Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 41
Offentligt
Kære Fødevareminister Mogens Jensen,
udvalg for Miljø- og Fødevare og dyrevelfærdsordfører,
Folketingsvalget er nu veloverstået, og vi vil hermed ønske tillykke til jer alle
med valget, ministerpost, udvalgspost samt ordførerskaber.
Vi håber, at vi kan fortsætte med et godt og konstruktivt samarbejde.
Vi ved, at det er sommerferietid for mange af jer, men det er det desværre
ikke for os, og de hunde, der sidder pensionsanbragt og afventer deres
skæbner. Vi håber derfor, at I vil afse tid til hunden Alina, som ingenting har
gjort, men som er kommet i klemme i hundeloven.
Sagen om hunden Alina er helt særlig, da der i hendes sag er brugt DNA race
testen. En test, som mange havde store forhåbninger til, men som siden har
vist sig at være temmelig usikker og ren russisk roulette at gøre brug af. Selv
Københavns Universitet siger i denne sag om hunden Alina, at det er ”noget
rod”.
Vi har tidligere skrevet til jer omkring sagen, da DNA-testen viste, at Alina
skulle indeholde 12,5% Amerikansk Bulldog, altså en af de nu forbudte
hunderacer, på faderes side. Det er dog et resultat, som på ingen måde
holder, da faderen er en raceren Alano Espanol med FCI stamtavle.
Racen Alano Espanol har
IKKE
en race profil i DNA-registeret, hvilket
desværre resulterer i, at registeret gætter sig til en race, som registeret mener
kommer tættest på - i stedet for at komme med et ”ukendt” svar.
Vi har, siden vi skrev sidst, testet 3 ægte Alano Espanol med stamtavler for at
se, hvad der skete. Og der skete præcis det, som der også er sket i testen
med Alina - at de alle komme ud med et resultat, hvor testen gættede sig til
racer, og dermed 12,5% ulovlige blandinger og ikke skyggen af den race,
som hundene er.
Det er yderst problematisk, og retssikkerhedsmæssigt bekymrende.
Derudover har vi haft andre sager, hvor politiet har gjort brug af DNA-testen,
på trods af at hundene havde stamtavler, og igen var af racer, som ikke er
kendt i DNA-registeret. DNA-resultaterne blev 100% ulovlig race, da DNA-
registeret igen gættede sig frem. Rigspolitiet underkendte i sagen DNA-
resultatet, og hjemsendte hunden. Rigspolitiet erkender, at DNA-testen er for
usikker.