KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Kulturudvalget 2018-19 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 7
Offentligt

Å R SB E R E T N I N G

2018

Om Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Næv-

net arbejder på videnskabeligt grundlag med at følge det danske sprogs udvikling.

Med basis i denne viden giver vi råd og oplysning om sproget og sprogets status

og fastlægger den danske retskrivning. Sprognævnet samarbejder

med offentlige

institutioner, organisationer og førende sproglige forskningsmiljøer, både nationalt og

internationalt.

Nævnet blev oprettet i 1955 og består af et forsknings- og informationsinstitut, en

bestyrelse og et repræsentantskab. I forsknings- og informationsinstituttet arbejder 10

fastansatte forskere og videnskabelige medarbejdere, 2 administrative medarbejdere

og et tilsvarende antal midlertidigt ansatte, studentermedhjælpere og praktikanter

under ledelse af en direktør. Repræsentantskabet består af op til 43 repræsentanter

for forskellige institutioner og sammenslutninger som arbejder med det danske sprog,

fx Stats-, Justits-, Kultur- og Undervisningsministeriet, universiteterne, radio og tv samt

lærernes, journalisternes, forfatternes og skuespillernes foreninger.

Sprognævnet er desuden hjemsted og sekretariat for Dansk Tegnsprogsråd, som

er oprettet med virkning fra 1. januar 2015 ved en ændring af Lov om Dansk Sprog-

nævn (lov nr. 517 af 26.05.2014). Tegnsprogsrådet består af 5 medlemmer som repræ-

senterer institutioner og organisationer som arbejder med tegnsprog og brugere af

tegnsprog.

Mission

Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og

oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning.

Vision

Dansk Sprognævn er en udadvendt forsknings- og informationsinstitution som styrker

sprog og kommunikation i det danske samfund og hjælper alle til at udtrykke sig på et

klart og formålstjenligt sprog. I alle sine aktiviteter holder nævnet en passende balance

mellem sprogets funktioner som bærer af tradition og som spejl af samtidens kultur og

samfundsforhold.

Hovedopgaver

Nævnets opgaver er fastsat ved lov nr. 320 af 14.5.1997 om Dansk Sprognævn, ændret

ved lov nr. 1171 af 10.12.2008 og lov nr. 517 af 26.05.2014.

Ifølge denne lov har nævnet tre hovedopgaver:

• at give råd og oplysninger om det danske sprog, udbrede kendskabet til sproglige

normer og udbrede viden om sprogholdninger og sproglige strategiers betydning

for kommunikationen. At registrere og bearbejde de afgivne råd og oplysninger, så

de kan genanvendes i oplysningsarbejdet og publiceres til gavn for offentligheden.

• at fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske

retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

• at tilvejebringe viden om det danske sprogs udvikling, anvendelse og status ved

at indsamle nye ord mv., bearbejde det indsamlede materiale og gøre denne viden

tilgængelig for offentligheden i bøger og tidsskrifter.

Dansk Tegnsprogsråd har til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for

arbejdet med at følge og dokumentere dansk tegnsprog og at give råd og oplysning

om dansk tegnsprog.

Sekretariatet for Dansk Tegnsprogsråd (Afdeling for Dansk Tegnsprog) har til

opgave at besvare henvendelser om dansk tegnsprog og vejlede om tegnsprogsbrug,

samarbejde med relevante interessegrupper og institutioner indenfor tegnsprogsom-

rådet og sekretariatsbetjene Dansk Tegnsprogsråd.

Sprognævnet har en særlig forpligtelse til at samarbejde med sprogråd og -nævn i

Norden, og nævnet samarbejder også med tilsvarende institutioner i Europa.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Indhold

Om Dansk Sprognævn

· 2

Forord

· 5

Årsberetning 2018

· 6

MEDLEMMER

· 6

MEDARBEJDERE

· 7

MØDER

· 8

DANSK TEGNSPROGSRÅD

· 10

TVÆRGÅENDE FUNKTIONER

· 11

SAMARBEJDE MED ANDRE INSTITUTIONER

· 13

Oplysning og rådgivning

· 17

SPØRGSMÅL OG SVAR

· 17

ELEKTRONISK SVARBASE

· 18

SPROGNÆVNETS HJEMMESIDE OG NETTJENESTER

· 18

VEJLEDNING MV.

· 21

NÆVNET I MEDIERNE

· 21

NÆVNET PÅ DE SOCIALE MEDIER

· 21

FORMIDLING AF VIDEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONERNE

· 23

FORMIDLING AF VIDEN TIL OFFENTLIGE INSTITUTIONER

· 23

OPLYSNING OG RÅDGIVNING OM DANSK TEGNSPROG

· 25

Normering

· 27

RETSKRIVNINGSORDBOGEN

· 27

FORSKNINGSBERETNING FOR 2018

· 28

FORSKNINGSUDVALGET

· 28

INTERNE FORSKNINGSPROJEKTER

· 29

EKSTERNT FINANSIEREDE FORSKNINGSPROJEKTER

· 35

FORSKNINGSÅRSVÆRK I 2017

· 40

PUBLIKATIONER

· 42

Aktivitetsplan for 2019

· 49

Årets økonomiske resultat

· 51

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Forord

Den 17. januar 2018 meddelte regeringen i forbindelse med planen Bedre Balance II

at Sprognævnet skulle flyttes til Bogense. Trods massive protester fra bestyrelsen,

medarbejderne og medlemmer af repræsentantskabet og trods forslag om at flytte

nævnet til en transportmæssigt mere fornuftig placering, fx til Odense eller Nyborg,

stod beslutningen ikke til at ændre.

Nævnet flytter derfor til Bogense den 1. april 2019.

Beslutningen har medført at de medarbejdere som ikke ønskede at flytte med

arbejdspladsen til Bogense, er blevet opsagt og forlader nævnet pr. 1. april 2019. Det

drejer sig om Anita Ågerup Jervelund, Jørgen Nørby Jensen, Anni Mortensen, Anette

Klett og Sabine Kirchmeier. Philip Diderichsen og de fleste studentermedhjælpere

fratræder ligeledes i løbet af foråret/sommeren 2019 i forbindelse med flytningen.

Anne Kjærgaard og Janne Bøye Niemelä, som begge arbejder på deltid i Afdelin-

gen for Dansk Tegnsprog, har fået tilladelse til at forblive i København midlertidig i 2 år,

og der forhandles med Københavns Professionshøjskole, som bl.a. huser tegnsprog-

tolkeuddannelsen og tegnordbogen, om kontorfaciliteter.

Pr. 1.2.2019 tiltrådte Thomas Hestbæk Andersen som ny direktør, og der er nu

ansat 5 nye medarbejdere: Kirsten Lindø Dolberg-Møller (videnskoordinator 1.1.2019),

Anna Sofie Hartling (videnskabelig assistent 1.5.2019), Peter Juel Henrichsen (se-

niorforsker 1.10.2019), Marianne Rathje (seniorforsker 1.4.2019) og Thomas Widmann

(seniorkonsulent 1.4.2019).

Det hold som starter op i Bogense den 1.4.2019, består herefter af: Thomas Hest-

bæk Andersen, de nuværende medarbejdere Jørgen Schack, Eva Skafte Jensen, Ida

Elisabeth Mørch, Margrethe Heidemann Andersen, Anne Kjærgaard (deltid) og Janne

Bøye Niemelä (deltid) og de nye medarbejdere Anna Sofie Hartling, Peter Juel Hen-

richsen, Marianne Rathje, Kirsten Lindø Dolberg-Møller og Thomas Widmann.

Nævnets administrative opgaver, herunder løn, personale og økonomi, varetages

fremover af Syddansk Musikkonservatorium i Odense.

Det er store omvæltninger som nævnet pludseligt er blevet udsat for, og det har

naturligvis medført at året 2018 er forløbet noget anderledes end først planlagt. En del

opgaver har måttet udskydes til de efterfølgende år, herunder forhandling af en ny ram-

meaftale, og mange resurser er gået til at planlægge flytning og rekruttere nye medar-

bejdere samt til at overdrage opgaver, og det er til dels gået ud over kerneopgaverne.

Der er al mulig grund til på dette sted at rette en varm tak både til nytiltrådte og

fratrædende medarbejdere fordi de på trods af de meget vanskelige omstændigheder

har varetaget deres opgaver på bedste vis og har samarbejdet om at løse de mange

udfordringer der opstod i årets løb. Trods de store personlige omkostninger som

udflytningen har haft for den enkelte, har alle gjort deres yderste for at Sprognævnet

fortsat kan fungere og komme godt i hus i de nye omgivelser.

Anne Holmen

Formand

Sabine Kirchmeier

Direktør

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Årsberetning 2018

MEDLEMMER

Repræsentantskab for perioden 1.1.2018-31.12.2018

Center for Læseforskning, lektor

Mads Poulsen

Center for Sprogteknologi, seniorforsker

Patrizia Paggio

Danmarks Lærerforening, pensioneret lærer

Birgit Bruun

Dansk Forfatterforening, litterær oversætter

Louise Ardenfelt Ravnild

Dansk Journalistforbund, billedmedieoversætter

Amalie Foss

Dansk Skuespillerforbund, skuespillerinde

Johanne Nørregård-Nielsen

Dansk Standard, sprogkonsulent

Ulrik Gammelmark Poss

Danske Medier, chefredaktør

Jens Grund

(indtil 1.2.2018)

administrerende direktør

Dorthe Carlsen

(fra 1.5.2018)

Danske Professionshøjskoler, lektor

Bodil Christensen

Danske Skønlitterære Forfattere, forfatter

Peter Adolphsen

Danske Universiteter, professor

Jette Ammentorp

Danske Universiteter, teolog

Joakim Garff

Danske Universiteter, direktør

Morten Grønbæk

Danske Universiteter, lektor

Inger Schoonderbeek Hansen

Danske Universiteter, professor

Lars Heltoft

Danske Universiteter, lektor

Susanne Annikki Kristensen

Danske Universiteter, prodekan

Jens Erik Mogensen

Dansklærerforeningen – Sektionen for stx og hf, lektor og bestyrelsesmedlem

Mischa Sloth Carlsen

Dansklærerforeningen – Sektionen for læreruddannelse, læreruddanner

Torben Mundbjerg

DANTERM Research, information architect

Hanne Erdman Thomsen

Det Danske Akademi, forfatter og oversætter

Pia Juul

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, seniorredaktør

Sanni Nimb

Digitaliseringsstyrelsen, kommunikationsmedarbejder og fuldmægtig

Sanne Petersen

DR, etikchef

Inger Bach

EU's sprogtjenester, kontorchef

Erling Nielsen

Folketingets Administration, referent

Lars Busch Nielsen

Forbundet Kommunikation og Sprog, forbundsformand

Per Lindegaard Hjorth

Foreningen Norden, næstformand

Marion Pedersen

Grænseforeningen, journalist og kommunikationschef

Anna-Lise Bjerager

Justitsministeriet, kontorchef

Stine Maria Tolstrup Christensen

Kulturministeriet, områdedirektør

Tonny Skovgård Jensen

Kulturministeriet, forfatter

Jens Smærup Sørensen

Kulturministeriets Stednavneudvalg, lektor

Rikke Steenholt Olesen

Lektoratsudvalget, lektor

Bettina Perregaard

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Modersmål-Selskabet, referent og ekstern lektor

Adam Hyllested

Statsministeriet, chefkonsulent

Caspar Strand

Translatørforeningen, selvstændig

Christina Furholm Kjærgaard

TV2, seernes redaktør

Lars Bennike

Uddannelsesforbundet, formand

Lotte Klein

Undervisningsministeriet, konstitueret kontorchef

Jens Refslund Poulsen

Personligt medlem, lektor og viceinstitutleder

Dorthe Duncker

Personligt medlem, professor

Anne Holmen

Personligt medlem, lektor

Henrik Jørgensen

Bestyrelsen

Anne Holmen

(formand)

Per Lindegaard Hjorth

(næstformand)

Inger Schoonderbeek Hansen

Lars Heltoft

Tonny Skovgård Jensen

Mads Poulsen

Jørgen Schack

(medarbejderrepræsentant)

MEDARBEJDERE

Til nævnets forsknings- og informationsinstitut har der i 2018 været knyttet følgende

medarbejdere:

Videnskabeligt personale

Margrethe Heidemann Andersen,

cand.mag., ph.d., seniorforsker, 34 t.

Philip Diderichsen,

cand.mag., ph.d., videnskabelig medarbejder

Peter Juel Henrichsen,

cand.mag., ph.d., seniorforskervikar fra 1.6. til 30.9.2018, herefter

igen fra 1.11.2018

Eva Skafte Jensen,

dr.phil., seniorforsker

Jørgen Nørby Jensen,

cand.mag., seniorkonsulent

Anita Ågerup Jervelund,

cand.mag., seniorkonsulent, stedfortræder for direktøren

Sabine Kirchmeier,

cand.mag., ph.d., direktør

Anne Kjærgaard,

cand.mag., ph.d., forsker med opgaver fordelt mellem Sprognævnet

og Afdeling for Dansk Tegnsprog

Anni Renner Mortensen,

bibliotekar, 34 t. til 31.5.2018 fra 1.6.2018 37 t.

Ida Elisabeth Mørch,

cand.mag., seniorkonsulent

Janne Boye Niemelä,

cand.mag., videnskabelig medarbejder, 20 t. Afdeling for Dansk

Tegnsprog

Lene Rotne,

cand. mag., videnskabelig medarbejder fra 1.10. til 31.12.2018

Jørgen Schack,

cand.mag., seniorforsker

Katrine Lund Støiholm,

cand.mag., 30 t. fra 1.5. til 30.9.2018

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Kontorpersonale

Anette Klett,

fuldmægtig, 37 t. til 31.3.2018, 34 t. fra 1.4. til 31.8.2018, herefter 37 t. fra

1.9.2018

Mads Jonathan Pedersen,

kontormedarbejder, 13,5 t. fra 1.5. til 31.8.2018, Afdeling for

Dansk Tegnsprog

Timelønnet medhjælp:

Kenneth Andersen,

stud.mag., 8 t. til 31.5.2018

Winnie Collin,

stud.mag., 12 t.

Magnus Reenberg Eriksen,

stud.mag., 12 t. fra 1.1.2018

Clara Alberte Gråkilde,

stud.mag., 6 t. fra 1.6.2018

Lasse Halberg Haarbye,

stud.mag., 12 t. til 31.8.2018

Nanna Bøgebjerg Hansen,

stud.mag., 12 t. fra 1.6.2018

Karen Holk Jeppesen,

stud.mag., 12 t. (barsel)

Anna Kali,

stud.mag., 12 t. til 30.6.2018

Michael Kramer,

stud.mag., 12 t. til 28.2.2018

Alexander Mathiesen,

stud.mag., 12 t. til 30.4.2018

Mads Jonathan Pedersen,

stud.mag., 8 t. fra 1.9.2018, Afdeling for Dansk Tegnsprog

Emma Clara Schou Rasmussen,

stud.mag., 12 t. fra 1.9.2018

Anders Schack,

stud.mag., 12 t.

Amalie Arleth Viinholt,

stud.mag., 12 t. fra 1.6.2018

Konsulenter

Pia Jarvad,

cand.mag., seniorforsker, MID-projektet, vikar i spørgetelefonen

Ole Ravnholt,

ph.d., seniorforsker, vikar i spørgetelefonen

MØDER

Repræsentantskabsmøder

I 2017 tiltrådte et nyt repræsentantskab. Ca. 2/3 af medlemmerne har ikke siddet i

repræsentantskabet tidligere. Repræsentantskabet har holdt to møder i 2018.

På det første møde, som blev holdt den 16.3.2018, gennemgik repræsentantskabet

årsberetningen for 2017 og budget for 2018 og blev orienteret om nævnets arbejde,

herunder udflytningen af Sprognævnet til Bogense. Derudover blev projektet Mo-

derne Importord i Dansk præsenteret, efterfulgt af en drøftelse af hvordan man på de

enkelte institutioner ser på forholdet mellem engelsk og dansk, og hvilke evt. sprogpo-

litiske tiltag der er gennemført eller under overvejelse.

På det andet møde, som blev holdt 5.10.2018, blev arbejdsplan og budget for 2019

fremlagt, og der blev givet en status på udflytningen af Sprognævnet til Bogense.

Derudover blev der orienteret om arbejdet med det sprogteknologiske udvalg samt

givet et fagligt oplæg om arbejdet med klar kommunikation i nævnet og teksters

tilgængelighed. Oplægget blev efterfulgt af en drøftelse af hvordan man på de enkelte

institutioner arbejder med klar kommunikation.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Referater af repræsentantskabets møder kan ses på nævnets hjemmeside under

menupunktet “Organisation”.

Bestyrelsesmøder

Bestyrelsen har i 2018 holdt 5 møder, hvor bestyrelsen især diskuterede udfordringer-

ne omkring flytningen. Derudover planlagde bestyrelsen repræsentantskabsmøderne

og fulgte med i arbejdet med det sprogteknologiske udvalg.

I sommeren 2018 blev der vedtaget en ny strategi for Sprognævnet som ud over

en videreførelse af den udvikling som allerede er igangsat, indebærer et større fokus

på de udfordringer som udviklingen indenfor sprogteknologi og kunstig intelligens vil

udgøre for det danske sprog.

Nævnets indgående viden om relationen mellem det talte og det skrevne sprog

samt de mangeårige erfaringer med analyse af store datamængder skal nyttiggøres

så nævnet kan bidrage til at styrke sprog og kommunikation i det danske samfund i

forbindelse med brugen af robotter og kunstig intelligens.

Især når digitale assistenter og robotter anvendes af offentlige myndigheder, bør

der stilles krav om at de kan kommunikere med borgerne på et klart og formålstjenligt

dansk.

Den viden og de mange relationer til forskningsmiljøer, virksomheder og offentlige

institutioner der i løbet af 2018 er opnået i forbindelse med arbejdet i det sprogtekno-

logiske udvalg, udgør et godt fundament for etablering af nye samarbejdsformer og

-projekter indenfor dette felt.

Referater af bestyrelsens møder kan ses på nævnets hjemmeside under menu-

punktet “Organisation“.

Fagrådsmøder

Fagrådet for retskrivning

Fagrådet for retskrivning skal først og fremmest godkende normændringer af ikke-

principiel karakter i ordbogen, fx dobbeltformsændringer og ændringer i paragrafferne

i retskrivningsreglerne, og skal derudover være opmærksom på hvilke ændringer

der kunne være principielle og derfor skal forelægges repræsentantskabet. Fagrådet

har desuden til opgave at følge den overordnede redigering af den alfabetiske del af

ordbogen og at være rådgivende mht. fx ordudvalget i ordbogen. Dette gælder også

den løbende opdatering af den digitale ordbog, som i 2018 er blevet forøget med

bl.a. 182 nye opslagsord. Derudover kan fagrådet drøfte spørgsmål ifm. publicering af

Retskrivningsordbogen på de forskellige platforme og forholdet mellem den trykte og

den digitale ordbog.

Fagrådet har i 2018 bestået af Sanni Nimb (formand) og Sabine Kirchmeier samt

redaktionsgruppen, bestående af Anita Ågerup Jervelund (sekretær), Margrethe

Heidemann Andersen og Jørgen Nørby Jensen. I 2018 har fagrådet holdt ét møde. På

mødet blev redaktionens forslag til nye opslagsord og andre tilføjelser til den digitale

ordbog drøftet.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Fagrådet for sprogteknologi og fagsprog

Fagråd for sprogteknologi og fagsprog består af Dorthe Duncker (formand), Patrizia

Paggio, Tonny Skovgaard Jensen, Hanne Erdmann Thomsen, Erling Nielsen, Philip Di-

derichsen (sekretær) og Sabine Kirchmeier. Fagrådet har til formål at udvikle og følge

Sprognævnets initiativer indenfor fagsprog og sprogteknologi. Blandt de overordnede

emner der falder ind under fagrådets arbejde, er

• Sprognævnets behandling af fagsprog og særlige initiativer indenfor fagsprog

• udviklingen af sprogresurser både nationalt og internationalt der kan have betyd-

ning for udviklingen af dansk fagsprog og sprogteknologi, fx en national sprog-

bank og en national termbank

• håndteringen af dansk i forbindelse med moderne teknologi, fx talegrænseflader til

mobiltelefoner, kommunikation på dansk med robotter og lign.

• overvågning af om og i givet fald hvordan sprogudviklingen påvirkes af brugen af

sprogteknologiske produkter som maskinoversættelse, talegenkendelse og skrive-

støtteværktøjer som fx stavekontrol

• problemstillinger vedr. automatisk datafangst fra bl.a. internettet og de sociale

medier samt håndtering af store datamængder

• problemstillinger vedr. rettigheder til sproglige data, fx i ophavsretsloven, person-

dataloven og forvaltningsloven.

Fagrådet drøfter endvidere Sprognævnets egne sprogteknologiske og fagsproglige til-

tag, fx indsamling og opmærkning af data, udviklingen af ordlister, taggere og korpus-

og søgeværktøjer, samt i hvilket omfang disse kan stilles til rådighed for at stimulere

udviklingen af dansk sprogteknologi.

Fagrådet har holdt 2 møder i 2018, som først og fremmest handlede om arbejdet i

det sprogteknologiske udvalg hvor fagrådet fungerer som referencegruppe.

DANSK TEGNSPROGSRÅD

Sprognævnet er hjemsted og sekretariat for Dansk Tegnsprogsråd. Rådet består af

5 medlemmer som repræsenterer institutioner og organisationer som arbejder med

tegnsprog.

Navn

Indstillet af

Ansat ved

Københavns Universitet

Tegnsprogstolken.dk

Center for Tegnsprog –

Tolkeuddannelsen (UCC)

Ole Ravnholt

Dansk Sprognævn

Elisabeth Engberg-Pedersen (formand) Dansk Sprognævn

Bo Hårdell

Hanne Langeland

Jette Kristoffersen

Danske Døves Landsforbund

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen

Ved sekretariatet for Dansk Tegnsprogsråd (også kaldet Afdeling for Dansk Tegnsprog)

er der ansat to videnskabelige medarbejdere på deltid, Janne Boye Niemelä (20 timer

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

om ugen frem til 30.9.2018, 22 timer om ugen fra 1.10.2018) og Anne Kjærgaard

(17 timer om ugen frem til 30.9.2018, 15 timer om ugen fra 1.10.2018). Desuden har

afdelingen haft tilknyttet stud.polyt. i it Kenneth Andersen (studentermedhjælper,

8 timer om ugen frem til 31.5.2018) og stud.mag. i lingvistik Mads Jonathan Pedersen

(hk-ansat 13,5 timer om ugen fra 1.5.-31.8.2018, studentermedhjælper 8 timer om ugen

fra 1.9.2018).

Dansk Tegnsprogsråd afholdt 2 møder i løbet af 2018.

TVÆRGÅENDE FUNKTIONER

Biblioteket

Biblioteket er et forskningsbibliotek med hovedvægt på lingvistiske emner og ordbø-

ger. Biblioteket er primært et internt bibliotek med få årlige eksterne henvendelser.

Bibliotekaren varetager driften af biblioteket og sikrer at samlingen er aktuel og

nemt tilgængelig for alle ansatte. Desuden hjælper bibliotekaren forskerne med refe-

renceopgaver og andre ad hoc-opgaver. Bibliotekaren har desuden en række admini-

strative opgaver bl.a. med tilknytning til nævnets forlagsvirksomhed og som medre-

daktør af Nyt fra Sprognævnet.

Dansk Sprognævns forlag

Sprognævnet har gennem alle årene udgivet forskellige bøger og hæfter. I de senere

år er udgivelsesvirksomheden vokset til et egentligt forlag som tager sig af alle trin

i udgivelsesprocessen, fra ide over indhentning af tilbud fra eksterne samarbejds-

partnere (grafikere, illustratorer og trykkerier) til redaktionelt arbejde, satskorrektur,

markedsføring og salg.

Publikationerne spænder over følgende typer: rapporter fra afholdte seminarer

eller konferencer i Sprognævnets konferenceserie, nye bøger i serien Dansk Sprog-

nævns skrifter, årsberetning og tidsskrifter via publikationsplatformen OJS (dvs. Det

Kongelige Biblioteks open access-platform OJS (Open Journal System)) på hjemmesi-

den tidsskrift.dk.

Som supplement til øvrige salgskanaler har Sprognævnet etableret en webshop

(www.dsn-webshop.dk) i samarbejde med Mercoprint A/S. Formålet er at hjemmesi-

dens besøgende har hurtig adgang til køb af vores publikationer. Alt i alt er der i 2018

blevet solgt 206 bøger via boghandlere og webshop. Det er et fald på 74 % i forhold

til de forudgående år. Faldet skyldes at der ikke har været nogen nyudgivelser i 2018.

De mest solgte titler var

Korrekt stavning

Korrekt stavning – den lille hjælper

af Ida

Elisabeth Mørch og

Nye ord i dansk med historie

af Jørgen Nørby Jensen.

Forlagsarbejdet varetages af Anni Renner Mortensen og Ida Elisabeth Mørch.

Publikationer på tidsskrift.dk

De videnskabelige publikationer som nævnet udgiver på publikationsplatform tids-

skrift.dk, har oplevet en flot fremgang. I 2018 blev der downloadet 119.244 videnskabe-

lige artikler, lidt flere end i 2017. Det store arbejde som nævnet har lagt i at digitalisere

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

og tilgængeliggøre tidsskrifterne, ser ud til at have båret frugt. Dermed er nævnets

formidling af viden på højt niveau om dansk sprog og sprogbrug styrket betydeligt.

Downloads fra Tidsskrift.dk

Klart språk i Norden

Lexico Nordica

Nordiske Studier i Leksikografi

Ny forskning i grammatik

NyS

Sprog i Norden

i alt

50.000

2016

2017

4.132

14.635

11.613

16.358

40.198

30.790

117.726

2018

9.051

11.187

9.207

24.755

31.238

33.806

119.244

119,0%

-23,6%

-20,7%

51,3%

-22,3%

9,8%

1,3%

Nyt fra Sprognævnet

Nævnet besluttede i 2016 at omlægge udgivelsen af Nyt fra Sprognævnet til gratis

distribution via et elektronisk nyhedsbrev. Det skete i lyset af at udgifterne til porto og

administration af abonnenter var steget så voldsomt at omkostningerne ved udgivel-

sen af det trykte blad ikke længere stod mål med indtægterne. Samtidig havde antallet

af abonnenter på samme måde som antallet af henvendelser til spørgetelefonen igen-

nem flere år været jævnt faldende. I april 2017 udkom Nyt fra Sprognævnet for første

gang som et digitalt nyhedsbrev i pdf-format og i et helt nyt design. Bortset fra en lille

gruppe brugere som hellere ville fortsætte med at modtage det trykte blad, var der

stor tilfredshed med initiativet.

Det ser ud til at omlægningen af Nyt fra Sprognævnet har haft den ønskede effekt,

nemlig at få antallet af abonnenter til at vokse. I 2018 kom det op på 3803 abonnenter,

en stigning på 77,4 % i forhold til 2017.

Nyt fra Sprognævnet

Abonnenter

2015

2.363

2016

2.098

2017

2.144

2018

3.803

77,4%

Konvertering af gamle artikler i Nyt fra Sprognævnet er ved at være tilendebragt såle-

des at brugerne kan klikke sig direkte ind på enkeltartikler fra nyhedsbrevet til Nyt fra

Sprognævnet på nævnets hjemmeside. Dette forbedrer søgemulighederne i artiklerne

på nævnets hjemmeside og giver bedre integration med de sociale medier. På grund

af mangel på medarbejderresurser blev det besluttet ikke at udgive Nyt fra Sprognæv-

net i december 2018 og marts 2019. Det forventes at produktionen kan genoptages

evt. allerede i juni 2019 når flytningen til Bogense er overstået.

Administration

Nævnets administration varetages af en gruppe bestående af direktøren, en boghol-

der, som også varetager lønopgaver, 2 videnskabelige medarbejdere samt studenter,

som ved siden af deres faglige opgaver også løser administrative opgaver såsom

lokal it-support, telefonpasning, posthåndtering, viceværtfunktioner, indkøb, praktisk

støtte til konferencer, salg af publikationer og administration af fx abonnenter af Nyt

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

fra Sprognævnet og NyS. Nævnets it-infrastruktur varetages overordnet af Statens It.

Infrastrukturen til nævnets drifts- og lønregnskab varetages af Statens Administration.

I 2018 har nævnet især arbejdet med den nye lovgivning om beskyttelse af person-

data (GDPR) og sørget for at nævnet lever op til de gældende bestemmelser.

I forbindelse med udflytningen til Bogense har nævnet fra 1.1.2019 indgået et

samarbejde med Syddansk Musikkonservatorium i Odense om varetagelse af nævnets

bogholderi-, økonomi- og HR-opgaver.

Løn og personale

Nævnets sikkerheds- og samarbejdsudvalg har i 2018 især fulgt udviklingen i forbin-

delse med udflytningen til Bogense. Nævnets studentermedarbejdere har en observa-

tør i udvalget.

Økonomi

Årets økonomiske resultat for 2018 viste et underskud på -150.071,14 kr. I underskud-

det skal dog modregnes at nævnet fik godkendelse til at bruge 150.000 kr. af videre-

førelsesbeløbet fra 2017 til færdiggørelse af projekter. Nævnets reelle underskud for

2018 er derfor -71.14 kr.

I forbindelse med regeringens plan Bedre Balance II blev det i januar 2018 besluttet

at nævnet skulle flyttes til Bogense. Nævnet har derfor i 2018 fået tilført 1,2 mio. kr. til

dækning af udgifter i forbindelse med flytningen. Da flytteprocessen strækker sig ind

i 2019, og størsteparten af udgifterne falder i 2019, har nævnet hensat 850.000 kr. til

dækning af fratrædelsesgodtgørelser og skyldige omkostninger vedrørende nuvæ-

rende adresse og flytning. Endvidere har nævnet i 2018 haft brug for hjælp til kerne-

opgaverne for at frigive ressourcer til flytteopgaven og videregivelse af opgaver for de

medarbejdere som ikke følger med nævnet til den nye adresse.

SAMARBEJDE MED ANDRE INSTITUTIONER

Netværket for sprognævnene i Norden

I august 2018 arrangerede Netværket for Sprognævnene i Norden (NSN) et Nordisk

Sprogmøde i Tórshavn på Færøerne. Mødet varede to dage, 30. og 31. august, og ind-

ledtes af et netværksmøde for NSN den 29. august. Temaet for Nordisk Sprogmøde var

Sproget i de nye medier, og dette tema blev belyst med foredrag fra de nordiske lande

med efterfølgende diskussion.

NSN har med hjælp fra nævnets forlagsmedarbejdere udgivet Sprog i Norden 2018,

som i år indeholdt en oversigt over sproglitteratur udgivet i de nordiske lande i 2018.

Publikationen kan findes på tidskrift.dk: https://tidsskrift.dk/sin/issue/view/7649.

Det Nordiske Tegnsprogsnetværk

Det Nordiske Tegnsprogsnetværk er finansieret af Nordisk Ministerråd via Nordisk

Sprogkoordination. For disse midler blev der afholdt netværksmøder på Færøerne og i

Stockholm i 2018. I netværksmøderne deltog repræsentanter fra Danmark (Afdeling for

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Dansk Tegnsprog), Finland (Finlands Dövas Förbund og Språknämnden för finländska

teckenspråk), Grønland (Grønlands Døveforbund), Island (Málnefnd um íslenskt tákn-

mál – Sprognævnet for Islandsk Tegnsprog), Norge (Språkrådet i Norge) og Sverige

(Språkrådet i Sverige).

Formålet med netværket er at gøre det muligt at udveksle erfaringer om arbejdet

med tegnsprog i de nordiske lande. Temaet for årets netværksmøder var børns ret til

tegnsprog i de respektive lande.

Europæisk samarbejde

EFNIL

Sprognævnet er medlem af den Europæiske Samarbejdsorganisation for Nationale

Sproginstitutioner (EFNIL). Nævnet har siden 2006 været repræsenteret i organisa-

tionens bestyrelse og haft næstformandsposten siden 2009 (genvalgt i 2018).

Medlemsorganisationerne er nationale institutioner hvis arbejdsområder er

forskning, dokumentation og strategi/politik i forbindelse med de officielt anerkendte

standardsprog indenfor EU’s medlemslande. Der er p.t. 42 ordinære og associerede

medlemmer.

Temaet på årsmødet 2018, som fandt sted i Amsterdam, var sproglig variation og

sproglig kompleksitet som udfordring for sprogpolitik i Europa, og på basis af invitere-

de foredrag og bidrag fra medlemmerne blev det især diskuteret hvordan sprognævn

i de forskellige europæiske lande forholder sig til sproglige minoriteter og især til de

sproglige udfordringer som de seneste års migration fra ikke-europæiske lande har

medført.

Nævnet har i 2018 fortsat været projektleder på projektet European Language

Monitor (ELM), som formidler de væsentligste aspekter af sproglovgivningen i alle

EU-lande og et antal europæiske lande udenfor EU. ELM’s hjemmeside indeholder

bl.a. nøgletal for sproglig praksis, fx valg af undervisningssprog i skoler og på universi-

teterne samt citater fra love og bekendtgørelser mv. på engelsk og på originalsproget.

Den kan ses på www.efnil.org/projects/elm. Der er indsamlet besvarelser fra 24 lande,

og der arbejdes nu med at udstille besvarelserne på hjemmesiden og analysere resul-

taterne.

Nævnet deltager endvidere i projektet ELIPS (European Languages and their Intel-

ligibility in the Public Space).

EFNIL har en hjemmeside, www.efnil.org, hvor man kan finde yderligere oplysnin-

ger.

EU-projekter

Sprognævnet deltager via EFNIL endvidere i EU-initiativet

Cracking the Language

Barrier,

et netværkssamarbejde der skal udvikle metoder til at overvinde sprogbar-

riererne i Europa, samt i EU-projektet ELRC, som har til formål at forbedre adgangen til

automatisk oversættelse for offentlige institutioner i EU på basis af EU’s maskinover-

sættelsesprogram mt@eu. Projektet er en del af EU’s infrastrukturprogram til fremme

af det digitale indre marked og udføres i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og

Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Nævnet har i oktober 2018 være vært for endnu en EU-workshop om maskinover-

sættelse for offentlige institutioner i ELRC-regi. Referatet fra workshoppen (se linket

nedenfor) indgår også i arbejdet med det sprogteknologiske udvalg.

http://www.lr-coordination.eu/sites/default/files/Denmark/2018/ELRC%2B%20

Workshop%20Report_Denmark.pdf.

Danske samarbejdspartnere

Det Danske Akademi

I september 2010 indgik nævnet en aftale med Kulturministeriet og Det Danske

Akademi således at akademiet fremover påtager sig en ny rolle i sprogdebatten så lit-

teraturens bidrag til det danske sprog og dets vækst kan styrkes.

Det er aftalt at Det Danske Akademi vil tage følgende konkrete initiativer:

• Dansk Sprognævn og Det Danske Akademi vil afholde et årligt møde hvor de drøf-

ter det danske sprogs udvikling og mulighederne for yderligere fælles tiltag.

• Det Danske Akademi vil afgive skriftlige responsa på Dansk Sprognævns forslag til

ændringer i dansk retskrivning.

• Det Danske Akademi vil opfordre sine medlemmer til i højere grad at deltage i

sprogrelaterede arrangementer som fx Kulturnatten eller Sprogets Dag.

• Det Danske Akademi vil opfordre danske forlag til at give Dansk Sprognævn og

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab adgang til at søge ord i elektroniske udga-

ver af litterære værker.

Der har ikke været afholdt fælles arrangementer mellem de to institutioner i 2018.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL)

Sprognævnet driver sprogportalen sproget.dk i samarbejde med DSL, og de to institu-

tioner samarbejder i øvrigt om indsamling af nye ord og om indsamling og bearbejd-

ning af store tekstmængder.

Andre kontakter

Flere af nævnets medarbejdere er endvidere engageret i faglige selskaber og institu-

tioner mv.:

Margrethe Heidemann Andersen

er medlem af redaktionen af Nydanske Studier

(NyS) og af redaktionen af Nyt fra Sprognævnet. Hun foretager desuden fagfæl-

lebedømmelser, bl.a. for Nordic Journal of Linguistics.

Philip Diderichsen

er sekretær for fagrådet for fagsprog og sprogteknologi.

Jørgen Nørby Jensen

er medlem af redaktionen af Nyt fra Sprognævnet. Han er pro-

jektleder for netordbogen Nye ord i dansk 1955 til i dag og har desuden ført tilsyn

med sproget.dk.

Eva Skafte Jensen

er nordisk sekretær, koordinator for Grammatiknetværket, serieredak-

tør for Ny forskning i grammatik, medlem af det Kongelige danske Videnskabernes

Selskab, bestyrelsen for Selskab for Nordisk Filologi, bestyrelsen for Det Danske

Sprog- og Litteraturselskab og styrelsen for Universitets-Jubilæets danske Sam-

fund. Hun underviser på ph.d.-kurser og deltager jævnligt i bedømmelsesarbejde for

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

universiteterne. Hun er beskikket som censor i censorkorpset for dansk på univer-

siteterne og i censorkorpset for lingvistik. Hun har været bivejleder for Lene Rotne,

som forsvarede sin ph.d.-afhandling i december 2018 ved Institut for Engelsk,

Germansk og Romansk, Københavns Universitet. Sammen med Marianne Rathje

(SDU) og Tina Thode Hougaard (AU) leder hun et netværk for dansk forskning i

sprogbrug i de nye medier.

Anita Ågerup Jervelund

er sekretær for fagrådet for retskrivning. Hun fører tilsyn med

sproget.dk og er medlem af sproget.dk’s styregruppe. Hun har endvidere været

Sprognævnets repræsentant i Stednavneudvalget indtil 31.10.2018.

Sabine Kirchmeier

er fortsat medlem af bestyrelsen for EFNIL (siden 21.11.2006, næst-

formand siden 6.11.2009). Hun blev i 2011 medlem af bestyrelsen for Danske Taler.

Hun er reviewer for

LREC – Linguistic Resources and Evaluation Conference.

Hun

er endvidere medlem af styregruppen for projektet

Webtilgængelighed for læse-

svage døve,

som styres af Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland,

for sprogportalen sproget.dk samt medlem af Terminologigruppen i Danmark.

Hun er projektleder for EFNIL’s projekt

European Language Monitor

og medlem af

EU-netværkene

META-net, Cracking the Language Barrier

Human Language

Project.

Hun er censor i dansk og datalingvistik.

Anne Kjærgaard

er medlem af de nordiske sprognævns klarsprogsnetværk. Hun er

også medlem af FORVIR (Forum for Videnmodellering i Offentligt Regi) og Dansk

Sprognævns repræsentant i Terminologigruppen. Hun er desuden medlem af

forskningsgruppen CIRCD (Centre for Interaction Research and Communication

Design), forskningsgruppen Komunikationsrådgivning og en forskningsgruppe om

tænke højt-protokoller som metode i arbejdet med at vurdere og evt. omarbejde

tekster fra offentlige institutioner til borgere.

Anni Renner Mortensen

er medlem af redaktionen af Nyt fra Sprognævnet og medlem

af Lederforum for Special- og Forskningsbiblioteker, LSF.

Janne Boye Niemelä

er kontaktperson for Det nordiske tegnsprogsnetværk og med-

lem af referencegruppen for projektet Webtilgængelighed for døve.

Ida Elisabeth Mørch

er kasserer i LEDA, Leksikografer i Danmark. Hun er med i grup-

pen bag Sprogprisen.dk, og hun deltager jævnligt i forlaget Dafolos faglige net-

værksmøder Kreativ cirkel.

Jørgen Schack

er medlem af Undervisningsministeriets opgavekommission for dansk

(læsning, retskrivning og nationale test) og censor i dansk sprog ved Københavns

Universitet. Han er endvidere medlem af Det Danske Sprog- og Litteratursel-

skab. Jørgen Schack har siden 2016 været medlem af en ekspertgruppe nedsat af

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet. Ekspertgruppens opgave har været at udarbejde en faglig udredning af

digitale udfordringer og muligheder i relation til prøven i dansk retskrivning.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Oplysning og rådgivning

SPØRGSMÅL OG SVAR

Antallet af henvendelser til svartelefonen er faldet med lidt over 12 % i løbet af 2018,

hvilket skyldes at nævnet fra den 1.10.2018 måtte lukke for spørgetelefonen om efter-

middagen for at få tid nok til håndtering af udfordringerne med udflytningen. Svarte-

lefonen spiller en stor rolle for nævnet, da den giver et unikt indblik i de spørgsmål der

optager sprogbrugerne.

Mens der har været en svag stigning i antallet af registrerede svar i svarbasen, kan

der ligeledes konstateres et fald i antallet af svar publiceret på sproget.dk. Det skyldes

at der i 2018 har været færre hænder til at løse opgaven på grund af udflytningen.

Svarstatistik

Telefoniske svar + skriftlige

Registrerede svar i svarbasen

Svar publiceret på sproget.dk

2014

5435

127

2015

6170

131

2016

5575

151

2017

5819

105

2018

5110

136

-12,2 %

29,5 %

-87,7 %

Spørgsmålene registreres i forskellige kategorier således at det er muligt at følge med i

på hvilke områder der er størst efterspørgsel på information. De fire største grupper er

ortografi (retskrivning), tegnsætning (især komma), syntaks (ordstilling, sætningens

opbygning) og morfologi (bøjning). Fordelingen af spørgsmål på de forskellige kate-

gorier er stort set den samme som i 2017:

Diverse 2%

Fonetik 1%

Pragmatik 1%

Etymologi 2%

Sproglig variation 2%

Videnscenter 5%

Leksis 5%

Ortografi 24%

Tegnsætning 22%

Semantik 7%

Morfologi 10%

Syntaks 19%

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

ELEKTRONISK SVARBASE

Projektets formål er at sikre at al information er samlet ét sted for nævnets medarbej-

dere når der skal rådgives og oplyses om det danske sprog. Det er her man kan finde

alle registrerede spørgsmål og svar, det er her man kan finde oplysninger om hvad kol-

leger har skrevet i klummer, og det er her man kan finde inspiration til formidlings- og

forskningsartikler.

I 2018 er der registreret 136 svar i svarbasen, men der er kun blevet offentliggjort 7

nye spørgsmål og svar fra svarbasen på sproget.dk. Det skyldes manglende resurser

på grund af udflytningen. Endvidere bruges svarbasen som afsæt for interessante og

underholdende opslag på Facebook. Desuden fortsætter arbejdet med at indtaste

registrerede, mundtlige protokolsvar i den elektroniske svarbase, ligesom søgestrenge

til Nyt fra Sprognævnet fortsat løbende bliver indtastet.

I projektet deltager Margrethe Heidemann Andersen, Ida Elisabeth Mørch og Eva

Skafte Jensen.

SPROGNÆVNETS HJEMMESIDE OG NETTJENESTER

Det overordnede formål for nævnets rådgivningsvirksomhed er at styrke sprog og

kommunikation i det danske samfund og hjælpe alle til at udtrykke sig på et klart og

formålstjenligt sprog. Heraf følger at nævnet dels skal udvikle relevante informations-

og rådgivningstilbud som kan nå så bredt ud som overhovedet muligt, dels søge at

ramme bestemte brugergrupper mere målrettet.

Blandt de kanaler som nævnet bruger for at nå det brede publikum, er dsn.dk,

sproget.dk, spørgetelefonen, diverse apper, sociale medier og Nyt fra Sprognævnet.

Retskrivningsordbogen er tilgængelig fra flere steder, fx dsn.dk, sproget.dk og appen

, men også via kommercielle platforme som Ordbogen.com og Gyldendals ord-

bogsplatform. Forskningsresultater formidles via dsn.dk og via tidsskrift.dk.

Antallet af brugere på disse kanaler og deres adfærd og reaktioner giver et fin-

gerpeg om i hvilket omfang nævnets tjenester bliver brugt og efterspurgt, og det

danner grundlag for videreudvikling af tjenesterne og udvikling af nye tiltag. Det kan

dog være vanskeligt at fortolke tallene. Er en stagnation i antallet af brugere udtryk

for faldende interesse eller utilfredshed med produktet, eller skyldes det simpelthen

at markedet er mættet, eller at den stigning vi har set, delvis har været båret frem af

den generelt øgede digitalisering i landet? Endvidere kan ændringerne i brugernes

adfærd, fx på grund af fremkomsten af nye kommunikationsplatforme, eller ændringer

i eksisterende platformes algoritmer have betydning for antallet af forespørgsler. Der-

for ser vi på udviklingen af kanalerne samlet set og betragter dem som overordnede

pejlemærker for vores formidlingsindsats.

Antallet af besøgende og søgninger på nævnets webtjenester i 2018 er samlet set

øget med 1,8 % i forhold til 2017 til i alt 73 mio. søgninger om året. Antallet af søgnin-

ger øges ikke længere med samme hastighed som tidligere. Det skyldes formentlig at

markedet er ved at stagnere for Ordbogen.com, som dækker mange af landets skoler

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

og uddannelsesinstitutioner, og som står for det største antal opslag, mens sproget.dk

og Nye ord i dansk fortsat øger antallet af brugere.

Besøg på nævnets hjemmesider

dsn.dk

Sessioner

dansk tegnsprog.dk

Sessioner

Retskrivningsordbogen

dsn.dk (antal søgninger)

ordbogen.com (antal søgninger)

i alt

Nye ord i dansk

Antal søgninger

sproget.dk

Sessioner

Retskrivningens historie

Sessioner

Besøgende/søgninger i alt

2015

2.366.607

57.933.544

60.300.151

2015

99.259

2015

5.205.267

2015

6.257

67.142.161

2016

2.898.749

59.763.809

62.662.558

2016

103.869

2016

6.362.044

2016

6.063

70.591.134

2015

1.531.227

2015

2016

1.456.600

2016

2017

1.430.749

2017

5.631

2017

2.770.951

60.350.860

63.121.811

2017

108.959

2017

7.087.321

2017

5.695

71.754.535

2018

1.422.345

2018

16.453

2018

2.530.407

61.790.488

64.320.895

2018

117.811

2018

7.128.972

2018

7.001

73.013.477

22,9%

1,8%

0,6%

8,1%

-8,7%

2,4%

1,9%

192,2%

Forøgelse 2018

-0,6%

Arbejdet med at opdatere og redesigne nævnets hjemmeside nærmer sig sin afslut-

ning. Siderne er opdateret med nyt layout af Pernille Kleinert og med illustrationer af

Katrine Clante. Implementeringen af en ny tværgående søgefunktion forventes færdig

i starten af 2019.

Webredaktionen består af Anni Renner Mortensen og Ida Elisabeth Mørch (pro-

jektleder).

Afdeling for Dansk Tegnsprogs hjemmeside, dansktegnsprog.dk

Siden dansktegnsprog.dk blev lanceret i 2017. Siden henvender sig til personer der

har dansk tegnsprog som modersmål, personer der behersker dansk tegnsprog i et

eller andet omfang, og personer der gerne vil vide mere om dansk tegnsprog. For-

målet med siden er at oplyse og rådgive om dansk tegnsprog. Siden indeholder bl.a.

spørgsmål og svar om dansk tegnsprog, temasider om forskellige aspekter af dansk

tegnsprog, quizzer, nyheder og linksamlinger over fx ordbøger og undervisningstilbud

i dansk tegnsprog. Sidens indhold er både på dansk tegnsprog og på dansk.

I 2018 var der i alt 28.893 sidevisninger og 16.453 sessioner på siden. I løbet af 2018

er der fx blevet tilføjet 4 quizzer om dansk tegnsprog (en type indhold der har vist sig

meget velegnet til at engagere sidens brugere) og 18 spørgsmål og svar om dansk

tegnsprog. I løbet af året er der desuden gennemført en kvalitativ brugerundersøgelse

af sitet, og afdelingen er for øjeblikket ved at tilpasse siden i forhold til brugerundersø-

gelsens konklusioner.

Dansktegnsprog.dk er finansieret af afdelingens egne midler.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Sprogportalen sproget.dk

På sproget.dk finder man vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske

sprog og sprogforhold i Danmark – en hjælp i det daglige arbejde for sprogbrugere af

alle slags og et søgeredskab af høj kvalitet der giver adgang til officielle og autoritative

ordbøger og opslagsværker og tilbyder professionel sproglig hjælp.

Fra søgefeltet får man bl.a. adgang til Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog,

Ordbog over det danske Sprog, Nye ord i dansk og Schultz' Dansk Synonymordbog;

man finder svar på sproglige spørgsmål stillet til Dansk Sprognævn og redaktionen af

ordnet.dk, oplysninger om retskrivningsregler, typiske sproglige problemer med tilhø-

rende øvelser, nyttige ordlister mv., og man kan gå i dybden med sproglige temaer som

“Udtale“, “Etymologi“, “Ordsprog“ m.fl. I små quizzer kan man derudover teste sin viden

om fx typiske retskrivningsproblemer, gamle ord og ordsprog, ord fra vores nabosprog,

pendulord mv.

I 2018 er der tilføjet et nyt tema om sprogteknologi. Det er en bearbejdet udgave af

de artikler der blev skrevet om emnet til Nyt fra Sprognævnet, og temaet beskriver føl-

gende emner: intro om sprogteknologi, stavekontrol, talesyntese og talegenkendelse,

maskinoversættelse, fagsprog og termbaser og endelig en fremadskuende side med

titlen “Videre med dansk sprogteknologi“.

Desuden er der blevet tilføjet nye smuttere til samlingen, og man kan nu blive helt

skarp på både ordlyden og betydningen af udtrykkene: 'Bære den af' (Bære nag), 'En

lang og gloværdig karriere' (En lang og glorværdig karriere), 'Fra Herodes til pilates'

(Fra Herodes til Pilatus), 'Goddag med et økseskaft' (Goddag mand, økseskaft), 'Papy-

russejr' (Pyrrhussejr) og 'Råbe jagt i gevær' (Råbe vagt i gevær).

Takket være Nicolai Hartvig Sørensens indsats har sproget.dk også fået en opda-

teret visning af søgeresultater fra Den Danske Ordbog på sproget.dk. Nogle af forbed-

ringerne i denne visning er at man får mulighed for at lytte til udtalen af de ord der har

en lydfil tilknyttet, endvidere er ordbogens forkortelser skrevet ud, ligesom ordenes

etymologi nu er med.

En anden glædelig udvikling er at det igen er muligt at få KorpusDK med i søgere-

sultatlisten på sproget.dk, således at man, hvis søgeordet findes i KorpusDK, får et link

til søgningen i korpusset. Korpusresultaterne har af tekniske grunde længe været væk

fra sproget.dk, og det er derfor dejligt at den nu er tilbage i en ny udgave.

På de sociale medier er aktiviteten stadig høj. Sproget.dk's Facebookside har nu

7.686 følgere (en stigning på godt 13 % i forhold til sidste år). På Instagram er vi oppe

på 9.655 følgere (en stigning på godt 20 % i forhold til sidste år).

Sproget.dk udvikles og drives i et samarbejde mellem Dansk Sprognævn og Det

Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL). Sprognævnets redaktør er Ida Elisabeth

Mørch, og DSL's redaktør er Laurids Kristian Fahl. Desuden er der tilknyttet en pro-

grammør (indtil 30.11.2018 Jonas Nielsen) og studentermedhjælpere fra begge institu-

tioner. På DSN har det i 2018 primært været Magnus Reenberg Eriksen.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

VEJLEDNING MV.

Medarbejderne i Sprognævnet har holdt foredrag og har medvirket i radio og tv med

oplysning om nævnets virksomhed og om sprogproblemer i almindelighed.

Nævnet har haft 10 besøg af skoleelever, studerende fra de højere læreanstalter og

grupper af sproginteresserede; alle er blevet orienteret om nævnets virksomhed.

Desuden har studerende og forskere konsulteret nævnet i forbindelse med formu-

lering og udarbejdelse af opgaver, specialer, eksamens-, ph.d.- og forskningsprojekter,

og de har fået vejledning af nævnets ansatte.

NÆVNET I MEDIERNE

Nævnet har i 2018 deltaget som en af eksperterne i radioudsendelsen Klog på sprog

på DR P1 og i samarbejde med programmet forberedt kåringen af årets ord 2018.

Ordet

hvidvask

blev kåret i december 2018 i en direkte udsendelse fra Københavns

Professionshøjskole. Endvidere leverer nævnet et fast bidrag til bladet Dansk, som

udkommer 4 gange om året, samt sproglige indslag i diverse radioprogrammer.

Nævnet har i 2018 leveret lidt færre indslag i medierne end i 2017. Til gengæld har

der været rigelig omtale af nævnet i forbindelse med udflytningen til Bogense.

Mediestatistik

Interviews radio

Interviews tv

Interviews aviser/blade

Kronikker

Læserbreve/debatindlæg

Klummer

i alt

2014

2015

2016

2017

2018

100,0%

-11,9%

-21,4%

20,0%

-20,8%

NÆVNET PÅ DE SOCIALE MEDIER

Nævnet åbnede i slutningen af november 2016 profiler på Facebook, Twitter og Lin-

kedIn. Facebook-profilen, som normalt opdateres 3 gange om ugen, er siden juni 2018

kun blevet opdateret 2 gange om ugen for at frigive mere arbejdstid til at forberede

udflytningen. Facebooksiden bruges til sproglige opslag, der i reglen henviser til uddy-

belse på sproget.dk, i Nyt fra Sprognævnet eller på nævnets hjemmeside, og til at gøre

opmærksom på nævnets publikationer og arrangementer. Twitterprofilen bruges kun

til særlige kampagner, mens LinkedIn-profilen henvender sig til fagfolk som undervi-

sere, kommunikationsfolk, forskere og sproglige rådgivere.

Sproget.dk har i flere år været til stede på Facebook, Instagram og LinkedIn. Her er

antallet af interessenter igen øget betydeligt i 2018 med 23,3 %. Sprognævnets profiler

på Facebook, Twitter og LinkedIn ligger noget lavere end sproget.dk’s da de ikke har

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

eksisteret i lige så lang tid, og det taget i betragtning er tallene ganske pæne og viser

en forøgelse på 51,4 % i forhold til 2017.

sproget.dk

Facebook

(følgere)

Instagram

i alt

DSN

Facebook

(følgere)

Twitter

i alt

Dansk Tegnsprog

Facebook

(følgere)

2015

1.110

2016

2015

3.486

1.936

337

5.759

2015

2016

4.716

3.530

522

8.768

2016

1.110

2017

6.565

7.624

821

15.010

2017

2.618

257

198

3.073

2017

1.070

2018

7.554

9.608

1.350

18.512

2018

3.713

366

543

4.652

2018

1.271

18,1 %

43,0%

42,4%

174,2%

51.4 %

15,1 %

26 %

64,4 %

23.3 %

Interessen for sproget.dk på de sociale medier er fortsat støt stigende – hvilket ikke

mindst skyldes sproget.dk's altid hårdtarbejdende, dedikerede og energiske studen-

termedhjælpere. Siden januar 2018 er sproget.dk's følgerskare på Facebook således

vokset fra 6.565 til 7.554, eller med 15,1 % følgere. Indholdet i de 4 ugentlige Face-

bookopslag spænder vidt, men især opslag om danske dialekter, typiske sproglige

problemer og ny sprogbrug hitter.

I de ca. 2 ugentlige opslag på Instagram fokuseres der på sproget i det offentlige

rum, fx skilte med sjove sprogfejl eller eksempler på kreativ, humoristisk eller ny-

tænkende sprogbrug. I begyndelsen af 2017 fulgte i alt 3.650 brugere sproget.dk på

Instagram; i slutningen af året var tallet mere end fordoblet til 7.624, og med udgangen

af 2018 er der 9.608 følgere, en stigning på 26 %. Mange af følgerne deler deres egne

billeder af sprog og sprogbrug med sproget.dk, og sproget.dk på Instagram er således

i høj grad et samarbejde mellem redaktionen og følgerne.

Afdeling for Dansk Tegnsprog har siden 2016 haft en side på Facebook (https://

www.facebook.com/dansktegnsprog.dsn/). Siden er rettet mod samme målgruppe

som dansktegnsprog.dk, altså personer der har dansk tegnsprog som modersmål, per-

soner der behersker dansk tegnsprog i et eller andet omfang, og personer der gerne

vil vide mere om dansk tegnsprog. Formålet med siden er at præsentere målgruppen

for det indhold der løbende lægges ud på dansktegnsprog.dk, og at fortælle om de

aktiviteter Afdeling for Dansk Tegnsprog deltager i. Derudover har vi i løbet af 2018

også eksperimenteret med at indsamle oplysninger om målgruppens brug af dansk

tegnsprog. I løbet af 2018 har afdelingen postet et opslag cirka en gang om ugen, og

antallet af følgere er steget fra ca. 1000 til knap 1300.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

FORMIDLING AF VIDEN TIL

UDDANNELSESINSTITUTIONERNE

Formålet med at satse på formidling af viden til uddannelsesinstitutionerne er at

udbrede kendskabet til Sprognævnets ydelser i undervisningssektoren og at styrke

kompetence i retskrivning og korrekt sprogbrug hos elever og lærere. Initiativerne i

forhold til uddannelsessektoren er fortsat i 2018 dog med mindre styrke end i 2017.

Der er afholdt 10 arrangementer enten på nævnet eller på skolerne.

Nævnet lancerede i begyndelsen af 2017 et gratis online-kommakursus i samar-

bejde med firmaet Edutasia. I løbet af 2018 har der været gennemført 46.335 sessioner,

og kurset har haft 1,1 mio. sidevisninger.

Nævnet indledte i 2015 et samarbejde med Ordbogen.com om undervisningsplat-

formen Educas. Samarbejdet indebærer at Ordbogen.com udarbejder online-øvelser

til forskellige alderstrin i grundskolen med udgangspunkt i og henvisning til relevant

information på nævnets hjemmeside og sproget.dk. I 2018 har dansklærere over hele

landet stillet over 20.000 opgaver med udgangspunkt i Sprognævnets hjemmeside og

mere end 11.000 opgaver med udgangspunkt i sproget.dk. Der har således været en

pæn stigning.

Educas Ordbogen.com

Stillede opgaver: DSN

Stillede opgaver: sproget.dk

2016

11.770

6.494

2017

19.585

10.451

2018

21.171

11.246

8,1%

7,6%

Samlingen af inspirationsmateriale for lærere på nævnets hjemmeside er blevet for-

øget med undervisningsmateriale om kåringen af årets ord 2018. Nævnet har endvi-

dere oprettet en blog på folkeskolen.dk, hvor relevant materiale og nyheder udstilles.

Der arbejdes fortsat på en revideret udgave af bogen “Anbefalede grammatiske

betegnelser“. Arbejdet blev næsten afsluttet i 2018 og forventes publiceret i 2019.

FORMIDLING AF VIDEN TIL

OFFENTLIGE INSTITUTIONER

Formålet er at udbrede kendskabet til Sprognævnets ydelser i den offentlige forvalt-

ning. Dette søges først og fremmest opnået via arrangementer og netværksaktiviteter.

I løbet af 2018 afholdt Dansk Sprognævn halvdagsseminaret

Skriv bedre til borgere

og kunder

(afholdt 31.10.2018). Seminaret bestod af en række foredrag om sproglig

rådgivning og sprogarbejde i det private og offentlige. Seminaret henvendte sig til alle

der arbejder med sprog, tekster og kommunikation i det offentlige og det private. Der

var ca. 60 deltagere på seminaret og ca. 40 på venteliste.

I forlængelse af sidste års klarsprogskonference udkom konferencerapporten

Sprog og kommunikation i digital borgerbetjening

(redigeret af Anne Kjærgaard og

Johanne Lauridsen).

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Medarbejdere fra nævnet har desuden holdt et antal formidlende foredrag om skriftlig

kommunikation fra det offentlige, fx for Borgerrådgiveren i Københavns Kommune

(Anne Kjærgaard) og KMD (Karen Holk Jeppesen og Anne Kjærgaard).

Offentlige institutioners skriftlige kommunikation

Dansk Sprognævn har i perioden 2015-2018 arbejdet på at udvikle et tættere samar-

bejde med offentlige institutioner om deres skriftlige kommunikation med borgere.

I projektet deltager Sabine Kirchmeier og Anne Kjærgaard. Desuden har stud.mag.

Karen Holk Jeppesen siden 2017 været tilknyttet projektet som praktikant og stude-

rende, mens stud.mag. Winnie Collin har været tilknyttet projektet i 2018 – først som

praktikant og senere som studentermedhjælper.

En vigtig komponent i projektet er at etablere og vedligeholde kontakt til relevante

forskningsmiljøer og -grupper, bl.a. med seminaret

Skriv bedre til borgere og kunder,

der havde til formål at samle praktikere der på forskellig vis arbejder med sproglig råd-

givning, og videreformidle relevant viden om både praksis og forskning indenfor feltet.

Desuden deltager Anne Kjærgaard fortsat i forskningsgruppen CIRCD (Centre for

Interaction Research and Communication Design), forskningsgruppen Kommunikati-

onsrådgivning og forskningsgruppen Tænke højt-protokoller og andre metoder til at

vurdere kommunikation mellem organisationer og borgere/kunder.

I løbet af 2018 er der fortsat blevet fokuseret på tænke højt-protokoller som

metode til at undersøge kvaliteten af tekster fra offentlige myndigheder. En tænke

højt-protokol indsamles ved at man beder en informant læse en eller flere tekster og

fortælle hvad vedkommende tænker undervejs. Der er nu indsamlet og udskrevet i

alt 18 tænke højt-protokoller med sygemeldte borgere om to versioner af et brev om

sygedagpenge. Desuden er der taget fat på en analyse der skal munde ud i en viden-

skabelig artikel af hvad man på grundlag af protokollerne kan sige om kvaliteten af

de to brevversioner om sygedagpenge. Derudover er der indsamlet 8 protokoller om

de samme breve med ikke-sygemeldte borgere. Disse 8 protokoller skal bruges i en

senere artikel om tænke højt-protokoller som metode (en fortsættelse af de metodiske

refleksioner der i løbet af 2018 blev publiceret i artiklen

Tænke højt-protokoller. En

metode til at undersøge modtageres tekstforståelse og -oplevelse

i NyS 54).

I 2018 udkom konferencerapporten

Sprog og kommunikation i digital borgerbetje-

ning.

Rapporten udkom i forlængelse af den nordiske klarsprogskonference der blev

afholdt på Schæffergården, 4.-5.5.2017, og indeholder artikler fra en række af fore-

dragsholderne på konferencen.

Dansk Sprognævn deltager desuden i projektet ELIPS (European Languages and

their Intelligibility in the Public Space), der er etableret i EFNIL-regi.

Det sprogteknologiske udvalg

Dansk Sprognævn fik i slutningen af 2017 til opgave at lede det sprogteknologiske

udvalg som er nedsat efter ønske fra kulturministeren

Udvalget skal med udgangspunkt i et brugerorienteret perspektiv kortlægge de

nuværende og fremtidige behov for at benytte dansk og andre sprog samt sproglig vi-

den i forhold til digitale tjenester og applikationer baseret på kunstig intelligens i cen-

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

trale sektorer af samfundet. Udvalget skal vurdere i hvilket omfang det vil være muligt

at imødekomme disse behov under inddragelse af de relevante spillere i erhvervslivet,

den offentlige sektor samt uddannelses- og forskningssektoren.

Udvalget skal endvidere afklare behovet og perspektiverne for en national term-

bank (“sprog-termbank“) og inddrage resultater fra arbejdet med dansk terminologi

og danske vidensbaser samt med begrebs- og datamodellering i det fællesoffentlige

digitale arkitektursamarbejde.

Udvalget skal inddrage relevante resultater fra arbejdet med sprogteknologi og

terminologi i andre lande, herunder EU og Norden, og pege på måder hvorpå en

styrkelse af dansk sprogteknologi vil kunne gavne den enkelte borger og bidrage til at

skabe vækst og effektivisering i samfundet.

Til dette formål og til frikøb af Retskrivningsordbogen fik nævnet et permanent

bevillingsløft på 0, 5 mio. kr.

Der er i 2018 blevet afholdt 8 udvalgsmøder og 6 workshops for hhv. brugere,

udbydere, udviklere, forskere, undervisere og andre interessenter i sprogteknologi,

herunder workshops om maskinoversættelse (ELRC) og terminologi, som led i det

sprogteknologiske udvalgs kortlægning af det sprogteknologiske landskab. Endvidere

er der blevet udsendt spørgeskemaer i forbindelse med workshops. Alt i alt er ca. 300

personer og institutioner blevet hørt og har bidraget til udvalgets arbejde, som præ-

senteres den 20.3.2019.

Det har været et særdeles tilfredsstillende forløb, og der har været stor opbakning

til udvalgets arbejde.

I forbindelse med udvalgsarbejdet har nævnet oprettet en blog, sprogtek2018.dk,

hvor der løbende er blevet orienteret om udvalgets arbejde. Der er endvidere også

udgivet en lille tegnefilm

Alle har brug for dansk sprogteknologi,

som bl.a. har været

udsendt på de sociale medier.

Udvalgets rapport præsenteres i slutningen af marts 2019.

OPLYSNING OG RÅDGIVNING OM

DANSK TEGNSPROG

Afdeling for Dansk Tegnsprog har en svartjeneste, hvor interesserede kan stille

spørgsmål om dansk tegnsprog. Svartjenesten fik og besvarede 166 spørgsmål om

dansk tegnsprog i løbet af 2018. Siden dansktegnsprog.dk, der har til formål at oplyse

og rådgive om dansk tegnsprog, og som redigeres af afdelingen, er desuden blevet

suppleret med 18 spørgsmål og svar om dansk tegnsprog og 4 quizzer.

I forbindelse med afdelingens rådgivnings- og oplysningsvirksomhed har afdelin-

gen behov for at trække på de (temmelig få) resurser der eksisterer om dansk tegn-

sprog. Ud over en række ordbøger drejer det sig især om den elektroniske tegnbase

som Ordbog over Dansk Tegnsprog har etableret, og det er derfor en stor lettelse for

afdelingen at Ordbog over Dansk Tegnsprog i sidste øjeblik fik midler til at fortsætte i

2019.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

En anden vigtig forudsætning for afdelingens rådgivning og oplysning om dansk

tegnsprog er den såkaldte referencegruppe, der blev etableret i 2016. Referencegrup-

pen består af cirka 20 medlemmer med dansk tegnsprog som modersmål. Medlem-

merne repræsenterer en bred geografisk, aldersmæssig og uddannelsesmæssig

spredning. Gruppens medlemmer er med i en lukket gruppe på Facebook, og afde-

lingen indsamler informationer fra medlemmerne i forbindelse med spørgsmål om fx

tegns udførelse og betydning. Der er en del løbende arbejde forbundet med referen-

cegruppen, fx skal der jævnligt findes nye medlemmer til gruppen.

Afdelingen har desuden intensiveret arbejdet med basen over spørgsmål og svar

om dansk tegnsprog der er så interessante at de bør registreres til senere brug. I løbet

af året er der bl.a. blevet udarbejdet en emnetaksonomi der gør det muligt at kategori-

sere spørgsmål og svar i basen. Basen indeholder nu i alt 70 henvendelser og tilhø-

rende svar.

Afdelingen har derudover offentliggjort en brochure om dansk tegnsprog. Brochu-

ren oplyser kort om en række fakta om dansk tegnsprog, bl.a. at dansk tegnsprog er et

selvstændigt sprog. Brochuren er tilgængelig på http://dansktegnsprog.dk/brochure

og kan desuden rekvireres i papirformat fra afdelingen så længe lager haves.

Arrangementer om tegnsprog

Afdeling for Dansk Tegnsprog fejrede i samarbejde med Danske Døves Landsfor-

bund (DDL) dansk tegnsprogs dag d. 14. maj 2018. Der blev holdt åbent hus i Dansk

Sprognævns lokaler på Frederiksberg. Dagen bød bl.a. på tale af Jakob Sølvhøj (EL),

og vinderen af konkurrencen #DTSjoke (der gik ud på at fortælle en sjov historie på

dansk tegnsprog) blev kåret.

Dansk tegnsprogs dag 2018

#DTSjoke

– fortæl en sjov

historie på dansk

tegnsprog

Vi kårer vinderen af

#DTSjoke

den 14. maj 2018

kl. 16-18.00

Sted:

Dansk Sprognævn

Worsaaesvej 19, 4. sal

Frederiksberg

Læs mere på:

dansktegnsprog.dk/

dansktegnsprogsdag

www.ddl.dk

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Normering

RETSKRIVNINGSORDBOGEN

I Retskrivningsordbogen offentliggøres den officielle danske retskrivning, som skal føl-

ges af skolen, af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder

med tilknytning til Folketinget samt af domstolene.

I 2018 har redaktionsgruppen bestået af Anita Ågerup Jervelund, Jørgen Nørby

Jensen og Margrethe Heidemann Andersen.

Fagrådet for retskrivning har i 2018 bestået af Sabine Kirchmeier og Sanni Nimb

samt redaktionsgruppen. Sanni Nimb var i 2018 formand for fagrådet, og Anita Ågerup

Jervelund var sekretær.

Siden 2014 er de digitale udgaver af Retskrivningsordbogen blevet opdateret med

nye opslagsord og mindre tilføjelser, fx flere betydningsoplysninger, én gang om året

efter præsentation i repræsentantskabet. I 2018 er Retskrivningsordbogen blevet

forøget med 182 nye opslagsord og ca. 15 tilføjelser i eksisterende ordbogsartikler.

Publiceringen fandt sted 13. december 2018 i de digitale udgaver af Retskrivningsord-

bogen på dsn.dk, sproget.dk, RO

og Ordbogen.com. Samtidig med opdateringen blev

listerne over tilføjelserne tilgængelige på Sprognævnets hjemmeside, hvor der også

ligger en generel information om den løbende opdatering.

Den trykte og den digitale ordbog er ikke ens, idet den trykte ordbog ikke opda-

teres med den digitale ordbogs tilføjelser fra de årlige opdateringer. Alle oplag af den

trykte ordbog (4. udg., 2012) er dog fortsat gældende, og der vil først blive udgivet en

ny udgave af Retskrivningsordbogen når der skal indføres ændringer af stavemåder

eller i retskrivningsreglerne. Med udgangen af 2018 er der udkommet i alt 5 oplag af

den trykte ordbog svarende til ca. 45.000 eksemplarer.

Regeringen besluttede i slutningen af 2017 at omlægge Sprognævnets bevilling

så Sprognævnet kunne gøre Retskrivningsordbogens data gratis tilgængelige til

sprogteknologiske formål. Det betyder at Sprognævnets ordlister, som er baseret på

Retskrivningsordbogen, nu er stillet gratis til rådighed til sprogteknologiske projekter,

og samtidig er det i 2018 blevet gratis at anvende Retskrivningsordbogen Plus (RO

som fungerer på både smartphone, tabletcomputer, Mac og pc. RO

, der også fungerer

når man ikke er på internettet, indeholder en række avancerede søge- og filtrerings-

funktioner, fx fuldtekstsøgning på eksempler og definitioner, filtrering på ordklasser og

bøjningsoplysninger m.m. RO

er udviklet i samarbejde med firmaet Progresso.

Siden september 2018 er det også muligt helt gratis at hente RO

som app via App

Store og Google Play. Hvis man bruger appen, får man et retskrivningstip en gang om

måneden, hvor man bliver klogere på apostroffer, anførselstegn, store og små bogsta-

ver og meget mere. Appen er udviklet i samarbejde med appbureauet Springfeed.

Retskrivningsordbogen har siden juni 2011 været tilgængelig på ordbogsporta-

len Ordbogen.com, som bruges af mange folkeskoler, universiteter og andre offent-

lige institutioner, og de fleste søgninger i Retskrivningsordbogen bliver foretaget via

Ordbogen.com. I 2018 var der 61.790.488 søgninger. På Sprognævnets hjemmeside,

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

www.dsn.dk, er der i 2018 blevet foretaget 2.725.913 søgninger i Retskrivningsordbo-

gen. Dette er en lille forøgelse (2,2 %) forhold til 2017.

FORSKNINGSBERETNING FOR 2018

Ifølge sprognævnsloven har Dansk Sprognævn “til opgave at følge det danske sprogs

udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske

retskrivning“ og er forpligtet til at “arbejde på videnskabeligt grundlag“. Desuden er

Dansk Sprognævn omfattet af lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer mv.

der gælder for “visse (…) institutioner under Kulturministeriet, hvor forskning er en

væsentlig forudsætning for varetagelsen af institutionens hovedopgave“. Sprognæv-

nets forskning har altså det strategiske sigte at tilvejebringe, vedligeholde og forny

det videnskabelige grundlag for at løse nævnets opgaver, og nævnet er især pålagt

en forpligtelse til at “indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder

forkortelser“.

Men det strategiske formål kan ikke indfris alene ved de bundne forskningsopga-

ver, for de retter sig først og fremmest imod at vedligeholde det etablerede grundlag.

Det er naturligvis en vigtig opgave for nævnet, men det danske sprogs udvikling kan

og bør ses under mange forskellige synsvinkler der på forskellig vis bidrager til oplys-

nings- og normeringsvirksomheden. Både det danske sprog og det danske sprog-

samfund forandrer sig. Derfor er de problemer som danske sprogbrugere søger råd og

oplysning om, ikke de samme til alle tider, og de normer der skal oplyses om og tages

hensyn til i udarbejdelsen af den danske retskrivning, ligger ikke fast én gang for alle,

men er i stadig forandring.

Det gør det nødvendigt at udvikle og forny det videnskabelige grundlag for Sprog-

nævnets virksomhed. Derfor indgår Sprognævnet i samarbejde med andre forsknings-

institutioner om forskning og forskeruddannelse, derfor har nævnets forskere og se-

niorforskere tid til personlig forskning, derfor prioriterer nævnet ph.d.-stipendier højt,

og derfor støtter nævnet at medarbejderne søger om fondsstøtte til deres personlige

forskningsprojekter.

FORSKNINGSUDVALGET

Medlemmer

• Professor, dr.phil. Hanne Ruus, Københavns Universitet, udpeget af Forskningsrå-

det for Kultur og Kommunikation.

• direktør, dr.philos. Karen Skovgaard-Petersen, Det Danske Sprog- og Litteratursel-

skab, udpeget af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.

• Seniorforsker, cand.mag. Jørgen Schack, valgt af nævnets videnskabelige perso-

nale, og udvalgets sekretær.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Møder

Dansk Sprognævns forskningsudvalg har holdt ét møde i 2018, hvor man bl.a. har

behandlet nævnets forskningsberetning for 2017 og aktivitetsplan for 2018.

I sin udtalelse vedrørende forskningsberetningen for 2017 finder udvalget at næv-

nets forskningsindsats i 2017 har været tilfredsstillende. Det fremgår af forsknings-

beretningen for 2017 at der i den forløbne periode har været lagt vægt på formidling,

som også er en vigtig del af nævnets arbejde. At antallet af forskningsartikler er hal-

veret sammenlignet med 2016, skyldes formentlig de vekslende projektperioder hvor

igangværende projekter afkaster færre publikationer, men udvalget vil holde øje med

udviklingen, jf. også udvalgets udtalelse for 2016.

Udvalgets eksterne medlemmer finder det uhensigtsmæssigt at nævnet nu for

tredje gang i løbet af ca. 10 år skal flytte. Placeringen i Bogense uden kontakt til univer-

sitetsmiljø er meget uheldig, ikke mindst hvad angår muligheden for at rekruttere stu-

dentermedhjælpere. Derudover vil beliggenheden gøre det vanskeligt at opretholde

kontakten til nævnets samarbejdspartnere.

INTERNE FORSKNINGSPROJEKTER

Forskningsresurser

Ordsamlingen

er i 2018 vokset med 1301 indtastede excerpter. Faldet på i alt 44,5 %

skyldes at der ikke har været tilstrækkeligt med resurser på grund af udflytningen.

Svarsamlingen:

Svar der anses for særlig relevante, fx fordi de ikke kan findes i

gængse ordbøger og håndbøger, eller fordi de afspejler nye udviklinger i sprognormer

og sprogproblemer, registreres i en database, som i 2018 er vokset med 136 svar mod

105 sidste år.

Svarsamlingen

og spørgetelefonen tildeles ikke selvstændig forskningstid, men

svarene, især de der registreres, repræsenterer ofte et stykke forsknings- og udred-

ningsarbejde, og samlingen er således et vigtigt kildemateriale for forskning i sprog-

normernes udvikling.

Korpusresurser:

Nævnets korpusser er fortsat vokset i 2018 men på grund af et

teknisk problem kun med 50 mio. ord i forhold til ca. 100 mio. ord i 2017, så det sam-

lede korpus nu omfatter 969 mio. ord fra perioden 2009 til i dag. Det forventes at det

tekniske problem bliver løst i løbet af 2019, og at de manglende tekster vil komme ind i

korpusset i årets løb.

Alle ordene i tekstsamlingen, bortset fra de ord som blev indsamlet i 2018, er blevet

forsynet med metadata med oplysninger om ordklasse, bøjningsform og konstrukti-

onsmuligheder m.m., således at det er muligt at søge endnu mere effektivt i materialet.

Materialet danner et meget fint grundlag for nævnets forskning, især anvendelse

af såvel kvalitative som kvantitative forskningsmetoder. Endvidere danner materialet

grundlag for forskellige samarbejdsprojekter med offentlige institutioner og forsk-

ningsinstitutioner om bl.a. identifikation af fagudtryk og konsistens i sprogbrugen.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Nye ord i dansk 1955 til i dag

Sprognævnets nyordsordbog,

Nye ord i dansk 1955 til i dag

(www.dsn.dk/noid), er i

2018 blevet forøget med i alt 241 nye opslagsord fra perioden 1955 til i dag, fx

alfatest

(kendt fra 1993),

anime

(fra 1993),

beatlesfrisure

(fra 1964),

binge

(fra 2013),

bucket-

liste

(fra 2011),

burrito

(fra 1984),

ciskvinde

(fra 2011),

dadbod

(fra 2015),

dybt godnat

(fra 1985),

fistbump

(fra 2008),

friblødning

(fra 2015),

genluk

(fra 1966),

ghosting

(fra

2015),

headliner

(fra 1956),

honningfælde

(fra 1992),

konefinte

(fra 2008),

kvotekonge

(fra 2006),

ninja

(fra 1980),

overscoring

(fra 2009),

privilegieblind

(fra 2015),

qigong

(fra 1985),

slumromantik

(fra 1962),

speltbælte

(fra 2010),

syretripper

(fra 1971),

tankini

(fra 2000),

tease

(fra 1977),

transfobi

(2007),

trumpisme

(fra 2015),

wallah

(fra 1994),

zappermentalitet

(fra 1997) og

ølbong

(fra 1997). Der er desuden foretaget tilbage-

dateringer af en række eksisterende opslagsord i ordbogen.

Nye ord i dansk 1955 til i dag opdateres løbende med nye opslagsord. I 2018 har

redaktionen bestået af Jørgen Nørby Jensen og Margrethe Heidemann Andersen.

Den skriftlige sprogfærdighed i grundskolen og gymnasieskolen

Nævnet har som et af sine centrale udviklingsmål at kortlægge stavefærdigheden

og andre aspekter af den skriftlige sprogfærdighed i folkeskolen og gymnasieskolen.

Formålet er at opnå en bedre forståelse af unge sprogbrugeres sproglige adfærd og

håndtering af skriftsproget for bedre at kunne målrette nævnets formidlingsaktiviteter

så de kan styrke både elever og lærere i at skrive et klart og formålstjenligt dansk, jf.

nævnets mission.

Der er derfor iværksat et pilotprojekt hvor nævnet undersøger stile fra gymnasi-

ernes afgangsprøver 2016, som for første gang blev afleveret digitalt via netprøver.dk.

Projektet skal se på mulighederne for at foretage automatiske analyser af elevernes

beherskelse af især dansk stavning og syntaks og undersøge hvilken viden om ordvalg

og tekstforståelse man i øvrigt kan uddrage ved at behandle de elektroniske stile som

“big data“. I samarbejde med Undervisningsministeriets fagreferenter og netprøver.dk

er der indsamlet 200 stile med en god geografisk spredning, i alt 350.000 ord.

I løbet af 2017 er stilene anonymiseret og bearbejdet så de kan analyseres auto-

matisk. Endvidere er der afprøvet forskellige værktøjer til at gennemføre analyserne.

Samtlige stile er gennemgået og skannet for relevante problemstillinger, og forskellige

opmærkningssystemer er blevet afprøvet. Der er foretaget kvantitative undersøgelser

af udvalgte sproglige fænomener, fx brugen af pronominer (hans vs.

sin, de der

vs.

dem der).

I løbet af 2018 er der opstillet et omfattende fejlklassifikationssystem baseret på

paragrafferne i Retskrivningsordbogen, og ca. 2/3 af stilene er blevet opmærket.

Stilekorpusset indgår endvidere i et forskningsprojekt i samarbejde med univer-

siteterne i København og Århus, Broken grammars and beyond, som er finansieret af

Det Frie Forskningsråd. Projektets mål er at opstille en brugsbaseret og neurokognitivt

funderet sprogforståelsesmodel der tager hensyn til at grammatiske fejl kan antage

mange former (f.eks. ordstilling, kasus og navneords køn), og at disse ikke alle påvirker

forståelsen på samme måde. Et differentieret syn på menneskers grammatikforståelse

vil gavne sprogundervisere, Sprognævnets arbejde og udviklere af sprogteknologi.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Nævnet havde i slutningen af 2017 fra Kulturministeriets forskningspulje modtaget

midler til at igangsætte et etårigt postdocprojekt der især skal arbejde med den kvali-

tative dimension i stilene, herunder ordvalg, afsender/modtagerforhold og sætnings-

konstruktion. Det skal undersøges om stilene opfylder de krav der er i stx-bekendt-

gørelsen for dansk, og om stilene opfylder kravene fra censorvejledningen for skriftlig

dansk. Projektet er imidlertid blevet udskudt til 2019.

Sabine Kirchmeier, Jørgen Schack, Katrine Støiholm og Lene Rotne har deltaget i

projektet i 2018. Amalie Arleth Viinholt har været tilknyttet som studentermedhjælp.

Sproget i de nye kommunikationsformer

Projektet har til formål at undersøge hvordan sproget bruges i de nye kommunikati-

onsformer, især de skriftlige (Facebook, Twitter, sms m.m.). Fokus ligger på om sprog-

brugen i de nye kommunikationsformer fungerer efter principper der allerede er kendt

fra traditionelle måder at skrive på, eller om der kan iagttages nye måder at skrive på

der specifikt er knyttet til det pågældende medium/den pågældende genre.

Projektets fokus indebærer at man dels ser på sprogbrugen i de nye kommunika-

tionsformer i sin egen ret, dels at man sammenligner med solidt funderet viden om

sprogbrugen i traditionelt skriftsprog. Genreovervejelser (i kommunikationsteoretisk

forstand) udgør en vigtig del af projektet. Genre skal her forstås bredt som de karak-

teristiske træk der er knyttet til enhver given sproglig udveksling: Hvem der henven-

der sig til hvem med hvilken hensigt, formalitetsgrader, intimitetsgrader, (a)symmetri

mellem afsender og modtager osv. Projektet ledes af seniorforsker, dr.phil. Eva Skafte

Jensen. Flere af Sprognævnets medarbejdere bidrager til dette projekt i større eller

mindre grad. Et netværk for forskere i Danmark (og udland, især Sverige) ledes af Eva

Skafte Jensen (Dansk Sprognævn), Marianne Rathje (Syddansk Universitet) og Tina

Thode Hougaard (Aarhus Universitet).

Ortografisk rangering af korpustekster

Projektet om ortografisk rangering ledes af Philip Diderichsen og Jørgen Schack.

Projektet skal undersøge om der kan udvikles en metode til automatisk at vurdere den

sproglige kvalitet af korpustekster – i første omgang baseret på Sprognævnets store

korpus af avistekster fra Infomedia. Det overordnede formål er at finde en mere solid

empirisk basis for at tale om “de gode og sikre sprogbrugeres“ skriftlige sprogbrug.

Projektets første, eksplorative faser har vist at forekomsten af ortografiske fejl til en

vis grad forudsiger teksters kvalitet i bredere forstand, i hvert fald for tekster med ad-

skillige ortografiske fejl. Fortsættelsen af projektet har beskæftiget sig med betingede

fejl, dvs. fejl der består af ordformer der ikke er fejl i alle sammenhænge. Der har været

eksperimenteret med automatisk grammatisk analyse for at finde disse fejl. I 2018 har

projektet ligget stille pga. færdiggørelsen af andre projekter.

Arbejdet med analyse og klassifikation af stavefejl understøttes af flere andre forsk-

ningsprojekter. I forbindelse med analysen af gymnasiestilene er der blevet arbejdet

med kategorisering og opmærkning af forskellige fejltyper og foretaget undersøgelser

af hvordan gymnasieelevernes sprogbrug adskiller sig fra andre sprogbrugeres. Det

kan fx vises at konstruktioner som “til de der …“ i stedet for det traditionelt korrekte “til

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

dem der …“ ikke er blevet mere hyppige med tiden, og at gymnasieelever ikke er mere

usikre på brugen af denne konstruktion end gennemsnittet, dvs. at normen på dette

område fortsat respekteres i vidt omfang.

Forskningsprojektet Broken grammars and beyond, som nævnet deltager i i sam-

arbejde med universiteterne i København og Århus, og som handler om belysning af

stavefejl i bl.a. elevtekster og deres betydning for hvordan vi opfatter grammatiske

afvigelser, har også stor betydning for dette arbejde.

Offentlige institutioners skriftlige kommunikation

Dansk Sprognævn arbejder i perioden 2015-2018 på at udvikle et tættere samarbejde

med offentlige institutioner om deres skriftlige kommunikation med borgere. I projek-

tet deltager Sabine Kirchmeier og Anne Kjærgaard.

Nævnet ønsker at opnå en bedre forståelse af offentlige institutioners kommuni-

kation med borgerne, især med henblik på den digitale kommunikation, for bedre at

kunne målrette sine rådgivningsaktiviteter så de kan styrke skrivende medarbejdere i

offentlige institutioner i at skrive et klart og formålstjenligt dansk.

Nævnet har i 2018 fortsat samarbejdet med organisationer i den offentlige sektor

især i regi af forskningsgruppen CIRCD (Centre for Interaction Research and Commu-

nication Design) og forskningsgruppen Kommunikationsrådgivning på Københavns

Universitet. Der er især arbejdet med såkaldte “tænke højt-protokoller“ som metode

til at undersøge kvaliteten og forståeligheden af tekster fra offentlige myndigheder.

En tænke højt-protokol indsamles ved at man beder en informant læse en eller flere

tekster og fortælle hvad vedkommende tænker undervejs.

Resultaterne af arbejdet er blevet præsenteret ved flere internationale konferencer

og i forbindelse med et seminar for skrivende medarbejdere i offentlige institutioner.

I arbejdet med den skriftlige sprogbrug i den digitale offentlige kommunikation

har nævnet lagt den strategi at forskningen skal tage udgangspunkt i en kortlægning

af behovet for styrkelse af sproget i den offentlige sektor. Fremgangsmåden har haft

en særdeles god effekt, idet der er opnået et positivt samspil med et bredt udsnit af

den offentlige sektor, og nævnets seminarer og konferencer i 2016, 2017 og 2018 for

forskere og skrivende medarbejdere har hver gang været overtegnede.

Det er endvidere særdeles positivt at der fortsat er et tæt forskningssamarbejde

med forskere på andre institutioner om nye metoder på dette felt. Det øger mulighe-

derne for at der kommer banebrydende forskningsresultater til glæde for de offentlige

institutioner og for de berørte borgere. Der er udgivet 3 artikler i samarbejde med

forskere på Københavns Universitet.

Pilotprojekt robotter og talt dansk

Nævnet modtog i 2018 midler til en øget indsats for dansk sprogteknologi. Især når di-

gitale assistenter og robotter anvendes af offentlige myndigheder, bør der stilles krav

om at de kan kommunikere med borgerne på et klart og formålstjenligt dansk.

Nævnet har i løbet af 2018 udviklet et forskningsprojekt der sigter mod at indsamle

eksempler på talt dansk fra alle dele af landet med henblik på at skabe en annoteret

taleresurse, der kan bruges til at skabe en mere robust talegenkendelse og -syntese.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Der er indgået et samarbejde med Dansk Biblioteksforening, som allerede i dag anven-

der robotter i deres kundeområde og ønsker at bruge dem til kundebetjening. Projek-

tet sigter ikke blot imod den praktiske indsamling af data, men også imod at skabe en

folkelig opbakning til den nye teknologi ved at borgere kan komme ind på biblioteker i

hele landet for at donere deres stemmer.

Der er gennemført et pilotprojekt i samarbejde med Ballerup Bibliotek som har

afklaret projektets rammer og muligheder, og der er blevet søgt om eksterne midler,

foreløbigt dog uden resultat.

Projektet ligger i forlængelse af den nye strategi for Sprognævnet som ud over en

videreførelse af den udvikling som allerede er igangsat, indebærer et større fokus på

de udfordringer som udviklingen indenfor sprogteknologi og kunstig intelligens vil

udgøre for det danske sprog.

Digitalisering af videooptagelser af dansk tegnsprog

Afdeling for Dansk Tegnsprog kom i løbet af 2016 i besiddelse af en række videooptagel-

ser af dansk tegnsprog. Optagelserne blev overdraget til afdelingen da tolkeuddannelsen

ved UCC flyttede til nye lokaler på Carlsberg, og materialet omfatter ca. 1700 bånd.

Dansk tegnsprog er ikke noget veldokumenteret sprog, fx ved man ikke meget om

hvordan sproget har udviklet sig over tid. Videooptagelserne stammer fra midten af

80’erne og frem og kan give et unikt indblik i hvordan sproget har ændret sig de sidste

30 år. Optagelserne er i formater der ikke længere er almindeligt brugte, og mange af

båndene er i fare for at gå til pga. alder og uhensigtsmæssige opbevaringsforhold.

Formålet med projektet er for det første at bevare båndene ved at digitalisere dem

og for det andet at skabe overblik over materialerne så man kan søge systematisk i

dem. For det tredje er formålet at tilgængeliggøre materialerne for forskere, stude-

rende og andre interesserede.

I 2016 blev der etableret en database i Access der skulle bruges til at registrere

alle båndene. I løbet af 2017 er båndene blevet registreret i basen, og der er i langt de

fleste tilfælde taget stilling til om hvert enkelt bånd skal digitaliseres. På nuværende

tidspunkt er 810 bånd digitaliseret, og afdelingen har ikke umiddelbart planer om at

digitalisere de resterende bånd, der vurderes at være af begrænset interesse. Derud-

over har afdelingen digitaliseret en række optagelser om tegnsprog som Døvehistorisk

Selskab er i besiddelse af.

Hvert digitaliseret bånd består af en række selvstændige klip, og fokus i 2018 har

været på at “opklippe“ hvert enkelt digitaliseret bånd i enkeltklip og derefter registrere

hvert enkelt klip i en database. Ved udgangen af 2018 var 309 af de digitaliserede

bånd blevet opklippet i i alt 1624 videoklip.

Digitaliseringsprojektet bliver finansieret af afdelingens egne midler og fortsætter i

2019. Man kan læse mere om projektet og se eksempler på gamle klip på dsn.dk/tegn-

sprog/digitalisering.

Personlige forskningsprojekter

Margrethe Heidemann Andersen

har i 2018 fortsat forsket i den fremmedsproglige

påvirkning af dansk skriftsprog. Hendes forskning tager udgangspunkt i en sammen-

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

lignende undersøgelse af antallet og arten af såkaldte moderne importord (det vil sige

alle lån fra fremmedsprog der er optaget i dansk siden 1945) i aviser fra 2000 og 2016.

Indtil videre er det blevet påvist at antallet af importord i de to stikprøver fra avistek-

ster ikke er steget i den undersøgte periode, men at vi i dag bruger de enkelte låneord

oftere end i 2000. Undersøgelsen viser også at vi næsten udelukkende låner ord fra

engelsk efterfulgt af lån fra græsk og latin, og at der primært er tale om substantiver.

Et overraskende resultat er at vi i dag indlåner langt flere verber fra engelsk end tidli-

gere. Det drejer sig bl.a. om verber der relaterer sig til de sociale medier, fx

tweete

sms’e,

og det vidner om at de sociale medier påvirker vores sprog, også på dette punkt.

Eva Skafte Jensen

arbejder fortsat med sprogbrug i digital diskurs. Hun er særlig

optaget af hvordan de tekniske omstændigheder som fx muligheden for at kombinere

med billeder, en evt. øvre grænse for antallet af anslag m.m. supplerer de almindelige

kommunikative omstændigheder (afsender-modtager-forhold, hensigten med med-

delelsen osv.) og sætter præg på hvordan der skrives.

Eva Skafte Jensen

arbejder på

et større forskningsprojekt om kasus i pronominer i historisk belysning, såvel som i

moderne dansk, herunder med hvordan man i dansk begyndte at bruge oblik form i

stedet for nominativ i prædikativer (udviklingen fra

det er jeg

til

det er mig).

Hun har

arbejdet med hvordan kasusformerne bruges når de indgår i sideordnede sætningsled

(Peter og jeg/Peter og mig)

i moderne dansk. Endelig arbejder hun (sammen med Jør-

gen Schack og Jan Heegård Petersen) på at afdække hvordan man i moderne dansk

bruger nominativ hhv. oblik form i konstruktioner hvor et pronomen ledsages af en

relativsætning (fx

de der kom

overfor

dem der kom).

Sabine Kirchmeier

arbejder med hhv. et dansk, et nordisk og et europæisk sprog-

barometer. Hun overtog i slutningen af 2010 projektledelsen af EFNIL’s sprogbarome-

ter European Language Monitor (ELM), som er en kortlægning af sproglovgivning og

modersmålenes, minoritetssprogenes, nabosprogenes og fremmedsprogenes status i

skole, højere uddannelse, erhvervsliv og kultur. Der er indsamlet data til et pilotprojekt

med 4 lande (ELM 1) i 2006, og der er foretaget to komplette indsamlinger: ELM 2,

som dækker 20 europæiske lande i 2009/2010, og ELM 3, som dækker 27 lande i 2013.

Resultaterne er publiceret på www.efnil.org/projects/elm. I 2018 er dataindsamlingen til

ELM 4 afsluttet med indberetninger fra 21 europæiske lande.

Anne Kjærgaard

har brugt en del af sin personlige forskningstid på arbejdet med

tænke højt-protokoller (se under “Interne Forskningsprojekter: Offentlige institutioners

digitale kommunikation“) og har i den forbindelse bl.a. fået udgivet artiklen

Tænke

højt-protokoller. En metode til at undersøge modtageres tekstforståelse og -oplevelse

i NyS 54. Derudover deltager hun fortsat i et forskningsprojekt om kommunikations-

rådgivning under ledelse af Gitte Gravengaard, lektor ved NorS (Institut for Nordiske

Studier og Sprogvidenskab), Københavns Universitet. Formålet med projektet er at

undersøge hvordan kommunikationsrådgivere tænker og agerer i deres professionelle

praksis. I forbindelse med projektet har Gitte Gravengaard og Anne Kjærgaard udgivet

den formidlende artikel

Fra sproglig rådgivning til big data på Kforum.

Jørgen Schack

arbejder med danske nominaler. Projektet omfatter en række artik-

ler om forskellige nominaltypers struktur og semantik samt artikler om orddannelse,

herunder dannelse af varemærker o.l.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

EKSTERNT FINANSIEREDE FORSKNINGSPROJEKTER

Moderne Importord i Dansk

Pia Jarvad (projektleder), Margrethe Heidemann Andersen, Jørgen Nørby Jensen, Jør-

gen Schack og Philip Diderichsen gik i 2016 i gang med en ny undersøgelse af import-

ord i dansk. Udgangspunktet er de danske data i det nordiske importordsprojekt, som

undersøgte importord i dansk og de andre nordiske sprog omkring år 2000. Nævnet

har modtaget 649.000 kr. fra Kulturministeriets forskningspulje til projektet for 2017.

Projektet udføres i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet.

Projektet beskriver den påvirkning af ordforrådet som det danske sprog er udsat

for i kontakten med den omgivende verdens forskellige sprog. Påvirkningen er især fra

det engelske sprog som fungerer som et fælles lingua franca i den vesteuropæiske del

af verden. I dag kunne man yderligere forvente at fjernere sprog som kinesisk, urdu,

arabisk spiller en stadig større rolle som resultat af øget oversøisk handel, indvandring

og turisme. Påvirkningen sker på alle sprogets niveauer, men her er fokus på skrift-

sproget, og projektet koncentrerer sig om hyppighed af lån fra andre sprog og tilpas-

ning af lån til dansk sprogs struktur på det ortografiske og bøjningsmæssige plan.

Fokus er på nyere importord (efter 1945) som er fuldstændigt tilpassede ord (som

nørd

nerd),

delvist tilpassede (som

bookning

af engelsk

booking)

eller fuldstændigt

utilpassede ord (som

whistleblower).

Projektet blev afsluttet med en stor konference i november 2018 med foredrags-

holdere og deltagere fra ind- og udland. Projektdeltagerne har præsenteret projektet

ved adskillige konferencer og møder. De indsigter og forskningsresultater som er

opnået i projektet, publiceres i en rapport som udkommer i efteråret 2019.

Importord i danske aviser

I dette delprojekt er 3 aviser (BT, Politiken og Århus Stiftstidende) excerperet efter

nøjagtig de samme kriterier som i det nordiske projekt, Moderne Importord i Norden,

bd. 1-12: moderne importord efter 1945. Derved er en direkte sammenligning mulig for

at måle hyppigheden af importord i år 2000 og 2016. Det overordnede resultat af hyp-

pighedsundersøgelsen er at antallet af importord er faldet. I det nordiske projekt var

importordsfrekvensen på 0,97 %, mens den i dette projekt er på 0,58 %.

Undersøgelsen viser også at importordene stadigvæk først og fremmest udgøres

af engelske lån (88 % før mod 84 %). Langt efter følger internationalismer, dvs. ord

som er nydannede af latinske og græske rødder, fx

bionaut

(9 % og 9 %). Den sprog-

lige indflydelse fra de gamle kultursprog tysk, spansk, fransk og italiensk er stadigvæk

marginal.

Endelig skal det nævnes at selvom substantiverne både i år 2000 og i år 2016 ud-

gør den største ordklasse blandt importordene (88 % dengang mod 83 % i dag), er an-

tallet af verber mere end tredoblet fra 2 % i det nordiske projekt til 9 % i dette projekt.

En nærmere undersøgelse viser at en del af disse verber har forbindelse til internettet

og de sociale medier (fx

blogge, skype

streame),

hvilket kan ses som et eksempel

på den indflydelse som de sociale medier har i dag.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Importord i Retskrivningsordbøger

Undersøgelsen viser at antallet af importord er steget fra nul i 1955-udgaven (0 %) til

en noget større procentdel (3 %) i 1986-udgaven. Det største spring sker dog i forhold

til 1996-udgaven, hvor antallet af moderne importord ligger på 6 %. Antallet af import-

ord stiger yderligere i 2001-udgaven til 10 %, hvilket også gælder for 2012-udgaven.

Importord i Nye ord i dansk 1955 til i dag

NOiD

er Dansk Sprognævns nyordsordbog. Den beskriver tilvæksten i ordforrådet fra

1955 til i dag og opdateres løbende med nye ordbogsartikler. Ordene i ordbogen er i

vid udstrækning forsynet med etymologiske oplysninger. Formålet med optællingen

er at give et billede af antallet af importord i NOiD i forhold til resten af det nytilkomne

ordforråd i perioden, dvs. 1955 til i dag. Det er desuden et mål at belyse variationen af

importord samt redegøre for hvilke typer af importord der lånes.

Der skelnes i NOiD mellem

direkte lån, indirekte lån

paralleldannelser.

Direkte

lån er ord eller udtryk der i dansk bruges i (stort set) samme form som i det lån-

givende sprog, fx

blog

(fra engelsk),

nachos

(fra spansk) og

caffe latte

(fra italiensk).

Indirekte lån er ord eller udtryk der er oversat fra et andet sprog, fx

posedame

(efter

engelsk

bag lady),

eller der kan være tale om betydningslån, fx

orm

’computervirus’

(efter tilsvarende brug af engelsk

worm).

Paralleldannelser er ord der kan være dannet

med udgangspunkt i et ord på et andet sprog, men som lige så godt kan være dannet

herhjemme, fx

spidskompetence

(jf. norsk

spisskompetanse).

Optællingerne viser bl.a. at de direkte lån, de indirekte lån og paralleldannelserne

udgør 42 % af ordstoffet i NOiD, mens 58 % af ordene i ordbogen er ikke-lån (dvs.

danske nyord). Disse tal kan fortolkes på forskellige måder. Man kan fokusere på

“danskheden“ og de danske orddannelsesmåder og herved regne de indirekte lån og

paralleldannelserne sammen med de danske dannelser. Så får man det resultat at over

75 % af ordene i NOiD er dannet herhjemme af danske elementer, mens blot 25 % af

ordstoffet kommer direkte udefra.

Et andet resultat er at antallet af direkte lån i NOiD er kraftigt stigende. I de første

tre årtier (dvs. 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne) udgør de direkte lån blot 15-16 %

af det samlede ordforråd i ordbogen. Efter 2010 er det 50 %. Langt de fleste direkte

lån kommer fra engelsk. Det drejer sig om i alt 88 %, mens kun 12 % kommer fra andre

sprog end engelsk.

Afløsningsord

Forholdet mellem afløsningsord og importord er undersøgt ved hjælp af en spørge-

skemaundersøgelse, suppleret med undersøgelser af den faktiske sprogbrug i lands-

dækkende aviser. Formålet med undersøgelsen har været at klarlægge hvilke egen-

skaber der karakteriserer det succesfulde afløsningsord, og at undersøge om udvalgte

ordpar har samme brugsområde, stilistiske valør og semantik.

Konklusionen er bl.a. at det succesfulde afløsningsord gerne må være et helt nyt

ord hvor hverken afløsningsord eller importord er blevet etableret endnu, ligesom det

gerne må være en en-til-en-oversættelse af en sammensætning (fx

hadforbrydelse

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

over for

hatecrime).

Undersøgelsen har også vist at mange af de undersøgte ordpar

har eller kan have forskellig semantik og/eller brugsområde, også selvom de bliver

angivet som synonyme i fx ordbøgerne. Det gælder fx ordparret

gyser/thriller,

hvor en

gyser

som regel er en “horrorfilm“, mens en

thriller

er en krimi.

Morfologisk tilpasning

Hybridord består af en del importord og en del hjemligt ord og repræsenterer en

overgangsform mellem afløsningsord og importord. Når sidsteleddet er dansk, kan

ordet ubesværet bøjes og afledes på dansk, fx

backinggruppe

backing group,

speedbåd

speedboat.

Blandt importordene i 2016-materialet, er der 33 % som er

hybrider. De fordeler sig med 82 % med importordet som førsteled og 17 % med impor-

tord som andetled. Til sammenligning er der 27 % hybrider i 2000-materialet, hvoraf

79 % er førsteledshybrider, og 21 % er andetledshybrider. Der sker altså en vis øgning

af hybriderne over tid. Blandt hybriderne med importord som førsteled er der 82 % fra

engelsk og 10 % fra tysk, og resten er andre sprog, og ved andetledshybriderne er der

92 % fra engelsk og resten er fra andre sprog i 2016-materialet.

Ord af udenlandsk herkomst tilpasser sig til det danske bøjningssystem på forskel-

lige måder. Allerede i den gamle undersøgelse med punktnedslagene i årene 1975 og

2000 var den engelske flertalsendelse på substantiverne på

-s

i fremgang, fx

smiley

–

smileys,

ikke

smileyer,

og denne udvikling fortsætter til i dag. I den gamle undersøgelse

er 32 % bøjet med

-s,

i 2016 er det 41 %. Flertalsbøjning og neutrumsbøjning af adjek-

tiver var i den gamle undersøgelse normalt utilpassede til dansk, det samme gælder

i dag. Selvom man ser bøjede adjektiver, fx

tighte bukser,

er det normale ubøjet, og

titlen på projektet

Yes, det er coolt,

er ikke den helt almindelige form.

Verberne udgør derimod en til dansk totalt tilpasset ordgruppe i dag. De bøjes i nu-

tid og datid på dansk, fx

booker, bookede,

og de følger den danske regel om fordobling

af konsonanten i bøjningen, fx

chatter, chattede.

I den korte tillægsform, fx har

booket/

eng.:

booked,

var der i undersøgelsen fra år 2000 6 % med utilpasset, engelsk bøjning. I

undersøgelsen fra 2016 er alle importerede verber tilpasset dansk bøjning.

Nye danske kerneord

Projektet Nye danske kerneord er en del af den bevilling som nævnet har modtaget fra

Kulturministeriets forskningspulje til projektet Moderne Importord i Dansk. Projektet

udføres af Jørgen Schack og Philip Diderichsen.

Formålet med projektet er bl.a. at beskrive forekomsten af moderne importord i det

centrale ordforråd (ved moderne importord forstås fremmedord fra perioden 1945 ff.).

Til dette formål er der udtaget 1000 tekstprøver a 250 løbende ord fra de mest læste

ugeblade i perioden 2012-2016 (200 prøver fra hvert år i perioden). Fra dette tekstkor-

pus på 250.000 løbende ord udtages alle lemmaer med en frekvens på 20 og derover.

Sådanne lemmaer kaldes kerneord.

Der er fulgt samme fremgangsmåde som den Hanne Ruus har benyttet i sin

disputats,

Danske Kerneord

(1995). Ruus’ kerneord er udtaget fra et ugebladskorpus

fra perioden 1970-1974. Ved at sammenholde vores liste med nutidige kerneord med

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Ruus’ liste fra 1970’erne kan vi på en pålidelig måde beskrive udviklingen i det centrale

ordforråd fra 1970’erne og frem til i dag.

Undersøgelsen viser at importordsprocenten i inventaret af kerneord tilsynela-

dende er stabil over tid: Godt og vel 13 % af kerneordene er importord. Også kerne-

importordenes fordeling på ordklasserne er stort set uforandret. Andelen af moderne

kerneimportord er ganske beskeden i begge kerneordslister: 2-3 % af kerneimportor-

dene er under 50 år gamle i dansk. Det kan tilføjes at andelen af moderne hjemlige

dannelser er tilsvarende lav i begge kerneordslister. Forrådet af kerneord består altså

altovervejende af “gamle“ ord, dvs. ord der er over 50 år gamle. Endelig viser undersø-

gelsen at antallet af kerneord fra engelsk er omtrent fordoblet; forskellen er dog ikke

statistisk signifikant.

Sideløbende med indsamlingen af tekstprøver fra ugeblade er der indsamlet prøver

fra de mest læste aviser i perioden 2012-2016 (efter samme principper som beskrevet

ovenfor). Også fra dette korpus af avistekster skal der udtages kerneord. Derved bliver

det muligt at sammenholde ordforrådet, herunder antallet af moderne importord, i to

meget læste tekstarter.

Sproget som makeover

En undersøgelse af danske og italienske unges skriftsprog

Lene Rotne startede i september 2014 på et ph.d.-projekt om hvordan danske og itali-

enske unge skriver i forskellige kontekster på det sociale medie Facebook, og hvordan

de skriver i deres skolestile. Datasættet består af facebookdata samt skolestile (3-4 fra

hver elev) fra 14 italienske unge i alderen 14-18 år og 14 danske unge i samme alders-

gruppe. Data er indsamlet fra en privatskole i Rom og en privatskole i København.

Undersøgelsen viser hvordan de unge skriver på Facebook og i deres skolestile.

Den viser om der er behov for øget undervisning i differentieret skrivestil, og om der i

de danske skoler er behov for det samme store fokus på forholdet mellem tale og skrift

som man har i de italienske skoler.

Projektet er finansieret af FKK. Projektet er et samarbejde mellem Dansk Sprog-

nævn og Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet med

hovedvejleder på universitetet (Erling Strudsholm) og bivejleder (Eva Skafte Jensen)

på nævnet.

Afhandlingen blev forsvaret i december 2018.

ROhist – Retskrivningsordbøger gennem historien (rohist.dsn.dk)

Websitet rohist.dsn.dk fortæller retskrivningens historie på interaktiv vis ved at lade

brugeren slå op i en række historiske retskrivningsordbøger, der er koblet på en sådan

måde at man kan se en kæde af et søgt opslagsords staveformer gennem tiden.

Projektet blev iværksat i 2014, hvor nævnet fik bevilget 300.000 kr. af Kulturmini-

steriet til et website der kunne vise udviklingen i officiel dansk retskrivning fra slutnin-

gen af 1800-tallet til i dag. ROhist-projektet har i 2018 været ledet af Philip Diderichsen

og trækker fortsat på uvurderlig hjælp fra Monica von Martens, Lexikaliska Institutet

ved Institutionen för Svenska Språket, Göteborgs Universitet.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Der er i 2018 blevet arbejdet intensivt på at færdigdigitalisere Dansk Haandordbog

1872 og Saabys Retskrivningsordbog 1918, der nu begge er søgbare på ROhist-sitet,

dog stadig med nogle datafejl samt fejlkoblinger, som der fortsat arbejdes på at rette.

På ROhist kan man således nu søge simultant i de følgende 7 retskrivningsordbøger:

• Dansk Haandordbog 1872

• Saabys Retskrivningsordbog 1918

• Retskrivningsordbog 1955

• Retskrivningsordbogen 1986

• Retskrivningsordbogen 1996

• Retskrivningsordbogen 2001

• Retskrivningsordbogen 2012.

Ordbøgerne er også tilgængelige som png- og pdf-filer. Derudover er følgende tre æl-

dre retskrivningsordbøger tilgængelige i png- og pdf-format, men altså ikke søgbare

fra sidens søgefelt:

• Dansk Retskrivningsordbog 1946

• Dansk Retskrivningsordbog 1923

• Dansk Retskrivningsordbog 1892.

Arbejdet med at få ordbøgerne fra 1872 og 1918 gjort søgbare er støttet af Brebølfon-

den med en bevilling på 100.000 kr.

ELIPS

– European Languages and their Intelligibility in the Public Space

Projektet ELIPS (European Languages and their Intelligibility in the Public Space)

blev etableret i EFNIL-regi i 2017. Projektet handler om brugen af europæiske sprog i

tekster fra offentlige myndigheder (fx i forbindelse med lovgivning og offentlig admini-

stration). Projektet er beskrevet nærmere på http://efnil.org/projects/elips.

Projektet ledes af Johan Van Hoorde fra Nederlandse Taalunie og har deltagere

fra Belgien, Danmark, Finland, Holland, Italien, Litauen og Slovenien. Anne Kjærgaard

deltager som dansk repræsentant. Første fase af projektet er at sende et spørgeskema

om sproget i tekster fra offentlige myndigheder til EFNIL's medlemsorganisationer.

I 2018 blev spørgeskemaet færdiggjort og distribueret. Der er indkommet en række

besvarelser, og de sidste forventes at foreligge i begyndelsen af 2019.

European Language Monitor (ELM)

De europæiske sprognævns netværk, EFNIL, har siden 2006 løbende fulgt op på spro-

genes status i Europa for at etablere en empirisk basis for udvikling af nationale og

internationale sprogpolitikker. EFNIL’s sprogbarometer European Language Monitor

(ELM) er en kortlægning af sproglovgivning og modersmålenes, minoritetssprogenes,

nabosprogenes og fremmedsprogenes status i skole, højere uddannelse, erhvervsliv

og kultur. Der er indsamlet data til et pilotprojekt med 4 lande (ELM 1) i 2006, og der

er foretaget to komplette indsamlinger: ELM 2, som dækker 20 europæiske lande i

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

2009/2010, og ELM 3, som dækker 27 lande i 2013. I 2018 er dataindsamlingen til ELM

4 afsluttet med indberetninger fra 21 europæiske lande.

ELM 4 er blevet suppleret med spørgsmål om landenes politikker på sprogtek-

nologiområdet. Det viser sig at mange europæiske lande har øget deres aktiviteter

indenfor sprogteknologi i de senere år. Ca. halvdelen af de EU-lande og associerede

lande som deltog i undersøgelsen, har en officiel sprogstrategi, og endnu flere, nemlig

12 ud af 21, har dedikerede støtteprogrammer for sprogteknologi. I 9 af landene rettede

strategierne sig imod de officielle hovedsprog, mens to af landene også inkluderede

minoritetssprog. Ligeledes angiver 10 lande at de systematisk tilbyder sprogtjenester

som fx automatisk oversættelse på offentlige hjemmesider.

I tilknytning til projektet er der også etableret et nordisk samarbejde der har til

formål at sammenligne data fra de nordiske lande. Projektleder er Sabine Kirchmeier.

Projektet finansieres af EFNIL med 10.000 euro. Se mere på www.efnil.org/projects/

elm.

FORSKNINGSÅRSVÆRK I 2017

Sprognævnets forskere og seniorforskere har gennemsnitlig 30 % af deres arbejdstid

til personligt valgte forskningsprojekter indenfor nævnets område, men ikke nødven-

digvis jævnt fordelt, således at de i perioder forsker lidt mindre for derefter samlet at

afvikle optjent forskningstid. Derudover deltager de i den forskning som instituttet er

pålagt eller har påtaget sig. Forskere og seniorforskere som er frikøbt med fondsstøtte

til særlige projekter, bruger normalt 90 % af projekttiden på forskning og 10 % til insti-

tutopgaver. Ph.d.-stipendiater, som er ansat for tre år, har ca. 80 % af deres arbejdstid

til personlig forskning, men afvikler normalt deres institutforpligtelser tidligt i ansæt-

telsen. Videnskabelige medarbejdere udenfor stillingsstrukturen har ca. 10 % personlig

forskningstid og kan deltage i institutforskning.

Tabellen nedenfor viser det samlede antal forskningsmånedsværk i 2018 fordelt

på medarbejdere. Der er ikke splittet op på projekter. I opgørelsen medtages alle de

opgaver som er knyttet til forskningen, dvs. også forskningsadministration, deltagelse i

styregrupper, opbygning af forskningsinfrastruktur osv. Udarbejdelse af svar og arbej-

det med Retskrivningsordbogen medregnes med 50 %.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Medarbejder

Anita Ågerup Jervelund

Anne Kjærgaard

Eva Skafte Jensen

Ida Elisabeth Mørch

Jørgen Nørby Jensen

Jørgen Schack

Lene Rotne

Margrethe Heidemann Andersen

Peter Juel Henrichsen

Philip Diderichsen

Pia Jarvad

Sabine Kirchmeier

i alt

Forskningsmånedsværk

3,0

5,2

7,2

2,3

5,0

8,8

1,0

7,6

4,0

7,7

1,5

2,0

55,3

Antallet af årsværk som er blevet brugt på forskning, er faldet fra 68,9 til 55,3 forsk-

ningsmåneder i 2018. Faldet skyldes primært at Lene Rotnes postdocprojekt ikke

kunne iværksættes før hun fik godkendt sin ph.d., hvilket først skete sidst på året, og at

arbejdet med Moderne Importord i Dansk er blevet afsluttet. Fraregnes denne ekstra-

ordinære situation, udgør faldet 2,6 måneder.

For to medarbejderes vedkommende skyldes faldet endvidere at de er blevet

opsagt i deres stillinger med virkning fra 1.4.2019, og at de i 2018 er påbegyndt genpla-

ceringsforløb, ligesom de i lighed med flere andre medarbejdere har brugt en stor del

af deres tid på overdragelse af opgaver til andre medarbejdere.

Set i lyset af disse forhold er det ganske imponerende at produktionen af artikler

og andre forskningsaktiviteter fortsat har været høj. Det hører med til billedet at der

har været generel enighed om at der så vidt muligt ikke skulle slækkes på forsknings-

aktiviteterne, således at de projekter som er blevet udskudt eller nedprioriteret, så vidt

muligt ikke havde relation til forskning.

Nævnet har i 2018 fået tilført nye midler i forbindelse med en ny bevilling til sprog-

teknologi og frikøb af Retskrivningsordbogen, men kun ca. 1/3 af midlerne kunne i

2018 gå til forskning, bl.a. til udvikling af nye projekter i forhold til sprogteknologi, mens

resten har været øremærket til arbejdet med det sprogteknologiske udvalg. I slutnin-

gen af 2018 fik nævnet yderligere en bevilling på �½ million om året i 4 år med virkning

fra 2019 til forskning med henblik på sprogteknologi, således at nævnets forsknings-

resurser er blevet styrket betragteligt (svarende til ca. 1 årsværk i 2019). Dette gør det

muligt at ansætte flere forskende medarbejdere og opvejer dermed det fald som vi har

set i de seneste år på grund af omprioriteringsbidragene.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

PUBLIKATIONER

Instituttets medarbejdere har i løbet af 2018 udgivet 6 netudgivelser, 9 bøger, rap-

porter eller tidsskrifter og 23 artikler, heriblandt 9 forskningsartikler. Der er endvidere

blevet holdt 50 foredrag og indlæg på konferencer, heraf 24 som præsenterer næv-

nets forskning.

Faldet har været størst i de formidlende artikler, hvilket bl.a. afspejler at udgivel-

sen af Nyt fra Sprognævnet blev nedprioriteret således at der ikke kom noget num-

mer i december. Til gengæld har der været holdt et stort antal foredrag om nævnets

forskning, hvilket afspejler nævnets klare prioritering af dette område som modsvar til

udfordringerne med udflytningen til Bogense.

Publikationsstatistik

Netudgivelser

Bøger/tidsskrifter/rapporter

Artikler – forskning

Artikler – formidling

Foredrag – forskning

Foredrag - formidling

I alt

2014

114

2015

106

2016

120

2017

110

2018

50,0 %

0,0 %

-63,2 %

50,0 %

-29,7 %

-20,0 %

Andelen af fagfællebedømte publikationer af nævnets forskningspublikationer 2011-

2018:

2011

5 af 15

2012

6 af 16

2013

10 af 25

2014

9 af 17

2015

10 af 14

2016

11 af 13

2017

5 af 9

2018

5 ud af 9

Nævnet har i 2018 udgivet 9 publikationer, heraf er 5, dvs. 56 %, fagfællebedømt,

samme antal som i 2017. Både antallet af publikationer og antallet af fagfællebedøm-

melser har været faldende i de seneste år, hvilket kan skyldes at det har været nød-

vendigt at foretage en reduktion i forskningsstaben på grund af faldende bevillinger

i forbindelse med omprioriteringsbidraget. Antallet af forskningspublikationer er dog

erfaringsmæssigt meget svingende afhængigt af emnet, publikationernes omfang og

udgivernes arbejdstempo. Det skal endvidere tages med i betragtning at antallet af

bøger, tidsskrifter og rapporter som nævnet har redigeret, i 2018 er steget fra 6 til 9.

Netudgivelser

•

https://www.dsn.dk/noid (opdateret flere gange i 2018)

https://www.dsn.dk/ro (opdateret december 2018)

https://roplus.dk (udgivet som app i 2018)

http://dansktegnsprog.dk/ (opdateret i 2018)

Film: Alle har brug for Dansk Sprogteknologi:

https://www.youtube.com/watch?v=KtgejhXhJpA (26. oktober 2018)

• Blog om sprogteknologi: Sprogtek2018.dk: http://sprogtek2018.dk (februar 2018)

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

• Blog om Dansk Sprognævn på folkeskolen.dk: https://www.folkeskolen.dk/blogs/

dansk-sprognaevn/ (juli 2018)

Bøger/rapporter/tidsskrifter

Andersen, Margrethe Heidemann, Balling, Laura Winther, Christensen, Tanya Karoli,

Christensen, Ken Ramshøj, Heegård, Jan, Jensen, Thomas Wiben & Rathje, Mari-

anne (red.). (2018). NyS 54. Nydanske sprogstudier.

Også publiceret på https://www.nys.dk/.

Andersen, Margrethe Heidemann, Christensen, Tanya Karoli, Christensen, Ken Rams-

høj, Heegård, Jan, Jensen, Thomas Wiben, Rathje, Marianne & Thøgersen, Jacob

(red.). (2018). NyS 55. Nydanske sprogstudier.

Også publiceret på https://www.nys.dk/.

Andersen, Margrethe Heidemann, Jensen, Jørgen Nørby, Kirchmeier, Sabine & Morten-

sen, Anni Renner (red.). (2018). Nyt fra Sprognævnet, (1-3).

Publiceret på https://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet.

Jensen, Eva Skafte, Geyer, Klaus, Holsting, Alexandra, Nielsen, Peter Juul & Nissen, Uwe

Kjær (red.). (2018) Ny forskning i grammatik. Fællespublikation 25.

Publiceret på https://tidsskrift.dk/nfg/.

Kirchmeier, Sabine (2019). Årsberetning 2018.

Publiceret på https://dsn.dk/om-os/organisation/aarsberetninger/aarsberetninger.

Kjærgaard, Anne & Lauridsen, Johanne (red.) (2018). Sprog og kommunikation i digital

borgerbetjening. Rapport fra Nordisk klarsprogskonference på Schæffergården,

4.-5. maj 2017. (Klart språk i Norden; 2017).

Publiceret på https://tidsskrift.dk/ksn

Mørch, Ida Elisabeth (2018). Staveuniverset – Øvehæfte 1 – Lydrette ord. København:

Dafolo Forlag.

Rotne, Lene (2018). Facebook og stile. En undersøgelse af hvordan en gruppe danske

og italienske unge skriver på Facebook og i stile og derigennem udtrykker identi-

tet. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet.

Sandström, Gabriella, Þorbergsdóttir, Ágústa, Gustafsson, Anna Maria, Jensen, Eva

Skafte & Rødningen, Dagfinn (red.). (2018). Sprog i Norden 2018.

Publiceret på https://tidsskrift.dk/sin/index.

Artikler

Forskning

Andersen, Margrethe Heidemann (2018). Yes, det er coolt. Om påvirkning af dansk

ordforråd fra andre sprog.

Publiceret på https://csspublications.net/konf17proceedings/2018/2/15/yes-det-er-

coolt.

Jensen, Eva Skafte (2018). Brændt barn lugter ilde – om modulerede idiomatiske

udtryk. I: Hansen, Inger Schoonderbeek, Lyshøj, Kirsten & Sørensen, Viggo (red.).

Fraseologi – genveje og omveje. Festskrift til Torben Arboe.

Århus: Peter Skautrup

Centret for Jysk Dialektforskning, Aarhus Universitet, 103-107.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Jensen, Eva Skafte (2018). “It is me“ – the replacement of the nominative by the ob-

lique form in Danish subject complements.

Acta Linguistica Hafniensia

50(1), 1-21.

Jensen, Eva Skafte, Strudsholm, Erling & Kragh, Kirsten Jeppesen (2018). Kasusdistri-

bution i personlige pronomener i danske, franske og italienske paratagmer.

(Sm. m.). I: Geyer, Klaus, Holsting, Alexandra, Nielsen, Peter Juul & Nissen, Uwe

Kjær (red.).

Ny forskning i grammatik. Fællespublikation

25. København: Dansk

Sprognævn, 70-88.

Jensen, Eva Skafte (2018). Norm, usus og korpus. Kasusvalg i paratagmer. I: Christen-

sen, Tanya Karoli, Fogtmann, Christina, Jensen, Torben Juel, Karrebæk, Martha Sif,

Maegaard, Marie, Pharao, Nicolai & Quist, Pia (red.).

Dansk til det 21. århundrede–

sprog og samfund.

København: U Press, 171-182.

Kjærgaard, Anne, Gravengaard, Gitte, Hjuler, Sine & Dindler, Camilla (2018). Tænke

højt-protokoller. En metode til at undersøge modtageres tekstforståelse og -ople-

velse.

NyS 54,

94-128.

Rotne, Lene (2018). “I don’t have time for tits“. An investigation of Italian and Danish

adolescents’ writing on Facebook and in school essays. I: Arne Ziegler (red.).

Jugendsprachen/Youth languages. Aktueller Perspektiven internationaler Forsc-

hung/Current perspectives of international research

(2). Berlin/Boston: Walter de

Gruyter, 891-914.

Schack, Jørgen (2018). Perfektum participium og ordklassen adjektiver. I:

Nordiske

Studier i Leksikografi 14. Rapport fra 14. Konference om Leksikografi i Norden.

Reykjavík 30. maj-2. juni 2017. Skrifter udgivet af Nordisk Forening for Leksikografi.

Skrift nr. 15, 222-229.

Schack, Jørgen (2018). Perfektum participium som adjektivisk prædikativ.

Danske

Studier 2018,

5-29.

Formidling

Andersen, Margrethe Heidemann (2018). Om afledningerne

-agtig

-ish.

Nyt

fra

Sprognævnet,

(3), 2-5.

Andersen, Margrethe Heidemann (2018). Dansk ordimport –

pauseskærm

eller

screensaver. Nyt fra Sprognævnet,

(2), 2-10.

Andersen, Margrethe Heidemann (2018).

Alzheimers syge, alzheimers syge

– eller blot

alzheimer? Nyt fra Sprognævnet,

(3), 8-9.

Gravengaard, Gitte & Kjærgaard, Anne (2018). Fra sproglig rådgivning til big data.

K-forum. http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Paradigmer-for-k-raadgive-

rens-udvikling.

Jensen, Eva Skafte (2018). Arveord, låneord, fremmedord. I: Hjorth, Ebba, Jacobsen,

Henrik Galberg, Jørgensen, Bent, Jacobsen, Birgitte, Jørgensen, Merete K. & Fahl,

Laurids Kristian (red.).

Ord for ord for ord. Dansk Sproghistorie 2.

København og År-

hus: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Aarhus Universitetsforlag, 259-268.

Jensen, Eva Skafte (2018).

Enig i

enig om. Nyt fra Sprognævnet,

(3), 14.

Jensen, Jørgen Nørby (2018).

Forholdsvis

uforholdsvis. Nyt fra Sprognævnet,

(2), 14.

Jensen, Jørgen Nørby (2018).

Fremadrettet

– et hadeord.

Nyt fra Sprognævnet,

(2),

11-13.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Jensen, Jørgen Nørby (2018). Går der Odense i den? I: Inger Schoonderbeek Hansen

m.fl. (red.):

Fraseologi – genveje og omveje. Festskrift til Torben Arboe.

Århus:

Aarhus Universitet, 115-118.

Jørgen Nørby Jensen (2018).

Klatvask

kattevask. Nyt fra Sprognævnet,

(1), 18.

Jervelund, Anita Ågerup (2018). Er bindestregen i

e-sport

på vej ud af sproget?

Nyt fra

Sprognævnet,

(2), 15.

Jervelund, Anita Ågerup (2018). Retskrivningsordbogen Plus – mere end en ordbog.

Nyt fra Sprognævnet,

(3), 10-13.

Kirchmeier, Sabine (2018). Udstrakt hånd til offentlige institutioner med behov for

oversættelse.

KOM-Magasinet.

https://kommagasinet.dk/en-udstrakt-haand-til-

offentlige-institutioner-med-behov-for-oversaettelse/

Kjærgaard, Anne, Gravengaard, Gitte, Hjuler, Sine & Dindler, Camilla (2018). Bliv bedre

til at skrive med tænke-højt-protokoller.

Kforum.

http://www.kommunikationsfo-

rum.dk/artikler/Se-dine-tekster-udefra

Kjærgaard, Anne, Sørensen, Christina Holgård & Jensen, Torben Juel (2018). Sprog for

folket.

KOM- Magasinet.

https://kommagasinet.dk/sprog-for-folket/

Mørch, Ida Elisabeth (2018). Det demokratiske sprog. Klumme i

Dansknoter,

(3), 45.

Mørch, Ida Elisabeth (2018). Kært bær har mange navne.

Nyt fra Sprognævnet,

(3), 6-7.

Mørch, Ida Elisabeth (2018). SoMe.

Nyt fra Sprognævnet,

(1), 19.

Mørch, Ida Elisabeth (2018). Årets tema er sport og sprog – Sprogdagen 2018.

Nyt fra

Sprognævnet,

(1), 15-17.

Foredrag og konferenceindlæg

Forskning

Andersen, Margrethe Heidemann (2018, 2. oktober). Moderne Importord i Dansk.

Temadag. Odense: Syddansk Universitet.

Andersen, Margrethe Heidemann (2018, 12. oktober). Den fremmedsproglige påvirk-

ning af dansk skriftsprog fra 2000 til 2016.

MUDS 17.

Møde om Udforskningen af

Dansk Sprog. Århus: Aarhus Universitet.

Andersen, Margrethe Heidemann (2018, 7. november). Importord i danske aviser

– hvilke og hvor mange. Moderne Importord i Dansk. København: Københavns

Universitet.

Diderichsen, Philip & Kirchmeier, Sabine (2018, 2. oktober). Analyser af stavefejl i dan-

ske aviser – korpusundersøgelse. Temadag. Odense: Syddansk Universitet.

Diderichsen, Philip (2018, 11. oktober). Moderne importord over tid i høj opløsning −

foreløbige resultater.

MUDS 17.

Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Århus:

Aarhus Universitet.

Diderichsen, Philip & Schack, Jørgen (2018, 11. oktober). Nye danske kerneord − kerne-

ordskorpus 2.0. MUDS 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Århus: Aarhus

Universitet.

Diderichsen, Philip (2018, 7. november). Moderne importord over tid i høj opløsning.

Moderne Importord i Dansk. København: Københavns Universitet.

Henrichsen, Peter Juel (2018, 2. oktober). Om crowdsourcing af taledata til sprogtek-

nologi og sprogforskning. Temadag. Odense: Syddansk Universitet.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Jensen, Eva Skafte (2018, 2. januar). Diakron kortlægning af kasusformer. Dansk-norsk

seminar om historisk lingvistik 7. Gentofte: Schæffergården.

Jensen, Eva Skafte (2018, 8. februar). Ny skriftlighed. Språkrådets personaleseminar,

Språkrådet i Norge. Gentofte: Schæffergården.

Jensen, Eva Skafte (2018, 10. april).

Gæsteforelæser om pronomener.

Skandinavistik.

Polen: Poznan Universitet.

Jensen, Eva Skafte (2018, 11. april). Kasusvalg i de danske personlige pronomener.

Skandinavistik. Polen: Poznan Universitet.

Jensen, Eva Skafte (2018, 30. august). Et skriftsprog til enhver situation. Nordisk

Sprogmøde. Færøerne: Tórshavn.

Jensen, Eva Skafte (2018, 2. oktober). Kasusdistribution ved de personlige pronominer.

Temadag. Odense: Syddansk Universitet.

Jensen, Eva Skafte (2018, 2. oktober). Sproget i de nye medier. Temadag. Odense: Syd-

dansk Universitet.

Jensen, Eva Skafte (2018, 27. oktober). “Peter og mig, vi gik i biografen“ – kasusvalg i

paratagmer i ekstraposition. 26. Grammatiknetværksmøde. Odense: Dalum Land-

brugsskole.

Jensen, Jørgen Nørby (2018, 7. november). Antallet og arten af moderne importord i

Nye ord i dansk 1955 til i dag. Moderne importord i dansk. København: Københavns

Universitet.

Kirchmeier, Sabine (2018, 8. februar). Den sprogteknologiske udvikling i Danmark.

Språkrådets personaleseminar, Språkrådet i Norge. Gentofte: Schæffergården.

Kirchmeier, Sabine (2018, 2. oktober). Sprognævnet, robotter og digitale assistenter.

Temadag. Odense: Syddansk Universitet.

Kirchmeier, Sabine (2018, 9. oktober). Om Sprognævnets arbejde. Danskstuderende fra

Københavns Professionshøjskole. Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Kirchmeier, Sabine (2018, 6. november). Sprognævnet og retskrivningen. Fællesfore-

læsning. BA. København: Københavns Universitet.

Kirchmeier, Sabine (2018, 15. november). Dansk og tysk – nu og i fremtiden. Dansk-tysk

lærerkonference. Region Sønderjylland-Schleswig. Aabenraa.

Kjærgaard, Anne (2018, 23. maj). Betydningen af klarsprogsarbejde – i organisationer

og hos modtagere. Klart språk og medborgerskap. Norge: Universitetet i Oslo.

Kjærgaard, Anne & Collin, Winnie (2018, 21. november). Friendly or unfriendly power?

Citizens’ identity construction in response to two versions of a letter about sick-

ness benefits. NORDISCO 2018. Århus: Aarhus Universitet.

Mørch, Ida Elisabeth (2018, 2. oktober). Nævnets oplysnings- og rådgivningsvirksom-

hed. Temadag. Odense: Syddansk Universitet.

Rotne, Lene (2018, 11. oktober). Facebook og stile. En undersøgelse af hvordan danske

(og italienske) unge skriver på Facebook og i stile og derigennem udtrykker identi-

tet.

MUDS 17.

Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Århus: Aarhus Universitet.

Rotne, Lene (2018, 18. december). Facebook og stile. En undersøgelse af hvordan en

gruppe danske og italienske unge skriver på Facebook og i stile og derigennem

udtrykker identitet. Ph.d.-forsvar. København: Københavns Universitet.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Schack, Jørgen (2018, 2. oktober). Danske Kerneord – korpusundersøgelse. Temadag.

Odense: Syddansk Universitet.

Schack, Jørgen, Jensen, Eva Skafte & Petersen, Jan Heegård (2018, 11. oktober)."Tak

til alle de der gør en forskel", bagom dronningens kasusvalg.

MUDS 17.

Møde om

Udforskningen af Dansk Sprog. Århus: Aarhus Universitet.

Schack, Jørgen (2018, 7. november). Kerneimportord. Moderne Importord i Dansk.

København: Københavns Universitet.

Formidling

Jensen, Eva Skafte (2018, 6. april). Dansk Sprognævn og Dansk Sprognævns holdning

til sprogforandring. Foredrag. ViGør (studenterforeningen for de lingvistikstude-

rende i Århus). Århus: Aarhus Universitet.

Jeppesen, Karen Holk & Kjærgaard, Anne (2018, 12. januar). Tænke højt-protokoller om

et brev om sygedagpenge. Hvad har vi fundet ud af? Præsentation for KMD, Fokus

Kommunikation og anonym kommune. Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Jeppesen, Karen Holk & Kjærgaard, Anne (2018, 12. marts). Tænke højt-protokoller

om et brev om sygedagpenge. Hvad har vi fundet ud af? Præsentation på KMD-

seminar. Odense: KMD.

Kirchmeier, Sabine (2018, 21. januar). Årets ord. Foredrag. København: Ørestad Gymna-

sium.

Kirchmeier, Sabine (2018, 31. januar). Udflytningen af Dansk Sprognævn. Foredrag.

København: Cepos.

Kirchmeier, Sabine (2018, 23. februar). Lær dansk – undervisere i dansk som andet-

sprog. Foredrag. Odense: Lærdansk.

Kirchmeier, Sabine (2018, 5. april). Velkomst til Sprogdagen 2018. København: DJØF.

Kirchmeier, Sabine (2018, 7. april). Sprogets udvikling og ny teknologi. Foredrag. Lø-

gumkloster.

Kirchmeier, Sabine (2018, 23. april). Data er sølv – tale er guld. Fællesoffentlig Data- og

Arkitektur-workshop. København: Digitaliseringsstyrelsen.

Kirchmeier, Sabine (2018, 7. september). Dansk Retskrivning og sprogforandring. Dan-

marks Statistik. Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Kirchmeier, Sabine (2018, 12. september). Mere end ord – sprog og sprogpolitik i Dan-

mark og Norden. Foredrag. Hørsholm: Hørsholm Bibliotek.

Kirchmeier, Sabine (2018, 14. september). Mere end ord – sprog og sprogpolitik i Dan-

mark og Norden. Foredrag. Grenå: Grenaa Bibliotek.

Kirchmeier, Sabine (2018, 29. oktober). Det danske sprog. Udvikling eller afvikling.

Foredrag. København: Folkeuniversitetet i København.

Kirchmeier, Sabine (2018, 4. december). Det danske sprog. Udvikling eller afvikling.

Foredrag. Herlev: Folkeuniversitetet i København.

Kirchmeier, Sabine (2018, 6. december). Det danske sprog. Udvikling eller afvikling.

Foredrag. Herlev: Folkeuniversitetet i København.

Kjærgaard, Anne (2018, 12. februar). Kommunikationsrådgivning med praktik. Præsen-

tation på kurset Kommunikationsrådgivning med praktik. København: Københavns

Universitet.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Kjærgaard, Anne (2018, 21. august). Godt sprog i tekster til borgere – hvad og hvor-

dan? Foredrag for medarbejderne hos Borgerrådgiveren i Københavns Kommune.

København: Københavns Kommune.

Kjærgaard, Anne (2018, 5. oktober). Klar kommunikation og teksters tilgængelig-

hed – og Dansk Sprognævn. Foredrag for Dansk Sprognævns repræsentantskab.

Repræsentantskabsmøde. Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Kjærgaard, Anne (2018, 31. oktober). Godt sprog i tekster til borgere og kunder – hvad

siger forskningen? Skriv bedre til borgere og kunder – temaeftermiddag 31. okto-

ber 2018. Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Mørch, Ida Elisabeth (2018, 31. oktober). Sprogprisen.dk. Oplæg til temaeftermiddag

om klar kommunikation. Frederiksberg: Dansk Sprognævn.

Niemelä, Janne Boye & Kjærgaard, Anne (2018, 14. april). Dialogmøde. Herning: Midt-

jysk Døveforening.

Niemelä, Janne Boye & Kjærgaard, Anne (2018, 25. maj). Dialogmøde. Odense: Fyns

Døveforening.

Niemelä, Janne Boye (2018, 25. maj). International sign/international sign language.

Foredrag og workshop. København: Københavns Professionshøjskole.

Schack, Jørgen (2018, 20. november). Oversvømmes dansk af ord fra engelsk? Køben-

havn: Danske Sprogseminarer.

Schack, Jørgen (2018, 21. november). Oversvømmes dansk af ord fra engelsk? Århus:

Danske Sprogseminarer.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Aktivitetsplan for 2019

Nævnet forventer at flytte ind i de nye lokaler i Bogense den 1.4. 2019. I begyndelsen

af året vil der derfor være fokus på at rekruttere nye medarbejdere og på at forberede

flytningen af nævnet. En stor del af opmærksomheden vil i 2019 være rettet imod at

genopbygge institutionen og få forskning, rådgivning og normering samt tegnsprogs-

sekretariatet til at fungere under de nye betingelser. Endvidere vil der være behov for

at gøre en ekstra indsats for at etablere samarbejdsrelationer til fx forskningsmiljøerne

på Syddansk Universitet og andre relevante samarbejdspartnere i nærområdet, samt

at finde måder hvorpå eksisterende samarbejdsrelationer kan fastholdes.

Nævnet har fra 1.1.2019 indgået et samarbejde med Syddansk Musikkonservato-

rium i Odense om varetagelse af nævnets bogholderi-, økonomi- og HR-opgaver. Her

vil der være behov for at udvikle og konsolidere gode og smidige arbejdsgange og

opgavesnit.

Nævnet forventer at fremlægge resultaterne af det sprogteknologiske udvalgs

arbejde 20.3.2019.

I sommeren 2018 blev der vedtaget en ny strategi for Sprognævnet, som ud over

en videreførelse af den udvikling som allerede er igangsat, indebærer et større fokus

på de udfordringer som udviklingen indenfor sprogteknologi og kunstig intelligens vil

udgøre for det danske sprog.

Nævnets indgående viden om relationen mellem det talte og det skrevne sprog

samt de mangeårige erfaringer med analyse af store datamængder skal nyttiggøres

så nævnet kan bidrage til at styrke sprog og kommunikation i det danske samfund i

forbindelse med brugen af robotter og kunstig intelligens. Især når digitale assistenter

og robotter anvendes af offentlige myndigheder, bør der stilles krav om at de kan kom-

munikere med borgerne på et klart og formålstjenligt dansk.

Den viden og de mange relationer til forskningsmiljøer, virksomheder og offentlige

institutioner der er opnået i forbindelse med arbejdet i det sprogteknologiske udvalg,

udgør et godt fundament for etablering af nye samarbejdsformer og -projekter inden-

for dette felt.

Forskning

Nævnet satser på at fastholde forskning og forskningssamarbejde på internationalt

niveau indenfor nævnets kerneområder, samt fortsat at have fokus på udvikling af re-

surser og metoder til analyser af sproget i offentlige institutioner og sproget i uddan-

nelsessektoren. Der vil i 2019 blive udgivet en række artikler i kølvandet på projektet

Moderne Importord i Dansk, ligesom projektet om danske gymnasieelevers skriftlige

sprogfærdighed vil fortsætte.

Derudover vil der blive udviklet forskningsprojekter som sigter på at belyse de

sproglige problemstillinger der opstår i interaktion med robotteknologi.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Rådgivning og oplysning

Nævnet vil i 2019 arbejde på at fastholde kvaliteten i nævnets rådgivningstilbud og

tilpasse indsatsen i forhold til den nye placering i Bogense, herunder arbejdet med

spørgetelefonen, sproget.dk og de sociale medier og samarbejdet med uddannelserne

og offentlige institutioner.

Derudover vil nævnet begynde at udvikle målrettede rådgivningstilbud om sprog-

teknologi.

Normering

Nævnet vil fortsat sørge for en stabil drift af Retskrivningsordbogen på nettet og på

andre platforme for at håndtere det stigende antal brugere. Endvidere vil der blive ar-

bejdet videre med at tilgængeliggøre Retskrivningsordbogen og andre sprogresurser

til sprogteknologi.

Der arbejdes fortsat med at udvikle sprogbrugsprincippets empiriske basis med

udgangspunkt i nævnets tekstsamlinger, hvor tekster kategoriseres efter hvor fejlfrie

de er, i tilknytning til postdocprojektet om gymnasiestile og projektet om menneskers

grammatikforståelse i samarbejde med universiteterne i København og Århus.

Tegnsprog

Sekretariatet for Dansk Tegnsprogsråd vil i 2019 især have fokus på at fastholde kvali-

teten og tilpasse sine rådgivningstilbud i forhold til en ny beliggenhed samt fortsætte

med at betjene Tegnsprogsrådet.

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Årets økonomiske resultat

1000 kr., løbende priser

Ordinære driftsindtægter

Indtægtsført bevilling

Bevilling

Indtægtsført bevilling i alt

Salg af varer og tjenesteydelser

Eksternt salg af varer og tjenesteydelser

Internt statsligt salg af varer og tjenesteydelser

Tilskud til egen drift

Gebyrer

Ordinære driftsindtægter i alt

Ordinære driftsomkostninger

Ændring i lagre

Forbrugsomkostninger

Husleje

Forbrugsomkostninger i alt

Personaleomkostninger

Lønninger

Andre personaleomkostninger

Pension

Lønrefusion

Personaleomkostninger i alt

Af- og nedskrivninger

Internt køb af varer og tjenesteydelser

Andre ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger i alt

Resultat af ordinær drift

Andre driftsposter

Andre driftsindtægter

Andre driftsomkostninger

Resultat før finansielle poster

Finansielle poster

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster

Note:

Kilde: Statens Koncernsystem

(SKS rapportpakker) rapport 8

Tabel 06 Resultatopgørelse og

grund-budget 2019.

Ekstraordinære indtægter

Ekstraordinære omkostninger

Årets resultat

DANSK SPROGNÆVN ·

ÅRSBERETNING 2018

Regnskab 2017

Regnskab 2018

Budget 2018

-12.100,0

-1.004,0

0,0

-906,0

0,0

-14.010,0

-13.900,0

-1.015,7

0,0

-562,4

0,0

-15.478,1

-16.800,0

0,0

-500,0

0,0

-17.300,0

0,0

1.470,1

6.921,2

70,0

1.070,9

-40,1

8.022,0

1.015,8

0,0

2.889,5

13.397,4

-612,7

0,0

1.441,7

7.617,2

68,8

1.124,5

-174,0

8.636,5

801,5

641,1

3.618,0

15.138,8

-339,3

0,0

1.795,6

9.369,7

47,0

1.423,9

-209,0

10.631,6

297,6

1.234,4

3.203,8

17.163,0

-137,0

0,0

-612,7

0,0

-339,3

0,0

-137,0

0,0

556,5

-56,2

0,0

489,4

150,1

0,0

137,0

0,0

-56,2

0,0

150,1

0,0

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Dansk Sprognævns årsberetning 2018

Dansk Sprognævn går ud af 2018 med et mindre underskud på 150.071 kr. Sprog-

nævnet fik primo 2018 tilsagn af Kulturministeriet til at bruge 150.000 kr. af overført

overskud til færdiggørelse af projekter før nævnets flytning til Bogense, så det reelle

underskud er 71, 14 kr.

Dansk Sprognævn har fået en bevillingsforøgelse fra 2017 til 2018 på 1,8 mio. kr.

Denne bevillingsforhøjelse skyldes at nævnet har modtaget 0,5 mio. kr. til sprogtekno-

logisk udvalgsarbejde, derudover er der fra Moderniseringsstyrelsen tilført 1,2 mio. kr.

til dækning af udgifter i forbindelse med nævnets flytning til Bogense, og endelig har

nævnet fået 0,1 mio. kr. i forbindelse med omlægningen af Barselsfonden.

Da flytteprocessen strækker sig ind i 2019, og størsteparten af udgifterne falder i

2019, har nævnet hensat 850.000 kr. til dækning af fratrædelsesgodtgørelser mv. End-

videre har nævnet i 2018 haft brug for hjælp til kerneopgaverne for at frigive resurser

til flytteopgaven og videregivelse af opgaver for de medarbejdere som ikke følger med

nævnet til den nye adresse.

Dansk Sprognævn

Adelgade 119 B

5400 Bogense

Telefon: +45 33 74 74 00

Spørgetelefon: +45 33 74 74 74

mandag-torsdag 10-12 og 13-15

Hjemmeside · www.dsn.dk

Facebook · www.facebook.com/dansksprognaevn.dk/

LinkedIn · www.linkedin.com/company/sprogn-vnet/

Twitter · www.twitter.com/DanskSprognaevn

Årsberetning 2018

ISBN 978-87-89410-78-4

Layout: Anna Falcon · www.annafalcon.dk