Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 156
Offentligt
2080544_0001.png
UDKAST
Forslag
til
J.nr. 19-0110-000011
Den 26. september 2019
Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag
(Frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler, kriterier for anvendelse af brødhvedenormen,
delegation af afprøvning af brødhvede samt betaling for afprøvningen)
I lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende
tiltag foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 13, stk. 4,
indsættes efter »om«: »kriterier,«.
2.
§ 17, stk. 1,
indsættes efter nr. 1, som nyt nummer:
»2) Virksomheden anvender reduktion af den samlede kvote for kvælstof som virkemiddel i en frivillig
ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a.«
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
3.
§ 17, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
En virksomhed får endvidere reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden i
følgende tilfælde:
1) Hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om
kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en
hertil knyttet tilskudsordning etableret i medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden.
2) Hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreducerende
virkemidler, som er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret i
medfør af § 40. «
4.
I
§ 17, stk. 3,
ændres »§§ 38« til: »§§ 38, 39 a«.
5.
Overskriften
til kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Frivillige ordninger om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder og tilskud«
6.
I
kapitel 5
indsættes før § 40:
Ȥ
39 a.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler for en frivillig ordning
om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, herunder om hvilke virkemidler der er
omfattet af ordningen, om krav til og betingelser for anvendelse af virkemidler og omregningsfaktorer,
og om ansøgning om deltagelse i ordningen og særlige frister herfor m.v.«
7.
I
§ 44, stk. 1,
ændres »§ 4« til: »kapitel 4 og kapitel 5« og »og § 39« ændres til: »§ 39 og § 39 a«.
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Tlf. 33 95 80 00
• CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • [email protected] • www.lbst.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
8.
I
§ 47, stk. 1,
ændres »§ 40« til: »§§ 39 a og 40«.
9.
I
§ 47
indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
Ministeren kan henlægge opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed,
vedrørende afprøvning af hvedesorter til brødfremstilling med henblik på konstatering af, om sorterne
lever op til de kriterier, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 4, til en privat juridisk person.«
10.
Efter § 47 indsættes:
»Betaling for opgaver der varetages af private juridiske personer
§ 47 a.
Private juridiske personer kan opkræve betaling i henhold til egen prisliste for
omkostninger i forbindelse med løsning af opgaver, der har karakter af faktisk
forvaltningsvirksomhed, som denne har fået henlagt i medfør af § 47, stk. 4.
Stk. 2.
Betalingsforpligtelser, jf. stk. 1, som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente, der svarer
til den fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente
udgør dog mindst 50. kr. For rykkerbreve betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med
tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste med 10
delelige kronebeløb.«
§2
I lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 11 a, stk. 1,
ændres »4 og 7« til: »4-7«.
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold i hovedtræk
2.1. Kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder
2.1.1. Frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
2.1.2. Indtegning i markkort af arealer omfattet af den frivillige ordning om kvælstofreducerende
virkemidler
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.1.3. Reduktion af kvælstofkvoten i forbindelse med frivillige ordninger om kvælstofreducerende
virkemidler
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.2. Kriterier for hvedesorter til brødfremstilling m.v.
2.2.1. Kriterier, som hvedesorter skal leve op til med henblik på anvendelse af brødhvedenormen
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.2.1.3. Lovforslagets indhold
2.2.2. Henlæggelse af opgaver i forbindelse med værdiafprøvning af brødhvedesorter m.v. til private
juridiske personer
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.2.2.3. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
3
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
1. Indledning
Folketinget vedtog i marts måned 2019 en ny lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
næringsstofreducerende tiltag (herefter gødskningsloven).
Efter lovens § 40 kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling yde nationalt tilskud til
kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Denne bemyndigelse har været anvendt til at
fastsætte den tilskudsordning, der udgør den frivillige del af den målrettede regulering af
landbrugernes forpligtelse til at etablere næringsstofreducerende tiltag. Bemyndigelsen er begrænset
til at omfatte en tilskudsordning finansieret med nationale midler.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 147
som fremsat, side 131, at der på tidspunktet for fremsættelse var dialog med EU-kommissionen om, at
tilskudsordningen fra 2020 skal kunne finansieres via midler fra Landdistriktsprogrammet. En sådan
tilskudsordning var i lovforslaget ikke forudsat etableret med hjemmel i lovens § 40, men i stedet med
hjemmel i lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017 (herefter
landdistriktsfondsloven).
EU-kommissionen har efterfølgende godkendt en ændring af Landdistriktsprogrammet vedrørende
den frivillige indsats i den målrettede regulering. Ændringen muliggør, at den frivillige indsats i den
målrettede regulering fra 2020 finansieres via midler fra Landdistriktsprogrammet, men det fremgår
samtidig af programændringen, at to af de nuværende alternative kvælstofreducerende virkemidler
(frivillig reduktion af kvælstofkvoten og forbrænding af fiberfraktionen af forarbejdet husdyrgødning)
ikke kompenseres med landdistriktsstøtte, da det ikke vurderes muligt at etablere det kontrol-setup,
der er påkrævet for landdistriktsstøtte for disse virkemidler.
Det vurderes ikke muligt at etablere en ordning for sådanne virkemidler, der ikke er støttet nationalt
eller med landdistriktsstøtte, med hjemmel i gødskningslovens § 40 eller landdistriktsfondsloven.
Med henblik på at sikre en videreførelse af den frivillige ordning om kvælstofreducerende virkemidler i
forlængelse af programændringen, foreslås gødskningsloven derfor suppleret med en ny bemyndigelse
i gødskningslovens § 39 a til at fastsætte regler om en frivillig ordning om kvælstofreducerende
virkemidler i særlige områder. Med forslaget bliver det muligt at etablere en ordning, hvor
virksomheder kan anvende kvælstofreducerende virkemidler, selvom disse ikke kan opnå
landdistriktsstøtte.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og afsnit 2.1.1.
Herudover indeholder lovforslaget ændringer af gødskningslovens § 17 om reduktion af
virksomhedens kvote for kvælstof. De foreslåede ændringer er en konsekvens af den foreslåede nye
bestemmelse i gødskningsloven § 39 a, og de foretages for i videst muligt omfang at kunne videreføre
elementerne i den gældende ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-4, og afsnit 2.1.3.
Endvidere indeholder lovforslaget en ændring af gødskningslovens § 13, stk. 4, der skal muliggøre, at
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings kan fastsætte regler om kriterier, som hvedesorter skal
leve op til med henblik på benyttelse af en kvælstofnorm for hvede til brødproduktion i forbindelse
med opgørelsen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden.
Den foreslåede bestemmelse er en udløber af Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med revision af
brødhvedekriterierne, som er foregået i samarbejde med TystofteFonden, sortsanmeldere og grovvare-
og handelsbranchen, med henblik på at få fastlagt tidssvarende og mere markedsorienterede kriterier.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og afsnit 2.2.1.
4
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser med henblik på indarbejdelse af dele af
tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for 2019, hvorefter ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling kan henlægge opgaver, der har karakter af faktisk
forvaltningsvirksomhed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, og afsnit 2.2.2.
2. Lovforslagets indhold i hovedtræk
2.1. Kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder
2.1.1. Frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder
2.1.1.1. Gældende ret
Den målrettede regulering består af en frivillig indsats, hvortil der ydes støtte, og en obligatorisk
indsats, der ikke er støtteberettiget.
De obligatoriske krav i ordningen fastsættes med hjemmel i gødskningslovens § 38, hvorefter
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere
efterafgrøder, og herunder bl.a. i hvilke områder efterafgrøderne skal etableres. Endvidere kan
ministeren med hjemmel i gødskningslovens § 39 etablere særlige ordninger, som den enkelte
virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 38.
De obligatoriske krav i ordningen bliver kun iværksat, hvis der ikke er tilstrækkelig tilslutning til den
frivillige tilskudsordning, til at håndtere det samlede indsatskrav.
Den frivillige del af den målrettede regulering er reguleret i gødskningslovens § 40, hvorefter
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende
virkemidler i særlige områder.
Bestemmelsen er for planperioden 2019/2020 udnyttet til at fastsætte en frivillig tilskudsordning,
hvorefter virksomheder kan ansøge om tilskud til etablering af efterafgrøder og alternativer til
efterafgrøder i særlige områder med et behov for en kvælstofreducerende indsats i forhold til kystvand
og grundvand, jf. bekendtgørelse nr. 739 af 12. juli 2019 om nationalt tilskud til kvælstofreducerende
virkemidler (herefter tilskudsbekendtgørelsen).
Bestemmelsen giver alene hjemmel til at fastsætte en national tilskudsordning. Som det fremgår
ovenfor af afsnit 1, så var Danmark på tidspunktet for fremsættelse af lovforslag nr. L 147 i
folketingssamlingen 2018-19/1 i dialog med EU-kommissionen om, at den tilskudsordning, der er en
del af den målrettede regulering, fra 2020 skulle kunne finansieres via midler fra
Landdistriktsprogrammet.
EU-kommissionen har efterfølgende på baggrund af dialogen godkendt en ændring af
Landdistriktsprogrammet, hvorefter Danmark vil kunne yde støtte via Landdistriktsprogrammet fra
2020 til den del af den frivillige indsats i den målrettede regulering, der bidrager til at opfylde de
danske forpligtelser efter vandrammedirektivet. Tilskudsordninger vedrørende tilskud, der ydes under
EU’s Landdistriktsprogram,
etableres som hovedregel efter bemyndigelse i landdistriktsfondsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017.
Støtte til en indsats, der implementerer nitratdirektivet, vil dog fortsat skulle ydes som national støtte
med hjemmel i gødskningslovens § 40.
For så vidt angår to af de eksisterende kvælstofreducerende virkemidler (reduktion af kvælstofkvote og
forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning), så fremgår det af programændringen, at
disse virkemidler ikke kompenseres med landdistriktsstøtte, hvilket skyldes, at det er vurderet, at det
5
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
ikke er muligt at etablere det kontrol-setup, der er påkrævet for landdistriktsstøtte, ligesom
virkemidlet reduktion af kvælstofkvote ikke opfylder bestemmelserne
i EU’s Landdistriktsforordnings
artikel 30 (Forordning 1305/2013) om, at der kun kan ske kompensation af indkomsttab på over 50
Euro pr. ha.
2.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Miljø- og Fødevareministeriet ønsker i videst muligt omfang at videreføre elementerne i den frivillige
ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, også efter overgangen fra rent
national finansiering til finansiering med midler fra landdistriktsprogrammet, og dermed ændring af
det hjemmelmæssige ophæng af tilskudsordningen fra gødskningslovens § 40 til
landdistriktsfondsloven.
Det er ministeriets vurdering, at det ikke er muligt inden for rammerne af landdistriktsfondsloven at
fastsætte regler om anvendelse af virkemidler som en del af den frivillige indsats i den målrettede
regulering, der ikke kompenseres økonomisk.
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
Med henblik på at sikre en videreførelse af den frivillige ordning om kvælstofreducerende virkemidler,
foreslås ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling med en ny bestemmelse i gødskningslovens §
39 a bemyndiget til at fastsætte regler for en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i
særlige områder, hvilke virkemidler der er omfattet af ordningen, om krav til og betingelser for
anvendelse af virkemidler og omregningsfaktorer, og om ansøgning om deltagelse i ordningen og
særlige frister herfor m.v.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren i lighed med den gældende tilskudsordning
fastsat i medfør af § 40 kan fastsætte en frivillig fokuseret indsats, som er målrettet områder, hvor der
er størst behov for en kvælstofreducerende indsats. Ordningen, der fastsættes i medfør af den
foreslåede § 39 a, indeholder dog ikke i sig selv mulighed for kompensation, men der vil med hjemmel
i landdistriktsfondsloven kunne knyttes en støtteordning til en frivillig ordning etableret efter den
foreslåede § 39 a.
En frivillig ordning etableret efter den foreslåede § 39 a vil
som det allerede i dag også er tilfældet for
en national tilskudsordning etableret efter § 40
kunne udgøre den frivillige del af den målrettede
regulering. Det vil sige, at et obligatorisk krav fastsat efter gødskningslovens § 38 først vil blive
iværksat, hvis der ikke er tilstrækkelig tilslutning til den frivillige ordning efter den foreslåede § 39 a,
til at håndtere det samlede indsatskrav.
En frivillig ordning etableret efter den foreslåede § 39 a vil i øvrigt kunne fungere sideløbende med en
national tilskudsordning etableret efter den gældende § 40.
Det er hensigten, at Miljø- og Fødevareministeriet som hidtil
i praksis Landbrugsstyrelsen
udpeger
de særlige områder, der er omfattet af den frivillige ordning.
Det er ligeledes hensigten, at den frivillige ordning fastsat i medfør af § 39 a indrettes således, at der
ansøges om deltagelse i ordningen med et nærmere angivet antal hektar målrettede efterafgrøder, der
helt eller delvist kan erstattes af et eller flere alternative virkemidler.
Det er hensigten, at de krav til og betingelser for anvendelse af de kvælstofreducerende tiltag samt
omregningsfaktorer m.v. der fastsættes i den frivillige ordning i medfør af den foreslåede § 39 a, som
hidtil i videst muligt omfang lægger sig op af de krav og betingelser m.v., der er fastsat for så vidt angår
det pligtmæssige efterafgrødekrav, der er fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 38 og 39, som
6
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
udmøntet ved bekendtgørelse nr. 759 af 29. juli 2019 om næringsstofreducerende tiltag og
dyrkningsrelaterede
tiltag
i
jordbruget
for
planperioden
2019/2020
(herefter
plantedækkebekendtgørelsen),
Det drejer sig f. eks om krav vedr. etableringen af efterafgrøder, der fremgår af
plantedækkebekendtgørelsens § 6, om frister for såning, og herunder mulighed for en fleksibel frist,
der følger af plantedækkebekendtgørelsens § 7, og om destruktionsfrist, der følger af
plantedækkebekendtgørelsens § 9.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at de virkemidler, der kan anvendes som alternative
kvælstofreducerende virkemidler i stedet for udlægning af pligtige efterafgrøder fastsat i medfør af
gødskningslovens §§ 38 og 39, stk. 1, i videst muligt omfang også kan anvendes som alternative
kvælstofreducerende virkemidler i den frivillige ordning fastsat i medfør af den foreslåede
bemyndigelse i § 39 a. Det drejer sig på nuværende tidspunkt om de virkemidler, der er fastsat i
plantedækkebekendtgørelsens kapitel 3, og som bl.a. omfatter udlægning af mellemafgrøder, braklagte
arealer etableret med græs og tidligt sået vinterafgrøde.
Det vil dog ikke være muligt at anvende overskydende arealer udlagt med efterafgrøder i tidligere
planperioder i den frivillige ordning fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a.
For at sikre miljøeffekten af den frivillige ordning, er det som hidtil hensigten, at der fastsættes en
omregningsfaktor og andre konkrete betingelser for at sikre, at effekten af de alternative virkemidler
modsvarer effekten af efterafgrøder.
De kvælstofreducerende virkemidler og kravene til disse kan som hidtil løbende ændres i forbindelse
med udstedelse af bekendtgørelser i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a.
Hvis der på sigt etableres et tilstrækkeligt sikkert vidensgrundlag om miljøeffekten af andre
kvælstofreducerende virkemidler, vil det inden for rammerne af bemyndigelsen også være muligt at
lade disse virkemidler indgå i tilskudsordningen.
Det er hensigten at supplere den frivillige ordning etableret i medfør at den foreslåede § 39 a med en
tilskudsordning, med henblik på i videst muligt omfang at videreføre virksomhedernes mulighed for at
opnå støtte til de virkemidler, som de har tilmeldt til den frivillige ordning. Som det fremgår ovenfor af
afsnit 2.1.1.1, så er det hensigten at yde støtte via Landdistriktsprogrammet fra 2020, og den
supplerende tilskudsordning vil som udgangspunkt blive etableret i medfør af landdistriktsfondsloven
med de begrænsninger vedrørende to af hidtidige alternative kvælstofreducerende virkemidler, som
beskrevet afsnit 2.1.1.1.
Med forslaget til § 39 a bliver det også muligt at etablere en ordning, så virksomheder kan anvende
kvælstofreducerende virkemidler til opfyldelse af virksomhedens indsatsbehov i den målrettede
regulering, selvom disse virkemidler ikke kan opnå landdistriktsstøtte.
Det er hensigten, at integrere den frivillige målrettede efterafgrødeordning, der fastsættes i medfør af
den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a med den støtteordning, det er hensigten at
etablere i medfør af landdistriktsfondsloven. De to ordninger påtænkes udmøntet som én samlet
løsning i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, hvori virksomhederne ved anvendelse af
fællesskemaet indgiver en samlet ansøgning efter de to ordninger.
De afgørelser, som bliver truffet af Landbrugsstyrelsen i henhold til de to ordninger, integreres
således, at virksomhederne vil modtage en samlet afgørelse om henholdsvis deltagelse i den frivillige
ordning om kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af den foreslåede ordning
efter gødskningslovens § 39 a, og om tilsagn om tilskud til de kompenserede virkemidler efter regler
fastsat i medfør af landdistriktsfondsloven. Afgørelser truffet i henhold til landdistriktsfondsloven eller
7
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
regler udstedt i medfør heraf kan
landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 1.
påklages
til
Miljø-
og
Fødevareklagenævnet,
jf.
Da det således påtænktes at integrere afgørelserne efter de to ordninger, finder Miljø- og
Fødevareministeriet det hensigtsmæssigt, at det tillige bliver muligt at påklage den del af afgørelsen,
der træffes i henhold til regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens §
39 a. Det foreslås derfor, at klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet fastsat i
gødskningslovens § 47, stk. 1, udvides, således at tillige klager over afgørelser truffet i henhold til regler
fastsat i medfør af § 39 a, kan påklages Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Dermed vil afgørelser som led i den frivillige del af den målrettede regulering truffet med hjemmel i
regler udstedt i medfør af den foreslåede § 39 a kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
som det også er tilfældet i dag for afgørelser truffet med hjemmel i regler udstedt i medfør af
gødskningslovens § 40.
Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem de afdelinger i Miljø- og Fødevarevareklagenævnet,
som kan behandle klager over den integrerede afgørelse truffet i henhold til regler fastsat i medfør af
den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a og lov om landdistriktsfonden, foreslås § 11 a,
stk. 1, i lov om landdistriktsfonden tillige udvidet, således at også nævnets afdelinger, der udgøres af de
medlemmer, der fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (herefter
nævnsloven), samt 2 sagkyndige i marine forhold, jf. nævnslovens § 3, stk. 1, nr. 5, eller 2 sagkyndige i
ferskvandsforhold, jf. nævnslovens § 3, stk. 1, nr. 6, kan behandle den del af den integrerede afgørelse,
der vedrører støtte fastsat i medfør af landdistriktsfondsloven.
2.1.2. Indtegning i markkort af arealer omfattet af den frivillige ordning om kvælstofreducerende
virkemidler
2.1.2.1. Gældende ret
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling er i gødskningslovens § 44, stk. 1, bemyndiget til at
fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af § 4, hvert år skal indberette og opgøre
virksomhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1,
og § 39, og indgive indberetningen og opgørelsen til ministeren.
Efter gødskningslovens § 4 omfatter lovens bestemmelser om næringsstofreducerende tiltag i kapitel 4
(§§ 38 og 39), virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som disponerer
over et areal med afgrøder på 10 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør
af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6. Ved opgørelsen af arealet medregnes
forpagtede og lejede arealer.
Ministeren kan efter gødskningslovens § 44, stk. 2, 1. pkt., fastsætte nærmere regler om
indberetningen og opgørelsen, herunder om udformningen, indholdet og fristen for indgivelse. Efter §
44, stk. 2, 2. pkt. kan ministeren fastsætte reger om, at indberetningen efter stk. 1, skal tilknyttes et
markkort.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i § 44, stk. 2, 1. pkt., Folketingstidende 2018-19/1, A,
L 147 som fremsat, side 209, at der i de senere år er oprettet flere nye efterafgrødeordninger, og Miljø-
og Fødevareministeriet
i praksis Landbrugsstyrelsen
har af hensyn til administrationen af og
kontrollen med reglerne for de forskellige ordninger, behov for en præcis angivelse af, hvor
efterafgrøderne og alternativer hertil er placeret bl.a. i form af indberetning af virksomhedens arealer
på markniveau.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i § 44, stk. 2, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2018-
19/1, A, L 147 som fremsat, side 210, det er nødvendigt for at kunne foretage en effektiv kontrol og
8
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
dermed sikre miljøeffekten af de udlagte efterafgrøder, at kende både antallet af efterafgrøder og deres
præcise placering på bedriften. Efterafgrøder etableret til opfyldelse af forskellige ordninger kan ikke
skelnes fra hinanden på marken, idet kravene til afgrødetyper m.v. stort set er ens. Det er derfor
vanskeligt at administrere, kontrollere og håndhæve reglerne, hvis der ikke foretages en præcis
indberetning af, hvilke arealer etableret med efterafgrøder der skal anvendes til opfyldelse af de
forskellige krav. Ministerens bemyndigelse i § 44, stk. 2, nr. 2, til at fastsætte krav om, at
indberetningen skal tilknyttes et markkort, forudsættes anvendt i det omfang Miljø- og
Fødevareministeriet
i praksis Landbrugsstyrelsen
har behov for at kende efterafgrødernes præcise
placering for at kunne foretage en effektiv kontrol.
Bemyndigelsen i § 44 er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens kapitel 4.
Ministeren har i henhold til lovens § 40 etableret en tilskudsordning til kvælstofreducerende
virkemidler i særlige områder. Ordningen er udmøntet ved tilskudsbekendtgørelsen.
Efter § 40, stk. 2, 2. pkt. er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser for at opnå
tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, om udbetaling af tilskud, om ansøgning
om tilskud m.v. og om administration af tilskudsordningerne.
Bemyndigelsen i § 40, stk. 2, 2. pkt. er bl.a. udnyttet til at fastsætte regler om krav til ansøgning om
tilskud i tilskudsbekendtgørelsens § 7.
2.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Som følge af forslaget i § 1, nr. 6, hvorefter ministeren foreslås bemyndiget til at etablere en frivillig
ordning om kvælstofreducerende tiltag i særlige område, der bl.a. vil indeholde regler om udlægning af
målrettede efterafgrøder og andre typer af plantedække som kvælstofreducerende virkemiddel,
foreslås ministerens bemyndigelse i § 44 udvidet. Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i § 44
indebærer, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af
kapitel 4 og kapitel 5, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens arealer, hvorpå der er
etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1, § 39 og den foreslåede bestemmelse i
gødskningsloven § 39 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Med forslaget sikres det, at det også fremover bliver muligt at foretage en effektiv kontrol af de
forskellige efterafgrødeordninger og dermed sikre miljøeffekten af de kvælstofreducerende
virkemidler.
Som det fremgår ovenfor af afsnit 2.1.1.3, så er det hensigten, at integrere den frivillige målrettede
efterafgrødeordning, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a
med den støtteordning, det er hensigten at etablere i medfør af landdistriktsfondsloven. De to
ordninger påtænkes udmøntet som én samlet løsning i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-
service, hvori virksomhederne ved anvendelse af fællesskemaet, herunder markkortet, indgiver en
samlet ansøgning efter de to ordninger. Dette gælder tillige indberetning af arealer omfattet af den
frivillige ordning efter regler fastsat i medfør af den foreslåede udvidelse af bestemmelsen i
gødskningslovens § 44.
2.1.3. Reduktion af kvælstofkvoten i forbindelse med frivillige ordninger om kvælstofreducerende
virkemidler
2.1.3.1 Gældende ret
9
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
Gødskningslovens § 17 indeholder regler om reduktion af en virksomheds samlede kvote for kvælstof
for planperioden i en række tilfælde, herunder i forbindelse med virksomhedens deltagelse i
tilskudsordninger etableret efter gødskningslovens § 40.
Efter gødskningslovens § 17, stk. 1, nr. 2, får en virksomhed reduceret den samlede kvote for kvælstof
for planperioden, hvis virksomheden har fået prioriteret en ansøgning om tilskud til reduktion af den
samlede kvote for kvælstof efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling i medfør af gødskningslovens § 40.
Efter gødskningslovens § 17, stk. 2, får en virksomhed endvidere reduceret den samlede kvote for
kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de
kvælstofreducerende virkemidler, som er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning
etableret af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling i medfør af gødskningslovens § 40.
Endeligt kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling efter gødskningslovens § 17, stk. 3,
fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden,
hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler
fastsat i medfør af bl.a. § 40.
Efter gødskningslovens § 17, stk. 4, kan ministeren fastsætte nærmere regler om reduktionen af
virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden, herunder beregningen af reduktionen.
Ministerens bemyndigelser i § 17, stk. 3 og 4, er for planperioden 2019/2020 udnyttet ved § 10, stk. 1,
nr. 3, og § 21 i bkg. nr. 739 af 12. juli 2019 om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.
Efter tilskudsbekendtgørelsens 10, stk. 4, jf. § 3, nr. 6, og § 21 anvendes følgende omregningsfaktorer
ved reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden:
-
-
Virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre
end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal: 93 kg kvælstof erstatter 1 hektar efterafgrøder
Virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg
kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal: 150 kg kvælstof erstatter 1 hektar
efterafgrøder.
Efter tilskudsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 3, finder følgende omregningsfaktorer som fastsat i
gødskningsbekendtgørelsens § 8, jf. § 7, stk. 2, dog anvendelse, hvis der anvendes fleksible frister for
etablering af efterafgrøder:
-
Hvis virksomheden vælger at så efterafgrøder inden for de intervaller, der fremgår af § 7, stk.
2, og virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre
end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, reduceres virksomhedens samlede kvote efter
plantedækkebekendtgørelsens § 8, stk. 1, for kvælstof svarende til:
o
Efterafgrøderne sås i intervallet den 21. til og med den 24. august: 17 kg kvælstof pr.
hektar.
o
Efterafgrøderne sås i intervallet den 25. til og med den 28. august: 30 kg kvælstof pr.
hektar.
o
Efterafgrøderne sås i intervallet den 29. august til og med den 7. september: 45 kg
kvælstof pr. hektar.
Hvis virksomheden vælger at så efterafgrøder inden for de intervaller, der fremgår af
plantedækkebekendtgørelsens § 7, stk. 2, og virksomheden udbringer husdyrgødning og anden
organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, reduceres
virksomhedens samlede kvote for kvælstof efter plantedækkebekendtgørelsens § 8, stk. 2,
svarende til:
o
Efterafgrøderne sås i intervallet den 21. til og med den 24. august: 27 kg kvælstof pr.
hektar.
-
10
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
o
o
Efterafgrøderne sås i intervallet den 25. til og med den 28. august: 48 kg kvælstof pr.
hektar.
Efterafgrøderne sås i intervallet den 29. august til og med den 7. september: 72 kg
kvælstof pr. hektar.
Mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning efter bestemmelserne beregnes efter
gødskningslovens § 21, stk. 1.
2.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Med henblik at sikre en videreførelse af elementerne i den gældende frivillige tilskudsordning om
kvælstofreducerende virkemidler, foreslås gødskningslovens § 17, stk. 1-3, om reduktion af
virksomhedens kvote for kvælstof, udvidet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2-4.
Det foreslås således, som en ny bestemmelse i gødskningslovens § 17, stk. 1, nr. 2, at en virksomhed får
reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden anvender reduktion af
den samlede kvote for kvælstof som virkemiddel i en frivillig ordning om kvælstofreducerende
virkemidler efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a.
Det foreslås endvidere, at gødskningslovens § 17, stk. 2, nyaffattes således, at en virksomhed efter det
foreslåede § 17, stk. 2, nr. 1, får reduceret den samlede kvote for kvælstof i planperioden, hvis
virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler
efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etableret i
medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden. Det foreslås derudover, at en virksomhed efter det
foreslåede § 17, stk. 2, nr. 2, får reduceret den samlede kvote for kvælstof i planperioden, hvis
virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreducerende virkemidler, som
er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret i medfør af § 40.
Det foreslåede § 17, stk. 2, nr. 2, er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse i
gødskningslovens § 17, stk. 2.
Det foreslåede § 17, stk. 2, nr. 1, er nyt, og det er en konsekvens af den foreslåede § 39 a, hvorefter der
indføres en ny hjemmel til at etablere en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler.
Bestemmelsen indebærer, at hvis virksomheder der deltager med kvælstofreducerende virkemidler i
en frivillig ordning etableret efter den foreslåede § 39 a, ikke overholder de betingelser, der er fastsat
for ordningen, vil de få reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden. Hvis der i
tilknytning til den frivillige ordning er etableret en tilskudsordning efter reglerne i lov om
Landdistriktsfonden, og hvis virksomheden ikke overholder betingelser for en sådan ordning, vil
virksomheden endvidere få reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden.
Bestemmelsen medfører således de samme konsekvenser ved manglende overholdelse af betingelser i
en frivillig ordning, som det er tilfældet for den gældende § 40, jf. den gældende § 17, stk. 2, men da
hjemlen til at etablere den frivillige ordning og til at etablere en tilskudsordning er delt i henholdsvis
gødskningsloven og lov om Landdistriktsfonden, har bestemmelsen en anden ordlyd.
Endelig foreslås det, at bemyndigelsen i gødskningslovens § 17, stk. 3, hvorefter ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling, kan fastsætte nærmere regler om, at en virksomhed får reduceret den
samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist
for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af §§ 38 eller 40, udvides, således at også
virksomheder, der anvender en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder i den frivillige ordning om
kvælstofreducerende virkemidler etableret i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a, får
reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden.
11
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
Reglerne om kvotereduktion i medfør af de foreslåede bestemmelser forventes i vidt omfang at svare
til de regler, der gælder for virksomheder, der deltager i den gældende nationale tilskudsordning, der
er etableret efter gødskningslovens § 40.
De foreslåede regler om kvotereduktion i forbindelse med en virksomheds deltagelse i en frivillig
ordning etableret med hjemmel i den foreslåede § 39 a, vil både kunne omfatte kvotereduktion i
forbindelse med virkemidler, der ikke er kompenserede, og virkemidler til hvilke der er fastsat en
støtteordning for med hjemmel i landdistriktsfondsloven.
Formålet med de foreslåede regler om kvotereduktion er at sikre miljøeffekten af den frivillige ordning
om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, som ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling foreslås bemyndiget til at fastsætte i medfør af § 39 a. Reduktionen vil forventeligt skulle
ske i den planperiode, hvor efterafgrøderne skulle være udlagt.
Omregningsfaktorerne, der fastsættes i medfør af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 17,
stk. 4, skal sikre, at kvotereduktionen opnår samme miljøeffekt som etablering af efterafgrøder og
alternative kvælstofreducerende virkemidler.
2.2. Kriterier for hvedesorter til brødfremstilling m.v.
2.2.1. Kriterier, som hvedesorter skal leve op til med henblik på anvendelse af brødhvedenormen
2.2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af gødskningslovens § 1, at loven bl.a. har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af
gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof. Loven bidrager til opfyldelse af en
række af Danmarks internationale forpligtelser på miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv
91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der
stammer fra landbruget og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000
om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
Efter gødskningslovens § 12 må forbruget af kvælstof til gødningsformål på en jordbrugsvirksomhed
omfattet af loven i en planperiode ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof.
Virksomhedens samlede kvote for kvælstof i en planperiode opgøres efter reglerne i gødningslovens §§
13-17 og regler fastsat i medfør heraf.
Efter gødskningslovens § 13, stk. 1, beregnes virksomhedens kvote for kvælstof som summen af
kvoterne for de enkelte marker i virksomheden, og markens kvote beregnes på grundlag af markens
størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og
jordbundstype.
Efter gødskningslovens § 13, stk. 3, fastsætter ministeren kvælstofnormer og standardudbytter for
afgrøder. Kvælstofnormerne er en central del af kvælstofreguleringen, og har til formål at begrænse
udvaskningen af kvælstof fra markerne ved at begrænse den mulige kvælstoftilførsel til marken.
Bemyndigelsen i § 13, stk. 3, er anvendt til at fastsætte de kvælstofnormer, som fremgår af bilag 1, tabel
1, i bekendtgørelse nr. 762 af 29. juli 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden
2019/2020 (herefter gødskningsbekendtgørelsen). Kvælstofnormerne er udtryk for en økonomiske
optimal kvælstoftildeling og indstilles af det af Miljø- og Fødevareministeriet nedsatte udvalg
vedrørende kvælstofnormer, -prognoser og kvælstof i husdyrgødning (herefter Normudvalget).
Økonomisk optimale kvælstofnormer er udtryk for den mængde kvælstof, der giver det økonomisk
optimale udbytte ved det gødningsniveau, hvor indtægten fra det ekstra udbytte lige netop kan betale
den ekstra udgift til kvælstofholdig gødning. De økonomisk optimale normer fastsættes på baggrund af
biologiske markforsøg, som undersøger sammenhængen mellem tilførsel af kvælstof og udbytte for
12
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
den enkelte afgrøde. Denne sammenhæng justeres i forhold til en prisrelation mellem afgrødens
afsætningspris og prisen på kvælstofholdig gødning.
Af gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1, fremgår der normer for henholdsvis vår- og
vinterhvede til brødfremstilling. Dette skyldes, at det hidtil har været afgørende for værdien af det
høstede udbytte af hvedesorter til brødfremstilling, at høsten har et proteinindhold på mindst 12 pct.,
og afgrødernes proteinindhold er afhængig af tilførslen af gødning. Kvælstofnormerne for brødhvede
er derfor højere end kvælstofnormerne for hvede til andet formål.
Det er ikke alle sorter af vinterhvede, der egner sig til brødfremstilling, og som derfor kan berettige til
anvendelse af den højere kvælstofnorm for brødhvede ved beregningen af virksomhedens samlede
kvote for kvælstof.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings bemyndigelse i gødskningslovens § 13, stk. 3, til at
fastsætte kvælstofnormer omfatter også hjemmel til at fastsætte kvælstofnormer for brødhvede.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling er derudover i gødskningslovens § 13, stk. 4,
bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af visse
kvælstofnormer. Bemyndigelsen er udnyttet ved gødskningsbekendtgørelsens §§ 4-5 til at fastsætte
betingelser for anvendelse af de normer til brødhvede.
Efter gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1 er det en betingelse for anvendelse af de fastsatte
kvælstofnormer for brødhvede, at der dyrkes en af de hvedesorter, som fremgår af
gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 3. Listen omfatter alle vårhvedesorter, som er optaget på
EU’s sortsliste, og en nærmere opregnet liste over vinterhvedesorter, der efter en afprøvning er fundet
interventionsegnede og særligt velegnede til brødfremstilling.
Sorter af vinterhvede skal være interventionsegnede under danske dyrkningsforhold eller
dyrkningsforhold, der klimatisk og geografisk er sammenlignelige med dyrkningsforholdene i
Danmark. Interventionskravet for proteinindhold er minimum 10,5 pct. ved normal tilførsel af
kvælstof. Det skal sikre, at det ønskede niveau for protein på minimum 12 pct., som beskrevet i
bemærkningerne til gødskningsloven opfyldes med tildeling af kvælstofnormen for brødhvede.
Sorter af vinterhvede anses for særligt velegnede ved at ligge på mindst 90 % af gennemsnittet for
sorter optaget listen med hensyn til sedimentationsværdi og brødvolumen samt ved prøvebagning ikke
at have klæbrig dej. Vurderingen af sortens særlige velegnethed gennemføres på basis af en
prøvedyrkning med tildeling af kvælstof efter normen for hvede til brødfremstilling.
Det er en betingelse for optagelse på listen, at sorten af vinterhvede er under opformering i Danmark
eller påtænkes markedsført i den efterfølgende vækstsæson på basis af en udenlandsk opformering og
certificering.
Interventionsegnethed bliver gennemført i forbindelse med anmeldelse til den lovbestemte
værdiafprøvning. Ved siden af den lovpligtige værdiafprøvning udføres der en særskilt prøvedyrkning
af sorterne, der skal undersøges for bagekvalitet. Disse parceller gødes med ekstra kvælstof svarende
til det stedlige brødhvedetillæg. De høstede prøver anvendes til protein-, rumvægts-, faldtals- og
sedimentationsanalyse. På basis af de opnåede resultater udvælges to forsøgssteder til mel-, dej- og
bagningsanalyse.
2.2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med TystofteFonden, sortsanmeldere og grovvare- og
handelsbranchen gennemgået de nuværende krav for optagelse af sorter af vinterhvede på
brødhvedelisten med henblik på at få fastlagt tidssvarende og mere markedsorienterede kriterier for
optagelse. Formålet med revisionen er at sikre:
13
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
-
-
-
-
-
gennemsigtighed og objektivitet
sorter med høj dyrkningsstabilitet og dermed høj sandsynlighed for afsætning af afgrøden som
brødkorn
mulighed for tildeling af N-tillæg til egnede sorter
at dansk hvede indgår i mel-blandinger som en komponent på lige fod med kvalitetshvede
indkøbt i udlandet
en beskrivelse af de afprøvede sorters egnethed til brødproduktion.
Miljø- og Fødevareministeriet har i forbindelse med gennemgangen af kriterierne og med henblik på at
fremme gennemsigtigheden fundet det hensigtsmæssigt, at der ved bekendtgørelse fastsættes nærmere
regler om, hvilke kriterier hvedesorter skal leve op til med henblik på benyttelse af de særligt forhøjede
kvælstofnormer for hvede til brødfremstilling.
2.2.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at gødskningslovens § 13, stk. 4, ændres, så ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
også med hjemmel i bestemmelsen kan fastsætte regler om kriterier for anvendelse af visse
kvælstofnormer.
Med den foreslåede ændring, udvides bemyndigelsen i gødskningslovens § 13, stk. 4, så ministeren
med hjemmel i bestemmelsen kan fastsætte de kriterier, som hvedesorter skal leve op til, for at de kan
anses for at være egnede til fremstilling af brød. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en
jordbruger i en planperiode dyrker hvedesorter, som opfylder de pågældende kriterier, så kan
jordbrugeren, ved beregning af sin samlede kvote for kvælstof for planperioden, benytte den højere
kvælstofnorm for brødhvede, der fastsættes i medfør af gødskningslovens § 13, stk. 3, såfremt de øvrige
betingelser og dokumentationskrav fastsat i medfør af gødskningslovens § 13, stk. 4, også er opfyldt.
Der findes, i modsætning til den afprøvning, der foretages som grundlag for optagelse på sortsliste i
henhold til bekendtgørelse nr. 1406 af 30. november 2018 om en fortegnelse over godkendte sorter af
landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten), ikke harmoniserede regler vedrørende
afprøvning af sorter med henblik på vurdering af disses særlige egnethed til brødfremstilling.
Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 13, stk. 4, til at fastsætte
kriterier, der vedrører hvedesorternes dyrkningsstabilitet, bagekvalitet og egnethed til
brødproduktion.
Ved dyrkningsstabilitet forstås i denne sammenhæng, at en given egenskab udtrykkes på et konstant
niveau over lokaliteter og år. Kvalitet sikres ved at kræve, at både enkeltobservationer og gennemsnit
af forsøgssteder af analyser brødvolumen m.v. holder sig over et givet niveau.
2.2.2. Henlæggelse af opgaver i forbindelse med værdiafprøvning af brødhvedesorter m.v. til private
juridiske personer og betaling
2.2.2.1. Gældende ret
Efter stk. 1 i tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for 2019 kan ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling henlægge opgaver inden for bl.a. sortsadministration til en privat
juridisk person. Ministeren kan herunder bl.a. overlade til den private juridiske person at løse opgaver,
der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.
Det fremgår af anmærkningerne til tekstanmærkning nr. 167, at ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan henlægge udførelsen af rent praktiske opgaver, herunder de tekniske afprøvninger, der
14
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed som f.eks. kan værdiafprøvning af hvedesorter til
brødfremstilling.
Opgaven vedrørende den danske værdiafprøvning af hvede til brødfremstilling, herunder med
koordinering og forsøgsplanlægning af afprøvningen, er i medfør af tekstanmærkning nr. 167, stk. 1,
henlagt til den erhvervsdrivende fond, TystofteFonden.
Selve prøvedyrkningen af de anmeldte brødhvedesorter baserer sig som ovenfor beskrevet på dyrkning
af de anmeldte sorter samt referencesorter på seks lokaliteter. I dyrkningsåret 2019 foregår
afprøvningen i Holeby, Tystofte, Sejet, Dyngby, Koldkærgård og Bramstrup, på baggrund af
forsøgsplaner udarbejdet af TystofteFonden, der ligeledes fører tilsyn med, at afprøvningen foretages i
overensstemmelse med forsøgsplanerne.
Det er ligeledes TystofteFonden, der foretager opfølgningen på prøvedyrkningen, herunder analyse af
de høstede prøver fra de seks lokaliteter for så vidt angår undersøgelsen af sorternes bagekvalitet og
dyrkningsstabilitet.
Efter tekstanmærkningens stk. 3 kan ministeren fastsætte nærmere regler om den private juridiske
persons opkrævning af et gebyr i forbindelse med løsningen af disse opgaver.
Det fremgår af anmærkningerne til tekstanmærkning nr. 167, at der ønskes mulighed for at lade den
private juridiske aktør opkræve betaling direkte hos ansøgerne for løsning af alle overdragne opgaver
vedrørende den faktiske forvaltningsvirksomhed. Bemyndigelsen er udnyttet ved § 1, stk. 3, i
bekendtgørelse om betaling for kontrol med planteformeringsmateriale, hvoraf det fremgår, at der
opkræves betaling til dækning af TystofteFondens omkostninger ved teknisk afprøvning, som bl.a.
omfatter afprøvning af hvedesorter til brødfremstilling i henhold til fondens egen prisliste.
Prislisten fremgår af fondens hjemmeside.
Efter § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om betaling for kontrol med planteformeringsmateriale, forfalder
gebyrer og betaling til dækning af TystofteFondens omkostninger ved påkrav, og betaling skal ske
senest 30 dage efter fakturaens dato. Hvis forfaldne gebyrer og betalinger ikke betales rettidigt, så skal
der efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, betales en årlig rente svarende til renten i henhold til
rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales der efter
bekendtgørelsens § 3, stk. 3, et rykkergebyr på 100 kr.
2.2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Adgangen til at henlægge opgaver til private juridiske personer har siden 2015 været reguleret ved
tekstanmærkning nr. 167 ad 24.23.02 til § 24 på finansloven. Det fremgår af anmærkningerne til
tekstanmærkning nr. 167, at denne er gældende, indtil der gennemføres en ændring af relevant
lovgivning.
Miljø- og Fødevareministeriet har fundet det hensigtsmæssigt, at de dele af tekstanmærkning nr. 167
ad 24.23.02 til § 24 på finansloven, der vedrører værdiafprøvning af hvedesorter til brødfremstilling,
indarbejdes i gødskningsloven med henblik på at bidrage til en øget overskuelighed vedrørende
lovgivningen for borgere og virksomheder.
2.2.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling i gødskningslovens § 47, stk. 4,
bemyndiges til at henlægge opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, vedrørende
15
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
afprøvning af hvedesorter til brødfremstilling med henblik på konstatering af, om sorterne lever op til
de kriterier, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 4, til en privat juridisk person, jf. lovforslagets § 6, nr. 9.
Med den foreslåede bestemmelse opretholdes ministerens mulighed for at henlægge opgaver med
afprøvning m.v. af brødhvedesorter, til en privat juridisk person tættere på de erhverv, der
efterspørger de pågældende ydelser. Der er således fortsat mulighed for, at sortsafprøvningen og de
opgaver, der naturligt hænger sammen med varetagelsen heraf, kan udføres af en privat juridisk
person, f.eks. en erhvervsdrivende fond, som samtidig skal være uafhængig af økonomiske og
kommercielle interesser i de virksomheder, hvis materiale den private juridiske person skal afprøve.
Det er hensigten, at opgaven vedrørende værdiafprøvning af hvedesorter til brødfremstilling fortsat
henlægges til TystofteFonden.
Det foreslås endvidere som en ny bestemmelse i gødskningslovens § 47 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 6, nr.
10, at private juridiske personer kan opkræve betaling i henhold til egen prisliste for omkostninger i
forbindelse med løsning af opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, som denne har
fået henlagt i medfør af gødskningslovens § 47, stk. 4. Det er hensigten at udnytte den foreslåede
bemyndigelse til at videreføre § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om betaling for kontrol med
planteformeringsmateriale, således at der kan opkræves betaling til dækning af TystofteFondens
omkostninger ved teknisk afprøvning af hvedesorter til brødfremstilling i henhold til fondens egen
prisliste.
Endelig foreslås det i gødskningslovens i § 47 a, stk. 2, at betaling for løsning af opgaver, der har
karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed i henhold til gødskningslovens § 47 a, stk. 1, og som ikke
betales rettidigt, tillægges en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med
tillæg fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50. kr. For rykkerbreve betales et
gebyr på 100 kr., som reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovforslaget ikke i sig selv medfører økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
De regler, der kan fastsættes med hjemmel i de foreslåede bestemmelser, vil indgå som en del af
administrationen af reglerne i gødskningsloven, som allerede i høj grad hviler på en digitaliseret og
automatiseret platform. Den frivillige ordning, der kan etableres efter den foreslåede § 39 a, vil således
f. eks. indgå som en integreret del af en samlet afgørelse som led i den frivillige del af den målrettede
regulering.
Gødskningslovens forhold til de 7 principper om digitaliseringsklar lovgivning i øvrigt er endvidere
beskrevet i pkt. 4.2 i forslaget til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
næringsstofreducerende tiltag, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 147 som fremsat, side
124.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Endvidere vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at de 5 principper for agil erhvervsrettet regulering
ikke er relevante i forhold til de ændringer, der med lovforslaget foreslås til gødskningsloven.
16
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
2080544_0017.png
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der gennemfører EU-regulering, men gødskningsloven
bidrager til opfyldelse af en række af Danmarks internationale forpligtelser på miljøområdet, herunder
særligt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening
forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger.
Udmøntningen af den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i gødskningslovens § 13, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, vil kunne nødvendiggøre underretning af EU-Kommissionen under iagttagelse
af informationsproceduredirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9.
september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [xx] til den [xx] været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
9. Sammenfattende skema
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommune og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør
”ingen”)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Negative konsekvenser/
merudgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør
”ingen”)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i
gødskningslovens § 13, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil kunne
nødvendiggøre en underretning af EU-Kommissionen under
iagttagelse af informationsproceduredirektivet, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september
17
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
2080544_0018.png
Er i strid med de frem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering/Går
videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter for informationssamfundets tjenester.
JA
NEJ
X
18
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 [Kriterier for brødhvede]
Efter gødskningslovens § 13, stk. 3, fastsætter ministeren kvælstofnormer og standardudbytter for
afgrøder, herunder kvælstofnormer for brødhvede. Bemyndigelsen i § 13, stk. 3, er anvendt til at
fastsætte de kvælstofnormer, som fremgår af gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1.
Af gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1, fremgår der normer for henholdsvis vår- og
vinterhvede til brødfremstilling. Det er ikke alle sorter af vinterhvede, der egner sig til
brødfremstilling, og som derfor kan berettige til anvendelse af den højere kvælstofnorm for brødhvede
ved beregningen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling er i gødskningslovens § 13, stk. 4, bemyndiget til at
fastsætte regler om betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af visse kvælstofnormer.
Bemyndigelsen er udnyttet ved gødskningsbekendtgørelsens §§ 4-5, jf. bilag 1, tabel 3, til at fastsætte
betingelser for anvendelse af normer til brødhvede.
Der henvises til afsnit 2.2.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med TystofteFonden, sortsanmeldere og grovvare- og
handelsbranchen gennemgået de nuværende krav for optagelse af sorter af vinterhvede på
brødhvedelisten med henblik på at få fastlagt tidssvarende og mere markedsorienterede kriterier for
optagelse.
Miljø- og Fødevareministeriet har i forbindelse med gennemgangen af kriterierne og med henblik på at
fremme gennemsigtigheden fundet det hensigtsmæssigt, at der ved bekendtgørelse fastsættes nærmere
regler om de kriterier, som hvedesorter skal leve op til med henblik på udnyttelse af de forhøjede
kvælstofnormer for hvede til brødfremstilling.
Det foreslås, at gødskningslovens
§ 13, stk. 4,
ændres, så ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
med hjemmel i bestemmelsen også kan fastsætte regler om kriterier for anvendelse af visse
kvælstofnormer.
Med den foreslåede ændring kan ministeren med hjemmel i lovens § 13, stk. 4, også fastsætte de
kriterier, som hvedesorter skal leve op til, for at de kan anses for at være der er egnede til fremstilling
af brød. Udmøntning af den foreslåede ændring indebærer, at hvis en jordbruger i en planperiode
dyrker hvedesorter, som opfylder de pågældende kriterier, ved beregningen af sin samlede kvote for
kvælstof for planperioden, vil kunne benytte den højere kvælstofnorm for brødhvede, der fastsættes i
medfør af gødskningslovens § 13, stk. 3, såfremt de øvrige betingelser og dokumentationskrav fastsat i
medfør af gødskningslovens § 13, stk. 4, ligeledes er opfyldt.
Der findes, i modsætning til den afprøvning, der foretages som grundlag for optagelse på sortsliste i
henhold til bekendtgørelse nr. 1406 af 30. november 2018 om en fortegnelse over godkendte sorter af
landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten), ikke harmoniserede regler vedrørende
afprøvning af sorter med henblik på vurdering af disses særlige egnethed til brødfremstilling.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte kriterier, der vedrører hvedesorternes
dyrkningsstabilitet, bagekvalitet og egnethed til brødproduktion.
Ved dyrkningsstabilitet forstås i denne sammenhæng, at en given egenskab udtrykkes på et konstant
niveau over lokaliteter og år. Kvalitet sikres ved at kræve, at både enkeltobservationer og gennemsnit
af forsøgssteder af analyser brødvolumen m.v. holder sig over et givet niveau.
19
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
Til nr. 2-4 [Reduktion af kvælstofkvoten]
Gødskningslovens § 17 indeholder regler om reduktion af en virksomheds samlede kvote for kvælstof
for planperioden i en række tilfælde, herunder i forbindelse med virksomhedens deltagelse i
tilskudsordninger etableret efter gødskningslovens § 40.
Efter gødskningslovens § 17, stk. 1, nr. 2, får en virksomhed reduceret den samlede kvote for kvælstof
for planperioden, hvis virksomheden har fået prioriteret en ansøgning om tilskud til reduktion af den
samlede kvote for kvælstof efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling i medfør af gødskningslovens § 40.
Efter gødskningslovens § 17, stk. 2, får en virksomhed endvidere reduceret den samlede kvote for
kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de
kvælstofreducerende virkemidler, som er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning
etableret af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling i medfør af gødskningslovens § 40.
Endeligt kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling efter gødskningslovens § 17, stk. 3,
fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden,
hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler
fastsat i medfør af bl.a. gødskningslovens § 40.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.1.
Idet der med den foreslåede § 39 a gives mulighed for, at ministeren kan etablere en ny frivillig
tilskudsordning, foreslås gødskningslovens § 17 tilpasset.
Forslaget indebærer en udvidelse af § 17, stk. 1, om reduktion af virksomhedens kvote for kvælstof, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2.
Det foreslås således, som en ny bestemmelse i gødskningslovens
§ 17, stk. 1, nr. 2,
at en virksomhed får
reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden anvender reduktion af
den samlede kvote for kvælstof som virkemiddel i en frivillig ordning om kvælstofreducerende
virkemidler efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a.
Med den foreslåede ændring, opnås samme mulighed for at lade reduktion af virksomhedens
kvælstofkvote indgå som et frivilligt alternativt virkemiddel til efterafgrøder i en frivillig ordning
etableret efter den foreslåede § 39 a, som det er tilfældet i dag for tilskudsordninger etableret efter
gødskningslovens § 40.
Det foreslås endvidere, at gødskningslovens § 17, stk. 2, nyaffattes således, at en virksomhed efter det
foreslåede § 17, stk. 2, nr. 1, får reduceret den samlede kvote for kvælstof i planperioden, hvis
virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler
efter regler fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en hertil knyttet tilskudsordning etableret i
medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden. Det foreslås derudover, at en virksomhed efter det
foreslåede § 17, stk. 2, nr. 2, får reduceret den samlede kvote for kvælstof i planperioden, hvis
virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreducerende virkemidler, som
er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret i medfør af § 40, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Det foreslåede § 17, stk. 2, nr. 2, er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse i
gødskningslovens § 17, stk. 2.
Det foreslåede § 17, stk. 2, nr. 1, er nyt, og det er en konsekvens af den foreslåede § 39 a, hvorefter der
indføres en ny hjemmel til at etablere en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler.
20
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
Bestemmelsen indebærer, at hvis virksomheder der deltager med kvælstofreducerende virkemidler i
en frivillig ordning etableret efter den foreslåede § 39 a, ikke overholder de betingelser, der er fastsat
for ordningen, vil de få reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden. Hvis der i
tilknytning til den frivillige ordning er etableret en tilskudsordning efter reglerne i lov om
Landdistriktsfonden, og hvis virksomheden ikke overholder betingelser for en sådan ordning, vil
virksomheden endvidere få reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden.
Bestemmelsen medfører således de samme konsekvenser ved manglende overholdelse af betingelser i
en frivillig ordning, som det er tilfældet for den gældende § 40, jf. den gældende § 17, stk. 2, men da
hjemlen til at etablere den frivillige ordning og til at etablere en tilskudsordning er delt i henholdsvis
gødskningsloven og lov om Landdistriktsfonden, har bestemmelsen en anden ordlyd.
Forslaget om tilpasning af gødskningslovens § 17, indebærer endeligt, at bemyndigelsen i
gødskningslovens
§ 17, stk. 3,
hvorefter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, kan fastsætte
nærmere regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden,
hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler
fastsat i medfør af §§ 38 eller 40, udvides, jf. lovforslaget § 1, nr. 4, således at også virksomheder, der
anvender en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder i den frivillige ordning om
kvælstofreducerende virkemidler etableret i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a, får
reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden.
Reglerne om kvotereduktion i medfør af de foreslåede bestemmelser forventes i vidt omfang at svare
til de regler, der gælder for virksomheder, der deltager i den gældende nationale tilskudsordning, der
er etableret efter gødskningslovens § 40.
Formålet med de foreslåede regler om kvotereduktion er at sikre miljøeffekten af den frivillige ordning
om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, som ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling foreslås bemyndiget til at fastsætte i medfør af § 39 a.
Omregningsfaktorerne, der fastsættes i medfør af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 17,
stk. 4, skal sikre, at kvotereduktionen opnår samme miljøeffekt som etablering af efterafgrøder og
alternative kvælstofreducerende virkemidler.
Til nr. 5 [Ændrings af overskriften til kapitel 5]
Det foreslås, at
overskriften
til gødskningslovens kapitel 5 om tilskudsordninger ændres til frivillige
ordninger om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder og tilskud.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget i lovforslagets § 1, nr. 5, til indsættelse af ny
bestemmelse i gødskningslovens § 39 a, hvorefter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
bemyndiges til at fastsætte regler om en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige
områder, med henblik på i videst muligt omfang at videreføre elementerne i den gældende frivillige
tilskudsordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, efter overgangen fra national
finansiering til finansiering med midler fra landdistriktsprogrammet.
Til nr. 6 [Frivillig ordning]
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan efter gødskningslovens § 40, stk. 1, yde nationalt
tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Bestemmelsen er for planperioden
2019/2020 udnyttet til at fastsætte en frivillig tilskudsordning, hvorefter virksomheder kan ansøge om
tilskud til etablering af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder i særlige områder med et behov
21
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
for en kvælstofreducerende indsats i forhold til kystvand og grundvand. Tilskudsordningen indgår som
et element i den målrettede regulering.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1.
Bestemmelsen i gødskningslovens § 40 giver alene hjemmel til at fastsætte en national
tilskudsordning. Som det fremgår ovenfor af de almindelige afsnit 1, så var Danmark på tidspunktet
for fremsættelse af lovforslag nr. L 147 i folketingssamlingen 2018-19/1 i dialog med EU-
kommissionen om, at den tilskudsordning, der er en del af den målrettede regulering, fra 2020 skulle
kunne finansieres via midler fra Landdistriktsprogrammet.
EU-kommissionen har efterfølgende på baggrund af dialogen godkendt en ændring af
Landdistriktsprogrammet, der indebærer, at Danmark vil kunne yde støtte via
Landdistriktsprogrammet fra 2020 til den del af den frivillige indsats i den målrettede regulering, der
implementerer vandrammedirektivet. Tilskudsordninger vedrørende tilskud, der ydes under EU’s
Landdistriktsprogram, etableres som hovedregel efter bemyndigelse i landdistriktsfondsloven.
For så vidt angår to af de eksisterende kvælstofreducerende virkemidler (reduktion af kvælstofkvote og
forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning), så fremgår det af programændringen, at
disse virkemidler ikke kompenseres med landdistriktsstøtte, hvilket skyldes, at det er vurderet, at det
for disse virkemidler bl.a. ikke er muligt at etablere det kontrol-setup, der er påkrævet for
landdistriktsstøtte.
Miljø- og Fødevareministeriet ønsker i videst muligt omfang at videreføre elementerne i den frivillige
ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, også efter overgangen fra national
finansiering til finansiering med midler fra landdistriktsprogrammet, og dermed ændring af det
hjemmelmæssige ophæng af tilskudsordningen fra gødskningslovens § 40 til landdistriktsfondsloven.
Det foreslås derfor, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling med en ny bestemmelse i
gødskningslovens
§ 39 a
bemyndiges til at fastsætte regler om en frivillig ordning om
kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, herunder om hvilke virkemidler der er omfattet af
ordningen, om krav til og betingelser for anvendelse af virkemidlerne og omregningsfaktorer, og om
ansøgning om deltagelse i ordningen og særlige frister herfor m.v.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren i lighed med den gældende tilskudsordning
fastsat i medfør af § 40 kan fastsætte en frivillig fokuseret indsats, som er målrettet områder, hvor der
er størst behov for en kvælstofreducerende indsats. Ordningen, der fastsættes i medfør af den
foreslåede § 39 a, indeholder dog ikke i sig selv mulighed for kompensation.
Det er hensigten, at den frivillige ordning fastsat i medfør af § 39 a indrettes således, at der ansøges om
deltagelse i ordningen med et nærmere angivet antal hektar målrettede efterafgrøder, der helt eller
delvist kan erstattes af et eller flere alternative virkemidler.
Det er endvidere hensigten, at de krav til og betingelser for anvendelse af de kvælstofreducerende tiltag
samt omregningsfaktorer m.v. der fastsættes i den frivillige ordning i medfør af den foreslåede § 39 a,
som hidtil i videst muligt omfang lægger sig op af de krav og betingelser m.v., der er fastsat for så vidt
angår det pligtmæssige efterafgrødekrav, der er fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 38 og 39, som
udmøntet ved plantedækkebekendtgørelsen.
For så vidt angår de virkemidler, som kan anvendes som alternativ til udlægning af målrettede
efterafgrøder, så er det som hidtil en forsætning for iværksættelse af disse alternative ordninger, at der
er tilstrækkelig viden om miljøeffekten af det enkelte virkemiddel.
Det er også hensigten at fastsætte regler om, at de virkemidler, der kan anvendes som alternative
kvælstofreducerende virkemidler i stedet for udlægning af pligtige efterafgrøder fastsat i medfør af
gødskningslovens §§ 38 og 39, stk. 1, i videst muligt omfang også kan anvendes som alternative
22
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
kvælstofreducerende virkemidler i den frivillige ordning fastsat i medfør af den foreslåede
bemyndigelse i § 39 a. Det er dog fortsat ikke hensigten, at det skal være muligt at anvende
overskydende arealer udlagt med efterafgrøder i tidligere planperioder i den frivillige ordning fastsat i
medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 39 a.
For at sikre miljøeffekten af den frivillige ordning, er det som hidtil hensigten, at der fastsættes en
omregningsfaktor og andre konkrete betingelser for at sikre, at effekten af de alternative virkemidler
modsvarer effekten af efterafgrøder.
Hvis der på sigt etableres et tilstrækkeligt sikkert vidensgrundlag om miljøeffekten af andre
kvælstofreducerende virkemidler, vil det inden for rammerne af bemyndigelsen også være muligt at
lade disse virkemidler indgå i tilskudsordningen.
Det er hensigten, at supplere den frivillige ordning etableret i medfør at den foreslåede § 39 a med en
tilskudsordning, med henblik på i videst muligt omfang at videreføre virksomhedernes mulighed for at
opnå støtte til virkemidlerne i den frivillige ordning. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.1.1, så er det hensigten, at yde støtte via Landdistriktsprogrammet fra 2020 og den
supplerende tilskudsordning vil som udgangspunkt blive etableret i medfør af landdistriktsfondsloven
med de begrænsninger vedrørende to af hidtidige alternative kvælstofreducerende virkemidler, som
beskrevet afsnit 2.1.1.1.
Med forslaget til § 39 a bliver det muligt at etablere en ordning, så virksomheder kan ansøge om at
deltage med kvælstofreducerende virkemidler i den frivillige del af den målrettede regulering, uanset
om disse kan opnå landdistriktsstøtte, eller om de er ukompenserede. Virksomheder der deltager i en
ordning etableret efter den foreslåede § 39 a vil, som det også er tilfældet i dag for ordninger etableret
efter lovens § 40, kunne fradrage den frivillige indsats i et eventuelt obligatorisk krav om etablering af
målrettede efterafgrøder eller alternativer hertil, fastsat efter lovens §§ 38 og 39.
Det er hensigten at integrere den frivillige målrettede efterafgrødeordning, der fastsættes i medfør af
den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a med den støtteordning, det er hensigten at
etablere i medfør af landdistriktsfondsloven. De to ordninger påtænkes udmøntet som én samlet
løsning i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, hvori virksomhederne ved anvendelse af
fællesskemaet indgiver en samlet ansøgning efter de to ordninger.
Til nr. 7 [§ 44, stk. 1
indberetning]
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling er i gødskningslovens § 44, stk. 1, bemyndiget til at
fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af § 4, hvert år skal indberette og opgøre
virksomhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1,
og § 39, og indgive indberetningen og opgørelsen til ministeren.
Efter gødskningslovens § 4 omfatter lovens bestemmelser om næringsstofreducerende tiltag i kapitel 4
(§§ 38 og 39), virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som disponerer
over et areal med afgrøder på 10 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør
af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6. Ved opgørelsen af arealet medregnes
forpagtede og lejede arealer.
Ministeren kan efter gødskningslovens § 44, stk. 2, 1. pkt., fastsætte nærmere regler om
indberetningen og opgørelsen, herunder om udformningen, indholdet og fristen for indgivelse. Efter §
44, stk. 2, 2. pkt. kan ministeren fastsætte reger om, at indberetningen efter stk. 1, skal tilknyttes et
markkort.
Bemyndigelsen i § 44 er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens kapitel 4.
23
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
Ministeren har i henhold til lovens § 40 etableret en tilskudsordning til kvælstofreducerende
virkemidler i særlige områder. Ordningen er udmøntet ved tilskudsbekendtgørelsen.
Efter § 40, stk. 2, 2. pkt. er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser for at opnå
tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, om udbetaling af tilskud, om ansøgning
om tilskud m.v. og om administration af tilskudsordningerne.
Bemyndigelsen i § 40, stk. 2, 2. pkt. er bl.a. udnyttet til at fastsætte regler om krav til ansøgning om
tilskud i tilskudsbekendtgørelsens § 7, hvor der som følge af at ansøgning med visse undtagelser
indgives efter bestemmelserne i bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske
tilsagnsskemaer, stilles krav om indtegning af de ansøgte arealer.
Som følge af forslaget i § 1, nr. 6, hvorefter ministeren foreslås bemyndiget til at etablere en frivillig
ordning om kvælstofreducerende tiltag i særlige områder, der bl.a. vil indeholde regler om udlægning
af efterafgrøder i den målrettede regulering og andre typer af plantedække som kvælstofreducerende
virkemiddel, foreslås ministerens bemyndigelse i § 44 udvidet. Den foreslåede udvidelse af
bemyndigelsen i § 44 indebærer, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at virksomheder,
der er omfattet af kapitel 4 og kapitel 5, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens arealer,
hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1, § 39 og den foreslåede
bestemmelse i gødskningsloven § 39 a.
Med forslaget sikres det, at det også fremover bliver muligt at foretage en effektiv kontrol af de
forskellige efterafgrødeordninger og dermed sikre miljøeffekten af de kvælstofreducerende
virkemidler. Som det fremgår af afsnit 2.1.1.3. i de almindelige bemærkninger, så er det hensigten, at
integrere den frivillige målrettede efterafgrødeordning, der fastsættes i medfør af den foreslåede
bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a med den støtteordning, det er hensigten at etablere i medfør
af landdistriktsfondsloven. De to ordninger påtænkes udmøntet som én samlet løsning i Miljø- og
Fødevareministeriets Tast selv-service, hvori virksomhederne ved anvendelse af fællesskemaet,
herunder markkortet, indgiver en samlet ansøgning efter de to ordninger. Dette vil tillige gælde krav
om indberetning af arealer omfattet af den frivillige ordning efter regler fastsat i medfør af den
foreslåede udvidelse af bestemmelsen i gødskningslovens § 44.
Til nr. 8 [klagebestemmelsen]
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling er i gødskningslovens § 40 bemyndiget til at yde
nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Efter § 47, stk. 1, kan
afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af bemyndigelsen i § 40 påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet
I § 1, nr. 6, foreslås ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling som en ny bestemmelse i lovens § 39
a bemyndiget til at etablere en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder.
Som det fremgår af afsnit 2.1.1.3. i de almindelige bemærkninger, så er det hensigten, at den frivillige
ordning, der etableres i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovens § 39 a, suppleres af en
støtteordning etableret i medfør af landdistriktsfondsloven. De to ordninger påtænkes udmøntet som
én samlet løsning i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, hvori virksomhederne ved
anvendelse af fællesskemaet indgiver en samlet ansøgning efter de to ordninger. De afgørelser, som
bliver truffet af Landbrugsstyrelsen i henhold til de to ordninger integreres, således at virksomhederne
vil modtage en samlet afgørelse om henholdsvis deltagelse i den frivillige ordning om
kvælstofreducerende virkemidler efter regler fastsat i medfør af den foreslåede ordning efter
gødskningslovens § 39 a, og om tilsagn om tilskud til de kompenserede virkemidler efter regler fastsat
i medfør af landdistriktsfondsloven. Afgørelser truffet i henhold til landdistriktsfondsloven eller regler
24
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
udstedt i medfør heraf kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. landdistriktsfondslovens §
11 a, stk. 1.
Da det således påtænktes at integrere afgørelserne efter de to ordninger, finder Miljø- og
Fødevareministeriet det hensigtsmæssigt, at det tillige bliver muligt at påklage den del af afgørelsen,
der træffes i henhold til regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens §
39 a.
Det foreslås derfor, at klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet fastsat i gødskningslovens
§
47, stk. 1,
udvides, således at tillige klager over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af
§ 39 a, kan påklages Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Forslaget indebærer, at afgørelser om deltagelse i den frivillige ordning og om tilskud efter
landdistriktsfondsloven, samlet kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Forslaget indebærer
også, at afgørelse om deltagelse i ordningen med virkemidler, der ikke samtidig er omfattet af en
støtteordning etableret i medfør af regler i landdistriktsfondsloven, også kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Til nr. 9
Efter stk. 1 i tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for 2019 kan ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling henlægge opgaver inden for bl.a. sortsadministration til en privat
juridisk person. Ministeren kan herunder bl.a. overlade til den private juridiske person at løse opgaver,
der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.
Det fremgår af anmærkningerne til tekstanmærkning nr. 167, at ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan henlægge udførelsen af rent praktiske opgaver, herunder de tekniske afprøvninger, der
har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed som f.eks. kan værdiafprøvning af hvedesorter til
brødfremstilling.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.1.
Det foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling i gødskningslovens
§ 47, stk. 4,
bemyndiges til at kunne henlægge opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed,
vedrørende afprøvning af hvedesorter til brødfremstilling med henblik på konstatering af, om sorterne
lever op til de kriterier, der er fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 13,
stk. 4 , til en privat juridisk person. Med forslaget indarbejdes den del af tekstanmærkning nr. 167 ad
24.21.01 til § 24 på finanslovens for 2019, der vedrører værdiafprøvning af hvedesorter til
brødfremstilling.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4, opretholdes ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings
mulighed for at henlægge opgaver med afprøvning m.v. af brødhvedesorter, til en privat juridisk
person tættere på de erhverv, der efterspørger de pågældende ydelser. Der er således fortsat mulighed
for, at sortsafprøvningen og de opgaver, der naturligt hænger sammen med varetagelsen heraf, kan
udføres af en privat juridisk person, f.eks. en erhvervsdrivende fond, som samtidig skal være
uafhængig af økonomiske og kommercielle interesser i de virksomheder, hvis materiale den private
juridiske person skal afprøve. Det er hensigten, at opgaven vedrørende værdiafprøvning af hvedesorter
til brødfremstilling fortsat henlægges til TystofteFonden.
Til nr. 10
Efter stk. 1 i tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for 2019 kan ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling henlægge opgaver inden for bl.a. sortsadministration til en privat
25
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
juridisk person. Ministeren kan herunder bl.a. overlade til den private juridiske person at løse opgaver,
der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Efter tekstanmærkningens stk. 3, kan ministeren
fastsætte nærmere regler om den private juridiske persons opkrævning af et gebyr i forbindelse med
løsningen af disse opgaver.
Det fremgår af anmærkningerne til tekstanmærkning nr. 167, at der ønskes mulighed for at lade den
private juridiske aktør opkræve betaling direkte hos ansøgerne for løsning af alle overdragne opgaver
vedrørende den faktiske forvaltningsvirksomhed. Bemyndigelsen er udnyttet ved § 1, stk. 3, i
bekendtgørelse om betaling for kontrol med planteformeringsmateriale, hvoraf det fremgår, at der
opkræves til dækning af TystofteFondens omkostninger ved teknisk afprøvning, som bl.a. omfatter
afprøvning af hvedesorter til brødfremstilling i henhold til fondens egen prisliste.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.1.
Som det fremgår ovenfor af bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 9, så er opgaven vedrørende
værdiafprøvningen af hvede til brødfremstilling, herunder med koordinering og forsøgsplanlægning af
afprøvningen, allerede i dag henlagt til den erhvervsdrivende fond, TystofteFonden.
Det foreslås som en ny bestemmelse i gødskningslovens
§ 47 a, stk. 1,
at private juridiske personer kan
opkræve betaling i henhold til egen prisliste for omkostninger i forbindelse med løsning af opgaver,
der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, som denne har fået henlagt i medfør af den
foreslåede bestemmelse i gødskningens § 47, stk. 4. Det er hensigten, at udnytte den foreslåede
bemyndigelse i gødskningslovens § 47 a, stk. 1, til at videreføre § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om betaling
for kontrol med planteformeringsmateriale, således at der kan opkræves betaling til dækning af
TystofteFondens omkostninger ved teknisk afprøvning af hvedesorter til brødfremstilling i henhold til
fondens egen prisliste.
Det foreslås endvidere i
§ 47 a, stk. 2,
at betaling for løsning af opgaver, der har karakter af faktisk
forvaltningsvirksomhed i henhold til stk. 1, og som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente, der
svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte
rente udgør dog mindst 50. kr. For rykkerbreve betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med
tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste med 10
delelige kronebeløb.
Til § 2
Til nr. 1
Efter landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 1, kan afgørelser truffet i henhold til landdistriktsfondsloven
eller regler udstedt i medfør heraf som udgangspunkt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, 4 og 7, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Som det fremgår ovenfor af bemærkningerne til § 1, nr. 8, så påtænkes afgørelser, der træffes i henhold
til regler, der er fastsat i medfør af den foreslåede § 39 a, jf. forslaget til § 1, nr. 6, om den frivillige
ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, integreret med afgørelser om støtte til
kvælstofreducerende virkemidler truffet i henhold til regler, der er fastsat i medfør af
landdistriktsfondsloven. Det foreslås derfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, at klagebestemmelsen i
gødskningslovens § 47, stk. 1, udvides, således at tillige klager over afgørelser truffet i henhold til regler
fastsat i medfør af § 39 a, også kan påklages Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler klagen i
en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6.
26
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem de afdelinger i Miljø- og Fødevarevareklagenævnet,
som kan behandle klager over den integrerede afgørelse truffet i henhold til regler fastsat i medfør af
den foreslåede bemyndigelse i gødskningslovens § 39 a og lov om landdistriktsfonden, foreslås
landdistriktsfondslovens § 11 a, stk. 1, udvidet, således at også nævnets afdelinger, der udgøres af de
medlemmer, der fremgår af nævnslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, samt 2 sagkyndige i marine forhold, jf.
nævnslovens § 3, stk. 1, nr. 5, eller 2 sagkyndige i ferskvandsforhold, jf. nævnslovens § 3, stk. 1, nr. 6,
kan behandle den del af den integrerede afgørelse, der vedrører støtte fastsat i medfør af
landdistriktsfondsloven.
Til § 3
Det foreslås, at loven, som ikke vil anvendelse Færøerne og Grønland, da gødskningsloven efter dennes
§ 59 ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, skal træde i kraft den 1. januar 2020.
27
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets
anvendelse af gødning og om
næringsstofreducerende tiltag foretages følgende
ændringer:
§ 13.---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om
betingelser og dokumentationskrav for
anvendelse af visse kvælstofnormer.
1.
I
§ 13, stk. 4,
indsættes efter »om«:
»kriterier,«.
§ 17.
En virksomhed får reduceret den
samlede kvote for kvælstof for planperioden i
følgende tilfælde:
1) Virksomheden har valgt at anvende reduktion
af den samlede kvote for kvælstof som
alternativ til etablering af efterafgrøder efter
regler fastsat i medfør af § 39.
2) Virksomheden har fået prioriteret en
ansøgning om tilskud til reduktion af den
samlede kvote for kvælstof efter regler fastsat i
en tilskudsordning etableret af miljø- og
fødevareministeren i medfør af § 40.
Stk. 2.
En virksomhed får endvidere reduceret
den samlede kvote for kvælstof for
planperioden, hvis virksomheden ikke har
opfyldt betingelserne for at anvende de
kvælstofreducerende virkemidler, som er
prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en
tilskudsordning etableret af miljø- og
fødevareministeren i medfør af § 40.
2.
§ 17, stk. 1,
indsættes efter nr. 1, som nyt
nummer:
»2) Virksomheden anvender reduktion af den
samlede kvote for kvælstof som virkemiddel
i en frivillig ordning om
kvælstofreducerende virkemidler efter
regler fastsat i medfør af § 39 a. «
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
3.
§ 17, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
En virksomhed får endvidere reduceret
den samlede kvote for kvælstof for planperioden
i følgende tilfælde:
1) Hvis virksomheden ikke har opfyldt
betingelserne i en frivillig ordning om
kvælstofreducerende virkemidler efter regler
fastsat i medfør af § 39 a eller betingelser i en
hertil knyttet tilskudsordning etableret i
medfør af § 2 i lov om Landdistriktsfonden.
2) Hvis virksomheden ikke har opfyldt
betingelserne for at anvende de
kvælstofreducerende virkemidler, som er
prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en
tilskudsordning etableret i medfør af § 40. «
28
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at en virksomhed får
reduceret den samlede kvote for kvælstof for
planperioden, hvis virksomheden har valgt at
anvende en fleksibel frist for etablering af
efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af §§
38 eller 40.
Stk. 4-5. ---
4.
I
§ 17, stk. 3,
ændres »§§ 38« til: »§§ 38, 39
a«.
5.
Overskriften
til kapitel 5 affattes således:
Kapitel 5
Tilskudsordninger
»Kapitel 5
Frivillige ordninger om kvælstofreducerende
virkemidler i særlige områder og tilskud«
6.
I
kapitel 5
indsættes før § 40:
Ȥ
39 a.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler for en frivillig
ordning om kvælstofreducerende virkemidler i
særlige områder, herunder om hvilke
virkemidler der er omfattet af ordningen, om
krav til og betingelser for anvendelse af
virkemidler og omregningsfaktorer, og om
ansøgning om deltagelse i ordningen og særlige
frister herfor m.v.«
§ 44.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at virksomheder, der er
omfattet af § 4, hvert år skal indberette og
opgøre virksomhedens arealer, hvorpå der er
etableret plantedække efter regler fastsat i
medfør af § 38, stk. 1, og § 39, og indgive
indberetningen og opgørelsen til ministeren.
Stk. 2. ---
§ 47.
Afgørelser truffet i henhold til regler
fastsat i medfør af § 40 kan påklages til Miljø-
og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan
dermed ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2 - 3.
---
7.
I
§ 44, stk. 1,
ændres »§ 4« til: »kapitel 4 og
kapitel 5« og »og § 39« ændres til: »§ 39 og § 39
a«.
8.
I
§ 47, stk. 1,
ændres »§ 40« til: »§§ 39 a og
40«.
9.
I
§ 47
indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
Ministeren kan henlægge opgaver,
der har karakter af faktisk
forvaltningsvirksomhed, vedrørende afprøvning
af hvedesorter til brødfremstilling med henblik
29
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 156: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, fra miljøministeren
på konstatering af, om sorterne lever op til de
kriterier, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 4, til
en privat juridisk person.«
10.
Efter § 47 indsættes:
»Betaling for opgaver der varetages af juridiske
personer
§ 47 a.
Private juridiske personer kan
opkræve betaling i henhold til egen prisliste for
omkostninger i forbindelse med løsning af
opgaver, der har karakter af faktisk
forvaltningsvirksomhed, som denne har fået
henlagt i medfør af § 47, stk. 4.
Stk. 2.
Betalingsforpligtelser, jf. stk. 1, som
ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente, der
svarer til den fastsatte referencesats i renteloven
med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Den
tillagte rente udgør dog mindst 50. kr. For
rykkerbreve betales et gebyr på 100 kr., som
reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste med 10 delelige kronebeløb.«
§2
I lov om Landdistriktsfonden, jf.
lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017,
foretages følgende ændring:
§ 11 a.
Afgørelser truffet i henhold til denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis
ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til
regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø-
og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, 4 og
7, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og
kan dermed ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2.
---
1.
I
§ 11 a, stk. 1,
ændres »4 og 7« til: »4-7«.
30