Kulturudvalget 2018-19 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 16
Offentligt
2069591_0001.png
Styrk kunstens rammer - til gavn for hele samfundet
HANDLINGSPLAN FOR BILLEDKUNST:
Billedkunstnernes Forbund (BKF) arbejder for en ambitiøs og visionær
kulturpolitik på billedkunstområdet. Vi har følgende konkrete forslag til at styrke kunsten i hele landet:
#1 Sådan får vi kunsten ud i hele landet: Moderniser kunstcirkulæret
Det statslige kunstcirkulære bør udvides, så det både omfatter bygge- og anlægsarbejde. Og gøres mere smidigt, så kunst af høj kvalitet når ud der,
hvor borgerne færdes i hverdagen. Desuden bør kommunerne forpligtes til at medtænke kunsten. Enkelte kommuner gør det allerede, bl.a. Aarhus,
hvor kommunens billedkunstudvalg igangsætter kunstneriske udsmykninger i f.eks. skoler, plejehjem og børnehaver, som her Børnehuset Ole Rømer,
der er udsmykket af billedkunstner Bodil Sohn.
BKF foreslår:
•
•
Udvid det statslige kunstcirkulære, så det fremover ikke kun omfatter byggeri, men også anlægsarbejde. Sker
det, kan procentsatsen til gengæld sættes ned fra de nuværende 1,5 til 0,5.
Gør cirkulærets bestemmelser om, hvor kunsten skal placeres, mere fleksible, så kunsten kommer ud der,
hvor den er mest relevant i borgernes hverdag. F.eks. bør midler genereret fra anlæg af motorveje kunne
bruges til at integrere kunst i offentlige myndigheders selvbetjeningsportaler og i andre velfærdsløsninger.
Lad cirkulæret omfatte alle aktieselskaber med statslig andel, ikke kun aktieselskaber med statslig majoritet.
Forpligt regioner og kommuner til at følge samme praksis som staten på dette område.
•
•
Et opdateret, tidssvarende kunstcirkulære vil give flere borgere i hele landet mulighed for at opleve alt det, kunsten
kan give os: Nye erkendelser, meningsfulde møder og æstetiske oplevelser i vores fælles, offentlige rum.
1
 KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: "Handlingsplan for billedkunst" modtaget fra Billedkunstnernes Forbund BKF ved deres foretræde for Kulturudvalget på Kulturmøde Mors 2019
2069591_0002.png
#2 Sådan styrker vi børns og unges møde med billedkunsten
Ligestil billedskoler med musikskoler. Styrk billedkunstfaget, også på folkeskolens ældste trin. Brug billedkunstnere som undervisere. Udvid
Huskunstnerordningen. Det er nogle af BKF’s forslag på billedkunstområdet for børn og unge. Foto: Huskunstnerprojekt af billedkunstner Lilibeth
Cuenca Rasmussen med elever fra Aarhus Statsgymnasium. Foto: Elisabeth Hjortshøj Thostrup.
BKF foreslår:
•
Giv billedskolerne og de billedkunstneriske grundkurser (BGK) en lovramme og statstilskud, sådan som det
sker på musikområdet, så alle børn og unge i hele landet får mulighed for at møde den professionelle
billedkunst, lære om kunstneriske arbejdsprocesser og afprøve deres talent.
Alle børn skal møde en professionel arbejdende billedkunstner i løbet af deres skolegang. Det kan gøres ved
at udvide Huskunstnerordningen og inddrage kunstnere som undervisere i daginstitutioner, folkeskole og
gymnasium.
Samarbejd med Undervisningsministeriet, så billedkunstfaget styrkes kvalitativt og timemæssigt, både i
læreruddannelsen og i folkeskolen. Og gør billedkunst obligatorisk på grundskolens ældste trin.
•
•
Landets selvejende og kommunale billedskoler drives på usikre kommunale og private midler, og har ingen fælles
lovramme, der kan sikre standarder for undervisningskvalitet og for underviseres arbejdsvilkår. Til sammenligning er
landets musikskoler statsstøttede og har egen lovgivning, der bl.a. sikrer fælles standarder for læreplaner og refusion
af lærerlønninger.
I folkeskolen ses billedkunst stadig primært som et ’småbørnsfag’ og udbydes derfor kun obligatorisk til 6. klasse og
derefter som valgfag. Men billedkunst er et centralt dannelsesfag med mange muligheder for fordybende, tværfagligt
samarbejde, også i folkeskolens ældste klasser. I Huskunstnerordningen, hvor kunstnere fra alle kunstarter
samarbejder med elever i længere projektforløb, er billedkunstnere da også den mest efterspurgte faggruppe.
2
 KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: "Handlingsplan for billedkunst" modtaget fra Billedkunstnernes Forbund BKF ved deres foretræde for Kulturudvalget på Kulturmøde Mors 2019
2069591_0003.png
#3 Sådan får vi fremtidens kunsttalenter ud over rampen
BKF’s Kunstnerassistent-ordning giver nyuddannede kunstnere en god start i arbejdslivet som assistenter for ældre, etablerede kolleger. Ordningen
er brugt med stor succes i Norge og kan herhjemme opskaleres i regi af f.eks. Statens Kunstfond. Foto: Karl Isakson.
BKF foreslår:
•
Indfør Kunstnerassistentordning – f.eks. i regi af Statens Kunstfond - efter norsk forbillede, hvor
nyuddannede kunstnere kan lære forretningsforståelse, internationalt netværksarbejde mm. af etablerede
kunstnere. Det kan give flere kunstnere, der arbejder internationalt, i større skala og med stærkere
gennemslagskraft. BKF har i 2017-18 selv lanceret en kunstnerassistentordning som pilotprojekt og kan
bidrage med viden om velfungerende formater og konkrete erfaringer.
Styrk landets tre kunstakademier, der har været økonomisk hårdt pressede i en årrække. Giv
provinsakademierne mulighed for at akkreditere på Masterniveau.
Skab mulighed for praksisbaseret, kunstnerisk forskning (kunstner Ph.d.) på akademierne.
•
•
Yngre og nyuddannede billedkunstnere har høj ledighed og lave indkomster, fremgår det af bl.a. forskningsprojektet
Billedkunstens Økonomiske Rum
(Copenhagen Business School, 2018). For at undgå at tabe kommende
kunstnergenerationer på gulvet, skal vi gøre det muligt for flere unge kunstnere at skabe sig en levevej i faget.
Aktiv investering i fremtidens kunsttalenter er afgørende, både for udviklingen af det hjemlige kunstliv og for at sikre,
at Danmark også fremover har en plads på den globale kunstscene.
3
 KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: "Handlingsplan for billedkunst" modtaget fra Billedkunstnernes Forbund BKF ved deres foretræde for Kulturudvalget på Kulturmøde Mors 2019
2069591_0004.png
#4 Løft det politiske medansvar for et bæredygtigt udstillingsliv
I et bæredygtigt udstillingsliv arbejder kunstnere under ordnede forhold, og kunstnerisk talent sættes bedst muligt i spil. Offentligt støttede
kunstinstitutioner bør forpligtes til at betale udstillende kunstnere honorar, og på at formulere ligestillings- og inklusionspolitikker. Foto: Jakob Dall.
BKF foreslår:
•
•
•
•
Forpligt offentligt støttede kunstinstitutioner til at betale kunstnerhonorar
Forpligt offentligt støttede kunstinstitutioner til at udarbejde ligestillingspolitikker for indkøb og visning af
kunst.
Se f.eks. nye forsøg i Københavns Kommune, der på forskellig vis søger at forpligte byens kulturliv på dels
kunstnerhonorar, dels ligestilling og mangfoldighed.
Kig også til vores nordiske naboer: Sverige og Norge tager politisk medansvar for at skabe en bæredygtig
udstillingsøkonomi i kunstlivet. I begge lande har politikerne afsat (midlertidige) puljer til kunstnerhonorar,
som statsstøttede kunstinstitutioner kan få del i til aflønning af udstillende kunstnere.
Ca. halvdelen af de kunstnere, der har udstillet på statslige og statsstøttede kunstinstitutioner de seneste år, har
finansieret det meste af udstillingsarbejdet af egen lomme. To tredjedele af kunstnerne har ikke fået honorar af
udstillingsstedet, og hele 80 procent har ikke modtaget støtte til produktion af nye værker fra museet eller
kunsthallen.
Det viser en undersøgelse i 2019, foretaget af Billedkunstnernes Forbund i samarbejde med UKK - Organisationen for
Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere samt Danske Billedkunstneres Fagforening.
BKF forhandler pt med kunstlivets organisationer om at nå frem til fælles aftaler om kunstnerhonorar til udstillende
kunstnere, men kunstinstitutionernes budgetter er pressede efter en lang årrække med besparelser, og deres
brancheorganisationer har ikke mandat til at forhandle fælles honoraraftaler på plads.
Det politiske medansvar bør løftes, så vi sammen kan skabe et bæredygtigt udstillingsliv, f.eks. med særlige puljer til
kunstnerhonorar, som Sverige og Norge har gode erfaringer med.
4
 KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: "Handlingsplan for billedkunst" modtaget fra Billedkunstnernes Forbund BKF ved deres foretræde for Kulturudvalget på Kulturmøde Mors 2019
2069591_0005.png
#5 Brug kunsten bredere – baggrund for BKF’s Handlingsplan for Billedkunst
Tænk kunsten ind i alle politikområder og inddrag kunsten og kunstnerne i udvikling af kvaliteten af både den offentlige og private sektor. Her ses
kunstnerisk udsmykning af tunnel i Gersagerparken af Karoline H. Larsen og Helle Hove, udført i samarbejde m. lokale beboere. Foto: Thomas Arnbo.
BKF foreslår:
•
•
Lad os sammen udvikle indhold til en handlingsplan for billedkunst, der styrker kunstnernes arbejdsvilkår og
inddrager kunsten bredere i hele samfundet.
Det vil gavne borgere i hele landet, at kunstens vilkår forbedres. Politiske strategier og fokuserede midler til
kunst er ganske enkelt en god samfundsinvestering.
BKF opfordrer kulturministeren og regeringen til at engagere sig aktivt i billedkunstområdet og skabe nye, positive
tiltag i lighed med foregående års handlingsplaner for musik og scenekunst. Samtidig peger vi på inspirerende
ordninger i Sverige og Norge, hvor kunst- og kulturpolitikken har en langt stærkere rolle.
Kunsten har først og fremmest værdi i sig selv, men visionær kulturpolitik og offentlig kunststøtte er også effektive
samfundsøkonomiske investeringer: Tal fra Erhvervsministeriets Vækstteam for Kreative Erhverv viser, at kreative
erhverv omsætter for 234 milliarder kroner, fylder 6 milliarder i statskassen og beskæftiger 79.000 personer (2018). At
offentlig kunststøtte nyder folkelig opbakning, fremgik af en undersøgelse fra Mandag Morgens Tænketank (2019).
Kunsten og kunstnere skaber betragtelige indtægter i kultursektoren. Det står i kontrast til, at størstedelen af landets
professionelle kunstnere stadig lever med indkomster under dagpengeniveau. Og at mange – også offentlige –
opdragsgivere forventer, at kunstnerne arbejder gratis. Dér kan en handlingsplan for billedkunst gøre en forskel.
.
5