Kulturudvalget 2018-19 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 22
Offentligt
Fra:
Sendt:
4. september 2019 16:04
Til:
Emne:
Re:
Til Kulturudvalget.
Jeg er glad for, at man i disse dage taler om, at redde de lukkede radio kanaler på DR.
De argumenter der bliver brugt for at redde P6 og P8, gælder dog i lige så høj grad for P7. Det
handler om, at sikre en kvalitetsformidling af dansk musik på DR, og bibeholde forståelsen,
indsigten og bredden i dansk musik. Vi kan ikke snakke om, at nogle grene af musikken er
vigtigere at sikre end andre, så derfor bør de tre være en samlet enhed.
Man kunne fristes til at tro, at P7mix, som har dobbelt så mange lyttere som de to andre til sammen,
ville kunne klare sig på kommercielle vilkår. Men ingen kommercielle radio kanaler vil forpligte sig
til at spille 42% dansk produceret musik som P7mix gør, og dermed være et uundværligt talerør for
dansk pop musik, herunder særligt vækstlaget og de artister som ikke får plads på de andre kanaler.
På P7mix kan man, i modsætning til fx P3 og P4, gå i dybden med netop pop musikken, de nye
kunstnere og tendenser, og give den opmærksomhed til genren, som både Beat, Jazz og Pop
fortjener og behøver.
Jeg håber, at I vil læse mit debatindlæg i Altinget, og sammen med mig og brancheorganisationerne,
bringe P7mix tilbage i snakken om at redde radiokanalerne.
Debatindlægget som PDF og link:
https://www.altinget.dk/kultur/artikel/bryan-rice-hvor-er-redningsplanen-for-den-danske-
popmusik?fbclid=IwAR27svcacOOVdagOrIiOiy0VDjkSlq0H-HyjQbdK5kzLrM6AdiCZihKae-
Q#.XW3r-jcZmEE.facebook
De bedste hilsener,
Brian Risberg Clausen
Bryan Rice
www.bryanrice.com
www.facebook.dk/bryanricemusic