MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 139: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2019

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 139
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 19. september 2019

Sagsnummer: 2019-172

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (miljø - miljødelen) den 4. oktober

2019.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 139: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2019

EU og Internationalt

Den 18. september 2019

MFVM 894

________________________________________________________________

Samlenotat

Rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2019

________________________________________________________________

Rådskonklusioner om det 8. miljøhandlingsprogram

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Rådskonklusioner om mere cirkularitet ”Om overgangen til en mere bæredygtig

samfundsmodel”

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Side 5

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring

af forordning om typegodkendeles af motorkøretøjer

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 4. oktober 2019, men

forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM(2019)208

Side 9

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 139: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2019

NOTAT OM RÅDSMØDE (MILJØ)

Den 4. oktober 2019

Rådskonklusioner om det 8. miljøhandlingsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Rådet forventes at vedtage rådskonklusioner om evaluering og afslutningen af det 7. miljøhandlingspro-

gram samt om rådets overordnede prioriteter og principper for et kommende 8. miljøhandlingsprogram.

Rådet opfordrer Kommissionen til at tage højde for Rådets prioriteter ved udarbejdelsen af et forslag til et

8. miljøhandlingsprogram, som forventes at blive fremlagt i slutningen af 2019 eller starten af 2020.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Rådskonklusi-

onerne har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Sagen forventes på dagsordenen for

rådsmødet (miljø) den 4. oktober 2019 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om det 8. miljøhandlingsprogram.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 4. oktober 2019 med henblik på vedtagelse af

rådskonklusionerne.

Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne om det 8. miljøhandlingsprogram er, at Rådet angiver sine prioriteter

forud for Kommissionens fremlæggelse af et nyt miljøhandlingsprogram. Det nuværende program udløber

med udgangen af 2020 og et nyt program skal vedtages i god tid, for at være gældende i umiddelbar forlæn-

gelse heraf.

Det 7. miljøhandlingsprogram blev vedtaget i 2013 i den almindelige lovgivningsprocedure mellem Rådet og

Europa-Parlamentet

efter forslag fra Kommissionen i henhold til artikel 192, stk. 3 i Traktaten om EU’s funk-

tionsmåde. Det 7. miljøhandlingsprogram indeholdt en vision for 2050, som var, at ”år 2050 lever vi et godt

liv, inden for Jordens økologiske grænser. Vores velfærd og vores sunde omgivelser skyldes en innovativ,

cirkulær økonomi, hvor intet spildes, hvor naturressourcerne forvaltes på bæredygtig vis, og hvor biodiversi-

teten beskyttes, værdsættes og genoprettes på en måde, der øger samfundets modstandsdygtighed. Væksten i

vores lavemissionsøkonomi har længe været afkoblet fra ressourceforbruget og sætter tempoet for et sikkert

og bæredygtigt globalt samfund”. Programmet har 9 prioriterede områder, heraf tre tematiske prioriteter.

Disse er:

1. at beskytte, bevare og forbedre Unionens naturkapital.

2. at omstille Unionen til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi.

at beskytte EU’s borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og

trivsel.

Derudover havde det 7. miljøhandlingsprogram et betydeligt fokus på implementering af miljølovgivningen i

medlemsstaterne.

Kommissionen offentliggjorde i maj 2019 en evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram. Evalueringsrappor-

ten konkluderer, at visionen og de prioriterede temaer stadig er centrale. Evalueringsrapporten konstaterer,

at det 7. miljøhandlingsprogram har været et vigtigt styringsværktøj, der har medført mere stringent og effek-

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 139: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2019

tiv lovgivning på miljøområdet. Programmet har også øget forståelsen af klima- og miljøbeskyttelses betyd-

ning for grøn vækst, klodens sundhed og menneskers livskvalitet. Programmet har desuden været med til at

udbrede forståelsen af bæredygtighed og fået integreret miljøperspektiver blandt andet via udviklingen af

cirkulær økonomi som politikområde. Endeligt har programmet medført, at EU har kunnet tale med en

stemme på den globale scene i forbindelse med vedtagelsen af verdensmålene og Paris-aftalen om klima.

Rapporten konstaterer dog også, at flere økonomiske midler ville have understøttet en bedre implemente-

ring, at der burde have været en klarere prioritering af ønskede handlinger, at monitoreringen kunne have

været bedre, samt at programmet ville have været styrket, hvis miljøhensyn i perioden var blevet bedre inte-

greret i andre politikområder.

Rådskonklusionerne fremhæver indledningsvist EU's 40 årige historie med miljøhandlingsprogrammer,

vigtigheden af den vision for miljøet i 2050, som blev fremlagt med det 7. miljøhandlingsprogram, samt be-

tydningen af

FN’s Agenda verdensmål for bæredygtig udvikling og Paris-aftalen

om klima. Rådet understre-

ger, at en række af klodens planetære grænser allerede er overskredet, og at de miljø- og klimamæssige kriser

truer vores velfærd og fremtid, hvorfor mangel på handling vil have har store miljømæssige, menneskelige og

økonomiske konsekvenser.

Rådet byder evalueringen af det 7. miljøhandlingsprogram velkommen og evalueringens konklusion om, at

programmets vision for 2050 samt tre tematiske prioriteter fortsat er aktuelle. Det er desuden enigt i evalue-

ringens hovedkonklusioner. Det understreges, at programmet først udløber med udgangen af 2020, og at

Kommissionen og medlemslandene alle må arbejde for at færdiggøre de aftalte handlinger inden da. Særligt

fremhæves den aftalte strategi for et giftfrit miljø som et af de vigtigste udestående, som Kommissionen til-

skyndes til at fremlægge snarest muligt.

Rådet ønsker et ambitiøst og fokuseret forslag til det 8. miljøhandlingsprogram fremlagt senest i begyndelsen

af 2020. Det skal i overensstemmelse med 2050-visionen fra det 7. miljøhandlingsprogram indeholde mål,

der skal nås inden 2030, og skal være den miljømæssige søjle i EU's implementering af verdensmålene.

Kommissionen opfordres til at indarbejde monitoreringsmekanismer i det nye program for at sikre ejerskab

og tydelige og målbare resultater baseret på, så vidt det er muligt, allerede eksisterende rapporteringer og

data for at minimere ekstra administrative byder, samt udarbejde en midtvejsevaluering med mulighed for at

adressere nye udfordringer.

Rådet understreger i forhold til det nye programs overordnede principper behovet for bedre implementering

og håndhævelse af EU lovgivning, involvering og informering af offentligheden samt det programmet kan

bruges til for alle de relevante interessenter på alle niveauer. Det understreges også, at det nye program skal

adressere god miljøforvaltning, herunder transparens, information og adgang til retssystemet. Rådet under-

streger, at den systemiske natur af klima- og miljømæssige udfordringer betyder, at der skal arbejdes bedre

for at udnytte synergien mellem de forskellige miljøpolitikker, samt at der skal ske en bedre integration af

miljø- og klimaaspekter i EU's lovgivning på det sociale, økonomiske og finansielle område. Der fremhæves

også, at ansvarlige virksomheder bør integrere miljømål. Desuden bør der sikres mere bæredygtig finansie-

ring for at understøtte en bæredygtig transition. Derudover fremhæves det, at miljøskadelige subsidier bør

udfases.

I forhold til det nye programs tematiske prioriteter understreger Rådet vigtigheden af borgernes sundhed og

dermed minimering af kontakt med skadelige stoffer. Rådet understreger behovet for en hurtigere overgang

til en ressourceeffektiv, cirkulær, giftfri og klimaneutral økonomi, og at EU's andre politikområder understøt-

ter dette, hvorfor Kommissionen også opfordres til at udarbejde en ny handlingsplan for cirkulær økonomi.

Kommissionen opfordres også til at sikre, at det nye program er i overensstemmelse med Paris-aftalen og

med EU's kommende strategi for en klimaneutral økonomi. Endeligt understreges på naturområdet behovet

for akut handling i forhold til at beskytte og genoprette biodiversitet, økosystemservicer, ansvarlig jordfor-

valtning og naturbaserede løsninger. Rådet ønsker også, at Kommissionen adresserer konklusionerne fra

IPBES 2019 rapport om biodiversitet og økosystemservises med konsistent støtte og ambitiøse og målbare

målsætninger med relevante indikatorer til at følge udviklingen. Endeligt ønsker Rådet biodiversitet indar-

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 139: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2019

bejdet på tværs af sektorpolitikker og en opdateret EU biodiversitetsstrategi med ambitiøse og målbare mål-

sætninger. Rådet ønsker, at EU promoverer sine værdier og sine miljøstandarder for at forsvare en internati-

onal retsbaseret orden og går foran i udviklingen af internationale standarder, hvilket også kan give en kon-

kurrencemæssig fordel. EU bør beskytte sine standarter og sikre at handelspolitikken er i overensstemmelse

med EU's værdier for bæredygtig udvikling. Endeligt ønsker Rådet mere og bedre brug af ny teknologi til at

understøtte en bæredygtig udvikling og bedre adgang, udveksling og brug af miljødata. Afslutningsvis ønsker

Rådet, at offentligheden inklusive ungdommen, den private sektor og den akademiske verden involveres

både i udformningen og implementeringen af det 8. miljøhandlingsprogram.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusioner.

Nærhedsprincippet

Rådskonklusionerne vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der fastlægges mål-

sætninger for initiativer på EU-niveau.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, administrative, statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser. Der vil blive taget stilling til konsekvenser i forbindelse med de konkrete forslag, som vil blive

fremlagt med ophæng i det 8. miljøhandlingsprogram.

Sagen har desuden i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.

Dansk Miljøteknologi foreslår, at 8. Miljøhandlingsprogram i højere grad kunne integreres med New Green

Deal.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at der er behov for at adressere den manglende overholdelse af

Århuskonventionen samt at gøre op med miljøskadelige subsidier.

Dansk Industri støtter op om behovet for rådskonklusioner, men mener, at fokus på et giftfrit miljø ikke giver

mening, og at der i stedet burde fokuseres på behov for brug af kemikalier som et led i den bæredygtige om-

stilling samt sammenhængen mellem kemikalier og cirkulær økonomi.

Landbrug & Fødevarer støtter fokus på implementering af EU's miljølovgivning. Dog mangler organisatio-

nen, at bioøkonomi bliver fremhævet og indgår i det kommende 8. Miljøhandlingsprogram.

DAKOFO og Dansk Miljøteknologi mener, at der bør være mere fokus på bioøkonomi.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionerne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne og finder det vigtigt, at EU er et forbillede for resten af verden i for-

hold til en ambitiøs og effektiv miljøpolitik. Regeringen finder det vigtigt, at EU har en samlet strategi og

handlingsprogram for at sikre en grøn omstilling, borgernes sundhed og velfærd, den biologiske mangfoldig-

hed og en bæredygtig udvikling.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 139: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2019

Regeringen finder det vigtigt, at det 8. miljøhandlingsprogram er med til, at EU kan opnå de miljømæssige

målsætninger og leve op til

FN’s verdensmål. Regeringen finder det endvidere vigtigt, at synergier

mellem

miljøpolitiske mål opnås, og at miljø- og klimahensyn indarbejdes i EU's andre politikker.

Regeringen støtter et øget fokus på bæredygtige investeringer og finansiering samt øget fokus på bedre im-

plementering og håndhævelse af EU's miljølovgivning. Regeringen støtter, at konklusionerne fremhæver

borgernes sundhed, cirkulær økonomi, klima og biodiversitet som de vigtigste tematiske udfordringer og er

også enig i, at EU skal spille en aktiv rolle internationalt i beskyttelsen af retsorden og udvikling og promove-

ring af EU's standarter. Regeringen støtter endeligt også udkastets holdning til evalueringen af det 7. miljø-

handlingsprogram, understregningen af behovet for handling i forhold til de udestående handlinger samt

behovet for fortsat at arbejde videre med dets vision for 2050 i det 8. miljøhandlingsprogram.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådskonklusioner om mere cirkularitet ”Om overgangen til en mere bæredygtig

samfundsmodel”

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om mere cirkularitet

–

overgangen til en bære-

dygtig samfundsmodel. Det konstateres, at den eksisterende indsats har været en succes men også, at der

fortsat er behov for, at der gøres mere. På den baggrund opfordres til, at der fortsat følges op på eksiste-

rende tiltag, samt at Kommissionen skal fremsætte en langsigtet ramme for cirkulær økonomi og en kon-

kret handlingsplan med konkrete tiltag med fokus på områderne bygge- og anlæg, fødevarer, tekstiler,

mobilitet og elektroniske produkter. Behovet for fortsat fokus på plastikdagsorden fremhæves også, lige-

som der lægges vægt på tiltag til at fremme mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre samt vig-

tigheden af de økonomiske instrumenter samt et øget fokus på andre politikområder, ikke mindst beskyttel-

sen af natur og biodiversitet samt klimadagsordenen. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttel-

sesniveauet. Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 4. oktober 2019 med henblik på

vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Med baggrund i at den eksisterende europæiske handlingsplan for cirkulær økonomi rækker frem til 2020

har formandsskabet fremlagt et udkast til rådskonklusioner, som skal sætte rammen for fremtidens indsats.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 4. oktober 2019 med henblik på vedtagelse af

rådskonklusioner.

Formål og indhold

Formandsskabets udkast til rådskonklusioner er opdelt i fem hovedemner.

1. Den eksisterende indsats

Den eksisterende indsats, herunder også den globale indsats, anerkendes af Rådet med en opfordring til at

implementeringen fortsættes, idet det også noteres, at yderligere tiltag er nødvendige. Industriens rolle og

behovet for samarbejde anerkendes ligeledes.

2. Behovet for en ny indsats

Rådet anerkender, at en mere ambitiøs og opskaleret indsats er nødvendig, og der opfordres til at cirkulær

økonomi integreres som en hjørnesten i relevante strategier og politikområder, herunder et kommende 8.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 139: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2019

miljøhandlingsprogram. Der opfordres til, at der i forbindelse med omstillingen til en mere cirkulær økonomi

også tages højde for eventuelle sociale konsekvenser. Det betones, at den cirkulære økonomi er essentiel i

forhold til at levere på andre områder i forhold til klimaneutralitet, beskyttelse af biodiversiteten og tilhøren-

de målsætninger. Kommissionen og medlemsstaterne anbefales også at undersøge mulige mål for ressource-

effektivitet, som kan være med til også at understøtte mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.

Vigtigheden af internationalt samarbejde for at sikre bæredygtighed i hele værdikæden understreges, og

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at undersøge mulighederne for en international aftale om

forvaltning af naturressourcer. Samtidig understreges regioners og byers vigtige rolle, og medlemsstaterne

opfordres til at mobilisere disse til at udarbejde handlingsplaner frem mod en klimaneutral og cirkulær øko-

nomi, til at skabe platforme for aktivitet i den private sektor og opfordre til industriel symbiose.

På den baggrund

–

og på baggrund af den eksisterende handlingsplan

–

opfordres Kommissionen til at præ-

sentere en ambitiøs og langsigtet ramme for cirkulær økonomi med en fælles vision, målrettede initiativer,

instrumenter og monitorering. Kommissionen opfordres til i tæt samarbejde med interessenter at vedtage en

ny handlingsplan for cirkulær økonomi, som også tænker cirkulær økonomi sammen med andre relevante

politikområder.

Samtidig understreges behovet for et velfungerende indre marked for sekundære råmaterialer og behovet for

bedre sporbarhed og yderligere arbejde med standardisering for materialer med henblik på genanvendelse.

Kommissionen opfordres til at udforske muligheder for at udvikle krav til indhold af genanvendt materiale

for andre produkttyper end plastflasker.

3. Prioriterede områder

Behovet for strategier og initiativer inden for hele værdikæden anerkendes inden for sektorerne bygge- og

anlæg, fødevarer, tekstiler, mobilitet og elektronik anerkendes, og Kommissionen opfordres til at forberede

dem.

Det pointeres, at bygge- og anlæg er den mest energiforbrugende sektor i Europa og meget materiale- og

kulstofintensiv. Kommissionen opfordres til at inkludere krav, der støtter op om cirkularitet i byggevarer i

forbindelse med revision af byggevareforordningen og inkludere sådanne krav i de harmoniserede standar-

der.

Fødevaresystemer bidrager til udledningen af drivhusgasser, tab af biodiversitet og afskovning. Det under-

streges, at implementeringen af den opdaterede bioøkonomistrategi netop bidrager hertil. Et bæredygtigt og

sikkert fødevaresystem er afgørende for at opnå en række af de globale bæredygtighedsmål. Det understre-

ges, at der er behov for at accelerere processen for at kunne nå bæredygtighedsmål 12 om at halvere madaf-

fald i 2030.

Det understreges, at der er behov for cirkularitet på tekstiler, hvor der er lave genanvendelsesrater og hvor

forbruget forventes at fordobles frem mod 2030. Medlemsstaterne skal overholde forpligtelsen til at indsam-

le tekstiler separat i 2025. Der er en opfordring til en EU strategi på tekstilområdet som skal sikre mere bæ-

redygtige værdikæder. Der er brug for internationale initiativer, for produktpolitiske tiltag og bedre informa-

tion til forbrugerne.

Der er brug for en ambitiøs indsats for reduktion af emissioner fra transportsektorerne i regi af den langsig-

tede europæiske vision for en klimaneutral økonomi. Der er behov for teknologiske forandringer og foran-

dringer i service og forbrugsadfærd. Overgangen til mere elektricitet i sektoren skal understøttes af initiati-

ver, der understøtter cirkularitet inden for batterier.

Det understreges, at hvis de negative miljøkonsekvenser fra elektronikprodukter skal imødegås, kræver det,

at der kigges på hele værdikæden. Der er en opfordring til en revision af batteridirektivet med fokus på bedre

definitioner af forskellige typer, separat indsamling og genanvendelse og overgangen til flere opladelige bat-

terier. Potentialet for at udvikle ecodesign-kriterier understreges ligeledes.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 139: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2019

Udover disse områder er der en opfordring til fortsat at implementere den eksisterende strategi og eventuelt

yderligere initiativer. Behovet for politik der udstikker en overordnet ramme for emballage, der skal sikre

bedre genanvendelse af plastik og robuste krav til biobaseret og bionedbrydeligt plast understreges. Kommis-

sionen opfordres også til at accelerere restriktioner mod bevidst tilsætning af mikroplastik gennem REACH,

ligesom der er en opfordring til, at der foretages en vurdering af potentialet i en global aftale, der kan adres-

sere plastikforurening i havene. Behovet for at adressere vandmangel understreges også, og der opfordres til

at fremme genanvendelse af vand i den forbindelse.

4. Bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre

Rådet opfordrer til vedtagelse af en mere sammenhængende produktpolitik baseret på en livscyklus tilgang

og noterer i den forbindelse det vigtige i serviceydelser og innovativt design. Konklusionerne byder tiltag

velkommen, som fremmer længere levetid af produkter samt mulighed for reparation og genbrug, samt an-

dre tiltag som bidrager til, at materialer bibeholdes i økonomien længst muligt. Behovet for bedre vejledning

om definitionerne af affald i forhold til forberedelse for genanvendelse og genbrug anerkendes. Behovet for at

adressere ejerskab af materialer i produkter og for at skabe bedre adgang til information om produkternes

miljømæssige karakteristika anerkendes også.

Kommissionen opfordres til at etablere mere standardiserede informationssystemer på tværs af værdikæder-

ne for at minimere produkternes miljøpåvirkning.

Kommissionens opfordres til at præsentere en strategi for et giftfrit miljø og vigtigheden af sporbarhed,

transparens og informationsudveksling anerkendes i den forbindelse.

Nye initiativer inden for vidensudveksling bydes velkommen ligesom vigtigheden af industriel symbiose un-

derstreges. Ligeledes fremhæves vigtigheden af forskning og innovation og vigtigheden af modeller for udvi-

det producentansvar, hvor det dog fremhæves, at online salg fra tredjelande udgør et problem, og hvor

Kommissionen også opfordres til at tilvejebringe vejledning i forhold til betalingsstrukturer.

Vigtigheden af eksisterende ecodesign- og energimærkningsordninger fremhæves, og Kommissionen opfor-

dres til fortsat at opdatere kriterier og at indarbejde kriterier, der støtter op om materialeeffektivitet i kriteri-

erne. Kommissionen opfordres også til at vurdere muligheden for at udvide anvendelsesområdet udover

energirelaterede produkter.

Pilotprojektet med at udvikle metoder for bedømmelse af det miljømæssige fodaftryk af produkter bydes

velkommen, og Kommissionen opfordres til at undersøge, hvordan metoderne kan finde anvendelse i eksi-

sterende produktpolitiske tiltag samt i forbindelse med tiltag rettet mod miljømæssige anprisninger. Kom-

missionen opfordres til at øge kendskabet til EU's miljømærke og miljøledelsessystem og øge industriens

anvendelse heraf.

Medlemsstaterne opfordres til at understøtte livsstilsforandringer, som understøtter miljø og sundhed og til

brug af digitale løsninger til at fremme informationsdeling m.v.

5. Økonomiske instrumenter

Medlemsstaterne opfordres til at gøre brug af økonomiske instrumenter så som skatter og udvidet produ-

centansvar for at fremme mere bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre samt til udfasning af miljøska-

delige subsidier. Der lægges vægt på mulighederne for at fremme cirkulær økonomi gennem offentlige ind-

køb. Der lægges ligeledes vægt på vigtigheden af bæredygtig finansiering, og medlemsstater og Kommissio-

nen inviteres til at gøre brug af målsætninger for bæredygtige investeringer og facilitere vidensudveksling.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslag til rådskonklusioner.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 139: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2019

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

Konsekvenser

Rådskonklusionerne har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, ingen direkte samfundsøkonomi-

ske, statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.

Dansk Industri støtter generelt Rådskonklusionerne herunder fokus på innovation og på en revision af trans-

portforordningen. Dansk Industri støtter ikke henvisningen til en strategi for et giftfrit miljø.

DAKOFA hæfter sig ved, at fødevarer kun er nævnt i begrænset omfang og mener, at rollen og potentialet for

bioøkonomien burde understreges mere og eventuelt kunne udfoldes konkret gennem en opfordring til en

proteinhandlingsplan.

Landbrug & Fødevarer mener, at synspunktet om at bioøkonomien burde spille en mere fremtrædende rolle

og, at det burde afspejles i de danske prioriteter. Landbrug & Fødevarer bakker op om arbejdet med udvik-

lingen og integrering af det miljømæssige fodaftryk for produkter. Organisationen efterlyser et større fokus

på industriens rolle og reguleringen gennem BAT/BREF og miljøgodkendelsessystemet, hvor der ikke er

leveret tilstrækkeligt.

Dansk Miljøteknologi mener, at vand spiller en for lille rolle, og at man ønsker et bredere fokus på vand end

bare genbrug af vand til markvanding. Dansk Miljøteknologi mener, at der mangler fokus på bioøkonomien.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at der mangler fokus på BAT/BREF arbejdet og dets potentiale i

forhold til den cirkulære økonomi.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel støtte til rådkonklusionerne blandt medlemsstaterne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for udkast til rådskonklusioner, idet regeringen støtter en ambitiøs euro-

pæisk ramme for omstilling til en mere cirkulær økonomi. Regeringen bifalder det øgede fokus på sammen-

hængen til andre politikområder og ikke mindst klimadagsordenen og beskyttelsen af natur og biodiversitet.

Regeringen finder det vigtigt, at der bibeholdes et fokus på fortsat implementering og udbygning af affaldsre-

guleringen i retning af cirkulær økonomi, herunder eventuelle kommende EU-målsætninger for affaldsre-

duktion og genanvendelse af industri- og byggeaffald. Regeringen er enig i, at sektorerne bygge- og anlæg,

fødevarer, tekstiler, transport og elektronik er vigtige at adressere og bakker op om det fortsatte fokus på

plastik. Regeringen finder, at Kommissionen bør fremlægge et ambitiøst forslag til en juridisk ramme for en

sammenhængende og bæredygtig produktpolitik, der stiller relevante krav om både energieffektivitet og cir-

kulær økonomi til alle produktgrupper, hvor der samlet set vurderes at være et betydeligt forbedringspoten-

tiale og samfundsøkonomiske gevinster. I den sammenhæng mener regeringen desuden at Kommissionen

bør integrere eksisterende instrumenter og initiativer, herunder EU-arbejdet med produkter miljømæssige

fodaftryk, ecodesign, private grønne anprisninger, EU's miljømærke og grønne offentlige indkøb.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 139: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2019

Regeringen finder det vigtigt, at der fortsat er fokus på sammenspillet mellem kemikalie-, affalds- og pro-

duktreguleringen og deres bidrag til den cirkulære økonomi. Et vigtigt element i den forbindelse vil være

behovet for at kunne spore kemikalier i produkter og standarder for bæredygtig kemi og sekundære materia-

ler. Regeringen mener, at der er behov for en revision af batteridirektivet og for etablering af ecodesignkrite-

rier for batterier med henblik på bedre at støtte omstillingen til den cirkulære økonomi. Regeringen mener

endvidere, at der er behov for en revision af transportforordningen således, at den bedre understøtter den

cirkulære økonomi og med henblik på at mindske de administrative byrder.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning typegodkendelser af motorkøretøjer

KOM(2019)208

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. juli 2019.

Resumé

Kommissionen har ved KOM(2019)208 af den 14. juni 2019 fremlagt forslag om ændring af forordning

(EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer. Forslaget fastsætter regler, der sikrer, at prøv-

ninger af lette køretøjers forurening testes ved den faktiske kørsel. Dette har vist sig nødvendigt efter, at

Volkswagen erkendte at have produceret dieselbiler med ”snydesoftware”, der kunne omgå reglerne.

Kommissionen fik i første omgang vedtaget supplerende regler igennem en sekundær retsakt. Dette er

imidlertid blevet underkendt af EU-domstolen, der fastslog, at ændringen skulle ske i basisretsakten (T-

339/16, T-352/16 og T-391/16). Kommissionen fremsætter således nærværende forslag for at sikre det kor-

rekte retsgrundlag for emissionsprøvninger af lette køretøjer. Der ændres generelt ikke i reglernes tekniske

elementer i forhold til den af Domstolen underkendte retsakt. Forslaget indebærer endvidere, at Kommissi-

onen gives en række beføjelser til af foreslå og fastsætte regler for tilpasning af forordningen fremadrettet

gennem delegerede retsakter (tilpasning til Lissabon-traktaten). Forslaget har i sig selv ikke konsekvenser i

forhold til beskyttelsesniveauet, men forventes at sikre en bedre efterlevelse af reglerne af bilproducenter-

ne.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2019)208 af den 14. juni 2019 fremsendt forslag om ændring af forordning

(EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og

lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om

køretøjer. Forslaget er oversendt til Rådet den 14. juni 2019 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114, og skal behandles efter proceduren for den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Europa-Parlamentet og Rådets forordning 715/2007/EF udgør den overordnede ramme for testning af emis-

sioner fra lette køretøjer i EU, dog ikke CO2.

Formålet med forslaget er at tilvejebringe retsgrundlag for proceduren for prøvninger af lette køretøjers foru-

rening testes ved den faktiske kørsel (real driving emissions - RDE) med tilhørende overensstemmelsesfakto-

rer efter en EU-dom fandt, at reglerne burde have været genstand for almindelig lovgivningsprocedure (T-

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 139: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2019

339/16, T-352/16 og T-391/16). Endvidere tillægges Kommissionen beføjelser til fremadrettet at kunne be-

slutte overensstemmelsesfaktorer via delegerede retsakter (tilpasning til Lissabontraktaten).

1. Fastsættelse af overensstemmelsesfaktorer i to trin

Der fastsættes med forslaget forureningsspecifikke overensstemmelsesfaktorer for emission ved faktisk kør-

sel. Desuden tildeles Kommissionen bemyndigelse til at opdatere overensstemmelsesfaktorer til den tekniske

udvikling gennem delegerede retsakter.

Overensstemmelsesfaktoren er den usikkerhed, som er forbundet ved at måle ved faktisk kørsel, hvor der

måles under forskellige forhold så som kørselsmønstre, temperaturer, højde over havet, hastighed, vægt/last,

mv. Desuden defineres en motorfamilie, således at ikke alle nye biler skal have gennemført testen, men kan

sammenlignes inden for sin motorfamilie. Da bærbart måleudstyr ikke er så nøjagtigt som laboratorieudstyr,

udtrykker overensstemmelsesfaktoren den usikkerhed for målinger udført ved faktisk kørsel i forhold til Eu-

ro 6-emissionsgrænseværdien, der skal overholdes ved laboratorietest.

Med forslaget udgår Kommissionens pligt til årligt at revidere overensstemmelsesfaktorerne således, at de

udelukkende afspejler måleusikkerheden ved de bærbare måleinstrumenter. Kommissionen bemyndiges i

stedet til at opdatere overensstemmelsesfaktorerne til den tekniske udvikling gennem delegerede retsakter.

Overensstemmelsesfaktorer fastsættes i to trin med forskudte ikrafttrædelsesdatoer. Disse datoer ændres

ikke, hvorfor den midlertidige overensstemmelsesfaktor for nye person- og varebiler fortsat træder i kraft 1.

september 2019/2020, mens den endelige træder i kraft den 1. januar 2021/2022.

Overensstemmelsesfaktorerne anvendes, når det skal fastslås, om et køretøj overholder emissionsværdierne

ved faktisk kørsel. Her skal resultatet af RDE-testen divideres med den gældende overensstemmelsesfaktor,

og værdien heraf må ikke overstige Euro 6-emissionsgrænseværdien.

De endelige overensstemmelsesfaktorer er 1,43 for nitrogenoxider (NOx) og 1,5 for partikelantal (PN), mens

de midlertidige er 2,1 for nitrogenoxider (NOx) og 1,5 for partikelantal (PN), Der er ikke overensstemmelses-

faktorer for carbonmonoxid (CO), carbonhydrider i alt (THC) og carbonhydrider og nitrogenoxider kombine-

ret (HC + NOx).

2. Tilpasning til Lissabon-traktaten

Som det er tilfældet i alle direktiver og forordninger er der indarbejdet en række delegationer til Kommissio-

nen. Kommissionen har i den gældende forordning bemyndigelse til at gennemføre en række tekniske æn-

dringer gennem forskriftsproceduren med kontrol, som bemyndiger Europa-Parlamentet og Rådet til under

visse forudsætninger at blokere en foranstaltning foreslået af Kommissionen. Denne procedure anvendes kun

på retsakter fra 2006 til 2009, som ikke er blevet ændret siden.

Med forslaget tildeles Kommissionen bemyndigelser til på en række områder at kunne fastsætte regler gen-

nem enten gennemførelsesretsakter med komitebehandling efter undersøgelseskomiteproceduren eller dele-

gerede retsakter (tilpasning til Lissabon-traktaten).

Kommissionen får med forslaget bemyndigelse til i henhold til undersøgelseskomiteproceduren at fastsætte

specifikke procedurer og krav om fabrikantens forpligtigelser i forhold til produktionens overensstemmelse

med forordningen, de forureningsbegrænsende anordningers holdbarhed og disses overensstemmelse efter

ibrugtagning samt fabrikantens forpligtigelser til at angive CO2-oplysninger mv.

Kommissionen får endvidere med forslaget beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om:



Regler for de specifikke procedurer, prøvninger og krav, som gælder for typegodkendelsen af person- og

varebiler samt regler for at sikre, at køretøjet overholder emissionskravene ved normal brug.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 139: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2019



Ikke-væsentlige regler for definition af OBD-systemer (On-Board-Diagnostic) samt reparations- og ved-

ligeholdelsesinformationer. Desuden foreslås det som en mindre tilføjelse, at fabrikanten forpligtes til at

afgive informationer senest seks måneder efter typegodkendelsen.

Ændringer til forordningen ved revision af grænseværdier for partikelmasse- og antal og revision af

metode for partikelantalsmåling, at supplere forordningen med procedurer, prøvninger og krav der an-

vendes til emissionsmåling for at afspejle faktisk kørsel og at ændre forordningen for at tilpasse endeli-

ge overensstemmelsesfaktorer til den tekniske udvikling. For disse bemyndigelser gælder det, at æn-

dringer skal foretages uden at sænke miljøbeskyttelsesniveauet, og at de baseres på resultater fra

FN/ECE.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Miljøudvalg, der er det ledende udvalg. Der foreligger endnu ikke

en udtalelse.

Europa-Parlamentet har tidligere forholdt sig yderst kritisk til dieselskandalen og den opfølgende proces

forestået af Kommissionen og nedsatte en undersøgelseskommission (EMIS), der har kulegravet sagen.

Nærhedsprincippet

Regeringen finder, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da reglerne er i

overensstemmelse med lovgivning om typegodkendelse af motorkøretøjer baseret på artikel 114 i TEUF om

sikring af et velfungerende indre marked.

Gældende dansk ret

Regulering af emissioner fra vejgående køretøjer er harmoniseret, og lovgivningen er baseret på forordninger

med direkte retsvirkning.

Konsekvenser

Detailforskrifter for køretøjer indeholder henvisning til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

2007/715/EF om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette

erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køre-

tøjer. Med en revideret forordning vil denne reference skulle opdateres.

Dette forslag ændrer blot det retslige grundlag, hvorved de eksisterende overensstemmelsesfaktorer er fast-

sat. Forslaget kræver således ingen konsekvensanalyse. Det kan dog noteres, at der i 2006 blev foretaget en

dansk konsekvensvurdering i forbindelse med forhandlingen af Euro 5/6-normerne. Da nærværende forslag

kun handler om at sikre, at de vedtagne regler skal fungere i praksis, vil der ikke være yderligere konsekven-

ser for Danmark.

Med den gældende forordning fra 2007 for Euro 5 og Euro 6 blev det vurderet, at staten kunne få en forven-

tet nettoindtægt på 214 mio. kr. pr. år for Euro 5 og yderligere 90 mio. kr. pr. år for Euro 6. Nærværende

forslag omhandler omkostninger, som allerede er vedtaget, og der vil derfor ikke være yderligere konsekven-

ser.

Det vurderes, at nærværende forslag ikke medfører væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser, idet der

ikke er bilproducenter eller tekniske tjenester, der kan foretage afprøvning af luftemissionskravene under

nærværende forordning i Danmark.

Nærværende forslag sikrer implementering af de gældende krav, så der er ikke yderligere negative sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da der ikke ændres

på det allerede gældende regelsæt. En forbedret testning og dermed sikring af, at lette køretøjer lever op til

reglerne vurderes dog at kunne have et positivt bidrag til miljøet i Europa.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 139: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2019

Høring

Forslaget har været sendt i skrift høring i EU Miljøspecialudvalget og i høring blandt en bred kreds af inte-

ressenter.

De Danske Bilimportører vedlægger som høringssvar dokument udarbejdet af ACEA (The European Auto-

mobile Manufacturers' Association), som de er associeret medlem af. ACEA opfordrer lovgiverne til hurtigst

muligt at vedtage det fremlagte forslag uden ændringer med henblik på at skabe klarhed om reglerne. Der

refereres til, at forslaget udelukkende er en konsekvens af en EU-dom vedrørende procedurer. De finder det

nødvendigt, at der genoprettes sikkerhed omkring reglerne for bilfabrikanter, nationale myndigheder og

forbrugerne. Endvidere tilkendegiver ACEA, at bilfabrikanterne er engageret i at overholde RDE-reglerne.

Med respekt for forslaget, tilkendegiver ACEA, at alle nye personbiler vil overholde Euro 6 reglerne inklusiv

en overensstemmelsesfaktor på 1 (ingen afvigelse) den 1. januar 2021. Det betyder, at bilerne vil overholde

grænseværdien på 80 mg/km NOx under faktisk kørsel. Samtidig tilkendegives det, at overensstemmelses-

faktorerne i forslaget med en variation på 43 % relaterer sig til usikkerheden ved målingen og er nødvendig af

hensyn til den fejlmargin måleinstrumenterne indebærer, hvilket bilfabrikanterne ikke har kontrol over.

Endeligt noterer ACEA, at skulle lovgiverne ønske at skærpe kravene yderligere, bør dette ske i et separat

"post Euro 6" forslag.

Dansk Bilbrancheråd tilkendegiver støtte til, at artikel 8 om adgang til reparations- og vedligeholdelsesin-

formation ændres således, at Kommissionen tillægges beføjelser til at udstede delegerede retsakter. Det til-

kendegives, at der er et massivt efterslæb på lovgivningen i forhold til rettigheder for de uafhængige værkste-

der. Der opfordres til, at de ekspertgrupper, der nedsættes, omfatter berørte brancheinteressenter i med-

lemslandene, der har større viden om udfordringerne end de nationale myndigheder.

Drivkraft Danmark kan støtte Kommissionens forslag til ændringer af forordningen om typegodkendelse af

motorkøretøjer.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.

Dansk Miljøteknologi støtter forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater stiller sig særdeles kritiske overfor Kommissionens brug af delegerede retsakter. Få

medlemsstater, herunder Danmark, ønsker at skærpe overensstemmelsesfaktoren i denne revision.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det meget vigtigt, at der sker en effektiv regulering af testningen af lette køretøjers udled-

ning af forurenede stoffer med henblik på at reducere den faktiske forurening fra lette køretøjer i Europa.

Regeringen stiller sig generelt positiv over for Kommissionens forslag, der har til hensigt at sikre retsgrund-

laget for emissionsprøvning ved faktisk kørsel.

Regeringen er positiv overfor de foreslåede overensstemmelsesfaktorer for test ved faktisk kørsel. Det vurde-

res, at overensstemmelsesfaktorerne flugter med ambitionsniveauet for den gældende forordning. Regerin-

gen lægger vægt på, at der i forordningen fastlægges en procedure for mindskelse af overensstemmelsesfak-

torerne yderligere i takt med at måleusikkerheden ved instrumenterne falder. Det er væsentligt for regerin-

gen, at fastsættelse af overensstemmelsesfaktorer alene afspejler måleusikkerhed.

Regeringen finder det væsentligt, at der ikke slækkes på de i forslaget fremsatte ikrafttrædelsesdatoer, og

man vil være positiv overfor eventuelle stramninger.

Regeringens støtter tilpasningen til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, idet der dog lægges

vægt på, at væsentlige justeringer af lovgivningen vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, og at

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 139: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2019

der generelt anvendes gennemførelsesretsakter på væsentlige bestemmelser, der er knyttet til medlemssta-

ternes forvaltning af forordningen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 12. juli 2019.

Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.