Kulturudvalget 2018-19 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 24
Offentligt
2074064_0001.png
Fra:
Kasper Holten [mailto:[email protected]]
Sendt:
9. september 2019 14:17
Til:
KUU | Kulturudvalget <[email protected]>
Emne:
Nyt fra Det Kongelige Teater - til medlemmerne af Kulturudvalget
Kære ven af Det Kongelige Teater,
Jeg tillader mig at sende dig denne hilsen for at fortælle lidt om, hvad der sker på teatret for tiden.
Det er nu nøjagtigt et år siden, jeg startede som teaterchef herinde, og det har imponeret mig at
mærke, hvor stor lyst og energi alle medarbejderne har lagt i at tænke fremad. Vi har meget, vi
gerne vil, og nogle af de ting vi gør, synes jeg er vigtigt at fortælle om
derfor denne mail.
Først lige korte bullets, som du kan læse hvis du er på farten, og dernæst lidt uddybning, hvis du
har tid til at dykke lidt mere ned i, hvad der ligger bag tallene.
Vi havde 85.000 gæster til udendørs opera, ballet og teater over hele landet denne
sommer
og masser af aktivitet både omkring og i husene i København
Vi har taget hul på den nye sæson, og vi glæder os over at billetsalget er det bedste vi har
set i årevis
vi er mere end 10 % foran sammenlignet med sidste år
I september har vi premiere på store klassikere som
Carmen
i Operaen,
Cyrano de Bergerac
i Skuespilhuset og nyklassikeren
Spar Dame
med Den Kgl. Ballet på Gamle Scene. Vi håber,
du har lyst til at komme og opleve en eller flere af dem
A. P. Møller Fonden har offentliggjort planer for en ny Opera Park, med underjordisk
parkeringskælder, fra 2021 på Dokøen ved Operaen:
https://kglteater.dk/om-os/presse/presserum/?section=28111
Vi offentliggør snart vores ambitiøse børnestrategi, der skal sikre endnu flere danske børns
introduktion til klassisk scenekunst. Derudover løfter vi også snart sløret for en ny
abonnementsordning for unge under 25 år.
Premieren på vores egen mini-webdokumentar, der følger vores musikere og sangere, som
dukker op atypiske steder i Danmark og spiller gratis for danskerne, er allerede nået ud til
mere end 180.000 danskere. Se den her:
https://kglteater.dk/kgl/popup/
85.000 tilskuere til opera, ballet og teater i det fri landet over
Maj-august er traditionelt måneder, hvor det kan være sværere at lokke danskerne indendørs til
vores klassiske kunstarter. Så vi har taget konsekvensen og kommer ud med dem i stedet. Hen
over sommeren har vi haft gratis ballet udendørs og opera på pladser, torve og i parker landet
over, og ved Moesgaard syd for Aarhus spillede vi kæmpedramaet
Kong Arthur.
85.000 mennesker
har oplevet teatret udendørs og uden for hovedstaden
og der var mange nye kunder iblandt. Det
er vigtigt for os: Nye formater lokker nye mennesker og sænker barriererne for det første besøg,
og vi vil gerne være på dagsordenen hos så mange danskere som muligt, så vi kan leve op til vores
motto om at gøre
din verden større.
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Henvendelse af 9/9-19 fra Kasper Holten, teaterchef vedr. Nyt fra Det Kongelige Teater
Myten om at Det Kgl. Teaters huse er lukkede om sommeren, har vi dog også kunnet afkræfte
denne sommer, hvor vi har glædet os over at samarbejde med Fredericia Teater og The One and
Only Company, som har spillet
Prinsen af Egypten
og
Flashdance
på Gamle Scene og Operaen hele
sommeren
igen mærkede man tydeligt i foyererne, at der var mange nye gæster som oplevede
vores flotte bygninger første gang. Og på Ofelia Plads var der klassiske koncerter på Kyssetrappen,
Midsommerfejring og Sankt Hans Bål med mere hele sommeren.
Den nye sæson
Den nye sæson er kommet godt i gang i Skuespillet med
Adressaten Ubekendt
og endnu en
allerede totalt udsolgt omgang af Elisa Kragerups opsætning af
Den Kroniske Uskyld.
Begge
forestillingerne er båret af virkelig høj kvalitet i skuespillerpræstationerne. Snart følger Operaen
efter med stærke nyfortolkninger af
Carmen
og
Barberen i Sevilla,
og Balletten lægger ud med et
gensyn med
Spar Dame,
der med sin store succes blev en klassiker med det samme, da den blev
skabt for et par år siden.
Vi er stolte af et virkeligt varieret repertoire, som rækker ud til både kernepublikum og nye
målgrupper, i den kommende sæson, og vi glæder os over at billetsalget tilmed går helt
forrygende, da vi allerede har nået 35% af vores budgetterede salg for hele sæsonen, inden vi for
alvor er kommet i gang.
Børnene
På teatret arbejder vi netop nu på en ambitiøs strategi for vores tilbud til børn. Vi tror på, at vi har
en vigtig rolle at spille ift. at styrke den kulturelle dannelsen af næste generation. Vi er årligt i
kontakt med ca. 130.000 børn og unge og er stolte af at have en generøs ungdomsrabat med 40 %
på alle billettyper og forestillinger til unge under 25. Vores 45 partnerskabsskoler i København og
Jylland, hvor eleverne i forløb med vores kunstnere skaber og fortolker ballet og opera, giver os
uvurderlige erfaringer at bygge videre på, men der er stadig meget vi kan gøre.
Næste generation skal i langt højere grad have lov til at bruge deres nysgerrighed og møde
forskellige kunstneriske udfoldelser, gennem skolen og på kunstinstitutionerne. I en en tid hvor de
digitale muligheder er overvældende og algoritmer styrende for børns valg af oplevelser, vil vi
lægge rum til, at den klassiske scenekunst kan gøre verden større - og tilbyde kvalitetsoplevelser
med kunsten som det absolutte centrum. Vi vil tage et ansvar for både at tale med kolleger og det
politiske niveau om, hvordan vi bedst kan løfte denne opgave ved at tænke og arbejde sammen på
tværs, med udgangspunkt i børnenes behov.
Mere om det næste gang jeg skriver til dig, hvor vi også kan løfte sløret for en ret spændende ny
abonnementsform rettet mod unge mennesker, som vi snart lancerer. For os handler det både om
dannelse
og om vanedannelse.
Mange hilsner
Kasper Holten