Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 88
Offentligt
2079938_0001.png
Resumé
af ”Danish and European Energy 2018”
Dansk energipolitik hviler som bekendt på et ideologisk grundlag skabt af
mennesker, der aldrig selv har haft ansvar for hverken forsyning eller produktion
kulminerende med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, der i 2008
lovede os et ”fossilfrit” samfund i 2050.
Da det politiske system fastholder fravalget af atomkraft er vi dermed henvist til at
få vor energi fra biomasse, vind og sol.
Enhver nogenlunde duelig kemiingeniør vil vide, at man ud fra forannævnte
ingredienser kan fremstille flydende brændstoffer til skibe, fly og andet. Han vil
også vide, at mængderne vil være helt utilstrækkelige, og at det vil blive ruinerende
dyrt.
Hvis vi havde ren kuldioxid og brint fremstillet ved hjælp af overskydende
vindstrøm, ville det være lettere. Kuldioxid kan ekstraheres fra skorstensrøg. Ved
et kulfyret kraftværk svarer energiforbruget hertil til en tredjedel af kullenes
energiindhold. Adskillige forsøgsanlæg har været opført. Omkostningerne har vist
sig prohibitive, og der er intet kommet ud af det. Og i øvrigt skal vi jo væk fra kul,
olie og gas. Andre fabler om, at ekstrahere kuldioxid fra atmosfæren. Stadigvæk vil
enhver kemiingeniør, der erindrer en smule af den fysiske kemi, han har lært
engang, vide at også dette er en teoretisk umulighed.
Havde man en rigelig og stabil elforsyning ville meget dog kunne opnås, og mange
tror, at det altid blæser på havet. Det gør det ikke! Hvilket vises i nedenstående
diagram nr 1.
Figure 1
Off shore vind, MW, Danmark i Januar og Juli 2018
1200
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
0
624
624
427
7
14
Vind off shore Januar
Gennemsnit januar
Dag
21
28
Vind off shore Juli
Gennemsnit Juli
Søren Kjærsgård Juli 2019
1af 3
x2079938_1_0.DOCX
KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 88: Henvendelse af 20/9-19 fra Søren Kjærsgård, Grenaa, om synspunkter fra 'Danish and European Energy 2018'
2079938_0002.png
Der eksisterer planer om at udvide off shore vindmølleparken med 12000 MW, hvor
kapaciteten i dag er ca. 1700 MW
.
Figure 2
Dansk Vind kraft og elforbrug, MW, Jan-Mar 2018, og beregnet total
fremtidig vindkraft hvis off shore kapaciteten forøges til 14000 MW
16000
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
0
365
Total Load
730
Time nr.
1095
Total Wind 2018
1460
1825
Future total Wind
Den røde kurve i figur 2 repræsenterer elforbruget i perioden, og den grønne
vindkraften. Den blå kurve den beregnede fremtidige vindkraft, hvis planerne om
at opføre 12000 MW ny havvindmøllekapacitet realiseres.
Danmarks nyeste havvindmøllepark, der indviedes omkring årsskiftet 2018/2019,
har en nominel kapacitet på 406 MW og kostede 9 milliarder kroner. De tænkte
nye vindmøller vil have en 30 gange så stor kapacitet, og må altså koste omkring
270 milliarder kroner.
Men i dette beløb er der ikke afsat noget til de anlægsinvesteringer, der skal til for
at få den røde kurve til at falde sammen med den blå. Forfatteren har aldrig set
noget overslag for dette, men gætter på, at det vil blive adskillige gange 270
milliarder kroner, rent bortset fra, at der ikke foreligger noget om, hvordan det
overhovedet skulle kunne lade sig gøre.
Til sammenligning vises i figur 3 nedenfor kurver for dansk vindkraft og svensk
kernekraft i oktober til december i 2018. Kernekraften er stabil og regulerbar,
medens vindkraften er ustabil, og den kan ikke afpasses efter behovet.
Søren Kjærsgård Juli 2019
2af 3
x2079938_1_0.DOCX
KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 88: Henvendelse af 20/9-19 fra Søren Kjærsgård, Grenaa, om synspunkter fra 'Danish and European Energy 2018'
2079938_0003.png
Figure 3
Svensk kernekraft og dansk off shore vindkraft, MW, Okt-Dec 2018
9000
8000
7000
6000
Svensk
kerne- 5000
kraft 4000
MW
3000
2000
1000
0
6553
6889
7225
7561
Nuclear 2018
7897
8233
Time nr
Wind off Shore 2018
8569
1200
1000
800
Dansk
600
400
200
0
Off
Shore
MW
Der er i rapporten gjort rede for priserne for henholdsvis vindkraft og nye
kernekraftværker.
Iflg de tal, det er lykkedes forfatteren at finde frem, er det rent løgn, at det koster
mere at bygge et kernekraftværk end en off shore vindmøllepark med den samme
kapacitet. Det er ikke lykkedes forfatteren at finde pålidelige tal for driftsomkost-
ningerne for off shore vind, medens de svenske kernekraftværker oplyser disse på
deres hjemmesider. Hvis der en forskel, skønner forfatteren, at kernekraft-værket,
alt indbefattet har lavere omkostninger, inklusive omkostningerne til nedbrydning
og slutdeponering, end vindmøllerne.
Og så er det hævet over enhver diskussion en enorm forskel på, hvad det vil koste
at udnytte en stabil kernekraft og en ustabil vindkraft.
”Danish and European Energy 2018”
belyser med sine mange tabeller og
diagrammer dette forhold, og det er forfatterens håb, at læseren vil ty til rapporten
når han/hun inddrages eller inddrager sig i en diskussion om dansk energipolitik.
Søren Kjærsgård
Grenaa, Juli 2019
Søren Kjærsgård Juli 2019
3af 3
x2079938_1_0.DOCX