MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 129: Udkast til forslag til dyrevelfærdslov

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 129
Offentligt

Til høringsparterne, jf. høringsliste

J.nr. 2019-15-30-00008

Ref. henol/chrli/skl/bb

Dato: 3. september 2019

Høring over forslag til dyrevelfærdslov

Fødevarestyrelsen sender hermed forslag til dyrevelfærdslov i høring. Lovudkastet er

sendt i høring hos de parter, der fremgår af vedlagte liste.

Fødevarestyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar

se-

nest mandag den 30. september 2019.

Høringssvar bedes sendt til [email protected] med kopi til [email protected] og [email protected]

og med angivelse af journalnummer 2019-15-30-00008.

Eventuelle spørgsmål kan i høringsfasen telefonisk rettes på telefon 72 27 69 00 til

følgende personer: Henriette Oldager (om dyrevelfærd), Jørgen Kruhl Jensen (om

kontrol) og Rikke Hansen (om transport).

De modtagne høringssvar vil efter høringsfristens udløb blive offentliggjort på Hø-

ringsportalen

www.borger.dk.

Ved afgivelse af høringssvar samtykker høringsparten

i, at vedkommendes høringssvar, e-mailadresse og navn offentliggøres på Hørings-

portalen efter endt høring.

Lovudkastet forventes fremsat november II 2019. Ministeren for fødevarer, fiskeri og

ligestilling fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan fastsætte, at

dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en forenkling af lovgivningsstrukturen

på dyrevelfærdsområdet og derved gøre lovgivningen mere overskuelig og brugerven-

lig i praksis. Samtidig muliggør en bredere anvendelse af bemyndigelser, at reglerne

hurtigere kan tilpasses udviklingen på området, især i forhold til anerkendte prakti-

ske erfaringer og forskningsresultater.

Baggrund

I juni 2016 nedsatte den daværende miljø- og fødevareminister en ekstern ekspert-

gruppe vedrørende modernisering af lovgivningen på dyrevelfærdsområdet med hen-

blik på udarbejdelse af et forslag til en fremtidig regelstruktur på dyrevelfærdsområ-

det. Ekspertgruppens arbejde foregik i kontekst af Miljø- og Fødevareministeriets ar-

bejde om den samlede lovstruktur

–

kaldet Lovkompas II

–

hvor et ekspertpanel var

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 129: Udkast til forslag til dyrevelfærdslov

nedsat til at vurdere ministeriets forslag til en model for en fremtidig struktur for

miljø- og fødevarelovgivningen.

På baggrund af ekspertpanelets og ekspertgruppens anbefalinger har Miljø- og Føde-

vareministeriet udarbejdet forslag til dyrevelfærdslov.

Lovforslagets indhold

Lovforslaget er en rammelov. Lovforslaget indebærer, at en række dyreartsspecifikke

love på området ophæves, og med hjemmel i den nye dyrevelfærdslov vil der blive

fastsat en række dyreartsspecifikke bekendtgørelser, som skal indeholde de materi-

elle bestemmelser fra dyreværnsloven og de artsspecifikke love. Dette indebærer, at

de artsspecifikke regler fremover mere fleksibelt kan ændres, når der er behov for

det, f.eks. på baggrund af ny videnskabelig viden.

Foruden de dyreartsspecifikke velfærdslove ophæves lov om forbud mod hold af

ræve, og forbuddet indarbejdes i dyrevelfærdsloven. Endvidere ophæves lov om for-

bud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tien-

dedel af drægtighedsperioden og lov om forbud mod markedsføring m.v. samt ind-

førsel og udførsel af skind og skindprodukter fra hunde og katte, idet der i stedet ind-

sættes bemyndigelser i den nye dyrevelfærdslov til at fastsætte regler herom.

Det foreslås, at de få bestemmelser i hundeloven, der relaterer sig til dyrevelfærd,

flyttes til dyrevelfærdsloven og bekendtgørelse med hjemmel i dyrevelfærdsloven. De

resterende bestemmelser i hundeloven foreslås opretholdt i en særskilt lov, da de re-

gulerer andre forhold end dyrevelfærd, herunder bl.a. lovpligtig ansvarsforsikring,

objektivt erstatningsansvar bestemmelser om båndpligt, mærkning og registrering

samt forbud mod hold af særlige hunderacer.

Det bemærkes, at lov om hold af heste (hesteloven) ud over bestemmelser om dyre-

velfærdsforhold for heste ligeledes indeholder enkelte bestemmelser om lovpligtig

ansvarsforsikring og objektivt erstatningsansvar for løsgående heste. Da bestemmel-

serne ikke har til formål at varetage dyrevelfærdsmæssige eller dyreetiske hensyn, fo-

reslås disse regler overført til lov om mark- og vejfred (mark- og vejfredsloven), der i

forvejen indeholder bestemmelser om erstatningsansvar for skader forvoldt af husdyr

(undtagen hunde).

Det samlede antal love på dyrevelfærdsområdet foreslås hermed reduceret fra 14 til 3

love. Det drejer sig således om den overordnede dyrevelfærdslov med tilhørende be-

kendtgørelser, en lov om forsøgsdyr, en lov om kloning og genmodificering af dyr og

hundeloven. Lov om dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. er

ikke medtaget i lovarbejdet, men forventes at blive sammenskrevet på et senere tids-

punkt.

Lovforslaget forventes at kunne fremsættes til november II 2019.

Det foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætter tidspunktet

for lovens ikrafttræden. Det vil være mest hensigtsmæssigt, at tidspunktet for lovens

ikrafttræden fastsættes af ministeren, så loven og samtlige nye bekendtgørelser kan

træde i kraft samtidig. Samtidig foreslås, at dele af loven kan sættes i kraft på forskel-

Side 2 af 7

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 129: Udkast til forslag til dyrevelfærdslov

lige tidspunkter. Dette kan være hensigtsmæssigt for så vidt angår visse bestemmel-

ser i lovforslaget, f.eks. den udvidede bemyndigelse til at kunne forbyde hold og

fremvisning af visse dyr i cirkus, herunder elefanter og søløver.

Lovforslaget fokuserer som udgangspunkt på en strukturændring af lovgivningen på

dyrevelfærdsområdet, men indeholder dog enkelte materielle ændringer samt visse

sproglige tilpasninger. Følgende ændringer kan fremhæves:

Formålsbestemmelse og dyreetiske hensyn

Den gældende dyreværnslov indeholder ikke en egentlig formålsbestemmelse. Der

indsættes en formålsbestemmelse i lovforslagets § 1, hvoraf det fremgår, at loven har

til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for

dyr som levende væsener. Det angives endvidere, at loven også har til formål at vare-

tage dyreetiske hensyn.

I bemærkningerne til formålsbestemmelsen fremhæves, at loven omfatter alle dyr.

Det understreges endvidere, at dyr i sig selv har en værdi, der i videst muligt omfang

bør respekteres, uanset om dyrene har en nytteværdi for mennesker eller ej. Når for-

målsbestemmelsen alene betegner dyr som levende væsener og ikke som levende og

sansende væsener, skal det ses i lyset af, at loven omfatter alle dyr, og at der i dag

ikke er videnskabelig dokumentation for, at alle dyr er i stand til at føle og opfatte el-

ler sanse smerte og lidelse. I forlængelse heraf bemærkes det, at dyr der traditionelt

holdes som husdyr, som f.eks. svin, kvæg, heste og fjerkræ samt familiedyr som f.eks.

hunde, katte, fugle og marsvin, er sansende væsener.

Ud over de dyrevelfærdsmæssige hensyn skal loven endvidere varetage dyreetiske

hensyn. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at

præcisere, at loven ikke alene finder anvendelse på dyrevelfærdsmæssige forhold,

men også tager sigte på forhold, som ikke i sig selv relaterer sig til dyrenes velfærd,

men hvor der af etiske grunde ville være behov for at fastsætte regler. Det medfører,

at det vil være muligt at udstede bekendtgørelser i medfør af den foreslåede lov, der

primært tager hensyn til dyreetik uden, at der er tale om beskyttelse af dyrenes vel-

færd.

Ophævelse af dyreværnslovens § 4, stk. 2

Det fremgår af dyreværnslovens § 4, stk. 2, at regler for dyr i landbruget vedrørende

opholdsrum, opholdsarealer og inventar, som er af indgribende betydning, skal fast-

sættes ved lov, medmindre der er tale om en forpligtelse af international karakter.

En ophævelse af dette lovkrav i dyreværnslovens § 4, stk. 2, anses for en forudsæt-

ning for den foreslåede nye struktur på dyrevelfærdsområdet, idet det foreslås, at der

med hjemmel i dyrevelfærdsloven udstedes en artsspecifik bekendtgørelse for hver af

de dyrearter, der på nuværende tidspunkt er reguleret af andre love. De nugældende

artsspecifikke love ophæves således, og indholdet indgår herefter i de nye artsspeci-

fikke bekendtgørelser for den respektive dyreart.

Aflivning ved drukning, samt aflivning af skadedyr

Dyreværnslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., om forbud mod aflivning af dyr ved drukning

gælder alle dyr uanset art. Det er imidlertid ikke fundet hensigtsmæssigt at lade et

Side 3 af 7

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 129: Udkast til forslag til dyrevelfærdslov

kommende forbud gælde alle dyrearter, da der for en række laverestående dyrearters

vedkommende, f.eks. insekter og snegle, ikke synes at være videnskabelig dokumen-

tation for, at disse føler smerte og lidelse ved drukning.

Den foreslåede § 25, stk. 2, bemyndiger således ministeren til at fastsætte regler om

aflivning, herunder slagtning, af dyr, ligesom ministeren kan fastsætte regler om for-

bud mod visse former for aflivning, herunder slagtning, samt regler om, at aflivning,

herunder slagtning, af visse dyr kun må foretages af en dyrlæge eller en anden særlig

uddannet person. Forbud mod aflivning af dyr ved drukning kan herefter fastsættes i

en bekendtgørelse og målrettes relevante dyrearter.

Lovforslagets § 25 har også betydning for aflivning af skadedyr som led i skadedyrs-

bekæmpelse. Det er ikke muligt entydigt at definere skadedyr, da betegnelsen anven-

des om en betydelig og varierende mængde dyrearter, og da betegnelsen i høj grad er

tidsbestemt og varierer efter samfundsudviklingen i lyset af, hvilke dyr der aktuelt

kan være til skade for især for menneskers og dyrs sundhed m.v.

Aflivning af skadedyr bør ske ud fra grundnormen i forslagets § 25, stk. 1, hvorefter

dyret skal aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Hensynet til effektivitet i

skadedyrsbekæmpelsen vil imidlertid i praksis ofte veje tungere end hensynet til ska-

dedyret.

Når der henvises til skadedyrsbegrebets diffuse og dynamiske omfang, er det Miljø-

og Fødevareministeriets opfattelse, at der kan opstå behov for at kunne fastsætte

nærmere regler for aflivning af skadedyr. Dette giver det foreslåede § 25, stk. 2, mu-

lighed for, idet der således vil kunne fastsættes regler, hvis der f.eks. opstår behov for

hurtigt at kunne fastsætte regler for at imødegå et pludseligt opstået problem eller for

at forbyde en dyrevelfærdsmæssigt betænkelig metode, når en ny og bedre metode er

udviklet og praktisk anvendelig.

Forbud mod dyrekampe

Lov om hunde (hundeloven) indeholder i § 6 d forbud for en ejer eller besidder mod

at lade en hund deltage i hundekampe. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at det er

forbudt at afholde hundekampe.

Dyreværnsloven indeholder ikke et eksplicit forbud mod dyrekampe. Det er Miljø- og

Fødevareministeriets opfattelse, at det ikke er forsvarligt at lade dyr, uanset art, del-

tage i dyrekampe. Med lovforslaget udvides hundelovens forbud, så forbuddet ikke

alene retter sig mod hunde, men mod alle dyr. Det foreslås således i lovforslagets § 7,

at det er forbudt at lade dyr deltage i dyrekampe. Endvidere foreslås det, at det skal

være forbudt at afholde dyrekampe.

Det fastsættes endvidere i lovforslagets § 58, stk. 5, at forsøg på at overtræde forbud-

det mod at lade dyr deltage i dyrekampe eller på at afholde dyrekampe kan straffes.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det på tilsvarende måde bør

kunne straffes, hvis der kan konstateres forsøg på at overtræde forbuddet mod at an-

vende levende dyr som mål ved øvelses- og kapskydninger. Dette forbud fremgår

også af den gældende dyreværnslov, men forsøg på overtrædelse har i den gældende

lovgivning ikke været strafbelagt.

Side 4 af 7

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 129: Udkast til forslag til dyrevelfærdslov

Hold af udegående dyr

Det fremgår af lovforslagets § 20, stk.1, at ministeren bemyndiges til at fastsætte reg-

ler om udendørs hold af landbrugsdyr og dyr af heste- eller æselarten eller krydsnin-

ger heraf, herunder om dyrenes mulighed for skygge og adgang til stald eller læskur.

Det fremgår endvidere af lovforslagets § 20, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler

om, at disse dyr kan holdes ude døgnet rundt i vinterperioden og i perioder med vin-

terlignende vejr uden adgang til læskur eller bygning, hvis de naturgivne forhold be-

tinger det.

Bemyndigelsen er ny og indebærer, at ministeren i første omgang i bekendtgørelses-

form kan fastsætte regler, der svarer til gældende regler i lov om malkekvæg og af-

kom af malkekvæg og til gældende regler i lov om hold af heste. Bemyndigelserne er

dog udvidet til at omfatte alle landbrugsdyr, hvis praktiske erfaringer eller ny viden-

skabelig viden viser behov for at fastsætte regler for andre landbrugsdyr end malke-

kvæg og afkom af malkekvæg eller heste.

Det bemærkes, at dyreværnslovens grundlæggende bestemmelse om, at dyr skal sik-

res mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov, videreføres med lovforsla-

get.

Forbud mod hold og fremvisning af visse dyr i cirkus

Ifølge dyreværnslovens § 17, stk. 4, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler

om hold og fremvisning af dyr i cirkus, forlystelsesparker og lignende virksomheder,

herunder om forbud mod hold og fremvisning af visse dyrearter. Bemyndigelsen er

udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus

m.v. Efter bekendtgørelsen tillades hold og fremvisning i cirkus m.v. af en række do-

mesticerede dyrearter samt tre vilde dyrearter: Elefanter, søløver og zebraer.

Den 23. marts 2018 fremsatte Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti et

forslag til folketingsbeslutning om forbud mod vilde dyr i cirkus (B 126), som pålagde

den daværende regering at sikre, at der inden udgangen af 2018 skulle indføres et

forbud mod brug af vilde dyr i cirkus. Det fremgår af beretningen over B 126 om for-

bud mod vilde dyr i cirkus, at et flertal i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (S,

DF, V, LA, RV og KF) delte intentionerne i beslutningsforslaget, men at et forbud in-

den udgangen af 2018 ikke ville give mulighed for at finde den bedste løsning i for-

hold til at sikre dyrevelfærden for de dyr, der holdes i cirkus i dag, og at der derfor

burde indføres en overgangsordning for de vilde dyr, der befinder sig i cirkus, så det

bliver muligt at klarlægge de dyrevelfærdsmæssige hensyn for disse dyr. Overgangs-

perioden skulle være så kort som muligt.

Med lovforslaget ændres lovens bemyndigelsesbestemmelse til at forbyde hold og

fremvisning af visse vilde dyr i cirkus. Det fremgår af den foreslåede § 28, stk. 5, at

ministeren kan fastsætte regler om forbud mod hold og fremvisning af visse dyrearter

i cirkus m.v., og i lovforslagets bemærkninger fremgår det

–

i modsætning til den

gældende lovs forarbejder

–

at det er muligt at forbyde hold og fremvisning af elefan-

ter og søløver i cirkus. Zebraer er omfattet af den eksisterende hjemmel i dyreværns-

loven. Hensigten er så hurtigt som muligt under iagttagelse af ovennævnte hensyn at

ændre bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus m.v., så det fremover

forbydes at holde og fremvise elefanter, søløver og zebraer i cirkus.

Side 5 af 7

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 129: Udkast til forslag til dyrevelfærdslov

Det forudsættes, at der i forbindelse med indførelse af et forbud vil blive fastsat pas-

sende overgangsregler for de virksomheder, der i dag driver virksomhed med hold og

fremvisning af elefanter, søløver og/eller zebraer i henhold til de gældende regler

herom. Formålet er at sikre, at forbuddet ikke ville komme til at udgøre et ekspropri-

ativt indgreb, som ville være omfattet af grundlovens § 73.

Vedrørende uddannelseskrav til personer, der beskæftiger sig med pasning af mink

Det fremgår af dyreværnslovens § 7, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om ud-

dannelseskrav vedrørende dyrevelfærd til andre personer end de besætningsansvar-

lige, som er beskæftiget med landbrugsmæssigt opdræt af pelsdyr.

Denne bestemmelse videreføres ikke med lovforslaget, idet det med den politiske af-

tale af 13. december 2017 om Veterinærforlig III er aftalt, at uddannelseskravet til an-

dre end den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af pelsdyr skal ophæ-

ves. Bekendtgørelse om uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget i minkfarme,

samt uddannelse af personer, der fører direkte tilsyn med aflivning af pelsdyr i pels-

dyrfarme, er ændret i overensstemmelse hermed.

Bestemmelser om betaling

Der er indsat bestemmelser i lovforslaget, som svarer til de nuværende tekstanmærk-

ninger til finansloven. Der er således ikke tale om egentlig materielle ændringer. Fi-

nansieringen af dyrevelfærdskontrol bygger - ligesom finansieringen af fødevarekon-

trol i henhold til lov om fødevarer og veterinærkontrol i henhold til lov om hold af dyr

- på princippet om brugerbetaling. De gældende bemyndigelser til at opkræve bru-

gerbetaling bør derfor videreføres, og på grund af den nære tilknytning til fødevare-

kontrol og veterinærkontrol bør bestemmelserne opdateres, så de i alt væsentligt er

udformet som dem, der følger af lov om fødevarer og lov om hold af dyr.

Herved bliver det i en del tilfælde muligt at forenkle gebyropkrævningen ved, at gebyr

for kontrol, der udføres af Fødevarestyrelsen, opkræves alene med lovhjemmel i

denne lov og således over for brugerne regnskabsmæssigt opgøres samlet.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Med den foreslåede samling og forenkling af dyrevelfærdslovgivningen opnås en

mere overskuelig lovgivning til gavn for brugerne, der hurtigere og nemmere vil

kunne få et overblik over gældende ret på området. Lovforslaget vurderes på den bag-

grund at have positive økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivets

brugere af dyrevelfærdslovgivningen, herunder besætningsejere, dyrlæger og bran-

cheorganisationer m.v.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) i

præhøring. TER bemærker indledningsvis, at formålet med lovforslaget er at samle

og forenkle dyrevelfærdslovgivningen og derved gøre lovgivningen mere overskuelig

og brugervenlig i praksis. Som led heri sammenskrives en række love.

Side 6 af 7

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 129: Udkast til forslag til dyrevelfærdslov

Selvom dette forventeligt vil opfattes positivt blandt de omfattede virksomheder, vur-

derer TER, at lovforslaget ikke medfører væsentlige administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

TER lægger til grund for vurderingen, at der ikke foretages ændringer i de admini-

strative informationsforpligtigelser og oplysningskrav, som erhvervslivet i dag er un-

derlagt. Virksomhedernes tidsforbrug til efterlevelse af disse krav, herunder informa-

tionsindsamling vurderes derfor at være uændret.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

Fødevarestyrelsen har vurderet, at ingen af principperne for agil erhvervsrettet regu-

lering er relevante for lovforslaget, da reguleringen ikke vurderes at påvirke virksom-

hedernes muligheder for at teste, udvikle eller anvende digitale teknologier og digi-

tale forretningsmodeller. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har in-

gen bemærkninger hertil.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der gennemfører ny eller ændret EU-re-

gulering. Der vil med lovforslaget ikke ske ændringer i forhold til de allerede gen-

nemførte EU-regler i dansk lovgivning.

Med venlig hilsen

Henriette Oldager

Side 7 af 7

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

•

Fax +45 72 27 65 01

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk