MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 156
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

J.nr. 19-0110-000011

Den 26. september 2019

Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag

(Frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler, kriterier for anvendelse af brødhvedenormen,

delegation af afprøvning af brødhvede samt betaling for afprøvningen)

I lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende

tiltag foretages følgende ændringer:

§ 13, stk. 4,

indsættes efter »om«: »kriterier,«.

§ 17, stk. 1,

indsættes efter nr. 1, som nyt nummer:

»2) Virksomheden anvender reduktion af den samlede kvote for kvælstof som virkemiddel i en frivillig

ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a.«

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

§ 17, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

En virksomhed får endvidere reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden i

følgende tilfælde:

1) Hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om

kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en

hertil knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden.

2) Hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreducerende

virkemidler, som er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret i

medfør af § 40. «

§ 17, stk. 3,

ændres »§§ 38« til: »§§ 38, 39 a«.

Overskriften

til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Frivillige ordninger om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder og tilskud«

kapitel 5

indsættes før § 40:

»§

39 a.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler for en frivillig ordning

om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, herunder om hvilke virkemidler der er

omfattet af ordningen, om krav til og betingelser for anvendelse af virkemidler og omregningsfaktorer,

og om ansøgning om deltagelse i ordningen og særlige frister herfor m.v.«

§ 44, stk. 1,

ændres »§ 4« til: »kapitel 4 og kapitel 5« og »og § 39« ændres til: »§ 39 og § 39 a«.

Landbrugsstyrelsen

•

Nyropsgade 30

•

1780 København V

Tlf. 33 95 80 00

• CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • [email protected] • www.lbst.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

§ 47, stk. 1,

ændres »§ 40« til: »§§ 39 a og 40«.

§ 47

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Ministeren kan henlægge opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed,

vedrørende afprøvning af hvedesorter til brødfremstilling med henblik på konstatering af, om sorterne

lever op til de kriterier, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 4, til en privat juridisk person.«

10.

Efter § 47 indsættes:

»Betaling for opgaver der varetages af private juridiske personer

§ 47 a.

Private juridiske personer kan opkræve betaling i henhold til egen prisliste for

omkostninger i forbindelse med løsning af opgaver, der har karakter af faktisk

forvaltningsvirksomhed, som denne har fået henlagt i medfør af § 47, stk. 4.

Stk. 2.

Betalingsforpligtelser, jf. stk. 1, som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente, der svarer

til den fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente

udgør dog mindst 50. kr. For rykkerbreve betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med

tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste med 10

delelige kronebeløb.«

§2

I lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017, foretages følgende

ændring:

§ 11 a, stk. 1,

ændres »4 og 7« til: »4-7«.

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold i hovedtræk

2.1. Kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder

2.1.1. Frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

2.1.1.3. Lovforslagets indhold

2.1.2. Indtegning i markkort af arealer omfattet af den frivillige ordning om kvælstofreducerende

virkemidler

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.1.3. Reduktion af kvælstofkvoten i forbindelse med frivillige ordninger om kvælstofreducerende

virkemidler

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.2. Kriterier for hvedesorter til brødfremstilling m.v.

2.2.1. Kriterier, som hvedesorter skal leve op til med henblik på anvendelse af brødhvedenormen

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

2.2.1.3. Lovforslagets indhold

2.2.2. Henlæggelse af opgaver i forbindelse med værdiafprøvning af brødhvedesorter m.v. til private

juridiske personer

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

2.2.2.3. Lovforslagets indhold

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

1. Indledning

Folketinget vedtog i marts måned 2019 en ny lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om

næringsstofreducerende tiltag (herefter gødskningsloven).

Efter lovens § 40 kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling yde nationalt tilskud til

kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Denne bemyndigelse har været anvendt til at

fastsætte den tilskudsordning, der udgør den frivillige del af den målrettede regulering af

landbrugernes forpligtelse til at etablere næringsstofreducerende tiltag. Bemyndigelsen er begrænset

til at omfatte en tilskudsordning finansieret med nationale midler.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 147

som fremsat, side 131, at der på tidspunktet for fremsættelse var dialog med EU-kommissionen om, at

tilskudsordningen fra 2020 skal kunne finansieres via midler fra Landdistriktsprogrammet. En sådan

tilskudsordning var i lovforslaget ikke forudsat etableret med hjemmel i lovens § 40, men i stedet med

hjemmel i lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017 (herefter

landdistriktsfondsloven).

EU-kommissionen har efterfølgende godkendt en ændring af Landdistriktsprogrammet vedrørende

den frivillige indsats i den målrettede regulering. Ændringen muliggør, at den frivillige indsats i den

målrettede regulering fra 2020 finansieres via midler fra Landdistriktsprogrammet, men det fremgår

samtidig af programændringen, at to af de nuværende alternative kvælstofreducerende virkemidler

(frivillig reduktion af kvælstofkvoten og forbrænding af fiberfraktionen af forarbejdet husdyrgødning)

ikke kompenseres med landdistriktsstøtte, da det ikke vurderes muligt at etablere det kontrol-setup,

der er påkrævet for landdistriktsstøtte for disse virkemidler.

Det vurderes ikke muligt at etablere en ordning for sådanne virkemidler, der ikke er støttet nationalt

eller med landdistriktsstøtte, med hjemmel i gødskningslovens § 40 eller landdistriktsfondsloven.

Med henblik på at sikre en videreførelse af den frivillige ordning om kvælstofreducerende virkemidler i

forlængelse af programændringen, foreslås gødskningsloven derfor suppleret med en ny bemyndigelse

i gødskningslovens § 39 a til at fastsætte regler om en frivillig ordning om kvælstofreducerende

virkemidler i særlige områder. Med forslaget bliver det muligt at etablere en ordning, hvor

virksomheder kan anvende kvælstofreducerende virkemidler, selvom disse ikke kan opnå

landdistriktsstøtte.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og afsnit 2.1.1.

Herudover indeholder lovforslaget ændringer af gødskningslovens § 17 om reduktion af

virksomhedens kvote for kvælstof. De foreslåede ændringer er en konsekvens af den foreslåede nye

bestemmelse i gødskningsloven § 39 a, og de foretages for i videst muligt omfang at kunne videreføre

elementerne i den gældende ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Der

henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-4, og afsnit 2.1.3.

Endvidere indeholder lovforslaget en ændring af gødskningslovens § 13, stk. 4, der skal muliggøre, at

ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings kan fastsætte regler om kriterier, som hvedesorter skal

leve op til med henblik på benyttelse af en kvælstofnorm for hvede til brødproduktion i forbindelse

med opgørelsen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en udløber af Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med revision af

brødhvedekriterierne, som er foregået i samarbejde med TystofteFonden, sortsanmeldere og grovvare-

og handelsbranchen, med henblik på at få fastlagt tidssvarende og mere markedsorienterede kriterier.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og afsnit 2.2.1.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser med henblik på indarbejdelse af dele af

tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for 2019, hvorefter ministeren for

fødevarer, fiskeri og ligestilling kan henlægge opgaver, der har karakter af faktisk

forvaltningsvirksomhed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, og afsnit 2.2.2.

2. Lovforslagets indhold i hovedtræk

2.1. Kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder

2.1.1. Frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder

2.1.1.1. Gældende ret

Den målrettede regulering består af en frivillig indsats, hvortil der ydes støtte, og en obligatorisk

indsats, der ikke er støtteberettiget.

De obligatoriske krav i ordningen fastsættes med hjemmel i gødskningslovens § 38, hvorefter

ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere

efterafgrøder, og herunder bl.a. i hvilke områder efterafgrøderne skal etableres. Endvidere kan

ministeren med hjemmel i gødskningslovens § 39 etablere særlige ordninger, som den enkelte

virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 38.

De obligatoriske krav i ordningen bliver kun iværksat, hvis der ikke er tilstrækkelig tilslutning til den

frivillige tilskudsordning, til at håndtere det samlede indsatskrav.

Den frivillige del af den målrettede regulering er reguleret i gødskningslovens § 40, hvorefter

ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende

virkemidler i særlige områder.

Bestemmelsen er for planperioden 2019/2020 udnyttet til at fastsætte en frivillig tilskudsordning,

hvorefter virksomheder kan ansøge om tilskud til etablering af efterafgrøder og alternativer til

efterafgrøder i særlige områder med et behov for en kvælstofreducerende indsats i forhold til kystvand

og grundvand, jf. bekendtgørelse nr. 739 af 12. juli 2019 om nationalt tilskud til kvælstofreducerende

virkemidler (herefter tilskudsbekendtgørelsen).

Bestemmelsen giver alene hjemmel til at fastsætte en national tilskudsordning. Som det fremgår

ovenfor af afsnit 1, så var Danmark på tidspunktet for fremsættelse af lovforslag nr. L 147 i

folketingssamlingen 2018-19/1 i dialog med EU-kommissionen om, at den tilskudsordning, der er en

del af den målrettede regulering, fra 2020 skulle kunne finansieres via midler fra

Landdistriktsprogrammet.

EU-kommissionen har efterfølgende på baggrund af dialogen godkendt en ændring af

Landdistriktsprogrammet, hvorefter Danmark vil kunne yde støtte via Landdistriktsprogrammet fra

2020 til den del af den frivillige indsats i den målrettede regulering, der bidrager til at opfylde de

danske forpligtelser efter vandrammedirektivet. Tilskudsordninger vedrørende tilskud, der ydes under

EU’s Landdistriktsprogram,

etableres som hovedregel efter bemyndigelse i landdistriktsfondsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017.

Støtte til en indsats, der implementerer nitratdirektivet, vil dog fortsat skulle ydes som national støtte

med hjemmel i gødskningslovens § 40.

For så vidt angår to af de eksisterende kvælstofreducerende virkemidler (reduktion af kvælstofkvote og

forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning), så fremgår det af programændringen, at

disse virkemidler ikke kompenseres med landdistriktsstøtte, hvilket skyldes, at det er vurderet, at det

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

ikke er muligt at etablere det kontrol-setup, der er påkrævet for landdistriktsstøtte, ligesom

virkemidlet reduktion af kvælstofkvote ikke opfylder bestemmelserne

i EU’s Landdistriktsforordnings

artikel 30 (Forordning 1305/2013) om, at der kun kan ske kompensation af indkomsttab på over 50

Euro pr. ha.

2.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Miljø- og Fødevareministeriet ønsker i videst muligt omfang at videreføre elementerne i den frivillige

ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, også efter overgangen fra rent

national finansiering til finansiering med midler fra landdistriktsprogrammet, og dermed ændring af

det hjemmelmæssige ophæng af tilskudsordningen fra gødskningslovens § 40 til

landdistriktsfondsloven.

Det er ministeriets vurdering, at det ikke er muligt inden for rammerne af landdistriktsfondsloven at

fastsætte regler om anvendelse af virkemidler som en del af den frivillige indsats i den målrettede

regulering, der ikke kompenseres økonomisk.

2.1.1.3. Lovforslagets indhold

Med henblik på at sikre en videreførelse af den frivillige ordning om kvælstofreducerende virkemidler,

foreslås ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling med en ny bestemmelse i gødskningslovens §

39 a bemyndiget til at fastsætte regler for en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i

særlige områder, hvilke virkemidler der er omfattet af ordningen, om krav til og betingelser for

anvendelse af virkemidler og omregningsfaktorer, og om ansøgning om deltagelse i ordningen og

særlige frister herfor m.v.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren i lighed med den gældende tilskudsordning

fastsat i medfør af § 40 kan fastsætte en frivillig fokuseret indsats, som er målrettet områder, hvor der

er størst behov for en kvælstofreducerende indsats. Ordningen, der fastsættes i medfør af den

foreslåede § 39 a, indeholder dog ikke i sig selv mulighed for kompensation, men der vil med hjemmel

i landdistriktsfondsloven kunne knyttes en støtteordning til en frivillig ordning etableret efter den

foreslåede § 39 a.

En frivillig ordning etableret efter den foreslåede § 39 a vil

–

som det allerede i dag også er tilfældet for

en national tilskudsordning etableret efter § 40

–

kunne udgøre den frivillige del af den målrettede

regulering. Det vil sige, at et obligatorisk krav fastsat efter gødskningslovens § 38 først vil blive

iværksat, hvis der ikke er tilstrækkelig tilslutning til den frivillige ordning efter den foreslåede § 39 a,

til at håndtere det samlede indsatskrav.

En frivillig ordning etableret efter den foreslåede § 39 a vil i øvrigt kunne fungere sideløbende med en

national tilskudsordning etableret efter den gældende § 40.

Det er hensigten, at Miljø- og Fødevareministeriet som hidtil

–

i praksis Landbrugsstyrelsen

–

udpeger

de særlige områder, der er omfattet af den frivillige ordning.

Det er ligeledes hensigten, at den frivillige ordning fastsat i medfør af § 39 a indrettes således, at der

ansøges om deltagelse i ordningen med et nærmere angivet antal hektar målrettede efterafgrøder, der

helt eller delvist kan erstattes af et eller flere alternative virkemidler.

Det er hensigten, at de krav til og betingelser for anvendelse af de kvælstofreducerende tiltag samt

omregningsfaktorer m.v. der fastsættes i den frivillige ordning i medfør af den foreslåede § 39 a, som

hidtil i videst muligt omfang lægger sig op af de krav og betingelser m.v., der er fastsat for så vidt angår

det pligtmæssige efterafgrødekrav, der er fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 38 og 39, som

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

udmøntet ved bekendtgørelse nr. 759 af 29. juli 2019 om næringsstofreducerende tiltag og

dyrkningsrelaterede

tiltag

jordbruget

for

planperioden

2019/2020

(herefter

plantedækkebekendtgørelsen),

Det drejer sig f. eks om krav vedr. etableringen af efterafgrøder, der fremgår af

plantedækkebekendtgørelsens § 6, om frister for såning, og herunder mulighed for en fleksibel frist,

der følger af plantedækkebekendtgørelsens § 7, og om destruktionsfrist, der følger af

plantedækkebekendtgørelsens § 9.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at de virkemidler, der kan anvendes som alternative

kvælstofreducerende virkemidler i stedet for udlægning af pligtige efterafgrøder fastsat i medfør af

gødskningslovens §§ 38 og 39, stk. 1, i videst muligt omfang også kan anvendes som alternative

kvælstofreducerende virkemidler i den frivillige ordning fastsat i medfør af den foreslåede

bemyndigelse i § 39 a. Det drejer sig på nuværende tidspunkt om de virkemidler, der er fastsat i

plantedækkebekendtgørelsens kapitel 3, og som bl.a. omfatter udlægning af mellemafgrøder, braklagte

arealer etableret med græs og tidligt sået vinterafgrøde.

Det vil dog ikke være muligt at anvende overskydende arealer udlagt med efterafgrøder i tidligere

planperioder i den frivillige ordning fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a.

For at sikre miljøeffekten af den frivillige ordning, er det som hidtil hensigten, at der fastsættes en

omregningsfaktor og andre konkrete betingelser for at sikre, at effekten af de alternative virkemidler

modsvarer effekten af efterafgrøder.

De kvælstofreducerende virkemidler og kravene til disse kan som hidtil løbende ændres i forbindelse

med udstedelse af bekendtgørelser i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a.

Hvis der på sigt etableres et tilstrækkeligt sikkert vidensgrundlag om miljøeffekten af andre

kvælstofreducerende virkemidler, vil det inden for rammerne af bemyndigelsen også være muligt at

lade disse virkemidler indgå i tilskudsordningen.

Det er hensigten at supplere den frivillige ordning etableret i medfør at den foreslåede § 39 a med en

tilskudsordning, med henblik på i videst muligt omfang at videreføre virksomhedernes mulighed for at

opnå støtte til de virkemidler, som de har tilmeldt til den frivillige ordning. Som det fremgår ovenfor af

afsnit 2.1.1.1, så er det hensigten at yde støtte via Landdistriktsprogrammet fra 2020, og den

supplerende tilskudsordning vil som udgangspunkt blive etableret i medfør af landdistriktsfondsloven

med de begrænsninger vedrørende to af hidtidige alternative kvælstofreducerende virkemidler, som

beskrevet afsnit 2.1.1.1.

Med forslaget til § 39 a bliver det også muligt at etablere en ordning, så virksomheder kan anvende

kvælstofreducerende virkemidler til opfyldelse af virksomhedens indsatsbehov i den målrettede

regulering, selvom disse virkemidler ikke kan opnå landdistriktsstøtte.

Det er hensigten, at integrere den frivillige målrettede efterafgrødeordning, der fastsættes i medfør af

den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a med den støtteordning, det er hensigten at

etablere i medfør af landdistriktsfondsloven. De to ordninger påtænkes udmøntet som én samlet

løsning i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, hvori virksomhederne ved anvendelse af

fællesskemaet indgiver en samlet ansøgning efter de to ordninger.

De afgørelser, som bliver truffet af Landbrugsstyrelsen i henhold til de to ordninger, integreres

således, at virksomhederne vil modtage en samlet afgørelse om henholdsvis deltagelse i den frivillige

ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af den foreslåede ordning

efter gødskningslovens § 39 a, og om tilsagn om tilskud til de kompenserede virkemidler efter regler

fastsat i medfør af landdistriktsfondsloven. Afgørelser truffet i henhold til landdistriktsfondsloven eller

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

regler udstedt i medfør heraf kan

landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 1.

påklages

til

Miljø-

Fødevareklagenævnet,

jf.

Da det således påtænktes at integrere afgørelserne efter de to ordninger, finder Miljø- og

Fødevareministeriet det hensigtsmæssigt, at det tillige bliver muligt at påklage den del af afgørelsen,

der træffes i henhold til regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens §

39 a. Det foreslås derfor, at klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet fastsat i

gødskningslovens § 47, stk. 1, udvides, således at tillige klager over afgørelser truffet i henhold til regler

fastsat i medfør af § 39 a, kan påklages Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Dermed vil afgørelser som led i den frivillige del af den målrettede regulering truffet med hjemmel i

regler udstedt i medfør af den foreslåede § 39 a kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,

som det også er tilfældet i dag for afgørelser truffet med hjemmel i regler udstedt i medfør af

gødskningslovens § 40.

Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem de afdelinger i Miljø- og Fødevarevareklagenævnet,

som kan behandle klager over den integrerede afgørelse truffet i henhold til regler fastsat i medfør af

den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a og lov om landdistriktsfonden, foreslås § 11 a,

stk. 1, i lov om landdistriktsfonden tillige udvidet, således at også nævnets afdelinger, der udgøres af de

medlemmer, der fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (herefter

nævnsloven), samt 2 sagkyndige i marine forhold, jf. nævnslovens § 3, stk. 1, nr. 5, eller 2 sagkyndige i

ferskvandsforhold, jf. nævnslovens § 3, stk. 1, nr. 6, kan behandle den del af den integrerede afgørelse,

der vedrører støtte fastsat i medfør af landdistriktsfondsloven.

2.1.2. Indtegning i markkort af arealer omfattet af den frivillige ordning om kvælstofreducerende

virkemidler

2.1.2.1. Gældende ret

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling er i gødskningslovens § 44, stk. 1, bemyndiget til at

fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af § 4, hvert år skal indberette og opgøre

virksomhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1,

og § 39, og indgive indberetningen og opgørelsen til ministeren.

Efter gødskningslovens § 4 omfatter lovens bestemmelser om næringsstofreducerende tiltag i kapitel 4

(§§ 38 og 39), virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som disponerer

over et areal med afgrøder på 10 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør

af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6. Ved opgørelsen af arealet medregnes

forpagtede og lejede arealer.

Ministeren kan efter gødskningslovens § 44, stk. 2, 1. pkt., fastsætte nærmere regler om

indberetningen og opgørelsen, herunder om udformningen, indholdet og fristen for indgivelse. Efter §

44, stk. 2, 2. pkt. kan ministeren fastsætte reger om, at indberetningen efter stk. 1, skal tilknyttes et

markkort.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i § 44, stk. 2, 1. pkt., Folketingstidende 2018-19/1, A,

L 147 som fremsat, side 209, at der i de senere år er oprettet flere nye efterafgrødeordninger, og Miljø-

og Fødevareministeriet

–

i praksis Landbrugsstyrelsen

–

har af hensyn til administrationen af og

kontrollen med reglerne for de forskellige ordninger, behov for en præcis angivelse af, hvor

efterafgrøderne og alternativer hertil er placeret bl.a. i form af indberetning af virksomhedens arealer

på markniveau.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i § 44, stk. 2, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2018-

19/1, A, L 147 som fremsat, side 210, det er nødvendigt for at kunne foretage en effektiv kontrol og

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

dermed sikre miljøeffekten af de udlagte efterafgrøder, at kende både antallet af efterafgrøder og deres

præcise placering på bedriften. Efterafgrøder etableret til opfyldelse af forskellige ordninger kan ikke

skelnes fra hinanden på marken, idet kravene til afgrødetyper m.v. stort set er ens. Det er derfor

vanskeligt at administrere, kontrollere og håndhæve reglerne, hvis der ikke foretages en præcis

indberetning af, hvilke arealer etableret med efterafgrøder der skal anvendes til opfyldelse af de

forskellige krav. Ministerens bemyndigelse i § 44, stk. 2, nr. 2, til at fastsætte krav om, at

indberetningen skal tilknyttes et markkort, forudsættes anvendt i det omfang Miljø- og

Fødevareministeriet

–

i praksis Landbrugsstyrelsen

–

har behov for at kende efterafgrødernes præcise

placering for at kunne foretage en effektiv kontrol.

Bemyndigelsen i § 44 er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens kapitel 4.

Ministeren har i henhold til lovens § 40 etableret en tilskudsordning til kvælstofreducerende

virkemidler i særlige områder. Ordningen er udmøntet ved tilskudsbekendtgørelsen.

Efter § 40, stk. 2, 2. pkt. er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser for at opnå

tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, om udbetaling af tilskud, om ansøgning

om tilskud m.v. og om administration af tilskudsordningerne.

Bemyndigelsen i § 40, stk. 2, 2. pkt. er bl.a. udnyttet til at fastsætte regler om krav til ansøgning om

tilskud i tilskudsbekendtgørelsens § 7.

2.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Som følge af forslaget i § 1, nr. 6, hvorefter ministeren foreslås bemyndiget til at etablere en frivillig

ordning om kvælstofreducerende tiltag i særlige område, der bl.a. vil indeholde regler om udlægning af

målrettede efterafgrøder og andre typer af plantedække som kvælstofreducerende virkemiddel,

foreslås ministerens bemyndigelse i § 44 udvidet. Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i § 44

indebærer, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af

kapitel 4 og kapitel 5, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens arealer, hvorpå der er

etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1, § 39 og den foreslåede bestemmelse i

gødskningsloven § 39 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Med forslaget sikres det, at det også fremover bliver muligt at foretage en effektiv kontrol af de

forskellige efterafgrødeordninger og dermed sikre miljøeffekten af de kvælstofreducerende

virkemidler.

Som det fremgår ovenfor af afsnit 2.1.1.3, så er det hensigten, at integrere den frivillige målrettede

efterafgrødeordning, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a

med den støtteordning, det er hensigten at etablere i medfør af landdistriktsfondsloven. De to

ordninger påtænkes udmøntet som én samlet løsning i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-

service, hvori virksomhederne ved anvendelse af fællesskemaet, herunder markkortet, indgiver en

samlet ansøgning efter de to ordninger. Dette gælder tillige indberetning af arealer omfattet af den

frivillige ordning efter regler fastsat i medfør af den foreslåede udvidelse af bestemmelsen i

gødskningslovens § 44.

2.1.3. Reduktion af kvælstofkvoten i forbindelse med frivillige ordninger om kvælstofreducerende

virkemidler

2.1.3.1 Gældende ret

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

Gødskningslovens § 17 indeholder regler om reduktion af en virksomheds samlede kvote for kvælstof

for planperioden i en række tilfælde, herunder i forbindelse med virksomhedens deltagelse i

tilskudsordninger etableret efter gødskningslovens § 40.

Efter gødskningslovens § 17, stk. 1, nr. 2, får en virksomhed reduceret den samlede kvote for kvælstof

for planperioden, hvis virksomheden har fået prioriteret en ansøgning om tilskud til reduktion af den

samlede kvote for kvælstof efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af ministeren for

fødevarer, fiskeri og ligestilling i medfør af gødskningslovens § 40.

Efter gødskningslovens § 17, stk. 2, får en virksomhed endvidere reduceret den samlede kvote for

kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de

kvælstofreducerende virkemidler, som er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning

etableret af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling i medfør af gødskningslovens § 40.

Endeligt kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling efter gødskningslovens § 17, stk. 3,

fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden,

hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler

fastsat i medfør af bl.a. § 40.

Efter gødskningslovens § 17, stk. 4, kan ministeren fastsætte nærmere regler om reduktionen af

virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden, herunder beregningen af reduktionen.

Ministerens bemyndigelser i § 17, stk. 3 og 4, er for planperioden 2019/2020 udnyttet ved § 10, stk. 1,

nr. 3, og § 21 i bkg. nr. 739 af 12. juli 2019 om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.

Efter tilskudsbekendtgørelsens 10, stk. 4, jf. § 3, nr. 6, og § 21 anvendes følgende omregningsfaktorer

ved reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden:

Virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre

end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal: 93 kg kvælstof erstatter 1 hektar efterafgrøder

Virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg

kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal: 150 kg kvælstof erstatter 1 hektar

efterafgrøder.

Efter tilskudsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 3, finder følgende omregningsfaktorer som fastsat i

gødskningsbekendtgørelsens § 8, jf. § 7, stk. 2, dog anvendelse, hvis der anvendes fleksible frister for

etablering af efterafgrøder:

Hvis virksomheden vælger at så efterafgrøder inden for de intervaller, der fremgår af § 7, stk.

2, og virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre

end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, reduceres virksomhedens samlede kvote efter

plantedækkebekendtgørelsens § 8, stk. 1, for kvælstof svarende til:

Efterafgrøderne sås i intervallet den 21. til og med den 24. august: 17 kg kvælstof pr.

hektar.

Efterafgrøderne sås i intervallet den 25. til og med den 28. august: 30 kg kvælstof pr.

hektar.

Efterafgrøderne sås i intervallet den 29. august til og med den 7. september: 45 kg

kvælstof pr. hektar.

Hvis virksomheden vælger at så efterafgrøder inden for de intervaller, der fremgår af

plantedækkebekendtgørelsens § 7, stk. 2, og virksomheden udbringer husdyrgødning og anden

organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, reduceres

virksomhedens samlede kvote for kvælstof efter plantedækkebekendtgørelsens § 8, stk. 2,

svarende til:

Efterafgrøderne sås i intervallet den 21. til og med den 24. august: 27 kg kvælstof pr.

hektar.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

Efterafgrøderne sås i intervallet den 25. til og med den 28. august: 48 kg kvælstof pr.

hektar.

Efterafgrøderne sås i intervallet den 29. august til og med den 7. september: 72 kg

kvælstof pr. hektar.

Mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning efter bestemmelserne beregnes efter

gødskningslovens § 21, stk. 1.

2.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Med henblik at sikre en videreførelse af elementerne i den gældende frivillige tilskudsordning om

kvælstofreducerende virkemidler, foreslås gødskningslovens § 17, stk. 1-3, om reduktion af

virksomhedens kvote for kvælstof, udvidet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2-4.

Det foreslås således, som en ny bestemmelse i gødskningslovens § 17, stk. 1, nr. 2, at en virksomhed får

reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden anvender reduktion af

den samlede kvote for kvælstof som virkemiddel i en frivillig ordning om kvælstofreducerende

virkemidler efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a.

Det foreslås endvidere, at gødskningslovens § 17, stk. 2, nyaffattes således, at en virksomhed efter det

foreslåede § 17, stk. 2, nr. 1, får reduceret den samlede kvote for kvælstof i planperioden, hvis

virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler

efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etableret i

medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden. Det foreslås derudover, at en virksomhed efter det

foreslåede § 17, stk. 2, nr. 2, får reduceret den samlede kvote for kvælstof i planperioden, hvis

virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreducerende virkemidler, som

er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret i medfør af § 40.

Det foreslåede § 17, stk. 2, nr. 2, er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse i

gødskningslovens § 17, stk. 2.

Det foreslåede § 17, stk. 2, nr. 1, er nyt, og det er en konsekvens af den foreslåede § 39 a, hvorefter der

indføres en ny hjemmel til at etablere en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler.

Bestemmelsen indebærer, at hvis virksomheder der deltager med kvælstofreducerende virkemidler i

en frivillig ordning etableret efter den foreslåede § 39 a, ikke overholder de betingelser, der er fastsat

for ordningen, vil de få reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden. Hvis der i

tilknytning til den frivillige ordning er etableret en tilskudsordning efter reglerne i lov om

Landdistriktsfonden, og hvis virksomheden ikke overholder betingelser for en sådan ordning, vil

virksomheden endvidere få reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden.

Bestemmelsen medfører således de samme konsekvenser ved manglende overholdelse af betingelser i

en frivillig ordning, som det er tilfældet for den gældende § 40, jf. den gældende § 17, stk. 2, men da

hjemlen til at etablere den frivillige ordning og til at etablere en tilskudsordning er delt i henholdsvis

gødskningsloven og lov om Landdistriktsfonden, har bestemmelsen en anden ordlyd.

Endelig foreslås det, at bemyndigelsen i gødskningslovens § 17, stk. 3, hvorefter ministeren for

fødevarer, fiskeri og ligestilling, kan fastsætte nærmere regler om, at en virksomhed får reduceret den

samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist

for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af §§ 38 eller 40, udvides, således at også

virksomheder, der anvender en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder i den frivillige ordning om

kvælstofreducerende virkemidler etableret i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a, får

reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

Reglerne om kvotereduktion i medfør af de foreslåede bestemmelser forventes i vidt omfang at svare

til de regler, der gælder for virksomheder, der deltager i den gældende nationale tilskudsordning, der

er etableret efter gødskningslovens § 40.

De foreslåede regler om kvotereduktion i forbindelse med en virksomheds deltagelse i en frivillig

ordning etableret med hjemmel i den foreslåede § 39 a, vil både kunne omfatte kvotereduktion i

forbindelse med virkemidler, der ikke er kompenserede, og virkemidler til hvilke der er fastsat en

støtteordning for med hjemmel i landdistriktsfondsloven.

Formålet med de foreslåede regler om kvotereduktion er at sikre miljøeffekten af den frivillige ordning

om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, som ministeren for fødevarer, fiskeri og

ligestilling foreslås bemyndiget til at fastsætte i medfør af § 39 a. Reduktionen vil forventeligt skulle

ske i den planperiode, hvor efterafgrøderne skulle være udlagt.

Omregningsfaktorerne, der fastsættes i medfør af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 17,

stk. 4, skal sikre, at kvotereduktionen opnår samme miljøeffekt som etablering af efterafgrøder og

alternative kvælstofreducerende virkemidler.

2.2. Kriterier for hvedesorter til brødfremstilling m.v.

2.2.1. Kriterier, som hvedesorter skal leve op til med henblik på anvendelse af brødhvedenormen

2.2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af gødskningslovens § 1, at loven bl.a. har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af

gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof. Loven bidrager til opfyldelse af en

række af Danmarks internationale forpligtelser på miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv

91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der

stammer fra landbruget og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000

om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

Efter gødskningslovens § 12 må forbruget af kvælstof til gødningsformål på en jordbrugsvirksomhed

omfattet af loven i en planperiode ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof.

Virksomhedens samlede kvote for kvælstof i en planperiode opgøres efter reglerne i gødningslovens §§

13-17 og regler fastsat i medfør heraf.

Efter gødskningslovens § 13, stk. 1, beregnes virksomhedens kvote for kvælstof som summen af

kvoterne for de enkelte marker i virksomheden, og markens kvote beregnes på grundlag af markens

størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og

jordbundstype.

Efter gødskningslovens § 13, stk. 3, fastsætter ministeren kvælstofnormer og standardudbytter for

afgrøder. Kvælstofnormerne er en central del af kvælstofreguleringen, og har til formål at begrænse

udvaskningen af kvælstof fra markerne ved at begrænse den mulige kvælstoftilførsel til marken.

Bemyndigelsen i § 13, stk. 3, er anvendt til at fastsætte de kvælstofnormer, som fremgår af bilag 1, tabel

1, i bekendtgørelse nr. 762 af 29. juli 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden

2019/2020 (herefter gødskningsbekendtgørelsen). Kvælstofnormerne er udtryk for en økonomiske

optimal kvælstoftildeling og indstilles af det af Miljø- og Fødevareministeriet nedsatte udvalg

vedrørende kvælstofnormer, -prognoser og kvælstof i husdyrgødning (herefter Normudvalget).

Økonomisk optimale kvælstofnormer er udtryk for den mængde kvælstof, der giver det økonomisk

optimale udbytte ved det gødningsniveau, hvor indtægten fra det ekstra udbytte lige netop kan betale

den ekstra udgift til kvælstofholdig gødning. De økonomisk optimale normer fastsættes på baggrund af

biologiske markforsøg, som undersøger sammenhængen mellem tilførsel af kvælstof og udbytte for

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

den enkelte afgrøde. Denne sammenhæng justeres i forhold til en prisrelation mellem afgrødens

afsætningspris og prisen på kvælstofholdig gødning.

Af gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1, fremgår der normer for henholdsvis vår- og

vinterhvede til brødfremstilling. Dette skyldes, at det hidtil har været afgørende for værdien af det

høstede udbytte af hvedesorter til brødfremstilling, at høsten har et proteinindhold på mindst 12 pct.,

og afgrødernes proteinindhold er afhængig af tilførslen af gødning. Kvælstofnormerne for brødhvede

er derfor højere end kvælstofnormerne for hvede til andet formål.

Det er ikke alle sorter af vinterhvede, der egner sig til brødfremstilling, og som derfor kan berettige til

anvendelse af den højere kvælstofnorm for brødhvede ved beregningen af virksomhedens samlede

kvote for kvælstof.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings bemyndigelse i gødskningslovens § 13, stk. 3, til at

fastsætte kvælstofnormer omfatter også hjemmel til at fastsætte kvælstofnormer for brødhvede.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling er derudover i gødskningslovens § 13, stk. 4,

bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af visse

kvælstofnormer. Bemyndigelsen er udnyttet ved gødskningsbekendtgørelsens §§ 4-5 til at fastsætte

betingelser for anvendelse af de normer til brødhvede.

Efter gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1 er det en betingelse for anvendelse af de fastsatte

kvælstofnormer for brødhvede, at der dyrkes en af de hvedesorter, som fremgår af

gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 3. Listen omfatter alle vårhvedesorter, som er optaget på

EU’s sortsliste, og en nærmere opregnet liste over vinterhvedesorter, der efter en afprøvning er fundet

interventionsegnede og særligt velegnede til brødfremstilling.

Sorter af vinterhvede skal være interventionsegnede under danske dyrkningsforhold eller

dyrkningsforhold, der klimatisk og geografisk er sammenlignelige med dyrkningsforholdene i

Danmark. Interventionskravet for proteinindhold er minimum 10,5 pct. ved normal tilførsel af

kvælstof. Det skal sikre, at det ønskede niveau for protein på minimum 12 pct., som beskrevet i

bemærkningerne til gødskningsloven opfyldes med tildeling af kvælstofnormen for brødhvede.

Sorter af vinterhvede anses for særligt velegnede ved at ligge på mindst 90 % af gennemsnittet for

sorter optaget listen med hensyn til sedimentationsværdi og brødvolumen samt ved prøvebagning ikke

at have klæbrig dej. Vurderingen af sortens særlige velegnethed gennemføres på basis af en

prøvedyrkning med tildeling af kvælstof efter normen for hvede til brødfremstilling.

Det er en betingelse for optagelse på listen, at sorten af vinterhvede er under opformering i Danmark

eller påtænkes markedsført i den efterfølgende vækstsæson på basis af en udenlandsk opformering og

certificering.

Interventionsegnethed bliver gennemført i forbindelse med anmeldelse til den lovbestemte

værdiafprøvning. Ved siden af den lovpligtige værdiafprøvning udføres der en særskilt prøvedyrkning

af sorterne, der skal undersøges for bagekvalitet. Disse parceller gødes med ekstra kvælstof svarende

til det stedlige brødhvedetillæg. De høstede prøver anvendes til protein-, rumvægts-, faldtals- og

sedimentationsanalyse. På basis af de opnåede resultater udvælges to forsøgssteder til mel-, dej- og

bagningsanalyse.

2.2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med TystofteFonden, sortsanmeldere og grovvare- og

handelsbranchen gennemgået de nuværende krav for optagelse af sorter af vinterhvede på

brødhvedelisten med henblik på at få fastlagt tidssvarende og mere markedsorienterede kriterier for

optagelse. Formålet med revisionen er at sikre:

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

gennemsigtighed og objektivitet

sorter med høj dyrkningsstabilitet og dermed høj sandsynlighed for afsætning af afgrøden som

brødkorn

mulighed for tildeling af N-tillæg til egnede sorter

at dansk hvede indgår i mel-blandinger som en komponent på lige fod med kvalitetshvede

indkøbt i udlandet

en beskrivelse af de afprøvede sorters egnethed til brødproduktion.

Miljø- og Fødevareministeriet har i forbindelse med gennemgangen af kriterierne og med henblik på at

fremme gennemsigtigheden fundet det hensigtsmæssigt, at der ved bekendtgørelse fastsættes nærmere

regler om, hvilke kriterier hvedesorter skal leve op til med henblik på benyttelse af de særligt forhøjede

kvælstofnormer for hvede til brødfremstilling.

2.2.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at gødskningslovens § 13, stk. 4, ændres, så ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

også med hjemmel i bestemmelsen kan fastsætte regler om kriterier for anvendelse af visse

kvælstofnormer.

Med den foreslåede ændring, udvides bemyndigelsen i gødskningslovens § 13, stk. 4, så ministeren

med hjemmel i bestemmelsen kan fastsætte de kriterier, som hvedesorter skal leve op til, for at de kan

anses for at være egnede til fremstilling af brød. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en

jordbruger i en planperiode dyrker hvedesorter, som opfylder de pågældende kriterier, så kan

jordbrugeren, ved beregning af sin samlede kvote for kvælstof for planperioden, benytte den højere

kvælstofnorm for brødhvede, der fastsættes i medfør af gødskningslovens § 13, stk. 3, såfremt de øvrige

betingelser og dokumentationskrav fastsat i medfør af gødskningslovens § 13, stk. 4, også er opfyldt.

Der findes, i modsætning til den afprøvning, der foretages som grundlag for optagelse på sortsliste i

henhold til bekendtgørelse nr. 1406 af 30. november 2018 om en fortegnelse over godkendte sorter af

landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten), ikke harmoniserede regler vedrørende

afprøvning af sorter med henblik på vurdering af disses særlige egnethed til brødfremstilling.

Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 13, stk. 4, til at fastsætte

kriterier, der vedrører hvedesorternes dyrkningsstabilitet, bagekvalitet og egnethed til

brødproduktion.

Ved dyrkningsstabilitet forstås i denne sammenhæng, at en given egenskab udtrykkes på et konstant

niveau over lokaliteter og år. Kvalitet sikres ved at kræve, at både enkeltobservationer og gennemsnit

af forsøgssteder af analyser brødvolumen m.v. holder sig over et givet niveau.

2.2.2. Henlæggelse af opgaver i forbindelse med værdiafprøvning af brødhvedesorter m.v. til private

juridiske personer og betaling

2.2.2.1. Gældende ret

Efter stk. 1 i tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for 2019 kan ministeren for

fødevarer, fiskeri og ligestilling henlægge opgaver inden for bl.a. sortsadministration til en privat

juridisk person. Ministeren kan herunder bl.a. overlade til den private juridiske person at løse opgaver,

der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Det fremgår af anmærkningerne til tekstanmærkning nr. 167, at ministeren for fødevarer, fiskeri og

ligestilling kan henlægge udførelsen af rent praktiske opgaver, herunder de tekniske afprøvninger, der

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed som f.eks. kan værdiafprøvning af hvedesorter til

brødfremstilling.

Opgaven vedrørende den danske værdiafprøvning af hvede til brødfremstilling, herunder med

koordinering og forsøgsplanlægning af afprøvningen, er i medfør af tekstanmærkning nr. 167, stk. 1,

henlagt til den erhvervsdrivende fond, TystofteFonden.

Selve prøvedyrkningen af de anmeldte brødhvedesorter baserer sig som ovenfor beskrevet på dyrkning

af de anmeldte sorter samt referencesorter på seks lokaliteter. I dyrkningsåret 2019 foregår

afprøvningen i Holeby, Tystofte, Sejet, Dyngby, Koldkærgård og Bramstrup, på baggrund af

forsøgsplaner udarbejdet af TystofteFonden, der ligeledes fører tilsyn med, at afprøvningen foretages i

overensstemmelse med forsøgsplanerne.

Det er ligeledes TystofteFonden, der foretager opfølgningen på prøvedyrkningen, herunder analyse af

de høstede prøver fra de seks lokaliteter for så vidt angår undersøgelsen af sorternes bagekvalitet og

dyrkningsstabilitet.

Efter tekstanmærkningens stk. 3 kan ministeren fastsætte nærmere regler om den private juridiske

persons opkrævning af et gebyr i forbindelse med løsningen af disse opgaver.

Det fremgår af anmærkningerne til tekstanmærkning nr. 167, at der ønskes mulighed for at lade den

private juridiske aktør opkræve betaling direkte hos ansøgerne for løsning af alle overdragne opgaver

vedrørende den faktiske forvaltningsvirksomhed. Bemyndigelsen er udnyttet ved § 1, stk. 3, i

bekendtgørelse om betaling for kontrol med planteformeringsmateriale, hvoraf det fremgår, at der

opkræves betaling til dækning af TystofteFondens omkostninger ved teknisk afprøvning, som bl.a.

omfatter afprøvning af hvedesorter til brødfremstilling i henhold til fondens egen prisliste.

Prislisten fremgår af fondens hjemmeside.

Efter § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om betaling for kontrol med planteformeringsmateriale, forfalder

gebyrer og betaling til dækning af TystofteFondens omkostninger ved påkrav, og betaling skal ske

senest 30 dage efter fakturaens dato. Hvis forfaldne gebyrer og betalinger ikke betales rettidigt, så skal

der efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, betales en årlig rente svarende til renten i henhold til

rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales der efter

bekendtgørelsens § 3, stk. 3, et rykkergebyr på 100 kr.

2.2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Adgangen til at henlægge opgaver til private juridiske personer har siden 2015 været reguleret ved

tekstanmærkning nr. 167 ad 24.23.02 til § 24 på finansloven. Det fremgår af anmærkningerne til

tekstanmærkning nr. 167, at denne er gældende, indtil der gennemføres en ændring af relevant

lovgivning.

Miljø- og Fødevareministeriet har fundet det hensigtsmæssigt, at de dele af tekstanmærkning nr. 167

ad 24.23.02 til § 24 på finansloven, der vedrører værdiafprøvning af hvedesorter til brødfremstilling,

indarbejdes i gødskningsloven med henblik på at bidrage til en øget overskuelighed vedrørende

lovgivningen for borgere og virksomheder.

2.2.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling i gødskningslovens § 47, stk. 4,

bemyndiges til at henlægge opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, vedrørende

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

afprøvning af hvedesorter til brødfremstilling med henblik på konstatering af, om sorterne lever op til

de kriterier, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 4, til en privat juridisk person, jf. lovforslagets § 6, nr. 9.

Med den foreslåede bestemmelse opretholdes ministerens mulighed for at henlægge opgaver med

afprøvning m.v. af brødhvedesorter, til en privat juridisk person tættere på de erhverv, der

efterspørger de pågældende ydelser. Der er således fortsat mulighed for, at sortsafprøvningen og de

opgaver, der naturligt hænger sammen med varetagelsen heraf, kan udføres af en privat juridisk

person, f.eks. en erhvervsdrivende fond, som samtidig skal være uafhængig af økonomiske og

kommercielle interesser i de virksomheder, hvis materiale den private juridiske person skal afprøve.

Det er hensigten, at opgaven vedrørende værdiafprøvning af hvedesorter til brødfremstilling fortsat

henlægges til TystofteFonden.

Det foreslås endvidere som en ny bestemmelse i gødskningslovens § 47 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 6, nr.

10, at private juridiske personer kan opkræve betaling i henhold til egen prisliste for omkostninger i

forbindelse med løsning af opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, som denne har

fået henlagt i medfør af gødskningslovens § 47, stk. 4. Det er hensigten at udnytte den foreslåede

bemyndigelse til at videreføre § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om betaling for kontrol med

planteformeringsmateriale, således at der kan opkræves betaling til dækning af TystofteFondens

omkostninger ved teknisk afprøvning af hvedesorter til brødfremstilling i henhold til fondens egen

prisliste.

Endelig foreslås det i gødskningslovens i § 47 a, stk. 2, at betaling for løsning af opgaver, der har

karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed i henhold til gødskningslovens § 47 a, stk. 1, og som ikke

betales rettidigt, tillægges en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med

tillæg fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50. kr. For rykkerbreve betales et

gebyr på 100 kr., som reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovforslaget ikke i sig selv medfører økonomiske

konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

De regler, der kan fastsættes med hjemmel i de foreslåede bestemmelser, vil indgå som en del af

administrationen af reglerne i gødskningsloven, som allerede i høj grad hviler på en digitaliseret og

automatiseret platform. Den frivillige ordning, der kan etableres efter den foreslåede § 39 a, vil således

f. eks. indgå som en integreret del af en samlet afgørelse som led i den frivillige del af den målrettede

regulering.

Gødskningslovens forhold til de 7 principper om digitaliseringsklar lovgivning i øvrigt er endvidere

beskrevet i pkt. 4.2 i forslaget til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om

næringsstofreducerende tiltag, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 147 som fremsat, side

124.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Endvidere vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at de 5 principper for agil erhvervsrettet regulering

ikke er relevante i forhold til de ændringer, der med lovforslaget foreslås til gødskningsloven.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der gennemfører EU-regulering, men gødskningsloven

bidrager til opfyldelse af en række af Danmarks internationale forpligtelser på miljøområdet, herunder

særligt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening

forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske

foranstaltninger.

Udmøntningen af den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i gødskningslovens § 13, stk. 4, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, vil kunne nødvendiggøre underretning af EU-Kommissionen under iagttagelse

af informationsproceduredirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9.

september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [xx] til den [xx] været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

9. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommune og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Positive konsekvenser/

mindreudgifter (hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, anfør

”ingen”)

Ingen

Negative konsekvenser/

merudgifter (hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, anfør

”ingen”)

Ingen

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i

gødskningslovens § 13, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil kunne

nødvendiggøre en underretning af EU-Kommissionen under

iagttagelse af informationsproceduredirektivet, jf. Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

Er i strid med de frem principper

for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering/Går

videre end minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske

forskrifter for informationssamfundets tjenester.

NEJ

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 [Kriterier for brødhvede]

Efter gødskningslovens § 13, stk. 3, fastsætter ministeren kvælstofnormer og standardudbytter for

afgrøder, herunder kvælstofnormer for brødhvede. Bemyndigelsen i § 13, stk. 3, er anvendt til at

fastsætte de kvælstofnormer, som fremgår af gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1.

Af gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1, fremgår der normer for henholdsvis vår- og

vinterhvede til brødfremstilling. Det er ikke alle sorter af vinterhvede, der egner sig til

brødfremstilling, og som derfor kan berettige til anvendelse af den højere kvælstofnorm for brødhvede

ved beregningen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling er i gødskningslovens § 13, stk. 4, bemyndiget til at

fastsætte regler om betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af visse kvælstofnormer.

Bemyndigelsen er udnyttet ved gødskningsbekendtgørelsens §§ 4-5, jf. bilag 1, tabel 3, til at fastsætte

betingelser for anvendelse af normer til brødhvede.

Der henvises til afsnit 2.2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med TystofteFonden, sortsanmeldere og grovvare- og

handelsbranchen gennemgået de nuværende krav for optagelse af sorter af vinterhvede på

brødhvedelisten med henblik på at få fastlagt tidssvarende og mere markedsorienterede kriterier for

optagelse.

Miljø- og Fødevareministeriet har i forbindelse med gennemgangen af kriterierne og med henblik på at

fremme gennemsigtigheden fundet det hensigtsmæssigt, at der ved bekendtgørelse fastsættes nærmere

regler om de kriterier, som hvedesorter skal leve op til med henblik på udnyttelse af de forhøjede

kvælstofnormer for hvede til brødfremstilling.

Det foreslås, at gødskningslovens

§ 13, stk. 4,

ændres, så ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

med hjemmel i bestemmelsen også kan fastsætte regler om kriterier for anvendelse af visse

kvælstofnormer.

Med den foreslåede ændring kan ministeren med hjemmel i lovens § 13, stk. 4, også fastsætte de

kriterier, som hvedesorter skal leve op til, for at de kan anses for at være der er egnede til fremstilling

af brød. Udmøntning af den foreslåede ændring indebærer, at hvis en jordbruger i en planperiode

dyrker hvedesorter, som opfylder de pågældende kriterier, ved beregningen af sin samlede kvote for

kvælstof for planperioden, vil kunne benytte den højere kvælstofnorm for brødhvede, der fastsættes i

medfør af gødskningslovens § 13, stk. 3, såfremt de øvrige betingelser og dokumentationskrav fastsat i

medfør af gødskningslovens § 13, stk. 4, ligeledes er opfyldt.

Der findes, i modsætning til den afprøvning, der foretages som grundlag for optagelse på sortsliste i

henhold til bekendtgørelse nr. 1406 af 30. november 2018 om en fortegnelse over godkendte sorter af

landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten), ikke harmoniserede regler vedrørende

afprøvning af sorter med henblik på vurdering af disses særlige egnethed til brødfremstilling.

Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte kriterier, der vedrører hvedesorternes

dyrkningsstabilitet, bagekvalitet og egnethed til brødproduktion.

Ved dyrkningsstabilitet forstås i denne sammenhæng, at en given egenskab udtrykkes på et konstant

niveau over lokaliteter og år. Kvalitet sikres ved at kræve, at både enkeltobservationer og gennemsnit

af forsøgssteder af analyser brødvolumen m.v. holder sig over et givet niveau.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren

Til nr. 2-4 [Reduktion af kvælstofkvoten]