Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 114
Offentligt
2074975_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det
talte ord
gælder”
Samrådsspørgsmål B
Hvad agter regeringen at gøre for at forhindre
spildevandsoverløb fra kommunale renseanlæg
og kloaksystemer, og herunder hvad der på kort
og lang sigt kan gøres for at give vandselskaberne
og kommunerne økonomiske incitamenter til at
forhindre udledning af kvælstof, fosfor, ilt-
forbrugende stoffer og kemiske stoffer urenset til
vandmiljøet?
Indledning
Lad mig starte med at slå fast, at der skal være
styr på overløb af spildevand. Vi danskere skal
hverken fiske eller bade i kloakvand. Det er meget
vigtigt for mig
–
og for Socialdemokratiet.
Jeg kan godt forstå, at I har reageret på
sommerens historie om store usikkerheder på
Miljøstyrelsens tal om spildevandsoverløb. Jeg
har set frem til at drøfte mulige tiltag til færre
overløb.
Vi kan i Danmark bade i havnene i storbyerne.
Det er kun muligt, fordi kommunerne har gjort
en stor indsats for at reducere overløb. Vi er
generelt nået langt med vores spildevandsindsats.
Siden slutningen af
1980’erne
har vi reduceret
udledningen af næringsstoffer fra spildevand
med mere end 75 procent.
Og i vandområdeplanerne har vi allerede i dag
planlagt en indsats over for mere end 10 procent
af de cirka 4.500 såkaldte overløbsbygværker.
Næste år skal vi fremlægge nye
vandområdeplaner, så vi kan sikre, at vi kan få
god tilstand i alle vores vandmiljøer.
Fakta om overløb
Spildevandssystemer med fælleskloakker
–
hvor
regnvand og spildevand blandes
–
har alle
overløbsbygværker.
1
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 114: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 11/9-19 om spildevandsoverløb fra kommunale renseanlæg og kloaksystemer
2074975_0002.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Når kapaciteten under kraftig regn overskrides,
ledes spildevand via overløbsbygværket ud til et
vandområde
–
typisk et vandløb eller til kysten.
Overløbsbygværkerne sikrer, at alle ejendomme
kan komme af med deres spildevand, og at
spildevandet ikke løber baglæns op i husene, når
der er for meget vand i kloaksystemet.
For at modvirke overløb er cirka 50 procent af de
fælleskloakerede arealer forsynet med bassiner,
der opsamler en del af det fortyndede spildevand
og leder det til renseanlægget, når der igen er
plads der.
Alternativer til overløb af spildevand er enten at
aflede vandet på overfladen med de såkaldte
klimatilpasningsløsninger eller ved
separatkloakering, hvor spildevand løber i én
ledning, mens regnvandet løber i en anden
ledning.
Cirka 60 procent af det danske
spildevandssystem er i dag separatkloakeret.
3
De resterende cirka 40 procent er
fælleskloakerede. Det er primært i de ældre byer.
Baseret på tal fra COWI vil det koste op mod 100
mia. kr., hvis alle kloaksystemer i Danmark skal
separatkloakeres.
Spildevandsoverløb er især problematiske fordi
der udledes iltforbrugende stoffer til vandløb og
colibakterier til badevandsområder.
Miljøstyrelsen overvåger løbende miljøtilstanden
i vandløb ved hjælp af såkaldte fauna-
undersøgelser, som afslører spildevands-
påvirkninger fra for eksempel overløb.
Overløbene stod i 2017 for cirka 1-2 procent af
kvælstoftilførslen, som udgør den største
udfordring for miljøtilstanden i vores kystvande.
Gennemførte og planlagte tiltag
Der bliver løbende arbejdet på at reducere
overløbene.
Et partnerskab mellem Miljøstyrelsen,
Kommunernes Landsforening, DANVA, Dansk
4
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 114: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 11/9-19 om spildevandsoverløb fra kommunale renseanlæg og kloaksystemer
2074975_0003.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Industri og Dansk Miljøteknologi har resulteret i
en kogebog til kommuner og vandforsyninger
med "Best Practice til kortlægning samt
reduktion af overløb fra fælleskloakerede
afløbssystemer".
Kortlægningen viser, at der ikke er et quick fix.
Hvis vi vil måle vand- og stofmængde på alle
spildevandsoverløb, vil det koste mindst 200-300
mio. kr. årligt.
modelberegningerne til at beslutte den bedste
indsats.
Hvis faunaundersøgelsen viser, at der ikke er
problemer med vandmiljøet, bruges alene
modelberegninger.
I dag er der en afgift på spildevandsudledning fra
renseanlæg. Spildevandsselskabet betaler på den
måde en afgift per kilo kvælstof, fosfor eller
organisk materiale, der udledes til vandmiljøet.
Der er derimod ingen afgift på udledning gennem
spildevandsoverløb, fordi der ikke er tilstrækkelig
viden om mængden og indholdet i overløbene.
Miljøstyrelsen har de seneste år gjort en stor
indsats for at forbedre viden på området,
herunder for at sikre, at kommunerne indberetter
de data, man er forpligtet til gennem
dataansvarsaftalen. Det har desværre knebet for
enkelte kommuner.
DTU har i 2017 i en rapport sammenlignet
reguleringen i Danmark og 10 andre lande. DTU
konkluderede, at den nuværende danske
reguleringsmodel med en kombination af:
1. Faunaundersøgelser
2. Konkrete målinger, hvor der er behov, og
3. Modelberegninger
resulterer i den mest fornuftige regulering.
Det vil sige, at hvis en faunaundersøgelse viser, at
der er problemer med vandmiljøet, bør der
foretages konkrete målinger af
spildevandsoverløbene. De målinger bruges i
5
6
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 114: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 11/9-19 om spildevandsoverløb fra kommunale renseanlæg og kloaksystemer
2074975_0004.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Mulige nye tiltag
Hvad agter regeringen så at gøre ved
udfordringerne?
1. Jeg vil sikre, at vi får bedre data. Det kræver,
at kommunerne indberetter, hvad der sker.
Jeg vil derfor tydeliggøre kommunernes
ansvar for at indberette data ved at skrive
forpligtelsen ind i selve
spildevandsbekendtgørelsen.
Dernæst forventer Miljøstyrelsen i første
halvår af 2020 at ibrugtage en ny
miljødatabase, som samtidig forenkler
kommunernes konkrete arbejde med
dataindberetningerne.
2. Derudover har jeg bedt Miljøstyrelsen gøre
noget ved modelberegningerne, fordi
usikkerheden op til 150-200 procent på det
her område er for høj. Miljøstyrelsen vil nu
7
igangsætte et projekt, hvor man udarbejder en
manual med såkaldte standardværdier.
Standardværdier vil kunne reducere
usikkerhederne ved modelberegningerne
betragteligt.
Konkret betyder det, at hvis vi har to ens
anlæg i to forskellige kommuner, og de bliver
ramt af den samme mængde regn, ja så
indberetter de to kommuner også ens på hvor
meget vand der er løbet over, og hvor stort
indhold af kvælstof, fosfor og organisk
materiale, det har indeholdt.
3. Derudover vil regeringen sikre, at der bliver
klarhed om reglerne for vandselskabernes
medfinansiering af klimatilpasning på
kommunale og private grunde. Ofte er det
bedst og billigst, hvis de store regnmængder
slet ikke kommer ned i kloakken
–
og med
klimaforandringerne imødeser vi, at vejret
bliver mere voldsomt.
8
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 114: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 11/9-19 om spildevandsoverløb fra kommunale renseanlæg og kloaksystemer
2074975_0005.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
4. Regeringen vil arbejde for, at
forsyningssikkerhed, herunder færre
næringsstoffer fra overløb, fremover bliver
integreret i den økonomiske regulering af
vandselskaberne. Hvis spildevandsselskaberne
sender mere eller mindre spildevand i overløb,
skal det afspejles i deres økonomiske rammer.
Derudover vil bedre data føre til, at vi kan
genoverveje, om der skal være
spildevandsafgift på næringsstoffer fra
spildevandsoverløb.
Og så er vi i gang med at analysere, om det er
hensigtsmæssigt, at kommunerne får en øget
adgang til at give påbud til
spildevandsselskaberne om opfølgning på mål
i kommunernes spildevandsplaner.
5. Endelig vil vi forbedre grundlaget for de nye
vandområdeplaner. Jeg har derfor skaffet
midler til, at Miljøstyrelsen kan gennemføre
yderligere 150 faunaundersøgelser, der som
noget nyt er målrettet vandløb med
spildevandsudledninger, hvor den økologiske
9
tilstand ikke er god. Dette vil give en mærkbar
forbedring af vores viden om betydningen af
spildevandsudledninger.
Jeg ser frem til, at vi kommer til at drøfte
spildevandsoverløb i arbejdet med de nye
vandområdeplaner.
Alt i alt vil vi med de initiativer få et forbedret
vidensgrundlag om spildevandsoverløb og
dermed bedre grundlag for at træffe
beslutninger om indsatser i de kommende
vandområdeplaner.
For i sidste ende, er det selvfølgelig det, det
handler om. At vi sikrer et løft af tilstanden i
vores vandmiljø, så vi får god tilstand alle
steder. Det er vigtigt for mig, og det er en stor
opgave, som kræver en indsats mod
spildevandsoverløb, men også mange andre
indsatser.
10