Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 86
Offentligt
2078897_0001.png
Handout
Energieffektivitet først - hurtigst og billigst i mål med den grønne omstilling
Med Energiaftalen i 2018 besluttede et enigt Folketing, at Danmark i overensstemmelse med Paris-aftalen skal
arbejde mod en netto-nul udledning i 2050. Det kræver ambitiøse energipolitiske tiltag. Den socialdemokratiske
regering har i forståelsespapiret sat barren højt: Allerede i 2030 skal Danmark have reduceret sin udledning af
drivhusgasser med 70 pct. ift. 1990.
Regeringen har åbent og ærligt sagt, at den ikke ved, hvordan den kommer i mål med de høje klimambitioner.
Første skridt er vedtagelsen af en overordnet klimalov, der så skal efterfølges af en mere konkret
klimahandlingsplan. I Grøn Logik mener vi, at det er nødvendigt med en flerstrenget klimapolitik, hvis regeringens
målsætninger skal blive til virkelighed: Den vedvarende energi skal udbygges, vi skal elektrificere vores samfund
og ikke mindst sikre, at vi bruger energien mere effektivt.
Vi håber i Grøn Logik, at regeringen holder fast i de gode intentioner i forståelsespapiret
særligt på
energieffektiviteten. Vores bygningers forbrug til opvarmning og varmt vand står for over 20 pct. af den samlede
CO
2
-udledning og for knap 40 pct. af det samlede energiforbrug (2017) efter Energistyrelsens anbefalede
opgørelsesmetode. Energieffektiviseringer er dermed en forudsætning for, at vi kan nå i mål med den grønne
omstilling. Det var også den anbefaling, Energikommissionen afleverede i sin tid, og det er siden blevet understøttet
af Det Internationale Energiagentur. Dertil har Klimarådet konkluderet, at energieffektiviseringer er den billigste
og mest effektive vej at komme i mål med den grønne omstilling.
Ea Energianalyses nye rapport er heller ikke til at tage fejl af: Vi skal sørge for at prioritere energieffektivitet, hvis
vi vil gøre den grønne omstilling så billig som mulig for danskerne. Sammen kan vi få mere ud af mindre.
Samlede samfundsøkonomiske gevinster gennem energieffektiviseringer
Den nye rapport fra Ea Energianalyse viser, at et ensidigt fokus på udbygningen af vedvarende energi vil gøre den
grønne omstilling op mod 160 mia. kr. dyrere frem mod 2050: Midler, der kan spares, hvis vi sørger for at prioritere
energieffektivisering
samtidig med at vi udbygger den grønne forsyning. Desuden vil et fokus på
energieffektiviseringer have positive effekter på klimaet, folkesundheden, jobskabelsen og de mange danske
virksomheder, der har været med til at gøre den grønne sektor i Danmark til én af verdens førende.
Figur 1:
Samfundsøkonomiske besparelser frem mod 2050 baseret på Ea Energianalyses rapport
1
KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 23/9-19 fra Grøn Logik om energieffektivitet ifm. grøn omstilling
2078897_0002.png
Handout
Spar på energien og høst sidegevinsterne ved energieffektiviseringer
Energieffektivitet handler om meget mere end rene energibesparelser, herunder: Øget forsyningssikkerhed, lavere
ressourceforbrug, øget produktivitet, og titusindvis af danskere, der er ansat i Danmarks
energieffektiviseringssektor
grønne arbejdspladser, der sikrer vækst og velfærd i hele landet.
Samtidig er energieffektivitet et socialpolitisk spørgsmål. Det anslås, at mere end 150.000 danskere ikke er i stand
til at holde deres hjem tilstrækkeligt varme (Ea Energianalyse, 2019), og et dårligt indeklima i hjemmet kan medføre
en række sundhedsproblemer, herunder allergier, hovedpine, koncentrations- og søvnbesvær. Indeklimaet er også
en udfordring i vores skoler og institutioner, hvor det har en stor effekt på børnenes indlæring og trivsel.
Med andre ord: Danmark har mulighed for at høste en lang række sidegevinster
multiple benefits
hvis man
anlægger et samfundsøkonomisk helhedsblik på den grønne omstilling. Hvis vi prioriterer energieffektivitet, kan
vi både komme i mål med vores klimaambitioner og øge samfundskagen med 40 mia. kr. frem mod 2050, der kan
frigøres til andre aktiviteter. Det er økonomisk snusfornuft, og det er grøn logik.
Seks skridt til et grønnere og mere energieffektivt Danmark
1.
Et klart mål for energieffektivisering.
Danmark skal have et mål for energieffektivisering i 2050 med
konkrete delmål for 2030 og 2040, som det allerede findes i Tyskland, Sverige og Norge. Et mål, der skal
skrives ind i klimaloven og/eller klimahandlingsplanen.
2.
En ambitiøs renoveringsstrategi.
Danmark skal have en ambitiøs renoveringsstrategi, der som
minimum
lever op til kravene i EU’s bygningsdirektiv.
Danmark bør vise resten af Europa vejen.
3.
Den offentlige sektor skal vise vejen.
Der skal være klare mål for energirenovering og -forbrug i
statslige, regionale og kommunale bygninger, som det også fremgår af forståelsespapiret
og anlægsloftet
bør ikke blive en barriere for at gennemføre energiforbedringer.
4.
Ny, forbedret energispareordning.
Støtten til energibesparelser blev beskåret med to-tredjedele som
del af Energiaftalen i 2018. Hvis Danmark skal efterleve sin årlige energispareforpligtelse til EU, bør
nedskæringerne tilbagerulles
og en ny, forbedret ordning skal skabe incitamenter til dybdegående
energirenoveringer af klimaskærme, installation af nye teknologier og effektivisering af forsyningssystemet.
5.
Incitament til en mere effektiv energianvendelse.
Tariffer skal indrettes, så bygningsejere, der
gennemfører energibesparelser ved renoveringsprojekter og driftseffektiviseringer, belønnes. Det er
uhensigtsmæssigt, når tariffer ikke belønner bygningsejere for en klogere brug af energien. Det betyder
også, at vi skal have smartere, digitaliserede grønne bygninger, så vi kan effektivisere indsatsen for
energirenovering af bygningerne og skabe et bedre grundlag for udvikling og udbredelse af nye
energieffektive løsninger.
6.
Systematisk energieffektivisering i virksomheder.
Virksomhedernes motivation til at begrænse deres
energiforbrug er blevet mindre efter nedskæringer i Energispareordningen og afgiftsnedsættelser. Dette
resulterer i, at virksomhederne ikke bidrager til en omkostningseffektiv grøn omstilling i det omfang, det
kunne ønskes. Det anbefales derfor, at både store og små virksomheder tilskyndes til indførelse af
energiledelse eller gennemføre energisyn.
2
KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 23/9-19 fra Grøn Logik om energieffektivitet ifm. grøn omstilling
2078897_0003.png
Handout
Mere om analysen af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
Ea Energianalyse har i deres analyse undersøgt det samfundsøkonomiske krydspunkt for investeringer i
energieffektivitet i bygnings- og industrisektoren i forhold til udbygningen af den vedvarende energi, hvis vi vil så
effektivt og billigt som muligt i mål med vores ambition om at være et klimaneutralt samfund i 2050.
Ea Energianalyse har altså set på, hvor mange penge man kan spare ved en balanceret investering i både
energieffektivitet og vedvarende energi i forhold til kun at investere i udbygningen af vedvarende energi. Nærmere
bestemt har Ea Energianalyse analyseret økonomien i en bred række af effektiviseringstiltag og sammenholdt dette
med omkostningerne ved at omlægge energiforsyningen til vedvarende energi frem mod 2050.
Krydspunktet tager hensyn til sparede forsyningsomkostninger, herunder besparelser ved udbygning og
balancering af vind, sol samt levering af el til forbrugerne. Specifikt undersøges de direkte omkostninger til
energibesparelser, dvs. meromkostninger til højere isoleringsstandard, indkøb af mere energieffektive apparater
eller omkostninger til drift af mere energieffektive processer og praksisser. Virkemiddelomkostninger i form af
tilskud, der skal får borgere og virksomheder til at vælge effektiviseringsvejen, er ikke opgjort. Gevinsterne er
opgjort for 2030 og 2050. I 2050 er energisystemet forudsat omstillet til 100% vedvarende-baseret forsyning.
Konklusionerne er en del af en større analyse udarbejdet af Ea Energianalyse.
Bag om Grøn Logik
Danmark står over for store udfordringer, hvis vi skal nå i mål med Paris-aftalen. Klima- og energipolitikken skal
sættes i et helt nyt gear. Derfor er en række virksomheder, fagforbund, erhvervsorganisationer og NGO’er gået
sammen i en bred, grøn alliance for at sikre højere ambitioner i klimapolitikken for den nye regeringsperiode.
Sammen kommer vi med et klimaopråb til regeringen: Vi skal til at satse langt mere på energieffektivitet.
Danmarks to millioner bygninger og boliger skal med i klimakampen, hvis vi skal nå vores klimamål. Det er grøn
logik, at vi skal bruge vores energi bedre og klogere i bygningsmassen og i industrien. Vi skal skrue ned for energien
og op for tempoet i den grønne omstilling.
Kontakt
Direktør Henrik L. Bang, Bygherreforeningen, tlf. 4042 5575, [email protected]
Direktør Katrine Bjerre M. Eriksen, SYNERGI, tlf. 2274 7186, [email protected]
Direktør Claus Ekman, Det Økologiske Råd, tlf. 2728 4949, [email protected]
Partnere i Grøn Logik
alliancen
3