Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 146
Offentligt
2079460_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. september 2019
Statusrapportering for arbejdet med genopretning i Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen er i gang med et omfattende arbejde med at følge op på den kritik af
fiskeriforvaltningen, som er beskrevet Rigsrevisionens undersøgelse af kvotekoncentrationen i dansk
fiskeri, august 2017, Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltningen af tilskud under Hav- og
fiskeriudviklingsprogrammet (EHFF), oktober 2018 og Kammeradvokatens forvaltningseftersyn af
styrelsens sagsbehandling i relation til en række specifikke forhold, september 2018.
Der blev på et samråd/temamøde i Miljø- og Fødevareudvalget 20. februar 2019 givet en orientering
om arbejdet og en status for arbejdet med genopretning i Fiskeristyrelsen. I den forbindelse blev det
aftalt, at udvalget med mellemrum vil modtage en statusrapportering om, hvordan det går med
opfølgningen på Rigsrevisionens beretninger og Kammeradvokatens forvaltningseftersyn.
Til udvalgets orientering vedlægges en oversigt, hvor der for hvert af de tre spor i
genopretningsarbejdet om henholdsvis forvaltningskultur, kontrol og tilskud redegøres for, hvad der
nu er nået, og hvilke opgaver der fortsat arbejdes med at afslutte.
Mogens Jensen
/
Nanna Møller
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk