MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 46: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning (obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og pligt til indberetning), fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 46
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.

(Obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og pligt til indberetning)

§1

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 22. februar 2018, foretages følgende ændringer:

Efter § 13 d indsættes:

»§ 13 e

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal vurdere og indberette om behovet for indsatser

til beskyttelse af nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser mod fare for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af

pesticider i boringsnære beskyttelsesområder udpeget efter regler udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om vurdering og indberetning, jf. stk. 1, herunder om tidsfrister, hvilke

forhold der skal indgå i vurderingen og hvilke oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger om beskyttelsesindsatser,

som er iværksat eller planlagt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at indberetningen skal ske i et bestemt format,

herunder at indberetningen skal ske ved anvendelse af bestemte IT-systemer.«

§ 2.

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 46: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning (obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og pligt til indberetning), fra miljøministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

1.1. Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og pligt til indberetning

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Lovforslagets overholdelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

10. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

1. Indledning og baggrund

Danmark har noget af det bedste drikkevand i verden, og danskerne skal kunne stole på, at der kommer rent drikkevand ud af

deres haner. Næsten alle steder i Danmark kan man indvinde grundvand, der er så rent, at det kan bruges som drikkevand

efter en simpel vandbehandling. Dansk grundvandspolitik bygger på at beskytte grundvandet mod forurening i stedet for at

rense det. Der er imidlertid flere steder fundet pesticider i grundvandet i Danmark, som kan forurene drikkevandet.

Der er derfor et særligt behov for en obligatorisk kommunal vurdering af beskyttelsesbehovet af nærområdet omkring de

boringer, hvor vi henter vores drikkevand, de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, herefter BNBO.

Det skyldes, at de geologiske forhold i BNBO giver en særlig risiko for nedsivning af pesticider. I BNBO kan selv små mængder

pesticider medføre en overskridelse af kvalitetskravene for drikkevand. Hertil kommer, at det indenfor BNBO kan være

vanskeligt at nå at afværge en forurening med pesticider, inden de når kildepladsens indvindingsboringer.

Lovforslaget er en del af udmøntningen af tillægsaftalen til pesticidstrategien, der den 11. januar 2019 blev indgået mellem

Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialis tisk

Folkeparti.

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse for miljøministeren i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 22.

februar 2018, herefter vandforsyningsloven, til at fastsætte regler, der forpligter kommunerne til at vurdere behovet for

indsatser til beskyttelse af nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod fare for forurening fra erhvervsmæssig

anvendelse af pesticider i BNBO, som er udpeget i regler udstedt i medfør af vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 6, og

indberette herom.

Indberetningerne vil skulle tilvejebringe et grundlag for årlige opgørelser og en endelig evaluering af den kommunale

beskyttelsesindsats i BNBO.

Lovforslaget indeholder endvidere bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om hvilke forhold, der skal

indgå i kommunernes vurdering, og hvilke oplysninger der skal indberettes, herunder oplysninger om beskyttelsesindsatser,

som er iværksat eller planlagt i BNBO.

Beskyttelsesindsatserne sker ud fra eksisterende hjemler i blandt andet

vandforsyningsloven og lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 13. marts 2019, herefter

miljøbeskyttelsesloven.

Efter den foreslåede bemyndigelse kan ministeren også fastsætte tidsfrister for vurderingen og for kommunernes indberetning.

Endelig indeholder lovforslaget hjemmel til at kræve, at indberetning om resultatet af kommunernes vurdering, herunder

oplysninger om iværksatte og planlagte beskyttelsesindsatser, skal ske ved anvendelse af bestemte IT-systemer.

1.1. Tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021

Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti, indgik den 11. januar 2019 en Tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021. Tillægsaftalen udgør rammen

for at reducere risiko for nedsivning af pesticider i BNBO og sikre en fornuftig og sikker brug af pesticider i Danmark.

Med tillægsaftalen er der enighed mellem aftaleparterne om at nedbringe risikoen for forurening af grundvand fra

erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO. Aftaleparterne er på den baggrund enige om en handlingsplan for bedre

grundvandsbeskyttelse i BNBO baseret på en indsats i to faser.

Efter tillægsaftalen indebærer fase 1, at kommunerne frem til og med 2022 pålægges at gennemgå alle BNBO på landbrugsjord

og BNBO på øvrige arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål med henblik på at vurdere behovet for

yderligere indsatser.

Indsatsen kan f.eks. udmønte sig ved at flytte boringen, stop for dyrkning af jorden eller egentligt opkøb af jorden.

Tillægsaftalen angiver endvidere, at en del af vurderingen vil være at tage stilling til, om der er eksisterende vaskepladser inden

for BNBO, der skal flyttes.

Det er aftaleparternes ønske, at kommunerne i så vidt omfang som muligt skal vurdere muligheden for at lave frivillige aftaler

med lodsejerne, således at der opnås lokalt forankrede løsninger i et samarbejde mellem kommune, vandværk og lodsejer. Det

kan f.eks. være aftale om pesticidfri/økologisk dyrkning, dyrkningsfrie arealer, naturprojekter eller skovrejsning i de

pågældende områder. Tillægsaftalen fremhæver, at kommunerne kan indgå aftale med Økologisk Landsforening om økologisk

omlægningstjek - særligt på arealer, hvor kommunerne skal beskytte borgernes drikkevandsressourcer. Tillægsaftalen nævner

desuden, at kommunerne har mulighed for at benytte de eksisterende regler i miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a til at

meddele påbud eller nedlægge forbud for at undgå forurening af grundvand eller at pålægge en lodsejer

rådighedsindskrænkninger, som er nødvendige for at beskytte drikkevandet mod forurening med pesticider.

Aftaleparterne vil hvert år modtage en opgørelse med henblik på at følge fremdriften for indsatsen. Der vil ultimo 2022 blive

gennemført en endelig evaluering af den kommunale indsats, hvor Miljø- og Fødevareministeriet vil opgøre, hvor mange BNBO,

der er blevet gennemgået og hvilke nye beskyttelsesinitiativer, der er iværksat. For de BNBO, hvor kommunerne har besluttet,

at der ikke skal foretages en yderligere indsats, vil Miljø- og Fødevareministeriet foretage en vurdering af, om kommunernes

vurdering er i overensstemmelse med en skærpet vejledning om BNBO og bekendtgørelsen, såfremt denne fastsætter

parametre for risikovurderingen, herunder om der fortsat er BNBO med risiko for fare for forurening som følge af

erhvervsmæssig anvendelse pesticider af grundvandet.

Aftaleparterne vil ud fra de årlige opgørelser vurdere, om fremdriften i kommunernes indsats er tilstrækkelig eller om der skal

iværksættes et generelt sprøjteforbud. Det fremgår af aftalen, at såfremt aftaleparterne på baggrund af evalueringen finder, at

kommunerne ikke er kommet i mål med beskyttelsen mod forurening af BNBO, er aftaleparterne enige om at gennemføre et

generelt forbud mod sprøjtning i BNBO.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1.

Obligatorisk kommunal vurdering af BNBO og pligt til indberetning

2.1.1. Gældende ret

Vurdering og indsatsplanlægning

Med hjemmel i vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 5 og 6, udpeger Miljøministeren henholdsvis indsatsområder og BNBO til

boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger.

Til brug for kommunernes vurdering af behovet for yderligere indsatser i BNBO har Miljøstyrelsen i juli 2019 udstedt en skærpet

vejledning, som supplerer den eksisterende BNBO-vejledning Nr. 2 fra 2007 og efterfølgende præciseringer.

”Vejledning

vurdering af indsatser rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)” gennemgår en

række parametre, som overordnet set er relevante at lade indgå i kommunernes risikovurdering, eksempler på indsatser samt

anvisning på, hvorledes indsatser kan gennemføres i praksis. Vejledningen indeholder desuden vejledende erstatningstakster

og eksempler på opgørelse af markedsværdi samt forholdet til landbrugsstøtte.

BNBO er aktuelt udpeget i bekendtgørelse om nr. 1420 af 28. november 2018 om drikkevandsressourcer. Der er udpeget

omkring 4.869 BNBO med et areal på i alt 20.313 hektar. Omkring 2.860 af dem er beliggende på arealer, hvor der er

erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Ca. en tredjedel af BNBO-arealerne er omfattet af en indsatsplan. Det mindste BNBO

har et areal på 0,011 hektar og det største er på 547,16 hektar. Et BNBO udgør typisk ca. 2,5 hektar.

Omkring alle indvindingsboringer til almene vandforsyningsanlæg er der efter miljøbeskyttelseslovens § 21 b udlagt en 25

meters beskyttelseszone, svarende til ca. 0,2 hektar, hvor der er obligatorisk pesticid-, gødsknings- og dyrkningsforbud til

erhvervsmæssige og offentlige formål. Inden for et BNBO, der er udpeget efter regler udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6,

må der endvidere ikke efter miljøbeskyttelseslovens § 21 c, stk. 1, til erhvervsmæssige og offentlige formål etableres nye

vaskepladser eller ske opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter eller udvendig vask af

pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider.

Kommunerne er efter vandforsyningslovens § 13, stk. 1, forpligtede til at udarbejde indsatsplaner i udpegede indsatsområder.

Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelsen, forureningstrusler, og naturlig

beskyttelse af de pågældende vandressourcer. Indsatsplanen skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for

beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats til opnåelse af denne beskyttelse. En indsatsplan kan

rumme indsatser i forhold til forurening med pesticider men også indsatser i forhold til andre forureningskilder.

En kommunalbestyrelse eller en almen vandforsyning kan for at gennemføre kommunens indsatsplaner, jf.

vandforsyningslovens §§ 13 og 13 a, indgå aftaler med ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom i

henhold til vandforsyningslovens § 13 d. Aftaler kan indgås om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen

eller salg af hele eller dele af ejendommen til kommunen eller den almene vandforsyning inden for landbrugslovens rammer.

Indsatsplanen binder ikke i sig selv almene vandforsyninger, borgere og virksomheder i kommunen. Hvis et BNBO er omfattet

af en indsatsplan, medfører det således ikke i sig selv retsvirkninger over for lodsejere i de enkelte områder. Lodsejer bliver

først forpligtet, når kommunalbestyrelsen meddeler rådighedsindskrænkninger i form af et påbud eller forbud, eller

kommunalbestyrelse n eller en almen vandforsyning indgår en aftale om rådighedsindskrænkninger.

Beskyttelse af et BNBO kan være en del af en indsatsplan, men en indsatsplan er ikke en forudsætning for at gennemføre

rådighedsindskrænkninger eller indgå frivillige aftaler i BNBO. I de tilfælde, hvor et BNBO er omfattet af en indsatsplan, og hvor

det ikke har været muligt at indgå en frivillig aftale på rimelige vilkår efter vandforsyningslovens § 13 d kan

kommunalbestyrelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a mod fuld erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de

rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige

drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat og pesticider.

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering af forureningsfaren

meddele påbud eller forbud om anvendelsen af f.eks. pesticider for undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige

vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Bestemmelsen kan anvendes uafhængigt af, om området er omfattet af en

indsatsplan eller ej.

Vandforsyningsloven indeholder i dag ikke hjemmel til at pålægge kommunerne at vurdere risikoen for fare for forurening af

BNBO udpeget efter regler udstedt i medfør af vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 6, hvor der er erhvervsmæssig brug af

pesticider og foretage en vurdering af beskyttelsesbehovet.

Regler om indberetning

Vandforsyningsloven indeholder i dag ikke en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om en pligt for kommunerne t il

at indberette oplysninger vedrørende resultatet af deres vurdering af beskyttelsesbehovet, herunder status herfor, samt

oplysninger om iværksatte og planlagte beskyttelsesindsatser i BNBO, herunder påbud og forbud efter miljøbeskyttelseslovens

§§ 24 og 26 a og frivillige aftaler indgået efter andre bestemmelser end vandforsyningslovens § 13 d.

Bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner, udstedt i medfør af vandforsyningsloven indeholder i § 8 en pligt for

kommunalbestyrelsen om at underrette Naturerhvervsstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) om aftaler, som er in dgået efter

vandforsyningslovens § 13 d, som kommunalbestyrelsen eller en almen vandforsyning har indgået for at gennemføre en

indsatsplan vedtaget efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a. Der er imidlertid tale om en særregel til brug for at

kontrollere støtteudbetalinger, som har et andet formål. Herudover vurderes bestemmelsen ikke at have en tilstrækkelig

hjemmel. Det er derfor hensigten, at bestemmelsen ophæves ved førstkommende lejlighed og erstattes af regler i lovgivningen.

Vandforsyningsloven indeholder i dag ikke en generel bestemmelse, der giver hjemmel til at indberetning fra kommuner til

Miljø- og fødevareministeriet skal ske ved anvendelse af bestemte IT-systemer. Vandforsyningsloven rummer alene hjemler, der

retter sig mod afgrænsende anvendelsesområder, f.eks. § 24 d som indeholder en hjemmel til, at Miljøministeren kan fastsætte

regler om, at indberetning til databasen for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data, Jupiterdatabasen

skal ske i et særligt format, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og om andre tekniske krav og dispensation fra disse.

Ligeledes indeholder § 69 bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte regler om, at den der erhvervsmæssigt udfører en

grundvandsundersøgelse skal indberette data opsamlet på elektronisk form, herunder regler om form og frister for

indberetningen.

2.1.2

Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at gennemføre aftaledelen om reduceret risiko for nedsivning af pesticider i BNBO i den politiske tillægsaftale til

Aftale om Pesticidstrategi, jf. afsnit 1.1., foreslås der med forslaget til en ny § 13 e, stk. 1, i vandforsyningsloven, at

miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler, som forpligter kommunerne til at vurdere og indberette til miljøministeren

om behovet for indsatser til beskyttelse af nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser mod fare for forurening fra

erhvervsmæssig brug af pesticider i alle BNBO udpeget i regler udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6, i vandforsyningsloven.

Det foreslås endvidere i § 13 e, stk. 2, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for

kommunalbestyrelsens vurdering og tidsfrister herfor, ligesom det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

indberetning af oplysninger om kommunernes vurdering, herunder hvilke oplysninger, der skal indberettes, tidsfrister herfor

samt hvilket format indberetningen skal ske i, herunder at indberetningen skal ske ved anvendelse af bestemte IT-systemer.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i § 13 e, stk. 2, vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som nærmere

afgrænser kommunernes pligt til at vurdere behovet for indsatser inden for BNBO til at omfatte BNBO på landbrugsjord og

BNBO på øvrige arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål.

Der er aktuelt udpeget omkring 4.869 BNBO i bekendtgørelse nr. 1420 af 28. november 2018 om drikkevandsressourcer. Miljø-

og fødevareministeriet vurderer, at omkring 2.860 af dem er beliggende på arealer, hvor der er erhvervsmæssig brug af

pesticider. Det vurderes ydermere, at der er omkring 9.500 ha. BNBO på landbrugsjord, hvoraf omkring 2.300 ha. er arealer

med BNBO, som har en størrelse på mindre end 2 ha. For så vidt angår erhvervsmæssig anvendelse af pesticider på øvrige

arealer end landbrugsjord er der f.eks. identificeret 13 golfbaner og op imod 16 væksthusgartnerier med arealer inden for

BNBO. Herudover vurderes f.eks. et antal planteskoler og hoteller at have erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inde n for et

BNBO.

Miljøstyrelsen forventes 1. januar 2020 at udstede en sammenskrevet vejledning, der vil indarbejde den nye skærpede

vejledning fra juli 2019 med den tidligere vejledning fra 2007. Den skærpede vejledning

”Vejledning

om vurdering af indsatser

rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyt telsesområder (BNBO)” opsætter blandt andet en række

konkrete parametre, som vurderes relevante for kommunernes vurdering. Disse inkluderer blandt andet arealanvendelse og

forureningskilder, tykkelse af lerlag, fund af pesticider eller andre miljøfremmende stoffer, og hvorvidt der er alternativer til

nuværende indvinding. Lovforslagets pligt for kommunerne til at vurdere BNBO forventes at styrke beskyttelsen af grundvand,

og vejledningen kan bidrage hertil, idet den er skærpet med ny faglig viden og giver forslag til, hvilke faglige elementer, som

kommunerne særligt bør lægge vægt på i deres vurderinger. Herudover suppleres vejledningen af paradigmer for

kommunernes vurdering samt beskyttelsesindsats og vejledende erstatningstakster vedr. beskyttelsesindsatserne.

For arealer, som kommunen har vurderet, men valgt ikke at iværksætte nye beskyttelsesindsatser for, er

bekendtgørelsen vil udnytte bemyndigelsen til at fastsætte en række parametre, som kommunerne skal tage

deres vurdering. Parametrene vil for så vidt muligt være enslydende med de, der udstedes i vejledningen,

udelukkes, at ministeren vil udnytte bemyndigelsen til at fastlægge andre parametre, end der findes

vurderingen indgår også, hvilke beskyttelsesindsatser der er i dag, og hvilke der evt. planlægges.

Med henblik på evaluering af kommunernes indsats og orientering om status til aftaleparterne bag tillægsaftalen til

pesticidstrategien foreslås miljøministeren endvidere med den foreslåede bemyndigelse i § 13 e, stk. 2, at kunne fastsætte

nærmere regler om kommunernes pligt til at indberette, herunder hvilke oplysninger der skal indberettes, herunder oplysninger

om beskyttelsesindsatser, som er iværksat eller planlagt, frister herfor og om anvendelse af et bestemt format og bestemte IT-

systemer.

Der forventes fastsat regler, som pålægger kommunerne på årlig basis at oplyse status på deres vurdering af BNBO og hvilke

nye beskyttelsesindsatser, der vil blive eller er gennemført. Kommunerne vil have mulighed for løbende at indberette

oplysninger herom. For arealer, som kommunen har vurderet, men valgt ikke at iværksætte nye beskyttelsesindsatser for, vil

der desuden blive indført en pligt til at oplyse om årsagen til dette , herunder hvorvidt området vurderedes tilstrækkelig

beskyttet gennem tidligere foretagne indsatser, samt hvilke parametre vurderingen lagde vægt på. Da indsatser udenfor BNBO i

nogle tilfælde kan være relevante for beskyttelsen indenfor BNBO, vil kommunerne også få mulighed for, at indberette om disse

indsatser.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at indberetning skal ske i et særligt format, herunder at indberetning skal

ske ved anvendelse af bestemte IT-systermer. Til brug for indhentelsen af information udarbejder Miljøstyrelsen en it -platform

på Danmarks Miljøportal eller på MiljøGIS i 2020.

I overensstemmelse med tillægsaftalen til pesticidstrategien vil Miljø- og Fødevareministeriet på baggrund af kommunernes

indberetninger udarbejde årlige opgørelser af den kommunale indsats for beskyttelse af BNBO. Det er hensigten at Miljø- og

Fødevareministeriet i slutningen af 2022 udarbejder en endelig evaluering af kommunernes vurdering af BNBO og

det hensigten, at

explicit stilling til i

men det kan ikke

i vejledningen. I

beskyttelsesindsats. Kompetencen til at modtage oplysninger, lave årlige opgørelser og foretage den endelige evaluering

forventes delegeret til Miljøstyrelsen.

Miljø- og fødevareministeriet vil i de årlige opgørelser og evalueringen opgøre, hvor mange BNBO, der er blevet gennemgået,

og hvilke nye beskyttelsesinitiativer, der er iværksat. For evt. BNBO, hvor kommunerne har besluttet, at der ikke skal foretages

en yderligere indsats, vil Miljø- og Fødevareministeriet ydermere i evalueringen foretage en vurdering af, om det er i

overensstemmelse med den skærpede vejledning om BNBO og bekendtgørelsen, såfremt denne fastsætter parametre for

risikovurderingen, herunder om der fortsat er BNBO med risiko for fare for forurening som følge af erhvervsmæssig anvendelse

pesticider af grundvandet. I overensstemmelse med tillægsaftalen til pesticidaftalen vil resultatet af evalueringen blive forelagt

aftalekredsen med henblik på beslutning om, der skal indføres et generelt sprøjteforbud i BNBO.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse kvenser for det offentlige [OBS - ikke endeligt afsnit

–

afventer DUT]

Lovforslaget skønnes at indebære administrative omkostninger i kommunerne i perioden 2019-2022. Beløbet er en afspejling af

kommunernes merudgifter til gennemgang og risikoanalyse af BNBO og indrapportering i perioden 2020-2022.

Finansiering af kommunernes merudgifter er forudsat finansieret af DUT. DUT sagen er endnu ikke afsluttet.

Lovforslaget vil afføde, at Miljøstyrelsen udarbejder et digitalt værktøj til brug for kommunernes indberetning. Der er fra

Miljøstyrelsen afsat 0,1 mio. kr. til it-værktøjet i 2020 og 0,1 mio. kr. til drift af det i 2021. Kommunerne vil skulle indberette

oplysningerne til Danmarks Arealinformation (DAI). DAI er et IT-system, som er en del af Danmarks Miljøportal, der er en

platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata. Miljøportalen er et fællesoffentligt partnerskab mellem

Miljøstyrelsen, KL og regionerne. Såfremt det ikke er muligt at lave en god løsning for indberetning på DAI, kan tilsvarende

løsning laves i Miljøstyrelsens eget webGIS MiljøGIS.

Der er afsat midler til ét årsværk pr. år i tre år inden for Miljø- og Fødevareministeriets egen ramme til evaluering af indsatsen.

Derudover er der afsat 500.000 kr. inden for Miljø- og Fødevareministeriets egen ramme til udvikling af paradigmer for frivillige

aftaler i BNBO i 2019. Øvrige administrative omkostninger på Miljø- og Fødevareministeriets område afholdes inden for Miljø- og

fødevareministeriets egen ramme.

3.1. Lovforslagets overholdelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget vurderes at være relevant for 4 ud af 7 principper for digitaliseringsklar lovgivning.

I overensstemmelse med princip 2 vurderes det, at lovforslaget understøtter digital kommunikation, i og med at miljøministeren

bemyndiges til at stille krav om, at kommunerne indberetter status på gennemgangen af BNBO ved brug af en digital løsning

udviklet til formålet.

I overensstemmelse med princip 3 vurderes det, at lovforslaget understøtter brugen af objektive kriterier i administrationen af

lovgivningen. Dette udtrykker sig ved, at de digitale indberetninger vedrørende status på gennemgang og supplerende

beskyttelsesindsatser vil blive struktureret ved brug af objektive kriterier. Fordelen ved at strukturere indberetningerne ved brug

af objektive kriterier er, at det er muligt at foretage maskinel afgrænsning af den relevante delmængde af indberetninger, so m

kræver manuel efterbehandling med henblik på udarbejdelse af evalueringen.

I overensstemmelse med princip 4 vurderes det, at lovforslaget understøtter sammenhæng på tværs ved genbrug af begreber

og data, i og med at lovforslaget tager udgangspunkt i en defineret metode til definition af de omfattede BNBO i IT-systemet.

I overensstemmelse med princip 6 vurderes det, at lovforslaget understøtter genbrug af offentlig infrastruktur i og med, at

Miljø- og Fødevareministeriet vil benytte den eksisterende portal for udveksling af data på miljøområdet og udvide den til også

at understøtte den ønskede indberetning af status på kommunernes gennemgang af BNBO.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, da lovforslaget retter sig mod kommunerne.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. juli 2019 til den 22. august 2019 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Aalborg Universitet, Asfaltindustrien, Astma -Allergi Danmark, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation,

Biologforbundet, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til

Jordbrugsformål, Brancheforeningen for kommunal Skadedyrsbekæmpelse, c/o Mortalin, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet,

Bæredygtigt

Landbrug,

Campingrådet,

Centralorganisationen

industriansatte

Danmark

(CO-Industri),

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), COOP Danmark A/S, DAKOFA, DAKOFO, DA NAK, Danmarks Apotekerforening,

Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks

Idrætsforbund,

Danmarks

Jægerforbund,

Danmarks Landboungdom,

Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks

Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Autogenbrug (DAG), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk

Detail, , Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, , Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Golf Union,

Dansk Journalistforbund, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk

Maskinhandlerforening (DM), Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening,

Dansk Planteværn, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Skytte Union, Dansk Solvarmeforening, Dansk

Sportsdykkerforbund, Dansk Textil & Beklædning (DTB), Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Vandrelaug, Danske

advokater, Danske Havne, Danske Juletræer og Grønt, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenø rer, Danske

Mejeriers Fællesorganisation, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Træindustrier, Danske Råstoffer, Danske

Svineproducenter, Danske Vandløb, DANVA, Danske Vandværker, DASU, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Nationalt

Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd i Danmark, De Økonomiske Råd, DELTA, ,

Den Danske Landinspektørforening, DHI, DONG Energy A/S, DS Håndværk & Industri, DTC, DTU, DTU Aqua, Dyrenes

Beskyttelse, Ekokem A/S, Energinet.dk, Fagligt Fælles Forbund 3F, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen af Danske

Biologer, Foreningen af danske brøndborere, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark,

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Envina, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, Foreningen af Skibs- og bådebyggere i Danmark, Foreningen af speciallæger, Foreningen af Vandværker i Danmark

(FVD), Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, GEUS - Danmarks og Grønlands

Geologiske Undersøgelser, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, , Green Network, Greenpeace, Danmark, Grænseregion Syd, Grøn

Hverdag, GTS, HedeDanmark, Hedeselskabet, HK-Kommunal, Miljøudvalg, HOFOR, Horesta, Ingeniørforbundet i Danmark, ICP

A/S, International Transport Danmark (ITD), Jordbrugets Bedriftssundhedstjeneste, Kalk- og Teglværksforeningen af 1893,

Kemi & Life Science, KL, KTC, Kyst, Land & Fjord, Københavns Havn, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,

Landforeningen for Gylleramte, Landsbyrådet, Landsforeningen af danske fåreavlere, Landsforeningen af danske

mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Naboer til

Kæmpevindmøller, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lægemiddelindustriforeningen,

Marine Ingredients Denmark, Materialistforeningen, Mærsk Olie og Gas A/S, Natur og Ungdom, NOAH, Nordisk

konservatorforbund, Novo Nordisk, Oliebranchens fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsforening, Realkreditforeningen,

Rederiforeningen af 2010 og Danmarks Rederiforening, SEGES, Skovdyrkerforeningerne, Skov og Landskab, Spildevandsteknisk

forening, SPT, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Teknologirådet, Træinfo, Uniscrap, Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre

udgifter

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

Lovforslaget skønnes at indebære

omkostninger i kommunerne i perioden

2019-2022. Beløbet er en afspejling af

kommunernes merudgifter til

gennemgang og risikoanalyse af BNBO

og indrapportering i perioden 2020-

2022.

Finansiering af kommunernes

merudgifter er forudsat finansieret af

DUT. DUT sagen er endnu ikke afsluttet.

Lovforslaget vil afføde, at Miljøstyrelsen

udarbejder et digitalt værktøj til brug for

kommunernes indberetning. Der er fra

Miljøstyrelsen afsat 0,1 mio. kr. til it-

værktøjet i 2020 og 0,1 mio. kr. til drift

af det i 2021.

Der er afsat midler til et årsværk pr. år i

tre år inden for Miljø- og

Fødevareministeriets egen ramme til

evaluering af indsatsen. Derudover er

der afsat 500.000 kr. inden for Miljø- og

Fødevareministeriets egen ramme til

indkøb af paradigmer for frivillige aftaler

i BNBO i 2019. Øvrige administrative

omkostninger på MFVM’s område

afholdes inden for MFVM’s egen ramme.

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Lovforslaget

skønnes

indebære

administrative konsekvenser for staten til

udvikling af IT-system og behandling af

data samt udarbejdelse af

årlige

opgørelser og evaluering.

Lovforslaget skønnes at indebære

administrative konsekvenser for

kommunerne i perioden 2019-2022.

Beløbet vil være en afspejling af

kommunernes merudgifter til

gennemgang og risikoanalyse af BNBO

og indrapportering i perioden 2020-

2022.

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Ingen

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af

EU-retlige

minimumsforpligtelse r

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende vandforsyningslov indeholder ikke regler, der giver hjemmel til at pålægge kommunerne en pligt til at vurdere

behovet for indsatser til beskyttelse af drikkevandsinteresser i BNBO mod forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af

pesticider. Vandforsyningsloven indeholder heller ikke en hjemmel til at pålægge kommunerne at indberette oplysninger om en

sådan vurdering, herunder om iværksatte eller planlagte indsatser til beskyttelse af nuværende og fremtidige

drikkevandsinteresser mod fare for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO.

Med henblik på at gennemføre dele af tillægsaftalen til pesticidstrategien, der den 11. januar 2019 blev indgået mellem Venstre,

Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti, foreslås der indsat i vandforsyningsloven en ny § 13 e, som i stk. 1, bemyndiger miljøministeren til at fastsætte

regler om, at kommunalbestyrelserne skal vurdere behovet for indsatser til beskyttelse af nuværende og fremtidige

drikkevandsinteresser mod fare for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO, der er udpeget i regler

udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6, og indberette herom. Og som i stk. 2 bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere

regler for vurderingen og indberetningen, jf. bestemmelsens stk. 1, herunder om tidsfrister og hvilke oplysninger, der skal

indberettes, herunder om beskyttelsesindsatser, som er iværksat eller planlagt, samt hvilket format indberetningen skal ske i,

herunder ved anvendelse af bestemte IT-systemer.

Til stk. 1.

Ved det foreslåede stk. 1 bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne skal vurdere

behovet for og indberette om indsatser til beskyttelse af nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser mod fare for

forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO, der er udpeget i regler udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6,

i vandforsyningsloven.

Bekendtgørelse nr. 142 af 28. november 2018 om udpegning af drikkevandsressourcer, som er udstedt i medfør af bl.a. § 11 a,

stk. 1, nr. 6, indeholder udpegede områder med betydning for drikkevandsressourcen, herunder BNBO i bekendtgørelsens bilag

5, jf. afsnit 2.1..1 i de almindelige bemærkninger.

Ved erhvervsmæssig anvendelse forstås brug af pesticider af en professionel bruger, dvs. enhver person, der anvender

pesticider i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændi ge

i både landbrugssektoren og andre sektorer. Private hus- og haveejere berøres derfor ikke af lovforslaget. Det vil hovedsageligt

være traditionelle jordbrugere, der bliver berørt af lovforslaget, dvs. erhvervsmæssig pesticidanvendelse tilknyttet konventi onelt

jordbrugsdrift (landbrug, skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskoler, juletræsproduktion m. v.). Golfklubber, gartnerier, hoteller

m.v. vil imidlertid også være omfattet, i det omfang de har et BNBO på deres ejendom.

Den vurdering, som kommunerne skal foretage, skal tage udgangspunkt i en individuel faglig vurdering af, hvornår der er risik o

for fare for forurening med erhvervsmæssig brug af pesticider. Denne risikovurdering skal være i overensstemmelse med den

nye

”Vejledning

om vurdering af indsatser rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder

(BNBO)”,

som

Miljøstyrelsen udstedte juli 2019, og nærmere regler fastsat i medfør af det foreslåede stk. 2, jf. nedenfor.

Indsatser til beskyttelse af nuværende og fremtidige drikkevandinteresser mod fare for forurening fra erhvervsmæssig

anvendelse af kan f.eks. være påbud og forbud i forhold til brug af pesticider, aftaler om rådighedsindskrænkninger eller andre

foranstaltninger, som har effekt i forhold til, at beskytte grundvand i BNBO mod forurening fra erhvervsmæssig brug af

pesticid

r. For en nærmere redegørelser herfor henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 1.1. og 2.1.1. samt

bemærkningerne til stk. 2 nedenfor.

Til stk. 2.

Det foreslås, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om vurdering og indberetning, jf. stk. 1, herunder om tidsfrister,

hvilke forhold der skal indgå i vurderingen, og, hvilke oplysninger der skal indberettes, herunder oplysninger om

beskyttelsesindsatser, som er iværksat eller planlagt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at indberetningen skal ske i

et bestemt format, herunder at indberetningen skal ske ved anvendelse af bestemte IT-systemer.

Miljøministeren bemyndiges med det foreslåede stk. 2, 1. pkt., til at fastsætte nærmere regler om vurdering og indberetning, jf,

stk. 1, herunder om tidsfrister, hvilke forhold der skal indgå i vurderingen og hvilke oplysninger, der skal indberettes, herunder

om beskyttelsesindsatser, som er iværksat eller planlagt.

Det er intentionen, at bemyndigelserne vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som nærmere afgrænser kommunernes pligt til

at vurdere behovet for indsatser til beskyttelse af nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser mod fare for forurening fra

erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i boringsnære beskyttelsesområ der udpeget efter regler udstedt i medfør af § 11 a,

stk. 1, nr. 6.

Det er hensigten, at bekendtgørelsen vil fastsætte en række parametre, som kommunerne skal tage explicit stilling til i deres

vurdering af indsatsbehovet for arealer, som kommunen har vurderet, men valgt ikke at iværksætte nye beskyttelsesindsatser

for. På nuværende tidspunkt er identificeret følgende relevante parametre, men det kan ikke udelukkes, at bekendtgørelsen vil

udnytte bemyndigelsen til at tilføje eller ændre i nedenstående parametre.

Det er hensigten, at parametrene i bekendtgørelsen vil omhandle

forsyningsstrukturen

, herunder om boringen skal sløjfes inden

for en meget kort årrække (3-5 år) og

arealanvendelse og forureningskilder

, herunder om der allerede er indført restriktioner i

pesticidanvendelsen, om der er vaskepladser i BNBO, beregning af spildkoncentrationen, kortlægning af andre

punktkildeforureninger og ejendomme i området og hvorvidt en indsats over for pesticidanvendelsen vil være proportionelt med

disse. Herudover vil parametrene omhandle

geologiske forhold

, herunder om der er SFI-sand i området, om kommunen er enig

i Miljøstyrelsens udpegning af NFI (grundvandsdannelse eller tynde lerlag (under 15 meter), om kommunen vurderer, at

tykkelsen af lerlag, lerlagenes sammenhæng og sprækkerne i lerlagene ikke udgør et beskyttelsesproblem. Ydermere vil

parametrene omhandle

grundvandsdannelse

, herunder om der er grundvandsdannelse i området, beregning af de geologiske

indvindingsmæssige forhold påvirkning af grundvandsdannelsen og en evt. konstatering af manglende tidsmæssig variation i

grundvandsstanden. Endelig vil parametrene omhandle

grundvandskemi

, herunder om der er konstateret fund af pesticider

(tilladte, regulerede, forbudte), om der er konstateret fund af andre miljøfremmede stoffer, måling eller beregning af vandets

alder, en tidsserie, der viser en faldende frekvens af forureningskomponenter samt andre forhold, som, kommunen vurderer, er

relevante.

Det er således hensigten at kommunerne i deres vurdering af BNBO blandt andet skal vurdere både den nuværende og

planlagte fremtidige anvendelse af pesticider og andre kilder samt vurdere risikoen for udvaskning af pesticider.

Kommunalbestyrelsen skal i den konkrete situation udøve et skøn over, hvor fjerntligge nde faren for forurening må være ved at

afveje hensynet mellem vandboringens vigtighed og de geologiske forhold omkring vandboringen. Afhængig af blandt andet de

nærmere geologiske forhold, og indvindingsmængder, kan selv en begrænset risiko for forurening begrunde et behov for

iværksættelse af en beskyttelsesindsats. En sådan vurdering vil efter omstændighederne kunne baseres på et mere overordnet

skøn, da det ikke med sikkerhed i alle tilfælde vil være muligt at foretage detaljerede tekniske beregninger o g undersøgelser.

Kommunalbestyrelsernes vurdering skal være i overensstemmelse med

den nye ”Vejledning

om vurdering af indsatser rettet

mod erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO”, som Miljøstyrelsen udstedte juli 2019 og bekendtgørelsen, såfremt denne

fastsætter parametre for risikovurderingen, herunder om der fortsat er BNBO med risiko for fare for forurening som følge af

erhvervsmæssig anvendelse pesticider af grundvandet. Vejledning indeholder en uddybende beskrivelse af risikofaktorerne ved

brug af pesticider,

som er skærpet i forhold til tidligere vejledninger, herunder Miljøstyrelsens vejning om ”Boringsnære

beskyttelsesområder

– BNBO” fra 2007.

Vejledningen opsætter blandt andet en række vejledende retningslinjer for vurderingen

af risiko for fare for forurening af drikkevandet som følge af erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO, som

kommunerne kan lade indgå i sin vurdering, hvor det vurderes relevant. Disse inkluderer blandt andet arealanvendelse og

forureningskilder, geologiske og hydrologiske forhold, fund af pesticider eller andre miljøfremmende stoffer og de

forsyningsmæssige konsekvenser af en forurening, herunder hvorvidt der er alternativer til nuværende indvinding, såfremt den

kunne blive permanent eller midlertidigt lukket.

Beskyttelsesindsatser kan iværksættes i det omfang, den enkelte kommune på et fagligt grundlag og ud fra en aktuel og

individuel vurdering finder det nødvendigt for at sikre bestående eller fremtidig vandindvindingsanlæg eller nuværende eller

fremtidige drikkevandsboringer under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Visse indsatser som f.eks. omlægning til

økologi eller skovrejsning kan kun gennemføres ved frivillige aftaler ud fra almindelige forvaltningsmæssige principper om

proportionalitet og valg af mindst indgribende indsats.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det ikke vil være alle BNBO, hvor der vil være behov for iværksættelse af indsatser til

beskyttelse mod fare for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider . Som eksempel vil arealer med vedvarende

græs, arealer med braklægning i længere perioder, omlægning til natur eller vådområder samt økologisk dyrkede marker som

udgangspunkt indgå i vurderingen, men disse driftsformer vil normalt ikke medføre en risiko for forurening af grundvand med

pesticider. Behovet for en beskyttelsesindsats vil dog afhænge af kommunens konkrete vurdering.

Herudover vil bekendtgørelsen indeholde nærmere regler

kommunernes vurdering af behovet for en beskyttelsesindsats.

om,

hvilke

oplysninger

kommunerne

skal indberette

For så vidt angår kommunernes indberetningspligt er det hensigten, i regler fastsat i medfør af det foreslåede stk. 1, at

fastsætte nærmere krav til, hvilke oplysninger der skal indberettes, tidsfrister for indberetningen og krav til format.

Med henblik på, at Miljø- og Fødevareministeriet kan foretage årlige opgørelser og den evaluering, som er ønsket efter

tillægsaftalen til pesticidstrategien, er det hensigten, at bekendtgørelsen bl.a. skal fastsætte krav om indberetning af, hvor

mange BNBO, kommunerne har vurderet. Endvidere er det hensigten at fastsætte krav om indberetning af oplysninger om

iværksatte og planlagte beskyttelsesindsatser, herunder indgåelse af frivillige aftaler og påbud eller forbud om

rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 eller 26 a, og andre indsatser, som har betydning for beskyttelse

af grundvandet i BNBO, f.eks. beslutning om flytning af boringer, nedlæggelse af vaskepladser og omlægning til økologi eller

skovrejsning.

Da indsatser udenfor BNBO i nogle tilfælde kan være relevante for beskyttelsen indenfor BNBO, vil kommunerne også få

mulighed for at indrapportere indsatser uden for BNBO. Kommunerne kan herudover indberette deres gældende indsatsplaner.

Denne indberetning er frivillig, da gældende indsatsplaner ikke i alle tilfælde har betydning for kommunernes vurdering af, om

der er behov for indsatser i BNBO, jf. forslag til ny § 13 e.

Kommunerne skal herudover indberette om de BNBO, hvor det er besluttet ikke at foretage en beskyttelsesindsats. I den

forbindelse skal kommunen indberette oplysninger om, hvilke parametre kommunen har fundet relevante at lade indgå i sin

vurdering. Det er hensigten, at de relevante parametre vil blive fastsat i bekendtgørelsen og de er ydermere oplistet i

”Vejledning

om vurdering af indsatser rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder

(BNBO)”, som blev udstedt af Miljøstyrelsen i juli 2019.

I overensstemmelse med tillægsaftalen til pesticidstrategien vil Miljø- og Fødevareministeriet på baggrund af kommunernes

indberetninger lave en årlig opgørelse af den kommunale indsats i BNBO for beskyttelse af grundvand. Der vil ultimo 2022 blive

gennemført en endelig evaluering af den kommunale indsats, hvor Miljø- og Fødevareministeriet vil opgøre, hvor mange BNBO

der er blevet vurderet og hvilke nye beskyttelsesindsatser, der er iværksat eller planlagt, jf. de almindelige bemærkninger afsnit

1.1.

For de BNBO hvor kommunerne har besluttet, at der ikke skal foretages en yderligere indsats, vil Miljø - og Fødevareministeriet

foretage en vurdering af, om kommunernes vurdering er i overensstemmelse med den skærpede vejledning om BNBO og regler

fastsat i medfør at det foreslåede stk. 2. Det er hensigten, at evalueringen foretages af Miljøstyrelsen. Den foreslåede

bestemmelse indeholder derfor også hjemmel til at fastsætte tidsfrister for kommunalbestyrelsernes vurdering og indberetning.

Det er hensigten, at pålægge kommunerne årligt at indberette nærmere fastsatte oplysninger, jf. ovenfor, inden en nærmere

fastsat frist, men det forventes, at kommunerne også vil kunne foretage en løbende indberetning. Bekendtgørelsen vil

herudover indeholde en endelig frist for indberetningsforpligtelsen til brug for miljø- og fødevareministeriets endelige

evaluering. Bemyndigelse kan imidlertid også udnyttes til at fastsætte krav om at kommunerne indberetter vurderinger og

beskyttelsesindsatser, som ligger efter 2022.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., bemyndiger endeligt ministeren til at fastsætte regler om, at indberetningen skal ske i et bestemt

format, herunder at indberetningen skal ske ved anvendelse af bestemte IT-systemer.

Bemyndigelsen forventes udnyttet til at fastsætte bestemmelser, der angiver i hvilket format indberetningen skal ske, og hvilken

IT-løsning, som skal anvendes til indberetningen.

Det er intentionen, at indberetning skal ske ved benyttelse af eksisterende IT-systemer. Det er forventningen, at oplysningerne

vil skulle indberettes til Danmarks Arealinformation (DAI). DAI er en del af Danmarks Miljøportal, som er en IT-platform til

opsamling og opbevaring af natur- og miljødata. Miljøportalen er et fællesoffentligt partnerskab mellem Miljøstyrelsen, KL og

regionerne. Såfremt det ikke er muligt at lave en god løsning for indberetning på DAI, kan tilsvarende løsning laves i

Miljøstyrelsens eget webGIS MiljøGIS.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dette svarer til det, der gælder for vandforsyningsloven i øvrigt, jf.

vandforsyningslovens § 90.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

118 af 22. februar 2018, foretages følgende ændringer:

Efter § 13 d indsættes:

»§

13 e.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelsen skal vurdere og indberette om

behovet for indsatser til beskyttelse af nuværende og

fremtidige drikkevandsinteresser mod fare for forurening

fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i boringsnære

beskyttelsesområder udpeget efter regler udstedt i medfør

af § 11 a, stk. 1, nr. 6..

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

vurdering og indberetning, jf. stk. 1, herunder om

tidsfrister, hvilke forhold der skal indgå i vurderingen og

hvilke oplysninger, der skal indberettes, herunder

oplysninger om beskyttelsesindsatser, som er iværksat eller

planlagt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at

indberetningen skal ske i et bestemt format, herunder at

indberetningen skal ske ved anvendelse af bestemte IT-

systemer«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.