REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 119: Orientering om samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 7.-8. oktober 2019, fra justitsminsteren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 119
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. september 2019

EU-retskontoret

Evin Botansen

2019-3051-0026

1220878

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 7.-8. oktober 2019

Side:

Punkt 1:

Styrkelse af den gensidige tillid -

drøftelse af EU-tiltag til bekæm-

pelse af korruption

Meningsudveksling

Rådskonklusioner om fortsættelse af

arbejdet i Eurojust med at facilitere

og styrke samarbejdet mellem natio-

nale myndigheder på retsområdet

Vedtagelse af rådskonklusioner

Præsentation af Eurojust af det nyligt

oprettede register til brug for at un-

derstøtte retsforfølgelsen af terro-

risme

Præsentation

Forhandlingsmandat til en aftale

mellem EU og USA om adgang til

e-beviser

Statusopdatering

Punkt 2:

Punkt 3:

Punkt 4:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 119: Orientering om samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 7.-8. oktober 2019, fra justitsminsteren

Punkt 5:

Forhandlingsmandat til 2. tillægs-

protokol til Europarådets Budapest-

konvention

Statusorientering

Oprettelse af Den Europæiske An-

klagemyndighed (EPPO)

Statusorientering

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention

Vedtagelse af supplerende for-

handlingsdirektiver til Kommis-

sionen

Grundlæggende rettigheder: a) Ud

fordringer vedrørende grundlæg-

gende rettigheder i 2020 og frem -

Meningsudveksling med direktøren

for EU’s agentur for grundlæggende

Rettigheder (FRA) og b) vedtagelse

af rådskonklusioner om 10-året for

EU’s Charter

Meningsudveksling og vedta-

gelse af rådskonklusioner

Punkt 6:

Punkt 7:

Punkt 8:

Punkt 9:

Evaluering af EU’s adfærdskodeks

for bekæmpelse af ulovlig hadefuld

tale på internettet

Statusorientering

Rådskonklusioner om bekæmpelse

af seksuelt misbrug af børn

Vedtagelse af rådskonklusioner

Punkt 10:

Punkt 11:

Terrorbekæmpelse – højreekstre-

misme og højreekstremistisk terror.

Politisk drøftelse

Punkt 12:

Nye teknologier og indre sikkerhed,

herunder 5G

Politisk drøftelse

Indre sikkerhed og hybride trusler

Politisk drøftelse

Punkt 13:

Dagsordenspunkt 1: Styrkelse af den gensidige tillid - drøftelse af EU-

tiltag til bekæmpelse af korruption

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober 2019 med henblik på en drøftelse af EU-tiltag til bekæmpelse

af korruption. Det finske formandskab har udarbejdet et debatoplæg med

tre spørgsmål til ministrene, der har til formål at afsøge, hvordan den euro-

pæiske korruptionsbekæmpelse kan styrkes. Det drejer sig for det første om,

hvordan den europæiske indsats kan koordineres bedre, herunder om der

skal udarbejdes en EU-strategi eller handleplan for bl.a. at sikre god offent-

lig administration i EU. Dernæst angår oplægget, hvordan monitorering af

korruptionsbekæmpelsen bør organiseres, herunder i lyset af formandsska-

bets forslag om at indlejre det i den årlige retsstatsrapport. Endelig opfor-

dres medlemslandene til at komme med forslag til, hvordan EU kan styrke

sin position og sit globale engagement i kampen mod korruption. Sagen er

ikke omfattet af retsforbeholdet. Eventuelle nye initiativer, som tager ud-

gangspunkt i artikel 67 og 83 i TEUF vil dog være omfattet af retsforbehol-

det. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Det finske formandskab ønsker en drøftelse af, hvordan den gensidige tillid

kan styrkes igennem EU-tiltag til bekæmpelse af korruption.

Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i, at korruption stadig udgør en ud-

fordring for udviklingen i EU, som påvirker alle medlemsstater. Formands-

skabet henviser bl.a. til Eurobarometeret om korruption fra 2017, hvor om-

trent to tredjedele af europæere og virksomheder nævner, at korruption er

udbredt, og hvor flere virksomheder nævner udfordringer med korruption i

forbindelse med handel.

Endvidere henviser formandskabet til, at Europa-Parlamentet ved flere lej-

ligheder har udtrykt opbakning til en styrket korruptionsindsats ved de eu-

ropæiske institutioner,

og til den brede internationale opbakning til bekæm-

pelse af korruption og bestikkelse, herunder FN’s verdensmål (mål nr. 16.5).

Derudover nævnes det, at en øget korruptionsbekæmpelse vil understøtte

den strategiske dagsorden for EU for 2019-2024, som fokuserer på beskyt-

telse af borgeres rettigheder, vækst, klima og et socialt Europa.

Det bemærkes, at drøftelserne tager udgangspunkt i unionens adgang til at

bekæmpe korruption, i medfør af Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), kapitel V, artikel 67 og 83.

Efter artikel 67 bestræber unionen sig på at sikre et højt sikkerhedsniveau

ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af bl.a. krimi-

nalitet, og efter artikel 83, kan der fastsættes strafferetlige minimumsregler

for, hvad der skal anses for korruption, og hvad straffen skal være herfor.

Eventuelle nye initiativer, som tager udgangspunkt i disse bestemmelser, vil

på den baggrund være omfattet af retsforbeholdet.

Unionen har i dag en række værktøjer til bekæmpelse af korruption, herun-

der specifik regulering til bekæmpelse af korruption samt mere sektorspeci-

fik regulering til bekæmpelse af korruption, f.eks. angående hvidvask og

whistleblowing.

I forbindelse med drøftelser af den fremtidige EU-retlige regulering af den

materielle strafferet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) 6.-7. juni

2019, konkluderede det rumænske formandskab, at fokus fremover skal

være på at sikre effektiviteten og kvaliteten af allerede implementeret EU-

regulering. Det finske formandskab fremhæver imidlertid, at det er vigtigt

løbende at evaluere den eksisterende EU-retlige regulering.

3. Formål og indhold

Det finske formandskab lægger op til en drøftelse af, hvordan den gensidige

tillid kan styrkes igennem EU-tiltag til bekæmpelse af korruption.

Europa-Parlamentets

beslutning af 14. september 2017 om gennemsigtighed, ansvarlighed

og integritet i EU-institutionerne (2015/2041(INI)) og Europa-Parlamentets beslutning af

9. juni 2016 for en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning (2016/2610(RSP)).

Formandskabet bemærker, at der er tilstrækkeligt med regulering til bekæm-

pelse af korruption, og at fokus derfor bør ligge på den effektive håndhæ-

velse af EU-retlig regulering og ikke-bindende politikker i medlemslandene.

Som oplæg til drøftelsen har formandskabet udarbejdet tre spørgsmål, som

ministrene anmodes om at forholde sig til:



Givet de spredte og ukoordinerede EU-korruptionsbekæmpelses-

strukturer, vil en EU-strategi eller handlingsplan være nødvendig for

at opnå en omfattende og sammenhængende tilgang til korruptions-

bekæmpelse og -forebyggelse, herunder for at sikre princippet om

god offentlig forvaltning i EU?

Hvordan skal EU monitorere korruptionsbekæmpelse med henblik

på at sikre gensidig tillid mellem medlemslandene? Hvordan bør

monitorering af korruptionsbekæmpelsen organiseres i lyset af for-

slaget om at medtage korruptionsbekæmpelse i den årlige retsstats-

rapport?

Hvordan kan EU styrke sin position og sit globale engagement som

førende i kampen mod korruption?



4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 25. september 2019 – ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses generelt at være opbakning til en styrket europæisk indsats til fore-

byggelse og bekæmpelse af korruption. Derimod ses medlemslandene at

være uenige om koblingen til retsstatsprincippet, koordinerings- og over-

vågningsspørgsmålet samt EU’s fremtidige rolle i GRECO.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Regeringen har ikke på nuværende tidspunkt en endelig generel holdning til

formandskabets tre spørgsmål, men regeringen er umiddelbart positivt

indstillet over for de yderligere tiltag, som spørgsmålene lægger op til.

Regeringen bakker op om en styrket europæisk indsats for at forbedre koor-

dineringen i unionen og for sikre en effektiv forebyggelse og bekæmpelse

af korruption på europæisk plan og i forhold til unionens institutioner.

For så vidt angår øget monitorering af medlemslandenes korruptionsarbejde

bemærker regeringen generelt, at der allerede i dag foregår en omfattende

international opfølgning på medlemslandenes antikorruptionsindsats.

Opfølgning på medlemslandenes korruptionsbekæmpelse foregår således

løbende i regi af OECD Working Group on Bribery (OECD WGB), for så

vidt angår opfølgning på OECD-konventionen om bekæmpelse af bestik-

kelse i forbindelse med international handel. Derudover foregår korrup-

tionsbekæmpelsen i Europarådets Group of States against Corruption

(GRECO) om opfølgning på Europarådets europæisk strafferetskonvention

om korruption. Endelig foregår det i regi af FN’s komité for konventionen

mod korruption (UNCAC) om opfølgning på landenes gennemførelse af

FN’s konvention mod korruption.

Imidlertid er regeringen som udgangspunkt positivt indstillet over for at ind-

drage monitorering af medlemslandenes korruptionsbekæmpelse i den år-

lige retsstatsrapport.

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for, at EU engagerer sig

globalt i bekæmpelsen af korruption inden for EU’s de eksisterende ram-

mer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 2: Rådskonklusioner om fortsættelse af arbejdet i

Eurojust med at facilitere og styrke samarbejdet mellem nationale

myndigheder på retsområdet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober 2019 med henblik på vedtagelse af rådskonklusionerne, der

opfordrer til at fortsætte arbejdet med at facilitere og styrke samarbejdet

mellem nationale myndigheder på retsområdet. I udkastet til rådskonklusio-

ner bydes samarbejdsaftalen mellem Eurojust og Danmark velkommen. Sa-

gen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen rejser ikke spørgsmål i rela-

tion til nærhedsprincippet. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Det forventes, at man fra dansk side kan tage

rådskonklusionerne til efterretning.

2. Baggrund

Eurojust er et EU-agentur for samarbejde mellem anklagemyndigheder på

tværs af landegrænser. Eurojust koordinerer bl.a. efterforskninger på tværs

af lande og assisterer i efterforskninger. Eurojust arbejder desuden tæt sam-

men med bl.a. Europol, der er EU-agenturet for samarbejde mellem politi-

myndigheder.

EU’s medlemsstater har hver især udstationeret et højtstående nationalt

medlem hos Eurojust, som kan være en erfaren offentlig anklager, dommer

eller polititjenestemand. De nationale medlemmer har bl.a. til opgave at ko-

ordinere de nationale myndigheders arbejde i alle faser af efterforskningen

og retsforfølgningen i konkrete straffesager. Der afholdes således adskillige

årlige koordineringsmøder i regi af Eurojust vedrørende konkrete straffesa-

ger med henblik på eksempelvis at planlægge samtidige anholdelser og

ransagninger i forskellige lande. Det er de nationale medlemmer, som ind-

kalder og deltager i disse møder.

Eurojust har herudover en række centrale opgaver og beføjelser. Eurojust

besvarer således f.eks. anmodninger om bistand fra medlemsstaternes kom-

petente myndigheder. Eurojust hjælper også med at løse jurisdiktionskon-

flikter i sager, hvor mere end én national myndighed som udgangspunkt kan

indlede efterforskning eller retsforfølgning, og Eurojust yder økonomisk

støtte til fælles efterforskningshold.

En ny forordning om Eurojust blev vedtaget den 6. november 2018 og fin-

der anvendelse den 12. december 2019.

Danmark anmodede den 9. november 2018 formelt Kommissionen og Eu-

rojust om en samarbejdsaftale med Eurojust.

Danmark er herefter nået til enighed med Eurojust og Kommissionen om en

samarbejdsaftale, der skal sikre fortsat dansk tilknytning til Eurojust efter

den 12. december 2019, når den nye forordning finder anvendelse.

Det forventes, at samarbejdsaftalen bliver endeligt vedtaget ved en under-

skrivelsesceremoni i forbindelse med rådsmødet den 7.-8. oktober 2019.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af udkastet til rådskonklu-

sionerne, at Rådet byder samarbejdsaftalen med Danmark velkommen, idet

den er med til at sikre en stærkere sammenhængskraft på tværs af de med-

lemsstaterne.

3. Formål og indhold

Med rådskonklusionerne opfordrer Rådet generelt til at fortsætte arbejdet

med at facilitere og styrke samarbejdet mellem nationale myndigheder på

retsområdet. Det fremgår endvidere af udkastet til rådskonklusioner, at Rå-

det 1) opfordrer Kommissionen til at forberede anbefalinger for åbningen af

forhandlinger om internationale aftaler, 2) fastholder, at både Europol og

Eurojust har en interesse i, at begge myndigheder arbejder effektiv eftersom

begge – inden for deres mandat – har det samme formål, 3) opfordrer Kom-

missionen og Eurojust til at fortsætte deres initiativ om digitalt strafferetligt

samarbejde og 4) byder samarbejdsaftalen med Danmark velkommen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selvøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er - ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 25. september 2019 - ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusio-

nerne.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler ambitionen om at skabe et godt og effektivt samarbejde mel-

lem de nationale myndigheder på retsområdet, og Eurojust er en vigtig myn-

dighed i den sammenhæng.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 3: Præsentation af Eurojust af det nyligt oprettede

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober 2019 med henblik på, at Eurojust præsenterer det nyligt lan-

cerede Counter-Terrorism Register. Registret har til formål at styrke sam-

arbejdet mellem anklagemyndigheder i sager om terrorisme i medlemssta-

terne og forhøje sikkerheden for medlemsstaternes borgere. Sagen er ikke

omfattet af retsforbeholdet. Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nær-

hedsprincippet. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansi-

elle konsekvenser. Det forventes, at man fra dansk side kan tage rådskon-

klusionerne til efterretning.

2. Baggrund

Eurojust er et EU-agentur for samarbejde mellem anklagemyndigheder på

tværs af landegrænser. Eurojust koordinerer bl.a. efterforskninger på tværs

af lande og assisterer i efterforskninger. Eurojust arbejder desuden tæt sam-

men med bl.a. Europol, der er EU-agenturet for samarbejde mellem politi-

myndigheder.

Den 1. september 2019 lancerede Eurojust et nyt register til brug i kampen

mod terrorisme. Registeret hedder Counter-Terrorism Register (CTR) og

håndteres af en bemanding 24 timer i døgnet hos Eurojust i Haag. Nationale

myndigheder kan således modtage proaktiv hjælp, der kan være med til at

sammenkoble vigtige informationer på tværs af lande for at skabe links mel-

lem flere retsforfølgninger mod personer, der er mistænkt eller tiltalt for ter-

rorisme.

Registeret fungerer ved, at alle medlemsstater anmodes om at registrere in-

formationer om mistænkte og sager i øvrigt, der vedrører terrorisme. Enhe-

den ved Eurojust kan herefter søge i de registrerede informationer og på den

måde bistå de nationale myndigheder.

Registeret er oprettet med hjemmel i Rådets afgørelse 2005/671/RIA af 20.

september 2006 om udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende

terrorhandlinger, som Danmark deltager i.

En ny forordning om Eurojust blev vedtaget den 6. november 2018 og fin-

der anvendelse den 12. december 2019. Danmark anmodede den 9. novem-

ber 2018 formelt Kommissionen og Eurojust om en samarbejdsaftale med

Eurojust.

Danmark er herefter nået til enighed med Eurojust og Kommissionen om en

samarbejdsaftale, der skal sikre fortsat dansk tilknytning til Eurojust efter

den 12. december 2019, når den nye forordning finder anvendelse.

Det forventes, at samarbejdsaftalen bliver endeligt vedtaget ved en under-

skrivelsesceremoni i forbindelse med rådsmødet den 7.-8. oktober 2019.

Danmark vil også efter indgåelse af samarbejdsaftalen kunne udveksle in-

formationer med Eurojust og dermed bidrage til CTR.

3. Formål og indhold

Med præsentationen vil Eurojust skabe mere viden om registeret eftersom

kvaliteten og effektiviteten af Eurojusts arbejde i forhold til registeret af-

hænger af, hvilke informationer der bliver registeret af medlemsstaterne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er - ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 25. september 2019 - ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage præsentationen til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler ambitionen om at skabe et godt og effektivt samarbejde mel-

lem de nationale myndigheder på retsområdet, og Eurojust er en vigtig myn-

dighed i den sammenhæng.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 4: Forhandlingsmandat til en aftale mellem EU og

USA om adgang til e-beviser

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober 2019 med henblik på en statusorientering om forhandlingerne

om en aftale mellem EU og USA om adgangen til e-beviser. Rådet gav i juni

2019 Kommissionen et forhandlingsmandat til at indgå en international af-

tale mellem EU og USA om adgang til elektronisk bevismateriale i straf-

fesager.

Med aftalen stræbes der efter at fastsætte fælles regler og imødegå

lovkonflikter og at tillade direkte overførsel af elektronisk bevismateriale

fra en tjenesteudbyder til en anmodende myndighed. Sagen er efter det se-

nest konsoliderede udkast omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nær-

hedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige el-

ler økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Adgang til elektronisk bevismateriale, som ikke er offentligt tilgængeligt,

spiller en stor rolle i efterforskningen af grænseoverskridende kriminalitet,

og der fremsættes derfor løbende et stort antal anmodninger om gensidig

retshjælp vedrørende udlevering af elektronisk bevismateriale.

En af de vigtigste modtagere af anmodninger om gensidig retshjælp fra EU's

medlemsstater vedrørende adgang til elektronisk bevismateriale er USA,

hvor de største tjenesteudbydere har deres hovedkvarterer.

Der eksisterer allerede en aftale mellem EU og USA om gensidig retshjælp,

men håndteringen af anmodninger om adgang til elektroniske bevismidler

kan efter denne aftale være langsommelig og unødigt ressourcekrævende.

Som en alternativ kanal har der derfor udviklet sig et samarbejde, hvor EU-

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder retter direkte kontakt til

de amerikanske tjenesteudbydere. Samarbejdet sker imidtertid på frivillig

basis og vedrører som udgangspunkt alene såkaldt ikke-indholdsdata, idet

den amerikanske lovgivning som udgangspunkt udelukker tjenesteyderne

fra at udlevere indholdsdata på frivillig basis.

Imidlertid har den amerikanske kongres i marts 2017 vedtaget den såkaldte

US Cloud Act.

Loven præciserer, at amerikanske tjenesteudbydere er forpligtet til at efter-

komme amerikanske afgørelser om udlevering af indholdsdata, uanset hvor

dataene er lagret.

Herudover giver loven mulighed for, at den amerikanske regering – under

visse betingelser – indgår aftaler med andre lande om, at amerikanske tje-

nesteudbydere kan udlevere indholdsdata direkte til andre lande, dvs. uden

de amerikanske myndigheders mellemkomst.

Udleveringen vil skulle ske under forudsætning af opfyldelsen af visse be-

tingelser, som vil skulle fastsættes nærmere i de enkelte aftaler med de for-

skellige lande.

3. Formål og indhold

Kommissionen fremlagde på den baggrund et udkast til en henstilling til rå-

dsafgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med henblik på

indgåelse af en aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang

til elektronisk bevismateriale inden for strafferetligt samarbejde.

Rådet

vedtog forhandlingsmandatet under rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der (den 6.-7. juni 2019). Af forhandlingsmandatet fremgår,

bl.a., at der med

aftalen stræbes efter at fastsætte fælles regler og imødegå lovkonflikter i for-

bindelse med pålæg vedrørende indholdsdata og ikke-indholdsdata, at til-

lade direkte overførsel af elektronisk bevismateriale på et gensidigt grund-

lag fra en tjenesteudbyder til en anmodende myndighed og at sikre respekt

for grundlæggende rettigheder.

Ved fremlæggelsen af det første udkast til forhandlingsmandat var det uaf-

klaret, om sagen var forbeholdsramt. Sagen er efter det senest konsoliderede

udkast til forhandlingsmandat omfattet af det danske retsforbehold, og Dan-

mark

deltog derfor ikke

i afstemningen om forhandlingsmandatet.

Kommissionen har været i dialog med de amerikanske myndigheder, og der

har den 18. juni 2019 været afholdt et møde med den amerikanske justits-

minister William Barr. De amerikanske myndigheder har efter det oplyste

opnået det fornødne forhandlingsmandat, hvorfor de egentlige forhandlin-

gerne nu kan påbegyndes.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er - ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 25. september 2019 - ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemsstaterne bred opbakning til forhandlingsmandatet.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Danmark er generelt positiv over for internationalt samarbejde på det politi-

og strafferetlige område.

Danmark deltager ikke i en eventuel aftale mellem EU og USA på grund af

retsforbeholdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019.

Dagsordenspunkt 5: Forhandlingsmandat til 2. tillægsprotokol til Eu-

roparådets Budapestkonvention

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2019) 71 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 7.-8. oktober 2019, hvor det

forventes, at formandskabet vil præsentere en fremskridtsrapport vedrø-

rende forhandlingerne om tillægsprotokollen til Europarådets Budapest-

konvention. Et forhandlingsmandat til Kommissionen blev vedtaget under

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019. Sagen er om-

fattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke rele-

vant. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Europarådets Komité for Cyberkriminalitet har nedsat en arbejdsgruppe, der

siden september 2017 har arbejdet med udarbejdelse af udkast til 2. tillægs-

protokol til Budapestkonventionen.

Budapestkonventionen er den første internationale konvention om krimina-

litet begået via internettet og andre computernetværk. Konventionen vedrø-

rer bl.a. ophavsretskrænkelser, computerrelateret svindel, børnepornografi

og krænkelser mod netværkssikkerhed.

Formålet med udarbejdelsen af tillægsprotokollen er at styrke og effektivi-

sere retshjælpssamarbejdet mellem medlemsstaterne til Budapestkonventio-

nen.

Det bemærkes, at tillægsprotokollen skal anses som et supplement til andre

allerede eksisterende internationale instrumenter på retshjælpsområdet.

Hensigten er således, at tillægsprotokollen skal dække de områder, som ikke

er nærmere adresseret i disse instrumenter.

Siden september 2017 har der været afholdt en række samlinger i arbejds-

gruppen, hvor man har drøftet konkrete tekstforslag til den nye tillægspro-

tokol.

Det forventes, at udkast til tillægsprotokollen er færdigudarbejdet i

decem-

ber 2020.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 7.-8. oktober 2019, hvor det

forventes, at formandskabet vil præsentere en fremskridtsrapport vedrø-

rende forhandlingerne om 2. tillægsprotokol til Europarådets Budapestkon-

vention.

Kommissionen fik ved rådsmødet den 6.-7. juni 2019 et forhandlingsmandat

til at deltage i forhandlingerne om tillægsprotokollen i Europarådet.

Kommissionen deltager nu aktivt i forhandlingerne på vegne af EU-med-

lemsstaterne. EU-medlemsstaterne kan fortsat selv deltage i forhandlin-

gerne, dog under hensyntagen til Kommissionens linje, der forud for møde-

rne i Europarådet drøftes i regi af rådsarbejdsgruppen vedrørende straffe-

retligt samarbejde (COPEN).

Det danske retsforbehold medfører, at Danmark ikke er omfattet af forhand-

lingsmandatet. Danmark deltager derfor fortsat selvstændigt i forhandlin-

gerne om tillægsprotokollen i Europarådet.

Fra Kommissionens side er der fokus på, at tillægsprotokollen vil kunne på-

virke EU's retlige samarbejde i straffesager.

Kommissionen ønsker blandt andet at sikre, at der er overensstemmelse mel-

lem tillægsprotokollen og EU-lovgivningen, herunder at tillægsprotokollen

er kompatibel med Kommissionens forslag til reguleringen af e-beviser,

som består af henholdsvis et forordningsforslag og et direktivforslag. For-

slagene, som i øjeblikket forhandles i EU-regi, har overordnet til formål at

lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af landegrænser i

straffesager. Derudover har direktivforslaget til formål at reducere hindrin-

ger for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydelser. Det bemær-

kes, at forordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet.

Det skal endvidere sikres, at tillægsprotokollen er kompatibel med en even-

tuel bilateral aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang til

e-bevismateriale.

Forhandlingerne om aftalen mellem EU og USA forven-

tes påbegyndt i efteråret 2019.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er - ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 25. september 2019 - ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes at medlemsstaterne generelt bakker op om forhandlingerne

om en tillægsprotokol til Budapestkonventionen.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for forhandlingerne om en til-

lægsprotokol til Budapestkonventionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. juni 2019.

Dagsordenspunkt 6: Oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober 2019 med henblik på en status over gennemførelsen af forord-

ningen om Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). Sagen er omfattet

af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sa-

gen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Det

forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen til efterret-

ning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i artikel 86 i Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) et forordningsforslag

om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. oktober 2017.

Det er alene 22 medlemsstater, som vil deltage i samarbejdet om EPPO som

led i et såkaldt forstærket samarbejde.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at den ikke

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 26. januar

2018 i Sofia Bulgarien blev EPPO’s samarbejde med andre institutio-

ner/agenturer, herunder Europol, Eurojust og Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig (OLAF), drøftet. Det blev endvidere tilkendegivet, at

EPPO’s samarbejde med ikke-deltagende medlemsstater ville blive under-

søgt nærmere.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 blev der

gjort status over arbejdet med gennemførelsen af forordningen, herunder

status for udarbejdelsen af ansættelsesprocedurer for EPPO’s personale og

forventet tidspunkt for udnævnelse af chefanklageren. I relation til samar-

bejdet mellem EPPO og OLAF oplyste Kommissionen, at Kommissionen i

april 2018 forventede at fremsætte forslag til et revideret retsgrundlag for

OLAF, hvilket bl.a. skal sikre imod uhensigtsmæssige overlap i funktioner

og opgaver (forslaget blev fremsat den 23. maj 2018). Det blev afslutnings-

vist gentaget, at EPPO gerne skal være aktiv inden udgangen af 2020.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018, den 11.-12.

oktober 2018, den 6.-7. december 2018 og den 7.-8. marts 2019, blev der på

ny gjort status for gennemførslen af forordningen. På rådsmødet den 6.-7.

december 2018 oplyste Kommissionen, at der er iværksat en proces for at

rekruttere en europæisk chefanklager, som skal ansættes i foråret 2019.

Kommissionen fremhævede derudover, at der er behov for alle aktørers ind-

sats, hvis ambitionen om, at EPPO skal være i drift inden år 2020, skal op-

nås.

Et udvælgelsespanel har den 4. februar 2019 forelagt en liste med tre egnede

kandidater for Europa-Parlamentet og Rådet. Rådet har på et møde i Core-

per den 20. februar 2019 prioriteret de tre kandidater med den franske kan-

didat højst prioriteret efterfulgt af den rumænske og tyske kandidat. Rådet

har udpeget en trio bestående af faste repræsentanter (EU-ambassadører),

der herefter har afholdt uformelle drøftelser med Europa-Parlamentet om

udnævnelsen af den europæiske chefanklager.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019 blev der

gjort status for processen om udvælgelsen af den europæiske chefanklager.

Processen var på daværende tidspunkt sat på pause, indtil det nye Europa-

Parlament kom på plads.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019 er det

forventningen, at der ligesom på tidligere rådsmåder vil blive gjort status

over arbejdet med gennemførelsen af forordningen. Det er endvidere mu-

ligt, at der vil blive orienteret om, at der er udpeget en ny europæisk che-

fanklager, hvilket afhænger af udfaldet af en afstemning i Coreper den 19.

september 2019.

3. Formål og indhold

Oprettelsen af EPPO har til formål at styrke beskyttelsen af EU’s finansielle

interesser mod strafbare handlinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 86 og er således om-

fattet af retsforbeholdet. Sagen har derfor ikke lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har af samme årsag ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er - ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 25. september 2019 - ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s

finansielle midler. Derfor vil man fra dansk side være opmærksom på at

sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske anklage-

myndighed og EPPO.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019.

Dagsordenspunkt 7: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention (EMRK)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019 forven-

tes punktet at være på dagsordenen med henblik på vedtagelse af supple-

rende forhandlingsdirektiver til Kommissionen. Sagen er ikke omfattet af

retsforbeholdet. Det følger af Lissabontraktaten, at EU tiltræder Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Kommissionen fik på den

baggrund i juni måned 2010 mandat til at forhandle på vegne af EU. På et

møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013 lykkedes det Kommissionen og Eu-

roparådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til en traktat om

EU’s tiltrædelse af EMRK. Kommissionen anmodede i august 2013 EU-

Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt udkastet var i overensstemmelse

med EU- og EUF-traktaterne. I EU-Domstolens udtalelse af 18. december

2014 tilkendegav Domstolen, at det foreliggende udkast til tiltrædelsestrak-

tat hverken var foreneligt med EU-Traktatens artikel 6, stk. 2, eller den til-

knyttede protokol. Domstolen pegede i den forbindelse bl.a. på, at trakta-

tudkastet på flere punkter ikke i tilstrækkeligt omfang fastlagde forholdet

mellem EU-retten og EMRK. Arbejdet med at finde løsninger på de pro-

blemstillinger, som EU-Domstolens udtalelse rejser, har nu ført til, at sup-

plerende forhandlingsdirektiver, der har til formål at tage højde for udta-

lelsen, forventes at blive forelagt Rådet til vedtagelse. Fra dansk side er man

positiv over for, at Kommissionen gives supplerende forhandlingsdirektiver,

så forhandlingerne med Europarådets medlemsstater kan genoptages.

2. Baggrund

Med Lissabontraktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle tiltræde

EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK er dermed

en del af implementeringen af Lissabontraktaten. Med tiltrædelsen vil Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dag kunne be-

handle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrer imidlertid

ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-Traktaten.

Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder de medlemsstater, der ikke

er medlem af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere tiltrædelsestrak-

taten, før EU kan tiltræde EMRK.

Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabontraktaten vedrørende EU-

Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktaten om

EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unionens

og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i

EMRK’s kontrolinstanser og

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af

ikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til

medlemsstaterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-

ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Den

skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold til

EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet af

medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes arti-

kel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstater har

taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.

Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse af

EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemsstaterne

forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller anven-

delsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden måde end fast-

sat i EUF-Traktaten).

Sagen blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg for så

vidt angår vedtagelsen af mandat til Kommissionen til at indlede forhand-

linger med Europarådets medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse

af EMRK.

Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets

medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlin-

gerne indledtes i juli måned 2010.

Kommissionen gennemførte de nævnte forhandlinger på baggrund af sit

mandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende rettighe-

der mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædelsestrakta-

ten er der desuden arbejdet på at udarbejde EU-interne regler af betydning

for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af tiltrædel-

sestraktaten. Dette arbejde er ikke afsluttet,

men det finske formandskab har

oplyst, at man planlægger at fortsætte arbejdet i løbet af efteråret 2019.

På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013 lykkedes det Kommissionen og

Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til en tiltrædelses-

traktat. Kommissionen anmodede i august 2013 EU-Domstolen om en udta-

lelse om, hvorvidt udkastet var foreneligt med EU- og EUF-traktaterne. I EU-

Domstolens udtalelse af 18. december 2014 tilkendegav Domstolen, at det fo-

religgende udkast til tiltrædelsestraktat hverken var foreneligt med EU-Trak-

tatens artikel 6, stk. 2, eller den tilknyttede protokol. Domstolen pegede i den

forbindelse bl.a. på, at traktatudkastet på flere punkter ikke i tilstrækkeligt

omfang fastlagde forholdet mellem EU-retten og EMRK. Arbejdet med at

finde løsninger på de problemstillinger, som EU-Domstolens udtalelse rejser,

har ført til, at supplerende forhandlingsdirektiver, der har til formål at tage

højde for elementerne i EU-Domstolens udtalelse, forventes at blive forelagt

Rådet til vedtagelse på rådsmødet den 7.-8. oktober 2019, så forhandlingerne

med Europarådets medlemsstater om tiltrædelsestraktaten kan blive genop-

taget.

Endvidere udestår en senere vedtagelse (med enstemmighed) af de interne

EU-regler til gennemførelse af tiltrædelsestraktaten, vedtagelse (med enstem-

mighed) af den rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde traktaten,

samt efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige Europarå-

dets medlemsstater.

Sagen forventes at være på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den

7.-8. oktober 2019 med henblik på vedtagelse af supplerende

forhandlingsdirektiver.

3. Formål og indhold

3.1. Nærmere om hovedelementerne i det foreliggende traktatudkast

Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK indeholder

bl.a. følgende hovedelementer:

3.1.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager mod

medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versa

Udkastet til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skal

kunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-

stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en klage-

sag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kan af-

give indlæg.

EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat i

tilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikke

kunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat derved ville

have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.

En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i en

klagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladelse,

som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have tilsidesat

en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kan ændres

ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, at

parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventio-

nen.

3.1.2. Forudgående inddragelse af EU-Domstolen

Inden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,

hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulighed

for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overensstem-

melse med de grundlæggende rettigheder, hvis en sådan afgørelse ikke alle-

rede måtte være truffet.

For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgørelse

efter en hasteprocedure.

3.1.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerne

EU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og EU

kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité, når

komitéen udøver sine funktioner i forhold til EMRK. Dog vil EU alene

skulle høres, når der er tale om vedtagelse af rekommandationer og lig-

nende, der berører EMRK-retlige aspekter. Udkastet til tiltrædelsestraktat

indeholder endvidere særlige afstemningsregler i Ministerkomitéen i de kla-

gesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er indstævnte.

En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i møde-

rne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udøver

sine funktioner i forhold til valg af dommere.

3.2. Nærmere om hovedelementerne i EU-Domstolens udtalelse af 18. de-

cember 2014

EU-Domstolens udtalelse om, hvorvidt udkastet til aftale om EU’s tiltræ-

delse af EMRK er foreneligt med traktaterne, indeholder bl.a. følgende ho-

vedelementer:

Aftaleudkastet griber ifølge EU-Domstolen ind i EU’s retsordens autonomi,

idet det for det første ikke indeholder bestemmelser, der sikrer en koordina-

tion mellem EMRK’s artikel 53, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte et

højere beskyttelsesniveau end det i konventionen sikrede, og artikel 53 i

EU’s charter om grundlæggende rettigheder, hvorefter EU-Domstolen har

fastslået, at nationale niveauer af beskyttelse hverken må stride mod chart-

ret eller mod EU-rettens forrang, enhed og effektivitet.

For det andet sikrer aftaleudkastet efter EU-Domstolens opfattelse ikke, at

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols krav om, at medlemsstater i

visse situationer kontrollerer, hvorvidt EMRK overholdes i en anden med-

lemsstat, ikke vil gribe ind i princippet om gensidig tillid mellem medlems-

staterne.

For det tredje påpeger EU-Domstolen, at aftaleudkastet ikke indeholder be-

stemmelser, der sikrer, at EMRK’s mekanisme (indført ved protokol nr. 16

til EMRK), hvorefter en national ret, der er sidste retsinstans, kan anmode

om en rådgivende udtalelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol, ikke kan medføre omgåelse af EU’s procedure med præjudicielle fore-

læggelser, der ifølge EU-Domstolen udgør kernen i det ved traktaterne ind-

førte domstolssystem.

EU-Domstolen anfører for det fjerde, at det følger af EUF-Traktatens arti-

kel 344, at medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende

fortolkningen eller anvendelsen af traktaterne afgjort på anden måde end

fastsat i traktaten, og at afgørelser herom således skal træffes af EU-Dom-

stolen. Idet aftaleudkastet ikke indeholder bestemmelser, der sikrer, at Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke vil kunne træffe afgørelse i

sager, hvor der rejses sådanne spørgsmål, strider dette mod EUF-Traktatens

artikel 344.

For så vidt angår aftaleudkastets mekanisme for medindklagede, der skal

sikre, at der ikke opstår ”huller” for så vidt angår deltagelse, tilregnelse og

håndhævelse i EMRK-systemet, bemærker EU-Domstolen for det femte, at

mekanismen ikke sikrer, at EU’s og EU-rettens særlige karakteristika beva-

res, bl.a. fordi Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i visse situatio-

ner har kompetence til at vurdere, om betingelserne for at være medindkla-

get er opfyldt, og således bliver tillagt kompetence til at vurdere kompeten-

cefordelingen mellem EU og EU’s medlemsstater.

For det sjette bemærker EU-Domstolen i relation til aftaleudkastets meka-

nisme for forudgående inddragelse af EU-Domstolen i sager ved Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor der ved behandlingen af sagen

skal tages stilling til EU-ret, at fremgangsmåden ikke gør det muligt at be-

vare EU’s og EU-rettens særlige karakteristika, idet vurderingen af behovet

for forudgående inddragelse af EU-Domstolen ligger hos Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, idet EU-Domstolen ikke har kompetence til at

fortolke den afledte EU-ret, men alene gyldigheden i forbindelse med den

forudgående inddragelse, og idet aftaleudkastet ikke sikrer, at EU fuldt ud

og systematisk informeres om sager for Den Europæiske Menneskerettig-

hedsdomstol.

For det syvende bemærker EU-Domstolen, at den inden for området for den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik alene har kompetence til at kontrollere

overholdelsen af EU-Traktatens artikel 40 og prøve lovligheden af visse af-

gørelser som omhandlet i EUF-Traktatens artikel 275, stk. 2. Det nærmere

omfang af EU-Domstolens kompetence på området er endnu ikke fastlagt i

praksis, men på EU-rettens nuværende udviklingstrin er visse vedtagelser

på området ikke omfattet af EU-Domstolens kompetence. Idet aftalen til-

lægger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kompetence på områ-

det, hvor EU-Domstolen ikke har kompetence, overdrages dele af dom-

stolsprøvelsen eksklusivt til et for EU eksternt organ, og aftalen griber der-

med ind i EU-rettens særlige karakteristika.

3.3. Supplerende forhandlingsdirektiver

Rådets afgørelse af 4. juni 2010 om Kommissionens mandat til på vegne af

EU at føre forhandlingerne med Europarådets medlemsstater om vilkårene

for EU’s tiltrædelse af EMRK og de dertil knyttede forhandlingsdirektiver

er stadig gældende. Som følge af EU-Domstolens udtalelse er der imidler-

tid

et behov for at give Kommissionen supplerende forhandlingsdirektiver. Det

forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8.

oktober 2019 vil blive forelagt supplerende forhandlingsdirektiver, som har

til formål at tage højde for de elementer i EU-Domstolens udtalelse, der

fremgår af punkt 3.2 ovenfor.

Rådet forventes ligeledes på rådsmødet den 7.-8. oktober 2019 at give op-

bakning til, at forhandlingerne om et nyt udkast til en tiltrædelsestraktat

genoptages snarest muligt. Det bemærkes i den forbindelse, at det langt fra

er sikkert, at det vil være muligt at opnå enighed med Europarådets med-

lemsstater om en ny tiltrædelsestraktat.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Unio-

nens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men EU’s

tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Efter det foreliggende traktatudkast skal EU – ligesom Europarådets med-

lemsstater – bidrage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således være forbundet med

visse omkostninger, der afholdes over EU’s budget.

Sagen har ikke samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er - ud over høringen i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 25. september 2019 - ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det følger af Lissabontraktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, at

EU skal tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2.

Medlemsstaterne har på møder i Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende

rettigheder mv. (FREMP) generelt udtrykt opbakning til, at forhandlingerne

med Europarådets medlemsstater genoptages snarest muligt. Ligeledes har

medlemsstaterne udtrykt, at man bakker op om, at Kommissionen ved for-

handlingerne med Europarådets medlemsstater om en ny tiltrædelsestrak-

tat ikke går længere end nødvendigt for at imødekomme EU-Domstolens ud-

talelse. Det forventes, at der vil være opbakning til at vedtage de supple-

rende forhandlingsdirektiver på rådsmødet (retlige og indre anliggende)

den 7.-8. oktober 2019.

Baseret på erfaringerne fra forhandlingerne om de tidligere aftaleudkast

med Europarådet vurderes det at blive særdeles vanskeligt at vende tilbage

til Europarådet med henblik på at genoptage forhandlingerne.

Den generelle forventning er herudover, at alle EU-medlemsstater vil være

positivt indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s tiltræ-

delse af EMRK.

Det bemærkes, at Europarådets medlemslande i København-erklæringen fra

april 2018, pkt. 63, har understreget betydningen af EU’s tiltrædelse til

EMRK som et middel til at understøtte en sammenhængende menneskeret-

tighedsbeskyttelse i Europa. Medlemslandene opfordrer i den forbindelse

EU-institutionerne til at tage de nødvendige skridt med henblik på tiltrædel-

sen, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2, således at processen kan afsluttes

snarest muligt.

10. Regeringens generelle holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for, at EU tiltræder EMRK,

sådan som det er fastsat i EU-Traktaten, at Unionen skal.

Regeringen er derfor også positivt indstillet over for, at forhandlingerne

med Europarådets medlemsstater genoptages, og at Kommissionen gives

supplerende forhandlingsdirektiver, der har til formål at tage højde for EU-

Domstolens udtalelse om det foreliggende udkast til tiltrædelsestraktaten.

Regeringen er også positivt indstillet over for til sin tid – hvis det måtte lyk-

kes at opnå enighed med Europarådets medlemsstater – at ratificere en trak-

tat om EU’s tiltrædelse af EMRK.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegne af EU at føre

forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med Europarådets medlem-

sstater blev sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

den 28. maj 2010.

Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. december 2018.

Dagsordenspunkt 8: Grundlæggende rettigheder: a)

Udfordringer

vedrørende grundlæggende rettigheder i 2020 og frem - Meningsud-

veksling med direktøren for EU’s agentur for grundlæggende Rettighe-

der (FRA) og b) vedtagelse af rådskonklusioner om 10-året for EU’s

Charter om grundlæggende rettigheder: status og fremtidigt arbejde.

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober 2019 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner om 10-

året for EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Rådskonklusionerne

har til formål at gøre status for EU’s charter om grundlæggende rettighe-

ders (chateret) anvendelse og skal sikre, at charterets bestemmelser fortsat

respekteres i praksis. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmå-

let om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet

positiv over for, at charteret anvendes af EU’s institutioner og medlemssta-

terne. Der lægges op til, at man fra dansk side tilslutter sig rådskonklusio-

nerne.

2. Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019 er råds-

konklusionerne om 10-året for EU’s Charter om grundlæggende rettigheder

på dagsordenen med henblik på vedtagelse. Rådskonklusionerne behandles

under et samlet punkt om grundlæggende rettigheder, hvor der først vil være

en drøftelse med direktøren for EU's Agentur for Grundlæggende Rettighe-

der (FRA), hvorefter det er forventningen, at udkastet til rådskonklusioner

vedtages.

Rådet udarbejder årligt et udkast til rådskonklusioner om charterets anven-

delse, hvis indhold forhandles i arbejdsgruppen om Grundlæggende Rettig-

heder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Personer (FREMP),

før den endelige tekst forelægges til vedtagelse i Rådet. Rådskonklusionerne

udarbejdes sædvanligvis på baggrund af Kommissionens rapport om, hvor-

dan EU's institutioner og medlemsstaterne har anvendt EU's charter om

grundlæggende rettigheder. Rådskonklusionerne har hidtil været en måde,

hvorpå Rådet har kunnet forholde sig til aktuelle udfordringer på området

for grundlæggende rettigheder. Rådskonklusionerne vedtages efter forhand-

linger om indholdet ved konsensus mellem samtlige medlemsstater. Råds-

konklusionerne har de forrige år fokuseret på charterets enkelte bestemmel-

ser, herunder navnlig status for deres anvendelse. Sidste års udkast til råds-

konklusioner (2018) blev imidlertid ikke vedtaget på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018, da Polen og Ungarn modsatte

sig vedtagelsen. Den manglende opbakning fra Polen og Ungarn var begrun-

det i et ønske om en specifik henvisning til kristne og jøder under et punkt

om beskyttelse af religiøse grupper og sletning af punkter om LGTBI-per-

soners rettigheder. Formandskabet blev derfor nødsaget til i stedet at ved-

tage tekstudkastet til rådskonklusionerne som formandskabskonklusioner.

Det finske formandskab har i år udarbejdet et udkast til rådskonklusioner,

som overordnet redegør for anvendelsen af EU’s charter om grundlæggende

rettigheder som en helhed frem for at fokusere på de enkelte rettigheders an-

vendelse. Formandskabet ønsker herved at undgå en gentagelse af sidste års

manglende vedtagelse af rådskonklusionerne. Det er på nuværende tids-

punkt uafklaret, hvorvidt samtlige medlemslande vil tilslutte sig vedtagel-

sen af rådskonklusionerne. Undervejs i forhandlingerne i FREMP har med-

lemsstaterne dog generelt været positive i forhold til den helhedsorienterede

tilgang til rådskonklusionerne.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne har til formål at redegøre for charterets anvendelse som

helhed og at sikre, at charteret fortsat respekteres i praksis. Det er i år 10-

året for, at charteret opnåede juridisk bindende virkning. Det har givet Rå-

det anledning til at reflektere over hidtidige erfaringer og yderligere mulig-

heder for at sikre, at charteret anvendes fuldt ud i implementeringskæden.

Det fremgår af udkastet til rådskonklusioner, at retsstatsprincippet er af af-

gørende betydning for et demokratisk samfund, hvor særligt retsvæsenets

uafhængighed er essentielt. Udkastet fremhæver endvidere, at charteret har

samme juridiske status som EU-traktaterne, hvorfor EU’s institutioner og

medlemsstaterne skal iagttage charteret ved implementering af EU-lovgiv-

ning. EU-Domstolens retspraksis i forhold til fortolkningen og anvendelsen

af charteret og den voksende betydning, som nationale domstole har for

charterets effektive anvendelse, understreges endvidere i konklusionerne.

Der lægges op til, at Rådet bekræfter EU’s forpligtelse til at tiltræde Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention. Rådet ser positivt på Kommis-

sionens beretning for 2018 om anvendelsen af EU’s charter om grundlæg-

gende rettigheder og rapporten om grundlæggende rettigheder for 2019 fra

EU’s Agentur for Grundlæggende rettigheder (FRA) og byder nye tiltag,

som kan styrke charterets anvendelse, velkommen. Rådet bifalder endvidere

konferencen ”How to Ensure the Resilience of Our Societies in a Changing

European Landscape – The Interaction between Democracy, the Rule of

Law and Fundamental Rights” afholdt den 10.-11. september 2019 samt

konferencen ”Making the EU Charter of Fundamental Rights a reality for

al: 10th anniversary of the Charter becoming legally binding”, som blev

afholdt den 23. november 2019.

I udkastet opfordres Rådet, medlemsstaterne, Kommissionen, FRA, natio-

nale menneskerettighedsinstitutioner, ligestillingsorganer og andre natio-

nale mekanismer samt civilsamfundet til - inden for deres kompetenceom-

råder - at bidrage til implementeringen af charteret. Udkastet gennemgår så-

ledes de forskellige organers forpligtelse til at anvende charteret og kommer

i den forbindelse med en række opfordringer, jf. nedenfor.

Rådet bekræfter sin forpligtelse til at iagttage den eksisterende vejledning

om charterets anvendelse, herunder de forberedende organers undersøgelse

af initiativers overensstemmelse med charteret, og Rådet støtter op om at

udforske mere effektive metoder til at udnytte den eksisterende vejledning i

de forberedende organer. Rådet udtrykker bekymring for det lave kendskab

til charteret (i EU-barometerets survey og FRA’s rapport om grundlæg-

gende rettigheder for 2019 peges på en mangel på nationale politikker, der

fremmer bevidstheden om charteret og dets implementering). Rådet forplig-

ter sig til en årlig drøftelse i FREMP-regi om charterets anvendelse.

Rådet opfordrer medlemsstaterne til at styrke oplysning- og uddannelsesak-

tiviteter vedrørende charteret for alle aktører i implementeringskæden, her-

under retsvæsenets aktører. Rådet anbefaler, at medlemsstaternes imple-

mentering og udvikling af vejledning og uddannelsesprogrammer om char-

teret tages op til overvejelse. Rådet påpeger endvidere betydningen af at

stille lettilgængelig information om charteret til rådighed for, at borgere kan

opnå kendskab til charteret. Medlemsstaterne opfordres endvidere til at tage

højde for charteret i forbindelse med den juridisk kontrol af national lovgiv-

ning og til at anvende de charterrelaterede værktøjer, som Kommissionen

og FRA har stillet til rådighed.

Rådet inviterer Kommissionen til fortsat at udføre og styrke sin systemati-

ske vurdering af relevante lovforslags indvirkning på grundlæggende rettig-

heder. Rådet opfordrer endvidere Kommissionen til at videreudvikle e-Ju-

stice-portalen, hvor borgere kan få informationer om de forskellige retssy-

stemer, herunder ved at skabe en selvstændig side på portalen om charteret

for den enkelte medlemsstat til vidensdeling.

FRA opfordres til at fortsætte udviklingen af charter-værktøjer og trænings-

moduler, og EU’s institutioner og medlemsstaterne opfordres til i højere

grad at anvende FRA’s data ved vurderingen af nationale politiske initiati-

vers overensstemmelse med charteret inden for EU-rettens område. Endvi-

dere understreges behovet for at styrke klarheden om FRA’s virke, herun-

der en eventuel ændring af forordning nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om

oprettelsen af FRA.

Endelig opfordres medlemsstaterne og EU’s institutioner til at forbedre

samarbejdet med og understøttelsen af nationale menneskerettighedsinstitu-

tioner, ligestillingsorganer og andre nationale mekanismer. Ligesom civil-

samfundets rolle betones og Rådet imødeser fortsættelsen af lovgivningsar-

bejdet vedrørende Fonden for Grundlæggende Rettigheder og Værdier.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er - ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 25. september 2019 - ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der blandt EU’s medlemsstater vil være bred op-

bakning til rådskonklusionerne på baggrund af forhandlingerne i FREMP.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for, at EU’s Charter om

grundlæggende rettigheder anvendes af EU’s institutioner og medlemssta-

terne. Der lægges op til, at man fra dansk side støtter rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 9: Evaluering af EU’s adfærdskodeks for bekæm-

pelse af ulovlig hadefuld tale på internettet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober 2019 med henblik på en statusorientering om evaluering af

EU’s adfærdskodeks for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincip-

pet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser. Det forventes, at man fra dansk side kan tage statusori-

enteringen til efterretning.

2. Baggrund

Som en reaktion på det stigende problem med ulovlig hadefuld tale på on-

line platforme indgik Kommissionen sammen med fire internetvirksomhe-

der (Facebook, Twitter, YouTube og Microsoft) den 31. maj 2016 en aftale

om et adfærdskodeks med retningslinjer for, hvordan udbredelsen af ulov-

lig hadefuld tale på internettet skal bekæmpes. Samarbejdet er sidenhen ud-

videt til også at omfatte Instagram, Google +, Dailymotion, Snapchat og

jeuxvideo.com.

I adfærdskodekset forpligter virksomhederne sig bl.a. til at udarbejde in-

terne procedurer, så det kan garanteres, at virksomhederne gennemgår stør-

stedelen af indberetningerne om ulovlig hadefuld tale inden for 24 timer og

om nødvendigt fjerner eller blokerer adgangen til indholdet. Adfærdskodek-

set forpligter endvidere virksomhederne og Kommissionen til at fremme

uafhængige modfortællinger og til at støtte uddannelsesprogrammer, der

fremmer kritisk tænkning.

Gennemførelsen af adfærdskodekset evalueres løbende af Kommissionen,

der afrapporterer til EU-højniveaugruppen for bekæmpelse af racisme,

fremmedhad og andre former for intolerance, som Justitsministeriet delta-

ger i.

Kommissionen offentliggjorde den fjerde årlige evaluering i februar 2019

og orienterede medlemsstaterne om resultaterne på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 7.-8. marts 2019.

Evalueringen viser bl.a., at virksomhederne har forbedret deres sagsbehand-

ling af indberetninger om hadefuld tale på deres platforme i forhold til sær-

ligt behandlingstid og antallet af nedtagninger. Derudover uddanner virk-

somhederne fortsat løbende det relevante personale og har styrket deres

samarbejde med civilsamfundet for at sikre en bedre forståelse for den na-

tionale kontekst i det enkelte medlemsstater.

Evalueringen viser også, at der fortsat er rum for forbedringer, særligt i for-

hold til at give feedback til de brugere, der indberetter indhold på platfor-

mene.

Det må derfor forventes, at Kommissionen vil fortsætte med at overvåge

gennemførelsen af adfærdskodekset.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober 2019 med henblik på en statusorientering om evaluering af ad-

færdskodekset om bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet. Det

vides på nuværende tidspunkt ikke, hvad Kommissionen nærmere vil orien-

tere om.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er - ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 25. september 2019 - ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til orienteringen.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Fra dansk side støtter man tiltag til at få internetindustrien til at tage et

(med)ansvar for fjernelse af ulovlig hadefuld tale på internettet, herunder

gennemførelsen af adfærdskodekset om bekæmpelse af ulovlig hadefuld

tale på internettet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 10: Rådskonklusioner om bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 7.-8. oktober 2019 med hen-

blik på vedtagelse af rådskonklusioner, hvori der bl.a. udtrykkes fortsat op-

bakning til bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn, herunder også online.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincip-

pet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser. Fra dansk side er man positiv over for indholdet af råds-

konklusionerne og kan bakke op om et fortsat fokus på bekæmpelsen af

seksuelt misbrug af børn, herunder misbrug, der foregår online.

2. Baggrund

Den internationale alliance ”WeProtect Alliance”, som har til formål at be-

kæmpe seksuelt misbrug af børn, der foregår online, afholder en konference

i Addis Ababa (Etiopien) den 11.-12. december 2019, som Rådet opfordrer

medlemsstaterne til at deltage i.

Det foreliggende udkast til rådskonklusioner, som ikke er juridisk bindende,

indeholder en række opfordringer til bl.a. EU-institutionerne og medlems-

staterne om at holde fokus på bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn.

3. Formål og indhold

I udkastet til rådskonklusioner understreges vigtigheden af en fortsat foku-

seret indsats på bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn.

I den forbindelse understreges vigtigheden af, at en række instrumenter på

EU- og internationalt niveau gennemføres og anvendes af medlemsstaterne,

f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2011/92/EU af 13. december

2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og

børnepornografi og Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2011/36/EU af

5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og be-

skyttelse af ofrene herfor. Direktiverne er omfattet af det danske retsforbe-

hold.

Medlemsstaterne opfordres endvidere til løbende at vurdere effektiviteten af

deres lovgivning til bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn, med særlig

fokus på efterforskningen og retsforfølgelsen af digitale forbrydelser. Der-

udover opfordres den digitale industri til at sikre de relevante politimyndig-

heder adgang til digitalt bevismateriale.

Herudover opfordres de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne

til at gøre bedst mulig brug af eksisterende værktøjer på såvel nationalt som

EU-plan, herunder Europol og Eurojust, hvis rolle i bekæmpelsen af seksu-

elt misbrug af børn anerkendes.

Rådskonklusionerne indeholder desuden en opfordring til Kommissionen til

at foreslå tiltag, der kan forbedre de retshåndhævende myndigheders mulig-

hed for at gribe ind, når der foregår seksuelt misbrug af børn online.

Medlemsstaterne opfordres også til at forstærke samarbejdet med tred-

jelande, herunder for at støtte tredjelande i forhold til tilrejsende gernings-

mænd og misbrug, der foregår online. Kommissionen opfordres i den for-

bindelse til at opnå et overblik over den eksisterende støtte til tredjelande

med henblik på at understøtte det fremtidige arbejde på området.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring hos Rigspolitiet, som stiller sig positivt

i forhold til indholdet af rådskonklusionerne.

Der er - ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 25. september 2019 - ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusio-

nerne.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget til rådskonklusio-

ner, der har til formål at understrege, at der fortsat skal være fokus på at be-

kæmpe seksuelt misbrug af børn.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 11: Terrorbekæmpelse – højreekstremisme og højre-

ekstremistisk terror.

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober 2019 med henblik på en drøftelse af, hvilke tiltag der kan styrke

EU’s indsats for at bekæmpe højreekstremisme og højreekstremistisk terro-

risme. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærheds-

princippet er ikke relevant. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller økono-

miske konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet positiv over for til-

tag, der kan styrke samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet, herun-

der i forhold til højreekstremistisk terror. Herudover kan man fra dansk side

støtte, at det eksisterende EU-samarbejde på terrorbekæmpelsesområdet i

højere grad også skal være fokuseret på bekæmpelse af højreekstremisme

og højreekstremistisk terrorisme.

2. Baggrund

I Europa og den vestlige verden har der i de seneste år været flere eksemp-

ler på højreekstremistisk motiverede angreb. I 2019 har der bl.a. været terr-

orangrebet på de to moskeer i Christchurch i New Zealand, drabet på den

tyske CDU-politiker Walter Lübke, masseskyderierne i El Paso og Dayton

i USA og skudepisoden ved en moske i Bærum i Norge, hvor gerningsman-

den er sigtet for terror.

På baggrund af angrebene har EU’s anti-terrorkoordinator, Gilles de Ker-

chove, anført, at der er behov for yderligere at styrke EU’s indsats med hen-

blik på at bekæmpe højreekstremisme og højreekstremistisk terror.

Gilles de Kerchove har bl.a. fremhævet behovet for, at der udvikles og de-

les erfaringer om, hvordan medlemslandene mest effektivt adresserer og

forebygger højreekstremisme og højreekstremistisk terrorisme. Hertil fore-

slås det, at Kommissionen udvikler og opdaterer en liste over højreekstre-

mistiske terrorgrupperinger samt over, hvilke grupper, symboler og tekster

der er blevet forbudt i de enkelte medlemslande. Gilles de Kerchove har bl.a.

fremhævet, at EU Internet Forum bør diskutere udfordringer og mulige løs-

ninger i forhold til ulovligt højreekstremistisk onlineindhold. EU Internet

Forum er et forum i Kommissionsregi for medlemsstater og techbranchen,

der skal bekæmpe terrorrelateret indhold og hadefuld tale på nettet. Endvi-

dere er det foreslået, at EU’s Internet Referral Unit, der hører under Euro-

pol, og som bl.a. har til formål at opdage og efterforske terrorrelateret onli-

neindhold, kan bistå medlemslandene med operativ støtte i forhold til at op-

dage højreekstremistisk onlineindhold.

Der eksisterer allerede en række tiltag i EU-regi, der har fokus på at be-

kæmpe højreekstremisme og terrorisme. Højreekstremisme er bl.a. en prio-

ritet for The Radicalisation Awareness Network (RAN), der er et netværk i

Kommissionsregi, hvor fagfolk og eksperter fra medlemslandene, udvalgte

sektorer og organisationer drøfter bekæmpelsen af radikalisering. Herud-

over har Europol bistået medlemslandene med operationel støtte i forbin-

delse med angrebet i Christchurch og andre højreekstremistiske terroran-

greb.

3. Formål og indhold

Der forventes en drøftelse af, hvilke tiltag der kan styrke EU’s indsats for at

bekæmpe højreekstremisme og højreekstremistisk terror. Det forventes, at

Kommissionen overordnet bl.a. vil opfordre til at styrke samarbejdet i EU

på terrorbekæmpelsesområdet, herunder i forhold til højreekstremistisk ter-

ror.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Udvekslingen af synspunkter medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Udvekslingen af synspunkter medfører ikke i sig selv statsfinansielle, sam-

funds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er - ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 25. september 2019 - ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til den politiske

drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt tilslutte sig opfordringer til at styrke sam-

arbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet, herunder i forhold til højreek-

stremistisk terror. Herudover kan man fra dansk side støtte, at det eksiste-

rende EU-samarbejde på terrorbekæmpelsesområdet i højere grad også skal

være fokuseret på bekæmpelse af højreekstremisme og højreekstremistisk

terrorisme. Det gælder f.eks. i forhold til arbejdet i Europol og EU’s Inter-

net Referral Unit.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet er løbende blevet forelagt

Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 12: Nye teknologier og indre sikkerhed, herunder 5G

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober 2019 med henblik på politisk drøftelse. Sagen blev drøftet som

et eventuelt-punkt under det seneste rådsmøde den 6.-7. juni 2019, hvor

EU’s antiterorrkoordinator orienterede om de juridiske aspekter og udfor-

dringer forbundet med 5G-netværk Sagen er ikke omfattet af retsforbehol-

det. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7. – 8. oktober 2019 med henblik på en politisk drøftelse af udfordringer og

muligheder, når det gælder nye teknologier og den indre sikkerhed, herun-

der 5G.

Sagen var på dagordenen for rådsmødet den 6.-7. juni 2019 som et eventu-

elt-punkt. EU’s anti-terrorkoordinator orienterede om de juridiske aspekter

og udfordringer forbundet med 5G netværk. Orienteringen blev ledsaget af

en opfordring til medlemsstaterne om at indtage en mere fremtrædende rolle

i den igangværende debat om 5G, herunder med særligt fokus på normud-

vikling, tilpasning af lovgivning og dialog med operatørerne. Koordinato-

ren bemærkede, at der muligvis kunne vise sig et behov for EU-lovgivning

for at undgå fragmentering, og Europol blev samtidig opfordret til at ind-

tage en mere aktiv rolle.

Kommissionen planlægger på baggrund af bl.a. risikovurderinger at lancere

en ”værktøjskasse”, der adresserer mulighederne for etablering af foranstalt-

ninger vedrørende 5G, ved udgangen af 2019.

Det forventes, at sagen, som forberedelse til rådsmødet den 7.-8. oktober

2019, vil blive drøftet i den Stående Komité for det Operationelle Samar-

bejde om den Indre Sikkerhed (COSI) den 26. september 2019.

3. Formål og indhold

Det er på nuværende tidpunkt uvist, hvad Kommissionen nærmere ønsker

at drøfte på rådsmødet den 7.-8. oktober 2019. Det formodes på baggrund

af orienteringen fra EU’s antiterrorkoordinator på sidste rådsmøde den 6.-7.

juni 2019, at der lægges op til en drøftelse af udfordringer forbundet med

5G og behovet for en fælles europæiske tilgang og normudvikling på områ-

det. Det formodes, at drøftelsen bl.a. vil vedrøre, hvordan det videre arbejde

på området skal tilrettelægges.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er - ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 25. september 2019 - ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for en drøftelse af,

hvordan man fremadrettet kan styrke den indre sikkerhed i EU, herunder i

relation til 5G-netværk. Alle aspekter af problemstillingen bør imidlertid af-

dækkes, inden der gribes til EU-lovgivning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 13: Indre sikkerhed og hybride trusler

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Sagen er på dagordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober 2019 med henblik på en politisk drøftelse af indre sikkerhed

og hybride trusler. Emnerne har tidligere været drøftet på det uformelle

rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 18. juli 2019 og forventes at

blive drøftet på COSI den 26. september 2019 forud for rådsmødet i okto-

ber. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen har hverken lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen rejser ikke spørgs-

mål i relation til nærhedsprincippet. Fra dansk side er man generelt posi-

tiv over for en drøftelse af, hvordan man fremadrettet kan styrke den indre

sikkerhed i EU, og over for tiltag, der kan forbedre EU’s indsats mod hy-

bride trusler.

2. Baggrund

Hybride trusler er mangeartede og vedrører både den eksterne og indre sikker-

hed. Som eksempler på hybride trusler i relation til den indre sikkerhed næv-

nes bl.a. desinformation og systematisk chikane af myndighedspersoner for at

skabe mistillid til offentlige autoriteter. Hybride trusler er således flerdimen-

sionelle og kombinerer tvangsforanstaltninger og undergravende foranstaltnin-

ger ved hjælp af både konventionelle og ukonventionelle værktøjer og taktik-

ker (diplomatiske, militære, økonomiske og teknologiske) til at destabilisere

modparten.

Indre sikkerhed og hybride trusler blev drøftet på det uformelle rådsmøde (ret-

lige og indre anliggender) den 18. juli 2019. For så vidt angår indre sikkerhed

blev det drøftet, på hvilke punkter det operationelle samarbejde mellem rets-

håndhævelsesmyndighederne kan styrkes, herunder at initiativer, der allerede

er taget, skal implementeres, og hvad EU-agenturernes (herunder Europol, Eu-

rojust, Frontex) rolle skal være. For så vidt angår hybride trusler blev medlem-

slandene præsenteret for nogle konkrete scenarier, der skulle tages stilling til,

og resultaterne heraf viste bl.a., at der generelt var opbakning til fælles EU-løs-

ninger på det nye trusselsbillede, selv om der i første omgang er tale om et na-

tionalt anliggende.

Det er forventningen, at hybride trusler vil blive drøftet på et fællesmøde i den

Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed

(COSI) og Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) den 25. sep-

tember 2019. Derefter vil COSI den 26. september 2019 – med henblik på drøf-

telsen på det kommende rådsmøde i oktober – mødes for at drøfte fire fokus-

punkter: 1) Fremtiden for den indre sikkerhed med særlig fokus på brugen af

nye teknologier, 2) strategisk drøftelse af indsatsen mod højreekstremisme, 3)

interoperabilitet (forskellige systemers evne til at samarbejde) og 4) tiltag på

EU-niveau i forhold til at imødegå hybride trusler.

3. Formål og indhold

Formandskabet forventes at drøfte indre sikkerhed og hybride trusler med hen-

blik på at styrke EU-samarbejdet mv.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er - ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 25. september 2019 - ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til det igangværende arbejde, og en række

lande har givet udtryk for støtte til en integreret tilgang til den indre sikker-

hed. Der er endvidere enighed om, at de initiativer, der allerede er taget, skal

sikres implementeret, herunder en pakke om interoperabilitet. Derudover

ses der bl.a. bred støtte til, at EU-agenturerne (herunder Europol, Eurojust

og Frontex), skal have tilstrækkelige midler til arbejdet.

Angående hybride trusler har en række lande indikeret, at der generelt er op-

bakning til fælles EU-løsninger på det nye trusselsbillede, selvom hybride

trusler i første omgang er et nationalt anliggende.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for en drøftelse af, hvordan man

fremadrettet kan styrke den indre sikkerhed i EU. Der er endvidere generelt

opbakning til det finske formandskabs fokus i den forbindelse, herunder for

så vidt angår effektiv implementering af eksisterende retsakter.

Derudover er man generelt positivt indstillet over for tiltag, der kan forbedre

EU’s indsats mod hybride trusler. Uanset at der som udgangspunkt er tale

om et nationalt anliggende, står medlemsstaterne over for mange af de

samme udfordringer. Fra dansk side støtter man initiativer, der kan med-

virke til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne, herunder med hen-

blik på at øge kendskabet til hybride trusler samt metoder til at bekæmpe

disse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.