REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Orientering om EU-Domstolens domme i de forenede sager C-508-18 og C-82-19 PPU samt i sag C-509-18, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 10
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. marts 2019

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Camilla Marta Giordano

2019-0090-0892

1035292

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om af-

givelse af indlæg i EU-Domstolens sager C-508/18, C-509/18 og C-

82/19 PPU

1. Indledning

I tre sager (C-508/18, C-509/18 og C-82/19 PPU) vedrørende udlevering af

europæiske statsborgere har irske domstole forelagt EU-Domstolen en

række præjudicielle spørgsmål, der alle omhandler fortolkningen af artikel

6, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den

europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem med-

lemsstaterne (herefter ”rammeafgørelsen”). Det følger af bestemmelsen, at

de nationale myndigheder, der udsteder en europæisk arrestordre, skal være

judicielle myndigheder.

Spørgsmålene angår bl.a. de nærmere kriterier for, hvornår en anklagemyn-

dighed kan betragtes som en judiciel myndighed i rammeafgørelsens for-

stand, herunder navnlig omfanget af anklagemyndighedens uafhængighed

af den udøvende magt.

Sagen C-82/19 behandles i den præjudicielle hasteprocedure (PPU), og da

sagen ikke er forelagt af en ret i Danmark, har den danske regering ikke haft

mulighed for at afgive skriftligt indlæg i denne sag. Der er fælles retsmøde

i de tre sager ved EU-Domstolen den 26. marts 2019, hvor regeringen vil af-

give mundtligt indlæg.

2. Sagernes faktiske omstændigheder

C-508/18

Den 13. maj 2016 udstedte anklagemyndigheden i Lübeck, Tyskland, en eu-

ropæisk arrestordre på en litauisk statsborger med henblik på retsforfølg-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Orientering om EU-Domstolens domme i de forenede sager C-508-18 og C-82-19 PPU samt i sag C-509-18, fra justitsministeren

ning for manddrab og grov legemsbeskadigelse. Under sagens behandling

har den pågældende gjort indsigelse mod udleveringen, bl.a. under henvis-

ning til at anklagemyndigheden i Lübeck, der har udstedt arrestordren, ikke

er en judiciel myndighed efter rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1, idet an-

klagemyndigheden ikke har samme uafhængige status som en domstol, men

er underlagt justitsministeren som politisk valgt overordnet, hvilket åbner

mulighed for politisk indblanding i sagen.

Den forelæggende ret ønsker i den forbindelse bl.a. svar på, om anklage-

myndighedens uafhængighed af den udøvende magt skal afgøres i henhold

til dennes rolle i det relevante nationale retssystem, herunder om en ankla-

gemyndighed, der i henhold til national ret er underlagt mulig instruktion

fra et justitsministerium, er tilstrækkelig uafhængig af den udøvende magt

til at kunne betragtes som en judiciel myndighed i rammeafgørelsens for-

stand.

C-509/18

Den 18. april 2014 udstedte anklagemyndigheden i Litauen en europæisk

arrestordre på en litauisk statsborger med henblik på retsforfølgning for

væbnet røveri. Den pågældende gjorde under sagens behandling indsigelse

mod udleveringen med henvisning til, at den litauiske anklagemyndighed,

der har udstedt arrestordren, ikke er en judiciel myndighed efter rammeaf-

gørelsens artikel 6, stk. 1, bl.a. med henvisning til at anklagemyndigheden i

Litauen ikke deltager i forvaltningen af retsplejen.

Den forelæggende ret ønsker i den forbindelse bl.a. svar på, hvorvidt de re-

levante kriterier for, om en offentlig anklager, der er udpeget som udste-

dende judiciel myndighed i henhold til rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1,

kan anses som værende en judiciel myndighed, er, 1) at anklagemyndighe-

den er uafhængig af den udøvende magt, og 2) at anklagemyndigheden an-

ses for at forvalte eller deltage i forvaltningen af retsplejen i den nationale

retsorden.

C-82/19 PPU

Den 15. marts 2018 udstedte anklagemyndigheden i Zwickau, Tyskland, en

europæisk arrestordre på en person med henblik på retsforfølgning for flere

kriminelle forhold af organiseret eller væbnet røveri. Den pågældende blev

pågrebet af de irske myndigheder den 15. oktober 2018 og har været vare-

tægtsfængslet siden pågribelsen.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Orientering om EU-Domstolens domme i de forenede sager C-508-18 og C-82-19 PPU samt i sag C-509-18, fra justitsministeren

Den forelæggende ret har i denne sag besluttet at forelægge de samme

spørgsmål for EU-Domstolen som i sagen C-508/18 med anmodning om, at

sagen behandles i hasteprocedure (PPU-procedure) grundet den pågælden-

des varetægtsfængsling. EU-Domstolen har imødekommet anmodningen

om hasteprocedure.

3. Den danske interesse i sagen

En afklaring af, om – og i givet fald efter hvilke kriterier – en anklagemyn-

dighed kan betragtes som en udstedende judiciel myndighed i henhold til

rammeafgørelsen, kan have væsentlig betydning for behandlingen af udle-

veringssager i Danmark. Disse sager – der omhandler udlevering til straf-

forfølgning eller straffuldbyrdelse – behandles i Danmark efter reglerne i

udleveringsloven og rammeafgørelsen.

Rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1, fastsætter, at den udstedende

judicielle

myndighed

er den judicielle myndighed i det anmodende land, der efter na-

tional ret i dette land er kompetent til at udstede en europæisk arrestordre.

Tilsvarende er den fuldbyrdende judicielle myndighed i det anmodede land

den judicielle myndighed, som efter national ret i dette land er kompetent til

at træffe afgørelse om udlevering, jf. artikel 6, stk. 2. For Danmarks ved-

kommende er Rigsadvokaten som central overordnet anklagemyndighed

både den kompetente udstedende og fuldbyrdende judicielle myndighed til

at behandle sager om udlevering i henhold til rammeafgørelsen, jf. udleve-

ringslovens § 21 d.

EU-Domstolens fortolkning af rammeafgørelsens artikel 6 i tidligere sager

har ført til, at hverken et justitsministerium eller en politimyndighed kan an-

ses som værende judicielle myndigheder i relation til udstedelse af en euro-

pæisk arrestordre, jf. sag C-477/16 PPU,

Kovalkovas,

sag C-452/16 PPU,

Poltorak

og sag C-453/16 PPU,

Özçelik.

Hvis EU-Domstolen i de foreliggende sager måtte komme frem til, at heller

ikke en anklagemyndighed kan være judiciel myndighed efter rammeafgø-

relsens artikel 6, stk. 1, vil det kunne afskære Rigsadvokaten fra fremover

at behandle sager om udlevering til Danmark, hvilket vil kræve en omorga-

nisering af det danske system for behandlingen af udleveringssager.

Regeringen vil derfor afgive indlæg i sagerne.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Orientering om EU-Domstolens domme i de forenede sager C-508-18 og C-82-19 PPU samt i sag C-509-18, fra justitsministeren

Regeringen vil argumentere for, at en anklagemyndighed som den danske

er at anse som en judiciel myndighed efter rammeafgørelsens artikel 6, stk.

Regeringen vil gøre gældende, at begrebet udstedende judiciel myndighed

ikke er nærmere defineret i rammeafgørelsen, og at EU-Domstolen har fast-

slået, at begrebet ikke begrænser sig til domstole, men kan udstrækkes til at

omfatte de myndigheder, som i henhold til den nationale retsorden skal del-

tage i forvaltningen af retsplejen, jf. sag C-477/16 PPU,

Kovalkovas,

pr. 34

og sag C-452/16 PPU,

Poltorak,

pr. 33. Derfor må det antages, at der i over-

ensstemmelse med princippet om medlemsstaternes processuelle autonomi

er overladt medlemsstaterne et vist skøn i forhold til, hvilke myndigheder

de ønsker at udpege som judiciel myndighed. For det andet vil regeringen

argumentere for, at en anklagemyndighed som den danske – uagtet at der

består et almindeligt forvaltningsretligt over-/underordnelsesforhold mel-

lem justitsministeren og anklagemyndigheden – udøver sine kompetencer

til at udstede europæiske arrestordrer uden indblanding fra Justitsministe-

riet, og at anklagemyndigheden i alle dele af sit virke er underlagt et objek-

tivitetsprincip, der indebærer, at anklagemyndigheden skal påse, at straf-

skyldige drages til ansvar, og at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.

Det bemærkes i den forbindelse, at Domstolen i sag C-453/16 PPU,

Özçe-

lik,

der dog vedrørte fortolkningen af begrebet ”retsafgørelse” som omhand-

let i rammeafgørelsens artikel 8, stk. 1, litra c, henviste til bemærkningerne

i ovennævnte

Poltorak-doms

pr. 33, om, at begrebet judiciel myndighed

skal forstås som myndigheder, der deltager i forvaltningen af medlemssta-

ternes strafferetspleje. Henset til nødvendigheden i at sikre sammenhæng

mellem fortolkningerne af rammeafgørelsens bestemmelser overførte Dom-

stolen denne fortolkning til artikel 8, stk. 1, litra c. Samtidig anførte Dom-

stolen, at da den offentlige anklagemyndighed er en myndighed, som skal

deltage i forvaltningen af en medlemsstats strafferetspleje, er en afgørelse

fra en sådan myndighed at anse for en ”retsafgørelse” som omhandlet i arti-

kel 8, stk. 1, litra c, jf. dommens pr. 33-34.

På den baggrund er det regeringens opfattelse, at artikel 6, stk. 1, i ramme-

afgørelsen skal fortolkes således, at en national ordning, hvorefter anklage-

myndigheden er den udstedende judicielle myndighed, der er kompetent til

at udstede en europæisk arrestordre, er forenelig med rammeafgørelsen, når

anklagemyndigheden forvalter eller deltager i forvaltningen af retsplejen og

udøver sine kompetencer som udstedende judiciel myndighed uden konkret

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Orientering om EU-Domstolens domme i de forenede sager C-508-18 og C-82-19 PPU samt i sag C-509-18, fra justitsministeren

indblanding fra andre myndigheder og på baggrund af et objektivitetsprin-

cip.