Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 38
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 8. juli 2019
Sagsnummer: 2019-172
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering revideret grundnotat om forslag til Kommissionens gennemfø-
relsesforordning (EU) xx/2019 af dd.mm.2019 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så
vidt angår forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: amidosulfuron, beta-cyfluthrin, bifenox,
chlorotoluron, clofentezin, clomazon, cypermethrin, damino-zid, deltamethrin, dicamba, difenoconazol,
diflubenzuron, diflufenican, fenox-aprop-p, fenpropidin, fludioxonil, flufenacet, fosthiazat, indoxacarb, lena-
cil, MCPA, MCPB, nicosulfuron, picloram, prosulfocarb, pyriproxyfen, thiophanat-methyl, triflusulfuron og
tritosulfuron (Komitésag)
Forslagene forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 16. - 17.
juli 2019.
Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er godkendt i EU i dag.
Regeringen finder generelt, at det er rimeligt at forlænge udløbstiden for de pågældende aktivstoffer for at
kunne nå genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre revurderingsprogrammerne. Regerin-
gen agter på denne baggrund at støtte Kommissionens forslag, idet der dog lægges afgørende vægt på, at god-
kendelsesperioden for indoxacarb og thiophanat-methyl ikke forlænges, da der for disse stoffer allerede nu
foreligger en konklusion fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i forbindelse med EU re-
vurdering, der viser en uacceptabel risiko for mennesker eller miljø. Endvidere lægges der afgørende vægt på,
at Kommissionen fremsætter forslag om fornyelse/ikke fornyelse af stofferne beta-cyfluthrin og cypermeth-
rin i 2019, da der for begge aktivstoffer foreligger vurderingsrapporter fra EFSA, hvori der er flere problema-
tiske områder, men da Kommissionen endnu ikke har fremsat et endeligt forslag om godkendelse eller ikke-
godkendelse, er der endnu ikke taget stilling til, hvorvidt der forsat kan vises sikker anvendelse af stofferne.
Desuden lægges der vægt på, at Kommissionen skal sikre, at forslagene kommer til afstemning så snart som
muligt, efter at Kommissionens vurderingsrapporter foreligger, særligt hvis EFSA har identificeret en risiko
for sundhed eller miljø.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.mfvm.dk