KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

Kulturudvalget 2018-19 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 11
Offentligt

NYT MUSEUM OM

DANMARKSHISTORIE

I VIBORG

Ansøgning om midler fra Finansloven

til udstillinger og forskning vedrørende

retsopgøret efter 2. verdenskrig og den

danske retsstats historie.

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

INDHOLDSFORTEGNELSE

ANSØGNING

Side 3

MÅLGRUPPER

Side 26

VISIONEN

Side 8

MÅLSÆTNINGER

Side 31

1.000 ÅRS DANMARKSHISTORIE I VIBORG

Side 9

ORGANISATION

Side 33

ET NYT MUSEUM VÆRD

Side 11

PROCES OG TIDSPLAN

Side 36

DEN NYE MUSEUMSBYGNING

Side 12

ØKONOMI

Side 37

FORMIDLINGEN I DET NYE VIBORG MUSEUM

Side 16

KOMMUNIKATIONSPLAN

Side 40

INSPIRATION

Side 23

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 2

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

ANSØGNING

I 2021 er det 75 år siden, at retsopgøret efter 2. verdenskrig eskalerede.

2021 er samtidig året, hvor et nyt Viborg Museum åbner i selvsamme

bygning, hvor vigtige passager af retsopgøret fandt sted. Viborg

Museum ansøger i den anledning om 10 mio. kroner fra Finansloven til

forskning og formidling af retsstatens historie i Danmark med særligt

fokus på retsopgøret efter 2. verdenskrig.

DEN DØMMENDE MAGTS

HISTORIE STÅR UFORMIDLET

Den moderne, demokratiske tre-

deling af magten med den lovgi-

vende, dømmende og udøvende

magt bygger på 1.000 års udvik-

ling. Vedvarende forandringer af

magtens struktur er mundet ud i,

at vor tids demokrati og retsstat

i Danmark er et af verdens mest

fasttømrede og nyder en unik selv-

følgelighed og tillid i befolkningen.

Demokrati og retsstat er imidlertid

ikke en selvfølge, og vi oplever lan-

de i Europa, hvor fundamenterne

herunder er usikre. Det minder os

om aldrig at tage disse fænomener

for givet. Vi skal derfor vedholden-

de formidle historien om, hvor-

dan retsstaten blev skabt, og hvil-

ken afgørende funktion den har i et

demokratisk samfund. Det skal vi

gøre til både nuværende og kom-

mende generationer.

Den dømmende magt og retsvæse-

nets 1000-årige historie i Danmark

er tæt sammensnoet med Viborgs

lige så lange historie. Det begynd-

te med, at vikingerne placere-

de et ting for enden af Hærvejen

midt i Jylland. Tinget blev til et

landsting, som i vor tid er blevet

til Vestre Landsret. Landstinget

var fra 1000-tallets begyndelse et

helt centralt element i udviklin-

gen af Danmark som et kongedøm-

me og som et land med lov og or-

den. Danmarks love fastgjordes

ved landstinget og blev udmøn-

tet herfra gennem hele middelal-

deren og helt til vor tid: fra sædva-

nelove til Jyske Lov, Danske Lov og

Grundloven og med et væld af både

vigtige og dramatiske begivenhe-

der forbundet hermed gennem de

mange århundreder.

Retsvæsenet er samtidig en grund-

pille i Danmarks demokrati, der

står uformidlet i det danske mu-

seumslandskab. I et nyt Viborg

Museum, der genåbner i Viborgs

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 3

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

RESUMÉ

tidligere Vestre Landsretsbygning

i 2021, bliver historien om retsvæ-

sen og demokrati i Danmark imid-

lertid helt central, og med dette

vigtige fokus får museet en frem-

skudt position i den fremtidige

dannelse af demokratiske borgere i

Danmark.

skal huse det nye Viborg Museum,

og de blev efter Højesterets en-

delige domsafsigelse henrettet i

Undallslund Plantage nordvest for

Viborg.

Retsopgøret efter 2. verdenskrig

er en uundværlig historie at ken-

de til for at forstå de mange meka-

nismer, der er på spil i den moder-

ne retsstat, og forstå hvordan vi

som samfund forholder os til bor-

gere, der handler mod landets inte-

resser. Retsopgøret åbner således

op for en række etiske dilemma-

er, der er universelle i tid og rum.

Det nye Viborg Museum bliver det

museum i Danmark, der med rets-

historien som omdrejningspunkt

både oversætter tidernes foran-

dringer inden for dette felt, skaber

indsigt og forståelse for de grund-

læggende byggesten i vores demo-

krati og bringer svære etiske di-

lemmaer i spil. Alt sammen på en

tilgængelig og forståelig måde for

en bred målgruppe af børn, unge

og voksne uanset baggrund og

forkundskaber.

Formidlingen af retsopgøret vil

ske i et særskilt udstillingsafsnit

på det nye Viborg Museum. Her vil

vi med moderne formidlingsmeto-

der fortælle historien på nuanceret

vis, involvere skoleelever og mu-

seumsgæster i begivenhedsforlø-

bet og samtidig inddrage dem i de

svære etiske spørgsmål, der er for-

bundet med historien. Undervejs i

udviklingen af udstillingerne vil vi

fortsætte et igangværende projekt

med inddragelse af gymnasieklas-

ser i processen.

Ny viden skal desuden tilvejebrin-

ges for at sikre formidlingens lø-

dighed og aktualitet. Vi ønsker at

gennemføre en undersøgelse, der

skal klarlægge væsentlige forhold

NY VIDEN OG FORMIDLING OM

RETSOPGØRET EFTER 2. VERDENSKRIG

Retsvæsenet har udviklet sig de

sidste 1000 år gennem skiften-

de opfattelser af lov, straf og ret-

færdighed. Den mest skelsætten-

de begivenhed i dansk retshistorie

i nyere tid er retsopgøret efter 2.

verdenskrig. 13.000 danskere blev

dømt under retsopgøret efter nye

love indført med tilbagevirken-

de kraft. Af disse modtog 46 krigs-

forbrydere den genindførte døds-

straf. Der blev ført retssag mod 16

af disse i selvsamme bygning, som

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 4

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

RESUMÉ

omkring retsopgøret og sam-

menligne med øvrige retsopgør i

Europa. Dette for bedre at kunne

forstå, hvad der skete og forstå be-

væggrunden for Danmarks håndte-

ring af krigsforbryderne. Tillige øn-

sker vi at sammenligne Danmarks

retsopgør med andre besatte lan-

des ditto efter 2. verdenskrig, ek-

sempelvis Frankrig, Holland,

Belgien og Norge. Forskningsdelen

vil blive gennemført i relation til

etablerede forskningsmiljøer vedr.

besættelseshistorie, og projek-

tet vil blive gennemført af Viborg

Museums nyligt ansatte ph.d. i

retshistorie, Dorte Lyngholm.

NYT MUSEUMSKONCEPT I

DOMKIRKEKVARTERET

Viborg Museum er et statsaner-

kendt kulturhistorisk museum

med ansvar for Viborg Kommune.

Museet blev stiftet i 1861 og har

været statsanerkendt siden 1960. I

2017 besluttede Viborg Kommune

at flytte museet til den tidlige-

re Vestre Landsretsbygning i

Domkirkekvarteret. I slutningen af

2021 åbner museet for udstillings-

oplevelser på internationalt ni-

veau. Her skal hver enkelt gæst en-

gageres i danmarkshistorien, som

den har udfoldet sig i Viborg gen-

nem 1000 år på en medrivende og

lærerig måde. Udstillingerne bliver

en sansefuld palet af dramatiseret

historiefortælling med film og ani-

mation og en spektakulær iscene-

sættelse af historien og museets

samling. På den måde vil museet

formidle viden og skabe refleksi-

on og dialog om vores samfund

og dets fundering i en tredeling af

magten.

Retshistorie, retsstat og demokrati

bliver centrale omdrejningspunk-

ter i udstillingerne og bliver et

satsningsområde for det nye mu-

seum på mange platforme.

Viborg Museum bliver samtidig en

krumtap i Viborg Kommunes am-

bitiøse udviklingsplan for Viborgs

domkirkekvarter. Visionen for

Domkirkekvarteret er, at dets dom-

kirke, institutioner, bygninger og

byrum i fællesskab skal forene kul-

turarv, arkitektur og kunst som én

samlet kulturattraktion. En attrak-

tion, hvor synergien mellem dom-

kirke og institutioner skal udnyttes

optimalt til glæde for fremtidens

borgere og turister og i et spæn-

dende og hidtil uset samarbejde

på tværs af institutioner (se www.

domkirkekvarteret.dk).

Dette vil resultere i et helt nyt

museumskoncept, hvor det nye

Viborg Museum dækker beho-

vet for et museum i Danmark med

særlig fokus på retsvæsenets

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 5

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

RESUMÉ

historie, formidler hidtil uformid-

let Danmarkshistorie i nær tilknyt-

ning til den nye samlede attraktion

Domkirkekvarteret og under helt

nye og spændende samarbejdsfor-

mer, som vil danne best practice for

andre kulturinstitutioner i Danmark.

fra bl.a. private fonde for 15,7 mio.

kroner. Vi mangler 10 mio. kroner

for at nå ambitionen.

Viborg Museum anmoder hermed

om i alt 10 mio. kroner som stats-

lig medfinansiering til realisering

af forskning og formidling af rets-

opgøret efter 2. verdenskrig i 2020,

eller fordelt over 2020 og 2021.

Anvendelsen af midlerne vil forde-

le sig således:

◆

ØKONOMI

Det samlede museumsprojekt, in-

klusive køb af landsretsbygning,

nyt magasin til museets samling,

renovering af landsretsbygningen

samt udvikling af nye udstillinger,

har i alt et finansieringsbehov på

ca. 100 mio. kroner.

Viborg Kommune investerer 64

mio. kroner i museumsprojektet

og Viborg Museum 10 mio. kroner.

Restfinansieringen gælder muse-

ets nye udstillinger. Vi har tilsagn

På de følgende sider uddybes

visionen for det nye Viborg

Museum. Her kan man læse om

historien, vi vil fortælle i det

nye museum, den kommende

museumsbygning, ideer til udstil-

linger, inspiration fra andre mu-

seer, målgrupper, målsætninger,

organisation og samarbejdspart-

nere, tidsplan og økonomi samt

kommunikationsplan.

Jeg står naturligvis til rådighed,

hvis yderligere information

ønskes.

Venlig hilsen

Brian Wiborg

Museumschef

◆

1,5 mio. kroner til et postdoc-

projekt om retsopgøret

8,5 mio. kroner til udvikling og

realisering af udstilling om rets-

opgøret og retsstatens historie.

Driften af det nye Viborg Museum

er sikret forlods, og Viborg

Kommune er garant for museets

bæredygtighed.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 6

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

VISIONEN

I et nyt bymuseum for Viborg vil vi formidle Danmarkshistorien, som den har

udfoldet sig i byen gennem kongemagt, kirkemagt, retsvæsen og demokrati i

1.000 år. Museet placeres i byens tidligere landsretsbygning og bliver samtidig

en krumtap i udviklingen af Domkirkekvarteret i Viborg som en ny og samlet

kulturattraktion på internationalt niveau.

Det nye Viborg Museum vil i museumsbygning og byrum henvende sig til både byens

borgere og besøgende fra ind- og udland. I udstillingerne og al øvrig formidling vil

vi underholde gæsterne og engagere dem i den store magthistorie og retshistoriens

svære dilemmaer for derved at skabe viden om og refleksion over fortidens

foranderlighed samt dialog om fremtidens magtstruktur og retsstat i Danmark.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 7

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

1.000 ÅRS LOV- OG RETSHISTORIE I VIBORG

Der er omtrent midt i Jylland et meget navnkundigt sted, som dels på

grund af sin høje beliggenhed, dels fordi der her i gamle dage hyppig

har været holdt ofringer, på dansk tungemål kaldes Viberg. Der samles

hyppigt store skarer fra hele Jylland, dels for at forhandle om de fælles

anliggender, dels for at drøfte, hvorvidt lovene er retfærdige eller endnu

gyldige og tillige give dem fasthed. Og hvad der dér er blevet fastslået

med enigt samtykke af den forsamlede mængde, kan ikke ustraffet

sættes ud af kraft i nogen egn af Jylland.

Ælnoth ca. 1120

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 8

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

1.000 ÅRS LOV- OG RETSHISTORIE I VIBORG

”Med lov skal land bygges”. Sådan lyder

de første ord af den banebrydende fortale

til Jyske Lov, som Viborgs biskop, Bisp

Gunner, skrev i 1241. Loven blev et centralt

fundament i dannelsen af det danske rige.

Med den fik vi for første gang nedskrevet

kongens privilegium som øverste lovgiver

samt en række grundlæggende retsprincip-

per, som stadig gør sig gældende i vor tid,

herunder det fundamentale princip at alle

er lige for loven.

Det var en visionær lov, og den praktiske

udmøntning af den skete fra Viborg. Det var

ikke tilfældigt. På bakken over søen, hvor

Hærvejen ender, havde vikingerne nemlig

placeret et ting. Tinget blev til et landsting,

som i vor tid er blevet til Vestre Landsret.

På dette sted løber der således mere end

1.000 års magt- og retshistorie i Danmark i

en ubrudt linje.

Landstinget var fra begyndelsen af

1000-tallet med til at udvikle Danmark

som et kongedømme og som et land med

lov og orden. Landstingets funktioner var

mange. Først og fremmest blev lovene givet

og holdt i hævd her. Det gjaldt fra vikinge-

tidens sædvanelove og Jyske Lov fra 1241.

Senere fraskiltes den lovgivende funktion,

men udmøntningen fortsatte med Danske

Lov fra 1683 og Grundloven i 1849. Og før

Grundloven banede Stænderforsamlinger-

nes vise mænd vejen til Danmarks demo-

krati i Viborgs landstingssal fra 1834-1848.

Landstinget blev en krumtap i statsdan-

nelsen af Danmark, men afstedkom også

en lang række markante begivenheder

i Danmarkshistorien. Især den retslige

funktion medførte dramatiske retshand-

linger, domfældelser og eksekveringer.

Mangen grumme mordsager og heksepro-

cesser er nogle af de mere spektakulære af

slagsen, og fra vor egen tid har f.eks. rets-

opgøret efter 2. verdenskrig en vigtig pla-

cering i historien. For i selvsamme bygning,

som skal huse det nye Viborg Museum, blev

16 danske krigsforbrydere dømt til døden i

perioden 1946-50 og efterfølgende henrettet

i Undallslund Plantage nordvest for Viborg.

Viborgs landsting var også stedet, hvor

adelen valgte og hyldede 35 af Danmarks

regenter. Først Hardeknud i år 1027, sidst

Chr. 5. i 1655 lige før Enevælden. Hyldnin-

gerne skete som regel før landstingene i

Lund og Ringsted, da de jyske stormænd fra

gammel tid havde det privilegium at kunne

foretage valg først. Kongernes tilknytning til

magtcenteret Viborg afstedkom også mange

dramatiske begivenheder, f.eks. slagene

på Grathe Hede og Tap Hede. Og den mest

kendte begivenhed af alle: Mordet på Erik

Klipping, som blev kronet i Viborg Dom-

kirke og siden begravet her efter at være

blevet myrdet med 56 knivstik af ukendte

gerningsmænd i Finderup Lade lige syd for

Viborg i 1286.

Omkring landstinget voksede en by op.

Arkæologiske undersøgelser har vist, at

året 1018 er begyndelsesåret for byens

pludselige vækst, hvor vi også ved, at

Knud den Store begyndte at slå mønt her.

Før byen fandtes tillige et helligsted, som

skulle få stor indflydelse. Helligstedet blev

efter kristendommens indførelse i Danmark

til byens første domkirke efter 1060. Viborg

blev med ikke færre end fem klostre og

12 kirker foruden domkirken den katolske

kirkes højborg i Jylland. Det var her, at

den lutherske reformation i kongeriget

Danmark begyndte i 1525, efter johanniter-

munken Hans Tausen ankom til byen og

satte gang i en bevægelse, der siden æn-

drede hele landet.

Viborg indtager således en vigtig plads

i Danmarkshistorien. Byens historie er

historien om den dømmende magt i 1.000

år, statsdannelsen og udviklingen af det

moderne Danmark. Helt centralt i denne

historie står tinget, landstinget og Vestre

Landsret.

Den moderne by Viborg er dybt præget af byens storladne og betydningsfulde historie.

I embedsmandsbyen, som Viborg populært kaldes, fylder retsvæsenet og domkirken stadig

meget, og byen udvikler sig i disse år kraftigt både som regionshovedstad, kulturby og

f.eks. som hjemby for et af verdens mest anerkendte animationsmiljøer. Byens selv-

forståelse bygger på den 1.000-årige Danmarkshistorie, der har udfoldet sig her, og på

historien der skal udfolde sig i fremtiden. Derfor er det også en samlet by og kommune,

der står bag ambitionen om udviklingen af Domkirkekvarteret og et nyt Viborg Museum.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 9

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

ET NYT MUSEUM VÆRD

VIGTIG HISTORIE STÅR

UFORMIDLET

Danmarkshistorien, som den har ud-

foldet sig i Viborg gennem 1.000 år i

kraft af landstinget og Vestre Lands-

ret, står uformidlet.

Denne historie er betydningsfuld og

relevant for alle danskere: Den giver

os mulighed for at forstå os selv som

moderne individer i et samfund, der er

funderet i en demokratisk tredeling af

magten. Den lovgivende, dømmende

og udøvende magt bygger imidlertid

på 1.000 års vedvarende forandringer

af magtens struktur. Viden, refleksion

og dialog herom er vigtig i et demokra-

tisk samfund.

Et nyt Viborg Museum giver en enestå-

ende mulighed i Danmark for at skabe

en samlet formidling om dette stykke

vigtige historie. Ingen andre byer i

landet har en så nær og ubrudt relation

mellem lov og ret, der kan behandles i

et nationalt perspektiv. Og i selvsamme

bygning, hvor denne historie udspandt

sig i næsten 100 år, har vi mulighed

for at skabe et museum, hvor gæsterne

involveres og engageres på en under-

holdende måde, der gør en kompleks

historie let tilgængelig, forståelig og

relevant for hver enkelt gæst.

Ingen museer i Danmark gør netop

dette. Viborg Museum vil med sin

bys helt unikke lov- og retshistoriske

betydning og museets helt særegne

Lov- og retshistorie bliver et kerne-

område for det nye Viborg Museum.

Ikke blot i de nye udstillinger, men

også som et gennemgående tema i

museets fremtidige virke. Lov- og rets-

historie i et både lokalt og nationalt

perspektiv vil således blive et omdrej-

ningspunkt i museets indsamlings-,

forsknings- og formidlingsstrategi.

Vi vil således udvikle et helt nyt muse-

umskoncept, hvor det nye Viborg Mu-

seum dækker behovet for et museum i

Danmark med særlig fokus på lov- og

retshistorie, fortælle hidtil uformidlet

Danmarkshistorie i nær tilknytning til

den nye samlede attraktion Domkirke-

kvarteret og under helt nye og spæn-

dende samarbejdsformer.

Attraktionen Domkirkekvarteret består udover

Viborg Museum af Viborg Domkirke, Skovgaard

Museet, Viborg Kunsthal samt kvarterets markante

byrum (Domkirkepladsen, Stænderpladsen,

Margretheplænen og sammenbindende gadeforløb).

Se mere om Domkirkekvarterets vision, organisation

og tidsplan på www.domkirkekvarteret.dk.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 10

DANMARKS MUSEUM

FOR RETSHISTORIE

Viborg Museum har sat en vigtig foran-

dringsproces i værk, som skal realisere

visionen, og som skal munde ud i et

helt nyt museumskoncept.

Fremover adskilles museets formid-

ling af byhistorie fra oldtidshistorie

og omegnens historie. Den kommende

museumsbygning i Domkirkekvarte-

ret bliver formidlingsmæssigt et rent

bymuseum, hvor byens historie skal

formidles ud fra et nationalt perspek-

tiv. Oldtidshistorien bliver formidlet

i Hvolris Jernalderlandsby nord for

Viborg, mens omegnens nyere tids

historie bliver behandlet på andre

platforme.

placering i netop den tidligere lands-

retsbygning udfylde behovet for Dan-

marks museum for lov- og retshistorie.

Flytningen af museet fra Hjultorvet

til Stænderpladsen gør det nye Viborg

Museum til krumtappen i Viborg

Kommunes ambitiøse udviklingsplan

for attraktionen Domkirkekvarteret.

Visionen for Domkirkekvarteret er, at

dets institutioner, bygninger og byrum

i fællesskab skal forene kulturarv,

arkitektur og kunst som én samlet

kulturattraktion. En attraktion, hvor

synergien mellem institutionerne

skal udnyttes optimalt med f.eks.

fælles skoletjeneste, kommunikation

og markedsføring og fælles drift af

et nyt Visitor Center, som skal danne

udgangspunkt for gæstens besøg i

området.

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

DEN NYE MUSEUMSBYGNING

Den kommende museumsbygning fungerede som Vestre Landsret fra 1920 til 2014.

Bygningen, dens placering og dens historie er ideel for det nye Viborg Museum. Som

det fremgår af dispositionsplanen på de følgende sider, kan bygningen rumme alle

museets funktioner. Dog projekteres der en etablering af særudstillingslokaler et

andet sted i Domkirkekvarteret til skiftevis brug af de involverede institutioner.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 11

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

DEN NYE MUSEUMSBYGNING

Museumsbygningen er i alt 3.385 m

fordelt på

fire niveauer. Niveau 1 + 2 anvendes primært til

udstillinger, hvortil der bliver ca. 1.100 m

Administration

NIVEAU 3

Udstillinger

Læringsrum

NIVEAU 2

Modtagelse

Udstillinger

NIVEAU 1

Udstillinger

Indgang

Garderobe og modtagelse

Personalefaciliteter

Arkæologi

NIVEAU 0

Teknik

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 12

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

DEN NYE MUSEUMSBYGNING

Dramaturgien i udstillingerne bliver skabt over

en tematisk kronologi med udgangspunkt i de

fire centrale temaer: Kongemagt, kirkemagt,

retsvæsen og demokrati. Gæsterne begynder i

afsnit A og slutter i afsnit G.

NIVEAU 1

Udstillinger

AFSNIT A

Intro

Gæsterne klædes på til

museumsbesøget gen-

nem en effektfuld visuel

fortælling om Viborgs

1.000-årige historie.

Afsnit A

Afsnit C

Afsnit B

Afsnit D

AFSNIT B

Kongernes Viborg

Viborgs opblomstring i 1018 og

middelalderens kongers særlige

bånd til Viborg som kongehyld-

ningsstedet med magtintriger,

krige og mord til følge. Det er

650 års kongemagtshistorie.

Museumsvært og butik

AFSNIT C

Med lov skal land bygges

Grundpillerne til retsstaten skabtes med

kongens, kirkens og adelens udvikling

af lovgivningen på landstinget. Fra

vikingernes sædvanelove til Jyske Lov

og Danske Lov og udmøntningen heraf.

AFSNIT D

Den katolske højborg og reformationen

Den katolske kirkes højborg i Jylland fra

1060 til dens fald og gennemgribende

forandring med Hans Tausens ankomst

til Viborg og reformationens dramatiske

historie fra 1526 – 1529.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 13

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

DEN NYE MUSEUMSBYGNING

NIVEAU 2

Udstillinger

AFSNIT E

Jyllands hovedstad for enden af Hærvejen

De kontrastfyldte århundreder mellem 1536

og 1813 med Snapstinget og markederne

som Jyllands magt- og festarena i byen for

enden af Hærvejen, men også stedet for

hekseprocesser, krige og bybrande.

AFSNIT F

Den moderne købstad

Viborgs genopstandelse som embedsmandsby

med spor helt op til i dag, men begyndende

med Stænderforsamlingerne, Grundloven

og udmøntningen heraf i Vestre Landsret.

Afsnit F

Afsnit G

Afsnit E

AFSNIT G

Retsopgøret efter 2. verdenskrig

Retsopgøret efter 2. verdenskrig får sit eget

udstillingsafsnit. Her vil gæster og skole-

klasser opleve den dramatiske historie

og møde de svære etiske dilemmaer, som

begivenhederne efter besættelsen rummede.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 14

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

FORMIDLINGEN I DET NYE VIBORG MUSEUM

Udstillingerne

Nye udstillinger i den kommende muse-

umsbygning og formidling ude i byrummet

skal føre gæsterne gennem historien om

kongehyldninger og kongemord, landstin-

get og Jyske Lov, kirken og reformationen,

Snapstinget og hekseprocesser, stænder-

forsamlinger og retsopgøret og meget mere.

Gennem en medrivende og underholdende

oplevelse skal ny og vigtig viden formidles,

med refleksion og dialog hos gæsterne til

følge.

For at opfylde denne ambition tager vi i ud-

viklingsprocessen, produktionen af udstil-

lingerne og indretningen af museet afsæt i

syv centrale formidlingsgreb.

Det er ambitionen, at udstillingerne og for-

midlingen i museumsbygningen og byrum

skal dels stimulere hver enkelt målgruppes

motivation for at besøge museet, dels indfri

de kvalitative målsætninger, der beskrives

senere.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 15

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

FORMIDLINGEN I DET NYE VIBORG MUSEUM

1. TEMATISERET KRONOLOGI I ÉT FORLØB

Viborgs historie skal formidles som en tematiseret krono-

logi i ét let aflæseligt forløb. Vi vil således fortælle én samlet,

fremadskridende historie om Danmarkshistorien, som den

har udfoldet sig i Viborg fra 1018 til moderne tid gennem

kongemagt, kirkemagt, retsvæsen og demokrati.

5. DIGITAL FORMIDLING OG ANIMATION

Digital formidling skal styrke fortællingen og give historien

liv og stemning, ligesom den skal gøre det let at tilgå viden

i udstillingerne. Animation vil blive anvendt som et helt

centralt digitalt greb til at dramatisere historien og give liv

til udstillingsgenstandene.

2. EN SOCIAL OPLEVELSE

Et besøg på Viborg Museum skal give gæsterne mulighed

for at opleve historien sammen som gruppe og i fælles-

skab. Indretningen af museet og valgene af formidlings-

metoder skal understøtte dette.

6. FØLELSER OG STEMNINGER I SPIL

Hver historie rummer sin egen stemning og vækker særlige

følelser. Disse stemninger og følelser skal inspirere til

fortællervinkler og formidlingsmetoder for at stimulere

muligheden for identifikation og en dramatiserende tilgang

til historieformidlingen.

3. VARIATION I UDSTILLINGERNE

Den enkelte histories eget formidlingspotentiale

skal definere hver udstillings design, opbygning og

formidlingsmetode. Det giver en varieret oplevelse og

fremmer gæstens positive reception af formidlingen og

den efterfølgende erindring af museumsbesøget.

7. AKTIVT VÆRTSKAB

Vi arbejder med aktivt værtskab og det personlige møde,

hvorfor man som gæst altid vil kunne møde en museums-

formidler på museet. Disse vil indgå i dialog med gæsterne

på alle niveauer, formidle historie og lytte til gæsternes

egne reflektioner og fortællinger.

4. KULTURARVENS FORTÆLLEKRAFT

Kulturarvens helt særlige fortællekraft skal udnyttes

optimalt i udstillingerne. Viborg Museums righoldige

samling skal bringes i kreativt spil og samspil med

fortællingen samt styrke autenticiteten og gæstens

nærvær med svundne tider.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 16

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

FORMIDLINGEN I DET NYE VIBORG MUSEUM

TRE EKSEMPLER

I de følgende eksempler beskrives tre ideer til de nye udstillinger. Eksemplerne vægter på forskellig vis de

syv formidlingsgreb og har flere målgrupper for øje. Fælles er, at de gennem dramatisering af historien og

brug af moderne udstillingsmetoder underholder gæsterne, inspirerer dem til at opsøge yderligere viden og

ansporer dem til refleksion og dialog.

Eksempel 1 - Afsnit C

MED LOV SKAL LAND BYGGES

Lyset i den store nævningesal dæmpes langsomt.

Pludselig tændes et animeret stearinlys midt på

væggen. En mand tager det med sig og går i hast

op ad en trappe til et lille kammer, hvor han stiller

sig ved en pult. Det er Bisp Gunner. Han begynder

at skrive ordene: "Med lov skal land bygges". Or-

dene bliver levende og bevæger sig sammen med

bogværkets blomsterranker, fugle og megen anden

udsmykning op ad og rundt på alle rummets store

væg- og gulvflader og udfolder sig derefter som en

firnurlig fortælling med effektfuld og overvælden-

de animation, projektioner, lyd og musik. Historien

tager udgangspunkt i Bisp Gunner og Jyske Lov, men

kommer rundt til sædvaneretten, landstinget, lovgi-

verne, lovene, dommerne, retsvæsenet og retsstaten

i et nationalt perspektiv. Trådene trækkes helt op til

Grundloven, vor egen tid og det moderne retssam-

fund, som hviler på 1.000 års historie og tradition.

Stedet for denne kombinerede udstilling og total-

installation er det rum, der i næsten 100 år var

Vestre Landsrets store nævningesal. En tættere

sammenhæng mellem museumsformidling og sted-

bundethed opleves sjældent, og denne sammenhæng

skal naturligvis også indgå som en del af formidlin-

gen i rummet.

Efter 8-10 minutter trækker de audiovisuelle virke-

midler sig tilbage, og rummet normaliseres. Gæsterne

har fået en stærk oplevelse og indblik i det helt store

perspektiv med den lovgivende og den dømmende

magts historie i Danmark. Inspirerede går de nu på

opdagelse i udstillingen, hvor det store perspek-

tiv bliver konkretiseret med mange eksempler på

lovenes indhold og betydning samt udvalgte retsager

og menneskeskæbner gennem tiderne. 20 minutter

senere dæmper lyset sig igen, og stearinlyset tændes.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 17

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

FORMIDLINGEN I DET NYE VIBORG MUSEUM

Eksempel 2 - Afsnit B

HYLDNINGEN AF CHRISTIAN 4. I 1584

Der går et sus gennem folkemængden, idet

en dreng på bare syv år sammen med sin

far træder op på en tribune, der er smukt

betrukket med rødt klæde. Den varme

sommersol brænder ned over det til lejlig-

heden anlagte Nytorv, men folks opmærk-

somhed er udelukkende rettet mod den lille

dreng. Drengen er hertug Christian, og han

bevæger sig stille hen mod den opsatte

trone. Her skal han sidde ved siden af sin

far, Frederik 2. Christian skal nu hyldes

som Danmarks næste konge.

Midt blandt de jyske rigsråder, adels-

folkene, bisperne, præsterne, borgerskabet

og bønderne på torvet står en museums-

gæst. Denne er i udstillingen netop trådt

ind på et mindre brostensbelagt område

med antydninger af torv og bygninger.

Iført en VR-brille befinder gæsten sig på

Nytorv i Viborg på denne helt særlige

sommerdag i 1584.

35 danske regenter blev valgt og hyldet

ved landstinget i Viborg, og Christian 4.'s

ceremoni er den mest spektakulære af

dem. Formidlingsmetoden giver gæsten en

helt særlig mulighed for at komme tæt på

begivenheden og ikke mindst på hoved-

personen selv. Oplevelsen bidrager til en

forståelse af en af landstingets vigtigste

funktioner: Kongemagtens konstituering.

Museumsgæsten overværer hyldnings-

ceremonien fra tre perspektiver i VR-

brillen. Handlingsforløbet skifter ved-

varende mellem de tre perspektiver af ca.

20 sekunders varighed: Første perspektiv

er beskuerens på torvet. Fra det andet

perspektiv følger gæsten en syv-årig lokal

dreng, som har sneget sig til en udkigspost

over torvet, hvor han undervejs får øjen-

kontakt med den syv-årige Christian på

tribunen. Det tredje perspektiv er hertug

Christians, hvis adfærd og tanker man føl-

ger fra hans eget blik.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 18

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

FORMIDLINGEN I DET NYE VIBORG MUSEUM

Eksempel 3 - Afsnit G

RETSOPGØRETS DILEMMAER EFTER 2. VERDENSKRIG

Kan man indføre love med tilbagevirkende

kraft? Kan dødsstraf forsvares? Hvad er en

passende straf for en krigsforbryder?

Mange etiske dilemmaer er forbundet

med retsopgøret efter 2. verdenskrig, hvor

13.000 danskere blev dømt. Heraf blev 16

dømt til døden efter at have fået deres sag

ført ved Vestre Landsret i Viborg. De blev

efterfølgende henrettet i Undallslund vest

for Viborg.

I bygningen, hvor retssagerne foregik, skal

de kommende museumsgæster forholde

sig til dilemmaerne. Udstillingen vil på

Udstillingen vil blive udviklet i nært sam-

arbejde med kommende brugere, herunder

børn og unge. Desuden vil eksperter i rets-

historie, etik og filosofi blive tilknyttet.

nuanceret vis formidle historien om både

retsopgøret og de dømte, og udstillingen vil

ud over de etiske dilemmaer give en særlig

indsigt i retsvæsenets funktion både på et

praktisk og teoretisk niveau. Retsopgøret

vil desuden blive formidlet i en europæisk

kontekst, hvor retsopgør i andre vesteuro-

pæiske lande inddrages.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 19

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

FORMIDLINGEN I DET NYE VIBORG MUSEUM

MUSEET I DOMKIRKEKVARTERET OG BYEN

Det nye Viborg Museum får en central placering i Domkirkekvarteret og Viborgs

unikke historiske bymidte. Vi vil udnytte denne fantastiske placering til at ska-

be naturlige sammenhænge mellem museumsbygning, bymiljø og kulturhisto-

rien. Museumsformidlingen og -oplevelsen skal således ikke begrænse sig til

lukkede rum i bygningen, men tænkes som en helhed i Domkirkekvarteret. Der-

for vil vi skabe visuel konktakt indefra museumsbygningen med omgivelsernes

historiske bygninger, torve og grønne områder og lade det indgå i formidlingen,

ligesom den stedbundne historie ude i byens rum skal formidles på stedet og i

sammenhæng med formidlingen inde i museumsbygningen.

Eksempel

Gennem venstre halvdel af det store vindue i udstillingsafsnit D

skuer gæsterne ud mod det smukke Gråbrødre Kloster fra begyn-

delsen af 1500-tallet og haven, hvor man tydeligt ser konturerne

af den nu nedrevne klosterkirke. Klosteret og kirken var skueplads

for afgørende begivenheder under reformationen i Viborg i 1526-

29. Og netop den historie kan gæsterne følge i vinduets højre side.

Her er ruderne skiftet ud med en skærm, hvor man med augmen-

ted reality bl.a. følger Hans Tausen og hans mange tilhængere

erobre kirken og klosteret.

GRÅBRØDRE KLOSTER

HANS TAUSENS MINDE

STÆNDERPLADSEN

KONGEHYLDNINGSMONUMENTET

TIDL. RÅDHUS

BORGVOLD

BISPEGÅRDEN

VIBORG DOMKIRKE

GAMMELTORV

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 20

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

INSPIRATION

Danske og udenlandske museer og andre oplevelsesproducenter har

været i en rivende udvikling de seneste 10-15 år. Især har der været

fokus på den teknologiske udviklings muligheder og på at skabe ved-

kommende formidling med gæsten i centrum. I udviklingen af en ny

vision for Viborg Museum og i det mere konkrete udviklingsarbejde

omkring det nye museum og de kommende udstillinger henter vi

spændende inspiration fra både museer og andre formidlingsinstitu-

tioner. Her følger en række eksempler:

DR’S HISTORIEN OM DANMARK

Koncept og borgerinddragelse

Formidlingsgreb

Værtskab

DERBY SILK MILL

MUSEUM OF LIVERPOOL

TIRPITZ

MUSEUM OF LONDON

IMPERIAL WAR MUSEUM LONDON

ATELIER DES LUMIÈRES

ARTECHOUSE I WASHINGTON DC

TERRORMUSEET I BUDAPEST

NATIONAL MUSEUM OF AFRICAN AMERICAN HISTORY AND CULTURE

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 21

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

INSPIRATION

IMPERIAL WAR MUSEUM LONDON

Udstilling om 1. verdenskrig

TIRPITZ

Den skjulte vestkyst

Variation i formidlingen

I et nyligt åbnet afsnit dedikeret

ATELIER DES LUMIÈRES, PARIS

Immersive Animation

MUSEUM OF LIVERPOOL

DERBY SILK MILL

til formidlingen af 1. verdenskrigs

historie ledes museumsgæster-

ne gennem ét samlet forløb, hvor

historien formidles med meget

varierende metoder og perspek-

Lokalt medejerskab

Et skrantende museum på Derby

Silk Mill lukkede helt ned i 2011.

Herefter tømte man bygningernes

Skarp profil

Museum of Liverpool åbnede som et

nybygget bymuseum ved Liverpools

havnefront i 2011. I udstillingerne

har museet været dygtig til at ud-

vælge nogle nøglefortællinger, som

udgør indbegrebet af Liverpool

som by. Derfor er der f.eks. et stort

fokus på fodboldklubben Liverpool

FC og The Beatles, ligesom byens

industrielle identitet står klart

frem. På samme vis vil vi på det

nye Viborg Museum lægge hoved-

vægten af vores formidling på

kongemagt, kirkemagt, retsvæsen

og demokrati. Herved opnås en

skarpere profil for museet, og en på

én gang stærkere lokal og national

orienteret relevans.

udstillinger, og museet iværksatte

en massiv borgerinddragende

proces for i fællesskab at definere

fremtidens brug af bygningerne og

samskabelse omkring et nyt muse-

um, der skal åbne i 2020. Metoden

at vende sig helt åbent mod lokale

borgere og invitere dem med ind

i maskinrummet i udviklingen af

et nyt museum skaber et enormt

medejerskab og et stærkt fokus

på gæstens ønsker til fremtidens

formidling. Viborg Museums

proces fra lukningen af det gamle

museum med udgangen af 2016

og inddragelsen af en række

interessentgrupper i årene frem

mod 2021 er stærkt inspireret af

Derby Silk Mill.

tiver. Først skabes en forforstå-

else af hele krigen gennem et

filmisk forløb, hvorefter gæsterne

på pædadogisk vis gennem en

animeret fortælling får forklaret

de komplekse politisk-strategiske

årsager til krigen. Resten er en

storslået blanding af fortællinger

fra individ-niveau til det store

perspektiv vha. en lang række

af forskellige udstillingsgreb fra

klassisk museumsopbygning

med montrer og tekster til at lade

gæsterne gå gennem skyttegrave

i et inferno af bombefly, tanks og

fortvivlede soldater. Imperial War

Museum har i en meget varierende

udstillingsform skabt en komplet

udstillingsoplevelse, som rækker

ud til mange målgrupper. Tilmed

har de skabt meget inspirerende

udstillingstekster, som kan tilgås

på flere forskellige niveauer.

Immersive Animation

Atelier des Lumières i Paris

afviklede i andet halvår af 2018

en fantastisk udstilling om bl.a.

kunstneren Gustav Klimpt. I en

800 m2 hal blev Klimpts og andres

kunst projiceret op på vægge og

gulv ledsaget af en smuk musik-

flade og forstærket af et animeret

lag, der legede med kunstens

elementer på en let og fabuleren-

de måde. "Immersive animation"

kaldes metoden, som giver gæsten

en stærk fornemmelse af at være

til stede inde i kunsten i e vacuum

uden for tid og rum. Metoden kan

overføres til en kulturhistorisk

formidling, som er en storslået

oplevelse for enhver gæst, uanset

alder og baggrund.

Stemningskabende formidling

I det nyåbnede Tirpitz er et af

udstillingsafsnittene helliget livet

ved havet. Gæsterne kan sætte sig i

en stor båd, og på væggene begyn-

der en smuk og medrivende for-

tælling om livet ved havet gennem

mange generationer. Den animere-

de fortælling skubber til gæstens

egen fantasi og forestillingsevner

ved ikke at bibringe facts eller

anden info. Stemningen, musikken,

og illustrationerne skaber ind-

trykkene og sætter en bevægelse

i gang hos gæsterne, som selv

former det uformidlede i sine tan-

ker og sind. Det er en inspirerende

formidlingsmetode, idet den re-

spekterer gæstens behov for også

selv at aktivere forestillingsevnen

og skaber en positiv nysgerrighed

om det pågældende tema.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 22

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

INSPIRATION

TERRORMUSEET I BUDAPEST

MUSEUM OF LONDON

NATIONAL MUSEUM OF AFRICAN

AMERICAN HISTORY AND CULTURE

DR’S HISTORIEN OM DANMARK

ARTECHOUSE I WASHINGTON DC

Aktivt værtskab

Det første man møder på Muse-

Museumsbygningens relation

til omgivelserne

Formidling gennem individets

perspektiv

I Danmarks Radios populære serie

Historien om Danmark formidles

historien ofte gennem individets

perspektiv. F.eks. i det sjette afsnit,

hvor Chr. 4. er det individuelle ud-

gangspunkt for en kalejdoskopisk

fortælling om 1500- og 1600-tallets

bredspektrede historie. Kombina-

tionen af den nære og den store

historie, den personlige fortælling

og samfundsfortællingen bliver

også vigtige greb i det nye Viborg

Museum, hvor store temaer bedst

formidles gennem identifikation og

stedbundethed.

I det nybyggede National Museum

of African American History and

Culture i Washington DC har det

ligget arkitekt og museum stærkt

på sinde at integrere bygningen og

formidlingen med omgivelserne i

byens rum. Ikke mindst fordi der i

museumsbygningens omgivelser

findes flere sammenhænge til den

historie, der formidles i udstillin-

gerne. Arkitekten har derfor skabt

åbninger i bygningen de rette

steder, således at gæsterne indefra

får visuel kontakt med omkring-

liggende historiske bygninger og

monumenter, f.eks. Washington

Monument.

Stemninger og følelser præger

metoder

Terrormuseet i Budapest har vakt

opsigt i deres måde at anvende

virkemidler til at bringe følelser i

spil gennem f.eks. musik og meget

stemningsskabende scenografi.

Stærke og følelsesladede historier

formidles med underlægnings-

musik og andre kraftige visuelle

virkemidler. I nogle tilfælde bliver

det overgjort, men det inspireren-

de er udgangspunktet i formidlin-

gen: at gribe fat i historiens egen

stemning og følelser og lade disse

præge valg af metoder.

Digital interaktion, fascination

og læring

Artechouse er et nyåbnet galleri i

Washington, som er specialiseret

i eksperimenterende digitale, in-

teraktive kunst- og læringsformer.

I skiftende udstillinger eksperi-

menterer galleriet med de nyeste

digitale teknologier, som får kunst,

interaktion, digital fascination og

læring til at smelte sammen. F.eks.

arbejder de med store interaktive

digitale paneler, hvor børn og voks-

ne kan agere direkte med et digitalt

fantasifuldt indhold. Disse digitale

muligheder er meget inspirerende

for ideudviklingen af nye udstillin-

ger på Viborg Museum.

um of London er et menneske.

En museumsvært går gæsten i

møde efter ankomst og indleder

en dialog. Værten spørger til, hvor

man kommer fra, og hvorfor man

er kommet. I løbet af en kort og

behagelig dialog føler gæsten sig

meget velkommen og får anbefalet,

hvad man bør prioritere af udstil-

linger på det store museum. På det

nye Viborg Museum vil vi arbejde

med samme form for værtskab,

men også gå et skridt videre og

lade værterne fungere som formid-

lere i tilknytning til udstillingerne.

Herved får gæsterne mulighed for

at få opklaret spontane spørgsmål

og få en dialog om de forskellige

historiske temaer.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 23

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

FORMIDLINGEN I DET NYE VIBORG MUSEUM

BYRUMSFORMIDLING

Når gæsterne forlader det nye Viborg Muse-

um og bevæger sig ud i Domkirkekvarterets

og den øvrige bymidtes historiske torve,

gader og grønne områder, venter der flere

oplevelser. Museet er, så at sige, gået i forve-

jen og har formidlet historien der, hvor den

rent faktisk fandt sted.

Vi udnytter den enorme styrke, den sted-

bundne historie har. Derfor kan man opleve

opbygningen af domkirkerne, Chr. 4.’s

kongehyldning på Nytorv, kirkelige pro-

cessioner, nedrivningen af 12 kirker efter

reformationen, retsforhandlinger på tinget,

Snapstingets festlige markeder, den dødelige

duel i Nytorvgyde 1674, byens brande og en

række andre stedbundne historier. Således

kan man lade sig informere og bevæge af

historiens stærke vingesus gennem gaderne

og over torvene.

Helt konkret vil vi opstille 10 kikkerter på 10

forskellige placeringer i Viborgs historiske

bymidte. I hver kikkert kan man frit tilgå 2-3

korte animerede fortællinger af historiske

forløb, der har fundet sted her. Kikkerterne

er let tilgængelige for alle forbipasserende,

gratis at anvende og får et dragende indhold

for alle nysgerrige.

Eksempel

Nederst på Nytorv står en kikkert på en stander og peger

op mod torvets nordvestlige hjørne. Her lå i middelalderen

Sankt Hans Kirke med omkringliggende kirkegård. I kikker-

ten kan man navigere mellem tre animerede film. En viser en

katolsk procession til en begravelse i 1300-tallet, en anden

viser reformatoren Hans Tausen stående uden for kirken og

prædike for en stor skare i 1526, mens en tredje film viser

etableringen af Nytorv og den festlige kongehyldning af

7-årige Chr. 4. i 1584.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 24

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

MÅLGRUPPER

I udviklingen af det nye Viborg Museum sætter vi gæsten i centrum. Derfor

har vi på forhånd et opmærksomt øje for, hvem vores potentielle gæster er,

hvad der motiverer dem til et museumsbesøg, og hvad vi kan gøre for at sti-

mulere denne motivation.

Vores målgruppeforståelse bliver i skabelsen af de nye udstillinger og ind-

retningen af museumsbygningen et fast pejlemærke og danner baggrund for

vores valg af formidlingsgreb og -metoder. Det er også denne målgruppe-

forståelse, som efter museets åbning vil præge vores strategier inden for

særudstillinger, events og markedsføring.

Vi har defineret to overordnede målgrupper med i alt syv arketyper ud fra

deres motiv for at gå på museum og hertil beskrevet deres:

• Arena, hvor de orienterer sig

• Krogen, hvormed vi kan motivere dem til et museumsbesøg

• Deres forventede adfærd og brug af udstillingerne

• Deres prioriteringer mellem viden, autenticitet, underholdning og

fællesskab.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 25

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

MÅLGRUPPER

MÅLGRUPPE 1: INDIVIDERNE

Fælles for individerne er, at deres motivation er baseret

på egne behov, men de opfylder dem gerne i fællesskab

med familie eller venner.

Type 1a:

Den videbegærlige

MOTIV:

Den videbegærlige går på museum for at

blive klogere. Personen har en bred for-

håndsviden og forventer at kunne styrke

denne.

ARENA:

Han/hun opsøger selv museet og orien-

terer sig i øvrigt i f.eks. fagtidskrifter, på

internettet og i grundige nyhedsmedier.

KROG:

Det er Danmarkshistorien, der fænger, og

muligheden for at blive klogere på helt

særlige begivenheder.

PRIORITETER:

Viden

Autenticitet

Underholdning

Fællesskab

ANVENDELSE:

Den videbegærlige opsøger udstillings-

tekster og øvrig formidlet viden i lyd og

billeder. Oplevelsen af autenticitet er også

et vigtigt parameter, hvor den videbe-

gærlige kobler sin viden direkte sammen

med kulturarven. For denne er viden og

autenticitet underholdning i sig selv.

Type 1b:

Den oplevelsessøgende

MOTIV:

Den oplevelsessøgende vil underholdes

på et højt niveau og vælger et museum

for dets brand og popularitet. Personen er

kvalitetsbevidst og vil gerne dele oplevel-

sen med andre.

ARENA:

Han/hun er hele tiden opmærksom på nye

attraktioner og særudstillinger. Orienterer

sig bredt i mediebilledet og på turist-sites.

PRIORITETER:

KROG:

Det nye museum er et "must see", hvoref-

ter denne type skal motiveres af Viborg

Museum som et stærkt brand eller af

store, populære særudstillinger.

Viden

Autenticitet

Underholdning

Fællesskab

ANVENDELSE:

Den oplevelsessøgende prioriterer

museets højdepunkter blandt udstil-

lingerne og museumsgenstandene.

Anvendelsen af udstillingerne sker gen-

nem indoptagelse af sansefulde indtryk,

som både skal bevæge og imponere. De

stærke øjeblikke skal deles med andre,

hvorfor den oplevelsessøgende orienterer

sig meget mod gruppen og fællesskabet.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 26

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

MÅLGRUPPER

Type 1c

Interesse-gæsten

MOTIV:

Interesse-gæsten har en særinteres-

se eller er almindeligt interesseret i et

bestemt emne, som museet beskæftiger

sig med.

ARENA:

Han/hun er ikke specifikt opmærksom på

museumstilbud, men orienterer sig ift.

sine interesser og de platforme, hvor de

behandles.

KROG:

Interesse-gæsten kan motiveres til et

museumsbesøg ved, at dennes interesse

formidles i en særudstilling eller anden

form for event.

PRIORITETER:

Viden

Autenticitet

Underholdning

Fællesskab

ANVENDELSE:

Han/hun opsøger først og fremmest sær-

udstillingen/eventen og bruger største-

delen af sin tid der og stiller i øvrigt

høje krav til kvaliteten heraf. Sekundært

bruges tid i museets faste udstillinger og

primært omkring oplevelsesmæssige high

lights.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 27

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

MÅLGRUPPER

MÅLGRUPPE 2: GRUPPER

Målgruppe 2 er delt i voksne grupper (2a og 2b) og skolegrupper (2c

og 2d). Fælles for de voksne grupper er, at deres motivation primært

er baseret på fællesskabsorienterede behov, men de opfylder dem

gerne med et museumsbesøg. Fælles for skolegrupperne er, at deres

motivation er baseret på behov for læring i uformelle læringsrum.

Type 2a:

Facilitatoren

MOTIV:

Facilitatoren skal vælge en ramme for sin

gruppes næste arrangement. Succeskri-

teriet for personen er, at hele gruppen får

en god oplevelse samt opnå anerkendel-

se for arrangementet.

ARENA:

Han/hun er aktivt opsøgende ift. en at-

traktion, orienterer sig i turistbrochurer

og på internettet og inspireres af andres

tips.

KROG:

Museet fremstår blandt mange andre

attraktioner som et sikkert valg for et

succesfuldt gruppebesøg.

PRIORITETER:

Viden

Autenticitet

Underholdning

Fællesskab

ANVENDELSE:

Facilitatorens oplevelse af et succesfuldt

museumsbesøg er en komplet vurdering

af alle besøgets elementer lige fra butik

og café, service, udstillinger, gardero-

be og toiletter. Personen vil selv tilgå

udstillingerne med et primært fokus på

sin gruppes behov og vil være mindre

optaget af de valgte udstillingsmetoder.

Type 2b:

Gruppedeltageren

MOTIV:

Gruppedeltageren går på museum, fordi

facilitatoren har arrangeret turen. Mo-

tivet for besøget er derfor et ønske om

at være sammen med gruppen om en

aktivitet.

ARENA:

Han/hun er opsøgende ift. sin gruppes

aktivitet.

KROG:

Denne fænges af muligheden for at ople-

ve et populært museum sammen med sin

gruppe.

ANVENDELSE:

Gruppedeltageren kan både have et

ønske om at blive underholdt på museet

sammen med gruppen og foretrække ud-

stillinger, hvor sanser og følelser bringes

i spil, men muligheden for at opnå ny

viden og fordybe sig i tekster og informa-

tioner kan også være væsentlig. Vigtigst

er dog, at oplevelsen sker i fællesskab

med gruppen.

PRIORITETER:

Viden

Autenticitet

Underholdning

Fællesskab

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 28

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

MÅLGRUPPER

Type 2c:

Underviseren

MOTIV:

Underviseren opsøger et museum for at

perspektivere sin undervisning i et ufor-

melt læringsrum.

ARENA:

Denne type findes i en række uddannel-

sesmiljøer fra grundskole til ungdomsud-

dannelser og videregående uddannelser.

KROG:

Han/hun kan let tilgå undervisningstil-

bud, der er nøje tilrettelagt og afstemt

efter aktuelle læringsmål.

ANVENDELSE:

Underviseren vil prioritere at overlade

hoveddelen af museumsbesøget til en

museumsformidler og vil i øvrigt fore-

trække, at udstillingerne er produceret

med tanke på moderne børn og unges

måder at tilgå viden. Desuden er det vig-

tigt, at der forefindes rum med faciliteter

tilegnet skolegruppers forskellige behov.

Type 2d:

Eleven

MOTIV:

Eleven har ikke selv besluttet sig for at gå

på museum, men følger klassen og lære-

rens beslutning herom.

ARENA:

Denne befinder sig i uddannelsessekto-

ren.

KROG:

PRIORITETER:

Viden

Autenticitet

Underholdning

Fællesskab

Han/hun tænder på muligheden for en

anderledes skole/studiedag og en ny

måde at lære på udenfor klasserummet.

PRIORITETER:

Viden

Autenticitet

Underholdning

Fællesskab

ANVENDELSE:

Oplevelsen med museumsformidleren

står helt centralt, og på egen hånd tilgår

eleven udstillingerne med fokus på ud-

stillingsgreb med fysisk aktivering samt

dramatiseret formidling, som vil matche

elevens øvrige anvendelse af uformelle

læringstilgange. Adgangen til dybere

viden i udstillingerne skal være let og

hurtig.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 29

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

MÅLSÆTNINGER

OPLEVELSE

VIDEN

REFLEKSION

DIALOG

Kvalitative mål

Vi vil, at gæsterne på det nye Viborg Muse-

um opnår viden om den lovgivende og den

dømmende magt i Danmark gennem 1.000 år:

• Magtens struktur og forandring fra valgkonge-

dømme til enevælde.

• Sammenhængen mellem verdslig magt, kirke-

lig magt og lovgivningen i middelalderen.

• Retsvæsenets udvikling i 1.000 år og retssta-

tens funktion og betydning i et demokrati.

• Kirkens magtposition og reformationens poli-

tiske, religiøse og retslige betydning.

Tilegnelsen af viden skal ske gennem en un-

derholdende oplevelse. Gæsterne skal bevæges

af historien og have mulighed for at opleve den

i et fællesskab. Oplevelsen og tilegnelsen af

viden skal anspore til refleksion og dialog om

fortidens foranderlighed og de nødvendige valg,

vi må træffe om nutidens og fremtidens retsstat

og demokrati.

Opfølgning og evaluering

Hele det nye Viborg Museum og herunder de nye udstil-

linger vil blive evalueret gennem receptionsanalyser og

effektmålinger ud fra vores kvalitative målsætninger.

Det vil ske i samarbejde med en ekstern samarbejdspart-

ner med speciale i sådanne undersøgelser, og det vil ske

ad to omgange: Inden for det første år efter åbningen og

igen efter tre år.

Der afsættes ressourcer til efterjusteringer af udstil-

lingerne, hvis det viser sig nødvendigt for at opnå det

optimale formidlingsresultat.

Ligeledes vil vi evaluere vore kvantitative mål, der be-

Vi vil desuden, at denne viden knyttes til byen

Viborg som en stedbunden og individbåret for-

tælling. Formidlingen af temaerne kongemagt,

kirkemagt, retsvæsen og demokrati skal flettes

sammen med det sted- og personbårne for også

at danne viden om Viborgs udvikling i 1.000 år

fra tingbyen til moderne købstad.

skrives på næste side. Med spørgeskemaer undersøges

gæsternes baggrund, bopæl og motiver for at komme på

museet. Svarene bruges til at analysere fordelingen af

de beskrevne målgrupper og sammenholde resultaterne

med museets strategier for særudstillinger, events og

markedsføring. Resultaterne anvendes til eventuelle

justeringer eller nye tiltag.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 30

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

MÅLSÆTNINGER

Kvantitative mål

Målsætningen for det nye Viborg Museum er

mindst 70.000 gæster på årsbasis. Tallet baserer

sig for det første på erfaringen med det tidligere

Viborg Museum, der havde ca. 20.000 gæster om

året, bortset fra en speciel satsning i 2016, der

resulterede i 72.000 gæster. For det andet er det

forventningen med kulturattraktionen Domkirke-

kvarteret, at en ambitiøs branding- og markeds-

føringsstrategi skal resultere i 250.000 gæster

om året, hvoraf vi vurderer, at mindst 70.000 af

disse prioriterer et besøg på Viborg Museum.

Det nye Viborg Museum skal sammen med Dom-

kirkekvarteret trække gæster fra hele landet. Af

de i alt 45.000 voksne gæster og eventdeltagere

forventer vi, at 30.000 af dem ikke bor i Viborg

Kommune, hvoraf 5.000 er udenlandske turister

på ferie i Danmark.

●

Voksne betalende gæster, entre kr. 95:

30.000

●

Børn ifølge med voksne, gratis entre:

15.000

●

Skolebørn, gratis entre:

15.000

●

Deltagere i events, skiftende entre:

10.000

De 70.000 gæster forventer vi fordeler sig således:

15.000

Museet skal desuden nå ud til borgere, som nor-

malt ikke går på museum. Det vil vores strategier

for særudstillinger, events og markedsføring

bl.a. afspejle med et særligt fokus på målgruppe

1c - interesse-gæsten. Det er målet, at 5-7.000

voksne gæster skal være borgere, der normalt

ikke går på museum.

15.000

30.000

10.000

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 31

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

ORGANISATION

Viborg Museum er et statsanerkendt

kulturhistorisk museum med ansvar

for arkæologi og nyere tids historie i

Viborg Kommune. Museet blev grund-

lagt i 1861 og driver udover hoved-

museet i Viborg også E Bindstouw i

Lysgård samt Hvolris Jernalderlandsby,

hvor museet fremover vil udvikle sin

formidling af oldtidens historie.

Viborg Museum ejes og drives af Viborg

Kommune. Museets bestyrelse er

Viborg Kommunes Kultur- og Fritids-

udvalg, og museet er organisatorisk

placeret under forvaltningen for Kultur,

Service og Events.

I 2016 oprettedes et Advisory Board for

Viborg Museum, der som et rådgivende

organ skal følge udviklingsprocessen

af det nye Viborg Museum tæt indtil

2021. Det består af Thomas Bloch Ravn,

museumsdirektør ved Den Gamle By,

Ulla Tofte, museumsdirektør ved M/S

Museet for Søfart, samt Søren Bojer

Nielsen, direktør for Danmarks Natur-

fredningsforening.

Viborg Museum har en teambaseret

organisationsstruktur med teams inden

for formidling, forskning, samling og

arkæologi. Deltagere fra alle teams

bliver involveret i udviklingen og

produktionen af de nye udstillinger.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 32

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

ORGANISATION VIBORG MUSEUM

Nøglepersoner

Brian Wiborg er museumschef

for Viborg Museum, hvilket

han har været siden 2014. Han

har det overordnede ansvar for

det nye museums tilblivelse,

herunder ansvar for økonomi,

samarbejdspartnere, organisa-

tion og tidsplan.

Rikke Johansen Smidt er for-

midlingsinspektør ved Viborg

Museum siden år 2000. Hun

har ansvar for borgerinddragel-

se, udvikling og produktion af

nye permanente udstillinger,

herunder udstillingsbudget,

produktionsplanlægning og

samarbejde med eksterne part-

nere samt løbende tidsplaner.

Dan Ersted Møller er arkivar

og museumsinspektør ved

Viborg Museum siden år 2000.

Han deltager i udstillingspro-

duktionen, særligt temaer om

den moderne by.

Lars Agersnap Larsen er

museumsinspektør ved Viborg

Museum siden 2008 og fra

2016 museets forskningsan-

svarlige. Lars Agersnap Larsen

deltager i udstillingsproduk-

tionen, særligt temaer om

middelalderen.

Jeannette Bylov er kommu-

nikationsansvarlig ved Viborg

Museum siden 2017. Jeannette

Bylov har ansvar for udmønt-

ning af museets kommunikati-

onsstrategi.

Margit Petersen er konserva-

tor og samlingsinspektør ved

Viborg Museum siden 1989.

Margit Petersen har ansvar for

museumsgenstande, konser-

vering af udstillingsgenstande

og opsætning i udstillingerne.

Mikkel Kieldsen er museums-

inspektør ved Viborg Museum

siden 2005. Han deltager i

udstillingsproduktionen, sær-

ligt temaer om middelalderen.

Dorte Kook Lyngholm er

museumsinspektør og ph.d. i

retshistorie og ansat på Viborg

Museum i 2019. Hun deltager i

produktionen af de retshistori-

ske udstillinger.

Jesper Hjermind er museums-

inspektør ved Viborg Museum

siden 1990. Jesper Hjermind

deltager i udstillingsproduk-

tionen, særligt temaer om

middelalderen.

Peter H. Iversen er museums-

inspektør i nyere tids historie

ved Viborg Museum siden

2011. Han deltager i udstil-

lingsproduktionen, særligt

temaer i perioden 1600-1900.

Ivan Fuusgaard Sørensen er

udstillingsarkitekt ved Viborg

Museum siden 2018. Han har

sammen med Rikke Johansen

Smidt ansvar for produktionen

af udstillinger.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 33

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

ORGANISATION OG SAMARBEJDSPARTNERE

Samarbejdspartnere og borgerinddragelse

Museer

Det nye Viborg Museum skal formidle Danmarkshistorien i

Viborg gennem temaerne kongemagt, kirkemagt, retsvæsen

og demokrati. Andre museer i Danmark arbejder også med

magtforhold på forskellig vis. Magtens historie i Viborg

adskiller sig imidlertid fra andre byers, idet retsvæsenets

mere end 1.000-årige udfoldelse gennem landstinget og

Vestre Landsret i sig selv er et stykke vigtig magthistorie,

og tinget influerer i betydelig grad kongemagtens og kirke-

magtens historie i Jyllands gamle hovedstad.

Vi ønsker i processen frem mod 2021 at opsøge faglig spar-

ring med andre danske museer, som aktuelt arbejder med

ny formidling af magtforhold set i et nationalt perspektiv.

Animationsmiljøet i Viborg

I løbet af de seneste 20 år er der opbygget et helt unikt ani-

mationsmiljø i Viborg omkring uddannelsesinstitutionen

The Animation Workshop. Animationsuddannelsen aner-

kendes som værende i international topklasse. Dette har

resulteret i en større klynge af private animationsproduce-

rende virksomheder omkring Arsenalet i Viborg, som også

høster store anerkendelser gennem bl.a. bidrag til Oscar-

vindende produktioner og samarbejder med f.eks. Disney.

The Animation Workshop bliver samarbejdspartner i

ideudviklingsprocessen af de enkelte udstillinger, hvor

animation indgår. Gennem workshops med unge, kreati-

ve studerende vil vi arbejde os frem til idekoncepter, som

efterfølgende skal ligge til grund for selve produktionen af

Borgerinddragelse og testpiloter

I årene frem mod 2021 gennemfører Viborg Museum et

væld af borgerinddragende arrangementer. Med øje for vo-

res definerede målgrupper inviterer vi grupper fra byens og

kommunens erhvervsliv og foreningsliv ind på museet eller

Fagkonsulenter

Hvert historisk tema i udstillingerne får sin egen fagkon-

sulent. Fagkonsulentens rolle bliver at sikre den faglige

lødighed i formidlingen som en kvalitetssikring af udstil-

lingernes faglige niveau. Fagkonsulenterne kan både være

ansatte på Viborg Museum, men også samarbejdspartnere

fra universiteter og andre kulturinstitutioner.

Digital formidling

Til øvrige digitale formidlingsopgaver tilknyttes forskelli-

ge underleverandører, som også udvælges på baggrund af

forudgående konkurrence.

Til at styre processerne med digital formidling og sikre kva-

litet, leverancer, kontrakter og implementering samarbejder

vi med MMEx, der er museernes videncenter for digital

formidling.

Processen begyndte i 2016, og som udviklingen skrider

frem, ændrer formål og indhold i arrangementerne sig også.

Derfor vil borgerinddragelsen i den sidste del af processen

i højere grad handle om at teste konkrete udstillingsideer

og produktioner.

animation til udstillingerne. Vi vil primært søge at tilknytte

underleverandører blandt virksomhederne på Arsenalet til

selve produktionen af animation i udstillingerne. Disse vil

altid blive udvalgt på baggrund af forudgående konkurren-

ce med krav til kvalitet og pris.

kommer ud til dem for at involvere dem i udviklingen af

vores kommende udstillinger. Formålet er at opnå så mange

kvalificerende input som muligt fra en så bred sammensæt-

ning af målgrupperne som muligt. Formålet er desuden at

skabe bred opbakning og medejerskab til det nye museum.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 34

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

PROCES OG TIDSPLAN

Rådgiver og

arkitekt findes i

EU-licitation

Byggeperiode

BYGNING

1.1.2018

1.8.2018

31.12.2019

1.1.2020

1.3.2021

Byggeprogram,

projektering,

EU-licitation

Underleverandører findes i

konkurrence, eksterne

Fundraising, konkretisering

af historier, vidensopsamling,

borgerinddragelse

samarbejder indgås, udstillings-

produktionsopstart

Færdigproduktion,

implementering af

udstillinger, åbning

UDSTILLINGER

1.8.2017

1.8.2018

1.11.2018

1.6.2019

1.11.2020

1.11.2021

1.6.2022

Bygningsflow, konkretisering

af historier i flowet, borger-

inddragelse

Udstillingsarkitektur,

visuel profil, produktion

af udstillinger, borger-

inddragelse

Evaluering,

publikums-

undersøgelser,

efterjusteringer

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 35

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

ØKONOMI

BUDGETTER

Udviklingen af det nye Viborg Museum er sikret et solidt fundament i kraft

af Viborg Kommunes stærke engagement i projektet. Viborg Kommune har

investeret i købet af den kommende museumsbygning, finansierer reno-

veringen af bygningen, ligesom Viborg Kommune har investeret i en ny

magasin-bygning, således at museets samling er sikret optimale forhold i

fremtiden. Det samlede museumsprojekt beløber sig til kr. 107 mio., hvoraf

Viborg Kommune og Viborg Museum forlods har investeret og forpligtet sig

til kr. 74 mio. eller 69% af det samlede investeringsbehov.

Driften af det kommende Viborg Museum er ligeledes sikret på forhånd.

Den eksisterende drift af museet overføres til det nye Viborg Museum, og

de nødvendige ekstra driftsmidler hentes via en realistisk forventet egen-

indtjening og garanteres i øvrigt af Viborg Kommune.

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 36

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

BUDGET FOR UDSTILLINGER OG BYRUMSFORMIDLING

ØVRIGE

TJENESTEYDELSER

Udvikling og design af udstilling, arkitekt

Indholdsproduktion

Grafisk design

Lysdesign

Lyddesign

Animation, film og digitalt indhold

Oplevelsesdesign, scenograf

Digital projektledelse

Genstande, konservering og montering

Skribent

Administration

Projektledelse

Teknik, IT, el

Snedker-arbejde m.m.

Opsætning, montering

Kommunikation og markedsføring

Borgerinddragelse

Oversættelse

Uforudsete udgifter

Brugerundersøgelser og efterjusteringer

I alt tjenesteydelser

2.000.000

2.200.000

500.000

600.000

300.000

5.000.000

600.000

900.000

800.000

250.000

800.000

250.000

150.000

250.000

425.000

250.000

16.075.000

3.300.000

2.000.000

5.500.000

500.000

600.000

300.000

5.000.000

600.000

900.000

1.300.000

275.000

750.000

1.650.000

1.100.000

800.000

750.000

650.000

275.000

250.000

1.250.000

500.000

24.950.000

VIBORG KOMMUNE

VIBORG MUSEUM, EGNE TIMER

VIBORG MUSEUM, OPSPAREDE MIDLER

I ALT

500.000

275.000

500.000

1.650.000

300.000

500.000

275.000

825.000

250.000

8.050.000

825.000

MATERIALER M.M. EKSKL. MOMS

Belysning

IT Hardware og installation

Montrer

Materialer, moduler mv.

Bygning af modeller m.m.

Læringsmaterialer

Grafiske materialer, tryksager, skilte

Rejser, transport og forsikring

Interiør udstillinger, møbler m.m.

Interiør foyer, butiksindretning

Uforudsete udgifter

I alt materialer m.m.

2.250.000

4.000.000

2.500.000

400.000

200.000

825.000

750.000

200.000

500.000

900.000

14.125.000

900.000

2.250.000

4.000.000

2.500.000

400.000

200.000

825.000

750.000

200.000

500.000

900.000

15.025.000

BYRUMSFORMIDLING

Animationskikkerter

Research og projektledelse

I alt byrumsformidling

Fondsmoms i alt

Samlet finansiering

33.100.000

1.800.000

1.100.000

2.900.000

5.800.000

8.050.000

1.725.000

1.800.000

1.100.000

2.900.000

5.800.000

48.675.000

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 37

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

FINANSIERINGSBUDGET

Finansieringsbudget afrundet i mio. kr., Nyt Viborg Museum

Renovering af landsretsbygning

Køb af landsretsbygning

Nye udstillinger

Ny magasinbygning

Nye udstillinger

Fondsmoms

I ALT 10 MIO

Viborg Museum

I ALT 33 MIO

Staten og

private fonde

I ALT 64 MIO

Viborg Kommune

I ALT 107 MIO

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 38

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

KOMMUNIKATIONSPLAN

I perioden 2018-21 arbejder Viborg

Museum med en klar kommunikations-

strategi, der skal skabe bedst muligt

kendskab til det nye museum. Vi vil

også have en åben proces omkring

museets flytning, udvikling af nye

udstillinger og indretning af det nye

museum, og vi vil have museets mange

interessenter til at bidrage og få med-

ejerskab til projektet samt opnå positi-

ve forventninger til det nye museum.

Det kommende Viborg Museum er et nyt og ambitiøst

museumskoncept, som viser fremtiden for de lokal-

historiske museer i Danmark.

Udstillingerne i det nye Viborg Museum bliver en

underholdende oplevelse for en bred målgruppe.

Arbejdet med de nye udstillinger, flytning og ind-

retning af nyt museum er en kompleks opgave for

mange forskellige professionelle fagligheder.

Viborg Museum er en del af et stort udviklingsprojekt

omkring Domkirkekvarteret.

Viborgs historie er vigtig Danmarkshistorie, som står

ufortalt. Der er behov for at fortælle denne historie i

et nyt museum.

Centrale budskaber

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 39

KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 9/8-19 fra Viborg Kommune og Viborg Museum vedr. foretræde om udstillingsplaner og financiering

KOMMUNIKATIONSPLAN

Målgrupper

og kanaler

TILSKUDSGIVERE

(kommune, stat, fonde, sponsorer)

• Mødevirksomhed

• Lokale, regionale og landsdæk-

kende medier med klummer,

kronikker, artikler, indslag

• Prospekt og projektbeskrivelse

• Sociale medier

• Hjemmeside

KULTURINSTITUTIONER DANMARK

BORGERE VIBORG KOMMUNE

BORGERE DANMARK

• Samarbejdsprojekter

• Faglige netværk

• Prospekt

• Hjemmeside

• Nyhedsbreve

• Sociale medier

• Borgerinddragelse

• Løbende formidlingsaktiviteter

• Lokale og regionale medier med

klummer, kronikker, artikler,

indslag

• Prospekt

• Hjemmeside

• Sociale medier

• Nyhedsbreve

• Landsdækkende medier med

kronikker, artikler og indslag

• Hjemmeside

• Sociale medier

NYT MUSEUM OM DANMARKSHISTORIE I VIBORG / PROJEKTBESKRIVELSE / 40