MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Grundnotat om vurdering og styring af ekstern støj, komitésag

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 7
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 5. juli 2019

Sagsnummer: 2019-172

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til indhold af bilag III til

direktiv 2002/49/EF vedrørende vurdering og styring af ekstern støj (komitésag).

Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i støjkomiteen inden 1. juli 2019.

Offentliggørelsen kan øge vidensniveauet og interessen for de negative helbredseffekter fra ekstern støj hos

borgere, politikere og medier. Det bemærkes endvidere, at det er positivt, at det med det nye bilag er muligt

at anvende nationale studier om helbredseffekter, såfremt disse giver et bedre billede af forholdene end de

internationale studier.

Fra dansk side agter man på den baggrund at støtte forslaget.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Grundnotat om vurdering og styring af ekstern støj, komitésag

Den 18. juni 2019

MFVM 840

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til indhold af bilag III til direktiv 2002/49/EF vedrø-

rende vurdering og styring af ekstern støj

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Formålet med forslaget er at etablere fælles metoder til vurdering af skadelige virkninger af ekstern

støj i henhold til direktiv 2002/49/EC om vurdering og styring af ekstern støj, som er implementeret

i bekendtgørelse nr. 1596 af 13/12/2018 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhand-

lingsplaner (komitesag). Forslaget indebærer, at myndigheder og selskaber, der er omfattet af be-

kendtgørelsen, hvert 5. år skal opgøre antallet af mennesker, der er stærkt generet af støj (HA)

samt hvor mange der har søvnforstyrrelser (HSD)

, som kan relateres til støj fra vej- og togtrafik

samt støj fra lufthavne. Desuden skal det opgøres, hvor mange mennesker der er udsat for risiko for

at få hjerte-kar sygdomme (IHD)

, som kan relateres til støj fra vejtrafik. Opgørelserne skal foreta-

ges på baggrund af resultaterne fra kortlægningen af ekstern støj og indrapporteres til Kommissio-

nen sammen med resultatet af kortlægningen og støjhandlingsplanerne, der offentliggøres på Miljø-

styrelsens hjemmeside samt det Europæiske Miljøagenturs hjemmeside. Offentliggørelsen kan øge

vidensniveauet og interessen for de negative helbredseffekter fra ekstern støj hos borgere, politikere

og medier. Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for danske erhvervsvirksomhe-

der. Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet. Fra dansk side agter man på den bag-

grund at støtte forslaget.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte forslag om at etablere fælles metoder til vurdering af skadelige

virkninger af ekstern støj i henhold til direktiv 2002/49/EC om vurdering og styring af ekstern støj,

som er implementeret i bekendtgørelse nr. 1596 af 13/12/2018 om kortlægning af ekstern støj og udar-

bejdelse af støjhandlingsplaner.

HA (Highly Annoyed)

–

Stærkt generet

HSD (Highly Sleep Disturbed)

–

søvnbesvær, søvnforstyrrelser

IHD (Ischaemic Heart Disease) Hjerte-kar sygdomme - forsnævrede eller blokerede kranspulsårer.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Grundnotat om vurdering og styring af ekstern støj, komitésag

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EC

af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj.

Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i støjkomiteen. Hvis der er kvalificeret flertal

for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på le-

galitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder.

Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller

ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité, fore-

lægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler sig med kvalificeret flertal inden for 2 måneder.

Kommissionen underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis Rådet vedtager forslaget eller ikke ud-

taler sig indenfor fristen, skal forslaget sendes til Europa-Parlamentet til legalitetskontrol. Kommissio-

nen vedtager forslaget, hvis Europa-Parlamentet ikke indenfor en frist på 4 måneder har gjort indsi-

gelse mod forslaget.

Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i støjkomiteen inden 1. juli 2019.

Formål og indhold

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om vurdering, kortlægning og styring af ekstern støj (støjdi-

rektivet) trådte i kraft juli 2002. Det er kun store byområder, større veje, jernbaner og lufthavne, der er

omfattet af støjdirektivet. Ifølge støjdirektivet skal medlemsstaterne hvert 5. år kortlægge, hvor mange

boliger og mennesker, der er udsat for støj i 5 dB intervaller fra 50 til >75 dB, og indrapportere antallet

til Kommissionen. Som følge af direktivet skal der også udarbejdes handlingsplaner for at forebygge og

reducere ekstern støj. Det er de ansvarlige myndigheder for veje, jernbaner og lufthavne og virksomhe-

der, der udarbejder handlingsplanerne. Der er angivet en række formelle mindstekrav til handlingspla-

nerne, men ingen frist for hvornår eller krav til hvordan, de forskellige indsatsområder i handlingspla-

nerne skal gennemføres.

Da støjdirektivet blev udstedt i 2002, indeholdt bilag II og bilag III kun rammen for bilagenes fremti-

dige indhold. Arbejdet med bilag II afsluttedes 19. maj 2015 med vedtagelse af direktiv 2015/996/EU

om fælles beregningsmetoder til vurderingen af støjbelastningen i medlemsstaterne.

Igangsættelsen af arbejdet med bilag III om støjs skadelige virkninger har afventet offentliggørelsen af

WHO’s rapport med anbefalinger for ekstern støj og sundhed. Kommissionen har derved fulgt tidligere

anbefalinger fra medlemsstaterne om at lægge anbefalingerne fra WHO til grund for vurderingen af

støjens skadelige virkninger i forhold til udmøntning af bilag III i støjdirektivet. Den 10. oktober 2018

offentligjorde WHO deres rapport. Rapporten fra WHO samler og opsummerer eksisterende forskning

indtil 2014, der viser støjs sundhedsmæssige konsekvenser, anfører grænseværdier og indeholder an-

befalinger for beskyttelse af menneskers sundhed mod ekstern støj.

Formålet med forslaget er at stille oplysninger om ekstern støj til rådighed for offentligheden samt

styrke den eksisterende kortlægning og fælleseuropæiske indrapportering.

I Kommissionens nærværende udkast til forslag til bilag III tages der udgangspunkt i WHO’s dosis/re-

spons-forhold for HA, HSD, IHD. På baggrund af tilbagemeldinger fra MS i processen, er senere analy-

ser

ikke medtaget, efter at WHO i 2014 stoppede deres indsamling af viden. Det betyder blandt andet,

NORAH (Noise-Related Annoyance, Cognition, and Health) Meget omfattende undersøgelse af støjpåvirkning.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Grundnotat om vurdering og styring af ekstern støj, komitésag

at sygdomme som slagtilfælde (STR)

, forhøjet blodtryk, diabetes og IHD fra jernbane- og flystøj, som i

undersøgelser efter 2014 er linket til støjudsættelse, ikke er medtaget i det nuværende udkast, da det af

flere lande blev vurderet præmaturt at inddrage i beregningerne.

Forslaget indebærer, at medlemsstaterne for fremtiden for hver af støjkilderne (veje, lufthavne, jernba-

ner) skal opgøre, hvor mange mennesker, der er stærkt generet af støj (HA), samt hvor mange, der har

søvnforstyrrelser (HSD), som kan relateres til støjkilderne.

Desuden skal det opgøres, hvor mange mennesker, der er udsat for risiko for at få hjerte-kar syg-

domme (IHD), som kan relateres til vejtrafikstøj.

Forslaget indebærer at medlemsstaterne i 2022 skal opgøre de nævnte antal mennesker udsat for stø-

jens helbredsmæssige skadelige virkninger. I 2023 skal de næste støjhandlingsplaner indrapporteres

til Kommissionen med et resume af kortlægningen og dermed også opgørelserne af de negative hel-

bredsmæssige effekter. Resultatet af kortlægningen skal med forslaget offentliggøres på de nationale

myndigheders hjemmeside, i Danmark Miljøstyrelsens hjemmeside, og på det Europæiske Miljøagen-

turs hjemmeside.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på

legalitetskontrol.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-

gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Støjdirektivets bilag III skal implementeres i bekendtgørelsen om kortlægning af støj, ”Bekendtgørelse

om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner”, BEK. Nr. 1596, og Danmark

bliver dermed forpligtet til at vurdere støjens skadelige virkninger jf. støjdirektivets artikel 6 stk. 3.

Medlemsstaterne skal implementere direktivet inden 31. december 2021 og efterfølgende udarbejde en

vejledning eller et tillæg til den eksisterende vejledning om støjkortlægning og støjhandlingsplaner.

Konsekvenser

Følgende myndigheder og selskaber skal udføre opgaven med kortlægning og handlingsplaner jævnfør

definitionerne i det gældende støjdirektiv: Vejdirektoratet, Sund og Bælt, Banedanmark, Movia, Me-

tro, MST - Virksomheder (Københavns Lufthavn) og de 17 kommuner i de store byområder samt Bil-

lund og Roskilde, hvis antallet af operationer på lufthavnene i de to kommuner (flyafgang + landinger)

overstiger 50.000 operationer pr. år.

Forslaget til ændring af bilag III indebærer ikke introduktion af ny beregningsteknik eller ændrede

driftsbetingelser og vil

–

i forhold til i dag

–

ikke kræve nævneværdigt flere ressourcer fra de berørte

myndigheder og virksomheder, der skal kortlægge og udarbejde handlingsplaner.

Andelen af mennesker, der er udsat for de skadelige helbredseffekter, findes ved indtastning af resulta-

tet af kortlægningen for hver af 5 dB intervallerne i et regneark, som Kommissionen har udarbejdet.

Selve opgaven består således i opgørelse af de skadelige helbredseffekter, dvs. hvor mange mennesker,

der er stærkt generede af støj, hvor mange der har søvnforstyrrelser, samt hvor mange mennesker der

STR (Stroke) Slagtilfælde - hjerneblødning eller blodprop i hjernen.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Grundnotat om vurdering og styring af ekstern støj, komitésag

er udsat for risiko for at få hjerte-kar sygdomme. Opgaven forventes derfor ikke væsentligt at ændre de

samlede omkostninger for kortlægningen af støj og udarbejdelsen af støjhandlingsplaner.

Forslaget har samlet set ikke væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller administrative

konsekvenser. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, herunder Vejdirektoratet og Banedanmark,

finder, at ressourceforbruget vil være minimalt.

Offentliggørelsen kan øge vidensniveauet og interessen for de negative helbredseffekter fra ekstern støj

hos borgere, politikere og medier. Det bemærkes endvidere, at det er positivt, at det med det nye bilag

er muligt at anvende nationale studier om helbredseffekter, såfremt disse giver et bedre billede af for-

holdene end de internationale studier.

Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Der er ikke modtaget nogle høringssvar.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-

ter.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er positivt, at EU sikrer fælles opgørelser til vurdering af skadelig virkninger af ekstern støj. Det

vurderes, at det er ønskeligt med så meget oplysning til borgerne som muligt, hvad angår konsekven-

ser af støjbelastning, og derfor bør de sundhedskonsekvenser, som der er videnskabeligt belæg for,

medtages jf. støjkortlægningen.

Fra dansk side støtter man Kommissionens forslag til det nye bilag III, hvor HA og HSD inkluderes for

vej- og togtrafikstøj samt støj fra lufthavne

–

og hvor risiko for nye tilfælde af IHD for vejtrafikstøj in-

kluderes. Da trafikstøj er langt den største kilde til støjforurening vil inddragelse af IHD for kun trafik-

støj stadig omfatte langt de fleste støjbelastede borgere i Danmark.

Det er positivt at det med det nye bilag er muligt at anvende nationale studier om helbredseffekter, så-

fremt disse giver et bedre billede af forholdene end de internationale studier.

Fra dansk side agter man på den baggrund at støtte forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.