Kulturudvalget 2018-19 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 17
Offentligt
2070789_0001.png
Forslag til nationalt
H.C. Andersen Center
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 28/8-19 fra Syddansk Universitet og Odense Bys Museer vedr. et nationalt H.C. Andersen Center
2070789_0002.png
Indholdsfortegnelse
Baggrund – H. C. Andersen er dansk,
men hører verden til
Vision – Andersen en
national forpligtelse
Etablering af et nationalt
H.C. Andersen Center
De fem indsatser
Organisationen bag – Andersens
kulturarv løftes i Odense
Sammenfatning
Andersen i den digitale tidsalder
Andersen i undervisningen
Andersen i verden
Andersen i sprogene
Formidling af H.C. Andersen
side 3
side 4
side 5
side 6
side 8
side 9
side 10
side 11
side 13
side 14
side 15
Udarbejdet af:
Professor Johs. Nørregaard Frandsen, H.C.
Andersen Centret ved SDU og Jens Toftgaard,
kulturarvschef, Odense Bys Museer.
På vegne af SDU, Odense Bys Museer/H.C.
Andersens Hus og H.C. Andersen Fonden.
2
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 28/8-19 fra Syddansk Universitet og Odense Bys Museer vedr. et nationalt H.C. Andersen Center
2070789_0003.png
Baggrund
H.C. Andersen er dansk, men hører også verden til
H.C. Andersen er verdens mest kendte dansker!
Han er i samme internationale klasse som Shake-
speare, Ibsen, Dickens, Goethe, Kafka, Tolstoj. Hans
kunst er dansk kulturarv og rummer centrale danske
værdier. Den er imidlertid samtidig verdenskendt
og repræsenterer Danmark i verden, ligesom hans
eventyr og fortællinger er en integreret del af de
værdier og holdninger, vi i dag gerne udbreder og
forsvarer. H.C. Andersen sagde: ”Jeg hører verden
til!” – og det gør hans kunst også.
H.C. Andersen er ikke kun for børn. Tværtimod er
hans fortællinger betydelige gennem
hele
menne-
skelivet.
For H.C. Andersen fortæller det menneskelige. Han
skildrer betingelserne for at blive menneske, være
menneske og vedblive med at være menneske. Hans
historier og værdier er en integreret del af dansk
kultur, men er samtidig globale, for de er almen-
menneskelige på tværs af alt andet.
3
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 28/8-19 fra Syddansk Universitet og Odense Bys Museer vedr. et nationalt H.C. Andersen Center
2070789_0004.png
Vision
Andersen – en national forpligtelse
H.C. Andersen, hans værk og betydning skal løftes
op i den internationale superliga – både når det
gælder tilgængelighed, forskning, formidling og
undervisning. Alle danskere skal have adgang til An-
dersens originale tekster, hans værdier og kreativi-
tet skal formidles i nye undervisningstilbud, vi skal
udbrede kendskabet til Andersen ude i verden. Og
så skal der udvikles nye formidlingsformater, som
styrker kvaliteten og dybden i en seriøs kulturarvs-
turisme.
Formålet med et nationalt H.C. Andersen Center
er at tage bredden og dybden i Andersens værk
alvorligt og formidle det til voksne såvel som børn.
Eventyrene har flere lag, end man umiddelbart ser,
og der er mere at komme efter i resten af forfatter-
skabet.
4
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 28/8-19 fra Syddansk Universitet og Odense Bys Museer vedr. et nationalt H.C. Andersen Center
2070789_0005.png
Etablering af et nationalt H.C. Andersen Center
Et nationalt H.C. Andersen Center vil altså være et
værn mod og et opgør med den forsimpling, som
Andersens værk bliver udsat for, når hans eventyr
geares ned til tyggemad for børn. Bl.a. gennem en
digitalisering af Andersens værk og forfatterarkiv
skabes der grundlag for en dybere forståelse af An-
dersen både hos læsere og forskere, ligesom centret
vil sikre pålidelige oversættelser af H.C. Andersen
til hovedsprogene.
Et løft af denne kaliber må håndteres på et nationalt
niveau. Det er baggrunden for anmodningen om
at der etableres et nationalt H.C. Andersen Center.
Med denne henvendelse ansøges Folketinget om
midler til etablering og drift af et nationalt H.C.
Andersen Center. Centret tænkes placeret ved SDU
(Syddansk Universitet) i samspil med Odense Bys
Museer/H.C. Andersens Hus. Formålet er gennem
forskning, digital sikring af skrøbelige manuskrip-
ter og forskningsbaseret formidling at varetage og
synliggøre H.C. Andersens værk og betydning som
nationalt ikon med international gennemslagskraft.
Dermed sikres og formidles uvurderlig kulturarv
for nuværende og kommende generationer – både
nationalt og globalt.
Ansøgningen ligger i forlængelse af en høring om
det nationale ansvar for H.C. Andersen, der blev af-
holdt i Fællessalen på Christiansborg 12. december
2018. Der søges om en bevilling, som omfatter en
etableringsperiode på fire år samt forventning om
yderligere en række fremskrivningsår.
5
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 28/8-19 fra Syddansk Universitet og Odense Bys Museer vedr. et nationalt H.C. Andersen Center
2070789_0006.png
Fem indsatsområder
for et nationalt H.C. Andersen Center
For at sikre både H.C. Andersen som litterær kultur-
arv og en enestående national og international for-
midling af forfatteren, omfatter satsningen følgende
fem områder:
1. Digitalisere og tilgængeliggøre Andersens
trykte værker, manuskripter og udkast
H.C. Andersen skal bringes ind i den digitale tidsal-
der, så danskerne både nu og i fremtiden får adgang
til hans originale værker. Derfor skabes en digital
portal, som giver én indgang til alt originalt Ander-
sen-materiale, samt adgang til Andersens komplette
trykte værker, der i dag ikke er tilgængelige digitalt.
Andersens rige forfatterarkiv, som er udpeget til
verdenskulturarv, består af manuskripter, udkast
og forarbejder. Det digitaliseres og udgives ved at
scanne, transskribere og kommentere. Det vil danne
værdifuldt grundlag for en dybere forståelse og ud-
forskning af Andersens forfatterskab. Dette er også
den mest ressourcekrævende opgave, der formentlig
vil strække sig over en 10-12-årig periode.
2. Udbrede undervisningsformer til grundsko-
len, ungdomsuddannelser og livslang læring
Der udvikles nye undervisningsforløb og -materialer,
som gør Andersens værk nutidsrelevant og åbner for
forståelse af hans værdier og mangfoldige kreativi-
tet. Undervisere landet over får adgang til digitalt
undervisningsmateriale i tilknytning til den digitale
Andersen-udgivelse nævnt ovenfor. Satsningen om-
fatter også en stor indsats i det nye H.C. Andersens
Hus i Odense med gratis forløb for skoleklasser.
3. Kortlægge H.C. Andersens betydning samt
opfattelsen af ham ude i verden
H.C. Andersen er ikke bare national kulturarv. Han
har også sat væsentlige kulturelle aftryk i fx Kina,
Rusland, Italien mm. Kortlægningen af Andersens
internationale format er påbegyndt, men der er brug
for undersøgelser af lande som USA, Spanien, Tysk-
land og Indien. Gennem kulturforskningen i Ander-
sen samles brikkerne til forståelse af, hvor stor global
påvirkning Andersen har haft og stadig har. Det
skaber mellemmenneskelig forståelse og mulighed
for samarbejde med turisme og erhvervsliv omkring
internationale indsatser.
4. Sikre pålidelige og tidssvarende oversættel-
ser til hovedsprogene
Oversættelserne af H.C. Andersens værker er ufuld-
stændige og af svingende kvalitet, da oversættere
til børn tager sig store friheder i forhold til original-
6
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 28/8-19 fra Syddansk Universitet og Odense Bys Museer vedr. et nationalt H.C. Andersen Center
2070789_0007.png
teksten. Skal H.C. Andersens værker hævde deres
plads blandt verdenslitteraturens største, kræver det
kvalificerede oversættelser. Der er brug for pålidelige
og komplette oversættelser af Andersens eventyr og
andre udvalgte værker til hovedsprogene engelsk,
mandarin og spansk. Det vil give internationale læse-
re et mere nuanceret billede af forfatterskabet.
5. Udvikle nye formidlingsplatforme for for-
ståelsen af H.C. Andersens liv, værk og værdier
En satsning på at udvikle nye formidlingsplatforme
og samarbejder med fonde og kommercielle aktører
inden for produktion af film, tv-serier eller digitale
spil. Hermed får Andersen og hans værk et tydeligere
aftryk i dagens populærkultur.
7
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 28/8-19 fra Syddansk Universitet og Odense Bys Museer vedr. et nationalt H.C. Andersen Center
2070789_0008.png
Organisationen bag
Andersens kulturarv løftes i Odense
H.C. Andersen er national kulturarv med global
gennemslagskraft, og i Odense er der gennem en
årrække gjort en stærk indsats for at synliggøre og
fremme kendskabet til eventyrdigteren både i Dan-
mark og verden.
Byen har – i samarbejde med København og en
række andre byer – arbejdet for at skabe autentiske
og eventyrlige steder med udgangspunkt i H.C.
Andersen for at tiltrække turisme og gæster. Bl.a.
åbner i 2021 et nyt og udvidet H. C. Andersens Hus,
tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma, som
vil sætte Odense og Danmark på verdenskortet som
hjemland for H.C. Andersen.
De forskellige indsatser for at formidle H. C. An-
dersens værk og betydning foregår i tæt samarbejde
mellem Odense Kommune og en række aktører:
H.C. Andersen Centret ved SDU i Odense udfører
omfattende forskning i H.C. Andersens værk og be-
tydning. Forskningen lægger grund under en fagligt
funderet formidling af H.C. Andersen som verdens-
kendt kunstner og ikon.
Odense Bys Museer er et selvejende statsanerkendt
museum som omfatter det ikoniske gule H.C. An-
dersens Hus samt H.C. Andersens Barndomshjem
og formidler her med udgangspunkt i museets store
Andersen-samling digterens liv og værk.
H.C. Andersen Fonden er en national fond, støttet
af Odense Kommune. Fondens strategi er at under-
støtte nationale og lokale organisationers indsatser
for at udbrede kendskabet til H.C. Andersen og
hans værk gennem forskning, formidling, kultur-
turisme og undervisning. I H.C. Andersen Fondens
bestyrelse sidder repræsentanter for bl.a. Kultur-
ministeriet, Erhvervsministeriet, Visit Denmark,
Odense Kommune, SDU og Odense Bys Museer,
hvorved forskellige nationale interesser som kultur-
turisme og kulturarvsbevaring afspejles.
H.C. Andersens Festivals,
H.C. Andersen Festspillene,
H.C. Andersen Julemarked,
H.C. Andersen Priskomite,
The Hans Christian Ander-
sen Literary Award m.fl.
som udbygger og under-
bygger det oplevelsespo-
tentiale, der knytter sig
til H.C. Andersens liv og
værk.
8
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 28/8-19 fra Syddansk Universitet og Odense Bys Museer vedr. et nationalt H.C. Andersen Center
2070789_0009.png
Sammenfatning
For at sikre og udfolde H.C. Andersens fulde poten-
tiale er der behov for en national indsats og et ambi-
tiøst løft. Det vil kræve organisation, ressourcer og
en længerevarende indsats, der kunne bygge videre
på det allerede eksisterende H.C. Andersen Center
ved SDU. Centret har allerede en etableret basis
i form af forskere, forskningsledelse og netværk,
og SDU fortsætter naturligvis med at understøtte
aktiviteter og forskning på samme niveau som nu.
Et nationalt center vil imidlertid have behov for et
betydeligt løft i tilførsel af midler.
Konkret kunne der tilføres midler fra
Folketingets finanslov efter denne model:
• en foreløbig fire-årig bevilling, der skaber basis
for og indfrier de første store mål for bevarelse og
synliggørelse af Andersen som dansk kulturarv
med omfattende international betydning. En så-
dan bevilling, der skal tilføre og drifte centret i dets
etablering, ville formentlig skulle være i størrel-
sesorden 10-12 mio. kr. per år eller i alt på omkring
40-45 mio. kr.
• dernæst en række fremskrivnings- eller over-
slagsår, eksempelvis som efterfølgende overslags-
perioder med yderligere to fireårige bevillinger.
9
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 28/8-19 fra Syddansk Universitet og Odense Bys Museer vedr. et nationalt H.C. Andersen Center
2070789_0010.png
Detaljeret beskrivelse af det nationale
H.C. Andersen Centers satsningsområder
1. Andersen i den digitale tidsalder
Andersens kreativitet var vidtrækkende og hans
arbejder omfatter foruden de kendte eventyr både
rejseskildringer, romaner, dramaer, selvbiografier,
digte, papirklip, tegninger, collager m.m. Breve og
dagbøger viser interessante sider af forfatterens liv.
I forfatterarkivet er bevaret udkast, kladder og ma-
nuskripter til mange af Andersens kendte og mindre
kendte historier. Det giver et enestående indblik
i forfatterens kreative proces, når man kan følge,
hvordan for eksempel ”Kejserens nye klæder” først
fik sin ikoniske afslutning som en sidste rettelse, før
historien gik til trykkeriet.
Denne omfattende kulturarv skal gøres tilgængelig
digitalt. Digitaliseringen af H.C. Andersen begyn-
der heldigvis ikke fra nul, men kan bygge videre
på årtiers arbejde ved H.C. Andersen Centret ved
Syddansk Universitet, Odense Bys Museer samt Det
Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litte-
raturselskab. Alle kendte breve af og til Andersen
(i alt 12.700) er således transskriberet og offentligt
tilgængelige i en database, ligesom en del af værket,
bl.a. klip, tegninger og nogle manuskripter allere-
de er scannet. Særligt i forbindelse med 200-året i
2005 gjorde de nævnte institutioner hver for sig en
indsats for at tilgængeliggøre Andersen-materiale
online. Det ligger dog desværre spredt, og den tek-
niske udvikling har betydet, at disse sites nu enten
er utilgængelige eller i overhængende fare for at
blive det. Der er derfor behov for en digitaliserings-
indsats bestående af tre søjler.
Første søjle i digitaliseringen er at oprette et sam-
lende H.C. Andersen-website, der giver én indgang
til Andersen-materialet for alle danskere. Dette site
vil samle alle Andersen-ressourcer på offentlige in-
stitutioner i form af trykt, scannet og transskriberet
materiale samt de forskningsværktøjer, der danner
indgangen til Andersens liv og værk. Dermed løses
det påtrængende behov for en fælles digital portal,
som får samling på samlingerne. Når de forskellige
dele af Andersens værk bringes sammen, opstår der
nye muligheder for indsigt og formidling af de man-
ge sammenhænge på kryds og tværs i hans brede,
kreative virke. Sitet skal derfor danne omdrejnings-
punkt for og adgang til forskningsformidling, et
digitalt læringsunivers relateret til samlingerne og
autoriserede oversættelser.
Anden søjle er at gøre Andersens trykte værker til-
gængelige digitalt. Hans eventyr og andre klassikere
10
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 28/8-19 fra Syddansk Universitet og Odense Bys Museer vedr. et nationalt H.C. Andersen Center
2070789_0011.png
er publiceret igen og igen, mens den eneste samle-
de, videnskabelige udgave udkom på tryk i 18 bind i
2005. Den foreligger altså på tryk, men ikke digitalt,
hvorfor den nu søges gjort tilgængelig online i et
samarbejde med udgiveren, Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab. Alle danskere og forskere ude
i verden, som ønsker adgang til Andersen på det
originale sprog, får således mulighed for at vælge og
gratis downloade eventyr, romaner, skuespil og rej-
seskildringer som e-bog. Samtidig stilles rå-teksten
i den digitale udgave til rådighed under creative
commons-licens for fremtidige udgivelser fra tredje
part. En sådan pålidelig udgave vil blive en stor støt-
te for fremtidige oversættelser, som kan få et fælles
og videnskabeligt kontrolleret udgangspunkt.
Den tredje og mest ambitiøse søjle vil for første
gang give adgang til Andersens omfangsrige, men
hidtil nærmest ukendte forfatterarkiv. Forarbejder,
udkast og renskrifter udgør en guldgrube af viden
om Andersens arbejdsformer og om fortællingernes
udvikling frem til de færdige tryk. Manuskripterne
til eventyrene og H.C. Andersens korrespondancer
blev erklæret for verdenskulturarv af UNESCO i
1997. Ikke desto mindre ligger denne væsentlige
kulturarv hen som en uudnyttet og sårbar ressour-
ce. En digital udgave af manuskripterne vil sikre
viden om Andersens ofte overraskende og altid
kreative skriveproces for fremtiden, og desuden
skåne de originale dokumenter for unødig håndte-
ring. Andersens manuskripter er - ligesom datidens
andre forfatteres - skrøbelige, da de er skrevet med
jerngallusblæk, som har den uheldige egenskab, at
den på langt sigt kan nedbryde papiret.
Digital udgivelse af manuskripter og andet mate-
riale fra forfatterarkivet er en proces, der omfat-
ter scanning, registrering, transskribering af den
for de fleste moderne danskere ulæselige gotiske
håndskrift samt tekstkritisk bearbejdning og kom-
mentering. Navnlig de sidste led i processen er en
arbejdsintensiv specialistopgave, der vil kræve en
lang årrække, dels fordi det er et langsommeligt
arbejde, dels fordi der undervejs skal ske oplæring
af nye specialister. Arbejdet vil i første omgang prio-
ritere de mest efterspurgte dele af arkivet; materiale
relateret til eventyr og historier, selvbiografier og
rejseskildringer. Det samlede perspektiv er imidler-
tid, at hele arkivet af manuskripter skal digitaliseres.
Digitaliseringen af Andersens manuskripter er så-
ledes det mest tidkrævende og derfor også det mest
omkostningsfulde af de fem satsningsområder.
Digitaliseringsarbejdet vil etablere et værdifuldt
grundlag for en dybere forståelse og videre bear-
bejdning af Andersens forfatterskab, fx systematisk
undersøgelse af Andersens brug af forskellige ord og
begreber.
2. Andersen i undervisningen
En tilførsel af midler til området vil kunne sikre
udviklingen og udbredelsen af nye, tidssvarende un-
11
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 28/8-19 fra Syddansk Universitet og Odense Bys Museer vedr. et nationalt H.C. Andersen Center
2070789_0012.png
dervisningsformer og undervisningsmaterialer, der
kan styrke og sikre formidlingen af H.C. Andersen
og de værdier, hans værk rummer. Denne satsning
på Andersen som nationalt ikon i undervisningen
kan med stor fordel samordnes med sider af pro-
jektet ”Kend dit land”, der som bekendt er iværksat
af Kulturministeren og tre andre ministre. Under-
visningssatsningen følger to spor, det første rettet
mod grundskolen og det andet rettet mod ungdoms-
uddannelser, videregående uddannelser, livslang
læring samt den internationale dimension.
Første spor rettet mod grundskolen varetages af
H.C. Andersens Hus/Odense Bys Museer og skal
gøre Andersens værk relevant og vedkommende
for nutidens skolebørn. Forløb og materialer skal
åbne for en forståelse af Andersens særlige værdier
og legende kreativitet, så eleverne selv kan arbejde
videre i hans ånd og blive inspireret til at skabe og se
verden på en ny måde.
Undervisningsindsatsen vil være nationalt orien-
teret, så skoler over hele Danmark får adgang til
digitale undervisningsforløb om H.C. Andersen.
De didaktiske forløb vil arbejde med de samlinger,
som digitaliseringsprojektet stiller til rådighed og
tilgængeliggøre forskningsresultaterne herfra. Det
vil naturligvis ske tilpasset de forskellige klassetrins
niveau og læringsmål, så et forløb på de mindre
klassetrin fx kan tage udgangspunkt i Andersens
papirklip og collager, mens de ældre klasser kan
involveres i manuskripterne med deres rettelser,
omskrivninger og alternative slutninger, fordi det
samtidig kan være en indføring i Andersens kreative
’værksted’.
Nogle undervisningsforløb for grundskolen vil
knytte sig til specifikke steder og lokaliteter. Her vil
Andersens barndomsmiljø i Odense og museet ind-
rettet ved hans fødehjem selvfølgelig stå centralt.
Det nye H.C. Andersens Hus åbner i 2021, og til det-
te knytter sig en vision om, at alle danske skolebørn
i løbet af deres skoletid skal besøge museet som
led i et undervisningsforløb. National støtte vil give
et væsentlig løft til ambitionen om, at alle danske
skolebørn kommer til Odense og oplever Andersens
særlige kvaliteter. Støtten vil blive anvendt til at
udvikle forløb og gøre dem økonomisk tilgængelige
ved i en årrække at stille et stort antal gratis under-
visningsforløb til rådighed for landets grundskoler.
På den måde vil en stor del af de danske skoleelever
ad åre få mulighed for at få en indføring i Andersens
værk og værdier i det autentiske historiske miljø,
han er rundet af.
Det andet spor rettet mod ungdomsuddannelser,
videregående uddannelser, livslang læring og det
internationale udføres i regi af H.C. Andersen
Centret. Det grundlæggende greb over for denne
brede gruppe af unge og voksne er et opgør med
billedet af Andersen som børnebogsforfatter, som
understreger de etiske, eksistentielle og værdimæs-
12
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 28/8-19 fra Syddansk Universitet og Odense Bys Museer vedr. et nationalt H.C. Andersen Center
2070789_0013.png
sige dimensioner i forfatterskabets fulde bredde og
dybde.
H.C. Andersen Centret arbejder allerede nu med at
udvikle et digitalt materiale som pilotprojekt. Det
udfolder læsninger i ”Hyrdinden og Skorstensfeie-
ren” som eksempel på en tekst, der foruden narrati-
ve pointer rummer etiske problemstillinger, histori-
ske henvisninger og meget andet. Denne metode vil
blive udbredt til andre dele af Andersens forfatter-
skab og danne grundlag for formel undervisning i en
uddannelsessammenhæng og mere uformelle for-
mer i regi af højskoler, aftenskoler og andre former
for livslang læring og folkeoplysning. Digitalise-
ringsprojektets tilgængeliggørelse af samtlige trykte
værker samt forfatterarkivets manuskripter mm. vil
naturligvis være et vigtigt grundlag herfor.
3. Andersen i verden
H.C. Andersen Centrets forskere har udviklet
metoder og analysestrategier, som bidrager til at
kortlægge H.C. Andersens betydning samt kend-
skabet til ham i specifikke nationale kulturer ude i
verden. Der er foreløbigt gennemført analyser af
hans kulturelle betydning samt synet på hans værk
i Kina, Rusland, Italien, Portugal og Filippinerne.
H.C. Andersen er H.C. Andersen – tror vi. Men i
Kina er ”An-tu-Chen” – den, der kommer med fred
og kærlighed – er ikke bare H.C. Andersen, han er
også en kinesisk vismand, fortæller, børneven, men-
neskeven, filosof, fredsapostel. Der fandtes ikke et
egentligt begreb for ’barndom’ før H.C. Andersens
eventyr blev oversat til mandarin i 1914.
H.C. Andersen er således ikke bare dansk national
kulturarv. Han er også kinesisk kulturarv og en inte-
greret del af værditænkningen i Kina. Alle kinesiske
børn læser Andersen i skolen, og alle kender ham.
Det er en fornøjelse at fortælle, at Andersen er fra
et lille land med eventyr, og rigtige prinsesser, frisk
luft, vindmøller og LEGO og andre attraktive pro-
dukter. Uden en grundig kortlægning kan man ikke
gøre sig begreb om Andersens format!
Tilsvarende har en kortlægning vist, at Andersen
har sat væsentlige aftryk i russisk kultur. Eksem-
pelvis skrev nobelprisvinderen Boris Pasternak sin
kendte roman Doktor Zivago efter samme struktur
og fortælling som Andersens ”Sneedronningen”.
I Italien er Andersen også en del af den folkelige
bevidsthed. Det siger en hel del om hans betydning,
at landets førende tidsskrift for litteratur for børn og
unge hedder Andersen.
Kortlægningen af Andersens betydning er således
kulturforskning, der fører til videnskabelige erken-
delser, udbygning af kulturel og mellemmenneske-
lig forståelse samt forberedelse af et muligt samspil
med turisme og erhvervsliv. H.C. Andersen har et
format, så vi roligt kan henvise til ham som et ikon
og symbol på Danmark, der gerne kan anvendes i
udvikling af samhandel. Centret har gjort sig væg-
13
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 28/8-19 fra Syddansk Universitet og Odense Bys Museer vedr. et nationalt H.C. Andersen Center
2070789_0014.png
tige erfaringer med de gennemførte kortlægninger,
der har påkaldt sig betydelig international interesse
blandt litteratur- og kulturforskere. Kortlægningerne
sker med base på H.C. Andersen Centret i samar-
bejde med anerkendte universiteter og forskere i de
pågældende lande.
Det er centrets ønske at gennemføre omfattende
studier af Andersen i lande som USA, Tyskland,
Spanien og måske på sigt Japan og Indien. USA er
særligt interessant, da er det Disney, Dreamworks
og Pixars hjemland, hvor der skabes eventyr og
fiktion, og personerne bag disse drømmefabrikker,
blandt andet Walt Disney, har henvist til Andersen
som inspiration og ledetråd. Der ligger altså en stort
set ufortalt historie om H.C. Andersens betydning
i USA, som må belyses. Studier af H.C. Andersens
betydning i Indien er væsentlige, fordi Indien sam-
men med Kina er verdens kommende store film- og
kulturproducenter, ligesom de nævnte landes mid-
delklasser desuden meget snart vil udgøre verdens
betydeligste kulturturister. Tyskland og Spanien er
lande, hvor Andersen i sin levetid og med sin kunst
har sat endog meget store aftryk. De forskellige
nationale brikker til den globale forståelse af H.C.
Andersens bør på sigt sammenfattes i en samlende
syntese om den globale Andersens udbredelse og
betydning.
4. Andersen i sprogene
Det vil have stor og blivende værdi at sikre videnska-
beligt godkendte oversættelser af H.C. Andersen til
hovedsprogene, først og fremmest engelsk og i næste
række mandarin og spansk, så der etableres en fælles
norm for læsning. En tilgængeliggørelse af Andersen
på disse verdenssprog vil synliggøre værket og dets
kvaliteter yderligere for verdens læsere og hermed
synliggøre dansk kultur på signifikant vis.
Den aktuelle situation er desværre, at der på en-
gelsk, mandarin og spansk er flere konkurrerende,
men ikke særlig gode, oversættelser af Andersens
værker, primært hans eventyr og historier. De fleste
udgaver er udvalg af en større eller mindre del af det
samlede korpus, og ingen af dem lever op til de krav,
man med rimelighed kan stille til en loyal og trovær-
dig oversættelse.
En vigtig årsag til denne utilfredsstillende situation
er, at Andersen i høj grad er blevet betragtet som
en forfatter af litteratur for børn. I oversættelser af
børnelitteratur tager oversætteren sig gerne større
friheder til at ændre og forsimple i forhold til origi-
nalteksten for at tilgodese målgruppen. Andersens
karakteristiske billeddannelser, ironien, specielle
syntaktiske konstruktioner, tegnsætning og formu-
leringer i øvrigt – herunder den karakteristiske brug
af udråb og lydmalende ord – er blevet udglattet og
retoucheret bort. Resultatet er, at den karakteristiske
fortællestil og tone, vi som danskere kan forbinde
med Andersen, er fuldstændig forfladiget i over-
sættelserne. Meget af grundlaget for helt essentielle
14
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 28/8-19 fra Syddansk Universitet og Odense Bys Museer vedr. et nationalt H.C. Andersen Center
2070789_0015.png
pointer i forhold til forståelsen og fortolkningen af
værkerne er på denne måde gået tabt i oversættel-
serne.
Skal H.C. Andersens værker hævde deres plads
blandt verdenslitteraturens store figurer, kræver det
kvalificerede oversættelser, der yder hans kreative
tekster retfærdighed. H.C. Andersen Centret har ta-
get fat på denne opgave og en komplet, videnskabelig
nyoversættelse af alle Andersens eventyr og historier
til engelsk er sat i værk. Det overvejes at indføre et
autorisationslogo, som et kvalitetsstempel oversætte-
re kan bruge.
Den engelsksprogede verden bør også få adgang til
tilfredsstillende oversættelser af andre værdiful-
de dele af Andersens forfatterskab, i første række
rejseskildringerne og selvbiografierne, og på sigt også
romanerne. Til trods for Andersens store popularitet
i Kina mangler der en komplet, pålidelig og tidssva-
rende oversættelse af eventyrene fra dansk til man-
darin. Tilsvarende bør der udarbejdes en autoriseret
oversættelse af Andersens eventyr og historier til
verdens næststørste sprog, spansk. Al oversættelses-
arbejdet udføres af de dygtigste oversættere og ind-
drager et hold af internationale Andersen-eksperter i
et advisory board. Oversættelserne udgives fysisk og
stilles derefter til rådighed på H.C. Andersen-webs-
itet med creative commons-licens eller lignende, så
de kan danne grundlag for fremtidige udgivelser og
fortolkninger verden over. Det bemærkes, at H.C.
Andersen Priskomite i en årrække har givet priser til
blandt andet fremragende oversættere af Andersen
fra hele verden, så der er - også ad den vej - kontakt
til oversættere og oversættelser.
5. Formidling af H.C. Andersen
Det omfattende forsknings- og formidlingsprojekt,
som her beskrives, skal desuden omfatte udvikling af
nye formidlingsplatforme og opdyrkning af mulige
samarbejder med store fonde og agenturer for fx
udvikling af nye spillefilm, tv-serier, digitale spil eller
andre koncepter. Produktionsselskaber som Netflix,
HBO og andre af de store spillere på verdensmar-
kedet må tilbydes adgang til en form for børs for
kreative initiativer, der eksempelvis kunne etableres
på samme måde som Film Fyn i nogle år har haft stor
succes med at bringe match mellem producent, sted
og materiale. Odense, København og andre danske
steder ville kunne udvikle en film- og tv-produktion,
eventuelt i samarbejde med The Hans Christian An-
dersen Literature Award. Perspektivet i dette delpro-
jekt er altså at etablere mulighederne for udvikling af
Andersen-relaterede kunst- og filmprojekter.
Dette område må betragtes som ”seed money”, der
skal rejse penge fra store fonde og/eller fra kommer-
cielle aktører for at virkeliggøre et eller flere slagkraf-
tige formidlingsinitiativer, som vil sikre Andersen et
tydeligt aftryk i dagens populærkultur. Det kan ske i
en dansk ramme eller med de rette samarbejdspart-
nere i en international kontekst.
15
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 28/8-19 fra Syddansk Universitet og Odense Bys Museer vedr. et nationalt H.C. Andersen Center
2070789_0016.png
PRINT: PRINT & SIGN, SDU