Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 141
Offentligt
Fælles anbefalinger
vedr. plastik
Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening,
WWF Verdensnaturfonden og Plastic Change.
Danmark har meget at vinde ved at gå forrest på plastikdagsorden, og vores nationale handlinger kan blive en
foregangsmodel på både europæisk og globalt niveau. Vi glæder os over, at der i Forståelsespapiret, i forbindelse med
regeringsdannelsen, er prioriteret en indsats for reduktion i plastikforbruget , og dermed mindske plastikforurening
samt spild af ressourcer. Ligesom vi glæder os over, at der lægges op til en plastikafgift samt et forbud mod uddeling
af gratisposer.
Samtidig anbefaler og lægger vi op til, at den tidligere regerings plastikhandlingsplan skal følges op med effektive
virkemidler, afsættelse af et betydeligt større beløb end 50 mio. kr over 4 år, samt konkrete initiativer, hvor afgifter
bliver et helt centralt instrument. Vi skal ikke alene se på plastik, men på hele vores ressourceforbrug. Der skal sættes
gang i en systemisk omstilling, hvor vi ikke blot erstatter plastik med andre materialer, men reelt reducerer vores
forbrug, og dermed sænker vores miljø- og klimabelastningen. Vi foreslår en differentieret afgiftsstruktur på
unødvendig og uhensigtsmæssig brug af materialer og emballager. En afgiftsstruktur, der skal stimulere omstillingen
til en cirkulær økonomi, som fremmer reduktion ved øget fokus på genbrug og genbrugssystemer, bedre kvalitet i
genanvendelse samt en reduktion i affaldsforbrænding og deponering. Provenuet fra en sådan afgiftsstruktur kan
være med til at understøtte den nødvendige omstilling til cirkulær økonomi.
1
Vores vigtigste anbefalinger til jer som politikere er at fokusere på følgende indsatser:
Produkter og Emballage: Etablering af en differentieret afgiftsstruktur, der understøtter en overordnet
reduktionsdagsorden ved design til genbrug og genanvendelse uden problematiske kemiske stoffer.
Infrastruktur og Systemer: Udvikling af en national plastikaffalds forebyggelsesplan med fokus på en overordnet
reduktionsdagsorden samt investere i og afprøve nye systemer, der skal cirkulere produkter og emballager.
Plastikforurening - viden og dokumentation: Øget fokus på manglende viden om plastikforureningens miljø- og
sundhedsmæssige konsekvenser.
Internationalt: Danmark skal styrke det Nordiske samarbejde, presse på for skærpet EU-lovgivning samt arbejde
aktivt for en global og juridisk bindende aftale om plastik.
1.
I dette notat fokuserer vi på plastik, men det betyder ikke at vi vil behandle plastik ”strengere eller hårdere” end andre materialer.