MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 140: Henvendelse af 19/9-19 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om torsk i vestlige Østersø

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 140
Offentligt

FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI

Nordhavnsvej 6A

3000, Helsingør

www.skaansomtkystfiskeri.dk

19. sep 19

Til minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde Mogens Jensen

cc. Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Vedr. Vigtigt at beskytte torsken i den vestlige Østersø når den gyder.

Kære Mogens Jensen

30 august kom EU kommissionen med

forslag

for næste års kvoter og fiskeri i Østersøen.

For torsk i den vestlige Østersø foreslår Kommissionen en reduktion af kvoten på 68% (3,065

tons)

og en genindførsel og forlængelse af fredningsperioden. Kommissionen foreslår at tor-

sken skal fredes fra 1. januar til og med 31 marts. Den foreslåede lukkeperiode vil efter

Kommissionens forslag ikke gælde fiskerfartøjer under 12 m, der fisker med skånsomme

redskaber

og som fisker på vanddybder under 20 meter.

Foreningen for Skånsomt Fiskeri, FSK anbefaler at:



Fredningsperioden 1. januar

–

31 januar opretholdes med den ændring at fartøjer,

der fisker med skånsomme redskaber kan fiske på alle dybder.

Fredningsperioden 1. februar til 31. marts opretholdes som i Kommissionens forslag.

Torsken gyder ikke i januar, og dermed mener FSK ikke, der er nogen grund til at begrænse

fiskeriet med passive redskaber her.

I FSK deler vi Kommissionens opfattelse af, at beskyttelse af gydende torsk kan gavne be-

standen, og give fordele, der ikke kan opnås med kvoter alene. Der er også forskning der

tyder på, at beskyttelse af gydende torsk er en god forvaltningstrategi.

Derfor bakker vi op

om denne indsats.

I FSK er vi - ligesom Kommissionen - bekymrede for hvor årgang 2016 er henne. ICES har

ændret deres opfattelse af årgangens størrelse, og nedjusteret deres vurdering af denne

I Kommissionen forslag er dette garn, indfiltringsnet eller toggegarn eller med bundforankrede liner, langliner

(bortset fra flydende langliner), håndliner, pilkeudstyr eller lignende passive redskaber. Dermed er deres definiti-

on anderledes end den danske definition i bilag 15 til reguleringsbekendtgørelsen.

Se f. eks. oplæg fra Dr. Uwe Krumme, fra Thünen Institute of Baltic Sea Fisheries, Rostock, Germany. Oplæg på

BSAC maj 2019. her.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 140: Henvendelse af 19/9-19 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om torsk i vestlige Østersø

årgang med 54 %. ICES har simpelthen ikke kunne finde så mange årgang 2016 på efterårs-

togterne i 2018, som man havde regnet med ud fra tidligere togter. Det er bekymrende.

Men bestanden er ikke i en alarmerende tilstand.

Faktisk ligger gydebiomassen meget tæt på MSY Btrigger. Kommer bestanden over dette vil

besta de ligge i det ”grø e o råde” og det er godt.

Fra: seafish.org

Også fiskeritrykket (F) falder. Selvom vi ikke er helt i mål, ligger F nu meget tæt på det lang-

sigtede mål FMSY, der er den fiskeridødelighed, der kan give Maxium Sustiainable Yield

(MSY).

Men det er bekymrende, med den manglende rekruttering. Ifølge ICES er 2016 årgangen

altså halvdelen af hvad man regnede med, og de to nye årgange der kommer ind i fiskeriet

(2018 og 2019) er de laveste i hele tidsserien. Der er altså god ræson i at sikre de absolut

bedste muligheder for den gydende torsk. Det gør ondt på kystfiskeriet nu og her, men vi

mener, det er vigtigt for at langtidssikre torskebestanden og kystfiskeriet i hele den vestlige

Østersø at sikre torsken uforstyrret gydning.

Vi mener dog også at der er behov for at se på hvilke andre faktorer der påvirker torskens

rekruttering.

Gør noget ved iltsvind

Iltsvindet i Østersøen er alvorligt

. Når ilten forsvinder ødelægges den natur og det føde-

grundlag som torsken er afhængig af. Iltsvind stresser også fiskene så de f. eks bevæger sig

mindre og tager mindre føde til sig

. Det er derfor vigtigt at der sammen med den store ind-

sats som fiskerne gør, også gøres en indsats for at gøre vandkvaliteten bedre. Vi ser meget

positivt på miljøminister Lea Wermelins seneste udmelding om at udledningerne skal redu-

ceres.

Kortlæg sælerne effekt

Det bør også kortlægges i hvor høj grad sæler kan have en påvirkning af de kystnære be-

stande og særligt på torsken rekrutteringssucces. Hvis et fiskeredskab kan forstyrre gydning,

vil en flok sæler også kunne forhindre en succesfuld gydning og jage fiskene væk fra de om-

råder, som de bedst kan lide at være på. Fiskerne har snart opnået det målsatte fiskeritryk,

og vi bakker op om at beskytte gydende torsk. Det gør vi for at sikre både natur og erhverv.

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2019Rapporteringsperiode: 1. juli

–

23. august. Notat fra DCE - Natio-

nalt Center for Miljø og Energi 30. august 2019.

Iltsvind. Miljøbiblioteket 2004. Peter Bondo Christensen, Ole Schou Hansen, Gunni Ærtebjerg

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 140: Henvendelse af 19/9-19 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om torsk i vestlige Østersø

Men hvis andre faktorer påvirker bestanden så negativt at den ikke kan opbygges

–

så bør

der sættes ind.

Se på skarvernes predation

Det er også værd at se på predatio fra skarver. Det er tidligere vurderet at ”skarvprædation

tilsyneladende ikke havde nogen væsentlig betydning for torskebestanden”

i de vestlige

Østersø. Konklusionen byggede på data fra 92-94

. Siden er bestanden af skarv vokset, og

der er mange kolonier omkring den vestlige Østersø.

Det bør derfor undersøges om skar-

verne påvirker rekrutteringen af torsk til bestanden i vestlige Østersø på en måde der hindre

gode årgange i at blive store.

FSK mener, at sæler og skarver skal være en del af den danske natur. Vi er dog bekymrede

for, om deres antal kan have en negativ effekt på fiskebestande, og mener derfor at bestan-

dene bør reguleres for at skabe en økologisk balance.

Genopret naturen

Mange steder suges der efter sand og grus, og dumpes havnesediment. Der mangler stadig

en kortlægning af de langsigtede effekter af disse aktiviteter på vigtige fiskearters rekrutte-

rings og ydesucces. Vi mener, at effekten på fisk og rekruttering er langt mere omfattende

end der gøres rede for i de tilladelser der gives til udvinding af sand og grus og dumpning.

Man bør også se på om de mange krabber rundt om i fjorde og kystnære farvande kan have

skubbet til balancen i havet, så at ålegræsset ikke kan genetableres, og skabe gode forhold

for havets dyr og økosystem.

Med venlig hilsen

Søren Jacobsen, formand i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, FSK

E-mail: [email protected], tlf.: 2122 7243

Forvaltningsplan for skarv i Danmark 2016-2020. Naturstyrelsen.

Bregnballe, T. & Sterup, J. 2018. Danmarks ynglebestand af skarver i 2018. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt

Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport nr. 125 http://dce2.au.dk/pub/TR125.pdf