MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 164
Offentligt

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. xxx, 2018

Tilstandsvurdering af

levesteder for skovfugle

Jesper Reinholt Fredshavn

, Thomas Eske Holm

, Kevin Kuhlmann Clausen

, Ole

Roland Therkildsen

, Lars Dalby

Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Revision:

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Forfattere:

Institutioner:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 299

Tilstandsvurdering af levesteder for skovfugle

Jesper Reinholt Fredshavn , Thomas Eske Holm , Kevin Kuhlmann Clausen , Ole

Roland Therkildsen , Lars Dalby ,

Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

December 2018

Anthony David Fox

Kirsten Bang

Miljøstyrelsen

Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Clausen, K.K., Therkildsen, O.R., Dalby, L., ,2018.

Tilstandsvurdering af levesteder for skovfugle. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt

Center for Miljø og Energi, 38 s. - Videnskabelig rapport nr. 299

http://dce2.au.dk/pub/SR299.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

Rapporten er en udvidelse af DCE-rapport SR191, nu med kalibrerede

naturtilstandsvurderinger. I første rapport blev mulighederne for vurdering af

levesteder for 5 udvalgte skovfuglearter i Danmark undersøgt, og efter

dataindsamlingen er der i denne rapport beskrevet en kalibreret beregningsmetode

for sortspætte og rødrygget tornskade. I lighed med de øvrige tilstandssystemer har

naturtilstanden for levesteder værdier mellem 0 og 1 på referenceskalaen, hvor 1 er

den bedste tilstand, og 0 er den dårligste. Data har samtidig vist, at det endnu er for

tidligt at anvende metoden for arterne natravn, hvepsevåge og hedelærke. De

tidligere foreslåede indikatorer er blot gentaget i rapporten, men uden

tilstandsberegning.

Skovfugle, Hvepsevåge, Sortspætte, Natravn, Rødrygget tornskade, Hedelærke,

Levestedsvurdering, Naturtilstandsindeks, Beregningsmetoder

Grafisk Værksted, AU Silkeborg

Sortspætteungerne er fotograferet i Sønderjylland og er på billedet 25 dage gamle.

Foto: Anders Grøndahl Nielsen, Grøndahl Naturfoto.

978-87-7156-374-0

2244-9981

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.au.dk/pub/SR299.pdf

Emneord:

Layout:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Indhold

Forord

Sammenfatning

Tilstandsvurdering af levesteder

3.1

3.2

Indledning

Overordnet beskrivelse af tilstandsvurderingssystemet

Udvælgelse og afgrænsning af levesteder

Indikatorer til vurdering af naturtilstand for skovfuglenes

levesteder

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Levestedsindikatorer for hvepsevåge

Levestedsindikatorer for sortspætte

Levestedsindikatorer for natravn

Levestedsindikatorer for rødrygget tornskade

Levestedsindikatorer for hedelærke

Beregning af naturtilstand for levesteder

6.1

Naturtilstandsindeks

Perspektiver

7.1

7.2

Datagrundlag

Natura 2000-planerne

Referenceliste

Bilag 1. Sortspætte, scorer og vægte

Bilag 2. Rødrygget tornskade, scorer og vægte

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Forord

En arbejdsgruppe med deltagelse af Miljøstyrelsen og DCE, Aarhus Univer-

sitet har på opdrag fra Miljøstyrelsen vurderet mulighederne for at udvikle

et naturtilstandsvurderingssystem for fem skovfuglearter, hvepsevåge, sort-

spætte, natravn, rødrygget tornskade og hedelærke. Principperne for vurde-

ring af naturtilstand for arters levesteder er fremlagt i tidligere faglige rap-

porter. Skovfuglearterne er på udpegningsgrundlaget for en række Natura

2000-områder (fuglebeskyttelsesområder). Systemet er møntet på, at der kan

træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger for levesteder, der benyttes af ar-

ter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Beskyttelsen indbefatter opret-

holdelse og genskabelse af levesteder, således at forvaltningen af levesteder-

ne er i overensstemmelse med de økologiske krav, arterne stiller. Dette er

udmøntet i dansk lovgivning i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørel-

se om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden nr. 815 af 27.

juni 2007 med senere revisioner.

Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur på Aarhus Universitet har

udarbejdet forslag til indikatorer til vurdering af levesteder for skovfuglene

(Fredshavn m.fl. 2016). En række eksperter (hvepsevåge: Hans Erik Jørgensen,

sortspætte: Hans Christensen, rødrygget tornskade: Kent Olsen, hedelærke:

Tony Fox) har bidraget med nyttig viden om de enkelte arter og de relevante

indikatorer. DCE takker for deres bidrag. Arbejdsgruppen har diskuteret og

udvalgt de relevante indikatorer for fire af arterne. Miljøstyrelsen har, ud fra

tekniske vejledninger, foretaget kortlægninger i Natura 2000-områderne i

2016, og data fra lokaliteterne har siden dannet grundlag for en evaluering af

metodens muligheder, og en kalibrering af systemet til vurdering af naturtil-

stand for to skovfugles levesteder, sortspætte og rødrygget tornskade.

Systemet er udviklet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet i tæt samarbejde med Miljøstyrelsen.

Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen og DCE.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Sammenfatning

Rapporten videreudvikler metoderne til vurdering af naturtilstand til også

at kunne anvendes på levesteder for to udvalgte skovfuglearter i Danmark.

Skovfuglene er på udpegningsgrundlaget for en række Natura 2000-

områder (fuglebeskyttelsesområder). Naturtilstandsvurderingssystemet er

møntet på, at der kan træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger for leve-

steder, der benyttes af arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Beskyt-

telsen indbefatter opretholdelse og genskabelse af levesteder, således at for-

valtningen af levestederne er i overensstemmelse med de økologiske krav,

arterne stiller.

For skovfuglene har DCE tidligere foreslået en række særlige indikatorer,

der kan benyttes i vurderingen af naturtilstand (Fredshavn m.fl. 2016). Der

vil være individuelle hensyn til arterne og de habitater, de opholder sig i,

der gør sig gældende i den efterfølgende vurdering af indikatorernes ind-

flydelse og betydning for levestedets naturtilstand. Indikatorerne benyttes i

kortlægningen af levesteder inden for fuglebeskyttelsesområderne, og sam-

menholdes med faktiske observationer af fuglenes forekomst og observatø-

rernes opfattelse af levestedernes egnethed. På grundlag heraf er der foreta-

get en endelig udvælgelse af indikatorer, og de relevante kategorier de skal

registreres i, og de er efterfølgende indgået i en kalibreringsøvelse, hvor in-

dikatorerne scores og vægtes i forhold til den endelige indeksberegning. Be-

regningsmetoden tager højde for artsspecifikke forskelle, således at den

samme lokalitet kan fremstå med forskellig naturtilstand afhængigt af hvil-

ken art, der benytter levestedet. I lighed med de øvrige naturtilstandssyste-

mer har naturtilstanden for levesteder værdier mellem 0 og 1 på reference-

skalaen, hvor 1 er den bedste tilstand, og 0 er den dårligste.

Forudsætningen for at opstille et relevant sæt af indikatorer, vægte dem og

fastlægge scorer for hver kategori er et tilstrækkeligt kendskab til de krav

skovfuglene har til deres redeområder og fødesøgningsområder. For fire af

de fem arter, hvepsevåge, sortspætte, rødrygget tornskade og hedelærke har

DCE tidligere foreslået relevante indikatorer, men ud fra de registrerede da-

ta har det kun vist sig muligt at fastlægge endelige scorer og vægte for to af

arterne, sortspætte og rødrygget tornskade. Det har ikke været muligt at

udpege relevante indikatorer for natravn, og med den aktuelle viden om le-

vestedskravene for hvepsevåge og hedelærke har det vist sig at være for

usikkert at opstille konkrete tilstandsvurderingsmetoder.

Indikatorerne er opdelt i kategorier, hvor feltobservationerne består i at af-

krydse den kategori, der bedst stemmer overens med de aktuelle forhold på

lokaliteten. Ved den forudgående dataindsamling var nogle indikatorer end-

nu ikke inddelt i de endelige kategorier, men blev registreret med en given

nøjagtighed i felten, og efterfølgende er i denne rapport fastlagt de endelige

kategorier for registrering og scoring. Ud fra dette datagrundlag er hver indi-

kator tildelt en score fra 0 til 1 alt efter betydningen af kategorierne i vurderin-

gen af levestedets naturtilstand. Naturtilstanden er efterfølgende beregnet

som det vægtede gennemsnit af de indikatorer, der indgår i vurderingen. Der

er således foretaget en kalibrering af systemet således, at beregningerne er

sammenholdt med arbejdsgruppens vurdering af tilstanden på udvalgte, vel-

kendte lokaliteter, og der er foretaget en tilpasning af indikatorernes vægte og

kategoriernes scorer i beregningen af naturtilstandsindekset, således at de

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

stemmer overens med arbejdsgruppens vurdering af de økologiske krav ar-

terne stiller.

Metoden til vurdering af naturtilstand muliggør et ensartet grundlag for til-

standsvurderingen af områdernes levesteder. Samtidig med et overblik over

tilstanden i de enkelte områder vil der ud fra en vurdering af indikatorernes

tilstand kunne foretages en vurdering af levestedernes forvaltningsmæssige

indsatsbehov.

Data fra tilstandsvurderingssystemet anvendes i basisanalyserne for Natura

2000-områderne, hvorefter der kan fastsættes mål for ønsket fremtidig na-

turtilstand. På det grundlag udarbejdes indsatsplaner for en 6-års periode,

der skal sikre eller forbedre levestederne, således at tilstanden med tiden

kommer nærmere målsætningerne for det enkelte Natura 2000-område.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

3.1

Tilstandsvurdering af levesteder

Indledning

DCE har på opdrag fra Miljøstyrelsen de senere år udviklet systemer til kort-

lægning og tilstandsvurdering af Natura 2000-områder, der er omfattet af

habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, både lysåbne naturtyper

(Fredshavn & Skov, 2005, Fredshavn & Ejrnæs, 2007), skovnaturtyper (

Fredshavn m.fl., 2007) og sønaturtyper ( Fredshavn m.fl., 2009). Systemet er

også udvidet til at omfatte nationalt beskyttede naturområder jf. Naturbe-

skyttelseslovens § 3 ( Fredshavn m.fl., 2007). Hermed er skabt et ensartet

grundlag for den videre naturplanlægning. Senest er der også udviklet et til-

svarende system, der kan bruges til vurdering og forvaltning af arterne og

deres levesteder ( Søgaard m.fl., 2008). Dette system er med denne rapport

udvidet til også at omfatte skovfuglearters levesteder i Natura 2000-

områderne.

Tilstandsvurderingssystemet af levesteder udgør en fælles accepteret refe-

renceskala, der kan anvendes i dialog med interessenter og lodsejere om

forvaltningen i Natura 2000-områderne. Brugen af tilstandsvurderingssy-

stemet i Natura 2000-planlægningen har været afgørende for den konkrete

udvikling af systemet. Tilstandsvurderingen bygger på en kortlægning, hvor

der på lokaliteterne foretages en arealmæssig afgrænsning af levestedet og

en registrering af data indsamlet i felten. På grundlag heraf beregnes et mål

for lokalitetens naturtilstand, karakteriseret ved én af fem naturtilstands-

klasser fra dårlig til høj naturtilstand.

Forvaltningen af arter tager udgangspunkt i arternes krav til deres leveste-

der. Forvaltningsmæssigt er opgaven at have et grundlag til vurdering af le-

vestedets naturtilstand og på den baggrund sikre eller forbedre tilstanden,

så den imødekommer den enkelte arts krav og dermed giver mulighed for at

opretholde eller forbedre artens levevilkår og dermed bestandsstørrelse og

udbredelse inden for de enkelte Natura 2000-områder. En tilstandsvurde-

ring og indsats forudsætter derfor et indgående kendskab til de krav, den

enkelte art har til levestedet. For de fem skovfuglearter der har indgået i

denne undersøgelse, har det vist sig at vidensgrundlaget kun har været til-

strækkeligt for to arters vedkommende, når vi sammenholder registreringen

af de foreslåede indikatorer med arternes faktiske forekomst. Arterne kan

hver især have en smallere eller bredere amplitude i valg af levested og til-

standsvurderingens præcision kan derfor variere betydeligt mellem de en-

kelte arter og lokaliteter.

3.2

Overordnet beskrivelse af tilstandsvurderingssystemet

Vurderingen af levesteder for skovfuglene tager primært udgangspunkt i de

krav, arterne stiller til deres ynglelokaliteter. Ifølge bekendtgørelse om klas-

sificering og fastsættelse af mål (Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgø-

relse nr. 144 af 20. januar 2011) er fokus i Natura 2000-planlægningen på ar-

ternes levesteder, således at forvaltningen er i overensstemmelse med de

økologiske krav, arterne stiller til deres levesteder jf. fuglebeskyttelsesdirek-

tivet. På den måde skabes en reel sammenhæng mellem dansk lovgivning og

EU’s krav til dansk naturforvaltning.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Der benyttes en fælles referenceskala for naturtilstanden af både naturtyper

og arters levesteder. Endepunkterne på referenceskalaen svarer til hhv. de

bedste og de ringeste eksempler på naturtilstand for de pågældende leve-

steder i Danmark baseret på eksisterende viden om levestederne og deres

regionale forskelle. Et givet areals placering i forhold til referencetilstanden

angives på en kontinuert skala fra 0 til 1. Denne referenceskala kan oversæt-

tes til fem naturtilstandsklasser:

høj naturtilstand; naturtilstanden er tæt på det i dag optimale

god naturtilstand

moderat naturtilstand

ringe naturtilstand

dårlig naturtilstand.

Fuglebeskyttelsesdirektivet stiller krav til beskyttelse, opretholdelse og gen-

skabelse af tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for arter

omfattet af direktivets Bilag 1, hvilket inkluderer opretholdelse af beskyttede

områder og en forvaltning, der er i overensstemmelse med de økologiske

krav arterne stiller.

En forudsætning for bestandenes trivsel er nødvendige levesteder, og en

forvaltning af arterne tager derfor udgangspunkt i arternes levesteder. Der

er således en direkte sammenhæng mellem på den ene side arternes be-

standsstørrelser og udbredelse og på den anden side naturtilstanden af ar-

ternes levesteder. De to øverste tilstandsklasser 1 og 2 vurderes at opfylde

fuglebeskyttelsesdirektivet og arternes krav til tilstand af levestedet. Skala-

ens fem tilstandsklasser omfatter principielt alle tilstande levestederne kan

findes i. Det betyder også, at tilstandsklasse 5, dårlig naturtilstand, vil omfat-

te arealer, hvor naturtilstanden er så påvirket og ødelagt, at lokaliteten kun

undtagelsesvis kan være levested for arten.

Lokaliteter, der ikke vurderes at kunne være levesteder, vil ikke blive kort-

lagt som levesteder. Allerede eksisterende levesteder kan udvikle sig så

uheldigt, at de omfattes af tilstandsklasse 5 og helt ophører med at være le-

vested. En kortfattet beskrivelse og fortolkning af de fem naturtilstandsklas-

ser kan ses i Tabel 1.

De kriterier, der ligger til grund for udpegningen af indikatorer for naturtil-

stand, skal afspejle de vigtigste økologiske strukturer og funktioner for den

pågældende arts levesteder og skal omfatte de vigtigste forvaltningsmæssi-

ge faktorer for levestederne. For hver art er foreslået en række indikatorer,

der har til formål at afspejle de valgte kriterier så økonomisk og ressourceef-

fektivt som muligt. På baggrund af de valgte indikatorer er der udarbejdet et

forslag til, hvordan indikatorerne kan omsættes til en vurdering på den fæl-

les referenceskala. Valg af indikatorer tager udgangspunkt i kravene til rele-

vans og enkelhed i dataindsamlingsmetoden, og udmøntes i tekniske anvis-

ninger til kortlægning af skovfuglearterne.

Tilstandssystemet giver et aktuelt billede af levestedernes naturtilstand i Na-

tura 2000-områderne og indgår i Natura 2000-planlægningen, hvor der på

baggrund af levestedernes tilstand og de konstaterede trusler kan udarbej-

des en plan for arealernes videre forvaltning.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Tabel 1.

Beskrivelse af tilstandsklasser for levesteders naturtilstand.

Naturtilstand

1. Høj tilstand (1,0-0,8)

Generel definition af tilstandsklasser

Der er ingen eller kun meget små menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-

kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende arts levested i forhold

til, hvad der normalt gælder for levesteder under uberørte og/eller optimale forhold.

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for levestedet svarer til, hvad der normalt

gælder for artens levesteder under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget små tegn

på forandringer.

2. God tilstand (0,8-0,6)

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende arts levested udviser lave

niveauer af forandringer som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der

normalt gælder for disse levesteder under uberørte og/eller optimale forhold.

3. Moderat tilstand (0,6-0,4)

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende arts levested afviger i

moderat grad fra, hvad der normalt gælder for disse levesteder under uberørte og/eller opti-

male forhold. Værdierne viser middelstore tegn på forandringer som følge af menneskelig

aktivitet og er betydeligt mere forstyrrede end under forhold med god tilstand.

4. Ringe tilstand (0,4-0,2)

Levesteder, der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselemen-

ter for den pågældende arts levesteder, og hvori de relevante biologiske forhold afviger væ-

sentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende arts levesteder under uberørte

og/eller optimale forhold.

5. Dårlig tilstand (0,2-0,0)

Levesteder, der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetsele-

menter for den pågældende arts levesteder, og hvori store dele af de relevante biologiske

forhold, der normalt karakteriserer den pågældende arts levesteder under uberørte og/eller

optimale forhold, ikke forekommer.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Udvælgelse og afgrænsning af levesteder

Udvælgelse og afgrænsning af levestederne tager udgangspunkt i fuglenes

krav til levestederne, således som det er beskrevet for afgrænsningen af le-

vestedet for den enkelte art i det indledende afsnit til hver gruppe. Af-

grænsningen af levesteder er foretaget med henblik på kortlægning og til-

standsvurdering til brug for Natura 2000-planlægningen. Ved anden myn-

dighedsudøvelse som f.eks. tilladelser, dispensationer m.m. vil der i forbin-

delse med krav om konsekvensvurdering typisk også kunne være andre

forhold på arealer uden for det kortlagte levested, som skal behandles.

Kortlægningen foretages inden for de Natura 2000-områder (fuglebeskyttel-

sesområder), hvor arten er på udpegningsgrundlaget, og der kortlægges

primært lokaliteter, hvor der er kendskab til nuværende eller tidligere yngle-

forekomster af arten.



Levestedet

omfatter

redeområdet

og for flere arter også

fødesøgnings-

området.

Dette sidste er dog vanskeligt at afgrænse og for de fleste arter

relativt ukendt.



Redeområdet

omfatter det begrænsede område, hvor reden placeres. For

skovfuglene omfatter redeområdet selve reden og det umiddelbart om-

kringliggende homogene areal med samme strukturforhold, fx en skov-

lysning, en rydning, en tæt bevoksning etc.



Voksenfødesøgningsområdet

er det omliggende areal ift. redeområdet,

der giver mulighed for fødesøgning. For skovfuglene er det typisk det

samlede skovparti eller sammenhængende skovareal, hvor den indbyr-

des afstand mellem skovpartierne er mindre end 500 m, men også de

umiddelbart tilgrænsende enge og moser, hvis de benyttes til fourage-

ring. For rødrygget tornskade og hedelærke udgør fødesøgningsområdet

sammen med redeområdet det samlede overdrevsareal, hedeareal eller

skovlysning fuglene primært opholder sig i gennem yngletiden.

Arealerne skal opfylde de beskrevne krav til artens redeområde og i nogle

tilfælde tilknyttede fødesøgningsområder for unger og voksne fugle. Vurde-

ringen af levestedets naturtilstand baseres primært på det konkrete afgræn-

sede område, men forudsætningen for at afgrænse et levested er, at leveste-

det og omgivelserne tilsammen opfylder fuglenes krav til redeplacering og i

nogle tilfælde fødesøgning. Foruden de områder, der aktuelt opfylder betin-

gelserne til afgrænsning, kan der også medtages omkringliggende arealer,

der er strukturelt egnede, men formodes fravalgt af fuglene på grund af for-

styrrelser, eller lignende. Et krav til disse arealer er, at de ved enkle forvalt-

ningstiltag kan tilbageføres til en egnet tilstand. Som hovedregel inkluderer

afgrænsningen af levestedet altid selve redeområdet. De voksne fugles fø-

desøgningsområder indgår kun i afgrænsningen af levested i det omfang, at

de er en integreret del af ynglelokaliteten, og indgår i opfostringen af unger-

ne. Eksempelvis afgrænses levestedet for rødrygget tornskade til hele over-

drevsarealet eller skovrydningen, hvor reden placeres og de voksne fugle

søger deres føde. Området er typisk afgrænset af den egentlige højskov eller

de tilgrænsende dyrkede arealer. For andre arter, som fx hvepsevåge, fore-

går fødesøgningen ofte i længere afstand fra selve reden, og de voksne fug-

les fødesøgningslokaliteter kan dermed være adskilte fra redeområdet, og

indgår derfor ikke i afgrænsningen. Egnede fødesøgningslokaliteter skal

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

imidlertid vurderes at være til stede i omgivelserne, selvom levestedslokali-

teten afgrænses til kun at omfatte redeområdet.

Afgrænsningen af levesteder er specifikke for hver enkelt art, og det er ar-

tens konkrete krav til levested, der afgør afgrænsningen. Der vil således væ-

re forskelle på levestedsafgrænsningen for de enkelte arter. Ved kortlægnin-

gen skal det derfor specificeres for hvilken art kortlægningen er foretaget.

Tabel 2 viser en oversigt over arealer, der indgår i arternes levestedsaf-

grænsninger.

Kapitel 5 gennemgår hver enkelt arts særlige krav til redeområde og fødes-

øgningsområde, og hvorledes afgrænsningen af levestedet for den specifikke

art skal foretages i felten. Der er også angivet eksempler på afgrænsning af

levestedet.

Tabel 2.

Oversigt over afgrænsningen af arternes levesteder (yngleområder). Med X er angivet om redeområdet og området de

voksne fugle søger føde i, indgår i levestedsafgrænsningen.

Gruppe

Skovfugle

Art

Hvepsevåge

Sortspætte

Natravn

Rødrygget tornskade

Hedelærke

Redeområde

Voksenfødesøgnings-

område

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Indikatorer til vurdering af naturtilstand for

skovfuglenes levesteder

Indikatorerne repræsenterer de konkrete, målbare parametre, der benyttes i

vurderingen af tilstanden. Indikatorer kan bruges til at vurdere levesteder-

nes tilstand, advare om ændringer og bidrage til at diagnosticere årsagen til

eventuelle ændringer. Indikatorerne bygger på kendte påvirkninger og trus-

ler for de enkelte arter. Det konkrete input til tilstandsvurderingssystemet

udgøres af indikatorer, der tildeles en vægtning afhængig af deres betyd-

ning for den samlede vurdering, og en score mellem 0 og 1 for hver af de ka-

tegorier indikatoren kan angives i.

Er årsagssammenhængen mellem de negative påvirkninger og levestedernes

tilstand tilstrækkeligt underbygget datamæssigt, kan man herudfra vurdere,

hvilke scoreværdier indikatoren skal tillægges inden for den enkelte natur-

tilstandsklasse. I mange tilfælde har dette datagrundlag ikke været tilstede,

og indikatorudvælgelsen og vurderingen af deres betydning bygger derfor i

høj grad på ekspertvurderinger og den tilgængelige litteratur. Denne littera-

tur er ofte meget generel og dækker større udbredelsesområder end de kon-

krete Natura 2000-områder, dette system skal bruges inden for, og der kan

derfor forekomme afvigelser i fuglenes reaktion og adfærd beskrevet i litte-

raturen og baseret på de tidligere erfaringer. Det er derfor vigtigt at de for-

slag til indikatorer og deres betydning, der her bliver præsenteret, løbende

bliver tilpasset de konkrete registrerede data og fuglenes præferencer.

Fem skovfugle, hvepsevåge, sortspætte, natravn, rødrygget tornskade og

hedelærke var på forhånd udvalgt til at indgå i undersøgelserne. Udvælgel-

sen er blandt andet baseret på de krav fuglene forventes at stille til deres le-

vesteder. Arterne er primært knyttet til danske skov, hede- og overdrevslo-

kaliteter. For natravn er der ikke fundet indikatorer, men for de øvrige fire

arter er der tidligere udvalgt en række indikatorer, der går på tværs af arter-

ne, og enkelte indikatorer, der er specifikke for den enkelte art.

Levestedsparametrene inkluderer dels strukturelle indikatorer, der udtryk-

ker skovstrukturen og vegetationens højde, jordfugtighed m.v. og andre in-

dikatorer, fx menneskelige forstyrrelser. Ved valg af indikatorer er der også

taget hensyn til de indikatorer, der benyttes i tilstandsvurdering af tilsva-

rende naturtyper, herunder skovene.

For flere af indikatorernes vedkommende er der benyttet en simpel tran-

sektopmåling, der udføres ved at gå en strækning på 100 x 100 m gennem

levestedsområdet og optælle antallet af fx redetræer. Transekten ligger som

en lige linje gennem området, og undervejs observeres visuelt og ved brug af

almindelig håndkikkert antallet af træer, der vurderes at opfylde betingel-

serne. Ved denne meget ekstensive undersøgelse skal der ikke foretages de-

taljerede studier eller opmålinger af det enkelte træ, men alene foretages en

vurdering af hvor mange træer i synlig afstand fra transekten, der skønnes

at opfylde kriterierne. Transektopmålingen skal give et hurtigt bud på antal-

let af træer pr ha, og det er derfor forudsat at det kun er træerne inden for en

afstand af 50 meter til hver side af transekten, der indgår i opmålingen.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

5.1

Levestedsindikatorer for hvepsevåge

Det har ikke været muligt at opnå en tilfredsstillende sammenhæng mellem

beregningerne af hvepsevåges levestedskvalitet ud fra de foreslåede indika-

torer og de faktiske forekomster af ynglende hvepsevåge, så derfor er de føl-

gende beskrivelser blot en gentagelse af tidligere foreslåede indikatorer

uden en kalibreret beregningsmetode.

Hvepsevåge yngler primært i løvtræsdominerede skove. Den kan træffes i

både små og store skove, men undersøgelser har vist, at chancen for ynglen-

de hvepsevåge er størst i skove over 100 ha. Skovene eller arealerne omkring

skal indeholde lysninger eller lysåbne arealer til fødesøgning. Føden består

primært af larver og pupper af hvepse og humlebier samt af padder. Reden

anlægges hyppigst i løvtræ, oftest bøg, og gerne i gamle, ret åbne bevoks-

ninger. Hvepsevåge placerer gerne sin rede i de mere uforstyrrede dele af

skoven.

5.1.1 Afgrænsning af levested

Fokus for en levestedsvurdering er egnede lokaliteter i de Natura 2000-

områder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Ved kortlægning af leve-

steder for hvepsevåge skal kravene til egnede redeområder såvel som kravene

til egnede fødesøgningslokaliteter være opfyldte.

Ved afgrænsningen af levestedet indtegnes kun det eller de centrale rede-

områder. De omkringliggende skovarealer, herunder mindre skove i nærhe-

den danner tilsammen det samlede fødesøgningsområde. Størrelsen af det

kortlagte redeområde vil variere alt efter skovstrukturen og det samlede

skovareal, men vil typisk omfatte de centrale, relativt uforstyrrede dele af

skoven, af minimum 4-500 m i udstrækning med åbent kronedække og ger-

ne med større, gamle træer. I større skove kan redeområdet være store

sammenhængende områder eller flere mindre områder.

Figur 1.

Eksempel på af-

grænsning af levested for

hvepsevåge. Besøgsarealet

(rød linje) er afgrænset ud fra

orthofoto, men i felten vurderes

at kun en mindre del opfylder

artens levestedskrav (gul linje).

5.1.2 Redeområdets struktur og drift

Indikatorerne registreres alle inden for det indtegnede redeområde.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Arealandel med kronedække i redeområdet

Hvepsevågens rede placeres i lysåbne områder, gerne i ældre løvskov eller

blandingsskov. Graden af lysåbenhed kan måles på kronedækket. Der anfø-

res en skønnet dækningsgrad af trækronerne ved lodret projektion. Vurde-

ringen baseres på aktuelle orthofotos og feltobservationer. Der er endnu ikke

foretaget en inddeling af kategorier, så registreringen foretages som procent

kronedække

med 5 % nøjagtighed (0, 5, 10, 15, ….%).

Potentielle redetræer (dbh > 50 cm)

Potentielle redetræer for hvepsevåge er høje træer med en stammetykkelse

over 50 cm, der står i relativt åbne bevoksninger. Reden placeres hovedsag-

ligt i bøge- og egetræer med en diameter i brysthøjde på mere end 50 cm. I

det vestlige Danmark benyttes også store nåletræer, herunder ædelgran,

douglasgran og skovfyr. På en 100 m lang transekt gennem redeområdet no-

teres antallet af potentielle redetræer med brysthøjdediameter over 50 cm ud

fra en visuel bedømmelse.

5.1.3 Forstyrrelse

Indikatorerne registreres som aktiviteter i selve levestedsområdet og omgi-

velsernes indflydelse på levestedet. Forstyrrelser omfatter kun menneske-

skabte forstyrrelser.

Menneskelig forstyrrelse

Hvepsevåge er følsom overfor visse former for menneskelig forstyrrelse. For-

styrrelser kan føre til tab af reder og opgivelse af yngleforsøg. Menneskelig

forstyrrelse vil typisk ske i forbindelse med færdsel i skoven, løse hunde og

skovdrift. Skovgæster og larmende beskærer- og skovningsmaskiner er såle-

des problemer. I felten vurderes menneskelig forstyrrelse i redeområdet på en

skala fra 1-5, fra uforstyrret til megen forstyrrelse efter nedenstående kategori-

er:

Uforstyrret

er ret utilgængelige eller afspærrede områder, fx tætte, uigen-

nemtrængelige skove med udpræget underskov og krat og evt. områder

med adgangsforbud i yngletiden. Skovningsaktivitet forekommer ikke i

yngleperioden, og der er ingen rekreative aktiviteter.

Ringe forstyrrelse

er vanskeligt tilgængelige områder hvor der kun sjæl-

dent foregår skovdriftsaktiviteter i yngleperioden. Der er ingen rekreati-

ve støttepunkter i selve redeområdets afgrænsning, hverken stianlæg,

parkeringspladser, foderpladser el. lign.

Moderat forstyrrelse

er områder med sparsom færdsel af mennesker til

fods, og evt. foderpladser, der af og til benyttes. Skovdrift kan muligvis

forekomme i mindre omfang i yngleperioden. Der kan forekomme rekre-

ative støttepunkter i kanten af området i form af trampede stier, vanske-

ligt tilgængelige tilkørselsveje, små og lidet benyttede parkeringsanlæg.

Nogen forstyrrelse

er områder, med regelmæssig færdsel i og omkring det

afgrænsede redeområde. Der kan være en del skovningsaktivitet i yngle-

perioden. Der er udprægede rekreative støttepunkter i form af stianlæg,

fx mountainbikeruter, let tilgængelige tilkørselsveje eller parkeringsplad-

ser.

Megen forstyrrelse

omfatter bynære eller sommerhusnære områder med

udprægede rekreative aktiviteter, fx i form af asfalterede veje, beboelser,

iskiosker, og der er gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

5.1.4 Fødesøgningsområdets skovstruktur

Indikatorerne dækker det samlede fødesøgningsområde, inklusive de om-

kringliggende skove og umiddelbart tilgrænsende, lysåbne arealer.

Samlet skovareal

Det samlede skovareal inkluderer de tilgrænsende skove hvis afstanden

mellem skovparterne er mindre end 500 m. Mindre skove i nærheden af hin-

anden kan således tilsammen danne et skovkompleks som udgør det samle-

de fødesøgningsareal. Der er endnu ikke foretaget en inddeling af kategori-

er, så skovarealet registreres som antal ha sammenhængende skovareal.

Arealet af moser og enge i skoven samt udyrkede arealer inden for en

radius på maksimalt 500 m fra skovkanten

Størstedelen af hvepsevågens fødesøgning finder sted i lysninger, gerne fug-

tige områder i skoven inden for fødesøgningsområdet samt omkringliggen-

de lysåbne, fugtige, udyrkede naturarealer i en afstand op til 500 m fra

skovkanten og maksimalt 3 km fra redeområdet. Der er endnu ikke foretaget

en inddeling af kategorier, så registreringen angives i antal ha.

5.1.5 Relevant litteratur

Jørgensen, H.E. 2015. Ynglende rovfugle i det østlige Danmark 1980-2010:

Hvepsevåge Pernis apivorus. Rapport, 19 s.

Jørgensen, H.E. 1989. Danmarks Rovfugle

–

en statusoversigt. Frederikshus,

333 s.

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen,

K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lau-

ridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J.,

Aude, E. & Nygaard, B. 2005: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturty-

per og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-

Fuglebeskyttelsesdirektivet. 3. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s.

- Faglig rapport fra DMU, nr. 457.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

5.2

Levestedsindikatorer for sortspætte

Ud fra de indsamlede data fra Natura 2000-områder, hvor sortspætte er på

udpegningsgrundlaget er der foretaget en endelig inddeling af indikatorerne

i kategorier, og udviklet en beregningsmetode med kalibrerede scorer og

vægte.

Sortspætte yngler oftest i blandingsskove, men kan sjældnere også træffes i

rene løv- og nåleskove. Reden hugges ud i store, højstammede træer i tætte

bevoksninger - i Danmark oftest bøg, sjældnere ædelgran, douglasgran eller

skovfyr. Føden består hovedsagligt af store myrer og vedboende insekter, og

for at sikre et tilstrækkeligt fødegrundlag skal der i nærheden af reden være

et betragteligt areal af varieret skov med bl.a. dødt ved.

5.2.1 Afgrænsning af levested

Fokus for en levestedsvurdering er egnede lokaliteter i de Natura 2000-

områder, hvor sortspætte er på udpegningsgrundlaget. Ved kortlægning af

levesteder for sortspætte skal kravene til egnede redeområder såvel som kra-

vene til egnede fødesøgningslokaliteter være opfyldte.

Ved afgrænsningen af levestedet indtegnes kun det centrale redeområde

med tilstedeværelse af potentielle redetræer. Størrelsen af redeområdet vil

variere alt efter skovstrukturen og det samlede skovareal, men vil typisk

omfatte centrale, relativt uforstyrrede dele af skoven, af minimum 2-400 m i

udstrækning.

Figur 2.

Eksempel på af-

grænsning af levested for sort-

spætte. Besøgsarealet (rød

linje) er afgrænset ud fra or-

thofoto, men i felten vurderes at

kun en mindre del opfylder

artens levestedskrav (gul linje).

5.2.2 Redeområdets struktur og sammensætning

Indikatorerne registreres inden for det afgrænsede levestedsareal.

Kronedække

Sortspætte foretrækker at udhugge redehullet i områder med tæt krone-

dække, men fraviger gerne denne præference hvis de potentielle redetræer

udelukkende findes i mere åbne dele af skoven. Der anføres en skønnet

dækningsgrad af trækronerne ved lodret projektion. Vurderingen baseres på

aktuelle orthofotos og feltobservationer. Registreringen bør finde sted i

sommermånederne, og foretages i følgende fem kategorier:

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

0-20 %

21-40 %

41-60 %

61-80 %

81-100 %.

Potentielle redetræer (dbh > 50 cm og laveste gren > 6 m over jorden)

For at et træ kan anses som potentielt redetræ for sortspætte skal træet både

opfylde et krav til stammetykkelse (dbh > 50 cm) og til træets højstammet-

hed (laveste gren > 6 m over jorden). Sortspætte har brug for tykstammede

træer for at kunne anlægge den store rede. Reden placeres hovedsagligt i

træer med en diameter i brysthøjde på mere end 50 cm, selvom redehuller er

registreret i træer med en diameter på ned til 35 cm. I Danmark udhugges

redehullet langt overvejende i bøg, men yngleforekomster er også registreret

i ædelgran, douglasgran og skovfyr. For at sikre reden mod prædation fra

rovdyr (hovedsagligt mår) placerer sortspætte sin rede i højstammede træer

oftest helt uden grene under hullet. Da redehullet normalt udhugges i stor

højde, skal laveste gren i kronen være placeret højere end 6 m fra basis.

På en 100 m lang transekt gennem redeområdet noteres antallet af potentiel-

le redetræer (dbh > 50 cm og laveste gren > 6 m over jorden) ud fra en visuel

bedømmelse i følgende fem kategorier:

0-5 pr. ha

6-10 pr. ha

11-15 pr. ha

16-20 pr. ha

flere end 20 pr. ha.

Dødt ved (diam > 20 cm, længde > 2m)

Vedboende insekter er en vigtig fødekilde for sortspætte, og dødt ved derfor

en væsentlig indikator for et egnet levested. Dødt ved skal være tilgængelig i

hele fødesøgningsområdet, men vurderingen af denne indikator begrænses

til selve redeområdet som en proxy. Dødt ved omfatter både stående og lig-

gende døde stammer og døde sidegrene. Selvom dødt ved i mindre dimen-

sioner også er egnede levesteder for de insekter sortspætten lever af, er det

af hensyn til tidsforbruget kun stammer og grene med dimensioner større

end 20 cm i diameter og med en minimumslængde på 2 m, der indgår i op-

tællingen. En død stamme med én eller flere kraftige sidegrene, der alle op-

fylder betingelserne, tæller altså hver især med. På en 100 m lang transekt

gennem redeområdet noteres antal stykker dødt ved ud fra en visuel be-

dømmelse i følgende fem kategorier:

0-5 stk. pr. ha

6-10 stk. pr. ha

11-15 stk. pr. ha

16- 20 stk. pr. ha

flere end 20 stk. pr. ha.

5.2.3 Redeområdets forstyrrelse

Menneskelig forstyrrelse

Sortspætte kan være følsom overfor menneskelig forstyrrelse, men udviser

samtidig i nogle områder en vis tilvænning og tolerance i forbindelse med

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

menneskelig aktivitet. Forstyrrelser kan i værste fald føre til tab af reder og

opgivelse af yngleforsøg. Menneskelig forstyrrelse vil typisk ske i forbindelse

med færdsel i skoven, løse hunde og skovdrift specielt i yngletiden. Træer

med eksisterende sortspættehuller bør ikke fældes, da spætterne gerne benyt-

ter de samme huller i flere år. I felten vurderes menneskelig forstyrrelse på en

skala fra 1-5, fra uforstyrret til megen forstyrrelse efter nedenstående kategori-

er:

Uforstyrret

er ret utilgængelige eller afspærrede områder, fx tætte, uigen-

nemtrængelige skove med udpræget underskov og krat og evt. områder

med adgangsforbud i yngletiden. Skovningsaktivitet forekommer ikke,

og der er ingen rekreative aktiviteter.

Ringe forstyrrelse

er vanskeligt tilgængelige områder hvor der kun sjæl-

dent foregår skovdriftsaktiviteter. Der er ingen rekreative støttepunkter i

selve levestedsafgrænsningen, hverken stianlæg, parkeringspladser, fo-

derpladser el. lign.

Moderat forstyrrelse

er områder med sparsom færdsel af mennesker til

fods, og evt foderpladser, der af og til benyttes. Skovdrift forekommer i

mindre omfang. Der kan forekomme rekreative støttepunkter i kanten af

redeområdet i form af trampede stier, vanskeligt tilgængelige tilkørsels-

veje, små og lidet benyttede parkeringsanlæg.

Nogen forstyrrelse

er områder, med regelmæssig færdsel i og omkring le-

vestedsafgrænsningen. Der er en del skovningsaktivitet. Der er udpræ-

gede rekreative støttepunkter i form af stianlæg, evt. mountainbikeruter,

let tilgængelige tilkørselsveje og parkeringspladser.

Megen forstyrrelse

omfatter bynære eller sommerhusnære områder med

udprægede rekreative aktiviteter i form af asfalterede veje, beboelser, is-

kiosker, og der er gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder.

5.2.4 Fødesøgningsområdets struktur og sammensætning

Indikatorerne registreres i en radius af 3 km fra centrum af det (el. de) ind-

tegnede redeområde(r).

Samlet skovareal

Sortspætte har brug for et relativt stort skovareal i umiddelbar nærhed af

redeområdet, for at sikre et tilstrækkeligt fødegrundlag til opfostring af un-

ger. Det samlede skovareal inkluderer de udpegede og indtegnede redeom-

råder og de tilstødende skovarealer. Skovarealet behøver ikke være sam-

menhængende, men registreres i total antal ha i en radius op til 3 km fra re-

deområdet i følgende fem kategorier:

0-50 ha

51-100 ha

101-250 ha

251-500 ha

mere end 500 ha.

Skovens sammensætning

Skovens sammensætning af hhv. løv- og nåletræer kan være medvirkende til

dets egnethed som ynglelokalitet for sortspætte. I Danmark placeres reden

oftest i store bøgetræer, mens en stor del af fødesøgningen kan finde sted i

nåleskove med høj forekomst af myrer. En overordnet vurdering af skovens

artssammensætning spiller derfor en væsentlig rolle som indikator for yng-

lende sortspætte. Skovtypen i en radius af 3 km fra redeområdet registreres i

følgende fem kategorier:

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Yngre løv/nåleskov.

Fødesøgningsområdet er yngre bevoksninger domine-

ret af løvskov (< 25 % nål) eller domineret af nåleskov (< 25 % løv)

Yngre blandingsskov.

Fødesøgningsområdet er yngre blandingsskovsdo-

minerede bevoksninger med mere end 25 % løv og mere end 25 % nål

Ældre løvskov.

Fødesøgningsområdet er modne eller ældre løvskovsdomine-

rede bevoksninger med ingen eller spredte forekomster af nåletræer (< 25

Ældre nåleskov.

Fødesøgningsområdet er modne eller ældre nåleskovs-

dominerede bevoksninger med ingen eller spredte forekomster af løv-

træer (< 25 %)

Ældre blandingsskov.

Fødesøgningsområdet er modne eller ældre blan-

dingsskovsdominerede bevoksninger med mere end 25 % løvtræer og

mere end 25 % nåletræer.

5.2.5 Relevant litteratur

Bocca, M., Carisio, L., & Rolando, A. 2007: Habitat use, home ranges and

census techniques in the Black Woodpecker Dryocopus martius in the Alps.

Ardea 95: 17-29.

Brambilla, M. & Saporetti, F. 2014: Modelling distribution of habitats re-

quired for different uses by the same species: Implications for conservation

at the regional scale. Biological Conservation 174: 39-46.

Domokos, E. & Cristea, V. 2014: Effects of managed forests structure on

woodpeckers (Picidae) in the Niraj valley (Romania): Woodpecker popula-

tions in managed forests. North-Western Journal of Zoology 10: 110-117.

Gil-Tena, A., Brotons, L., Fortin, M. J., Burel, F., & Saura, S. 2013: Assessing

the role of landscape connectivity in recent woodpecker range expansion in

Mediterranean Europe: forest management implications. European Journal

of Forest Research 132: 181-194.

Khanaposhtani, M. G., Najafabadi, M. S., Kaboli, M., Farashi, A., & Spiering,

D. 2012: Habitat requirements of the Black Woodpecker, Dryocopus martius,

in Hyrcanian forests, Iran. Zoology in the Middle East 55: 19-25.

Pirovano, A. R. & Zecca, G. 2014: Black Woodpecker Dryocopus martius

habitat selection in the Italian Alps: implications for conservation in Natura

2000 network. Bird Conservation International 24: 299-315.

Rolstad, J., Majewski, P., & Rolstad, E. 1998: Black woodpecker use of habi-

tats and feeding substrates in a managed Scandinavian forest. Journal of

Wildlife Management 62: 11-23.

Tjernberg, M., Johnsson, K., & Nilsson, S. G. 1993: Density Variation and

Breeding Success of the Black Woodpecker Dryocopus-Martius in Relation

to Forest Fragmentation. Ornis Fennica 70: 155-162.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

5.3

Levestedsindikatorer for natravn

Det har ikke i denne undersøgelse været muligt at udpege relevante leve-

stedsindikatorer for natravn, og der er ikke udviklet beregningsmetoder til

tilstandsvurdering.

Indtil sidste halvdel af 1800-tallet var natravn i Danmark tilknyttet hedeom-

råder, men efterhånden blev den foretrukne ynglebiotop ændret til at være

nåleskovsplantager. I dag yngler natravn således stort set udelukkende i nå-

letræsplantager på sandjord i Midt- og Vestjylland. Natravnen er nataktiv,

idet den fra skumringen og ud på natten søger føde i skovområder, langs

skovbryn, på heder, græsningsarealer og i vådområder. Reden udgør en

fordybning på jorden, som etableres på tør sandbund i lysåbne gran- og fyr-

rebevoksninger eller på heder med spredt bevoksning.

Det er næppe kravene til selve redeområdets beskaffenhed, der er begrænsen-

de for natravns tilstedeværelse i et givet område, idet hede, åben gran- eller

fyrreskov med et varieret bunddække af kvas, lyng, småtræer og bare pletter

må formodes at findes i tilstrækkeligt omfang i de kendte yngleområder. Nat-

ravnens natlige fouragering gør det imidlertid vanskeligt at beskrive den del

af levestedet, der udgør fødesøgningsområdet. Der foreligger således ingen

undersøgelser af de danske natravnes fourageringsforhold. Engelske under-

søgelser har dog vist, at de natlige fødesøgningsområder ligger op til 6 km fra

yngleterritoriet, hvilket måske kan formodes også at gælde for danske forhold.

Med udgangspunkt i kendte yngleområder er det muligt at identificere de

habitattyper, der findes i en radius af fx 5 km fra yngleterritoriet og som

dermed må formodes at udgøre fødesøgningsområdet. Det består typisk af

større og mindre rydninger omgivet af nåleskov, hede og åbne partier med

kær, moser og søer. Det er dog på det nuværende vidensgrundlag ikke mu-

ligt at vurdere, hvilken betydning den arealmæssige fordeling af de enkelte

habitattyper og deres karakteristika har for levestedets tilstand. Det er derfor

ikke muligt at konvertere disse til målbare indikatorer for levestedets til-

stand, hvorfor det ikke lader sig gøre at vægte disse indbyrdes. Som eksem-

pel kan nævnes, at kær, moser og søer udgør en del af yngleområdernes åb-

ne partier, men det er uvist, hvilken andel, der er den optimale. Der er lige-

ledes uvist, hvor den øvre og nedre grænse ligger for denne habitattypes

arealmæssige andel af et egnet levested.

Forvaltningsmæssigt vil det således være meget vanskeligt at udnytte denne

viden med henblik på at forbedre levestedets tilstand eller vurdere konse-

kvenserne af ændringer i et givet yngleområde. Natravn behandles derfor

ikke yderligere i nærværende rapport.

Der pågår i disse år undersøgelser af ynglende natravnes habitatudnyttelse i

Sverige, England og i et vist omfang Danmark. Foruden disse studier er der

behov for mere kvantitative analyser af, hvordan ynglende natravne udnyt-

ter det mosaiklandskab, som udgør deres levested, og dermed gøre det mu-

ligt at opstille og vægte indikatorerne indbyrdes. GPS-mærkning af enkelt-

fugle er én af de nye muligheder for at bidrage til disse studier.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

5.3.1 Relevant litteratur

Alexander, I. H. & Cresswell, B. H. 1990. Foraging by Nightjars Caprimulgus

europaeus away from their nesting areas. Ibis 132: 568-574.

Jensen, N.O. 2007. Bestanden af Natravn Caprimulgus europaeus i Thy

–

2007. Skov- og Naturstyrelsen, København.

Jensen, N.O. & Jacobsen, L.B. 1996. Ynglebestanden af Natravn Caprimulgus

europaeus i Danmark, 1992-95. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 90: 93-98.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

5.4

Levestedsindikatorer for rødrygget tornskade

Ud fra de indsamlede data fra Natura 2000-områder, hvor rødrygget torn-

skade er på udpegningsgrundlaget er der foretaget en endelig inddeling af

indikatorerne i kategorier, og udviklet en beregningsmetode med kalibrere-

de scorer og vægte.

Rødrygget tornskade yngler på åbne arealer, såsom overdrev, heder og klit-

heder med tornede krat og i åbne skovrydninger og levende hegn med tor-

nede buske. Føden består hovedsagligt af insekter og i mindre grad af små-

dyr. Byttet samles i overflodstider til forråd ved at spidde det til de tornede

buske. Den danske bestand af rødrygget tornskade overvintrer i det sydlige

Afrika og ankommer normalt til yngleområderne fra begyndelsen af maj,

mens hovedtrækket først ankommer sidst i maj til starten af juni. Levesteds-

vurderingen bør foretages i perioden 15. maj til 15. juli.

5.4.1 Afgrænsning af levested

Fokus for en levestedsvurdering er egnede lokaliteter i de Natura 2000-

områder, hvor rødrygget tornskade er på udpegningsgrundlaget. Ved kort-

lægning af levesteder for rødrygget tornskade behandles redeområde og fø-

desøgningslokaliteter samlet, idet de kun sjældent vil være geografisk adskil-

te.

Ved afgrænsningen af levestedet indtegnes hele det egnede område, beståen-

de af både redeområdet og fødesøgningsområdet. Størrelsen af levestedet vil

variere, og kan omfatte flere egnede territorier (gennemsnitlig territoriestør-

relse er ca. 1,5 ha), dog skal arealet minimum være 2-400 m i udstrækning.

Landbrugsarealer i omdrift er ikke en del af levestedet for rødrygget tornska-

de.

Figur 3.

Eksempel på af-

grænsning af potentielt leve-

sted for rødrygget tornskade.

Besøgsarealet (rød linje) er

afgrænset ud fra orthofoto, men

i felten vurderes at kun en min-

dre del opfylder artens leve-

stedskrav (gul linje).

5.4.2 Levestedets struktur og drift

Indikatorerne registreres alle inden for det afgrænsede levestedsareal.

Arealandel uden vegetationsdække

Rødrygget tornskade finder hovedparten af føden på jorden, hvor indslag af

bar jord giver gunstige fourageringsbetingelser, idet byttet let kan ses og hø-

je overfladetemperaturer tilgodeser varmeelskende insekter.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Der anføres en skønnet dækningsgrad af bar jord, blottet sand/tørv, der som

følge af forstyrrelser (fx tråd og erosion), fremstår soleksponeret og uden

vegetationsdække. Bar jord under et tæt vegetationsdække, fx under et

dække af dværgbuske, tæller ikke som vegetationsfrit. Registreringen fore-

tages som arealandel i procent i følgende fem kategorier:

0-5 %

6-10 %

11-30 %

31-75 %

76-100 %.

Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm

Lav vegetation giver gunstige fourageringsbetingelser for rødrygget torn-

skade, idet byttet ofte fanges på jorden.

Der anføres en skønnet dækningsgrad af lave græsser og urter. Høj vegetati-

on, der ligger ned som et kompakt tæppe, vurderes ud fra vegetationens

højde i opret tilstand. I praksis vil vegetation op til 15 cm kun akkurat kunne

dække almindelige sko. Registreringen foretages som arealandel i procent i

følgende fem kategorier:

0-5 %

6-10 %

11-40 %

41-75 %

76-100 %.

Arealandel med græs/urtevegetation 15-50 cm

Der anføres en skønnet dækningsgrad ud fra en visuel vurdering af vegeta-

tionen i opret tilstand. I praksis vil vegetation mellem 15-50 cm kunne dæk-

ke halvt op på støvleskaftet. Registreringen foretages som arealandel i pro-

cent i følgende fem kategorier:

0-5 %

6-10 %

11-30 %

31-75 %

76-100 %.

Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm

Der anføres en skønnet dækningsgrad af høje græsser og urter (høje stau-

der). I praksis vil høj vegetation helt skjule støvlerne. Registreringen foreta-

ges som arealandel i procent i følgende fem kategorier:

0-5 %

6-10 %

11-30 %

31-75 %

76-100 %.

Arealandel med vedplanter (kronedække)

Det foretrukne levested for rødrygget tornskade er lysåbne arealer med

spredt vegetation af vedplanter.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Dækningsgraden af vedplanter (træer og buske) vurderes ud fra luftfoto

suppleret med en vurdering i felten. Registreringen foretages som arealandel

i procent i følgende fem kategorier:

1-10 %

11-30 %

31-60 %

61-100 %.

Andel af tornede vedplanter

Rødrygget tornskade placerer oftest reden i tornede buske og træer. I tider

med rigelige mængder insekter og smådyr hænder det, at rødrygget torn-

skade spidder byttet på tornene med henblik på opbevaring af forråd. Ande-

len af tornede buske og træer af det samlede vedplantedække vurderes i fel-

ten. Registreringen foretages som andel i procent i følgende fem kategorier:

1-10 %

11-25 %

26-50 %

51-100 %.

Blomstrende urter og buske

Pollinatorer i form af årevingede insekter (Hymenoptera) og herunder i

særdeleshed humlebier (Bombus) er en vigtig føderessource for rødrygget

tornskade. I nogle tilfælde spiller også sommerfugle (Lepidoptera) som både

larver og voksne en vigtig rolle. Tilgængeligheden af nektar- og pollenres-

sourcer på levestedet skønnes ved at registrere forekomsten af blomstrende

urter og buske i følgende tre kategorier:

Ingen

eller kun sporadisk forekommende

Spredt forekommende,

eller kun på mindre dele af arealet

Udbredt og talrigt

forekommende på hele arealet.

Topografi

I felten vurderes på en skala fra 1-3 om arealet fremstår ensartet fladt, med

enkelte kuperede partier, eller overvejende består af stejle uopdyrkelige

skrænter. Kuperede arealer med sydvendte, solbeskinnede, bare pletter er

befordrende for et rigt, og varieret insektliv, og dermed et mere varieret fø-

degrundlag for rødrygget tornskade. I felten registreres arealet under ét, i én

af følgende tre topografiske kategorier:

1. Helt

fladt,

uden skrænter eller bakker. Eventuelt skrånende terræn er

nordvendt.

Jævnt kuperet,

med lave skrænter eller sydvendte skråninger.

Ret kuperet

eller med høje, stejle skrænter, der ikke er nordvendte.

5.4.3 Hydrologi og afvanding

Fugtige lavninger i ellers overvejende tørre habitater giver muligheder for et

rigt insektliv på levestedet som helhed.

Indikatorerne registreres alle inden for det afgrænsede levestedsareal.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Lavbundsarealer

Levestedsarealet kan naturligt bestå af en udbredt mosaik af højbunds- og

lavbundsarealer, der giver mulighed for en stor variation i fugtighed, og der-

med også i et varieret insektliv. Levestedet kan dog også helt mangle fugtige

arealer, og kun bestå af højtliggende tørre partier. Endelig kan der findes et

enkelt, mindre eller ganske få, spredte lavbundspartier i et ellers højbunds-

domineret terræn. I felten vurderes forekomsten af lavbundsarealer i følgende

tre kategorier:

Ingen lavbundsarealer.

Levestedet består udelukkende af naturligt tørre

højbundsarealer, og der forekommer ingen naturlige fugtigbundspartier.

Få, spredte lavbundsarealer.

Levestedet er naturligt et overvejende tørt, høj-

bundsdomineret areal, med et enkelt eller nogle få spredte, mindre lav-

bundspartier.

Udbredte lavbundsarealer.

Levestedet er naturligt et relativt kuperet høj-

bundsdomineret areal, og fordelt over hele arealet forekommer udbredte

partier af fugtig lavbund, eventuelt i form af blankt vand.

Afvanding og grøftning

Afvanding og grøftning af fugtige partier vil udtørre arealerne og mindske

den naturlige variation i arealets fugtighed, og dermed mindske insektlivets

variation. På de levesteder, hvor der naturligt forekommer fugtige lavninger

(jf. 2 og 3 i ovenstående indikator), beskrives samtidig om den naturlige hy-

drologi er opretholdt eller påvirket. Hvis lavbundsarealer naturligt mangler

på levestedet angives kategori 0. Lavningernes vegetation benyttes til en vur-

dering af fugtigheden. I felten vurderes fugtigheden på de lavere liggende

arealer på en skala fra 0-5 i følgende kategorier:

Højbundsareal.

Ingen naturlige lavninger

Ingen afvanding. Intakt og veludviklet fugtigbundsvegetation.

Lavningerne er

ganske fugtige og der kan være partier med blankt vand. Der er ikke tegn

på afvanding i form af grøfter eller dræn. Fugtigbundsvegetationen er in-

takt og veludviklet.

Nogen afvanding. Fugtigbundsplanter udbredte.

Der er tegn på afvanding, fx

i form af perifere eller ikke-funktionsdygtige grøfter, men vegetationen er

stadig domineret af arter knyttet til fugtig og våd bund. Lavningerne er

ret fugtige, og der kan være mindre partier med meget fugtig bund og

evt. blankt vand. Vegetationen er på de fugtige partier domineret af arter

knyttet til fugtig og våd bund på levestedet.

Afvanding tydelig. Fugtigbundsplanter pletvist.

Afvandingen er tydelig, fx i

form af udrettede vandløb, fungerende grøfter eller drænrør. Der er dog

stadig forekomst af arter knyttet til fugtig og våd bund. Lavningerne er

kun lidt fugtige, og blankt vand er ualmindelig. Arter knyttet til fugtig og

våd bund forekommer kun pletvist på levestedet.

Afvanding udbredt. Fugtigbundsplanter sjældne.

Afvandingen er ganske ud-

bredt, og lavbundspartier har fungerende og evt. nyligt vedligeholdte

grøfter eller dræn på arealet. Lavningerne er ganske tørre uden over-

svømmelser. Vegetationen er domineret af tørbundsplanter og kun med

sjældne forekomster af arter knyttet til fugtig og våd bund.

Fuldstændig afvandet. Fugtigbundsplanter mangler.

Arealet er afvandet fuld-

stændigt og arter af planter knyttet til fugtig eller våd bund mangler.

Lavningerne er helt tørre, og partier med vådbund forekommer ikke. Ar-

ter knyttet til fugtig eller våd bund forekommer ikke.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

5.4.4 Afgræsning

lysåbne arealer er afhængige af pleje i form af græsning eller høslæt, der

hindrer tilgroning med høje stauder og vedplanter. Afgræssede arealer sik-

rer gunstige fødesøgningsbetingelser, da det giver en varieret vegetations-

struktur og holder vegetationen lav. Ydermere udgør den insektfauna, der

lever i og af køers og andre planteæderes afføring, en del af diæten for rød-

rygget tornskade, hvor især skarnbasser (Geotrupidae) og møgbiller

(Aphodiinae) har betydning.

Afgræsning vil typisk være synlig i form af hegning, ekskrementer, nedbidt

urtevegetation og afbidte buske og træer.

Græsningstryk

I felten vurderes på en skala fra 1-4, i hvilken grad, der foretages en gunstig

afgræsning af arealet. En gunstig, ekstensiv afgræsning vil efterlade partier

med højere vegetation, som kan udnyttes af fx insekter og smådyr. Et for

højt græsningstryk vil vise sig ved meget tæt, lav nedbidt vegetation uden

blomstrende arter og tydelige partier med optrådt jord. Et for lavt græs-

ningstryk viser sig ved større partier med høj vegetation, ofte med kraftige

vinterstandere og begyndende eller fremskreden fremvækst af vedplanter. I

felten registreres arealet under ét, hvor græsningstrykket vurderes i én af

følgende fire kategorier:

Ingen

afgræsning

For lavt

græsningstryk, domineret af høj vegetation og vedplantetilgro-

ning

Passende

græsningstryk, domineret af lav vegetation, men med partier af

højere vegetation

For højt

græsningstryk, ensartet nedbidt vegetation uden blomster eller

vedplanter.

5.4.5 Forstyrrelse

Indikatorerne registreres som aktiviteter i selve levestedsområdet og omgi-

velsernes indflydelse på levestedet. Forstyrrelser omfatter kun menneske-

skabte forstyrrelser.

Menneskelig forstyrrelse

Rødrygget tornskade er følsom overfor visse former for menneskelig forstyr-

relse. Forstyrrelser kan føre til tab af reder og opgivelse af yngleforsøg.

Menneskelig forstyrrelse vil typisk ske i forbindelse med færdsel til fods el-

ler cykel på arealet, løse hunde og larmende skov- og markdrift samt rekrea-

tive aktiviteter. I felten vurderes menneskelig forstyrrelse på en skala fra 1-5,

fra uforstyrret til megen forstyrrelse efter nedenstående kategorier:

Uforstyrret

er ret utilgængelige eller afspærrede områder, fx afhegnede

områder uden adgang. Der er ingen tegn på rekreative aktiviteter.

Ringe forstyrrelse

er vanskeligt tilgængelige eller afhegnede arealer, hvor

der kun sjældent foregår aktiviteter, fx i forbindelse med kreaturdrift el-

ler skovdrift på de tilgrænsende arealer. Der er ingen rekreative støtte-

punkter på arealet i form af stianlæg, parkeringspladser el. lign.

Moderat forstyrrelse

er områder med sparsom færdsel af mennesker til

fods eller cykel. Skov- og markdrift forekommer i mindre omfang på de

tilgrænsende arealer. Der kan forekomme rekreative støttepunkter i kan-

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

ten af området i form af trampede stier, vanskeligt tilgængelige tilkør-

selsveje, små og lidet benyttede parkeringsanlæg.

Nogen forstyrrelse

er områder, med regelmæssig færdsel i og omkring le-

vestedsafgrænsningen. Der er en del mark- og skovdrift på selve arealet

eller de tilgrænsende arealer. Der er udprægede rekreative støttepunkter

i form af stianlæg, evt. mountainbikeruter, let tilgængelige tilkørselsveje

og parkeringspladser.

Megen forstyrrelse

omfatter bynære eller sommerhusnære områder med

udprægede rekreative aktiviteter i form af asfalterede veje, beboelser, is-

kiosker m.m., og der er gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder.

5.4.6 Relevant litteratur

Brambilla, M., F. Casale, V. Bergero, G. Matteo Crovetto, R. Falco, I. Negri, P.

Siccardi and G. Bogliani 2009. GIS-models work well, but are not enough:

Habitat preferences of Lanius collurio at multiple levels and conservation

implications. Biological Conservation 142(10): 2033-2042.

Golawski, A. and S. Golawska 2008. Habitat preference in territories of the

Red-Backed Shrike Lanius collurio and their food richness in an extensive

agriculture landscape. Acta Zoologica Academiae Scientiarum Hungaricae

54(1): 89-97.

Golawski, A. and W. Meissner 2008. The influence of territory characteristics

and food supply on the breeding performance of the Red-backed Shrike (La-

nius collurio) in an extensively farmed region of eastern Poland. Ecological

Research 23(2): 347-353.

Lislevand, T. 2012. Habitat and nest placement of Red-backed Shrikes Lanius

collurio breeding in clear-cuts in southern Norway. Ornis Norvegica 35: 28-36.

Pedersen, L. Geertsma, M., & Tøttrup, A. 2012. Prey diversity is affected by

climate and differs between age classes in the Red-backed Shrike (Lanius

collurio). Ornis Fennica 89(2): 99-108

Sell, H., K. Olsen, C. Vedel-Smith and J. Svendsen (2013). Effekter af menne-

skeskabt forstyrrelse på Rødrygget Tornskade (Lanius Collurio) ynglende i

forskellige habitattyper. Flora & Fauna 119(1+2): 55-64.

Svendsen, J. K., Sell, H., Bøcher, P.K., & Svenning, J.C. 2015. Habitat and nest

site preferences of Red-backed Shrike (Lanius collurio) in western Denmark.

Ornis Fennica 92: 63-75.

Titeux, N., M. Dufrene, J. Radoux, A. H. Hirzel and P. Defourny 2007. Fit-

ness-related parameters improve presence-only distribution modelling for

conservation practice: The case of the red-backed shrike. Biological Conser-

vation 138(1-2): 207-223.

Tøttrup, A. P., R. H. G. Klaassen, R. Strandberg, K. Thorup, M. W. Kristen-

sen, P. S. Jørgensen, J. Fox, V. Afanasyev, C. Rahbek and T. Alerstam. 2012.

The annual cycle of a trans-equatorial Eurasian–African passerine migrant:

different spatio-temporal strategies for autumn and spring migration. Pro-

ceedings of the Royal Society of London B: Biological Sciences 279(1730):

1008-1016.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

5.5

Levestedsindikatorer for hedelærke

Det har ikke været muligt at opnå en tilfredsstillende sammenhæng mellem

beregningerne af hedelærkes levestedskvalitet ud fra de foreslåede indikato-

rer og de faktiske forekomster af ynglende hedelærke, så derfor er de føl-

gende beskrivelser blot en gentagelse af tidligere foreslåede indikatorer

uden en kalibreret beregningsmetode.

Hedelærke yngler på åbne, sandede, tørre arealer, dels på tørre overdrev,

dels på klit- og indlandsheder og endelig også i større, åbne skovrydninger.

Hedelærke foretrækker således lavtvoksende græs- og hedearealer, og jo

mere afgræsset og pletvist bar vegetationen er, jo bedre trives hedelærke.

Også skovrydninger efter renafdrift kan være egnede levesteder for hede-

lærke. Rydningerne skal være højst 2-5 år gamle og relativt store, uden for-

styrrelser. I større skovområder med rotation af renafdrifter, skal der højst

være 2-5 km mellem rydningerne for at sikre kontinuiteten af levesteder.

5.5.1 Afgrænsning af levested (overdrev, heder og skovrydninger)

Fokus for en levestedsvurdering er egnede lokaliteter i de Natura 2000-

områder, hvor hedelærke er på udpegningsgrundlaget. Ved kortlægning af

levesteder for hedelærke skal kravene til egnede redeområder såvel som kra-

vene til egnede fødesøgningslokaliteter være opfyldte.

Ved afgrænsningen af levestedet indtegnes hele det egnede område, bestå-

ende af både redeområdet og fødesøgningsområdet. Størrelsen af levestedet

vil variere, og kan omfatte flere egnede territorier, dog skal arealet minimum

være 2-400 m i udstrækning.

Figur 4.

Eksempel på af-

grænsning af potentielt leve-

sted for hedelærke. Besøgs-

arealet (rød linje) er afgrænset

ud fra orthofoto, men i felten

vurderes at kun en mindre del

opfylder artens levestedskrav

(gul linje).

5.5.2 Levestedets struktur og drift

Indikatorerne registreres alle inden for det afgrænsede levestedsareal.

Arealandel uden vegetationsdække

Det er afgørende at levestedet har helt bare pletter af tørt sand eller grus, der

er helt vegetationsfrie, hvor hedelærke kan placere reden og finde de insek-

ter, der udgør det meste af føden i forårs- og sommerperioden. Mange ste-

der, hvor hedelærke trives på græs- og hedearealer udgør de bare pletter

mere end 10 % af arealet. I skovrydninger skal der være bare pletter, enten

efter grenknusningen eller som følge af genplantningen. Der anføres en

skønnet dækningsgrad af bar jord, blottet sand/tørv, der som følge af for-

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

styrrelser (fx tråd og erosion), fremstår uden vegetationsdække. Bar jord un-

der et tæt vegetationsdække, fx under et dække af dværgbuske, tæller ikke

som vegetationsfrit, men kan dog have en vis værdi som redested. Registre-

ringen foretages som arealandel i procent med 5 % nøjagtighed (0, 5, 10, 15,

….%).

Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm

Hedelærke foretrækker et relativt lavt vegetationsdække med en mosaik af

højere græs/urtevegetation af hensyn til skjul og et rigere insektliv. Der an-

føres en skønnet dækningsgrad af lave græsser og urter. Høj vegetation, der

ligger ned som et kompakt tæppe, vurderes ud fra vegetationens højde i op-

ret tilstand. I praksis vil vegetation op til 15 cm kun akkurat kunne dække

almindelige sko. Registreringen foretages som arealandel i procent med 5 %

nøjagtighed (0, 5, 10, 15, ….%).

Arealandel med græs/urtevegetation 15-50 cm

Hedelærke foretrækker et relativt lavt vegetationsdække med en mosaik af

højere græs/urtevegetation af hensyn til skjul og et rigere insektliv. Der an-

føres en skønnet dækningsgrad ud fra en visuel vurdering af vegetationen i

opret tilstand. I praksis vil vegetation mellem 15-50 cm kunne dække halvt

op på støvleskaftet. Registreringen foretages som arealandel i procent med 5

% nøjagtighed

(0, 5, 10, 15, ….%).

Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm

Hedelærke foretrækker et relativt lavt vegetationsdække med en mosaik af

højere græs/urtevegetation af hensyn til skjul og et rigere insektliv. Der an-

føres en skønnet dækningsgrad af høje græsser og urter (høje stauder). I

praksis vil høj vegetation helt skjule støvlerne. Registreringen foretages som

arealandel i

procent med 5 % nøjagtighed (0, 5, 10, 15, ….%).

Arealandel med dværgbuske (kun heder)

På klitheder og heder kan dværgbuske naturligt udgøre en væsentlig del af

vegetationsdækket. Dækningsgraden af dværgbuske vurderes ud fra luftfo-

to suppleret med en vurdering i felten. Dværgbuske omfatter følgende arter:

Hedelyng, revling, klokkelyng, tyttebær, blåbær, mose-bølle, hede-melbærris, rosma-

rinlyng, engelsk visse, håret visse, tysk visse

farvevisse.

Registreringen foreta-

ges som arealandel i

procent med 5 % nøjagtighed (0, 5, 10, 15, ….%).

Arealandel med vedplanter (kronedække)

Høje træer og store buske kan udgøre en væsentlig trussel for hedelærke, da

de kan fungere som udkigsposter for rovfugle og skjul for rovdyr. Samtidig

kan vedplanterne bidrage til et rigere insektliv og som udkigsposter for he-

delærke. Dækningsgraden af vedplanter (træer og buske) vurderes ud fra

luftfoto suppleret med en vurdering i felten. Registreringen foretages som

arealandel i

procent med 5 % nøjagtighed (0, 5, 10, 15, ….%).

5.5.3 Afgræsning (kun tørgræsland/Overdrev)

lysåbne arealer er afhængige af pleje i form af græsning eller høslæt, der

hindrer tilgroning med høje stauder og vedplanter.

Afgræsning vil typisk

være synlig i form af ind hegning, gød ningsklatter, ned bidt urtevege-

tation og afbid te buske og træer. H øslæt vil ofte være synlig i form af

en ned klippet, ensartet vegetationshøjd e ud en opvækst af ved planter

og evt. m ed tyd elige kørespor.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Arealandel med græsning/høslæt (kun overdrevsarealer)

I felten vurderes på en skala fra 1-5, på hvor stor en andel af arealet, der fore-

tages en gunstig afgræsning eller pleje med høslæt. En gunstig ekstensiv af-

græsning vil efterlade nogle partier helt kortklippede eller vegetationsløse og

andre partier med højere vegetation, som kan udnyttes af fx insekter og små-

dyr. Et højt græsningstryk vil vise sig ved meget tæt, lav nedbidt vegetation

uden blomstrende arter og tydelige partier med optrådt jord. Et for lavt græs-

ningstryk viser sig ved større partier med høj vegetation, ofte med kraftige

vinterstandere og begyndende eller fremskreden fremvækst af vedplanter, og

helt nedbidt vegetation og bar jord mangler. I felten registreres andelen af are-

alet med tydelig afgræsning i

procent med 5 % nøjagtighed (0, 5, 10, 15, ….%).

5.5.4 Prædation og forstyrrelse

Indikatorerne registreres som aktiviteter i selve levestedsområdet og omgi-

velsernes indflydelse på levestedet. Forstyrrelser omfatter kun menneske-

skabte forstyrrelser.

Menneskelig forstyrrelse

Hedelærke er følsom overfor visse former for menneskelig forstyrrelse. For-

styrrelser kan føre til tab af reder og opgivelse af yngleforsøg. Menneskelig

forstyrrelse vil typisk ske i forbindelse med færdsel til fods eller cykel på

arealet, løse hunde og larmende mark- og skovdrift samt rekreative aktivite-

ter. I felten vurderes menneskelig forstyrrelse på en skala fra 1-5, fra ufor-

styrret til megen forstyrrelse efter nedenstående kategorier:

Uforstyrret

er ret utilgængelige eller afspærrede områder, fx afhegnede

områder uden adgang. Almindelig mark- og skovdrift forekommer ikke i

yngleperioden, og der er ingen rekreative aktiviteter.

Ringe forstyrrelse

er vanskeligt tilgængelige eller afhegnede arealer, hvor

der kun sjældent foregår aktiviteter, fx i forbindelse med tilskudsfodring

eller skovdrift. Der er ingen rekreative støttepunkter på arealet i form af

stianlæg, parkeringspladser el. lign.

Moderat forstyrrelse

er områder med sparsom færdsel af mennesker til

fods eller cykel. Skov- og markdrift forekommer i mindre omfang på le-

vestedsarealet. Der kan forekomme rekreative støttepunkter i kanten af

området i form af trampede stier, vanskeligt tilgængelige tilkørselsveje,

små og lidet benyttede parkeringsanlæg.

Nogen forstyrrelse

er områder, med regelmæssig færdsel i og omkring le-

vestedsafgrænsningen. Der kan være nogen mark- og skovdrift på selve

arealet, fx i form af tilplantning eller renholdelse af kulturer. Der er ud-

prægede rekreative støttepunkter i form af stianlæg, evt. mountainbike-

ruter, let tilgængelige tilkørselsveje og parkeringspladser.

Megen forstyrrelse

omfatter bynære eller sommerhusnære områder med

udprægede rekreative aktiviteter i form af asfalterede veje, beboelser, is-

kiosker m.m., og der er gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder. Der

kan være hyppige mark- og skovdriftsaktiviteter på selve arealet, fx i

form af tilplantning og renholdelse af kulturer.

Afstand til høje strukturer

Hedelærke foretrækker at levestedet er uden høje strukturer såsom træer,

bygninger, elmaster og andre udsigtsposter og rastemuligheder for krager

og rovfugle af hensyn til prædation af rederne. På de lysåbne overdrev og

heder skal der være tilstrækkeligt lidt vedplantebevoksning, og i skovryd-

ningerne, skal arealerne være af tilstrækkelig størrelse til at skovkantens hø-

je træer ikke benyttes af rovfuglene. I felten vurderes afstand fra de centrale

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

dele af levestedsarealet til højere strukturer på en skala fra 1-5 i følgende ka-

tegorier:

Højst 50 m til nærmeste højere struktur

50-150 m til nærmeste højere struktur

150-250 m til nærmeste højere struktur

250-500 m til nærmeste højere struktur

mere end 500 m til nærmeste højere struktur.

5.5.5 Relevant litteratur

Arlettaz, R., M.L. Maurer, P. Mosimann-Kampe, S. Nusslé, F. Abadi, V.

Braunisch & M. Schaub (2012). New vineyard cultivation practices create

patchy ground vegetation, favouring Woodlarks.

Journal of Ornithology

153:

229–238.

Bowden, C.G.R. (1990) Selection of Foraging Habitats by Woodlarks (Lullula

arborea) Nesting in Pine Plantations.

Journal of Applied Ecology

27: 410-419.

Brambilla, M. & Rubolini, D. (2009) Intra-seasonal changes in distribution

and habitat associations of a multi-brooded bird species: implications for

conservation planning.

Animal Conservation

12: 71–77.

Conway, G. S. Wotton, I. Henderson, M. Eaton, A. Drewitt & J. Spencer

(2009) The status of breeding Woodlarks

Lullula arborea

in Britain in 2006.

Bird Study

56: 310-325.

Mallord, J.W., P.M. Dolman, A. Brown & W.J. Sutherland (2007). Nest-site

characteristics of Woodlarks

Lullula arborea

breeding on heathlands in south-

ern England: are there consequences for nest survival and productivity?

Bird

Study

54: 307-314.

Mallord, J.W., P.M. Dolman, A. Brown & W.J. Sutherland (2007). Linking

recreational disturbance to population size in a ground-nesting passerine.

Journal of Applied Ecology

44: 185–195.

Sirami, C., L. Brotons & J.‐L. Martin (2011). Woodlarks

Lullula arborea

and

landscape heterogeneity created by land abandonment, Bird Study, 58: 99-106.

Sitters, H.P., R.J. Fuller, R.A. Hoblyn, M.T. Wright, N. Cowie & C.G.R.

Bowden (1996) The Woodlark

Lullula arborea

in Britain: population trends,

distribution and habitat occupancy.

Bird Study

43: 172-187.

Wotton, S.R. & S. Gillings (2000). The status of breeding Woodlarks

Lullula

arborea

in Britain in 1997.

Bird Study

47: 212-224.

Wright, L.J., R.A. Hoblyn , W.J. Sutherland & P.M. Dolman (2007). Repro-

ductive success of Woodlarks

Lullula arborea

in traditional and recently colo-

nized habitats.

Bird Study

54: 315-323.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Beregning af naturtilstand for levesteder

Levestedernes naturtilstand beregnes som et vægtet gennemsnit af de enkel-

te strukturindikatorers scoreværdier. Ved feltobservationerne karakteriseres

indikatorerne ved en række kategorier. Ved kalibrering af naturtilstandsin-

dekset tildeles indikatorernes forskellige kategorier en scoreværdi afhængig

af, hvor langt den pågældende kategori befinder sig fra kategorien for et le-

vested i naturlig/optimal tilstand. Desuden vægtes hver indikator i forhold

til dens betydning for det samlede indeks ud fra en vurdering af, hvor vig-

tigt dette forhold er i den samlede levestedsvurdering.

6.1

Naturtilstandsindeks

Den maksimale score, en indikator kan antage, er 1, som tildeles den kategori,

der beskriver indikatoren i sin mest optimale tilstand. Indikatorens øvrige ka-

tegorier tildeles lavere scorer mellem 0 og 1 afhængig af, hvor langt fra den

optimale tilstand kategorien befinder sig. Værdier under 0,6 angiver ugunsti-

ge tilstande, og værdier over 0,6 angiver gunstige tilstande. Kategorierne bør

afspejle hele spektret af mulige tilstande, lige fra det optimale til det ringeste,

således at der ikke vil være tilfælde, hvor en given tilstand ikke kan karakteri-

seres ved én af kategorierne. Datagrundlaget for scoreværdierne til de forskel-

lige kategorier kan være mangelfuldt, og i de tilfælde bygger tildelingen af

scoreværdier dels på publicerede data og dels på ekspertvurderinger. De til-

delte scorer er efterfølgende testet og kalibreret, hvor kendte lokaliteter dan-

ner udgangspunkt for arbejdsgruppens kalibrering af scoreværdierne.

Indikatorerne vægtes efter deres betydning, og da de er opbygget i et ni-

veaudelt system, foretages vægtningen på hvert hierarkisk niveau. Vægtene

normaliseres, så summen af vægtene er 1. Vægten 0 betyder, at indikatoren

ingen betydning har for det samlede indeks, mens vægten 1 betyder, at indi-

katoren udgør hele det pågældende hierarkiske niveaus bidrag til naturtil-

standsindekset. Inden for hver indikatorgruppe vægtes de forskellige indi-

katorer efter deres betydning for levestedets tilstand, og således at vægtene

inden for en indikatorgruppe også giver 1.

Vægtene tildeles ligesom scoreværdierne ud fra dokumenterede kilder eller,

i de tilfælde data er utilstrækkelige, efter bedste ekspertskøn. Efterfølgende

bliver værdierne kalibreret i forhold til udvalgte, kendte levesteders forven-

tede tilstandsklasse.

Naturtilstandsindekset for levestedet fremkommer som den korrigerede

sum af de vægtede pointværdier. Den vægt, de enkelte indikatorer indgår

med i det samlede indeks, er vægten af indikatorgruppen multipliceret med

vægten af den enkelte indikator.

Eksempel på beregning af naturtilstand for et levestedsareal for sortspætte

Registreringerne er foretaget i 2016 på en egnet lokalitet i fuglebeskyttelses-

område 4 i Nordjylland, karakteriseret som en privat skovejendom med æl-

dre blandingsskov, hovedsagligt bestående af ældre bøge og en del dødt

ved. Der er ikke i dette år konstateret ynglende sortspætte, men der er op-

lysninger om at der inden for de seneste fem år har været ynglende sort-

spætte på lokaliteten. I Tabel 2 er vist registreringerne af levestedsindikato-

rer for sortspætte, samt de kategorier værdierne svarer til, og de scoreværdi-

er arbejdsgruppen på forhånd har fastlagt for disse kategorier.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

En beregning af naturtilstanden giver følgende resultat, når scorer og vægte

i Bilag 1 benyttes:

Naturtilstand

=0,6x(0,2x1,00+0,4x0,50+0,4x0,75)+0,1x(1,0x0,75)+0,3x(0,5x1,0+0,5x1,0)

=0,795

Denne værdi svarer til god naturtilstand (klasse II), på grænsen til høj natur-

tilstand (Klasse I). Antallet af redetræer er middelhøjt, og mængden af dødt

ved er relativt højt. En forbedring af begge vil bringe naturtilstanden op i

den højeste kategori. Der er ringe forstyrrelse i redeområdet, og da forstyr-

relse kun har mindre betydning for naturtilstanden, trækker det kun ubety-

deligt ned. Lokaliteten blev af inventøren karakteriseret som et godt levested

for sortspætte.

Tabel 2.

Registrerede indikatorer for sortspætte på lokalitet for sortspætte i fuglebeskyt-

telsesområde 4

Indikator

Kronedække

Redetræer

Dødt ved

Forstyrrelse

SkovAreal

Skovtype

Observation

90 %

12 stk/ha

18 stk/ha

Ringe forstyrrelse

2400 ha

Ældre blandskov

Kategori

Score

1,00

0,50

0,75

1,00

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

7.1

Perspektiver

Datagrundlag

På baggrund af de foreslåede indikatorer og metoder til at registrere disse i

felten kan der indsamles et relevant datasæt på konkrete lokaliteter i Natura

2000-områderne. I det omfang det vurderes at lokaliteterne ikke er tilstræk-

keligt repræsentative for arten som helhed bør der suppleres med lokaliteter

uden for Natura 2000-områderne. Sammen med registreringen af indikato-

rerne bør der foretages en samtidig registrering af ynglefuglenes brug af lo-

kaliteterne, dels i form af fuglenes forekomst og antal og gerne også redepla-

cering. Dette datagrundlag kan efterfølgende kvalificere den endelige ud-

vælgelse af indikatorer, opdeling i kategorier, og den scoring og vægtning,

der er forudsætningen for at kunne udarbejde et tilstandssystem, der er

sammenligneligt med de hidtidige systemer.

7.2

Natura 2000-planerne

Miljømålsloven (nr. 1756 af 22. december 2006, som ændret ved lov nr. 514 af

27. maj 2013) stiller krav om udarbejdelse af en Natura 2000-plan for Natura

2000-områderne. Natura 2000-planen refererer til en basisanalyse, en mål-

sætning og en indsatsplan for hvert Natura 2000-område, herunder også for

levesteder for de arter, som er på udpegningsgrundlaget for et givet område.

Basisanalysen består af en kortlægning af naturtyper og levesteder for arter

på det enkelte Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag, og på baggrund

heraf udarbejdes en tilstandsvurdering herunder en vurdering af trusler.

Den her beskrevne metode til vurdering af naturtilstand vil danne et ensar-

tet grundlag for tilstandsvurderingen af fuglebeskyttelsesområdernes leve-

steder for de 4 skovfuglearter. Samtidig med et overblik over tilstanden i de

enkelte områder vil der ud fra en vurdering af indikatorernes tilstand kunne

foretages en vurdering af levestedernes forvaltningsmæssige indsatsbehov.

Ud fra basisanalysen skal der opstilles mål for opnåelse af gunstig tilstand i

Natura 2000-områderne for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. I

henhold til Bekendtgørelse nr. 144 af 20. januar 2011 om klassificering og

fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesom-

råder (med senere ændringer) fastsættes mål for ønsket fremtidig naturtil-

stand. På det grundlag udarbejdes indsatsplaner for en 6-års periode, der

skal sikre eller forbedre levestederne, således at tilstanden med tiden kom-

mer nærmere målsætningerne for det enkelte Natura 2000-område.

Denne rapport danner grundlag for endnu et trin i en udvikling af metoder

til vurdering af naturtilstand for udpegningsarternes levesteder. Der vil væ-

re stor forskel på de krav, arterne stiller til deres levesteder, både som yngle-

steder, fødesøgningssteder og skjulesteder, men denne metode skaber en

ensartet tilgang, der både giver overblik over levestedernes tilstand og indi-

kationer på hvilke forhold, der kan forbedres for at opnå en bedre naturtil-

stand og dermed et bedre grundlag for den fremtidige forvaltning. Forud-

sætningen for at udvikle disse metoder til vurdering af naturtilstand for ar-

ternes levesteder er, at der er et tilstrækkeligt robust fagligt grundlag for at

udvælge og vurdere de indikatorer, der repræsenterer levestedernes eg-

nethed.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Referenceliste

Fredshavn, JR & Ejrnæs, R (2007). Beregning af naturtilstand - ved brug af

simple indikatorer; 2. udgave. - Faglig rapport fra DMU, nr. 735, Danmarks

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 80 s.

Fredshavn, JR, Johannsen, VK, Ejrnæs, R, Nielsen, KE & Rune, F (2007).

Skovenes naturtilstand - beregningsmetoder for Habitatdirektivets

skovtyper. - Faglig rapport fra DMU, nr. 634, Danmarks Miljøundersøgelser,

Aarhus Universitet. 52 s.

Fredshavn, JR, Jørgensen, TB & Moeslund, B (2009). Beregning af

naturtilstand for vandhuller og mindre søer. Tilstandsvurdering af

Habitatdirektivets søtyper. - Faglig rapport fra DMU, nr. 706, Danmarks

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 38 s.

Fredshavn, JR, Nygaard, B & Ejrnæs, R (2007). Naturtilstand på terrestriske

naturarealer - besigtigelser af § 3-arealer. - Faglig rapport fra DMU, nr. 736,

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 46 s.

Fredshavn, JR & Skov, F (2005). Vurdering af naturtilstand. - Faglig rapport

fra DMU, nr. 548, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 85 s.

Søgaard, B, Pihl, S, Wind, P & Fredshavn, JR (2008). Tilstandsvurdering af

levesteder for arter. - Faglig rapport fra DMU, nr. 661, Danmarks

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 72 s.

Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Clausen, K.K., Therkildsen, O.R., Dalby, L.,

(2016). Forslag til tilstandsvurdering af levesteder for skovfugle

–

5 Natura

2000-udpegningsarter. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø

og Energi, 34 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 191.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Bilag 1. Sortspætte, scorer og vægte

Scoreværdier og betydningsvægte af de enkelte indikatorer i tilstandsvurde-

ringen af levesteder for sortspætte. Med fed skrifttype er angivet betyd-

ningsvægtene af de overordnede indikatorgrupper. Med kursiv skrifttype er

angivet betydningsvægtene for de enkelte indikatorer inden for hver indika-

torgruppe. Med almindelig skrifttype er angivet scoreværdierne for de en-

kelte indikatorers kategorier fordelt på habitattyper. Værdierne er angivet i

procent og dermed i intervallet 0 til 100.

Sortspætte

Indikator

Struktur i redeområdet

Vægt

Kat. 1

Kat. 2

Kat. 3

Kat. 4

Kat. 5

0-20%

Kronedække (%)

21-40%

41-60%

61-80%

81-100%

100

0-5

Redetræer (stk/ha)

6-10

11-15

16-20

>20

100

0-5

Dødt ved (stk/ha)

Forstyrrelser i redeområdet

6-10

11-15

16-20

>20

100

Uforstyrret

Forstyrrelse

Struktur i fødesøgningsområdet

100

Ringe

Moderat

Nogen

Megen

0-50ha

SkovAreal (ha)

51-100ha

101-250ha

251-500ha

>500ha

100

Yngre

løv/nålskov

Skovtype

Yngre

blandskov

Ældre

løvskov

Ældre

nåleskov

Ældre

blandskov

100

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren

Bilag 2. Rødrygget tornskade, scorer og vægte

Scoreværdier og betydningsvægte af de enkelte indikatorer i tilstandsvurde-

ringen af levesteder for rødrygget tornskade. Med fed skrifttype er angivet

betydningsvægtene af de overordnede indikatorgrupper. Med kursiv skrift-

type er angivet betydningsvægtene for de enkelte indikatorer inden for hver

indikatorgruppe. Med almindelig skrifttype er angivet scoreværdierne for

de enkelte indikatorers kategorier fordelt på habitattyper. Værdierne er an-

givet i procent og dermed i intervallet 0 til 100.

Rødrygget tornskade

Indikator

Struktur i levestedsområdet

Vægt

Kat. 1

Kat. 2

Kat. 3

Kat. 4

Kat. 5

0-5

Bar jord (%)

6-10

100

11-30

31-75

76-100

0-5

Græs/urt,

0-15cm (%)

6-10

11-40

41-75

76-100

100

0-5

Græs/urt,

15-50cm (%)

6-10

100

11-30

31-75

76-100

0-5

Græs/urt,

>50cm (%)

100

6-10

11-30

31-75

76-100

Vedplanter (%)

1-10

11-30

100

31-60

61-100

Tornede vedpl. (%)

1-10

11-25

26-50

51-100

100

Ingen

Blom. Urter/busk (%)

Spredt fore-

kommende

Udbredt

og talrigt

100

Fladt

Topografi

Hydrologi

Lavbundsarealer

Afvanding

Drift i levestedsområdet

Jævnt

kuperet

Ret

kuperet

100

Ingen

Få

Udbredte

100

Ingen

afvanding

100

Nogen

afvanding

Tydelig

afvanding

Udbredt

afvanding

Fuldstændig

afvandet

Ingen

Græsningstryk

Forstyrrelser i levestedsområdet

100

For lavt

Passende

100

For højt

Uforstyrret

Forstyrrelse

100

Ringe

100

Moderat

100

Nogen

Megen