskrænkelse overfor politikollega

(55PM-00174-00002-16, RA-2017-3100212-25)

Sagen er refereret ovenfor under pkt. 4.2.

Rigsadvokaten tiltrådte afgørelsen om at påtaleopgive sagen på bevisets stilling henset til, at der

var tale om påstand mod påstand, og at der ikke var vidner til episoden.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Delberetning 2017

Politiklagenævnet i Grønland har i år 2017 modtaget 14 nye sager, der har fordelt sig på følgende sags-

kategorier:

Indkomne sager 2017

Notitssager

Adfærdsklager

Kriminalsager

17.2-sager

Færdselssager

Undersøgelsessage

Sager i alt

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

Nævnet har i årets løb afgjort 16 sager, der fordeler sig således:

Afgjorte sager

2017

Notitssager

Adfærdsklager

Kriminalsager

17.2-sager

Færdselssager

Undersøgelsessage

Sager i alt

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

Ved årets udløb verserede for nævnet 6 sager, som alle afventede indstilling til afgørelse fra Politime-

steren i Grønland. Af de verserende sager er 1 fra 2012, 1 fra 2014, 1 fra 2015 og resten indgået i 2017.

I 2017 er klagesagstallet stabilt i forhold til gennemsnittet af indkomne sager de seneste år.

Der er i 1 af de afgjorte kriminalsager rejst sigtelse mod en kommunefoged efter kriminallovens § 111,

stk. 1, for hæleri med øl. Dog fandtes der ikke grundlag for at føre et tilstrækkeligt bevis i sagen, og på

denne baggrund blev påtale mod den sigtede opgivet.

I en af adfærdsklagerne blev der udtalt kritik af de involverede politiassistenter i forbindelse med en

sag om husspektakler, hvor politiassistenterne havde råbt af klager og opfordret denne til at ophæve

samlivet uden, at der var nogen rimelig anledning hertil.

Færdselssagen vedrørte en person, der afgik ved døden, imens den pågældende var på flugt fra politiet.

Efterforskningen i sagen blev indstillet, idet der ikke var rimelig formodning for, at der var begået et

kriminelt forhold af de involverede polititjenestemænd.

Nævnet har i alle sager været enig med Politimesteren i bevisbedømmelsen og sagernes afgørelse.

Der har i årets løb været afholdt 3 møder i Nævnet til afgørelse af sager.

Nævnet har i årets løb haft et meget tilfredsstillende samarbejde med Politimesteren i Grønland og

Statsadvokaten.

Nuuk, den 14. marts 2018

Formand for Politiklagenævnet i Grønland:

Anita Strauss Sørensen

Anita Strauss Sørensen fratrådte den 1. januar 2018, hvor Jens Paulsen tiltrådte som ny formand.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Stikordsregister

Adfærdsklager

2000.9f, 2000.16f, 2000.51ff, 2001.14f, 2002.13f, 2002.32ff, 2003.14ff, 2004.14ff,

2005.13ff, 2006.13ff, 2009.10f, 2009.13ff, 2011.14ff, 2012.12.ff, 2013.12ff, 2015.12f, 2016.5f, 2016.8,

2017.5ff, 2017.8,

– anden ukorrekt adfærd

2000.51f, 2002.32ff, 2009.18, 2011.16f, 2011.17f, 2011.19, 2012.13f

– magtanvendelse

2001.43f, 2002.37f, 2003.14f, 2004.15, 2005.14f, 2006.15f, 2009.14f, 2009.15f,

2011.15, 2011.16, 2011.18f, 2011.19f, 2011.21f, 2012.12f, 2013.13ff, 2015.14f, 2015.17f,

–notitssager

2000.16f, 2001.14, 2002.13f, 2012.13f, 2013.15f, 2016.6, 2017, 14ff,

–over for dispositionsklager

2000.43f, 2001.41f, 2013.14f

–sagens afgørelse

2000.21f, 2000.45, 2001.20f, 2002.18f

– sprogbrug

2001.44ff, 2001.59f, 2002.33f, 2003.15, 2004.14, 2004.15, 2005.13f, 2006.14f, 2009.13f,

2009.16f, 2013.12, 2013.14f, 2015.17f, 2017.14,

–tavshedspligt 2009.13f, 2013.12, 2017.12

–åbenbart grundløs

2000.52

-ubegrundet

2016.6

Anklagemyndighedens opbygning

2002.23ff

–Politimesteren i Grønland

2000.30, 2001.28, 2002.24f, 2015.16f, 2017.4ff

–Rigsadvokaten

2000.30, 2001.28, 2002.24f, 2015.16, 2017.6f, 2017.17ff,

Bisidderbeskikkelse

–i adfærdsklagesager

2000.47f, 2001.15, 2002.14f

–i kriminalsager

2000.48ff, 2001.18, 2002.15f

Delberetning fra Politiklagenævnet

2000.63ff, 2001.57ff, 2002.43ff, 2003.24f, 2004.25ff, 2005.22, 2006.24,

2009.33ff, 2009.36f, 2011.33f, 2011.35ff, 2012.24, 2013.22f, 2015.19f, 2016.12, 2017.19

Disciplinærsager

2000.23ff, 2001.22f, 2002.19ff, 2011.26, 2011.28, 2013.20f, 2015.14, 2017.7

Efterforskning

– § 17, stk. 1

2004.16, 2009.33ff, 2009.36f, 2011.27ff, 2012.19ff, 2013.17f, 2015.13f, 2016.9

– § 17, stk. 2

2000.10, 2000.17, 2000.22, 2000.36f, 2000.58ff, 2001.15, 2012.22, 2001.21, 2001.51ff,

2002.14f, 2002.39ff, 2003.18f, 2004.18ff, 2005.20f, 2006.21f, 2009.6ff, 200926ff, 2011.29ff, 2013.18f,

2015.14ff,2016.5, 2016.10, 2017.5ff

–afgørelsen

2000.32, 2000.45, 2001.30, 2017.8ff

– politiklagenævnets anmodning

2000.15, 2000.44f, 2000.53, 2000.63f, 2001.13, 2001.42, 2001.56, 2001.58,

2002.39fInhabilitet 2000.50, 2016.5

Initiativsager

2000.44, 2000.62, 2001.49f, 2001.56, 2002.41f, 2004, 16f, 2005.19, 2006.19f

Klageadgang

2000.20, 2000.32, 2000.39f, 2000.50, 2001.18f, 2001.30, 2001.35f, 2002.15f, 2017.5

Klageordninger

2000.30ff, 2001.29ff, 2002.24ff

Kriminalsager

2000.10, 2000.17, 2000.22, 2000.45, 2000.54ff, 2001.15, 2001.21, 2001.46ff, 2002.14f,

2002.19f, 2002.26f, 2002.34f, 2003.16, 2004.15ff, 2005.17ff, 2006.18f, 2006.22, 2009.11ff, 2009.18ff,

2011.22f, 2012.14ff, 2013.16ff, 2015.13ff, 2016.9, 2017.6, 2017.8ff, 2017.12ff, 2017.15ff

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

– andre anmeldelser

2000.54, 2000.56, 2001.50f, 2002.34ff, 2011.25f, 2011.26, 2012.17, 2012.20f

– anmeldelser om vold

2001.48ff, 2001.56, 2001.60f, 2002.34ff, 2004.17, 2011.22f, 2012,15ff, 2013.17f,

2015.13ff,

– mindre færdselsuheld

2000.57f, 2000.64, 2001.46f, 2001.58f, 2012.18

– færdselssager

2000.47f, 2002.38f, 2003.17f, 2011.23f, 2012.14f, 2012.18f, 2013.17, 2015.19f, 2016.6

– færdselsuheld

2000.56, 2002.38f, 2003.18, 2009.21f, 2017.17

– kriminalsager ctr. klagesager

2000.44

Notitssager

2000.52f, 2002.13f, 2011.14f, 2013.15f, 2015.12f, 2016.6, 2017, 8ff

Omgørelsesfrister

2000.40, 2000.50, 2001.37

Partsbegrebet

2000.39, 2001.35, 2002.26f

Politiets opbygning

2000.27f, 2001.25f, 2002.22f

Politiklagenævnet

– kompetenceområde

2000.15f, 2000.44ff, 2001.13f, 2002.12f, 2011.20, 2013.14f, 2017.4ff

– nævnets sammensætning

2000.15, 2000.68, 2001.12, 2001.67, 2002.57, 2003.29, 2004.30, 2005.28,

2006.29

– sagsgangen i klagenævnssag

2000.18f, 2000.20ff, 2001.16f, 2001.19ff, 2002.16ff, 2017.7ff

Politiklagenævnsordningen

– begrebet ”i tjenesten”

2000.43, 2001.39ff, 2015.13, 2017.10, 2017.4ff

– væsentlige elementer

2000.14f, 2001.11f, 2002.10f

Prioritering af kriminalsager og klagesager

2000.46f

Rigsadvokatens behandling af klager

2000.41, 2001.37f, 2006.22, 2011.32, 2012.23, 2013.19f, 2015.16ff,

2016.7, 2016.10, 2017.17ff

Statistiske oplysninger

2000.11f, 2000.63, 2001.9, 2001.38, 2001.57, 2002.8f, 2003.9f, 2004.9ff, 2005.9ff,

2006.9ffm, 2009.31f, 2012.8ff, 2013.8ff, 2015.8ff, 2015.19f, 2016.5ff, 2017.9ff, 2017.11ff.

– § 17, stk. 2

2000.33ff, 2001.33, 2002.29f, 2003.12, 2004.12, 2005.11, 2006.11, 2009.9ff, 2012.10f,

2013.10, 2015.10f, 2016.5, 2016.7, 2017.13

– adfærdssager

2000.34, 2001.32, 2002.28f, 2003.10f, 2004.11, 2005.10, 2006.10, 2009.10f, 2012.9,

2013.9, 2015.9f, 2016,5f, 2017.12,

– indkomne sager

2000.33, 2001.31, 2002.27f, 2003.9, 2004.9, 2005.9, 2006.10, 2009.9, 2012.8, 2013.8,

2015.8f 2015, 2015.19, 2016.5, 2017.11

– kriminalsager

2000.34f, 2001.33, 2002.29f, 2003.11f, 2004.12, 2005.11, 2006.11, 2009.9, 2009.11f,

2012.10, 2013.10, 2015.10f, 2016.5f, 2017.12ff

– visitationssager

2000.35ff, 2001.34,

Systemkritik

2000.22, 2001.21

Tavshedspligt

2003.16, 2005.17, 2011.24f, 2013.12, 2017.16

Tilbagekaldte sager

2000.46, 2000.51f, 2016.6,

Visitationssager 2001.34,

2002.30f, 2004.22ff

Vold

2003.17, 2004.17f, 2013.17f, 2015.13ff,

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Sagsregister

Rigsadvokatens j.nr.

RA-2017-3100212-25

Politimesteren i Grønlands j.nr.

55PM-00173-00002-14

55PM-00171-00001-17

55PM-00171-00002-17

55PM-00174-00002-16

55PM-00174-00001-16

55PM-00174-00003-16

55PM-00175-00001-17

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Bilag 1: Politiklagenævnet i Grønlands medlemmer pr. 1. januar 2018

Politiklagenævnet i Grønland

Postboks 59

3900 Nuuk

Formand:

Advokat Jens Paulsen

Advokat Britta Keldsen (suppleant)

Lægmænd og suppleanter herfor:

Hans Peter Lennert

Ane Lone Bagger (suppleant)

Nitta Lyberth

Pavia Martinsen (suppleant)

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Bilag 2: Lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende po-

litipersonale i Grønland

L 42 (som vedtaget): Forslag til lov om behandling af klager og kriminalsager vedrø-

rende politipersonale i Grønland.

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. december 1998

Forslag

til

Lov om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland

Kapitel 1

Lovens område

§ 1.

Loven gælder for behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i forbindelse med

tjeneste i Grønland.

Kapitel 2

Behandling af klager over politipersonale

§ 2.

Politimesteren behandler klager over politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager), jf. dog

§ 34.

Stk. 2.

Rigspolitichefen yder efter anmodning politimesteren bistand til undersøgelsen.

Stk. 3.

Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige undersøgelsesskridt. Politiet skal snarest muligt

efter, at sådanne undersøgelsesskridt er foretaget, underrette politimesteren herom.

§ 3.

Klage indgives til politimesteren. Klage over myndighedsmisbrug fra politiets side under behandlin-

gen af en kriminalsag kan endvidere fremsættes mundtligt til retsbogen under kriminalsagens behand-

ling.

Stk. 2.

Politimesteren kan afvise at behandle en klage, hvis klagen indgives mere end 6 måneder efter,

at det forhold, som klagen angår, har fundet sted.

§ 4.

Den, klagen angår (indklagede), skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændig-

heder og have adgang til at udtale sig om fremstillingen. Indklagede har ikke pligt til at udtale sig om

fremstillingen.

§ 5.

Indklagede har ret til at møde med en bisidder og en tolk. § 23 i lov om statens tjenestemænd i

Grønland finder tilsvarende anvendelse med hensyn til godtgørelse af indklagedes udgift til bisidder og

tolk.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

§ 6.

Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring til politimesteren, såfremt forklaringen antages at

ville udsætte indklagede for kriminalretlige foranstaltninger eller disciplinæransvar.

Stk. 2.

Politimesteren vejleder indklagede om bestemmelsen i stk. 1 samt om bestemmelserne i §§ 4, 5

og 11, stk. 1, nr. 2. Vejledningen skal gives snarest muligt og senest, inden indklagede afhøres første

gang. Det skal af rapporten fremgå, at indklagede har modtaget behørig vejledning.

§ 7.

Afgives forklaring i retten, jf. § 8, beskikker retten en bisidder for klageren og indklagede.

Stk. 2.

I andre tilfælde kan retten, når forholdene taler derfor, på klagerens eller indklagedes begæring

beskikke en bisidder for den pågældende. Politimesteren vejleder de pågældende om adgangen til at

begære en bisidder beskikket og drager omsorg for, at en begæring herom indbringes for retten. § 8,

stk. 2, finder herved tilsvarende anvendelse. Vejledningen skal gives snarest muligt og senest, inden den

pågældende afhøres første gang. Det skal af rapporten fremgå, at den pågældende har modtaget behørig

vejledning.

Stk. 3.

Beskikkelse af bisidder sker uden udgift for de pågældende.

Stk. 4.

Den beskikkede bisidder skal løbende have tilsendt genpart af det materiale, politimesteren til-

vejebringer som led i undersøgelsen. Bisidderen må ikke uden politimesterens tilladelse overlevere det

modtagne materiale til sin klient eller andre.

Stk. 5.

Bisidderen har adgang til at overvære afhøringer af sin klient såvel hos politimesteren som i retten

og har ret til at stille yderligere spørgsmål til sin klient. Bisidderen underrettes om tidspunktet for afhø-

ringer og retsmøder.

§ 8.

Politimesteren kan bestemme, at forklaring skal afgives i retten.

Stk. 2.

Såfremt klagen vedrører myndighedsmisbrug fra politiets side under behandlingen af en kriminal-

sag eller under fuldbyrdelse af en afgørelse i en kriminalsag, afgives forklaring for den kredsret, som

behandler eller har behandlet kriminalsagen, eller for hvilken sagen kan forventes indbragt. I andre

tilfælde afgives forklaring ved kredsretten i den retskreds, hvor det forhold, klagen angår, har fundet

sted.

§ 9.

Politimesteren giver møde i retsmøder, hvor sagen behandles.

Stk. 2.

Indklagede skal så vidt muligt underrettes om berammede retsmøder og have lejlighed til at være

til stede.

Stk. 3.

Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring, såfremt forklaringen antages at ville udsætte

indklagede for kriminalretlige foranstaltninger eller disciplinæransvar. Retten vejleder indklagede

herom.

Stk. 4.

Sagen behandles efter reglerne om behandling af kriminalsager i lov om rettens pleje i Grønland

uden medvirken af domsmænd.

§ 10.

Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet af politimesteren vedrørende adfærdskla-

ger. Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til justitsministeren.

Stk. 2.

Fristen for klager over afgørelser i adfærdsklagesager er 4 uger efter, at klageren har fået med-

delelse om afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, skal den behandles, såfremt

fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

§ 11.

Behandlingen af en adfærdsklagesag sluttes, hvis

1) der er grundlag for at rejse sigtelse mod indklagede eller

2) indklagede er mistænkt for en kriminel handling og forlanger sagen behandlet som en kriminalsag.

Stk. 2.

I de i stk. 1 nævnte tilfælde behandles kriminalsagen af politimesteren efter reglerne i kapitel 3.

Behandlingen af adfærdsklagesagen genoptages, hvis tiltale ikke rejses eller gennemføres til fældende

dom.

§ 12.

Politimesteren underretter rigspolitichefen, når der indledes en adfærdsklagesag. Politimesteren

underretter endvidere rigspolitichefen om afgørelsen i adfærdsklagesager.

Stk. 2.

Disciplinærundersøgelse i anledning af en klage indledes ikke, før behandlingen af adfærdsklage-

sagen er afsluttet.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 er ikke til hinder for, at den pågældende suspenderes eller midlertidigt

overføres til andet arbejde efter de almindelige regler for tjenesten.

§ 13.

Politimesteren kan af egen drift iværksætte en undersøgelse efter reglerne i dette kapitel.

§ 14.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af adfærdsklager.

§ 15.

Justitsministeren kan bestemme, at en undersøgelse ikke skal foretages efter reglerne i dette ka-

pitel, hvis hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter kræver det.

Kapitel 3

Kriminalsager mod politipersonale

§ 16.

Anmeldelser om kriminelle handlinger begået af politipersonale i tjenesten indgives til politime-

steren, jf. dog § 34.

§ 17.

Politimesteren iværksætter efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig

formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået en kriminel handling.

Stk. 2.

Politimesteren iværksætter endvidere efterforskning, når en person er afgået ved døden eller er

kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets

varetægt. Bestemmelserne i § 12 finder herved tilsvarende anvendelse.

§ 18.

Rigspolitichefen yder efter anmodning politimesteren bistand under efterforskningen.

Stk. 2.

Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige efterforskningsskridt. Politiet skal snarest muligt

efter, at sådanne efterforskningsskridt er foretaget, underrette politimesteren herom.

§ 19.

Retten beskikker en bisidder for sigtede, når forholdene taler derfor, eller såfremt det følger af

kapitel 5, § 22, i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 2.

Retten beskikker på den forurettedes begæring en bisidder for den pågældende, når forholdene

taler derfor.

Stk. 3.

Politimesteren vejleder de pågældende om adgangen til at begære en bisidder beskikket og dra-

ger omsorg for, at en begæring herom indbringes for retten. Vejledningen skal gives snarest muligt og

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

senest, inden den pågældende afhøres første gang. Det skal af rapporten fremgå, at den pågældende

har modtaget behørig vejledning.

Stk. 4.

Beskikkelse af bisidder sker uden udgift for de pågældende.

§ 20.

Den beskikkede bisidder skal løbende have tilsendt genpart af det materiale, politimesteren tilve-

jebringer som led i efterforskningen. Bisidderen må ikke uden politimesterens tilladelse overlevere det

modtagne materiale til sin klient eller andre.

Stk. 2.

Bisidderen har adgang til at overvære afhøringer af sin klient såvel hos politimesteren som i retten

og har ret til at stille yderligere spørgsmål til sin klient. Bisidderen underrettes om tidspunktet for afhø-

ringer og retsmøder.

§ 21.

Rigsadvokaten kan bestemme, at en kriminalsag, der omfatter flere forhold eller flere sigtede, i

sin helhed skal behandles af politimesteren efter reglerne i dette kapitel, hvis en sådan behandling er

påkrævet med hensyn til et af forholdene eller en af de sigtede.

§ 22.

Bestemmelserne om behandling af kriminalsager i lov om rettens pleje i Grønland finder i øvrigt

tilsvarende anvendelse.

§ 23.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af de i §§ 16 og 17 nævnte sager.

§ 24.

Justitsministeren kan bestemme, at en sag ikke skal behandles efter reglerne i dette kapitel, hvis

hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter kræver det.

Kapitel 4

Politiklagenævnet

§ 25.

Politiklagenævnet består af en advokat som formand og to lægmænd, der udpeges af justitsmini-

steren for et tidsrum af 4 år regnet fra en 1. januar. Genudpegning kan finde sted én gang.

Stk. 2.

Advokaten udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, der indstiller fire personer, heraf så vidt

muligt to kvinder og to mænd.

Stk. 3.

Lægmændene udpeges efter indstilling fra Grønlands Landsting, der indstiller seks personer, heraf

tre kvinder og tre mænd.

Stk. 4.

Lægmændene kan ikke samtidig med hvervet som medlem af Politiklagenævnet være medlem af

en kommunalbestyrelse, Grønlands Landsting eller Folketinget. Udelukkede fra at være lægmænd er

endvidere ministre, landsstyremedlemmer, advokater og advokatfuldmægtige samt hjemmestyrets, cen-

traladministrationens, domstolenes, rigsombudets, politiets og kriminalforsorgens tjenestemænd og øv-

rige personale.

Stk. 5.

Advokaten og lægmændene skal have bopæl i Grønland.

Stk. 6.

En person, der inden for det i stk. 1, 1. pkt., nævnte tidsrum fylder 65 år, kan ikke udpeges som

medlem.

Stk. 7.

For hvert medlem udpeger justitsministeren efter tilsvarende regler som for vedkommende med-

lem en suppleant blandt dem, der er indstillet i medfør af stk. 2 og 3.

Stk. 8.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om indstilling af medlemmer og disses vederlag.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

§ 26.

Politimesteren underretter straks Politiklagenævnet om klager og anmeldelser, der skal behandles

efter kapitel 2 eller kapitel 3.

Stk. 2.

Politiklagenævnet kan over for politimesteren tilkendegive, at der efter nævnets opfattelse bør

indledes en undersøgelse efter reglerne i kapitel 2 eller efterforskning efter reglerne i kapitel 3.

§ 27.

Politiklagenævnet skal løbende have tilsendt genpart af det materiale, politimesteren tilvejebrin-

ger i forbindelse med undersøgelsen af de i kapitel 2 nævnte sager og efterforskningen i de i kapitel 3

nævnte sager. Politiklagenævnet må ikke uden politimesterens samtykke overlevere det modtagne ma-

teriale til andre.

Stk. 2.

Politimesteren orienterer i øvrigt løbende Politiklagenævnet om alle væsentlige beslutninger, der

træffes i forbindelse med undersøgelsen eller efterforskningen.

§ 28.

Politiklagenævnet kan anmode politimesteren om at foretage bestemte yderligere undersøgelses-

eller efterforskningsskridt.

Stk. 2.

Hvis sigtede eller politimesteren i en sag, der behandles efter kapitel 3, modsætter sig nævnets

anmodning om foretagelse af bestemte yderligere efterforskningsskridt, forelægges spørgsmålet for ret-

ten til afgørelse. Spørgsmålet afgøres af den ret, hvor sagen behandles, eller hvor den kan forventes

behandlet. Rettens afgørelse træffes på begæring ved kendelse.

§ 29.

Politimesteren udfærdiger en redegørelse til Politiklagenævnet om resultatet af undersøgelsen

efter kapitel 2 eller efterforskningen efter kapitel 3. Redegørelsen skal indeholde en gennemgang af

forløbet af undersøgelsen eller efterforskningen og de faktiske omstændigheder af betydning for sagens

afgørelse samt en vurdering af vægten af de fremkomne beviser. Det skal fremgå af redegørelsen, hvor-

ledes politimesteren finder at sagen bør afgøres.

§ 30.

Politiklagenævnet meddeler politimesteren, hvordan sager, der behandles efter kapitel 2 eller

kapitel 3, efter nævnets opfattelse bør afgøres.

Stk. 2.

Det skal fremgå af afgørelsen, om den er i overensstemmelse med Politiklagenævnets opfattelse.

Stk. 3.

Afgørelsen skal sendes til den, der har indgivet klage eller anmeldelse.

§ 31.

Politiklagenævnet kan påklage politimesterens afgørelser til rigsadvokaten. Rigsadvokatens afgø-

relse i en klagesag kan ikke påklages til justitsministeren.

Stk. 2.

Fristen for klage efter stk. 1 er 4 uger efter, at Politiklagenævnet har fået meddelelse om afgø-

relsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, skal den behandles, såfremt fristoverskridelsen

må anses for undskyldelig.

§ 32.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om Politiklagenævnets virksomhed, herunder om

politimesterens samvirke med Politiklagenævnet.

§ 33.

Rigsadvokaten afgiver en årlig beretning om behandlingen af de i kapitel 2 og kapitel 3 nævnte

sager til Grønlands Landsting, Folketinget og justitsministeren. Beretningen skal offentliggøres.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Kapitel 5

Behandling af klager og kriminalsager vedrørende politimesteren m.v.

§ 34.

Rigsadvokaten eller den statsadvokat, som rigsadvokaten bemyndiger hertil, behandler adfærds-

klager og kriminalsager vedrørende politimesteren eller politipersonale, der gør tjeneste ved politime-

sterembedet.

§ 35.

Rigsadvokaten eller den statsadvokat, som efter § 34 er bemyndiget til at behandle en sag, har i

den forbindelse de pligter og beføjelser, som ved denne lov er tillagt politimesteren.

Stk. 2.

Justitsministeren behandler klager over afgørelser truffet af rigsadvokaten vedrørende adfærds-

klager og kriminalsager. Har rigsadvokaten bemyndiget en statsadvokat til at behandle en adfærdsklage

eller en kriminalsag, behandler rigsadvokaten dog klager over afgørelser vedrørende denne sag.

§ 36.

Bestemmelserne i kapitel 2-4 om behandling af adfærdsklager og kriminalsager finder i øvrigt til-

svarende anvendelse.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 37.

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på adfærdsklagesager, der ikke er afgjort før lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Loven har virkning for kriminalsager, hvori der ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i 1.

instans.

Stk. 4.

Første gang der udpeges medlemmer til Politiklagenævnet, jf. § 25, udpeges formanden og dennes

suppleant for et tidsrum af 2 år.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Bilag 3: Bekendtgørelse nr. 774 af 8. oktober 1999 om forretningsor-

den for Politiklagenævnet i Grønland

Bekendtgørelse om forretningsorden for Politiklagenæv-

net i Grønland

I medfør af § 32 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland, fastsættes

§ 1.

Nævnets formand tilrettelægger nævnets arbejde og fastlægger mødedagene.

Stk. 2.

Nævnets formand stiller sekretærbistand til rådighed for nævnet.

Stk.

3. Nævnets formand foranlediger, at der føres en særskilt journal over nævnets sager og sørger for,

at sagens dokumenter opbevares og afleveres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende arkiv-

retlige regler.

§ 2.

Alle nævnets medlemmer deltager i sagens behandling. Er et medlem forhindret, deltager supple-

anten i den pågældendes sted.

Stk. 2.

Et medlem af nævnet kan ikke deltage i behandlingen af en sag, når vedkommende er inhabil

efter forvaltningslovens kapitel 2.

§ 3.

Sagerne behandles mundtligt.

Stk. 2.

Formanden kan bestemme, at en sag eller visse typer af sager skal behandles skriftligt. Såfremt

et medlem anmoder om det, behandles sagen dog mundtligt.

§ 4.

Såfremt nævnet eller politimesteren ønsker det, kan politimesterens redegørelse efter lovens § 29

suppleres med, at politimesteren mundtligt over for nævnet redegør for sagen.

Stk. 2.

Nævnet og politimesteren kan også i øvrigt drøfte sagerne mundtligt, hvis det skønnes hensigts-

mæssigt.

§ 5.

Nævnet kan anmode politimesteren om at foretage bestemte yderligere undersøgelses- eller efter-

forskningsskridt, jf. lovens § 28.

§ 6.

Nævnet kan over for politimesteren tilkendegive, at der efter nævnets opfattelse bør indledes en

undersøgelse efter reglerne i lovens kapitel 2 eller efterforskning efter reglerne i lovens kapitel 3. Dette

gælder også, selvom der ikke er indgivet en klage eller anmeldelse.

§ 7.

Nævnets møder er ikke offentlige.

§ 8.

Nævnets medlemmer har tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Stk. 2.

Nævnets medlemmer må ikke uden politimesterens samtykke overlevere det modtagne materiale

til andre, jf. lovens § 27, stk. 1, 2. pkt.

§ 9.

Nævnets beslutninger træffes ved afstemning efter stemmeflerhed.

Stk. 2.

Ved tilkendegivelsen efter lovens § 30 til politimesteren kan ethvert medlem forlange en kort

begrundelse for sit standpunkt tilført indstillingen.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

§ 10.

Nævnets beslutninger udfærdiges skriftligt og underskrives af formanden eller den, formanden

bemyndiger dertil.

§ 11.

Såfremt Politiklagenævnet i medfør af lovens § 31 klager over politimesterens afgørelse, underret-

ter politimesteren sagens parter.

§ 12.

I de i lovens § 28, stk. 3, nævnte tilfælde møder om fornødent formanden for Politiklagenævnet i

retten.

§ 13.

Politiklagenævnet udarbejder en selvstændig delberetning, der indgår i den årsberetning, som

Rigsadvokaten skal afgive i medfør af lovens § 33.

§ 14.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

Justitsministeriet den 8. oktober 1999

FRANK JENSEN

/Mogens Kjærgaard Møller

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

Bilag 4: Bekendtgørelse nr. 775 af 8. oktober 1999 om Politiklagenæv-

net i Grønland

Bekendtgørelse

Politiklagenævnet

Grønland

(Politiklagenævnets sammensætning m.v.)

I medfør af § 25, stk. 8, i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager

vedrørende politipersonale i Grønland, fastsættes:

Kapitel 1

Antallet af politiklagenævn

§ 1.

I henhold til § 25 i lov nr. 905 af 16. december 1998 oprettes ét politiklagenævn i Grønland.

Stk. 2.

Politiklagenævnet varetager de i lov nr. 905 af 16. december 1998 kapitel 4 nævnte opgaver.

Kapitel 2

Politiklagenævnets sammensætning samt udpegning af medlemmer

§ 2.

Politiklagenævnet består af en advokat som formand og to lægmænd, der udpeges af justitsmini-

steriet for et tidsrum af 4 år regnet fra en 1. januar.

§ 3.

Advokaten udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, der indstiller fire personer, heraf så vidt muligt

to kvinder og to mænd. De advokater, som indstilles, skal have bopæl i Grønland og skal have erfaring

med behandlingen af kriminalsager.

§ 4.

Lægmændene udpeges efterindstilling fra Grønlands Landsting, der indstiller seks personer,

heraf tre kvinder og tre mænd, som har bopæl i Grønland.

Stk. 2.

De personer, der indstilles som lægmænd, skal være alment respekterede og nyde bred tillid i

Grønland. De pågældende må endvidere have betydelig indsigt i almindelige samfundsforhold og bør så

vidt muligt udgøre et repræsentativt udsnit af befolkningen med hensyn til alder, uddannelse og erhverv.

De pågældende skal udpeges i kraft af deres personlige egenskaber og ikke som repræsentanter for

bestemte interessegrupper.

Stk. 3.

Lægmændene kan ikke samtidig med hvervet som medlem af Politiklagenævnet være medlem af

en kommunalbestyrelse, Grønlands Landsting eller Folketinget. Udelukkede fra hvervet er endvidere mi-

nistre, landsstyremedlemmer, advokater og advokatfuldmægtige samt hjemmestyrets, centraladmini-

strationens, domstolenes, rigsombudets, politiets og kriminalforsorgens tjenestemænd og øvrige perso-

nale.

§ 5.

For hvert medlem udpeger justitsministeren efter tilsvarende regler som for vedkommende medlem

en suppleant blandt dem, der er indstillet i medfør af §§ 3 og 4.

Stk. 2. Genudpegning kan finde sted én gang. En person kan således højst virke i Politiklagenævnet i 8

år.

Stk. 3.

Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne i §§ 3 og 4, ophører denne som medlem. I

stedet udpeges suppleanten som medlem for resten af perioden. Der udpeges i så fald en ny suppleant

blandt de oprindeligt indstillede, ligeledes for resten af perioden. Tilsvarende gælder, hvis et medlem

af andre grunde udtræder af Politiklagenævnet. Hvis en suppleant ikke længere opfylder betingelserne

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 27: Rigsadvokatens beretning 2017 - behandling af klager over politiet i Grønland

POLITIKLAGENÆVNET GRØNLAND

2017

i §§ 3 og 4 eller af andre grunde udtræder af Politiklagenævnet, udpeges en ny suppleant blandt de

oprindeligt indstillede for resten af perioden.

Stk. 4.

Såfremt der inden udløbet af 4 års perioden ikke længere er det fornødne antal personer indstillet,

som opfylder betingelserne for beskikkelse, anmodes Advokatrådet eller Grønlands Landsting om at fo-

retage nye indstillinger.

Stk. 5.

En person, der inden for det i § 2 nævnte tidsrum fylder 65 år, kan ikke udpeges som medlem

eller suppleant.

Kapitel 3

Ikrafttræden

§ 6.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

Justitsministeriet den 8. oktober 1999

FRANK JENSEN

/Mogens Kjærgaard Møller