Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 164
Offentligt
2082125_0001.png
Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i
internationale naturbeskyttelsesområder
1)
I medfør af § 41, stk. 2, i lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017, og § 16, stk. 1, i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019,
fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1.
Denne bekendtgørelse indeholder de nærmere regler om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i
internationale naturbeskyttelsesområder som led i Natura 2000-planlægningen og Natura 2000-skovplanlægningen.
Tilstandsklasser
§ 2.
Inden for det enkelte udpegede internationale naturbeskyttelsesområde inddeles de naturtyper og levesteder for arter,
der er omfattet af habitatdirektivets bilag I og II og fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I samt sidstnævntes direktivs artikel 4,
stk. 2, og som indgår i udpegningsgrundlaget for det pågældende område, i tilstandsklasse I
V i overensstemmelse med de
kriterier, som for hver naturtype og levested for arter fastsættes i bilag 1-8 til denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Tilstandsklasserne I-V er en naturkvalitetsskala, der er udtryk for følgende:
1) Tilstandsklasse I: Høj naturtilstand.
2) Tilstandsklasse II: God naturtilstand.
3) Tilstandsklasse III: Moderat naturtilstand.
4) Tilstandsklasse IV: Ringe naturtilstand.
5) Tilstandsklasse V: Dårlig naturtilstand.
Stk. 3.
Naturtyper og levesteder for arter i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstig bevaringsstatus, forudsat at den
nødvendige indsats for naturtypen gennemføres.
Stk. 4.
For naturtyper og arter, for hvilke der endnu ikke er fastsat nærmere kriterier for indplaceringen efter
naturkvalitetsskalaen, jf. stk. 1-3, skal tilstandsvurderingen i basisanalysen foretages på følgende måde:
1) Hvis udbredelsen af en naturtype eller en arts levested og forekomst er stabil eller i fremgang, er naturtilstanden
omfattet af tilstandsklasse I eller II.
2) Hvis en naturtype eller art ikke er stabil eller i fremgang, omfattes den af tilstandsklasse III, IV eller V.
3) Hvis tilstanden af en naturtype eller en art ikke er kendt, vurderes den som ukendt.
Målfastsættelse
§ 3.
For hvert udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde fastsættes langsigtede mål for områdets naturtilstand. Der
kan fastsættes forskellige mål for delområder inden for det udpegede område, og de kan justeres i forbindelse med revisionen
af Natura 2000-planen.
Stk. 2.
Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og levesteder for de vilde
dyre- og plantearter, som området er udpeget for, set i forhold til de udpegede områder i henholdsvis den danske atlantiske
region og den danske kontinentale region (biogeografisk niveau).
Stk. 3.
De konkrete mål for områder, der er udpeget som både fuglebeskyttelsesområde og habitatområde, skal tilgodese
udpegningsgrundlaget for begge udpegninger.
Stk. 4.
For de udpegede områder, der tillige er omfattet af bestemmelser i Rådets direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober
2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), gælder efter dette
direktivs art. 4, stk. 2, det strengeste miljømål, jf. dog § 4, stk. 4.
Stk. 5.
De udpegede områder må ikke målsættes lavere end den bedste naturtilstand, som er dokumenteret siden
fuglebeskyttelsesdirektivets ikrafttræden i 1981 og habitatdirektivets ikrafttræden i 1994, jf. dog § 4, stk. 4.
§ 4.
Fastsættelsen af mål for naturtilstanden skal ske på grundlag af basisanalyserne, jf. miljømålslovens § 41 og
bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning. Målene for det enkelte udpegede område fastsættes
endvidere på baggrund af følgende:
1) Områdets aktuelle og potentielle betydning for sikring af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau inden for
Danmarks grænser for de naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for.
2) En konkret afvejning af evt. modstridende naturinteresser inden for det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde.
Stk. 2.
Ved målfastsættelsen skal det sikres, at tilstanden og det samlede areal af de naturtyper og levesteder for arter, som
det enkelte område er udpeget for, og som i basisanalysen er klassificeret i tilstandsklasse I eller II, er stabil eller i fremgang
inden for dette område. Det skal også sikres, at tilstanden for de naturtyper og levesteder, som i det enkelte område er
klassificeret i tilstandsklasse III
V, er i fremgang op mod tilstandsklasse I eller II, samt at det samlede areal af disse
naturtyper og levesteder er stabil eller i fremgang inden for dette område, jf. dog stk. 3 og stk. 4.
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 164: Udkast til revision af bekendtgørelse om målfastsættelse af internationale naturbeskyttelsesområder, fra miljøministeren
2082125_0002.png
Stk. 3.
Ved målfastsættelsen skal der tages stilling til, om der ønskes fastholdelse af nuværende eller genoprettet
naturtilstand eller en urørt, dynamisk naturtilstand, der vil fremme opnåelse af gunstig bevaringsstatus for andre naturtyper
eller levesteder for arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag I og II. Hvis der ønskes naturlig succession og naturlig
bestandsudvikling i et udpeget område eller delområde, skal der gennem målfastsættelsen for andre udpegede områder sikres
gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau inden for Danmarks grænser for de naturtyper og arter, der indgår i
udpegningsgrundlaget, men som må forudses at forsvinde ved naturlig succession og naturlig bestandsudvikling.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges for en eller flere af de naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget
for, hvis det er uforeneligt med gunstig bevaringsstatus for de andre naturtyper og levesteder for arter, som området er
udpeget for, og som efter en konkret afvejning, jf. § 5, prioriteres højere.
§ 5.
Ved afvejningen af modstridende naturinteresser inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, jf. § 4, stk. 1, nr.
2, skal der lægges særlig vægt på:
1) De i habitatdirektivet udpegede prioriterede naturtyper og arter (*mærkede naturtyper og arter).
2) De fuglearter, som er optaget på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller er omfattet af dette direktivs art. 4, stk. 2.
3) Europa-Kommissionens udmeldinger om prioritering af udvalgte naturtyper og arter.
4) Den geografiske repræsentation og bevaringsstatus af de udpegede naturtyper og arter.
5) Arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV.
Stk. 2.
Ved afvejningen af modstridende naturinteresser inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, jf. § 4, stk. 1,
nr. 2, kan der lægges særlig vægt på:
1) De udpegede naturtypers og arters robusthed overfor påvirkninger på kort og lang sigt.
2) De udpegede naturtypers og arters økologiske behov.
3) Nationale naturværdier, herunder fredede arter, ansvarsarter, rødlistede arter og arter som ligger til grund for
udvælgelsen af naturmæssigt særligt værdifulde skove.
4) Forekomster af specielle strukturer og arter af særlig dansk kultur- og naturhistorisk interesse.5) Hensyn til regionale og
lokale særpræg med respekt for det overordnede mål, jf. § 3, stk. 2.
§ 6.
Målene for det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde er langsigtede, men kan justeres i forbindelse med
revisionen af Natura 2000-planen.
§ 7.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. december 2019.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 945 af 27. juni 2016 om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale
naturbeskyttelsesområder ophæves, dog finder bilag 2 anvendelse til og med 31. december 2019.
Miljø- og Fødevareministeriet, den XX. december 2019
Lea Wermelin
/ Charlotte Brøndum
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af
vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni
2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-
Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet),
EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 31, side 32.
1)