Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 154
Offentligt
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kemikalier og ophævelse af lov om behandling af oplysninger om brug af
plantebeskyttelsesmidler i jordbruget
(Integreret plantebeskyttelse, indberetning af sprøjtejournal og tilskud til mindre belastende
bekæmpelsesmidler m.v.)
§1
I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71«: », som ændret
senest ved Kommissionens direktiv (EU) 2019/782 af 15. maj 2019 om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF for så vidt angår fastsættelse af harmoniserede
risikoindikatorer, EU-Tidende 2019, nr. L 127, side 4«.
2.
Overskriften
før § 36 affattes således:
»Afgift,
gebyr og tilskud«.
3.
§ 37 a
affattes således:
Ȥ
37 a.
Miljøministeren kan yde tilskud til forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter samt til
gebyrbetaling i forbindelse med ansøgning om godkendelse af bekæmpelsesmidler, aktivstoffer og
basisstoffer efter regler i EU-forordninger og regler i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke ansøgninger om bekæmpelsesmidler, der kan ydes
tilskud til.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om modtagerkredsen for tilskud, om betingelser og
vilkår for at opnå tilskud, herunder om ansøgning om tilskud m.v., om ydelse af tilskud, om udbetaling
af tilskud, om administration af tilskudsordningerne, om regnskab og revision, om hel eller delvist
bortfald af tilskud samt om tilbagebetaling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om betaling af
renter.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om, at tilskudsmodtageren i perioden, hvor betingelser for
tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministeren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt.«
4.
§ 38
affattes således:
Ȥ
38.
Miljøministeren fastsætter regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler
skal anvende generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere med henblik på at
fremme bekæmpelse af skadegørere med et lavt forbrug af plantebeskyttelsesmidler.
1
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om registrering af oplysninger om anvendelse af de generelle
principper for integreret bekæmpelse af skadegørere, herunder om registreringens udformning og
indhold.«
5.
Efter § 41 indsættes:
Ȥ
41 a.
Miljøministeren henholdsvis ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte
regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal indberette oplysninger om
brugen af plantebeskyttelsesmidler.«
6.
I
§ 59, stk. 4,
indsættes efter »§ 37,«: »§ 38,«, og efter »§ 41,«: »§ 41 a«.
§2
Lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2017, ophæves.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 814 af 7. juni 2017 om sprøjtejournal for alle professionelle brugere af
plantebeskyttelsesmidler og indberetningspligt for nogle jordbrugsvirksomheder og gartnerier mv.,
udstedt i medfør af lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i
jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2017, forbliver i kraft, indtil bekendtgørelsen
ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning
Lovforslagets hovedindhold
2.1. Pligt til at anvende IPM-principperne og at dokumentere denne IPM-indsats
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ophævelse af sprøjtejournalloven og indsættelse af bestemmelse i kemikalieloven om
indberetning af oplysninger om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Sprøjtejournalloven
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
2.2.3. Kemikalieloven
2.2.4. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Tilskudshjemmel til brug for godkendelse af flere alternative, mindre belastende
bekæmpelsesmidler
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1.
1.1.
Indledning
Formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er for det første at tilvejebringe hjemmel for miljøministeren i lov om
kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017 (herefter kemikalieloven) til at fastsætte
regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal anvende generelle
principper for integreret bekæmpelse af skadegørere, herefter benævnt IPM-principper, og
registrere princippernes anvendelse. Hensigten er at styrke såvel bekæmpelsen af skadegørere med
et lavt forbrug af plantebeskyttelsesmidler som indsatsen mod resistens i forbindelse med brug af
disse midler.
Denne del af forslaget følger blandt andet op på dele af den tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-
2021, som Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 11. januar 2019.
Der er tale om den del af tillægsaftalen, der udgør et tillæg til pkt. 2 i Aftale om Pesticidstrategi 2017-
2021. Dette omhandler en "Styrket indsats for at modvirke resistens". Det fremgår i den forbindelse
bl.a., at "for at forebygge resistens og sikre at landmændene afprøver IPM-principper, stilles der krav
om, at der bliver udfyldt et skema med et pointsystem på den enkelte bedrift, så det kan kontrolleres
om landmanden anvender IPM-principperne".
Herudover har den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af IPM-
principperne til formål at sikre en korrekt gennemførelse i dansk ret af dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en
bæredygtig anvendelse af pesticider (herefter pesticidrammedirektivet).
Formålet med lovforslaget er for det andet regelforenkling. Således foreslås den gældende lov om
behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr.
100 af 26. januar 2017 (herefter sprøjtejournalloven) ophævet og kemikalieloven i stedet udbygget
3
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
med en hjemmel for henholdsvis miljøministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til
at fastsætte indberetningskrav om forbruget af plantebeskyttelsesmidler. Med undtagelse af en
bestemmelse om udstedelse af administrative bødeforelæg kan de øvrige regler i den gældende
sprøjtejournallov rummes inden for kemikalielovens gældende bestemmelser og nødvendiggør
således ikke yderligere ændringer af kemikalieloven.
Forslaget følger op på en af konklusionerne fra Miljø- og Fødevareministeriets projekt Lovkompas II,
der har til formål at skabe en enklere, klarere og mere sammenhængende lovstruktur på Miljø- og
Fødevareministeriets område. Som led i dette arbejde blev der i foråret 2016 nedsat et ekspertpanel,
der fik til opgave at vurdere Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning og fremkomme med forslag til
en fremtidig lovstruktur.
Ekspertpanelets anbefalinger vedrørende den fremtidige lovstruktur blev offentliggjort i december
2017. Ekspertpanelet anbefaler bl.a., at den gældende kemikalielov overvejes udbygget med reglerne
i sprøjtejournalloven, der vurderes at have en så nær sammenhæng med reglerne om den konkrete
brug af sprøjtemidlerne, at reglerne bør reguleres samlet.
For det tredje ønskes der med lovforslaget indsat en ny bestemmelse i kemikalieloven om tilskud til
forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter og til gebyrbetaling i forbindelse med godkendelse af
mindre belastende bekæmpelsesmidler m.v.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1.
Pligt til at anvende IPM-principperne og at dokumentere denne IPM-indsats
2.1.1. Gældende ret
IPM (Integrated Pest Management) er betegnelsen for en integreret bekæmpelse af skadegørere, og
de særlige IPM-principper herom er indeholdt i bilag III i pesticidrammedirektivet. En integreret
bekæmpelse af skadegørere betyder, at der skal foretages en nøje gennemgang af alle til rådighed
stående plantebeskyttelsesmetoder, og at der på baggrund af denne gennemgang skal iværksættes
passende foranstaltninger, der bidrager til at forhindre skadegørere i at udvikle sig, og som holder
brugen af plantebeskyttelsesmidler på et økonomisk og økologisk forsvarligt niveau, samtidig med at
de reducerer eller minimerer risikoen for menneskers sundhed og miljøet. Med integreret
bekæmpelse af skadegørere lægges der vægt på dyrkning af sunde afgrøder med så få forstyrrelser af
landbrugsøkosystemerne som muligt samt fremme af naturlige mekanismer til bekæmpelse af
skadegørere, jf. pesticidrammedirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 6.
Pesticidrammedirektivet regulerer for indeværende alene de pesticider, der er
plantebeskyttelsesmidler, jf. pesticidrammedirektivets artikel 2, stk. 1, men det er hensigten, at
direktivet med tiden skal ændres, så det også kommer til at regulere biocidholdige produkter.
Det følger af artikel 14, stk. 1, i pesticidrammedirektivet, at medlemsstaterne skal træffe alle
nødvendige foranstaltninger for at fremme bekæmpelse af skadegørere med lavt pesticidforbrug. I
artikel 14, stk. 2, er det endvidere fastsat, at medlemsstaterne skal skabe eller støtte skabelsen af de
nødvendige betingelser for gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere, herunder at
4
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
erhvervsmæssige brugere har adgang til information og værktøjer til overvågning af skadegørere og
til beslutningstagning såvel som adgang til rådgivningstjenester.
Det følger endvidere af pesticidrammedirektivets artikel 14, stk. 4, at medlemsstaterne i de nationale
pesticidhandlingsplaner skal redegøre for, hvordan det sikres, at alle erhvervsmæssige brugere af
plantebeskyttelsesmidler følger IPM-principperne, som omhandlet i direktivets bilag III, senest den 1.
januar 2014. Af direktivets præambels betragtning nr. 19 fremgår, at det er obligatorisk for
medlemsstaterne at gennemføre principperne, men hvordan det gøres, overlades til
medlemsstaterne i medfør af subsidiaritetsprincippet.
Det fremgår endelig af artikel 55 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af
21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv
79/117/EØF og 91/414/EØF (plantebeskyttelsesmiddelforordningen), at plantebeskyttelsesmidler
skal anvendes korrekt, og at korrekt anvendelse bl.a. indebærer, at anvendelsen er i
overensstemmelse med IPM-principperne, som omhandlet i pesticidrammedirektivets artikel 14 og
bilag III.
Pesticidrammedirektivets artikel 14, stk. 1, hvorefter medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige
foranstaltninger til fremme af IPM, er i det væsentlige gennemført i dansk ret ved den i 2013 indførte
differentierede pesticidafgift i lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af
26. februar 2015. Afgiften for plantebeskyttelsesmidler er i loven sammensat således, så de mest
miljø- og sundhedsbelastende midler pålægges den højeste afgift, og dermed fremmer IPM-
princippet om at vælge det plantebeskyttelsesmiddel, der er mindst belastende for menneskers
sundhed, andre ikke-målorganismer i naturen og miljøet. Endvidere medfører en afgift på
plantebeskyttelsesmidler et økonomisk incitament til at bruge forebyggende metoder mod
skadegørere og anvendelse af andre IPM-principper, der kan føre til en reduktion af forbruget af
plantebeskyttelsesmidler.
Derudover er der i bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner
(golfbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 658 af 31. maj 2018, fastsat belastningslofter for brugen
af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner. Det vil sige, at reglerne fastsætter, hvor meget forbruget af
plantebeskyttelsesmidler på golfbanerne må belaste miljø og sundhed.
Pesticidrammedirektivets artikel 14, stk. 2, hvorefter myndighederne skal skabe eller støtte
skabelsen af de nødvendige betingelser for integreret plantebeskyttelse, er bl.a. gennemført ved at
finansiere IPM-rådgivning på demonstrationslandbrug, og der er etableret et "Partnerskab for
Sprøjte- og Præcisionsteknologi", som kortlægger eksisterende teknologier og bidrager til
implementering af disse, f.eks. med brug af GPS, droner og kamerateknik mv. Endvidere er der
finansieret afgrødespecifikke dyrkningsvejledninger med fokus på de relevante værktøjer til fremme
af IPM. Ovennævnte tiltag er en udmøntning af målsætninger i de nyere nationale handlingsplaner
på pesticidområdet, som er Grøn vækst (2009), Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016 og den nuværende
Pesticidstrategi 2017-2021.
Pesticidrammedirektivet indeholder endvidere flere forpligtelser, som omhandler IPM-principperne.
Direktivets artikel 5 omhandler således bl.a. IPM-principperne som et uddannelsesemne for brugere
5
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
m.v. af plantebeskyttelsesmidler, og bestemmelsen er gennemført i dansk ret i bekendtgørelse nr.
1411 af 4. december 2017 om uddannelse og autorisation i forbindelse med køb, overdragelse og
professionel anvendelse af bekæmpelsesmidler (autorisationsbekendtgørelsen), hvorefter IPM-
principperne indgår i undervisningen til den lovpligtige uddannelse for erhvervsmæssige brugere af
plantebeskyttelsesmidler. Det er et krav efter bekendtgørelsen, at uddannelsen indeholder
basisviden om strategier og metoder til integreret bekæmpelse af skadegørere og strategier og
metoder til integrerede dyrkningsmetoder. Udover det grundlæggende uddannelseskrav for at
anvende plantebeskyttelsesmidler professionelt, er der også krav om at følge et opdateringskursus
mindst hvert fjerde år. Undervisning i integreret plantebeskyttelse indgår også som et obligatorisk
element på opdateringskurserne.
Forpligtelsen for medlemsstaterne i pesticidrammedirektivets artikel 14, stk. 4, til i de nationale
handlingsplaner at redegøre for, hvorledes det sikres, at IPM-principperne anvendes af de
erhvervsmæssige brugere, er gennemført i dansk ret med de iværksatte tiltag, der har indgået i de
nationale pesticidhandlingsplaner, og som er beskrevet ovenfor.
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kemikalieloven indeholder ikke i dag en egentlig pligt for de erhvervsmæssige brugere af
plantebeskyttelsesmidler til at følge de generelle IPM-principper, da hovedindsatsen for
gennemførelse af IPM i overensstemmelse med pesticidrammedirektivet har været lagt på
informations-, rådgivnings- og uddannelsesindsatser og ikke mindst på indførelsen af en
differentieret pesticidafgift med henblik på at fremme og motivere til et lavere forbrug af
plantebeskyttelsesmidler og et valg af mindre belastende plantebeskyttelsesmidler.
EU-Kommissionen er imidlertid kommet med en tilkendegivelse om manglende
kontrolforanstaltninger med overholdelse af de generelle IPM-principper på enkeltbedrifter i
Danmark i henhold til pesticidrammedirektivet. Som følge heraf er Miljø- og Fødevareministeriet
blevet opmærksom på, at pesticidrammedirektivets artikel 14, stk. 4, må antages at indebære ikke
bare en forpligtelse til i nationale handlingsplaner at medtage indsatser, der fremmer hensynet bag
IPM-principperne og motiverer til et lavere forbrug af og valget af mindre belastende
plantebeskyttelsesmidler, men også en egentlig pligt til at sikre gennem nationale regler, at
erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler følger IPM-principperne ved udøvelsen af
deres erhverv.
Der har løbende været drøftelser mellem medlemslandene og EU-Kommissionen om, hvordan
forpligtelsen i artikel 14, stk. 4, nærmere skal udmøntes, men der er ikke fastlagt retningslinjer
herom fra EU-Kommissionens side. Der er fortsat en dialog med EU-Kommissionen om, hvor langt
medlemslandenes forpligtelser rækker særligt i forhold til kontrolforanstaltninger. For flere af IPM-
principperne vurderes det således meget vanskeligt på grund af princippernes overordnede karakter
at kontrollere den konkrete opfyldelse, og det er ikke for tiden klarlagt med EU-Kommissionen,
hvilken kontrol der vil være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen. Miljø- og
Fødevareministeriet har indhentet oplysninger om sammenlignelig regulering på dette område fra en
række andre medlemslande, og oplysningerne viser, at flere lande bruger dokumentation i form af
forskellige skemaer til kontrollen af anvendelse af IPM-principperne på konkrete virksomheder. Der
6
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
er dog ikke tale om ensartede krav eller et ensartet omfang. Det kan således være jordbrugeren selv,
en kontrollør eller et certificeringsorgan, der forestår registreringen. Der foregår ikke registrering i
alle lande, og der er ikke en fast model for kontrol.
På baggrund af tilkendegivelserne fra EU-Kommissionen og som opfølgning på tillægsaftalen til
Pesticidstrategi 2017-2021 foreslås der derfor med forslaget til § 38, stk. 1, indsat en bemyndigelse
for miljøministeren til at fastsætte regler om en egentlig pligt for de erhvervsmæssige brugere til at
følge IPM-principperne. Det foreslås i sammenhæng hermed i forslaget til § 38, stk. 2, at ministeren
kan fastsætte regler om, at de erhvervsmæssige brugere skal registrere oplysninger om deres
anvendelse af principperne, herunder om udformning og indhold, med henblik på Miljø- og
Fødevareministeriets kontrol heraf.
Den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 1, påtænkes aktuelt udnyttet til at pålægge en pligt til at
anvende IPM-principperne i pesticidrammedirektivets bilag III. I overensstemmelse med direktivets
krav vil forpligtelsen skulle omfatte alle erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler.
Den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 2, påtænkes endvidere udnyttet til at fastsætte krav om
registrering af oplysninger om anvendelse af IPM-principperne, der i første omgang alene påtænkes
at skulle omfatte dem, der er beskæftiget med at drive landbrugsvirksomhed med jord i omdrift og
brug af plantebeskyttelsesmidler. Det er for denne gruppe af erhvervsmæssige brugere, at IPM-
principperne er vurderet særligt relevante, og hvor anvendelsen af principperne bl.a. i forhold til
sædskifte naturligt vil betyde, at det konkrete forbrug af plantebeskyttelsesmidler i virksomheden
bliver lavere end ellers. Dette vil være et vigtigt skridt i retning af at gøre landbrugerne mere
opmærksomme på betydningen af IPM-principperne. På baggrund af erfaringer med
registreringsordningen vil den senere kunne udvides til andre kategorier af erhvervsmæssige brugere
af plantebeskyttelsesmidler, f.eks. gartneridrift.
Gruppen af virksomheder, der påtænkes omfattet af registreringskravet, forventes at omfatte de
erhvervsmæssige brugere, der i forvejen er omfattet af en pligt til at indberette deres forbrug af
plantebeskyttelsesmidler, jf. den gældende bekendtgørelse nr. 814 af 7. juni 2017 om sprøjtejournal
for alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og indberetningspligt for nogle
jordbrugsvirksomheder og gartnerier m.v. (sprøjtejournalbekendtgørelsen). I henhold til disse regler
gælder indberetningspligten for ejere og brugere af jordbrugsvirksomheder med et samlet dyrket
areal på 10 ha eller derover, og ejere og brugere af øvrige jordbrugsvirksomheder såsom gartnerier,
planteskoler, frugtplantager m.v. med en årlig momspligtig omsætning på 50.000 kr. eller derover.
Det er den førstnævnte gruppe, jordbrugsvirksomheder med et samlet dyrket areal på 10 ha eller
derover og med jord i omdrift, der i første omgang forventes at skulle registrere oplysningerne om
anvendelse af IPM-principperne.
Formålet med udfyldelsen af skemaet er, at det skal give en høj grad af faglig værdi for dem, der skal
udfylde skemaet, og dokumentere, at brugerne af plantebeskyttelsesmidler har overvejet anvendelse
af IPM-principperne på deres virksomhed. Oplysningerne, der forventes at skulle registreres i et
særligt pointskema, vil omfatte anvendelsen af IPM-principperne i bilag III i pesticidrammedirektivet.
Pointskemaet vil blive udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet. I første omgang vil der blive sat
fokus på særlige udvalgte IPM-principper, da ikke alle IPM-principperne har karakter af entydige og
7
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
målbare krav, men skemaet vil senere kunne ændres, f.eks. fordi de gjorte erfaringer viser behov
herfor. Oplysningerne forventes aktuelt dels at bestå af indhentede relevante data, der allerede er
indberettet af den erhvervsmæssige bruger i andre sammenhænge, dels af konkrete spørgsmål, der
tilsammen giver en indikation på anvendelse af IPM-principperne. Nogle af principperne kan således i
et vist omfang dokumenteres på baggrund af faktuelle oplysninger som f.eks. sædskifte, brug af
sunde sorter og valg af mindre belastende midler. Princippet om at vælge ikke-kemiske metoder mod
skadegørere er i mange tilfælde muligt at dokumentere bl.a. i forhold til valg af sædskifte. En
operationalisering af nogle af principperne til et pointskema vil således ikke afspejle alle faglige
aspekter, men dog ved udfyldelsen give brugeren en indikation på dennes indsats vedrørende
anvendelse af IPM-principperne.
Da skemaet forventes at foreligge i digitaliseret udgave, vil det kunne kommunikeres til brugerne på
en let tilgængelig og forståelig måde. Såfremt der foretages ændringer i skemaet, vil der blive gjort
særlig opmærksom herpå.
Som ovenfor nævnt vil der med den foreslåede bemyndigelse blive udstedt regler om pligt til at
anvende alle IPM-principperne, hvilket samlet afspejler et godt landmandskab. Efterlevelsen af
principperne vil imidlertid afhænge af de konkrete betingelser på virksomheden så som bedriftstype
og deraf følgende afgrødevalg, jordbundstype, klimaforhold, smittetryk i området med mere, hvorfor
der ikke kan defineres en ensartet og korrekt måde at efterleve principperne på. Den faglige
udvikling i erhvervet betyder både, at nye skadegørere opstår, og at nye strategier og teknikker
udvikles, hvorfor den konkrete anvendelse af IPM-principperne også ændrer sig over tid.
Henset til IPM-princippernes generelle og overordnede karakter har Miljø- og Fødevareministeriet
derfor også vurderet, at det ikke for indeværende vil være hensigtsmæssigt at strafbelægge
overtrædelser af selve pligten til at efterleve principperne, da håndhævelse heraf vurderes meget
vanskelig.
Med et registreringskrav i form af udfyldelse af et særligt pointskema om IPM-indsatsen på den
enkelte virksomhed vil der imidlertid foreligge en synlig dokumentation for det konkrete arbejde
med de mest relevante IPM-principper. Det er forventningen, at registreringskravet vil blive
kontrolleret af Landbrugsstyrelsen som et led i den nationale pesticidkontrol. I tråd med den politiske
tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021 vil det i forbindelse med Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg
på virksomhederne blive kontrolleret, hvorvidt pointskemaet er blevet udfyldt. I overensstemmelse
med de gældende regler om brugen af plantebeskyttelsesmidler forventes det at ville være
Miljøstyrelsen, der håndhæver reglerne.
Hermed gives der samtidig for indeværende den bedst mulige kontrol af artikel 14, stk. 4 i
pesticidrammedirektivet, hvorefter det skal sikres, at IPM-principperne anvendes af brugerne. Kravet
vil blive kontrolleret i forbindelse med den nationale kontrol på jordbrugsbedrifter. Der foretages
årligt en risikobaseret udvælgelse af et udsnit af jordbrugerne med henblik på myndighedskontrol.
Med henblik på håndhævelse foreslås der derfor indsat en straffehjemmel i kemikalielovens § 59, stk.
4, for straf for overtrædelse af regler eller forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede § 38.
8
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
Hjemlen forventes for indeværende alene anvendt til at strafbelægge registreringskravet, jf. ovenfor,
herunder en evt. undladelse af at udfylde pointskemaet.
Håndhævelse af pligten til at efterleve IPM-principperne og registreringskravets nærmere omfang og
håndhævelse heraf vil også afhænge af afklaringen med EU-Kommissionen af den nærmere
rækkevidde af forpligtelsen i artikel 14, stk. 4.
2.2. Ophævelse af sprøjtejournalloven og indsættelse af bestemmelse i kemikalieloven om
indberetning af oplysninger om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Sprøjtejournalloven
Lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget
(sprøjtejournalloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 100 fra 2017, indeholder bemyndigelser til dels at
fastsætte de nødvendige regler for at kunne anvende EU-forordninger om registrering af oplysninger
om brug af plantebeskyttelsesmidler, dels at kunne stille krav om registrering af yderligere
oplysninger, end dem der følger af forordningerne. Endelig indeholder loven også en bemyndigelse til
at fastsætte regler om indberetning af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget.
Sprøjtejournalloven regulerer alene den behandling af oplysninger om brug af
plantebeskyttelsesmidler, der foregår i jordbruget, og f.eks. ikke anvendelsen af
plantebeskyttelsesmidler på golfbaner.
Lovens § 1, stk. 1, indeholder således bemyndigelse for ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
til at fastsætte de regler og foranstaltninger, der er nødvendige for at anvende EU-forordninger om
registrering af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget.
Det fremgår af forarbejderne, Folketingstidende 2012-13 tillæg A, L 35, s. 5 som fremsat, at
bemyndigelsen i første omgang tænkes at skulle anvendes til at fastsætte de nødvendige regler for
administration af artikel 67 i plantebeskyttelsesmiddelforordningen. Efter artikel 67 i forordningen
har professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler, og dermed også jordbrugere, pligt til at føre
register over de plantebeskyttelsesmidler, de anvender.
Sprøjtejournalloven indeholder endvidere i § 1, stk. 1, bemyndigelse for ministeren for fødevarer,
fiskeri og ligestilling til at fastsætte regler om registrering af oplysninger om brug af
plantebeskyttelsesmidler ud over de oplysninger, der følger af EU- forordningerne. Af ovennævnte
forarbejder til bemyndigelsen fremgår, at den forventedes udmøntet til at fastsætte pligt til
registrering af oplysninger til brug for kontrol af oplysninger, der falder uden for forordningernes
anvendelsesområde. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
Endelig indeholder loven i § 1, stk. 2, bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om
indberetning af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, herunder om
indberetningens udformning og indhold. Det fremgår af forarbejderne, at bemyndigelsen blandt
andet skal sikre, at Danmark kan indberette statistiske oplysninger om landets samlede
9
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
pesticidforbrug til EU-Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider (statistikforordningen).
Loven indeholder herudover bemyndigelser i § 1, stk. 3-6, til at fastsætte regler om digital
kommunikation m.v., ligesom loven indeholder bestemmelser i §§ 3-6 om tilsyn, herunder
tilsynsbeføjelser, indhentelse af oplysninger hos andre offentlige myndigheder og samkøring af
oplysningerne i kontroløjemed, oplysningspligter, klage, delegation og straf, herunder administrative
bødeforelæg.
Med hjemmel i sprøjtejournalloven er senest udstedt bekendtgørelse nr. 814 af 7. juni 2017 om
sprøjtejournal for alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og indberetningspligt for
nogle jordbrugsvirksomheder og gartnerier mv. (sprøjtejournalbekendtgørelsen).
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. de regler, der gør det muligt at administrere artikel 67 i
pesticidforordningen om pligt til at føre sprøjteregister. Bekendtgørelsen stiller endvidere krav om
indberetning til Miljøstyrelsen af jordbrugsvirksomheders forbrug af plantebeskyttelsesmidler.
Omfattet af forpligtelsen er ejere og brugere af jordbrugsvirksomheder med et samlet dyrket areal
på 10 ha eller derover, og ejere og brugere af øvrige jordbrugsvirksomheder såsom gartnerier,
planteskoler, frugtplantager m.v. med en årlig momspligtig omsætning på 50.000 kr. eller derover.
Indberetningen foregår digitalt hvert år senest den 31. marts efter den seneste planperiodes udløb.
Der skal indberettes oplysninger om ejers eller brugers CVR-nr., og om der er anvendt pesticider på
det dyrkede areal. Såfremt der er anvendt pesticider, oplyses det samlede forbrug opgjort på kultur-
eller afgrødeniveau for hvert anvendt pesticid. Såfremt der ikke er anvendt pesticider, anføres
forbruget som 0.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med bekendtgørelsen bistået af Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen
gennemfører kontrollen på bedrifterne i forbindelse med den nationale pesticidkontrol.
Overtrædelser af pligterne til journalføring og indberetning af sprøjtejournal er strafsanktioneret.
De indberettede oplysninger anvendes bl.a. til at overvåge pesticidbelastningen i Danmark og til at
opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser, jf. ovennævnte statistikforordning. Heri er det bl.a. fastsat,
at medlemsstaterne skal fremsende statistiske data for anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler.
2.2.3. Kemikalieloven
Kemikalielovens § 7 fastsætter, at lovens regulering af stoffer, blandinger og varer alene finder
anvendelse i det omfang anden lovgivning, herunder EU-forordninger, ikke indeholder bestemmelser
herom.
Kemikalieloven indeholder i § 7 a en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte regler, der er
nødvendige for anvendelsen her i landet af EU-forordninger vedrørende de af denne lov omfattede
stoffer, blandinger og varer, herunder om hvilke myndigheder der skal administrere forordningerne.
Lovens § 38 e indeholder bemyndigelse til at fastsætte regler om, at den ansvarlige for en ejendom,
hvorpå der erhvervsmæssigt anvendes bekæmpelsesmidler, skal føre journal over brugen af disse
10
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
midler. Det følger videre af bestemmelsen, at ministeren herunder kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke oplysninger der skal indgå i den nævnte journal.
Bemyndigelsen, som omfatter både jordbrugsvirksomheder og andre ikke jordbrugsvirksomheder,
som f.eks. driften af golfbaner, er ikke udnyttet.
Med henblik på at nedsætte belastningen af plantebeskyttelsesmidler indeholder lovens § 38 a
endvidere bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte regler bl.a. om begrænsning i
anvendelsen af bekæmpelsesmidler på bestemte arealer, der ikke anvendes til jordbrugsmæssige
formål.
Bekendtgørelse nr. 658 af 31. maj 2018 om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner
(golfbekendtgørelsen) er udstedt bl.a. med hjemmel i § 7 a og § 38 a. Med hjemmel i § 7 a er fastsat
de nødvendige regler til administration af artikel 67 i plantebeskyttelsesforordningen om registrering
af oplysninger om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler (sprøjtejournaler) for så vidt angår
golfbaner og med hjemmel i § 38 a er fastsat yderligere nationale krav til registrering af navn på
sprøjteoperatøren og type og stelnummer på sprøjten. Sidstnævnte krav tjener et kontrolmæssigt
formål i forhold til efterlevelsen af regler om uddannelse og syn af pesticidsprøjten. Endelig er der
ligeledes med hjemmel i § 38 a fastsat indberetningskrav om golfbanernes forbrug af
plantebeskyttelsesmidler.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med bekendtgørelsen bistået af Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen
gennemfører kontrollen på virksomhederne i forbindelse med den nationale pesticidkontrol.
Overtrædelser af pligterne til journalføring og indberetning af sprøjtejournal er strafsanktioneret.
Kemikalieloven indeholder endvidere bemyndigelse for ministeren til blandt andet at fastsætte regler
om digital kommunikation m.v., tilsyn, herunder tilsynsbeføjelser, indhentelse af oplysninger fra
andre offentlige myndigheder, oplysningspligter, klage, delegation samt om straf, dog ikke
administrative bødeforelæg, for forhold reguleret efter Kemikalieloven og til opfyldelse af Danmarks
EU-retlige forpligtelser vedrørende de af kemikalieloven omfattede stoffer, blandinger og varer.
2.2.4. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at bestemmelserne i den gældende
sprøjtejournallov med få undtagelser kan rummes inden for den gældende kemikalielovs
bestemmelser. De bestemmelser, der i dag ikke kan rummes i kemikalieloven, er
sprøjtejournallovens bemyndigelse til at fastsætte regler om, at ejere og brugere af
jordbrugsbedrifter skal indberette oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget og
den tilhørende straffehjemmel for overtrædelse af reglerne om indberetningspligt samt hjemlen til at
udstede administrative bødeforelæg.
Med henblik på regelforenkling og ønsket om ét sammenhængende regelsæt i kemikalieloven
foreslås sprøjtejournalloven derfor ophævet, og bemyndigelsen til at fastsætte regler om
indberetning af oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget indsat i
11
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
kemikalielovens § 41 a og udtrykkeligt udvidet til også at omfatte virksomheder uden for jordbruget,
som f.eks. golfbaner.
Der foreslås endvidere indsat en straffehjemmel i lovens gældende § 59, stk. 4, for overtrædelse af
regler om indberetningspligt fastsat i medfør af den foreslåede § 41 a.
Hjemlen til at udstede administrative bødeforelæg foreslås ikke videreført i kemikalieloven, fordi
bestemmelsen ikke hidtil har været anvendt, og der ikke ses at være behov for en sådan ordning.
Den foreslåede bemyndigelse i § 41 a vil kunne udnyttes af henholdsvis miljøministeren og
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling inden for de områder, som de hver især varetager.
For så vidt angår jordbruget, som hører under ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, vil der
med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler om indberetning af oplysninger om f.eks.
ejers eller brugers CVR-nr., og om der er anvendt plantebeskyttelsesmidler på det dyrkede areal.
Såfremt der er anvendt plantebeskyttelsesmidler, skal der oplyses om det samlede forbrug opgjort
på kultur- eller afgrødeniveau for hvert anvendt middel. Der vil endvidere kunne fastsættes krav om
en årlig indberetning. De nævnte eksempler på oplysninger er dem, der allerede i dag skal
indberettes digitalt senest den 31. marts efter den seneste planperiodes udløb i henhold til krav i
sprøjtejournalbekendtgørelsen.
Virksomhederne, der er omfattet af indberetningspligten, vil blive orienteret om, at der foregår
kontrol af indberetningen.
Det foreslås med lovforslagets § 3, stk. 2, at den gældende sprøjtejournalbekendtgørelse
opretholdes, indtil den erstattes af en ny med hjemmel i kemikalieloven. Der henvises til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 3. Det er hensigten, at der snarest muligt vil blive udstedt en ny
bekendtgørelse, og det vil i den forbindelse blive vurderet, om de gældende regler bør revideres.
De indberettede oplysninger vil som hidtil skulle sikre, at Danmark kan efterleve de nærmere
forpligtelser i statistikforordningen, jf. pkt. 2.2.2. De indberettede sprøjteoplysninger vil endvidere
kunne bidrage til at give myndighederne de nødvendige oplysninger om disse virksomheders
sprøjteadfærd og derved skabe større viden om og klarhed over forbruget af
plantebeskyttelsesmidler i Danmark, og den belastning midlerne udgør. De indberettede oplysninger
vil endvidere indgå som en del af baggrunden for myndighedernes kontrolindsats på
virksomhederne. Det er forventningen, at indberetningerne i overensstemmelse med den
nuværende ordning også fremover vil skulle foretages digitalt ved brug af en indberetningsportal,
som Miljøstyrelsen er ansvarlig for.
Med hensyn til golfbanerne, der hører under miljøministeren, vil der ligeledes kunne fastsættes krav
om årlige indberetninger af arealets størrelse af hvert enkelt baneelement (greens, teesteder,
fairway, semirough, rough og natur) samt af forbruget af de enkelte plantebeskyttelsesmidler på
12
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
hvert baneelement. Indberetningen skal ske for hver af de enkelte grupper (ukrudtsmidler,
svampemidler, insektmidler, sneglemidler og vækstreguleringsmidler). De nævnte eksempler på
oplysninger er dem, der allerede i dag skal indberettes af golfbanerne senest den 1. marts for det
foregående kalenderår i henhold til golfbekendtgørelsen. Når golfbekendtgørelsen ændres ved
førstgivne lejlighed, forventes golfbanerne som i dag at skulle indberette deres forbrug af
plantebeskyttelsesmidler i en database (det såkaldte GreenData), som Miljøstyrelsen vil være
ansvarlig for at drive. Hermed kan Miljøstyrelsen kontrollere overholdelsen af de særlige
belastningslofter, som er fastsat for brugen af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner.
Regler om registrering af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget og i
virksomheder uden for jordbruget, som f.eks. golfbaner, der ligger ud over de krav, der følger af EU-
forordningerne, herunder artikel 67 i plantebeskyttelsesforordningen, vil fremover blive fastsat med
hjemmel i kemikalielovens § 38 e. Dette gælder også for de gældende krav i golfbekendtgørelsen om
registrering af oplysninger om navnet på sprøjteføreren og nummer på den ved sprøjtningen
anvendte sprøjte, som tjener et kontrolmæssigt formål i forhold til efterlevelsen af regler om
uddannelse og gennemførelse af det pligtige syn af pesticidsprøjten, og som i dag er fastsat i medfør
af lovens § 38 a.
2.3. Tilskudshjemmel til brug for godkendelse af flere alternative, mindre belastende
bekæmpelsesmidler
2.3.1. Gældende ret
Miljøministeren er ved tekstanmærkning nr. 106 og 175 ad 24.52.31 til § 24 på finansloven for 2019
bemyndiget til at yde tilskud til fremme af ansøgninger om godkendelse af basisstoffer og alternative
bekæmpelsesmidler, der godkendes efter regler i plantebeskyttelsesmiddelforordningen samt til
betaling af gebyr for disse godkendelser, i det omfang godkendelserne vedrører et lavrisikoprodukt
eller et mikrobiologisk pesticid. Alternative bekæmpelsesmidler er bekæmpelsesmidler, der er
mindre sundheds- og miljøbelastende end dem, der anvendes i dag. Ministeren er endvidere
bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, om
modtagerkreds, om udbetaling af tilskud, om renter, om kontrol, regnskab og revision af ordningerne
m.v., samt om underretningspligt, såfremt betingelserne for at modtage tilskud ikke længere er til
stede. Ministeren kan i henhold til tekstanmærkningen henlægge sine beføjelser til Miljøstyrelsen, og
ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over styrelsens
afgørelser.
Tilskudsordningen udmønter aktuelt initiativet i Aftale om pesticidstrategi 2017-2021 af 21. april
2017 vedrørende tilskud til udvikling og godkendelse af alternative pesticider for blandt andet at
understøtte økologisk produktion i Danmark. Tilskudsordningen har eksisteret siden 2011, dog for så
vidt angår tilskud til gebyrbetaling siden 2018, og har i den periode udmøntet initiativer i tidligere
pesticidhandlingsplaner. Der har løbende været afsat bevillinger til dette formål på de årlige
finanslove, og i finansloven for 2019 er der afsat ca. 1 mio. kr. til tilskud i finansåret.
13
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
Tilskudsordningen er nærmere reguleret ved gældende bekendtgørelse nr. 76 af 25. januar 2019 om
tilskud til projekter til fremme af ansøgninger om godkendelse af alternative pesticider samt til
betaling af gebyr for disse godkendelser (alternativbekendtgørelsen).
Efter bekendtgørelsen kan der ydes tilskud til forsknings- og udredningsprojekter, der har til
hovedformål at muliggøre indsendelsen af ansøgninger om godkendelse af alternative pesticider. Der
kan ydes tilskud til afholdelse af en række udgifter, som ansøgere har i forbindelse med processen
omkring godkendelse af et alternativt plantebeskyttelsesmiddel, og tilskuddet kan f.eks. gå til
fremskaffelse af krævede data, erhvervelse af databeskyttede data og til ekstern konsulenthjælp ved
udarbejdelsen af ansøgninger. De data, der kræves, kan f.eks. angå laboratorie- eller feltforsøg, hvor
tilskuddet kan gå til finansieringen heraf. Der kan endvidere gives tilskud til forsknings- og
udredningsarbejde til ansøgninger til EU-Kommissionen om godkendelse af basisstoffer efter regler i
plantebeskyttelsesmiddelforordningen.
Tilskud kan gives med op til 60 % af udgifterne til de tilskudsberettigede projekter, og kan forhøjes
med 20 % til små og mellemstore virksomheder, jf. Kommissionens henstilling af 6. maj 2003
(2003/361/EF). Tilskuddet til forsknings- og udredningsarbejde til ansøgninger til EU-Kommissionen
om godkendelse af basisstoffer kan udgøre 100 % af udgifterne til det tilskudsberettigede arbejde.
Der kan endvidere ydes op til 50 % tilskud til gebyrbetaling for den sagsbehandling, der er forbundet
med Miljøstyrelsens arbejde hermed i det omfang gebyrbetalingen vedrører en ansøgning om
godkendelse af et lavrisikoprodukt eller et mikrobiologisk plantebeskyttelsesmiddel. De gebyrer, som
der kan ydes tilskud til, er omfattet af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, jf. bekendtgørelse nr.
815 af 18. juni 2018.
Miljøstyrelsen prioriterer anvendelsen af støttemidlerne inden for rammerne af ovennævnte Aftale
om pesticidstrategi 2017
–
2021. Ved afgørelse af, om tilskud kan gives, lægges der bl.a. vægt på, om
ansøgningen har potentiale for sundheds- eller miljøforbedringer i forhold til den eksisterende
plantebeskyttelsespraksis, der f.eks. udøves i jordbruget og på rekreative arealer i Danmark, har
teknologisk nyhedsværdi, eller forventes at kunne øge det økologisk dyrkede areal i Danmark.
Ansøgning om tilskud skal sendes til Miljøstyrelsen. Der anvendes det ansøgningsskema, som
styrelsen stiller til rådighed. Miljøstyrelsen træffer afgørelse om tilskud efter høring af en faglig
følgegruppe for alternative pesticider. Tilskud kan kræves tilbagebetalt i sager, hvor tilskuddet er
udbetalt på et uberettiget grundlag. Miljøstyrelsen fører kontrol med at vilkårene for ydelsen af
tilskud overholdes, og tilskudsmodtager er forpligtiget til at give underretning i tilfælde af, at der
opstår omstændigheder, der har betydning for tilskuddet. Miljøstyrelsens afgørelser efter
alternativbekendtgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Den gældende alternativbekendtgørelse har bl.a. hjemmel i kemikalielovens § 30 d, stk. 3, der
indeholder bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler om tilskud efter lovens § 30 d, stk. 2.
Tilskudsordningen indeholdt i § 30 d, stk. 2, har til formål at tilvejebringe grundlaget for overvejelser
om at fastsætte begrænsninger i eller forbud mod salg eller anvendelse af stoffer, blandinger og
varer efter regler udstedt i medfør af lovens § 30 c.
14
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
Kemikalielovens § 30 c har til formål gennem begrænsninger i eller forbud mod salg og anvendelse at
begrænse forekomsten og anvendelsen af stoffer eller blandinger, der kan være problematiske for
sundhed eller miljø, men som ikke er omfattet af bestemmelser om salgs- og
anvendelsesbegrænsninger m.v. efter lovens § 30.
Hjemmel til tilskudsordningen for så vidt angår tilskud til ansøgningerne er som ovenfor nævnt siden
2019 tilvejebragt med tekstanmærkning nr. 106 ad 24.52.31. til § 24 på finansloven.
Miljøministeren er endvidere efter tekstanmærkning nr. 180 ad 24.51.01. til § 24 på finansloven for
2019 bemyndiget til at bestemme eller fastsætte regler om vilkår for ydelse af tilskud til små og
mellemstore virksomheder til medfinansiering af omkostninger forbundet med ansøgning om
godkendelse af mindre belastende biocidprodukter og godkendelse af aktivstoffer til
biocidforordningens bilag I, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22.
maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter. Ministeren
kan herunder fastsætte bestemmelser om ansøgning om projekter, ansøgningsfrist, betingelser,
modtagerkreds, prioritering mellem ligeværdige ansøgninger ved evt. manglende økonomiske
midler, kontrol, regnskab og revision mv. Ministeren kan i henhold til tekstanmærkningen henlægge
sine beføjelser til Miljøstyrelsen, og ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om
adgangen til at klage over styrelsens afgørelser. Administrationen af tilskudsordningen varetages af
Miljøstyrelsen. Der er afsat 1 mio. kr. på finansloven til ordningen i 2019 som led i den Fælles
Kemiindsats 2018-21. Der kan ansøges om tilskud til enten konsulentbistand til at udforme
ansøgningen om produktgodkendelse, arbejdet med fremskaffelse af de krævede oplysninger til
ansøgningen (f.eks. via laboratorie- eller feltforsøg), eller til finansiering af udgifter til
mikrovirksomheders gebyrer til produktgodkendelsen. Endvidere kan der ansøges om tilskud til
finansiering af udgifterne til at få godkendt et aktivstof på biocidforordningens bilag I, kategori 1-5
(særlige kategorier af stoffer). En ansøgning herom skal vedrøre udgifter til konsulentbistand til at
udforme ansøgningen om godkendelse af et aktivstof på biocidforordningens bilag I, kategori 1-5,
eller arbejdet med fremskaffelse af de krævede oplysninger til ansøgningen (f.eks. via laboratorie-
eller feltforsøg).
For begge de beskrevne tilskudsordninger gælder, at tilskud ydes som de minimis-støtte i
overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om
anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde på de
minimis-støtte.
2.3.2.
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er normal praksis i overensstemmelse med Den Økonomiske Administrative Vejledning (ØAV), at
materielle tekstanmærkninger skal indarbejdes i den relevante lovgivning, når dette er muligt.
Det foreslås derfor, at tekstanmærkning nr. 106, for den del der vedrører konto 24.52.31. samt
tekstanmærkningerne nr. 175 og 180 ad 24.52.31. til § 24 på finansloven erstattes med en ny
tilskudsbestemmelse i kemikalielovens § 37 a.
15
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
Med den foreslåede tilskudsbestemmelse i § 37 a, stk. 1, bemyndiges miljøministeren således til at
yde tilskud til forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter samt gebyrbetaling i forbindelse med
ansøgning om godkendelse af bekæmpelsesmidler, aktivstoffer og basisstoffer, der godkendes efter
regler i EU-forordninger, regler efter loven eller udstedt i medfør heraf. Det foreslås endvidere med
den foreslåede § 37 a, stk. 2-4, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke
ansøgninger om godkendelse af bekæmpelsesmidler, der kan opnås støtte til, om modtagerkredsen
og om de nærmere regler for tilskudsordningen samt om underretningspligt for tilskudsmodtageren.
Med den foreslåede § 37 a, stk. 1, vil der kunne ydes tilskud til forsknings-, udrednings-, og
udviklingsprojekter vedrørende ansøgninger om dels godkendelse af plantebeskyttelsesmidler og
basisstoffer og dels godkendelse af biocidprodukter og aktivstoffer, der godkendes efter regler i EU-
forordninger, regler efter loven eller udstedt i medfør heraf. Der vil endvidere kunne ydes tilskud til
gebyrbetalingen både i tilknytning til godkendelsen af plantebeskyttelsesmider og til godkendelsen af
biocidprodukter. For biocidprodukternes vedkommende ydes der alene tilskud til gebyrbetalingen til
mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i overensstemmelse med
biocidforordningen.
Der er som hidtil tale om tilskud til de gebyrer, som er fastsat i medfør af regler udstedt efter lovens
§ 37 om gebyrer, og som virksomheder skal betale til Miljøstyrelsen for sagsbehandling i forbindelse
med behandlingen af ansøgning om godkendelse af bekæmpelsesmidler.
Efter den foreslåede § 37 a, stk. 2, kan ministeren endvidere fastsætte regler om, hvilke ansøgninger
der skal kunne modtage tilskud, og hermed er det som i dag hensigten, at tilskud skal gives inden for
gruppen af ansøgninger, der vedrører godkendelse af mindre belastende bekæmpelsesmidler,
aktivstoffer og basisstoffer, dvs. plantebeskyttelsesmidler og basisstoffer, og biocidprodukter og
aktivstoffer, der er mindre sundheds- og miljøbelastende end dem, der anvendes i dag.
Tilskud efter bestemmelsen vil blive ydet som de minimis-støtte i overensstemmelse med
Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og
108 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, og ordningerne
etableres i overensstemmelse hermed. Udnyttelse af bemyndigelsen forudsætter endvidere, at der
efter 2019 afsættes midler på finansloven til ordningerne i overensstemmelse med Pesticidstrategi
2017-2021.
Med den foreslåede § 37 a, stk. 3 og 4, bemyndiges ministeren endvidere til at fastsætte de nærmere
regler for tilskudsordningerne, herunder om modtagerkredsen, om betingelser og vilkår for at opnå
tilskud, herunder om ansøgning, ydelse af tilskud, om udbetaling af tilskud og om administration af
tilskud samt regnskab og revision, og om hel eller delvist bortfald af tilskud, og om tilbagebetaling af
uberettiget modtaget tilskud m.v. Der vil endvidere kunne fastsættes underretningspligter for
tilskudsmodtagere i de situationer, hvor betingelserne for at modtage tilskud ikke længere er til
stede.
Det er hensigten, at der vil blive udstedt en ny bekendtgørelse om tilskud med hjemmel i § 37 a til
ansøgninger om godkendelse af mindre belastende plantebeskyttelsesmidler og basisstoffer samt
16
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
gebyrbetalingen i forbindelse med en godkendelse, i det omfang at der fortsat afsættes midler hertil
på finansloven.
De hidtidige erfaringer med tilskud til biocidprodukter m.v. er opnået på baggrund af
ansøgningsrunder, der ikke er administreret ud fra en bekendtgørelse, men i stedet på grundlag af
retningslinjer, som angivet på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk m.v. Det er dog
forventningen, at der fremover vil blive udstedt en tilskudsbekendtgørelse også på dette område i
det omfang, der afsættes midler hertil på finansloven.
3.
Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
Forslaget indebærer som udgangspunkt ikke væsentlige økonomiske konsekvenser for stat, regioner
og kommuner. De dele af forslaget, der vedrører en tilskudsbestemmelse og en bemyndigelse til at
fastsætte regler om indberetning af oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler, er i det
store og hele en videreførelse af gældende regler, og tilskudsniveauet på de respektive
tilskudsordninger forventes fortsat.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet fulgt. Lovforslaget indebærer i
overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler en forenkling af lovkomplekset på Miljø-
og Fødevareministeriets område, idet sprøjtejournalloven med forslaget foreslås ophævet. Herefter
inkorporeres de relevante hjemler fra nævnte lov i kemikalieloven.
I overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation er der bestemmelser, der bemyndiger
ministeren til at stille krav om brug af digital kommunikation ved indberetning af
sprøjtejournaloplysninger.
I overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på tværs ved fælles begreber, er der lagt op til
at genbruge allerede indberettede oplysninger i forbindelse med brugernes registrering af
anvendelsen af IPM-principper i det digitale skema.
Endelig er der overensstemmelse med princip 6 om genbrug af offentlig infrastruktur, idet der er lagt
på til, at den digitale registrering vil foregå i regi af Miljø- og Fødevareministeriets eksisterende
løsning for indberetning af sprøjtejournaloplysninger (SJI).
Lovforslaget medfører ikke væsentlige implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
Tilsynet med efterlevelsen af IPM-dokumentationskravet vil indgå som en integreret del af
Landbrugsstyrelsens tilsyn i forbindelse med den nationale pesticidkontrol.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der er i størrelsesordnen 25.000
landbrugsbedrifter, der vil blive omfattet af det nye krav om dokumentation ift. anvendelse af IPM-
principperne. Med et anslået tidsforbrug på ca. et kvarter vil det medføre 6.250 timers arbejde, og
med en timeløn på 500 kr. vil det udgøre en årlig udgift for erhvervet på under 5 mio. kr.
17
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
De administrative byrder ved de obligatoriske IPM-krav vil blive modsvaret af en tilsvarende lettelse
for erhvervet, inden kravet sættes i kraft i juli 2020.
De øvrige dele af lovforslaget har ikke nye økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante i forhold til de foreslåede ændringer.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgere.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser for miljøet, idet en forventet styrket anvendelse
af de pligtige IPM-principper i kraft af den særlige fokus på udfyldelse af et pointskema vurderes at
have positive miljømæssige konsekvenser på grund af, at bl.a. ikke-kemiske metoder prioriteres, og
der generelt er fokus på et lavt forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Den foreslåede ændring omkring
tilskudsmulighederne til mindre belastende bekæmpelsesmidler og basisstoffer samt aktivstoffer vil
under forudsætning af en fortsættelse af hidtidig afsættelse af støttemidler endvidere sikre
mulighederne for, at miljø- og sundhedsmæssigt mindre belastende midler bliver godkendt og gjort
tilgængelige for køberne. Anvendelsen af disse midler i stedet for andre mere belastende midler vil
være til gavn for miljøet.
7.
Forholdet til EU-retten
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte registreringskrav vedrørende IPM-
principperne gennemfører i dansk ret pligten i pesticidrammedirektivets artikel 14, stk. 4, til at sikre,
at IPM-principperne i direktivets bilag III efterleves og bidrager endvidere til at kunne føre kontrol
med anvendelsen af principperne, og derigennem af direktivforpligtelsen.
Den foreslåede tilskudsbestemmelse administreres således, at de tilskud, der vil blive givet, ydes
efter EU-reglerne om de minimis-støtte, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18.
december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte.
Plantebeskyttelsesmiddelforordningen indeholder i artikel 74, stk. 2, regler for fastsættelse af de
gebyrer, som medlemsstaterne kan opkræve for de opgaver, de udfører efter forordningen,
herunder at medlemsstaterne skal opkræve fuldt dækkende gebyrer, medmindre det er i
offentlighedens interesse at nedsætte gebyrerne. Ydelse af tilskud til gebyrbetalingen i forbindelse
med godkendelse af mindre belastende plantebeskyttelsesmidler, end dem der er på markedet i dag,
vurderes at være i offentlighedens interesse.
18
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
Biocidforordningen indeholder i artikel 80, stk. 3, principper for fastsættelse af de gebyrer, som
medlemsstaterne skal opkræve for de opgaver de udfører efter forordningen. Heraf følger, at
gebyrer skal være fuldt dækkende, dog således at de i relevant omfang tilgodeser små og
mellemstore virksomheders behov. Det antages at tilskud til gebyrbetalingen for disse virksomheder
vil være i overensstemmelse hermed.
Tilskudsordningerne vil blive administreret inden for rammerne af EU-forordningerne om
henholdsvis godkendelse af plantebeskyttelsesmidler og biocider.
Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte krav om indberetning af oplysninger om brugen af
plantebeskyttelsesmidler medvirker bl.a. til opfyldelsen af Danmarks EU-retlige forpligtelser, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik
over pesticider. Heri er det bl.a. fastsat, at medlemsstaterne skal fremsende statistiske data for
anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget.
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. september til den 25. oktober 2019 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, Apotekernes A/S,
Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Astma-Allergi Danmark, Benzinforhandlernes Fælles
Repræsentation, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Biologforbundet,
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål,
Bryggeriforeningen, Byggesocietetet, Bæredygtigt Landbrug, COOP Danmark A/S, Campingrådet,
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO - Industri), Centralorganisationernes
Fællesudvalg (CFU), DAKOFA, DAKOFO, DANAK, DANVA, DASU (Dansk Automobil Sports Union), DCA
- Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, DELTA, DHI,
DS Håndværk & Industri, DTU, DTU Aqua, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykle Union,
Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug
(DAG), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Cyklistforbund, Dansk
Detail, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening (DGB), Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme,
Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Golf Union, Dansk
Journalistforbund, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk
Maskinhandlerforening (DM), Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening,
Dansk Planteværn, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Skytte Union, Dansk
Solvarmeforening, Dansk Sportsdykkerforbund, Dansk Textil & Beklædning (DTB), Dansk Transport og
Logistik (DTL), Dansk Vandrelaug, Danske Havne, Danske Juletræer - træer & grønt, Danske Maritime,
Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Regioner,
19
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
2080253_0020.png
Danske Revisorer
–
FSR, Danske Råstoffer (Dansk Byggeri), Danske Svineproducenter, Danske
Vandværker, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd i Danmark, De Økonomiske
Råd, Den Danske Dyrlægeforening, Det Økologiske Råd, Dyrenes Beskyttelse, Energi og olie forum,
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Erhvervsministeriet,
Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen Let Byrder, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
Finansministeriet, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen af Byplanlæggere (FAB),
Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Transportcentre (FDT), Foreningen af
Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af
Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Skibs- og bådebyggere i Danmark, Foreningen af danske
brøndborere, Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Foreningen af
speciallæger, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Forskningscenter Risø, Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse, Fortum, Fødevaresikkerhed og bekæmpelse af skadedyr c/o Mortalin,
Fødevarestyrelsen, GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GTS (Godkendt
Teknologisk Service), GartneriRådgivningen A/S, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, Grafisk
Arbejdsgiverforening, Green Network, Greenpeace, Danmark, Grænseregion Syd, Grøn Hverdag, HK-
Kommunal Miljøudvalg, Haveselskabet, Horesta, International Transport Danmark (ITD), Jordbrugets
Bedriftssundhedstjeneste, Justitsministeriet, KL (kommunernes landsforening), Kalk- &
Teglværksforeningen af 1893, Kemi & Life Science, Kirkeministeriet, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kyst, Land og Fjord, Kystdirektoratet, Københavns Havn,
Københavns Kommune, Københavns Universitet - Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Landbrug &
Fødevarer, Landbrugsstyrelsen, Landdistrikternes Fællesråd, Landforeningen for Gylleramte,
Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen
Praktisk Økologi, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen af danske fåreavlere,
Landsforeningen af danske mælkeproducenter, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Lægemiddelindustriforeningen, Marine Ingredients Denmark, Materialistforeningen, Miljø- og
Fødevareklagenævnet, Mærsk Olie og Gas A/S, NOAH, Natur og Ungdom, Naturstyrelsen, Nordisk
konservatorforbund, Novo Nordisk, Oliebranchens fællesrepræsentation, Parcelhusejernes
Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, RUC (Roskilde Universitetscenter),
Realkreditforeningen, Rederiforeningen af 2010 og Danmarks Rederiforening, Roskilde Universitet,
Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Rådet for større badesikkerhed, SEGES, SMOK
(Sønderjyllands Modtageordning for Olie og Kemikalieaffald, SPT - brancheforeningen for sæbe,
parfume og teknisk/kemiske artikler, Skatteministeriet, Skov og Landskab, Skovdyrkerforeningerne,
Spildevandsteknisk forening, Statsministeriet, Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Sundheds- og
Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Teknologirådet, Transport- og
Boligministeriet, Træinfo, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge-
og Integrationsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Uniscrap, VKST (tidligere
Landboforeningen Gefion), Videncenter for Allergi, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk
Landsforening, Ørsted.
9.
Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Økonomiske konsekvenser for
Negative
konsekvenser/merudgifter
Evt. ekstraudgifter ift.
20
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
2080253_0021.png
stat, kommuner og regioner
kontrol af IPM afholdes
inden for
Landbrugsstyrelsens
budgetramme.
Udgifter til udvikling af
digitalt IPM-skema
afholdes inden for
Miljøstyrelsens
budgetramme
omhandlende
pesticidstrategi 2017-
2021.
Principperne for
digitaliseringsklar lovgivning
er blevet fulgt.
Mindre udgifter til
godkendelsesprocessen for
midler (dette er en
videreførelse af gældende
regulering)
Ingen
Lovforslaget vurderes at have
positive konsekvenser for
miljøet.
Dele af
pesticidrammedirektivet, jf.
artikel 14, stk. 4, gennemføres
med forslaget. Endvidere
foreslås en bemyndigelse til at
fastsætte krav om
indberetning af oplysninger
om brugen af
plantebeskyttelsesmidler, der
medvirker til opfyldelsen af
Danmarks EU-retlige
forpligtelser, jf.
statistikforordningen (dette er
en videreførelse af gældende
regulering).
Det er endelig i
overensstemmelse med
plantebeskyttelsesmiddel- og
biocidforordningen at yde
tilskud til mindre belastende
bekæmpelsesmidler under de
givne omstændigheder.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Merudgifter til efterlevelse
af IPM-
dokumentationskravet
(udgifterne anslået til
under 5 mio. kr.)
Ingen
Forholdet til EU-retten
21
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af fodnoten til kemikalielovens titelnote, hvorefter noten opdateres med
den seneste ændring (Kommissionens direktiv (EU) 2019/782 af 15. maj 2019 om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF for så vidt angår fastsættelse af harmoniserede
risikoindikatorer) af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en
ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, har til formål at
ajourføre noten med opdaterede henvisninger til den seneste ændring af direktivet.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af overskriften før § 36, hvorved overskriften udvides til også at omfatte
tilskud, er en lovteknisk følge af forslaget i lovforslagets § 1, nr. 3, hvorved der indsættes en
bestemmelse (§ 37 a) om tilskud til godkendelse af bekæmpelsesmidler, aktivstoffer og basisstoffer i
lovens kapitel 7.
Til nr. 3
Den gældende tilskudsordning i bekendtgørelse nr. 76 af 25. januar 2019 om tilskud til projekter til
fremme af ansøgninger om godkendelse af alternative pesticider samt til betaling af gebyr for disse
godkendelser (alternativbekendtgørelsen) er i dag bl.a. fastsat med hjemmel i kemikalielovens § 30 d,
stk. 3, jf. stk. 2, og tekstanmærkning nr. 175 ad 24.52.31. til § 24 for finansloven 2019.
Herudover er der på finansloven for 2019 tilvejebragt hjemmel hertil, jf. tekstanmærkning nr. 106 ad
24.52.31. til § 24. Der henvises til de generelle bemærkninger i lovforslagets afsnit 2.3.2.
Med hjemmel på finansloven kan der endvidere ydes tilskud til godkendelse af mindre belastende
biocidprodukter og godkendelse af aktivstoffer til mindre belastende biocidprodukter. Denne
tilskudsordning har været administreret med hjemmel i§ 24 til finansloven for 2019, jf.
tekstanmærkning nr. 180 ad 24.51.01.
Efter normal praksis i overensstemmelse med den Økonomiske Administrative Vejledning (ØAV)
foreslås det, at tekstanmærkning nr. 106, for den del der vedrører konto 24.52.31. og
tekstanmærkningerne nr. 175 og 180 ad 24.52.31. erstattes med en ny tilskudsbestemmelse i
kemikalielovens § 37 a.
Med den forslåede § 37 a, stk. 1, bemyndiges miljøministeren til at yde tilskud til forsknings-,
udrednings- og udviklingsprojekter samt til gebyrbetaling i forbindelse med ansøgning om
godkendelse af bekæmpelsesmidler, aktivstoffer og basisstoffer, der godkendes efter regler i EU-
forordninger og regler efter loven eller udstedt i medfør heraf.
22
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
Bekæmpelsesmidler er i kemikalielovens § 34 defineret som plantebeskyttelsesmidler omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring
af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF,
biocidmidler omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj
2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter og biocidmidler
omfattet af regler udstedt i medfør af lovens § 35.
Basisstoffer er uproblematiske stoffer, der kan anvendes til plantebeskyttelsesformål efter at være
godkendt hertil i henhold til plantebeskyttelsesmiddelforordningens artikel 23, selv om stoffets
hovedformål er et andet, og selv om stoffet ikke er eller må blive markedsført som et
plantebeskyttelsesmiddel.
Et aktivstof er i biocidforordningens artikel 3, stk. 1, litra c, defineret som et stof eller en
mikroorganisme, der har virkning på eller imod skadegørere.
Efter den foreslåede § 37 a, stk. 1, vil der kunne ydes tilskud til ansøgninger dels om godkendelse af
plantebeskyttelsesmidler og basisstoffer og dels godkendelse af biocidprodukter og aktivstoffer
godkendt efter regler i EU-forordninger eller regler efter loven eller udstedt i medfør heraf. Der vil
endvidere kunne gives tilskud til gebyrbetalingen både i tilknytning til godkendelsen af
plantebeskyttelsesmider og til godkendelsen af biocidprodukter. Der er som hidtil tale om tilskud til
de gebyrer, som er fastsat i medfør af regler udstedt efter lovens § 37 om gebyrer, og som
virksomheder skal betale til Miljøstyrelsen for sagsbehandling i forbindelse med behandlingen af
ansøgning om godkendelse af alternative bekæmpelsesmidler.
Det bemærkes, at biocidforordningen i artikel 80, stk. 3, indeholder principper for fastsættelse af de
gebyrer, som medlemsstaterne skal opkræve for de opgaver de udfører efter forordningen. Heraf
følger, at gebyrer skal være fuldt dækkende, dog således at de i relevant omfang tilgodeser små og
mellemstore virksomheders behov. Det antages at tilskud til gebyrbetalingen for disse virksomheder
vil være i overensstemmelse hermed.
Det bemærkes endvidere, at plantebeskyttelsesmiddelforordningen i artikel 74, stk. 2, indeholder
regler for fastsættelse af de gebyrer, som medlemsstaterne kan opkræve for de opgaver, de udfører
efter forordningen, herunder at medlemsstaterne skal opkræve fuldt dækkende gebyrer, medmindre
det er i offentlighedens interesse at nedsætte gebyrerne. Ydelse af tilskud til gebyrbetalingen i
forbindelse med godkendelse af mindre belastende plantebeskyttelsesmidler, end dem der er på
markedet i dag, vurderes at være i offentlighedens interesse.
Efter den foreslåede § 37 a, stk. 2, kan ministeren fastsætte regler om, hvilke ansøgninger der skal
kunne modtage tilskud, og hensigten med dette er som i dag, at tilskud skal gives inden for gruppen
af ansøgninger, der vedrører godkendelse af mindre belastende bekæmpelsesmidler, aktivstoffer og
basisstoffer, dvs. plantebeskyttelsesmidler og basisstoffer, og biocidprodukter og aktivstoffer, der er
mindre sundheds- og miljøbelastende, end dem der anvendes i dag.
Tilskud efter bestemmelsen vil blive ydet som de minimis-støtte i overensstemmelse med
Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og
108 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte og ordningerne
23
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
etableres i overensstemmelse hermed. Udnyttelse af bemyndigelsen forudsætter endvidere, at der
efter 2019 afsættes midler på finansloven til ordningerne.
Med den forslåede § 37 a, stk. 3, bemyndiges ministeren til at fastsætte de nærmere regler om
modtagerkredsen for tilskud, om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, herunder om ansøgning om
tilskud m.v., om ydelse af tilskud, om udbetaling af tilskud, om administration af tilskudsordningerne,
om regnskab og revision, om hel eller delvist bortfald af tilskud samt om tilbagebetaling af
uberettiget udbetalt tilskud, herunder om betaling af renter.
For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte regler om modtagerkredsen for tilskud, så vil denne
kunne udnyttes til, som det også er tilfældet i dag angående tilskudsordningen til godkendelse af
mindre belastende biocidprodukter og godkendelse af aktivstoffer til mindre belastende
biocidprodukter, at målrette ordningen til de små- og mellemstore virksomheder.
Med hensyn til den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om administration af ordningen
indebærer bemyndigelsen muligheden for at fastsætte regler om prioritering og afslag på
ansøgninger og om, hvornår tilskud kan afslås af andre grunde, end at bevillingen er brugt op.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om hel eller delvist bortfald af tilskud samt om tilbagebetaling
af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om betaling af renter svarer til den gældende bemyndigelse
på finansloven og til andre tilskudsordninger, der administreres på Miljø- og Fødevareministeriets
områder, herunder tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om næringsstofreducerende tiltag.
Der kan således fastsættes regler om helt eller delvist bortfald eller tilbagebetaling af tilskud, hvis
tilskudsmodtageren ikke overholder sin medvirken- og oplysningspligt, tilskudsmodtageren har givet
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for modtagelse af tilskud.
Den forslåede bemyndigelse skal sikre, at der ikke tildeles eller udbetales tilskud på et fejlbehæftet
grundlag.
I tilknytning hertil indeholder den foreslåede § 37 a, stk. 4, bemyndigelse til at fastsætte regler om, at
tilskudsmodtageren i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal være opfyldt, skal underrette
ministeren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt. Det er hensigten at der vil blive fastsat
regler om oplysningspligt i tilfælde, hvor betingelserne for tilskud ikke er opfyldt, herunder om
hvordan denne oplysningspligt kan opfyldes.
Den eksisterende tilskudsordning for plantebeskyttelsesmidler og basisstoffer, der fremgår af
alternativbekendtgørelsen, forventes aktuelt videreført og opdateret med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse. Tilskudsordningen for mindre belastende biocidprodukter m.v., der ikke har været
reguleret i bekendtgørelsesform hidtil, forventes at blive det fremover med hjemmel i den foreslåede
bemyndigelse. For begge ordningers vedkommende gælder det, at ordningernes videreførelse
forudsætter, at der afsættes bevillinger hertil på finansloven.
For begge tilskudsordningers vedkommende, forventes der med hjemmel i lovens § 55, stk. 2, at blive
stillet krav til ansøgere om at anvende særligt digitalt ansøgningsskema. Med hjemmel i lovens § 45
24
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
forventes ministerens beføjelse til at yde tilskud at blive henlagt til Miljøstyrelsen. Det vil endvidere
med hjemmel i § 45 kunne fastsættes, at Miljøstyrelsens afgørelser ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed.
Til nr. 4
Kemikalieloven indeholder ikke i dag regler om anvendelse eller registrering af generelle principper
for integreret bekæmpelse af skadegørere, herefter benævnt IPM-principper.
Med henblik på at følge op på dele af den tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021, som omhandler
registrering af IPM-principper og sikre en korrekt gennemførelse i dansk ret af forpligtigelsen i artikel
14, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme
for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (pesticidrammedirektivet) til at
sikre at IPM-principper følges, foreslås en bemyndigelse i § 38, stk. 1, for miljøministeren til at
fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal anvende generelle
principper for integreret bekæmpelse af skadegørere med henblik på at fremme bekæmpelse af
skadegørere med et lavt forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Endvidere foreslås i bestemmelsens
stk. 2, en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte regler om registrering af oplysninger om
anvendelse af de generelle principper, herunder om registreringens udformning og indhold.
De IPM-principper, som ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om pligt til at anvende, er de
principper, som til enhver tid er omfattet af bilag III i pesticidrammedirektivet.
IPM-principperne i bilag III omhandler, at forebyggelse og bekæmpelse af skadegørere kan ske ved
andre tiltag end brug af plantebeskyttelsesmidler, herunder ved hensigtsmæssigt sædskifte, valg af
resistente sorter, anvendelse af hensigtsmæssige dyrkningsmetoder og ved brug af bæredygtige
biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder, samt at der ved anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler bør vælges de midler, der egner sig mest specifikt til bekæmpelsen af
skadegører, og som er mindst belastende for menneskers sundhed, andre organismer i naturen og
miljøet. Der bør i henhold til IPM-principperne anvendes nedsatte doser, mindre hyppig udbringning,
pletsprøjtninger, antiresistensstrategier og lignende. Der skal inddrages redskaber som monitering,
varslinger, prognoser og skadetærskler, når der tages beslutninger om plantebeskyttelse, og der skal
følges op på, hvordan indsatsen har virket.
Med erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler forstås professionelle brugere, som
defineret i artikel 3, nr. 1, i pesticidrammedirektivet. Det fremgår af denne definition, at det omfatter
enhver person, der anvender pesticider i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder
sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og i andre sektorer.
Plantebeskyttelsesmidler er de bekæmpelsesmidler, som er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, jf.
kemikalielovens § 33, nr. 1.
25
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
Den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 1, påtænkes aktuelt udnyttet til at pålægge en pligt til at
anvende IPM-principperne i pesticidrammedirektivets bilag III. I overensstemmelse med direktivets
krav vil forpligtelsen principielt omfatte alle erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler.
Den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 2, påtænkes endvidere udnyttet til at fastsætte krav om
registrering af oplysninger om anvendelse af IPM-principperne, der i første omgang alene påtænkes
at skulle omfatte dem, der er beskæftiget med at drive landbrugsvirksomhed med jord i omdrift og
brug af plantebeskyttelsesmidler. Med jord i omdrift forstås i denne forbindelse arealer med
agerjord, der indgår i omdriften og dyrkes med henblik på produktion af afgrøder m.v. Det er for
denne gruppe af erhvervsmæssige brugere, at IPM-principperne er vurderet særligt relevante, og
hvor anvendelsen af principperne naturligt vil betyde, at det konkrete pesticidforbrug på bedriften
eller virksomheden bliver lavere end ellers. Dette vil være et vigtigt skridt i retning af at gøre
jordbrugerne mere opmærksomme på betydningen af IPM-principperne. På baggrund af erfaringer
med registreringsordningen vil den senere kunne udvides til andre kategorier af erhvervsmæssige
brugere af plantebeskyttelsesmidler, f.eks. gartneridrift.
Gruppen af virksomheder, der gøres til genstand for registreringskravet, forventes at omfatte de
erhvervsmæssige brugere, der i forvejen er pligtige til at indberette deres forbrug af
plantebeskyttelsesmidler, jf. den gældende bekendtgørelse nr. 814 af 7. juni 2017 om sprøjtejournal
for alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og indberetningspligt for nogle
jordbrugsvirksomheder og gartnerier mv. (sprøjtejournalbekendtgørelsen). I henhold til disse regler
gælder indberetningspligten for ejere og brugere af jordbrugsvirksomheder med et samlet dyrket
areal på 10 ha eller derover, og ejere og brugere af øvrige jordbrugsvirksomheder såsom gartnerier,
planteskoler, frugtplantager mv. med en årlig momspligtig omsætning på 50.000 kr. eller derover.
Det er den førstnævnte gruppe, jordbrugsvirksomheder med et samlet dyrket areal på 10 ha eller
derover, der i første omgang forventes at skulle registrere oplysningerne om anvendelse af IPM-
principperne.
Gruppen af registreringspligtige vil kunne udvides på baggrund af de opnåede erfaringer med
ordningen. Reglerne på dette område forventes at indgå som en del af en revideret
sprøjtejournalbekendtgørelse.
Oplysningerne, der forventes at skulle registreres i et særligt pointskema, der vil blive udarbejdet af
Miljø- og Fødevareministeriet, vil angå anvendelsen af IPM-principperne i bilag III i
pesticidrammedirektivet. Det er dog ikke hensigten, at samtlige IPM-principper vil indgå i skemaet.
Ikke alle IPM-principperne har karakter af entydige og målbare krav. Oplysningerne forventes dels at
bestå af indhentede relevante data, dels af konkrete spørgsmål, der til sammen giver en indikation
på anvendelse af IPM principperne. Nogle af principperne kan således i et vist omfang dokumenteres
på baggrund af faktuelle oplysninger som fx sædskifte, brug af sunde sorter og valg af mindre
belastende midler. Princippet om at vælge ikke-kemiske metoder mod skadegørere er muligt at
dokumentere, mens andre principper er mere rettet mod, om landmanden følger aktuelle varslinger
og prognoser for skadegørere og senere evaluerer effekter af sprøjtninger mm. Disse principper
vurderes ikke at være egnede som målbare kriterier. En operationalisering af nogle af principperne til
et pointskema vil derfor ikke afspejle alle faglige aspekter, men dog ved udfyldelsen give brugeren en
indikation på dennes indsats vedrørende anvendelse af IPM-principperne.
26
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
Da skemaet forventes at foreligge i digitaliseret udgave, vil det kunne kommunikeres til brugerne på
en let tilgængelig og forståelig måde. Ved eventuelle foretagne ændringer af skemaet vil der blive
gjort særlig opmærksom herpå.
Det er forventningen, at registreringskravet vil blive kontrolleret af Landbrugsstyrelsen som et led i
den nationale pesticidkontrol. I overensstemmelse med de gældende regler om brugen af
plantebeskyttelsesmidler forventes det at ville være Miljøstyrelsen, der håndhæver reglerne.
Håndhævelse af pligten til at efterleve IPM-principperne og registreringskravets nærmere omfang og
håndhævelse heraf vil også afhænge af afklaringen med EU-Kommissionen i forhold til rækkevidden
af forpligtelsen i artikel 14, stk. 4. Der henvises til oplysningerne herom i de almindelige
bemærkninger til lovforslagets afsnit 2.1.2.
Til nr. 5
Kemikalieloven indeholder i dag ikke regler om, at erhvervsmæssige brugere af
plantebeskyttelsesmidler skal indberette deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget,
ligesom loven heller ikke i dag indeholder en klar hjemmel til at kræve indberetning om forbruget i
andre erhverv, der bruger plantebeskyttelsesmidler, som f.eks. i forbindelse med drift af golfbaner.
Som følge af den foreslåede ophævelse af lov om behandling af oplysninger om brug af
plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2017 (herefter
sprøjtejournalloven) og hensynet til klar hjemmel for indberetning af oplysninger om brug af
plantebeskyttelsesmidler også uden for jordbruget foreslås der indsat en ny
bemyndigelsesbestemmelse i § 41 a. Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges miljøministeren
til at fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal indberette
oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler.
Formålet med at få oplysningerne indberettet er, at det medvirker til en overvågning af
pesticidbelastningen i Danmark og til at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over
pesticider. Det følger af forordningen, at medlemsstaterne skal fremsende statistiske data for
anvendelsen af pesticider.
De indberettede oplysninger vil endvidere indgå i vurderingen af, om der konkret på en virksomhed
er anvendt et plantebeskyttelsesmiddel, som det ikke har været lovligt at anvende, fordi midlet ikke
har en godkendelse.
Plantebeskyttelsesmidler er de bekæmpelsesmidler, som er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, jf.
kemikalielovens § 33, nr. 1.
Med erhvervsmæssige brugere forstås i overensstemmelse med definitionen på professionelle
brugere i artikel 3, nr. 1, i pesticidrammedirektivet (direktiv 2009/128/EF), enhver person, der
27
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
anvender pesticider i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere,
teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og i andre sektorer.
Bemyndigelsen vil kunne bruges til at kræve indberetning af oplysninger der vedrører den
erhvervsmæssige brugers CVR-nr. og oplysning om det samlede forbrug af pesticider (navn og
registreringsnummer), der er opgjort på kultur- eller afgrødeniveau. Bemyndigelsen vil endvidere
kunne bruges til at fastsætte nærmere frister for efterlevelse af indberetningspligten, og rammer for
perioden, som der skal foretages indberetning i forhold til.
Der vil kunne fastsættes regler om digital kommunikation i medfør af lovens § 55.
Den gældende sprøjtejournalbekendtgørelse foreslås opretholdt, indtil den erstattes af en ny med
hjemmel i kemikalieloven. Når der udstedes en ny bekendtgørelse, vil det i den forbindelse blive
vurderet, om de gældende regler bør revideres. Der henvises til lovforslaget § 3, stk. 2.
Det er hensigten, at den foreslåede § 41 a fremover også skal hjemle det indberetningskrav, som
golfbaner i dag er underlagt, jf. golfbekendtgørelsens bestemmelser. Golfbanerne indberetter deres
forbrug af plantebeskyttelsesmidler i en database (det såkaldte GreenData), som Miljøstyrelsen er
ansvarlig for at drive.
Overtrædelse af pligten til at indberette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler vil blive
strafbelagt med hjemmel i den forslåede nye straffehjemmel i lovens § 59, stk. 4, jf. forslaget § 1, nr.
4. Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen forventes fortsat at udføre tilsyns- og kontrolopgaver i
tilknytning hertil.
Til nr. 6
Kemikalielovens § 59, stk. 4, indeholder straffehjemmel til i regler og forskrifter, der udstedes i
medfør af en række af lovens bemyndigelsesbestemmelser, at fastsætte straf af bøde og fastsætte,
at straffen under visse omstændigheder kan stige til fængsel i to år.
Som følge af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i forslagets § 1, nr. 3 (§ 38) og 4 (§ 41 a)
foreslås § 59, stk. 4, ændret således, at der kan fastsættes straf for overtrædelse af regler udstedt i
medfør af de to bemyndigelsesbestemmelser i §§ 38 og 41 a.
Aktuelt forventes der udstedt regler i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 38 om registrering
af oplysninger om anvendelse af IPM-principperne, hvor overtrædelser af bestemmelserne om
registreringskravet forventes strafbelagt.
Med hensyn til bemyndigelsen i den foreslåede § 41 a, forventes der også aktuelt udstedt regler om
indberetning af oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler, hvor overtrædelser af
bestemmelserne forventes strafbelagt, hvilket er en fortsættelse af gældende regler i relation til
indberetningspligten, der fremgår af sprøjtejournalbekendtgørelsen og golfbekendtgørelsen. Med
lovforslagets § 3, stk. 2, foreslås den gældende sprøjtejournalbekendtgørelse udstedt med hjemmel i
sprøjtejournalloven dog opretholdt, indtil den erstattes af en ny bekendtgørelse udstedt med
hjemmel i kemikalieloven.
28
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
Til § 2
Bestemmelserne i den gældende lov om behandling af oplysninger om brug af
plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2017,
(sprøjtejournalloven) kan med undtagelse af bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at ejere og
brugere af jordbrugsbedrifter skal indberette oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i
jordbruget og den tilhørende straffehjemmel for overtrædelse af reglerne om indberetningspligt
samt hjemlen til udstedelse af administrative bødeforelæg rummes inden for den gældende
kemikalielovs bestemmelser.
Med henblik på regelforenkling og ønsket om ét sammenhængende regelsæt i kemikalieloven
foreslås sprøjtejournalloven derfor ophævet, og bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning
om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget med tilhørende straffehjemmel indsat i
kemikalieloven og udtrykkeligt udvidet til også at omfatte virksomheder uden for jordbruget.
Med hensyn til hjemlen til at udstede administrative bødeforelæg foreslås denne ikke videreført i
kemikalieloven, fordi bestemmelsen ikke hidtil har været anvendt, og der ikke ses at være behov for
en sådan ordning.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 2.2. og
bemærkningerne til lovforslagets § 3.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Det foreslås i stk. 2, at bekendtgørelse nr. 814 af 7. juni 2017 om sprøjtejournal for alle professionelle
brugere af plantebeskyttelsesmidler og indberetningspligt for nogle jordbrugsvirksomheder og
gartnerier mv. ikke ophæves samtidig med ophævelsen af hjemmelsloven, jf. § 3, stk. 2. Ved
revisionen af bekendtgørelsen vil den blive udstedt med hjemmel i kemikalielovens bestemmelser.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dette svarer til det, der gælder for kemikalieloven i
øvrigt, jf. § 70.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende ret
Lovforslaget
I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr.
29
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
2080253_0030.png
115 af 26. januar 2017, foretages følgende
ændringer:
1)
Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love
og administrative bestemmelser om
klassificering, emballering og etikettering af
farlige præparater, EF-Tidende 1999, nr. L 200,
side 1, dele af Rådets direktiv 92/32/EØF af 30.
april 1992 om syvende ændring af direktiv
67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om
klassificering, emballering og etikettering af
farlige stoffer, EF-Tidende 1992, nr. L 154, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af
biocidholdige produkter, EF-tidende 1998, nr. L
123, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/15/EF af 27. februar 2003
om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om kosmetiske midler, EU-Tidende
2003, nr. L 66, side 26, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af
12. december 2006 om tjenesteydelser i det
indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side
36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/107/EF af 16. september 2009 om
ændring af direktiv 98/8/EF om markedsføring af
biocidholdige produkter for så vidt angår
forlængelse af visse tidsfrister, EU-Tidende 2009,
nr. L 262, side 40, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af
21. oktober 2009 om en ramme for
Fællesskabets indsats for en bæredygtig
anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L
309, side 71.
1.
I
fodnoten
til lovens titel indsættes efter
»og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober
2009 om en ramme for Fællesskabets
indsats for en bæredygtig anvendelse af
pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309,
side 71«: », som ændret senest ved
Kommissionens direktiv (EU) 2019/782 af
15. maj 2019 om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv
2009/128/EF for så vidt angår fastsættelse
af harmoniserede risikoindikatorer, EU-
Tidende 2019, nr. L 127, side 4«.
30
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
§ 30 d.
Der kan ydes tilskud til forsknings- og
udredningsprojekter til undersøgelse af de
sundheds- og miljømæssige virkninger af stoffer
og blandinger eller varer, der indeholder eller
afgiver stoffer eller blandinger.
Stk. 2.
Til fremme af de i § 30 c nævnte hensyn
kan der ydes tilskud til forsknings-, udrednings-
og udviklingsprojekter vedrørende alternative
stoffer, blandinger, varer og metoder.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler
om ydelse af de i stk. 1 og 2 nævnte tilskud.
Afgift og gebyr
§ 36.
Den, der har en godkendelse efter følgende
regler, betaler en afgift på 500 kr. pr. kalenderår:
2.
Overskriften
før § 36 affattes således:
»Afgift,
gebyr og tilskud«.
-
§ 37 a.
(Ophævet)
3.
§ 37 a
affattes således:
Ȥ
37 a.
Miljøministeren kan yde tilskud til
forsknings-, udrednings- og
udviklingsprojekter samt gebyrbetaling i
forbindelse med ansøgning om
godkendelse af bekæmpelsesmidler,
aktivstoffer og basisstoffer efter regler i
EU-forordninger og regler i denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om,
hvilke ansøgninger om
bekæmpelsesmidler, der kan ydes tilskud
til.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte nærmere
regler om modtagerkredsen for tilskud, om
betingelser og vilkår for at opnå tilskud,
herunder om ansøgning om tilskud m.v.,
om ydelse af tilskud, om udbetaling af
tilskud, om administration af
tilskudsordningerne, om regnskab og
revision, om hel eller delvist bortfald af
tilskud samt om tilbagebetaling af
uberettiget udbetalt tilskud, herunder om
betaling af renter.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om,
at tilskudsmodtageren i hele perioden,
hvor betingelser for tilskud skal være
opfyldt, skal underrette ministeren, hvis
betingelserne for tilskud ikke er opfyldt.«
31
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
§ 38. (Ophævet)
4.
§ 38
affattes således:
Ȥ
38.
Miljøministeren fastsætter regler om,
at erhvervsmæssige brugere af
plantebeskyttelsesmidler skal anvende
generelle principper for integreret bekæmpelse
af skadegørere med henblik på at fremme
bekæmpelse af skadegørere med et lavt
forbrug af plantebeskyttelsesmidler.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om
registrering af oplysninger om anvendelse af de
generelle principper, herunder om
registreringens udformning og indhold.«
5.
Efter § 41 indsættes:
Ȥ
41 a.
Miljøministeren henholdsvis ministeren
for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte
regler om, at erhvervsmæssige brugere af
plantebeskyttelsesmidler
skal
indberette
oplysninger
om
brugen
af
plantebeskyttelsesmidler.«
6.
I
§ 59, stk. 4,
indsættes efter »§ 37,«: »§
38,«, og efter »§ 41,«: »§ 41 a«.
Stk. 4.
I regler og forskrifter, der udstedes i
medfør af § 4 a, § 7 a, § 7 b, § 10, stk. 4 og 5, § 10
a, § 15 c, § 22, stk. 2-4, § 22 a, § 22 b, § 22 c, §
23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, §
30 c, § 30 e, § 31, § 32, § 32 a, § 32 c, § 35, § 36,
stk. 2, § 37, § 38 a, § 38 b, stk. 1-3, § 38 d, § 38 e,
§ 39, § 39 b, § 41, § 42, § 42 a, § 43, § 43 a og §
47 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde. Det
kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til
fængsel i 2 år under omstændigheder som
beskrevet i stk. 2.
§2
lov om behandling af oplysninger om brug af
plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2017,
ophæves.
§ 1.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
de regler og iværksætte de foranstaltninger,
der er nødvendige for at anvende Den
Europæiske
Unions
forordninger
om
registrering af oplysninger om brug af
plantebeskyttelsesmidler. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om registrering af
oplysninger
om
brug
af
plantebeskyttelsesmidler i jordbruget ud over
de oplysninger, der følger af forordningerne.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at ejere og brugere af
32
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
jordbrugsbedrifter skal indberette oplysninger
om brug af plantebeskyttelsesmidler i
jordbruget. Ministeren kan fastsætte regler
om indberetningens udformning og indhold.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at ejere og brugere af
jordbrugsbedrifter har pligt til at anvende
digital kommunikation i forbindelse med
indberetning af oplysninger som nævnt i stk.
2.
Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at ministeren ved
henvendelse til ejere og brugere af
jordbrugsbedrifter
i
forbindelse
med
indberetninger af oplysninger som nævnt i
stk. 2 alene anvender digital kommunikation.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler
om, at visse typer af dokumenter kan
udstedes uden underskrift, med maskinelt
gengivet underskrift eller på tilsvarende
måde, således at sådanne dokumenter i retlig
henseende sidestilles med dokumenter med
personlig underskrift. I de regler, der
udstedes efter 2. pkt., kan det også
fastsættes, at afgørelser, der udelukkende er
truffet
på
grundlag
af
elektronisk
databehandling, kan udstedes alene med
angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet
som afsender.
Stk. 5.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om, at ejere og brugere af
jordbrugsbedrifter efter ansøgning kan
undtages fra pligten til at anvende digital
kommunikation, når særlige omstændigheder
taler herfor.
Stk. 6.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur.
§ 2.
(Ophævet)
§ 3.
Miljø- og fødevareministeren har mod
behørig legitimation og uden retskendelse
adgang til offentlig og privat ejendom, hvor det
er påkrævet af hensyn til tilsyn med
overholdelsen af regler i Den Europæiske Unions
forordninger om registrering af oplysninger om
33
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
brug af plantebeskyttelsesmidler og regler
fastsat i medfør af § 1.
Stk. 2.
Ejere og brugere af jordbrugsbedrifter skal
efter anmodning give ministeren de oplysninger,
der er nødvendige for tilsynet med
overholdelsen af de fastsatte regler og skal yde
fornøden bistand ved gennemførelsen af tilsynet.
§ 3 a.
Miljø- og fødevareministeren kan hos
andre offentlige myndigheder indhente de
oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere
overholdelsen af Den Europæiske Unions
forordninger om registrering af oplysninger om
brug af plantebeskyttelsesmidler og af de regler,
der er fastsat i medfør af § 1. Ministeren kan i
forbindelse hermed foretage sammenstilling og
samkøring
af
oplysninger,
herunder
personoplysninger, i kontroløjemed.
§ 4.
Henlægger miljø- og fødevareministeren sine
beføjelser efter loven til en myndighed under
ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om
adgangen til at klage over myndighedens
afgørelser, herunder om, at klage ikke kan
indbringes for en anden administrativ
myndighed, og om myndighedernes adgang til at
genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan efter
forhandling med vedkommende minister
henlægge sine beføjelser efter loven til en anden
statslig myndighed eller institution. Ministeren
kan i forbindelse hermed fastsætte regler om
adgangen til at klage over disse myndigheders
eller institutioners afgørelser, herunder om, at
klage ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed, og om myndighedens eller
institutionens adgang til at genoptage en sag,
efter at der er indgivet klage.
§ 4 a.
Afgørelser truffet i henhold til denne lov
eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke
andet er fastsat i loven eller i henhold til regler
udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed
ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet
indgives skriftligt til den myndighed, der har
34
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til ændring af kemikalieloven
truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital
selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden
skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og
som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter
modtagelsen af klagen videresende klagen til
klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen
være ledsaget af den påklagede afgørelse, de
dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden
med dennes bemærkninger til sagen og de i
klagen anførte klagepunkter.
§ 5.
Overtrædelse af Den Europæiske Unions
forordninger om registrering af oplysninger om
brug
af
plantebeskyttelsesmidler
og
overtrædelser af § 3, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2.
I regler, der udstedes efter § 1, kan der
fastsættes straf af bøde.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 6.
Miljø- og fødevareministeren kan i sager om
overtrædelse af Den Europæiske Unions
forordninger om registrering af oplysninger om
brug af plantebeskyttelsesmidler eller af regler,
der er fastsat efter § 1, tilkendegive, at sagen kan
afgøres uden retssag, hvis den, der har begået
overtrædelsen,
erklærer
sig
skyldig
i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for
en nærmere angiven frist at betale en bøde som
angivet i bødeforelægget. Det er en betingelse
for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes
en eller flere personer, der er tilknyttet
jordbrugsvirksomheden,
eller
jordbrugsvirksomheden som sådan.
Stk. 2.
Retsplejelovens regler om krav til
indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet
ikke er forpligtet til at udtale sig, finder
tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3.
Vedtages bøden, bortfalder videre
forfølgning.
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
35