Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 4
Offentligt
2061621_0001.png
Notat: Sagsbehandling af husdyrgodkendelser
Neden for er vejledningen fra Miljøstyrelsen,
suppleret med
bemærkninger om, hvad vi gør i Skanderborg Kommune i kursiv
Sådan gør du som sagsbehandler
Manglende oplysninger
Ansøgningen bør visiteres umiddelbart efter modtagelsen.
Hvis ansøgningen ikke indeholder alle de påkrævede oplysninger, skal det meddeles
ansøger senest 3 uger efter modtagelsen i kommunen om hvilke oplysninger, der mangler, før
ansøgningen kan behandles.
I Skanderborg: Vi tilstræber at få kikket nye ansøgninger igennem så hurtigt som muligt. Efter
21 dage bliver ansøgninger auto-visiteret af ansøgningssystemet, men vi kan fortsat sende
ansøgningen retur og bede om supplerende oplysninger. Det betyder, at uanset visitation, kan
vi få alle oplysninger vi har brug for, inden vi træffer afgørelse.
Offentlighedsprocedure
Ved behandlingen af ansøgninger efter § 16 a, stk. 1 eller 2, skal offentlighedsproceduren i
husdyrbrugslovens § 55 følges. Offentlighedsproceduren skal også følges ved behandling
efter § 16 a, stk. 4, hvis det ansøgte kan medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Proceduren
indebærer bl.a., at offentligheden skal inddrages tidligt ved forelæggelse af nærmere angivne
oplysninger.
I Skanderborg: Ved de store landbrug (§16a) annoncerer vi på hjemmesiden og har en notits i
lokalavisen, med oplysning om at vi har modtaget en ansøgning og at man kan bede om at få
et udkast til godkendelsen tilsendt, når den er klar.
Vurdering af ansøgningen
Det skal vurderes, om den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget kan
indebære væsentlig virkning på miljøet, herunder ved fastlæggelse af den maksimale
ammoniakemission, som må komme fra husdyrbruget.
I Skanderborg: I § 8 i husdyrbrugsloven er en række fasteafstandskrav til vandboringer, 25-50
m, søer, vandløb, 15 m, offentlig vej, 15 m, naboskel, 30 ml mv. som SKAL overholdes.
Kommunen KAN skærpe disse afstandskrav, hvis vi vurderer og kan begrunde, at de i loven
fastsatte krav ikke er tilstrækkelige. Som udgangspunkt bruger vi ikke denne mulighed, men
har nogle få gange dispenseret fra 30 m til skel, når der ikke er boliger på den anden side af
skellet.
I husdyrbrugsloven og godkendelsesbekendtgørelsen er fastsat afskæringskriterier både for
ammoniak-deposition til natur, lugt til naboer og BAT (bedst anvendelige teknologi, i praksis en
ammoniak-emission, fastsat i bekendtgørelse). Alle emissioner, spredning og BAT-krav
beregnes i ansøgningssystemet. Alle ansøgninger skal indsendes via ansøgningssystemet.
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse fra Skanderborg Byråd med forslag om ændring af husdyrbrugsloven i relation til administration af miljøgodkendelser til udvidelser af store landbrug
2061621_0002.png
I husdyrbrugsloven opereres med natur i tre kategorier, de er defineret i
godkendelsesbekendtgørelsens § 2: kategori 1 – ammoniakfølsom natur inden for
Natura2000, kategori 2 – Overdrev over 2,5 ha og heder over 10 ha, højmoser og lobeliesøer,
kategori 3 –heder, moser og overdrev og skove, som er ammoniakfølsomme.
Kommunens opgave er at vurdere om der bør beregnes ammoniakdeposition til flere
naturområder, vurderer kategori 3 naturområdernes tålegrænser (det sker på baggrund af de
besigtigelser, som kommunen foretager hvert år) og om tålegrænsen er overholdt.
I den forbindelse skal vi se om de teknologier, der ligger til grund for beregningerne (hvis
nogen) er godkendt af Miljøstyrelsen og om den effekt, der er regnet med, svarer til det som
Miljøstyrelsen har accepteret.
Vi kontrollerer, om der er beregnet lugtgeneafstand til de relevante naboer (kun naboer uden
landbrugspligt noteret på matriklen skal indgå i vurderingen, jf. bekendtgørelsen), nærmeste
samlet bebyggelse og nærmeste byzone. Hvis der er anvendt en OML-regning skal vi
kontrollere, at det er de korrekte data, som er anvendt i beregningen, og resultatet viser at
lugtgenekriterierne overholdes. En OML-beregning er en mere avanceret og præcis beregning
af lugtspredningen, end den der indgår i ansøgningssystemet.
Vi kontrollere om BAT-kravet er overholdt.
I forhold til lugt, så beregnes lugtgeneafstanden i ansøgningssystemet ud fra et lugtcentrum
(vægtet-gennemsnit af de staldafsnit som indgår i ansøgning).
Geneafstanden reduceres, når anlægget ligger nord for naboerne inden for en bestemt vinkel.
Dette er fastsat i godkendelsesbekendtgørelsen og beregnes automatisk i
ansøgningssystemet.
I visse tilfælde, som også er bestemt i bekendtgørelsen, kan ansøger vælge at erstatte
lugtberegninger i ansøgningssystemet med en konkret OML-beregning.
Kommunen KAN fravige lugtgenekriterierne, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder at
lugtemissionen samlet set ikke må øges. Dette er en undtagelse (kendt som 50 %’s reglen),
som primært er relevant, når der søges om omlægninger i eksisterende stalde. På baggrund
af en politisk behandling primo 2016 i udvalget, bruger administrationen ikke denne mulighed
for at fravige lugtkravene.
Ved vurderingen skal inddrages alle etableringer, udvidelser og ændringer af husdyrbruget,
der er godkendt, tilladt eller afgjort efter anmeldelse inden for de seneste 8 år før afgørelsen
træffes.
Ved ansøgninger, der indebærer opførelse af ny bebyggelse, skal det desuden indgå i
vurderingen, om byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som
landbrugsejendom.
I Skanderborg: Det er især relevant, når der ansøges om at bygge en ny gyllebeholder,
halmlade el. lign. En stald vil i udgangspunktet være erhvervsmæssig nødvendig på et
husdyrbrug). Derudover skal vi vurderer den landskabelige påvirkning, hvis anlægget ligger
inden for ’Særligt bevaringsværdigt landskab”.
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse fra Skanderborg Byråd med forslag om ændring af husdyrbrugsloven i relation til administration af miljøgodkendelser til udvidelser af store landbrug
2061621_0003.png
For IE-husdyrbrug skal en række særlige krav opfyldes.
I Skanderborg: Der skal blandet andet være en særlige beskrivelse af BAT, ud over
ammoniak-emission, miljøledelse, efter en standard udgivet af Miljøstyrelsen og ved ophør
skal der foretages en særlig vurdering af risikoen for forurening.
Fastsættelse af vilkår
Der skal fastsættes vilkår efter husdyrbrugslovens § 27, stk. 1 og
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 36 der sikrer, at husdyrbruget med det ansøgte ikke
vil have væsentlig virkning på miljøet.
I Skanderborg: det fremgår af § 36, at vi skal stille vilkår om produktionsarealets størrelse, inkl.
staldsystemer, dyretyper og de tilvalgte teknologier, som indgår i beregningerne i den konkrete
ansøgning i ansøgningssystemet. Vi tilstræber, at formulere vilkårene så operationelle som
muligt, så det er klart hvad landmanden skal levere som dokumentation og hvad vi skal
kontrollere ved tilsyn.
Orientering af naboerne inden afgørelsen meddeles
Hvis godkendelsen ikke er omfattet af offentlighedsbestemmelserne i husdyrbrugslovens §
55(som
er 30 dags nabohøring)
skal naboerne orienteres skriftligt mindst 2 uger før
godkendelsen meddeles, med mindre det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne.
Skanderborg: Vi sender udkast til afgørelsen til alle naboer (ejere og lejere) inden for den
konsekvenszone, som beregnes i ansøgningssystemet. Konsekvenszonen svarer omtrent til
lugtgeneafstanden til byzone, dvs. det skrappest krav til lugt. Det betyder, at alle
klageberettigede får høringsbrev og udkast til godkendelse sendt til deres e-boks.
Afgørelsen
De særlige regler for begrundelse for afgørelsen skal følges.
Før der træffes afgørelse om godkendelse, skal udkast til afgørelse sendes til ansøgeren med
oplysning om adgangen til aktindsigt og retten til at udtale sig i henhold til forvaltningsloven.
Ved siden af reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen gælder desuden den generelle
regulering i husdyrgødningsbekendtgørelsen, reglerne om placering af anlæg m.v. i
husdyrbrugslovens kapitel 2 m.v. Kommunen vil som led i behandlingen af en godkendelse
også påse, at et ansøgt projekt iagttager disse regler.
I Skanderborg: Det er en række afstandskrav til byzone, lokalplanlagte områder og naboer (50
m) som skal overholdes.
Hvis der samtidig søges om godkendelse af andre aktiviteter skal kommunalbestyrelsen træffe
afgørelserne samtidigt.
Offentliggørelse af afgørelsen
Afgørelse om godkendelse efter § 16 a, stk. 1 eller 2 skal offentliggøres i overensstemmelse
med offentlighedsproceduren i husdyrbrugslovens § 55.
Afgørelse om godkendelse af et IE-husdyrbrug (§ 16 a, stk. 2), skal offentliggøres digitalt.
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse fra Skanderborg Byråd med forslag om ændring af husdyrbrugsloven i relation til administration af miljøgodkendelser til udvidelser af store landbrug
2061621_0004.png
Afgørelse om godkendelse efter § 16 a, stk. 4, eller blot begrundelsen for afgørelsen, skal
gøres offentlig tilgængelig.
I Skanderborg:
Vi offentliggør alle afgørelser på kommunens hjemmeside med en notits i
lokalavisen.
Meddelelse af afgørelsen til de klageberettigede
De klageberettigede skal underrettes om afgørelsen.
I Skanderborg: sker det ved annoncering på kommunens hjemmeside og notits i lokalavisen.
Underretning af organisationer om afgørelsen
Organisationer, som har anmodet om underretning i henhold til husdyrbrugslovens §§ 61 eller
62, skal orienteres herom.
I Skanderborg: Vi sender en mail til de organisationer, der har bedt om underretning med
afgørelsen vedhæftet.
Registrering af afgørelser i husdyrgodkendelse.dk
Oplysninger om dato, udfald og hjemmel for afgørelsen af sagen skal registreres
via
husdyrgodkendelse.dk
senest 30 dage efter, at afgørelsen er truffet.
I Skanderborg: Miljøstyrelsen har en hjemmeside: DMA https://dma.mst.dk/, hvor kommunerne
skal uploade godkendelser, når vi har truffet en afgørelse.