Vil ministeren i sin besvarelse af KEF alm. del – spm. 15 og 16 specifikt inddrage følgende vurderinger:
- hvor meget danskerne (i deres private økonomi) i alt vil spare på transport ved indførelse af gratis kollektiv trafik i hele landet/de fire største byer?
- værdien af de ekstra rejser, som danskerne vil foretage, ved indførelse af gratis kollektiv trafik i hele landet/de fire største byer?
- værdien af mindre trængsel og sparede vejinvesteringer ved indførelse af gratis kollektiv trafik i hele landet/de fire største byer?
- værdien af færre dødsfald og kvæstelser i trafikken ved indførelse af gratis kollektiv trafik i hele landet/de fire største byer?
- værdien af færre dødsfald og sygedage som følge af mindre luftforurening ved indførelse af gratis kollektiv trafik?
- værdien af indførelse af gratis kollektiv trafik i lyset af begrebet sammenhængskraft?
- påvirkningen af arbejdsudbuddet ved indførelse af gratis kollektiv trafik?
- påvirkningen af indtjeningen i turisterhvervet ved indførelse af gratis kollektiv trafik?
- hvordan gratis S-togsrejser og fortsat gratis cykelmedtagning vil påvirke brugen af cyklen som transportmiddel i Hovedstadsområdet/de fire største byer?
- hvordan indførelse af gratis kollektiv trafik i hele landet og samtidig gratis cykelmedtagning i metro (hvis muligt), letbarner (nuværende og kommende), regionaltog, fjerntog og i (led-)busser på landet vil påvirke brugen af cyklen som transportmiddel i hele landet/de fire største byer?
Dato: 21-08-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne:
energipolitik og energieffektivitet