Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 9
Offentligt
2064060_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
9. juli 2019
Kommissionens meddelelse om status på de nationale energi- og kli-
maplaner
KOM(2019) 285
1. Resumé
Kommissionen har den 18. juni 2019 offentliggjort en meddelelse som opfølgning
på medlemslandenes udkast til nationale energi- og klimaplaner med anbefalinger
til, hvordan EU samlet set opnår sine fælles energi- og klimamål. Kommissionen
har samtidig udarbejdet anbefalinger til hver enkelt medlemsstat til de udkast, som
de foreløbigt har udarbejdet. Anbefalingerne indeholder konkrete opfordringer til,
hvad medlemsstaterne bør fokusere mere på for at nå de fælles mål.
Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Regeringen støtter
etableringen af forvaltningssystemet, da det skal bidrage til implementering af et
indre marked for energi i EU og til opfyldelse af EU’s klima-
og energipolitiske pej-
lemærker og målsætninger.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd besluttede i
2014 at etablere en ”modstandsdygtig Energiuni-
on med en fremadskuende klimapolitik” som
èn af de fem strategiske hovedpriorite-
ter for den nuværende Kommission.
Den 25. februar 2015 lancerede Kommissionen en strategi for Energiunionen,
KOM(2015) 80. Strategien bygger på fem gensidigt afhængige dimensioner: 1)
Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et fuldt integreret indre energimarked, 3)
reduktion af energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion af udledning af CO2
og andre drivhusgasser og 5) forskning, innovation og konkurrence. Herudover
indeholder strategien etableringen af et forvaltningssystem for Energiunionen.
Forvaltningssystemet for Energiunionen trådte i kraft den 24. december 2018. For-
valtningssystemet har til formål at etablere en monitorerings- og planlægningsme-
kanisme, der sikrer, at relevante energirelaterede aktiviteter i Europa samlet set
bidrager til EU’s overordnede mål
og målsætninger i regi af Energiunionen. Ud-
møntningen sker primært via nationale energi- og klimaplaner, hvortil medlemssta-
Side 1/4
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 9: Grundnotat og nærhedsnotat om status på de nationale energi- og klimaplaner, fra klima- og energiministeren
2064060_0002.png
ternes skulle indsende udkast til Kommissionen senest 31. december 2018. De
endelige planer skal indsendes til Kommissionen senest den 31. december 2019.
Da flere af EU’s 2030-mål
er fælles mål, der ikke er byrdefordelt på nationalt ni-
veau, fremgår det af forvaltningssystemet, at hvert land skal melde bidrag ind, der
er tilstrækkeligt til, at EU i fællesskab opnå målene for 2030. Disse bidrag skal ind-
gå i de nationale energi- og klimaplaner. Hvis de indmeldte bidrag ikke samlet set
er nok til at nå de fælles mål, er der i forordningen beskrevet en række tiltag, hvor-
med Kommissionen kan opfordre medlemslandene til at øge sine bidrag.
Som opfølgning på denne proces har Kommissionen den 18. juni 2019 offentliggjort
en meddelelse om ”fælles gennemførelse af energiunionen og klimaindsatsen –
etablering af grundlaget for en vellykket omstilling til ren energi”, KOM(2019) 285.
Kommissionen har desuden parallelt med meddelelsen Kommissionen udarbejdet
anbefalinger til hvert enkelt lands udkast til nationale energi- og klimaplan med
henblik på at vejlede landene i arbejdet med at færdiggøre de endelige nationale
energi- og klimaplaner.
3. Formål og indhold
Kommissionens meddelelse giver overordnet en beskrivelse og en samlet vurde-
ring af medlemsstaternes udkast til nationale energi- og klimaplaner. Meddelelsen
indeholder samtidig en vurdering af, hvordan EU samlet set står i forhold til at indfri
EU’s
fælles 2030-mål.
EU har forpligtet sig til at levere på en række energi- og klimamål frem mod 2030:
1. Mindst 40 pct. reduktion af drivhusgasudledninger
2. 32 pct. vedvarende energi
3. 32,5 pct. energieffektivisering (vejledende mål)
4. 15 pct. interkonnektivitet
I meddelelsen giver Kommissionen en status for de fire områder med udgangs-
punkt i de indsendte udkast. Kommissionens vurdering er:
At medlemsstaterne samlet set står til at nå EU-målet om reduktion af drivhus-
gasudledninger. Kommissionen fremhæver, at dette især skyldes realiseringen
af Energiunionen.
At EU med de nuværende udkast samlet set står ikke til at nå målet for vedva-
rende energi. Næsten alle medlemsstater
har leveret bidrag til EU’s mål om
vedvarende energi, hvoraf en tredjedel har indsendt ambitiøse bidrag. Danmark
nævnes bl.a. som et af de særligt ambitiøse lande.
At EU ud fra de nuværende udkast ikke ser ud til at nå målet om energieffektivi-
tet, hvorfor Kommissionen opfordrer medlemslandene i de endelige planer at
gøre dette til et fokusområde.
At EU i forhold til interkonnektivitet stadig er præget af visse flaskehalse, der
skal tackles. Derfor fremhæver Kommissionen også dette som et område, hvor
der er behov for større ambitioner.
Side 2/4
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 9: Grundnotat og nærhedsnotat om status på de nationale energi- og klimaplaner, fra klima- og energiministeren
2064060_0003.png
Overordnet opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at indsende mere detalje-
rede beskrivelser af sine strategier for at nå de fælles mål. Herudover fremhæves
behovet for investering og finansiering som et særligt vigtigt område, som landene
bør adressere.
Færdiggørelsen af planerne er en iterativ proces, som sker i samarbejde mellem
medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen fremhæver syv prioriteter, som
landene bør overveje i tillæg til de landespecifikke anbefalinger. De væsentligste
prioriteter er at få indfriet 2030-målene, mobilisere investeringer og finansiering,
integrere en social dimension samt inkorporere en langsigtet strategi mod 2050.
Det fremgår desuden af meddelelsen, at Kommissionen frem mod udgangen af
2019 vil indgå i et tæt samarbejde med medlemsstaterne og civilsamfundet om at
få udarbejdet de endelige energi- og klimaplaner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om en
meddelelse fra Kommissionen.
6. Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra
Kommissionen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I
det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skul-
le vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse
udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfi-
nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Meddelelsen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke uddybende kendskab til andres landes holdninger.
Side 3/4
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 9: Grundnotat og nærhedsnotat om status på de nationale energi- og klimaplaner, fra klima- og energiministeren
2064060_0004.png
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Regeringen støtter
etableringen af forvaltningssystemet for Energiunionen, da systemet bidrager til
implementering af et indre marked for energi i EU og til opfyldelse af EU’s klima-
og
energipolitiske pejlemærker og målsætninger. De nationale energi- og klimaplaner
er et vigtigt instrument i den forbindelse til at sikre, at de fælles målsætninger for
klima og energi i EU nås.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 4/4