Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 116
Offentligt
2075850_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
J.nr. 2019-1242
Den 13. september 2019
Kære medlem af Miljø- og Fødevareudvalget
Regering ønsker, at biologiske ressourcer udnyttes så de bidrager bedst muligt til
at skabe vækst og beskæftigelse, samtidig med at en bæredygtig udnyttelse af disse
ressourcer bidrager til at nå mål på natur-, klima- og miljøområdet. Denne
dagsorden betegnes bioøkonomi.
Bioøkonomi handler bl.a. om at anvende teknologier og processer, der kan
konvertere biomasse med lav værdi til nye biologiske byggeklodser, der kan indgå i
produkter med højere værdi. Dette er processer og teknologier, hvor Danmark har
en international styrkeposition.
På den korte bane har jeg besluttet, at bede Det Nationale Bioøkonomipanel om at
færdiggøre dets anbefalinger om biopolymerer til emballage, tekstiler og produkter
med længere levetid. I denne forbindelse har jeg, i samråd med formanden
besluttet, at udvide det Nationale Bioøkonomipanel, således, at fagforeningen 3F,
WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening fremover vil
være repræsenteret.
Regeringen er meget ambitiøs i forhold til at udvikle bioøkonomien i Danmark og
overvejer, hvordan vi i samarbejde med erhvervslivet, vidensinstitutioner,
finansieringssektoren samt
NGO’er og fagbevægelsen
mest effektivt og strategisk
kan skabe gevinster for klima, miljø, natur og økonomi. Det er en dagsorden, hvor
Danmark skal sætte sig i førersædet.
Med venlig hilsen
Mogens Jensen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk