MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 127: Orientering om notat om EU-rapportering vedrørende naturens tilstand

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 127
Offentligt

Bevaringsstatus for naturtyper og arter

Oversigt over Danmarks Artikel 17-rapportering til habitatdirektivet 2019

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 6. september 2019

Jesper Fredshavn

, Bettina Nygaard

, Rasmus Ejrnæs

, Christian Damgaard

, Ole Roland Therkild-

sen

, Morten Elmeros

, Liselotte Sander Johansson

, Anette Baisner Alnøe

, Karsten Dahl

, Erik Haar

Nielsen

, Helle Buur Pedersen

, Signe Sveegaard

, Anders Galatius

& Jonas Teilmann

DCE

Institut

- Nationalt Center for Miljø og Energi

for Bioscience

Rekvirent:

Miljøstyrelsen

Antal sider: 10

Faglig kommentering:

Flemming Skov

Kvalitetssikring, centret:

Hanne Bach

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Tel.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

http://dce.au.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 127: Orientering om notat om EU-rapportering vedrørende naturens tilstand

Indhold

Oversigt over Artikel 17-rapporteringen 2019

Naturtyper

Marine naturtyper

Søer og vandløb

Strande og strandenge

Kystklitter

Indlandsklitter, hede og krat

Overdrev, eng og klipper

Moser

Skove

Arter

Pattedyr

Flagermus

Havpattedyr

Fisk og krebsdyr

Padder og krybdyr

Insekter og mosskorpion

Snegle, muslinger og igler

Karplanter, mosser og laver

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 127: Orientering om notat om EU-rapportering vedrørende naturens tilstand

Oversigt over Artikel 17-rapporteringen 2019

Hvert sjette år skal Danmark jf. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportere be-

varingsstatus for naturtyper og arter til EU-kommissionen. Dette notat giver

et kort overblik over rapporteringen fremsendt i august 2019 for perioden

2013-2018. Miljøstyrelsen fremsender rapporteringen til EU-kommissionen

som ansvarlig myndighed og DCE bidrager med dataanalyser og fagligt

grundlag. Rapporteringen i 2019 er sket på grundlag af rådgivning og meto-

devalg fastlagt af DCE, Aarhus Universitet. Der vil senere i september 2019

udkomme en videnskabelig rapport, der i detaljer beskriver vurderingen af

bevaringsstatus for naturtyper og arter i Danmark.

DCE har i 2019 anvendt de samme metoder som ved sidste rapportering i

2013, men opdaterede retningslinjer fra EU og et forbedret datagrundlag har

i flere tilfælde gjort sammenligningen vanskelig. I flere tilfælde er der tilbage-

gange for både naturtyper og arter at spore og i nogle tilfælde har der ingen

udvikling været siden sidst. For de fleste naturtyper og arter gælder at det

endnu er for tidligt at angive en udviklingstendens.

Vurderingerne af bevaringsstatus for naturtyper og arter er resultatet af flere

underliggende statusvurderinger. Vurderingerne foretages inden for hver af

de to biogeografiske regioner (Figur 1), den

atlantiske

og den

kontinentale re-

gion,

der findes i Danmark. Grænsen mellem de to regioner går midt ned gen-

nem Jylland. De marine naturtyper og arter inddeles i to marine regioner, den

marin atlantiske region

og den

marin baltiske region,

hvor grænsen går gennem

den sydlige del af Kattegat. DCE har foretaget en statusvurdering af hhv. Ud-

bredelsesareal, Forekomstareal samt Struktur og funktion for Naturtyperne,

og for Udbredelsesareal, Bestandsstørrelse og Habitatkvalitet for Arterne.

Miljøstyrelsen har på baggrund heraf foretaget en statusvurdering af Frem-

tidsudsigterne, og for hhv. naturtyper og arter sammenfattes de til den ende-

lige Bevaringsstatus.

Figur 1.

Afgrænsning af Dan-

marks to biogeografiske regioner

og to marine regioner.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 127: Orientering om notat om EU-rapportering vedrørende naturens tilstand

Naturtyper

I Danmark findes 60 naturtyper, der er listet på habitatdirektivets Bilag I. Der

er otte marine naturtyper, otte ferskvandsnaturtyper og 44 terrestriske natur-

typer, hvoraf 10 er skovnaturtyper. For naturtyperne indgår fire statusele-

menter i den samlede bevaringsstatus: Udbredelsesareal, Forekomstareal,

Struktur og funktion samt Fremtidsudsigter. Figur 2 viser det samlede resul-

tat, hvor den procentvise fordeling af alle habitatnaturtyperne på de fire sta-

tuskategorier,

gunstig

(grøn),

moderat ugunstig

(gul),

stærkt ugunstig

(rød) og

ukendt

(grå) er vist. Hovedparten af naturtyperne forekommer i to biogeogra-

fiske regioner og de tæller dobbelt i statusvurderingerne. Samlet betyder det

at der er foretaget 111 statusvurderinger på de 60 naturtyper. Samtidig er vist

udviklingen i seneste 12 års periode som hhv.

fremgang

(grøn),

stabil

(lys grøn),

tilbagegang

(rød) eller

ukendt

(grå).

Figur 2.

Venstre: Bevaringsstatus

for 60 habitatnaturtyper i to bio-

geografiske regioner, i alt 111

vurderinger. Gunstig bevarings-

status (grøn), moderat ugunstig

(gul) og stærkt ugunstig (rød).

Der er ingen naturtyper med

ukendt bevaringsstatus.

Højre: Udviklingen i bevaringssta-

tus i perioden 2007-18. Frem-

gang (grøn), stabil (lys grøn), til-

bagegang (rød) og ukendt (grå).

Bevaringsstatus

StatusTrend

5 %

‐

Af figur 2 fremgår, at 5 %, svarende til 6 statusvurderinger, var gunstige, og

95 % var ugunstige. Heraf var 18 % moderat ugunstige og 77 % stærkt ugun-

stige. De tilsvarende tal for Artikel 17-rapporteringen i 2013 var 5 % gunstige,

22 % moderat ugunstige, 68 % stærkt ugunstige og i 2013 var 5 % ukendt.

Andelen af ugunstige er altså steget fra 90 % til 95 %, og der er ikke længere

naturtyper med ukendt bevaringsstatus. Udviklingen i bevaringsstatus i den

seneste 12 års periode, 2007-2018, viser at 5 % af naturtyperne, tre marine na-

turtyper, er vurderet at være i fremgang, 13 % er stabile og 33 % er vurderet

at være i tilbagegang. For halvdelen af naturtyperne kan der endnu ikke an-

gives en udviklingstendens.

Marine naturtyper

De marine naturtyper er alle stærkt ugunstige på nær havgrotte på Bornholm,

der har gunstig bevaringsstatus. De marine naturtyper er endnu ret mangel-

fuldt kortlagt, og fortrinsvist i de udpegede Natura 2000-områder. Status for

sandbanker, laguner og baltiske bugte vurderes at være i fremgang, og de øv-

rige marine naturtyper er enten stabile eller udviklingen er ukendt. Der er

fortsat for store udledninger af næringssalte til marine områder, og invasive

arter er et problem, særligt i nogle områder. Fiskeri med bundslæbende red-

skaber som trawl og muslingeskrabere fjerner vigtige nøglearter og kan føre

til skader på revstrukturer, der ikke er beskyttet. Tilsvarende påvirkes arealer

med sandbanker af marin råstofindvinding.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 127: Orientering om notat om EU-rapportering vedrørende naturens tilstand

Søer og vandløb

Sønaturtyperne har alle moderat ugunstig eller stærkt ugunstig bevaringssta-

tus. Lobeliesøerne er den mest sårbare af alle sønaturtyperne. I disse søer vil

øget eutrofiering ændre vegetationens sammensætning, så de ikke længere er

lobeliesøer, og derfor er lobeliesøer kun vurderet i moderat ugunstig bevarings-

status. De tre vandløbstyper er alle vurderet stærkt ugunstige. Der er mange

nye data for søer og vandløb i forhold til 2013-vurderingen, så den overordnede

udvikling i bevaringsstatus over tid kan ikke vurderes. Den største trussel mod

sønaturtyperne er generelt eutrofiering. Vandløbstyperne påvirkes af grøde-

skæring og bundoprensning samt næringstilførsel fra naboarealer.

Strande og strandenge

Seks ud af syv strand- og strandengstyper har moderat eller stærkt ugunstig

bevaringsstatus. Det er således kun vadegræssamfund, som forekommer i

begge regioner, der har gunstig bevaringsstatus. Strandeng er den mest ud-

bredte terrestriske habitatnaturtype i Danmark med en stærkt ugunstig beva-

ringsstatus i den kontinentale region og en moderat ugunstig i den atlantiske

region. De vigtigste påvirkningsfaktorer for strand- og strandengstyperne er

begrænsninger af den naturlige dynamik som følge af kystbeskyttelse, fravær

af græssende dyr (der medfører tilgroning), næringsbelastning, afvanding og

andre ændringer af naturlig hydrologi samt forekomst af invasive arter.

Kystklitter

Kystklitterne rummer den mest uberørte natur i Danmark, men kun i forklit-

terne i den atlantiske region er bevaringsstatus gunstig. Hvid klit og klithede

har moderat ugunstig bevaringsstatus ligesom grårisklit i den atlantiske re-

gion. Alle øvrige klittyper har stærkt ugunstig bevaringsstatus. De vigtigste

påvirkningsfaktorer for kystklitterne er begrænsninger af den naturlige

dynamik i form af kystsikring, næringsbelastning (særligt atmosfærisk

deposition), fravær af græssende dyr (der medfører tilgroning og tab af leve-

steder for varme- og lyskrævende arter) samt forekomst af invasive arter (sær-

ligt rynket rose og bjergfyr).

Indlandsklitter, hede og krat

I atlantisk region har alle seks naturtyper stærkt ugunstig bevaringsstatus. I

kontinental region har de to indlandsklittyper med dværgbuske moderat

ugunstig bevaringsstatus, medens græsindlandsklit, heder og enekrat er vur-

deret stærkt ugunstige. De vigtigste påvirkningsfaktorer for indlandsklitter,

heder og enekrat er fravær af græssende dyr (der medfører tilgroning og tab

af levesteder for varme- og lyskrævende arter), næringsbelastning (særligt

atmosfærisk deposition), samt forekomst af invasive arter (især bjergfyr og

rynket rose).

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 127: Orientering om notat om EU-rapportering vedrørende naturens tilstand

Overdrev, eng og klipper

De tre overdrevstyper og tidvis våd eng har stærkt ugunstig bevaringsstatus

i begge biogeografiske regioner. Bevaringsstatus for indlandsklipperne er

vurderet gunstig om end der er utilstrækkelig viden om deres struktur og

funktion. De vigtigste påvirkningsfaktorer for overdrev, eng og

indlandsklipper er fravær af græssende dyr (der medfører tilgroning og tab

af levesteder for varme- og lyskrævende arter), intensiv sommergræsning, der

begrænser blomstring og frøsætning, næringsbelastning, samt afvanding og

andre ændringer af naturlig hydrologi (i tidvis våd eng).

Moser

Med undtagelse af aktiv højmose i kontinental region, hvor Tofte Mose udgør

hovedparten af arealet samt hængesæk i den atlantiske region, der begge er

vurderet moderat ugunstige, er bevaringsstatus vurderet stærkt ugunstig for

alle mosetyperne i begge biogeografiske regioner. For hængesæk, kildevæld og

rigkær er der ydermere tegn på en forværring af tilstanden. De vigtigste

påvirkningsfaktorer for mosetyperne er fravær af græssende dyr (der medfører

tilgroning og tab af levesteder for varme- og lyskrævende arter), næringsbelast-

ning, afvanding og andre ændringer af naturlig hydrologi samt invasive arter.

Skove

For samtlige ti skovtyper er bevaringsstatus vurderet stærkt ugunstig i begge

biogeografiske regioner og der er tegn på en forværring af tilstanden i bøg på

mor, bøg på muld, bøg på kalk, ege-blandskov, stilkegekrat og skovbevokset

tørvemose, mens udviklingen er usikker for de øvrige fire skovtyper. De

vigtigste påvirkningsfaktorer i skovene er intensiv hugst, fældning af store

træer, udtynding af bevoksninger, fjernelse af dødt ved og døende stammer,

konvertering af skov, flisning af ved samt afvanding. Skovklit (2180) er

påvirket af kystbeskyttelse og sanddæmpende foranstaltninger, der hæmmer

de naturlige dynamiske processer i kystklitterne.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 127: Orientering om notat om EU-rapportering vedrørende naturens tilstand

Arter

I Danmark findes 84 arter, der optræder på Habitatdirektivets Bilag II, IV og

V. Desuden optræder nogle få arter så sporadisk at de ikke afrapporteres her.

Arterne lever i havet, i de ferske vande og på landjorden, og spænder lige fra

større pattedyr til undseelige mosskorpioner og snegle. For arterne indgår fire

statusvurderinger i den samlede bevaringsstatus: Udbredelsesareal, Be-

standsstørrelse, Habitatkvalitet og Fremtidsudsigter. Figur 3 viser det sam-

lede resultat, hvor den procentvise fordeling af alle arterne på de fire status-

kategorier,

gunstig

(grøn),

moderat ugunstig

(gul),

stærkt ugunstig

(rød) og

ukendt

(grå) er vist. Hovedparten af arterne forekommer i to biogeografiske

regioner og de tæller dobbelt i statusvurderingerne. Samlet betyder det at der

er foretaget 130 statusvurderinger på de 84 arter. Samtidig er vist udviklingen

i seneste 12 års periode som hhv.

fremgang

(grøn),

stabil

(lys grøn),

tilbagegang

(rød) eller

ukendt

(grå).

Figur 3.

Venstre: Bevaringsstatus

for 84 habitatarter i to biogeogra-

fiske regioner, i alt 130 vurderin-

ger. Gunstig bevaringsstatus

(grøn), moderat ugunstig (gul),

stærkt ugunstig (rød) og ukendt

(grå).

Højre: Udviklingen i bevaringssta-

tus i perioden 2007-18. Frem-

gang (grøn), stabil (lys grøn), til-

bagegang (rød) og ukendt (grå).

Af figur 3 fremgår at 18 %, svarende til 23 statusvurderinger er gunstige, og

57 % er ugunstige. Heraf er 25 % moderat ugunstige og 32 % stærkt ugunstige.

24 % af artsvurderingerne har ukendt bevaringsstatus. De tilsvarende tal for

Artikel 17-rapporteringen i 2013 var 30 % gunstige, 12 % moderat ugunstige,

27 % stærkt ugunstige og i 2013 var 31 % ukendte. Andelen af ugunstige er

altså steget fra 39 % til 57 % og der er færre gunstige og ukendte. Udviklingen

i bevaringsstatus i den seneste 12 års periode, 2007-2018, viser at 25 % af ha-

bitatarterne er vurderet at være i fremgang, 17 % er stabile og 22 % er vurderet

at være i tilbagegang. For godt en tredjedel af arterne kan der ikke angives en

udviklingstendens endnu.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 127: Orientering om notat om EU-rapportering vedrørende naturens tilstand

Pattedyr

Hasselmus har stærkt ugunstig bevaringsstatus i den kontinentale region.

Birkemus vurderes fortsat ukendt i begge regioner. Bevaringsstatus for odder

er vurderet gunstig i den atlantiske region, mens der findes en lille, men sti-

gende bestand på øerne i den kontinentale region, hvilket gør at arten vurde-

res at have moderat ugunstig bevaringsstatus. Bæver har moderat ugunstig

bevaringsstatus pga. den lave bestandsstørrelse og udbredelse, men begge pa-

rametre er stigende for forekomsten i Jylland. Hverken skovmår eller ilder

overvåges. Ud fra ekspertvurderinger vurderes bevaringsstatus for skovmår

ukendt og for som moderat ugunstig i begge biogeografiske regioner. De

stærkt fragmenterede bestande af hasselmus har formentlig ikke tilstrække-

ligt med levesteder i krat, hegn og underskov, og birkemus er påvirket af in-

tensiv landbrugsdrift og habitatfragmentering.

Flagermus

De fleste flagermusarter har gunstig bevaringsstatus. Undtagelserne er pi-

pistrelflagermus og dværgflagermus, der er vurderet moderat ugunstige i den

atlantiske region. De er dog formentlig under spredning i regionen. Skægfla-

germus, frynseflagermus og nordflagermus er vurderet moderat ugunstige i

den kontinentale region pga. begrænset udbredelse eller lave bestandsstørrel-

ser. Også Bechsteins flagermus, der findes på Bornholm i primært èt skovom-

råde, har moderat ugunstig bevaringsstatus. Ukendt status har frynseflager-

mus og langøret flagermus i den atlantiske region og bredøret flagermus og

Leislers flagermus i den kontinentale region. Brandts flagermus har ukendt

bevaringsstatus i begge regioner. Trusler mod flagermus er primært fældning

af egnede træer med yngle- og rastemuligheder eller en hindring i at de op-

står. Desuden renovering af bygninger med yngle- og rastesteder. Alle flager-

musarter reagerer negativt på menneskelig forstyrrelse på deres permanente

opholdssteder.

Havpattedyr

Bevaringsstatus for spættet sæl vurderes som gunstig i begge marine regio-

ner. Bestandene i Vadehavet og Kattegat er store og langsigtet levedygtige,

mens bestandene i Limfjorden og Østersøen er mindre og mere sårbare. Grå-

sælens status vurderes som stærkt ugunstig, da forekomst og yngleaktivitet i

Danmark vurderes at være meget langt fra tidligere niveauer. Tilstanden er

dog i bedring i begge marine regioner. Bevaringsstatus for marsvin er vurde-

ret gunstig i den marine atlantiske region. I den baltiske region lever to be-

stande, Bælthavsbestanden, med en gunstig bevaringsstatus og Østersøbe-

standen med en stærkt ugunstig bevaringsstatus, og tilsammen vurderes de

at have stærk ugunstig bevaringsstatus. Bestanden i Østersøen betragtes også

som kritisk truet af IUCN. Hvidnæse og vågehval er vurderet at have gunstig

bevaringsstatus i den atlantiske region. Spækhugger, langluffet grindehval og

finhval er kun sporadisk tilstede i danske farvande og deres status er ukendt.

Skibsfart, anlægsarbejder og fritidsaktiviteter påvirker alle havpattedyrar-

terne i form af støj, habitatreduktion og fysiske forstyrrelser. Fiskeri reducerer

tilgængelig fødemængde og giver utilsigtet bifangst. Miljøfremmede stoffer

som fx organokloriner og perfluorerede stoffer kan påvirke helbred og for-

plantning hos alle havpattedyrarter.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 127: Orientering om notat om EU-rapportering vedrørende naturens tilstand

Fisk og krebsdyr

Forbedringerne af vandløbene har øget levestederne for bæklampret og beva-

ringsstatus vurderes at være gunstig i begge regioner. Bevaringsstatus for både

hav- og flodlampret er derimod stærkt ugunstig, og bestandene er faldende og

meget lave. Pigsmerling har moderat ugunstig bevaringsstatus i den kontinen-

tale bioregion. Udsætningen af lakseyngel og smolt i de jyske åer har båret

frugt, men udsætningerne fortsætter og bevaringsstatus for laks vurderes at

være moderat ugunstig i den atlantiske bioregion, og stærkt ugunstig i den kon-

tinentale region. Bevaringsstatus for stalling er stærkt ugunstig i begge regio-

ner, fordi bestandene er små og i stadig tilbagegang. Den samlede bestand af

snæbel er endnu meget lav, og bevaringsstatus for snæbel vurderes at være

stærkt ugunstig. Helt og heltling har ukendt bevaringsstatus. I søerne vurderes

forurening med næringsstoffer at være en vigtig negativ påvirkningsfaktor, der

reducerer sigtbarheden. I vandløbene er krebsdyr og fisk dog generelt mest på-

virket af fysiske forringelser i form af uddybning/udretning af naturlige vand-

løb samt etablering af anlæg, der forhindrer vandringer til og fra gydeplad-

serne. Skarven kan være en alvorlig trussel mod stalling og laks.

Padder og krybdyr

Bevaringsstatus for klokkefrø, butsnudet frø, spidssnudet frø, løvfrø, spring-

frø og stor vandsalamander er vurderet som moderat ugunstig i de biogeo-

grafiske regioner, hvor de forekommer. Løgfrø, grønbroget tudse og strand-

tudse har alle stærkt ugunstig bevaringsstatus i de regioner, hvor de forekom-

mer. Latterfrø og grøn frø overvåges ikke og bevaringsstatus er derfor ukendt.

Markfirben er vidt udbredt i begge biogeografiske regioner, men overordnet

har der været en negativ udvikling og arten er forsvundet fra et større antal

lokaliteter i Jylland og på Fyn. Bevaringsstatus er derfor vurderet som stærkt

ugunstig for markfirben i begge biogeografiske regioner. De fleste paddearter

har størst ynglesucces i vandhuller beliggende i tilknytning til større, udyr-

kede eller ekstensivt drevne arealer – eller i rene naturområder. Eutrofiering,

opfyldning og dræning af vandhuller samt tilgroning påvirker paddebestan-

dene negativt. Opsplitning af bestandene medfører øget indavlsrisiko.

Insekter og mosskorpion

På trods af en fremgang i levesteder har både grøn kølleguldsmed og grøn

mosaikguldsmed moderat ugunstig bevaringsstatus i begge bioregioner. Stor

kærguldsmed, der kun findes i den kontinentale region, er ligeledes vurderet

som moderat ugunstig. Hedepletvinge er gået frem, men har fortsat kun mo-

derat ugunstig bevaringsstatus i den kontinentale region, og vurderes som

stærkt ugunstig i den atlantiske region, hvor den kun er registreret på én lo-

kalitet. Sortplettet blåfugl på Møn er vurderet som stærkt ugunstig. Beva-

ringsstatus for både bred vandkalv og lys skivevandkalv, som kun er fundet

på ganske få lokaliteter, er vurderet som stærkt ugunstig, ligesom eremit er

vurderet som stærkt ugunstig. Stellas mosskorpion er svær at overvåge og er

kun fundet på ganske få lokaliteter. Bevaringsstatus er derfor ukendt. Guld-

smede er generelt følsomme over for eutrofiering, opfyldning og dræning af

vandhuller m.v. Hedepletvinge og sortplettet blåfugl er under påvirkning af

eutrofiering, tilgroning og manglende afgræsning samt fragmentering af be-

stande med øget risiko for indavl. Vandkalve er generelt følsomme over for

eutrofiering af vandhuller. Eremit og Stellas mosskorpion kræver gamle, hule

træer, der er en mangelvare på de fleste lokaliteter.

MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 127: Orientering om notat om EU-rapportering vedrørende naturens tilstand

Snegle, muslinger og igler

Sumpvindelsnegl er vidt udbredt og bevaringsstatus vurderes som gunstig i

den kontinentale region. Skæv vindelsnegl har en mere usammenhængende

udbredelse og bevaringsstatus vurderes derfor som moderat ugunstig i den

kontinentale region. Kildevældsvindelsnegl har ligesom den tilknyttede na-

turtype stærkt ugunstig bevaringsstatus i begge bioregioner. Tykskallet ma-

lermusling har en meget begrænset udbredelse, og bestanden er i tilbagegang

ligesom dens værtsfisk, elriste. Bevaringsstatus for arten er derfor stærkt

ugunstig. Flodperlemusling, vinbjergsnegl og lægeigle overvåges ikke i NO-

VANA, og bevaringsstatus er derfor vurderet som ukendt. Alle tre arter af

vindelsnegle er påvirket af eutrofiering og tilgroning. Tykskallet malermus-

ling er følsom over for tilslamning af den sandbund, hvor de unge muslinger

lever helt nedgravet og forekomsten af værtsfisk (elritse). Flodperlemuslingen

har lignende krav til larvernes levested, men kræver i stedet ørred og laks i

den rette størrelse som værtsfisk.

Karplanter, mosser og laver

Øget kendskab til de to mosarter, blank seglmos og grøn buxbaumia har øget

antallet af fund og bevaringsstatus for blank seglmos er nu vurderet moderat

ugunstig i begge regioner. Tilsvarende for grøn buxbaumia i den kontinentale

region. Enkelt månerude og gul stenbræk har stærkt begrænsede forekomster

i den kontinentale region og deres bevaringsstatus er stærkt ugunstig. Vand-

planterne vandranke og liden najade er begge kun fundet i den atlantiske

zone. Bevaringsstatus for vandranke er vurderet til at være moderat ugunstig

og for liden najade stærkt ugunstig. Bevaringsstatus for fruesko og myg-

blomst er vurderet som henholdsvis stærkt ugunstig og moderat ugunstig i

den kontinentale region. Krybende sumpskærm, guldblomme, almindelig

hvidmos, tørvemosser, rensdyrlaver og arter af ulvefod overvåges ikke i NO-

VANA, men deres bevaringsstatus er vurderet som stærkt ugunstig, primært

fordi de naturtyper de vokser i har stærkt ugunstig bevaringsstatus. Generelt

er de stedbundne karplanter, mosser og laver nemlig påvirket af de samme

påvirkningsfaktorer som de naturtyper, de vokser i. Arter med meget små og

spredte bestande er genetisk isolerede, fx fruesko, og dermed offer for indavl.