Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 19
Offentligt
2061784_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 5. juli 2019
Sagsnummer: 2019-172
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesrets-
akt om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandling af metal i luftfartsindustrien i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag).
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 10. juli 2019.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen agter ikke at støtte forslaget i sin nuværende form, idet man lægger afgørende vægt på, at risi-
koen for arbejdstagerne skal reduceres væsentligt ved, at der for flere arbejdsprocesser og i prioriteret række-
følge stilles skærpede krav om brug af indeslutning, lokal udsugning og åndedrætsværn for at reducere en-
hver risiko for udsættelse. Regeringen lægger endvidere afgørende vægt på, at forslaget og betragtningen om
konsekvenserne af dommen (T-837/16) bliver revideret i betydelig grad, så det bliver vanskeligere at afvise
alternativer.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 19: Grundnotat om anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandling af metal i luftfartsindustrien - REACH, komitésag
2061784_0002.png
Den 1. juli 2019
MFVM 849
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anven-
delsen af chromtrioxid til overfladebehandling af metal i luftfartsindustrien i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stoffet
chromtrioxid til overfladebehandling af metal i luftfartsindustrien i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslaget giver den multinationale
virksomhed Wesco Aircraft EMEA Limited tilladelse til fortsat at anvende stoffet i en periode på 7 år.
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 10. juli 2019. Sagen forventes ikke at
have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konse-
kvenser. Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. I den konkrete sag er de
foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger ikke tilstrækkelige til at sikre arbejdstagere. Derfor er
der i forslaget til gennemførelsesretsakt fastsat betingelser, der har til formål at nedbringe arbejdsta-
gernes udsættelse til så lavt et niveau, det praktisk og teknisk er muligt. Det vurderes dog ikke, at de
pålagte krav vil føre til en tilstrækkelig reduktion af arbejdernes risiko. Ansøgningens brede anven-
delsesområdegør det svært at vurdere, om der kan være egnede alternativer til visse anvendelser.
Kommissionen har derfor foreslået at indsnævre anvendelsesområdet ved at tilføje en liste over sær-
lige funktionaliteter som f.eks. rustbeskyttelse, som brugen af chromtrioxid skal opfylde. En nyligt af-
sagt dom (T-837/16) i en godkendelsessag om blychromatpigmenter har fastslået, at Kommissionen
på visse punkter havde tilsidesat betingelserne for godkendelse ved at foreslå betingelser, der havde
til formål at udbedre utilstrækkeligheder ved ansøgningen. I det konkrete forslag til gennemførelses-
retsakt har Kommissionen beskrevet, hvordan den har taget højde for dommens elementer, men det
vurderes ikke at være tilstrækkeligt. Regeringen agter på den baggrund ikke at støtte forslaget i sin
nuværende form, idet man lægger afgørende vægt på, at risikoen for arbejdstagerne skal reduceres
væsentligt ved, at der for flere arbejdsprocesser og i prioriteret rækkefølge stilles skærpede krav om
brug af indeslutning, lokal udsugning og åndedrætsværn for at reducere enhver risiko for udsættelse.
Regeringen lægger endvidere afgørende vægt på, at forslaget og betragtningen om konsekvenserne
af dommen (T-837/16) bliver revideret i betydelig grad, så det bliver vanskeligere at afvise alternati-
ver.
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 19: Grundnotat om anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandling af metal i luftfartsindustrien - REACH, komitésag
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
chromtrioxid til overfladebehandling af metal i luftfartsindustrien i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i henhold
til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i Rådets
afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i henhold til
artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra c).
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses for
at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod. Kom-
missionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller at
forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er kvalifi-
ceret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødvendige. I
appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt hvor der
hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 10. juli 2019.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig med
at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret, og at
disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er økonomisk
og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter en del virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfasnings-
processen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer, der
kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste ende skal de
virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om og få
godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de socioøkonomiske
fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan markeds-
føres eller anvendes efter
den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs. den dato, hvor anvendelse skal ophøre,
med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af fortsat
markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og at der
ikke findes egnede alternativer. I de tilfælde hvor behandling af sagen er påbegyndt efter solnedgangs-
datoen, gives godkendelsen fra vedtagelsesdatoen jf. f.eks. REACH Afsnit VII.
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra den multinationale virksomhed Wesco Aircraft EMEA
Limited samt virksomheder, der aftager deres produkter, om fortsat anvendelse af op til 2 tons om året
af chromtrioxid til overfladebehandling (”chemical conversion and slurry coating”) af metal i
luftfartsindustrien.
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 19: Grundnotat om anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandling af metal i luftfartsindustrien - REACH, komitésag
Wesco Aircraft EMEA Limited fremsendte den 14. marts 2016 ansøgning om godkendelse af chromtri-
oxid til ovennævnte anvendelse. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i REACH-forordningen
været behandlet af det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovurdering, RAC, og
socioøkonomisk vurdering, SEAC, som henholdsvis den 8. juni 2018 og 30. november 2017 har afgivet
følgende udtalelser:
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede desuden, at der er usikkerhed om
eksponeringsvurderingen for arbejdstagere og for den generelle befolkning via miljøet, og at der
særligt for de arbejdsscenarier, der involverer spray behandling, er et højt potentiale for indånding
af chromtrioxid. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstaltninger og
anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, ikke er passende og effektive i forhold til at
begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. RAC vurderer dog, at
de forslåede måleprogrammer og tiltag vil forbedre situationen.
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt vurderes at findes alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC har desuden
konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici for menneskers
sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet. I lyset af det brede anvendelsesområde
for ansøgningen og de usikkerheder, som dette medfører for vurderingen af egnede alternativer, har
SEAC dog vurderet det nødvendigt at afgrænse anvendelsen til visse påkrævede funktionaliteter
inden for anvendelse i luftfartsindustrien.
o
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler Kommissionen, at
der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 7 år fra solnedgangsdatoen frem til den
21. september 2024 for de beskrevne anvendelser under forudsætning af anvendelse af de risikohånd-
teringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som ansøgeren har beskrevet. For at imødegå den usik-
kerhed, der knytter sig til vurderingen af alternativer, har Kommissionen endvidere foreslået at ind-
snævre denne anvendelse ved at tilføje hvilke funktionaliteter, som brugen af chromtrioxid skal opfylde.
Endvidere skal virksomheder omfattet af godkendelsen fremsende information til Kemikalieagenturet
om, hvilke af disse funktionaliteter, som er nødvendige for deres anvendelse. Derudover er det en for-
udsætning for godkendelsen, at ansøgeren og de virksomheder, der er omfattet af godkendelsen, gen-
nemfører de tiltag, som er foreslået af RAC:
-
-
ansøgerne udarbejder specifikke eksponeringsscenarier for repræsentative processer og arbejdsop-
gaver
virksomheder, omfattet af godkendelsen, implementerer foranstaltninger til at reducere arbejdsta-
gernes udsættelse for chromtrioxid til så lavt et niveau som teknisk og praktisk muligt. Det skal
fortrinsvist ske ved brug af lukkede systemer og automatisering, hvor muligt, og dernæst ved brug
af passende dimensioneret lokal udsugning. Der skal desuden etableres afgrænsning af de områder,
hvor der arbejdes med chromtrioxid, både under og i en vis periode efter arbejdets udførsel, og
effektive rengøringsprocedurer skal implementeres
mekanisk ventilation skal anvendes ved maskinaktiviteter i små arbejdsområder, med mindre det
medfører risici eller at det teknisk/praktisk ikke er muligt
effektive rengøringsprocedurer skal indføres for at forebygge overfladeforurening, hvor der hånd-
teres chromater på fast form
lokal udsugning og åndedrætsværn skal tjekkes og testes periodisk (inklusiv effektivitetstest af ån-
dedrætsværn)
ansøgeren og de virksomheder, der er omfattet af godkendelsen, gennemfører overvågning af ar-
bejdstagernes udsættelse for stoffet samt udslip af stoffet til spildevand og luft. Resultaterne herfra
-
-
-
-
3
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 19: Grundnotat om anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandling af metal i luftfartsindustrien - REACH, komitésag
2061784_0005.png
-
skal anvendes til at evaluere om risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold er effek-
tive med henblik på yderligere reduktion af arbejdstagernes udsættelse for stoffet
såfremt ansøgeren indsender en review rapport inden fristen for fornyet vurdering, skal denne in-
deholde en ny vurdering af udsættelsen af den generelle befolkning via miljøet på baggrund af lokale
emissionsdata.
I marts 2019 er der faldet dom i en sag (T-837/16), hvor Sverige har stævnet Kommissionens gennem-
førelsesafgørelse om godkendelse af to blychromatpigmenter. Sverige har anført, at der forelå oplysnin-
ger om mulige alternativer til de beskrevne anvendelser, og at den tildelte godkendelse derfor var i strid
med godkendelsesordningen. Danmark, Finland og Europa-Parlamentet intervenerede i sagen til støtte
for Sverige, mens ECHA støttede Kommissionen. I marts 2019 har retten afsagt dom i sagen og har givet
Sverige medhold. Af rettens dom fremgår blandt andet, at Kommissionen ikke må forsyne godkendelsen
med betingelser, der sigter på at udbedre utilstrækkeligheder/mangler ved den foreliggende analyse af
alternativer. Kommissionen har i maj 2019 appelleret dele af dommen, herunder de dele, der berører
bevisbyrden i analysen af alternativer, Kommissionens mulighed for at foretage egne skøn samt mulig-
heden for at tilføje betingelser til godkendelsen for at udbedre utilstrækkeligheder ved ansøgningen. I
det konkrete forslag til gennemførelsesretsakt har Kommissionen indsat en betragtning med de krite-
rier, som Kommissionen har lagt til grund for at vurdere den teknologiske og økonomiske egnethed af
alternativer i den konkrete godkendelsessag.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun ved-
rører anvendelse uden for Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske kon-
sekvenser. Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, da stoffet ikke gen-
findes i færdige produkter.
Høring
Forslaget har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.
Det Økologiske Råd mener, at det bør veje tungt, at stoffer på bilag XIV skal erstattes af alternativer,
og at det ikke virker som om der er foretaget en seriøs vurdering af alternativer, ligesom review-perio-
den bør kunne reduceres til 3 år.
4
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 19: Grundnotat om anvendelsen af chromtrioxid til overfladebehandling af metal i luftfartsindustrien - REACH, komitésag
2061784_0006.png
Fagbevægelsens Hovedorganisation kan ikke støtte, at der gives godkendelser til ovennævnte anven-
delser, og har desuden svært ved at se, at eventuelle godkendelser vil fremme substitution, samt at re-
view-perioden i givet fald ikke bør være længere end 3 år.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
I hovedparten af de tidligere godkendelsessager har et kvalificeret flertal af medlemsstaterne støttet for-
slagene. I marts 2019 har retten imidlertid afsagt dom i en sag om godkendelse af blychromatpigmenter
på baggrund af sagsanlæg fra Sverige mod Kommissionen (T-837/16). Dommen vurderes at have væ-
sentlig betydning for godkendelsesproceduren under REACH. I den konkrete sag er det på nuværende
tidspunkt uvist, i hvor høj grad de øvrige medlemsstater vil lægge dommen til grund for deres holdning,
og om der kan forventes at være et kvalificeret flertal for Kommissionens forslag.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendelse
være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje eventuelle
risici for mennesker og miljø.
Forslagene til gennemførelsesretsakter tager udgangspunkt i, at ansøgeren skal overholde de generelle
krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gældende arbejdsmiljø- og miljøkrav.
Regeringen finder, at risici for arbejdstagere overstiger et acceptabelt niveau, og at de pålagte krav i
forslagene ikke i tilstrækkeligt omfang vil føre til en reduktion af arbejdstagernes risiko i EU. Regerin-
gen vil derfor lægge afgørende vægt på, at der fastsættes krav til godkendelserne, som mindst svarer til
de danske arbejdsmiljøkrav. Dette vil også sikre danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til
øvrige europæiske virksomheder omfattet af nærværende godkendelse.
I det konkrete forslag til gennemførelsesretsakt har Kommissionen i en betragtning beskrevet, hvordan
Kommissionen har taget højde for dommen om godkendelse af to blychromatpigmenter (T-837/16) i
forhold til tilgængelighed af passende alternativer. Det vurderes, at Kommissionens betragtning om vur-
dering af tilgængelighed af passende alternativer kan skabe en uønsket præcedens for fremtidige god-
kendelser, idet Kommissionen anlægger en meget snæver fortolkning af, hvorvidt alternativer er egnede.
Denne fortolkning vurderes hverken at leve op til hensigterne med REACH-forordningen eller at leve
op til dommen.
Regeringen agter på den baggrund ikke at støtte forslaget i sin nuværende form, idet man lægger afgø-
rende vægt på, at risikoen for arbejdstagerne skal reduceres væsentligt ved, at der for flere arbejdspro-
cesser og i prioriteret rækkefølge stilles skærpede krav om brug af indeslutning, lokal udsugning og ån-
dedrætsværn for at reducere enhver risiko for udsættelse. Regeringen lægger endvidere afgørende vægt
på, at forslaget og den indsatte betragtning om konsekvenserne af dommen (T-837/16) bliver revideret
i betydelig grad, så det bliver vanskeligere at afvise alternativer.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5