Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 64
Offentligt
2066193_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg, 1240 København K
Invitation til at besøge danske plastvirksomheder
København, 6. august 2019
Kære Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Først og fremmest vil jeg gerne, på vegne af Plastindustrien, ønske medlemmerne af udvalget tillykke med både
gen- og nyvalg.
Plast fylder som aldrig før i den offentlige debat, og der er inden for det seneste år også vedtaget egentlige
strategier og handlingsplaner for området i både Folketinget og i EU regi.
Endvidere er plast også et emne, der fylder i forståelsespapiret ’Retfærdig
retning for Danmark’,
hvorfor der ikke er
nogen tvivl om, at plast i høj grad bliver et af omdrejningspunkterne for det kommende arbejde i Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg.
For at give et yderligere indblik i plastbranchen og et overblik over plastmaterialets fordele og udfordringer, vil vi
derfor meget gerne invitere udvalgets medlemmer til at besøge en række af de danske plastvirksomheder, som er
meget aktive inden for de aktuelle politiske dagsordener såsom øget genanvendelse og mere bæredygtig
produktion.
Et muligt arrangementskoncept kunne være at besøge fire forskellige virksomheder rundt omkring i Danmark, som
derudover er placeret forskellige steder i værdikæden
fra produktion til genanvendelse.
Nedenfor følger en kort beskrivelse af fire mulige besøgsvirksomheder, som meget gerne vil åbne dørene for
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg:
Schoeller Plast (Regstrup): Virksomheden har mange års erfaring med produktion af bæredygtige
plastprodukter, der kan indgå i cirkulære løsninger
eksempelvis plastkasser til øl og vand som efter
mange års brug bliver taget tilbage og genanvendt til nye produkter. Derudover er virksomheden utrolig
flittig til at indgå samarbejder med både iværksættere og mere etablerede virksomheder med den grønne
omstilling som udgangspunkt.
DBI Plastics (Stenlille): Virksomheden er primært underleverandør af plastkomponenter til nogle af
verdens største bilproducenter som f.eks. BMW og Mercedes, som hele tiden stiller stigende og mere
avancerede krav. Virksomheden har fokus på en bæredygtig brug af plast, og samtidig påtager den
familieejede virksomhed sig et stort samfundsansvar gennem uddannelse af lærlinge og tæt samarbejde
med uddannelsesinstitutioner.
Plus Pack (Odense): Virksomheden har formuleret en ambitiøs vision om, at den i år 2030 vil levere 100%
genanvendelig fødevareemballage uden CO2-emissioner,
og FN’s Verdensmål er blevet en integreret
del
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
www.plast.dk
CVR: 11488277
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 64: Invitation fra Plastindustrien til besøg på danske plastvirksomheder
2066193_0002.png
af forretningen.
Endvidere benytter virksomheden designmanualen fra ’Forum for cirkulær plastemballage’
for at sikre, at langt mere emballage bliver fremstillet med henblik på genbrug og genanvendelse.
Aage Vestergaard Larsen A/S (Mariager): Nordens største plastgenanvendelsesfabrik har mere end 45
års erfaring med at drage fordel af plast som en genanvendelig ressource. Virksomheden genanvender
mange forskellige typer af plast og afholder jævnligt nogle meget efterspurgte plastgenanvendelseskurser
for
aktører i både plastproducerende og plastforbrugende virksomheder i regi af ’CIRKLA –
Akademi for
plastgenanvendelse’.
Plastindustrien vil meget gerne være behjælpelig i forhold til den praktiske planlægning af virksomhedsbesøgene
samt sørge for, at der bliver sat fokus på emner og udfordringer, der netop er af særlig væsentlig karakter for
arbejdet i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Såfremt der er nogle spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, står vi naturligvis til fuld rådighed.
Vi håber, at Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har lyst til at takke ja til invitationen, og vi ser frem til at
modtage udvalgets svar.
Med venlig hilsen,
Thomas Drustrup
Adm. direktør i brancheforeningen Plastindustrien
[email protected] / 2949 4608
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
www.plast.dk
CVR: 11488277