MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 155: Notat om afgivelse af dansk indlæg i sag ved det Europæiske Patentkontors appelorgan i sagen G-3/1 9, 'pepper', fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 155
Offentligt

NOTAT

18. september 2019

19/06088-16

Click here to enter text.

Notat til Folketingets Europaudvalg, Erhvervsudvalg samt Miljø- og

Fødevareudvalg om afgivelse af indlæg i en sag ved Det Udvidende

Appelkammer ved Det Europæiske Patentkontor - sag G-3/19

Indledning

Præsidenten for Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) har henvist en

afgørelse truffet den 5. december 2018 af et Teknisk Appelkammer til Det

Udvidede Appelkammer i en sag, der drejer sig om, hvorvidt planter, der

er fremstillet ved en overvejende biologisk proces, kan patentbeskyttes.

Præsidenten ønsker en afklaring af, hvorvidt det er i overensstemmelse

med Den Europæiske Patentkonvention (EPK), at der vedtages en regel af

EPO’s

Administrative Råd, der fortolker en given bestemmelse i EPK,

uagtet at et af EPO’s Appelorganer har fortolket bestemmelsen på en an-

den måde i konkrete sager.

Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

EPO blev etableret i 1977 på baggrund af EPK fra 1973. Formålet med

EPO er at styrke samarbejdet mellem europæiske stater med henblik på at

beskytte opfindelser og at etablere en procedure, hvor man kan få patent i

flere lande ved én ansøgning. EPO består af 38 stater, heraf EU’s med-

lemsstater samt ti andre lande

Den konkrete sag vedrører en meget mørkegrøn peberfrugt, der kan hø-

stes på et tidspunkt, hvor den endnu ikke er moden, og som har en forbed-

ret ernæringsværdi. Patentansøgeren har frembragt peberfrugtplanten ved

en overvejende biologisk proces. Der er enighed om, at en

overvejende

biologisk proces

ikke kan patententes, hverken efter EPK

eller efter EU-

retten

. Spørgsmålet er, om

selve produktet,

altså peberfrugtplanten, der er

Albanien, Nordmakedonien, Island, Liechtenstein, M onaco, Norge, San M arino, Serbien,

Schweitz og Tyrkiet

Jf. dennes artikel 53, litra (b), hvorefter overvejende biologiske processer til produktion af planter

eller dyr ikke kan patenteres. En overvejende biologisk proces kan f.eks. være en traditionel avls-

metode, hvor man udvælger og krydser planter med særlige egenskaber og videreavler disse med

henblik på at opnå en plante med en ønsket egenskab.

Jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af

bioteknologiske opfindelser (biotek-direktivet), artikel 4.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 155: Notat om afgivelse af dansk indlæg i sag ved det Europæiske Patentkontors appelorgan i sagen G-3/1 9, 'pepper', fra miljøministeren

2/4

resultatet af den overvejende biologiske proces, kan patenteres. Dette

fremgår ikke eksplicit af EPK.

På EPO’s område

er Det Administrative Råd

–

der består af repræsentan-

ter fra alle medlemsstaterne, herunder Danmark

–

af den opfattelse, at ej

heller produktet kan patenteres. Imidlertid har Det Udvidede Appelkam-

mer i to afgørelser fra 2015 fundet, at produktet godt kan patenteres

Disse afgørelser foranledigede, at EU-Kommissionen på EU-rettens om-

råde

–

og med henblik på at afhjælpe juridisk tvivl om forståelsen af bio-

tek-direktivet

–

i november 2016 offentliggjorde en meddelelse om visse

artikler i direktivet

. Kommissionen anfører, at det var EU-lovgivers hen-

sigt med direktivet at udelukke patentering af produkter, der er fremstillet

ved overvejende biologiske fremgangsmåder.

Ligeledes med henblik på at skabe klarhed vedtog

EPO’s Administrative

Råd i juni 2017 en administrativ regel (Regel 28), der henviser til artikel

53 i EPK og fastslår, at der ikke kan gives europæiske patenter på planter,

der er fremstillet ved overvejende biologiske processer.

Vedtagelsen af denne regel gav anledning til nærværende sag, og ”første

instansen” (Det Tekniske Appelkammer) traf afgørelse den 5. december

2018, og fandt, at Regel 28 er

i strid med EPK’s artikel 53,

som denne

bestemmelse er fortolket i de tidligere afgørelser truffet af Det Udvidede

Appelkammer

. Derudover fandt Appelkammeret, at Det Administrative

Råd ikke har kompetence at vedtage en sådan fortolkende regel i strid

med tidligere praksis.

Præsidenten for EPO har på denne baggrund henvist sagen til Det Udvi-

dede Appelkammer, og anmodet om svar på 1) hvorvidt det er foreneligt

med EPK at fastlægge en fortolkning af en konventionsbestemmelse, der

tidligere er fortolket med et andet resultat af Det Udvidede Appelkammer,

og 2) hvorvidt udelukkelse af patentering af planter frembragt ved en

overvejende biologisk proces som fastlagt i Regel 28 er i overensstem-

melser med artikel 53 i EPK.

Regeringens interesse og argumenter i sagen

Som EU-medlemsstat og konventionspart er Danmark bundet af såvel

EU-reguleringen på området, dvs. biotek-direktivet, som af EPK. Det er

derfor i Danmarks og danske virksomheders interesse, at der er overens-

stemmelse mellem fortolkningen af de to regelsæt.

De såkaldte Tomato II og Broccoli II-sager (G

2/12, G 2/13)

EUT (2016/C 411/03)

Jf. ovennævnte Tomato II- og Broccoli II-sagerne

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 155: Notat om afgivelse af dansk indlæg i sag ved det Europæiske Patentkontors appelorgan i sagen G-3/1 9, 'pepper', fra miljøministeren

3/4

Kommissionens meddelelse er ikke retligt bindende, men EU’s medlems-

stater

–

herunder Danmark

–

er af den opfattelse, at de er bundet af den

linje, der er lagt heri. En række medlemsstater har tilpasset deres lovgiv-

ning, så den er i overensstemmelse med meddelelsen, og i Danmark ad-

ministreres der iht. den linje, der er lagt af Kommissionen og Det Admi-

nistrative Råd.

Såfremt Det Udvidede Appelkammer når frem til, at et produkt af en

overvejende biologisk proces

kan

patenteres, vil der være uoverensstem-

melse mellem reglerne i EU og i EPO, hvilket vil medføre usikkerhed om

retsstillingen. En sådan situation er uholdbar for samtlige EU-

medlemsstater, og i særdeleshed for de virksomheder, der opererer i EU.

Det forekommer usandsynligt, at EU vil ændre sin fortolkning af direkti-

vet, da der er bred enighed om denne i Rådet, Europa-Parlamentet og

Kommissionen. En afklaring af retsstillingen i tilfælde af uoverensstem-

melse vil i givet fald ligge år ude i fremtiden, og formentlig indebære

afgørelse ved EU-Domstolen og/eller en ændring af biotek-direktivet. En

åbning af direktivet er ikke ønskværdigt, da forhandlingen af direktivet

var en lang og vanskelig proces og udtryk for en række kompromisser.

Den væsentligste årsag til at afgive dansk indlæg i sagen er således at

bakke op om den fortolkning af EPK, der er lagt af Det Administrative

Råd, og som er på linje med Kommissionens og EU-medlemsstaternes

fortolkning af biotek-direktivet.

Derudover har regeringen også særlig interesse, da der udover den almin-

delige patentret også findes en særlig immateriel beskyttelse på plante-

sortsområdet, hvor planteforædlere efter bestemmelserne om planteny-

hedsbeskyttelse

har mulighed for at få immaterielle rettigheder over en

ny plantesort, som de har fremavlet, og dermed kan opkræve licens fra

producenter, der ønsker at dyrke sorten.

Den væsentligste forskel mellem patentretten og plantenyhedsbeskyttel-

sen er, at plantenyhedsbeskyttelsen på visse punkter er mere lempelig for

brugerne. Inden for plantenyhedsbeskyttelse gælder der nemlig en særlig

undtagelse, "Breeders' exemption", hvorefter forædlere må videreforædle

på beskyttede sorter uden at skulle betale licens til sortsejeren. Undtagel-

sen er til, for at sikre den fortsatte udvikling af planter og plantesorter, og

derigennem bæredygtige og anvendelige plantesorter, som fx har særlig

Oprindeligt er plantenyhedsbeskyttelsen indført med International Convention for the Protection

of New Varieties of Plants (UPOV-konventionen) af 2. december 1961. Herudover findes nationa-

le regler og EU-retlige regler om plantenyhedsbeskyttelse, som alle bygger på UPOV-

konventionen.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 155: Notat om afgivelse af dansk indlæg i sag ved det Europæiske Patentkontors appelorgan i sagen G-3/1 9, 'pepper', fra miljøministeren

4/4

sygdomsresistens eller kan modstå klimaforandringer, til gavn for hele

fødevarekæden.

Tillades det fremover at tage patent på planter og planteprodukter udvik-

let ved overvejende biologiske processer, vil planteforædlerne ikke i

samme omfang kunne udvikle nye sorter, da der vil skulle betales licens

for videreforædlingen af patenterede produkter. Der er dermed en risiko

for, at planteforædlingen vil gå i stå eller blive væsentligt lavere end i

dag. En sådan nedgang i udviklingen vil i værste fald på sigt kunne påvir-

ke forsyningen af fødevarer.

Danmark har således

–

som de øvrige EU-medlemsstater

–

interesse i, at

reglerne i EPK, EU-retten samt reglerne for plantenyhedsbeskyttelse fun-

gerer parallelt, således at der er sikkerhed om retsstillingen til gavn for

virksomhederne. Regeringen afgiver derfor indlæg i sagen og argumente-

rer for, at Det Administrative Råd kan vedtage regler, der udfylder EPK,

når der foreligger tidligere afgørelser fra Det Udvidede Appelkammer om

samme spørgsmål, og at den pågældende Regel 28

–

hvorefter et produkt,

der er resultatet af en overvejende biologisk proces, ikke kan patenteres

–

er i overensstemmelse med EPK artikel 53(b) og i øvrigt også EU-retten.