Ligestillingsudvalget 2018-19 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 13
Offentligt
Fra:
Sendt:
17. september 2019 09:58
Til:
Cc:
Emne:
Manglende HPV vaccine til drenge født før 1. januar 2007 - kønsdiskriminering
Hej Magnus Heunicke,
Har tidligere henvendt mig om ovenstående, uden at få svar.
Jeg har derfor henvendt mig til sundhedsstyrelsen. De har svaret (Se vedlagte). Dette svar bekræfter mig i
at der er tale om diskrimination af drenge født før 1. juli 2007 i forhold til piger der er født før den 1. juli
2007. Pigerne har således ikke en skæringsdato for, hvornår de har adgang til gratis HPV vaccine, så længe
de ikke er fyldt 18 år, det har drengene, hvorfor der er tale om kønsdiskrimination.
Jeg er klar over at det er en ordning du har arvet fra den tidligere regering. Jeg anser ordningen for en god
start, men jeg mener ikke den kommer i mål. Den strider mod min og tror jeg mange andres
retfærdighedsfølelse. Jeg mener at skæringsdatoen skal fjernes, således at alle drenge der ikke er fyldt 18
år har adgang til HPV vaccine lige som alle piger der ikke er fyldt 18 år.
Jeg er klar over at der sikkert er travlt i Sundheds og Ældreministeriet, men jeg vil holde fokus på sagen.
Dette vil jeg gøre ved at afvente et svar inden for rimelig tid fra dig, hvorefter jeg vil få sagen behandlet i
det juridiske system. Sagen vil blive anlagt ud fra en påstand om kønsdiskriminering. Håber ikke det
kommer så langt, en mindelig løsning vil være at foretrække.
På forhånd tak,
Karsten Brink Floor