Kulturudvalget 2018-19 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 17
Offentligt
2070788_0001.png
Fra:
Johs. Nørregaard Frandsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
28. august 2019 12:26
Til:
Jette Christensen <[email protected]>
Cc:
Anne Høgedal <[email protected]>
Emne:
Anmodning om foretræde for K-udvalg
Til
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
Anmodning om foretræde for Folketingets Kulturudvalg vedrørende et nationalt H.C. Andersen
Center.
Syddansk Universitet (SDU) og Odense Bys Museer (OBM) skal hermed foreslå, at der etableres et
nationalt H.C. Andersen Center, som bygger videre på det grundlag og de aktiviteter, der allerede er
skabt af SDU, OBM, H.C. Andersen Fonden, Odense By med flere. Det foreslås at centret indlejres
ved SDU med midler via Finansloven over en årrække som beskrevet i vedlagte skrivelse og
budgetforslag.
H.C. Andersen er verdens mest kendte dansker. Hans kunst er dansk kulturarv og rummer centrale
danske værdier. Den er imidlertid samtidig verdenskendt og repræsenterer Danmark i verden,
ligesom hans eventyr og fortællinger er en integreret del af de værdier og holdninger, vi gerne vil
kendes på og gerne forsvarer.
H.C. Andersen sagde: ”Jeg hører verden til!” –
og det gør hans kunst
også. Andersen fortæller det menneskelige. Hans historier og værdier er dybt forankret i og
forankrende for dansk kultur, men er samtidig globale. H.C. Andersen er ikke kun for børn.
Tværtimod er hans fortællinger for hele menneskelivet.
Vi ønsker og beder Folketinget om hjælp til at løfte H.C. Andersen, hans værk og betydning op i
den internationale superliga, både når det gælder tilgængelighed, bevaring, forskning, formidling og
undervisning. Det tror vi sker bedst ved at etablere et nationalt center, der som eksempelvis også
Grundtvig Centeret forpligter sig på sin nationale opgave.
SDU og H.C. Andersens Hus/OBM formidler og forsker naturligvis allerede i H.C. Andersen på
højt niveau. Dette arbejde og grundlag beskæres ikke af en eventuel etablering af et nationalt center.
Tværtimod forventer SDU og OBM
også sammen med private fonde
at fortsætte og intensivere
indsatsen.
Når der ønskes et nationalt center, er det fordi en række områder har et omfang og en karakter, der
kalder på nationale kræfter og samarbejde.
Centret skal arbejde med 5 indsatsområder:
1. Digitalisering og tilgængeliggørelse af Andersens manuskripter, udkast og trykte værker.
Det bemærkes at en del af de mange tusind manuskriptsider, der opbevares af Det Kongelige
Bibliotek og af OBM, og som er kulturel verdensarv, er særdeles skrøbelige og for nogles
vedkommende direkte truet
2. Udbredelse af undervisningsformer til grundskolen, ungdomsuddannelser og livslang læring
3. Kortlægning af H.C. Andersens betydning samt opfattelsen af ham og hans kunst ude i
verden. Foreløbige projekter viser, at en kortlægning af Andersens indflydelse i lande som
Kina, USA, Italien mv. kan bidrage til udvikling af kulturturisme i Danmark
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Henvendelse af 28/8-19 fra Syddansk Universitet og Odense Bys Museer vedr. et nationalt H.C. Andersen Center
2070788_0002.png
4. Sikring af pålidelige og tidssvarende oversættelser til hovedsprogene
5. Udvikling af nye formidlingsplatforme for forståelsen af H.C. Andersens liv, værk og
værdier
Den 12. december 2018 afholdtes en høring om initiativet i Folketingets Fællessal. I høringen
deltog kulturministeren samt flere af Kulturudvalgets medlemmer. Den 27. marts 2019 havde
undertegnede foretræde for daværende Folketingets Kulturudvalg. Ved den lejlighed udtrykte flere
medlemmer et ønske om, at vi fik lejlighed til at møde det nye kulturudvalg. Den 30. april 2019
svarede Kulturminister Mette Bock på et spørgsmål fra Kulturudvalget, hvor hun venligt taler om
”perspektivrige forslag”. Svaret er vedhæftet.
Vedhæftet i øvrigt:
Digital udgave af ”Forslag til nationalt H.C. Andersen Center”, der fremstiller ide og mulig
virkeliggørelse
Skitse til budget for et nationalt H.C. Andersen Center
Venlige hilsner
Johs. Nørregaard Frandsen,
Professor, leder af H.C. Andersen Centret ved SDU
Torben Grøngaard Jeppesen,
Direktør for Odense Bys Museer
Venlig hilsen
Johs. Nørregaard Frandsen
Professor
H.C. Andersen Centret
T 65 50 34 36
M 60 11 34 36
[email protected]
www.sdu.dk/ansat/jnf
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
www.sdu.dk