Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 20
Offentligt
2061790_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 5. juli 2019
Sagsnummer: 2019-172
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesrets-
akt om godkendelse af anvendelsen af kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede alumini-
umsdele i luftfartsindustrien i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH) (komitesag).
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 10. juli 2019.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen agter på den ikke at støtte forslaget i sin nuværende form, idet man lægger afgørende vægt på, at
risikoen for arbejdstagerne skal reduceres væsentligt ved, at der for flere arbejdsprocesser og i prioriteret
rækkefølge stilles skærpede krav om brug af indeslutning, lokal udsugning og åndedrætsværn for at reducere
enhver risiko for udsættelse. Regeringen lægger endvidere afgørende vægt på, at forslaget og betragtningen
om konsekvenserne af dommen (T-837/16) bliver revideret i betydelig grad, så det bliver vanskeligere at af-
vise alternativer.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 20: Grundnotat om anvendelsen af kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien - REACH, komitésag
2061790_0002.png
Den 1. juli 2019
MFVM 851
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anven-
delsen af kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede alumini-
umsdele i luftfartsindustrien i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag)
KOM-forslag foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stoffet
kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag).
Forslaget giver den engelske virksomhed Wesco Aircraft EMEA Limited tilladelse til fortsat at anvende
stoffet i en periode på 7 år. Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 10. juli 2019.
Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller
statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. De
anvendte risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold er ikke tilstrækkelige til at sikre
arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. Kommissionen har yderligere fastsat en række
krav i godkendelsen. Det vurderes dog ikke, at de pålagte krav vil føre til en tilstrækkelig reduktion af
arbejdernes risiko. Ansøgningens brede anvendelsesområde gør det svært at vurdere, om der kan
være egnede alternativer til visse anvendelser. Kommissionen har derfor foreslået at indsnævre an-
vendelsesområdet ved at begrænse godkendelsen til rustbeskyttelse, med anvendelse indenfor luft-
fartsindustrien, som brugen af kaliumdichromat skal opfylde. En nyligt afsagt dom (T-837/16) i en
godkendelsessag om blychromatpigmenter har fastslået, at Kommissionen på visse punkter havde til-
sidesat betingelserne for godkendelse ved at foreslå betingelser, der havde til formål at udbedre util-
strækkeligheder ved ansøgningen. I det konkrete forslag til gennemførelsesretsakt har Kommissionen
beskrevet, hvordan den har taget højde for dommens elementer, men det vurderes ikke tilstrækkeligt.
Regeringen agter på den baggrund ikke at støtte forslaget i sin nuværende form, idet man lægger
afgørende vægt på, at risikoen for arbejdstagerne skal reduceres væsentligt ved, at der for flere ar-
bejdsprocesser og i prioriteret rækkefølge stilles skærpede krav om brug af indeslutning, lokal udsug-
ning og åndedrætsværn for at reducere enhver risiko for udsættelse. Regeringen lægger endvidere
afgørende vægt på, at forslaget og betragtningen om konsekvenserne af dommen (T-837/16) bliver
revideret i betydelig grad, så det bliver vanskeligere at afvise alternativer.
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 20: Grundnotat om anvendelsen af kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien - REACH, komitésag
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af kali-
umdichromat som til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i henhold
til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i Rådets
afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i henhold til
artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra c).
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses for
at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod. Kom-
missionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller at
forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er kvalifi-
ceret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødvendige. I
appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt hvor der
hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 10. juli 2019.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig med
at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret, og at
disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er økonomisk
og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter en del virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfasnings-
processen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer, der
kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste ende skal de
virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om og få
godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de socioøkonomiske
fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan markeds-
føres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs.
den dato, hvor anvendelse skal ophøre,
med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af fortsat
markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og at der
ikke findes egnede alternativer. I de tilfælde hvor behandling af sagen er påbegyndt efter solnedgangs-
datoen, gives godkendelsen fra vedtagelsesdatoen jf. f.eks. REACH Afsnit VII.
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen træf-
fer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden Wesco Aircraft EMEA Limited fra Storbritannien
om fortsat anvendelse af op til 5 tons om året af kaliumdichromat:
1.
Til anvendelse til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien.
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 20: Grundnotat om anvendelsen af kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien - REACH, komitésag
Wesco Aircraft EMEA Limited fremsendte den 17. marts 2016 ansøgning om godkendelse af kalium-
dichromat til ovennævnte anvendelse. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i REACH-forordnin-
gen været behandlet af det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovurdering, RAC,
og socioøkonomisk vurdering, SEAC, som den 30. november 2017 har afgivet følgende udtalelser:
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er kræftfrem-
kaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstaltninger og anvendel-
sesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, ikke er passende og effektive i forhold til at begrænse
risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. RAC konkluderede desuden at
der er væsentlige usikkerheder forbundet med vurderingen af arbejdstagernes udsættelse og ud-
ledning til miljøet på grund af manglende måledata. RAC anbefaler derfor en række tiltag og måle-
programmer med henblik på at reducere disse usikkerheder.
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller teknologier,
som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC har desuden konkluderet, at
ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici for menneskers sundhed eller
miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet.
o
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler Kommissionen, at
der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 7 år fra solnedgangsdatoen frem til den
21. september 2024 for de beskrevne anvendelser under forudsætning af anvendelse af de risikohånd-
teringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som ansøgeren har beskrevet. For at imødegå den usik-
kerhed, der knytter sig til vurderingen af alternativer har Kommissionen endvidere foreslået at ind-
snævre denne anvendelse ved at indsnævre godkendelsen til kun at gælde anvendelser medanvendelse
til rustbeskyttelse indenfor luftfartsindustrien. Endvidere skal virksomheder omfattet af godkendelsen
fremsende information til Kemikalieagenturet om, hvilke af disse funktionaliteter, som er nødvendige
for deres anvendelse.
Derudover er det en forudsætning for godkendelsen, at ansøgeren:
- udarbejder specifikke eksponeringsscenarie for processer, arbejdsgange og individuelle opgaver
med henblik på at vurdere arbejdstagernes udsættelse og udledning til miljøet,
- implementerer og dokumenterer de valgte risikohåndteringsforanstaltninger ud fra de specifikke
eksponeringsscenarier,
- senest 3 måneder efter godkendelse, gør de specifikke eksponeringsscenarier tilgængelige for afta-
gervirksomheder (’downstream brugere’),
- senest 18 måneder efter godkendelse, validerer og verificerer de specifikke eksponeringsscenarier
ved at anvende de eksponerings og emissions data som aftagervirksomheder har målt,
- gør de reviderede eksponeringsscenarier tilgængelige for aftagervirksomheder i de tilfælde, hvor va-
liderings og verificeringsprocessen har indikeret, at eksponeringer og emissioner ikke er reduceret
til det teknisk og praktisk lavest mulige,
- inkluderer detaljeret vejledning i udvælgelse og anvendelse af risikohåndteringsforanstaltninger i
de specifikke eksponeringsscenarier der skal gøres tilgængelige for aftagervirksomheder,
- udarbejder anbefalinger og retningslinjer med henblik på at assistere aftagervirksomheder i at fore-
tage målinger, som beskrevet nedenfor, samt udfærdige en rapport skabelon til aftagervirksomhe-
dernes indberetning af måledata til kemikalieagenturet,
- anvender mekanisk ventilation i specifikke arbejdsscenarier, undtagen i tilfælde hvor mekanisk ven-
tilation ikke er teknisk og praktisk muligt eller medfører en risici (f.eks. risici for gnister),
- implementerer effektive rengøringspraksisser med henblik på at hindre spredning til overflader nær
bade og andet udstyr, i nærheden af bearbejdnings aktiviteter, og steder hvor chromater i pulver-
form håndteres,
3
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 20: Grundnotat om anvendelsen af kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien - REACH, komitésag
-
-
checker og tester personlige værnemidler periodisk,
anvender procesudsug i forbindelse med specificerede arbejdsgange.
Derudover er det en forudsætning for godkendelsen, at aftagervirksomheder:
- implementerer risikohåndteringsforanstaltninger der begrænser arbejdstagernes udsættelse og ud-
ledning til miljøet til det teknisk og praktisk lavest mulige, inklusiv anvendelse af indkapsling og
automation, hvor det er muligt,
- anvender procesudsug når indkapsling ikke er muligt og de steder hvor indkapsling ikke er muligt,
kun udelader anvendelse af procesudsug de steder hvor det er teknisk umuligt at anvende proces-
udsug.
- anvender personlige værnemidler, hvor er det er nødvendigt for at kontrollere arbejdstagernes ud-
sættelse,
- begrænser området hvor chromater på pulverform håndteres, enten ved brug af en striks procedure
under håndteringen eller ved anvendelse af fysiske barrierer,
- 12 måneder efter, at godkendelse er givet, gør måledata, som krævet nedenfor, tilgængelige for ke-
mikalieagenturet i den af ansøgeren udarbejdede skabelon, med henblik på at validere ekspone-
ringsscenarier.
Derudover er det en forudsætning for godkendelsen, at både ansøgeren og aftagervirksomheder:
- gennemfører overvågning af arbejdstagernes udsættelse for chrom generelt og i forbindelse med
specificerede arbejdsgange,
- gennemfører målinger af udledningen af chrom til spildevand og luft fra procesudsug,
- bruger måledataene til at vurdere om risikohåndteringsforanstaltningerne og anvendelsesforhol-
dene er passende og effektive og skal om nødvendigt som følge heraf reducere udsættelsen af med-
arbejderne yderligere.
I marts 2019 er der faldet dom i en sag (T-837/16), hvor Sverige har stævnet Kommissionens gennem-
førelsesafgørelse om godkendelse af to blychromatpigmenter. Sverige har anført, at der forelå oplysnin-
ger om mulige alternativer til de beskrevne anvendelser, og at den tildelte godkendelse derfor var i strid
med godkendelsesordningen. Danmark, Finland og Europa-Parlamentet intervenerede i sagen til støtte
for Sverige, mens ECHA støttede Kommissionen. I marts 2019 har retten afsagt dom i sagen og har givet
Sverige medhold. Af rettens dom fremgår bl.a., at Kommissionen ikke må forsyne godkendelsen med
betingelser, der sigter på at udbedre utilstrækkeligheder/mangler ved den foreliggende analyse af alter-
nativer. Kommissionen har i maj 2019 appelleret dele af dommen, herunder de dele, der berører bevis-
byrden i analysen af alternativer, Kommissionens mulighed for at foretage egne skøn samt muligheden
for at tilføje betingelser til godkendelsen for at udbedre utilstrækkeligheder ved ansøgningen. I det kon-
krete forslag til gennemførelsesretsakt har Kommissionen indsat en betragtning med de kriterier, som
Kommissionen har lagt til grund for at vurdere den teknologiske og økonomiske egnethed af alternativer
i den konkrete godkendelsessag.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun ved-
rører anvendelse uden for Danmark.
4
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 20: Grundnotat om anvendelsen af kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien - REACH, komitésag
2061790_0006.png
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske kon-
sekvenser. Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Forslaget har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.
Det Økologiske Råd mener, at det bør veje tungt, at stoffer på bilag XIV skal erstattes af alternativer,
og at det ikke virker som om der er foretaget en seriøs vurdering af alternativer, ligesom review-perio-
den bør kunne reduceres til 3 år.
Fagbevægelsens Hovedorganisation kan ikke støtte, at der gives godkendelser til ovennævnte anven-
delser, og har desuden svært ved at se, at eventuelle godkendelser vil fremme substitution, samt at re-
view-perioden i givet fald ikke bør være længere end 3 år.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
I hovedparten af de tidligere godkendelsessager har et kvalificeret flertal af medlemsstaterne støttet for-
slagene. I marts 2019 har retten imidlertid afsagt dom i en sag om godkendelse af blychromatpigmenter
på baggrund af sagsanlæg fra Sverige mod Kommissionen (T-837/16). Dommen vurderes at have væ-
sentlig betydning for godkendelsesproceduren under REACH. I den konkrete sag er det på nuværende
tidspunkt uvist, i hvor høj grad de øvrige medlemsstater vil lægge dommen til grund for deres holdning,
og om der kan forventes at være et kvalificeret flertal for Kommissionens forslag.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendelse
være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje eventuelle
risici for mennesker og miljø.
Forslagene til gennemførelsesretsakter tager udgangspunkt i, at ansøgeren skal overholde de generelle
krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gældende arbejdsmiljø- og miljøkrav.
Regeringen finder, at risici for arbejdstagere overstiger et acceptabelt niveau, og at de pålagte krav i
forslagene ikke i tilstrækkeligt omfang vil føre til en reduktion af arbejdstagernes risiko i EU.
Regeringen vil derfor lægge afgørende vægt på, at der fastsættes krav til godkendelserne, som mindst
svarer til de danske arbejdsmiljøkrav. Dette vil også sikre danske virksomheders konkurrenceevne i for-
hold til øvrige europæiske virksomheder omfattet af nærværende godkendelse.
I det konkrete forslag til gennemførelsesretsakt har Kommissionen i en betragtning beskrevet, hvordan
Kommissionen har taget højde for dommen om godkendelse af to blychromatpigmenter (T-837/16) i
forhold til tilgængelighed af passende alternativer. Det vurderes, at Kommissionens betragtning om vur-
dering af tilgængelighed af passende alternativer kan skabe en uønsket præcedens for fremtidige god-
kendelser, idet Kommissionen anlægger en meget snæver fortolkning af, hvorvidt alternativer er egnede.
5
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 20: Grundnotat om anvendelsen af kaliumdichromat til rustbeskyttelse af overfladebehandlede aluminiumsdele i luftfartsindustrien - REACH, komitésag
Denne fortolkning vurderes hverken at leve op til hensigterne med REACH-forordningen eller at leve
op til dommen.
Regeringen agter på den baggrund ikke at støtte forslaget i sin nuværende form, idet man lægger afgø-
rende vægt på, at risikoen for arbejdstagerne skal reduceres væsentligt ved, at der for flere arbejdspro-
cesser og i prioriteret rækkefølge stilles skærpede krav om indeslutning, brug af lokal udsugning og ån-
dedrætsværn for at reducere enhver risiko for udsættelse. Regeringen lægger endvidere afgørende vægt
på, at forslaget og den indsatte betragtning om konsekvenserne af dommen (T-837/16) bliver revideret
i betydelig grad, så det bliver vanskeligere at afvise alternativer.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
6