Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 8
Offentligt
2063842_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere og lov om ændring af lov om registrering af
ledningsejere (Indsættelse af overgangsbestemmelse, bestemmelse til at udstille graveforespørgsler,
beføjelse til at fastsætte regler om ledningsejere, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde
m.m.)
§1
I lov om registrering af ledningsejere, jf. lovbekendtgørelse nr. 206 af 15. marts 2018, som ændret
ved lov nr. 1674 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, 2. pkt.,
ændres »sikre, at nærmere information om disse ledninger kan fremsendes.« til:
»modtage og sammenstille ledningsoplysninger fra ledningsejere og gøre de sammenstillede
ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktører. Endvidere er det Ledningsejerregistrets formål at
udstille oplysninger til brug for samføring og koordinering af gravearbejder.«.
2.
I
§ 2
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstille graveforespørgsler på
Ledningsejerregistrets hjemmeside.«
3.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) er en offentlig myndigheds ledning,
som helt eller delvist er beliggende i offentlige vejarealer
eller privat fællesvej,
3) er et føringsrør, jf. § 5, nr. 9,
4) er en vejafvandingsledning, som er ejet af en offentlig myndighed eller et forsyningsselskab, og
som er nedgravet i jorden,«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 5 og 6.
4.
I
§ 3, stk. 1, nr. 2,
der bliver nr. 5, indsættes efter »stikledning«: », herunder fælles stikledning,«.
5.
I
§ 5, nr. 3,
ændres »en forbruger« til: »en eller flere forbrugere«.
6.
I
§ 5, nr. 5,
indsættes efter »fastlagt i en afstand af mindst 1 m fra ledningen på begge sider af
denne«: », men således at det angivne område tager højde for den usikkerhed, der er ved en
lednings placering.«.
7.
I
§ 6, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Ministeren kan herunder fastsætte regler om, hvilke oplysninger disse ledningsejere skal registrere,
når de indberetter til Ledningsejerregistret.«
8.
§ 8
affattes således:
Ȥ 8.
Enhver af loven omfattet ledningsejer, som modtager en forespørgsel om ledningsoplysninger
på en hverdag inden for almindelig arbejdstid, skal, snarest muligt og inden for 2 timer efter at
forespørgslen er modtaget, sende de nødvendige ledningsoplysninger til Ledningsejerregistret.
Side
1
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0002.png
Lørdage, grundlovsdag, den 1. maj, den 24. december og den 31. december anses ikke for hverdage.
Almindelig arbejdstid er mellem kl. 7 og 16 på hverdage, og 2-timersfristen løber inden for dette
tidsrum. Modtages forespørgslen uden for almindelig arbejdstid på en hverdag eller på en dag, der
ikke er en hverdag, skal ledningsejer sende de nødvendige ledningsoplysninger snarest muligt og
senest inden for 2 timer den næstkommende hverdag inden for almindelig arbejdstid.
Stk. 2.
Skal en ledningsejer, der er omfattet af loven, behandle en forespørgsel om
ledningsoplysninger manuelt, skal de nødvendige ledningsoplysninger sendes til
Ledningsejerregistret, snarest muligt og inden for 2 hverdage efter at forespørgslen er modtaget.
Stk. 3.
Bryder ledningsejers system til at sende ledningsoplysninger ned, skal ledningsejer sende
ledningsoplysningerne, snarest muligt efter at systemet fungerer igen.
Stk. 4.
En ledningsejer, der er omfattet af loven, kan i stedet for at sende de nødvendige
ledningsoplysninger eller som supplement til disse meddele graveaktøren, at ledningen skal påvises
på stedet.
Stk. 5.
De nødvendige ledningsoplysninger skal have et indhold og en kvalitet, så de er
umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der
indgår i nødvendige ledningsoplysninger, herunder oplysninger om forsyningsart, antal ledninger
eller traceer, der er nedgravet i jorden eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det
danske søterritorium, ledningers eller traceers placering i graveområdet og ledningers fareklasse.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en ledningsejer, for så vidt angår visse ledninger,
der er nedgravet i jorden eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske
søterritorium, alene skal opfylde kravene til nødvendige ledningsoplysninger, hvis ledningsejeren
har disse oplysninger.
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ledningsejeres
udlevering af ledningsoplysninger, herunder at ledningsoplysningerne skal udleveres i et bestemt
digitalt format,
og at udlevering af ledningsoplysninger til Ledningsejerregistret skal ske via de af
Ledningsejerregistret udstillede webservices.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan ledningsejere, der
er omfattet af § 6, stk. 3, kan udlevere ledningsoplysninger.«
9.
Kapitel 3 a
og
3 b
ophæves og i stedet indsættes:
»Kapitel 3 a
Koordinering af gravearbejder og samføring
Ȥ 9 c.
En ledningsejer eller graveaktør kan i Ledningsejerregistret annoncere et område, som
ledningsejeren eller graveaktøren planlægger at skulle grave i.
Stk. 2.
En ledningsejer eller graveaktør, der planlægger at grave i et område, kan forespørge i
Ledningsejerregistret, om der er andre ledningsejere eller graveaktører, der planlægger at grave i
samme område, så deres gravearbejder kan koordineres.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan annonceringen
eller forespørgslen skal ske.
§ 9 d.
En ledningsejer kan indberette til Ledningsejerregistret, at vedkommende har føringsrør i et
område.
Stk. 2.
En ledningsejer, der planlægger at føre nye ledninger i et område, kan forespørge i
Ledningsejerregistret, om der er ledningsejere, der har føringsrør i området.
Side
2
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0003.png
Stk. 3.
Ledningsejeren skal svare på en forespørgsel om adgang til oplysninger om føringsrør
snarest muligt og senest 2 uger efter datoen for modtagelsen af forespørgslen.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan indberetning af
føringsrør skal ske.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at ledningsejere kan udlevere
oplysninger om føringsrør gennem Ledningsejerregistret, herunder hvilke oplysninger
ledningsejeren skal udlevere.
Kapitel 3 b
Sammenstilling og videreformidling af ledningsoplysninger
§ 9 e.
Ledningsejerregistret modtager og sammenstiller ledningsoplysningerne fra ledningsejerne og
gør de sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktører og andre brugere.
Stk. 2.
Ledningsejerregistret kan ikke gøres erstatningsansvarlig for fejl i de ledningsoplysninger,
som sendes til Ledningsejerregistret. Ledningsejerregistret kan dog gøres erstatningsansvarlig for
fejl i sammenstillingen af ledningsoplysninger efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan
Ledningsejerregistret skal gøre de sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige.
Kapitel 3 c
Udstilling af graveforespørgsler
§ 9 f.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstille graveforespørgsler på
Ledningsejerregistrets hjemmeside og webservices, så alle kan tilgå disse oplysninger.
Stk. 2.
Ledningsejerregistret kan udstille graveforespørgslen, når denne er oprettet.
Graveforespørgslen slettes 10 år efter graveperiodens ophør, medmindre særlige forhold gør sig
gældende. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår
særlige forhold gør sig gældende, og om hvor lang tid en graveforespørgsel kan være offentligt
tilgængelig.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at en graveforespørgsel skal
anonymiseres, hvis særlige forhold taler for dette.«
10.
I
§ 11, stk. 3
og
4,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
3.
Der kan opkræves rykkergebyr efter renteloven.«
§2
I lov nr. 1674 af 26. december 2017 om ændring af lov om registrering af ledningsejere, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 1, nr. 7,
ophæves.
2.
§ 1, nr. 17,
ophæves.
3.
I
§ 2
indsættes som
stk. 3:
Side
3
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0004.png
»Stk.
3.
I indfasningsperioden, som løber i 3 �½ år fra § 1, nr. 18 og 19, er sat i kraft, skal
graveaktøren kunne modtage ledningsoplysninger efter de hidtidig gældende regler og de nye
regler.«
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens §
1, nr. 3-6 og 8-9, og § 2.
Stk. 3.
Ledningsejer kan udlevere ledningsoplysninger efter de hidtidig gældende regler i 3 �½ år,
efter § 1, nr. 8, er sat i kraft.
Stk. 4.
I indfasningsperioden, som løber i 3 �½ år, efter § 1, nr. 8, er sat i kraft, kan en ledningsejer
tilslutte et eller flere af sine interesseområder til udlevering gennem Ledningsejerregistret, når
ledningsoplysningerne for ledningen i interesseområdet opfylder de krav, der er fastsat i henhold til
§ 1, nr. 8, stk. 6 og 7, og ledningsejer kan modtage anmodninger og udlevere ledningsoplysninger
via webservice i henhold til de krav, der er fastsat i henhold til § 1, nr. 8, stk. 7.
Stk. 5.
Udleverer ledningsejer ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret, skal de
nødvendige ledningsoplysninger uanset § 1, nr. 8, stk. 1, i indfasningsperioden på 3 �½ år udleveres
snarest muligt og senest 5 hverdage, efter at forespørgslen er modtaget.
Side
4
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0005.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse:
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lovtekniske ændringer i lovforslaget
2.2. Indsættelse af overgangsbestemmelse i loven
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.3. Udstilling af graveforespørgsler på Ledningsejerregistrets hjemmeside og webservices
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.4. Ledningsejere, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.5. Krav til ledningsoplysninger, der udleveres
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.6. Sammenstilling af ledningsoplysninger og udlevering gennem Ledningsejerregistret
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.7. Koordinering af gravearbejder og samføring
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Administrative og økonomiske omstillingskonsekvenser
4.2. Administrative økonomiske løbende konsekvenser
4.3. Øvrige efterlevelseskonsekvenser
4.4. Afledte konsekvenser
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forhold til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning:
I folketingsåret 2017-18 blev lov om registrering af ledningsejere ændret, jf. lov nr. 1674 af 26.
december 2017 om ændring af lov om registrering af ledningsejere, så Ledningsejerregistret kan
videreudvikles. Når Ledningsejerregistret er videreudviklet, skal ledningsejere udlevere deres
ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret, der sammenstiller de modtagne
ledningsoplysninger og gør disse tilgængelige for graveaktørerne for at gøre det administrativt
lettere at udlevere og modtage ledningsoplysninger.
Side
5
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0006.png
Ledningsejerne skal standardisere og digitalisere deres ledningsoplysninger og opstille et system til
automatisk besvarelse for at kunne efterleve kravene i den nye lov, og for at sikre en realistisk frist
til dette, er der i loven indsat en indfasningsperiode på 3 �½ år, fra det videreudviklede
Ledningsejerregister er sat i drift. Under indfasningsperioden kan en ledningsejer vælge, om denne
vil udlevere ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret eller direkte til graveaktøren. En
række af bestemmelserne i lovændringen fra 2017 skal derfor først sættes i kraft 3 �½ år, efter
systemet er sat i drift. Denne løsning er blevet valgt, fordi det vil gøre det muligt for ledningsejerne
løbende at begynde at udlevere ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret, og så
graveaktørerne kan begynde at høste fordelene ved de standardiserede oplysninger, efterhånden som
ledningsejerne kobler sig på systemet.
Der er imidlertid ikke i 2017-lovændringen taget højde for Ledningsejerregistrets beføjelser i
indfasningsperioden. Ledningsejerregistret har hjemmel til at modtage ledningsoplysningerne, men
ikke til at gøre de sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktørerne. Dette
skyldes, at ledningsejerne, indtil de nye bestemmelser træder i kraft, er forpligtet til at udlevere
ledningsoplysninger direkte til graveaktøren efter de gældende bestemmelser. Det betyder, at
Ledningsejerregistret i indfasningsperioden vil være en tjenesteyder, der udfører en opgave på
vegne af graveaktører og ledningsejere, og at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet som
tjenesteyder vil yde statsstøtte til både ledningsejere og graveaktører i denne periode, se pkt. 2.1.
Loven skal derfor ændres, så der indsættes en overgangsbestemmelse i loven, som gælder i de første
3 �½ år, efter at loven er trådt i kraft. Indsættelsen af overgangsbestemmelsen vil betyde, at resten af
bestemmelserne kan sættes i kraft på en gang, og at ledningsejere kan udlevere efter de hidtidig
gældende regler under indfasningsperioden og kan begynde at udlevere ledningsoplysninger
gennem Ledningsejerregistret, når de er klar. Indsættelsen af en overgangsbestemmelse i loven
betyder, at loven kan gennemføres efter hensigten.
Derudover ændres loven på en række andre områder. F.eks. indsættes en beføjelse til klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte regler for ledningsejere, der ejer ledninger, som ikke er
omfattet af lovens anvendelsesområde, så disse ledningsejere kan registrere deres ledninger i
Ledningsejerregistret og være synlige for graveaktører. Der indsættes også en bestemmelse, så
ministeren kan udstille graveforespørgsler på Ledningsejerregistrets hjemmeside og webservices, og
lovens anvendelsesområde ændres, så stikledninger nu også omfatter fælles stikledninger.
Endelig bliver fem bestemmelser fra lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere,
ophævet og indsat på ny i dette lovforslag af lovtekniske grunde. Det skyldes, at der ikke kan
ændres i en lovændring, der endnu ikke er trådt i kraft. Bestemmelserne ophæves og indsættes
derfor med samme ordlyd og bemærkninger og med de ændringer, der er behov for i
bestemmelserne.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lovtekniske ændringer i lovforslaget
Af lovtekniske grunde har det været nødvendigt at ophæve og indsætte fem bestemmelser fra lov
om ændring af lov om registrering af ledningsejere og indsætte disse bestemmelser i dette
lovforslag. Loven fra 2017, se pkt. 2.2.2., er udformet, så det er meningen, at lovforslaget træder i
kraft af tre omgange. De pkt., der ønskes ændret, er endnu ikke trådt i kraft. Dette løses lovteknisk
ved at ophæve de bestemmelser ændringen omhandler og indsætte dem igen med den ønskede
tilføjelse eller ændring.
Side
6
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0007.png
Punkt 2.5.-2.7. er for en stor dels vedkommende en afskrift af bemærkningerne i L37, 2017-18 FT-
samlingen, forslag til lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere fra 2017. Punkterne er
dog blevet opdateret i det omfang, det er muligt. F.eks. er pkt. 2.5. om krav til ledningsoplysninger,
der udleveres, blevet opdateret i det omfang det har været muligt at uddybe, hvordan beføjelserne til
klima-, energi- og forsyningsministeren er blevet udmøntet i udkast til bekendtgørelse om
registrering af ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med dette lovforslag sættes i kraft af ministeren.
Lovforslagets § 1, nr. 3, er indsat, fordi der er behov for at ændre i et nummer i lov om registrering
af ledningsejere § 3, stk. 1, nr. 2. Dette nummer bliver til nr. 5, når lov om ændring af lov om
registrering af ledningsejere § 1, nr. 7, bliver sat i kraft. Det har været nødvendigt at ophæve denne
ændring i lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere, og indsætte ændringen i dette
lovforslag for at kunne gennemføre den anden ændring. Samtidig kan ændringspunktet ændres en
lille smule fordi ændringen i 2017 blev lidt bredere, end det var hensigten. Det drejer sig om det nye
nummer 2, om
”offentlig myndigheds ledning”.
Lovforslagets § 1, nr. 8, er i vidt omfang en ren gentagelse af bestemmelsen fra lov om ændring af
lov om registrering af ledningsejere. Bestemmelsen ophæves og indsættes på ny, fordi der skal
indsættes en sætning i stk. 7, og der indsættes et nyt stk. 8. Ophævelsen af bestemmelsen og
indsættelsen på ny er således en konsekvens af, at der er behov for at ændre i bestemmelsen. Det
nye, der skal indsættes er en uddybning af beføjelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren i
stk. 7 for at sikre, at ministeren kan fastsætte regler om, at udlevering af ledningsoplysninger skal
ske via webservices. Dette har hele tiden været en forudsætning, men blev ikke beskrevet tydeligt
nok i lovforslaget i 2017 i bemærkningerne. Derudover indsættes der en ny beføjelse til ministeren i
stk. 8, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, hvordan ledningsejere, der ønsker at registrere
en ledning frivilligt i Ledningsejerregistret, kan udlevere ledningsoplysninger, hvis ledningsejeren
ikke har mulighed for at opfylde lovens krav, se punkt 2.3.
Lovforslagets § 1, nr. 9, er i vidt omfang en gentagelse af kapitel 3 a og 3 b. De to kapitler ophæves
og indsættes på ny med denne bestemmelse, fordi der er behov for at ændre i § 9 d, stk. 4, og fordi
der indsættes et kapitel 3 c (§ 9 f) for at kunne udstille graveforespørgsler. § 9 d, stk. 4, skal ændres
for at sikre, at Ledningsejerregistret kan understøtte en forpligtelse til at anvende
Ledningsejerregistret til at udlevere oplysninger til brug for samføring. Klima-, energi- og
forsyningsministeren får derfor en beføjelse til at fastsætte regler, se punkt 2.6. Kapitel 3 c (§ 9 f)
indsættes, fordi visse graveforespørgsler indeholder persondata. Klima-, energi- og
forsyningsministeren skal derfor have en hjemmel for at kunne udstille personoplysninger. Det får
ministeren med § 9 f.
2.2. Indsættelse af overgangsbestemmelse i loven
2.2.1. Gældende ret
Efter lov om registrering af ledningsejere, jf. lovbekendtgørelse nr. 206 af 15. marts 2018, skal
ledningsejerne udlevere ledningsoplysninger til en graveaktør, der har sendt en forespørgsel om
ledningsoplysninger til ledningsejeren via Ledningsejerregistret. Ledningsejer skal udlevere de
nødvendige ledningsoplysninger snarest muligt og senest 5 hverdage, efter ledningsejer har
modtaget forespørgslen, og ledningsoplysningerne kan udleveres i det format, som ledningsejer har
oplysningerne i, hvilket f.eks. kan være digitaliserede ledningsoplysninger eller ældre papirkort
uden målfaste oplysninger.
Side
7
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0008.png
Med lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere skal ledningsejere udlevere
ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret. Ledningsejerregistret sammenstiller de
modtagne ledningsoplysninger og gør disse tilgængelige for graveaktører i Ledningsejerregistrets
kortviser eller som data, der kan hentes af graveaktøren og anvendes i graveaktørens eget system.
Loven træder i kraft i tre omgange: 1. januar 2018, primo 2020, når det videreudviklede
Ledningsejerregister forventes idriftsat og endelig 3 �½ år efter at systemet er sat i drift.
Bestemmelserne om Ledningsejerregistrets funktion til sammenstilling af ledningsoplysninger
sættes i kraft, når systemet bliver idriftsat. Bestemmelserne om ledningsejernes udlevering af
ledningsoplysninger og graveaktørernes modtagelse af ledningsoplysningerne gennem
Ledningsejerregistret sættes i kraft 3 �½ år efter, at systemet er sat i drift.
Først når samtlige bestemmelser i lovændringen er trådt i kraft, vil det være Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets (Ledningsejerregistrets) myndighedsopgave at sammenstille ledningsejernes
udleverede ledningsoplysninger og gøre de sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige for
den graveaktør, der har sendt en forespørgsel om ledningsoplysninger.
De forskellige ikrafttrædelsestidspunkter skyldes, at ledningsejerne skal have tid til at standardisere
og digitalisere deres ledningsoplysninger samt udvikle systemer til at kunne udlevere
ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret. Ledningsejere har derfor fået en
indfasningsperiode på 3 �½ år til at blive klar til at udlevere ledningsoplysninger gennem
Ledningsejerregistret. I denne periode på 3 �½ år, kan ledningsejerne vælge mellem at udlevere efter
de hidtidig gældende bestemmelser, dvs. udlevere ledningsoplysninger direkte til den graveaktør,
der har forespurgt om ledningsoplysninger, eller efter de nye bestemmelser med udlevering af
ledningsoplysninger tilbage til Ledningsejerregistret.
Hensigten med indfasningsperioden på 3 �½ år er, at ledningsejerne kan begynde at udlevere
ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret, når ledningsejeren er klar til det.
Bestemmelsernes ikrafttræden 3 �½ år efter at det videreudviklede Ledningsejerregister er idriftsat,
er dog blevet en hindring for hensigten. Det skyldes, efter gældende ordlyd, at det under
indfasningsperioden ikke er en myndighedsopgave for Ledningsejerregistret at sammenstille og
udlevere de sammenstillede ledningsoplysninger. Ledningsejerregistret kan modtage og
sammenstille ledningsoplysningerne, men ikke udlevere disse til graveaktørerne uden at indgå en
tjenesteyderaftale med både ledningsejere og graveaktører, og uden at udleveringen kommer til at
ske i strid med reglerne om statsstøtte, se nærmere om problemstillingen i pkt. 2.2.2.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Det foreslås i § 3, at der indsættes en overgangsbestemmelse i stk. 3-5, som skal gælde de første 3
�½ år, efter § 1, nr. 8 er trådt i kraft og en overgangsbestemmelse i § 2, nr. 3, som skal gælde de
første 3 �½ år, efter § 1, nr. 18 og 19, i lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere er
trådt i kraft.
Ledningsejerregistret videreudvikles p.t., så bestemmelserne i lov om ændring af lov om
registrering af ledningsejere kan implementeres i registret, og registrets nye funktioner kan blive
klar til at sammenstille og udlevere ledningsoplysninger. Det forventes, at det videreudviklede
Ledningsejerregister vil være klar til brug primo 2020, forventet den 1. januar 2020.
Side
8
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0009.png
Når den nye funktion til sammenstilling af ledningsoplysninger og kortviseren sættes i drift,
igangsættes indfasningsperioden. Ledningsejere vil herefter have 3 �½ år til at blive klar til at
udlevere ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret. I de 3 �½ år skal ledningsejere udlevere
ledningsoplysninger direkte til graveaktørerne efter de hidtidig gældende bestemmelser, se pkt.
2.2.1. Det er hensigten, at ledningsejerne kan vælge, hvornår de vil begynde at udlevere
ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret i indfasningsperioden.
Under indfasningsperioden på 3 �½ år vil Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet være en
tjenesteyder på lige fod med andre private tjenesteydere, hvis en ledningsejer udleverer
ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret. Dette skyldes, at ledningsejerne ikke er
forpligtet til at udlevere ledningsoplysningerne gennem Ledningsejerregistret.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har fået en bevilling og kan benytte gebyrmidler til at
videreudvikle Ledningsejerregistret. Ledningsejerregistrets betalingsmodel er fastsat i
bekendtgørelse nr. 639 af 30. maj 2018 om registrering af ledningsejere, så en graveaktør betaler et
gebyr, der dækker Ledningsejerregistrets drift m.m., når graveaktøren forespørger om
ledningsoplysninger i registret.
En ledningsejer, der udleverer ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret under
indfasningsperioden, betaler ikke for den ydelse, som ledningsejeren modtager af
Ledningsejerregistret. Dette skyldes, at graveaktører betaler for den ydelse, som ledningsejeren
modtager af Ledningsejerregistret, mens ledningsejerne selv vil betale for ydelsen, hvis denne får en
anden tjenesteyder til at udlevere ledningsoplysninger for sig. Ledningsejere vil dermed under
indfasningsperioden modtage statsstøtte fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
En graveaktør, der modtager ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret, betaler for ydelsen
med udlevering af sammenstillede ledningsoplysninger, som graveaktøren modtager af
Ledningsejerregistret, men kun til det i bekendtgørelse om registrering af ledningsejere fastsatte
gebyrloft, som pt. er på 104.000 kr. Graveaktøren betaler i dag selv udgiften til sammenstillingen af
ledningsoplysningerne til brug for gravearbejdet enten ved selv at sammenstille oplysningerne eller
betale en tjenesteyder for ydelsen. Det må forventes, at ydelsen hos en privat tjenesteyder vil være
dyrere, end den merudgift der vil være forbundet med, at Ledningsejerregistret står for
sammenstillingen. Graveaktøren får derved i indfasningsperioden, ydelsen med sammenstilling af
ledningsoplysninger billigere eller uden betaling, når gebyrloftet er nået, gennem
Ledningsejerregistret end ved betaling af privat tjenesteyder. Det betyder, at en graveaktør
modtager statsstøtte af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Når indfasningsperioden er afsluttet, og hele lovændringen er sat i kraft, er det Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets myndighedsopgave at sammenstille og udlevere ledningsoplysninger, og
ministeriet vil derfor ikke længere yde ledningsejere og graveaktører statsstøtte.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil endvidere under indfasningsperioden få en
konkurrencemæssig fordel frem for private tjenesteydere. Dette skyldes, at Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet får en bevilling og gebyrmidler til at videreudvikle Ledningsejerregistret, så
ledningsoplysninger kan udleveres gennem registret. Andre potentielle tjenesteydere, der vælger, at
gå ind på markedet med at udlevere og sammenstille standardiserede ledningsoplysninger, skal selv
finansiere et system til den nye måde at udlevere ledningsoplysninger, i de 3 �½ år, indtil det bliver
Side
9
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0010.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets myndighedsopgave at udlevere sammenstillede
ledningsoplysninger. De potentielle tjenesteydere vil dermed få 3 �½ år til at afskrive
omkostningerne til udvikling af deres systemer, svarende til indfasningsperioden.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet får dermed en konkurrencefordel i forhold til andre
potentielle tjenesteydere, fordi ministeriet får en bevilling, og fordi Ledningsejerregistret kan
afskrive systemet over en længere periode end andre tjenesteydere, der derfor med en vis
sandsynlighed vil være dyrere at anvende end Ledningsejerregistret.
Det er dog en tænkt situation, at tjenesteydere skulle gå ind på markedet, især i forhold til at udvikle
løsninger, der kan sammenstille standardiserede ledningsoplysninger. Dette skyldes, at markedet
formodes at være begrænset i indfasningsperioden, fordi ledningsejerne vil være i gang med at
omstille deres systemer og standardisere deres ledningsoplysninger, og at ledningsejerne løbende vil
begynde at udlevere ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret under indfasningsperioden.
Der er dog en risiko for, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan blive indklaget for
Konkurrencerådet for at yde statsstøtte til ledningsejere og graveaktører og udøve
konkurrenceforvridende tjenesteydelser i markedet, hvis loven ikke ændres, så ministeriet får
myndighedsopgaven med at udlevere ledningsoplysninger, når det videreudviklede
Ledningsejerregister sættes i drift.
Det foreslås derfor, at der indsættes en overgangsbestemmelse i § 2, nr. 3, og i § 3, stk. 3, så klima-,
energi- og forsyningsministeren kan sætte alle bestemmelser i lov om ændring af lov om
registrering af ledningsejere og dette lovforslag i kraft, når det videreudviklede Ledningsejerregister
idriftsættes.
Ved at indsætte en overgangsbestemmelse og sætte alle bestemmelser i kraft på en gang, får Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet myndighedsopgaven med at udlevere ledningsoplysninger, når det
videreudviklede Ledningsejerregister idriftsættes. Overgangsbestemmelsen vil give ledningsejerne
3 �½ år til at udvikle deres systemer og standardisere deres ledningsoplysninger, ved at
ledningsejerne i indfasningsperioden kan udlevere ledningsoplysninger efter de hidtidig gældende
bestemmelser, og ved at fastsætte en bestemmelse om, at graveaktørerne i de 3 �½ år skal kunne
modtage ledningsoplysninger efter de hidtidig gældende bestemmelser og efter de nye
bestemmelser. Indsættelsen af overgangsbestemmelsen vil dermed sikre, at lov om ændring af lov
om registrering af ledningsejere kan gennemføres efter hensigten.
For at give ledningsejerne mulighed for at begynde at udlevere ledningsoplysninger gennem
Ledningsejerregistret hurtigere, foreslås det i § 3, stk. 4, at ledningsejerne, der har flere
interesseområder, kan standardisere og digitalisere ledningsoplysningerne inden for et
interesseområde først og udlevere ledningsoplysningerne inden for dette interesseområde gennem
Ledningsejerregistret, selv om ledningsejeren udleverer ledningsoplysninger i andre
interesseområder direkte til graveaktøren. På den måde behøver ledningsejere ikke have
standardiseret og digitaliseret alle ledningsoplysninger, før ledningsejeren kan begynde at udlevere
gennem Ledningsejerregistret. Har en ledningsejer flere forsyningsarter inden for det samme
interesseområde, og er digitalt parat til at udlevere en enkelt forsyning efter de nye krav, kan
ledningsejer oprette et interesseområde for hver forsyningsart eller vente til alle forsyningsarter
inden for samme interesseområde er klar til udlevering gennem Ledningsejerregistret.
Side
10
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0011.png
Det foreslås endvidere i § 3, stk. 5, at ledningsejerne i indfasningsperioden, vil skulle udlevere de
nødvendige ledningsoplysninger snarest muligt og senest 5 hverdage efter at graveforespørgslen er
modtaget. En graveforespørgsel anses for modtaget af ledningsejer, når graveanmodningen er gjort
tilgængelig enten via webservice eller afsendt via mail.
Efter de hidtidig gældende bestemmelser i lovens § 8 skal ledningsejer udlevere de nødvendige
ledningsoplysninger snarest muligt og senest 5 hverdage efter at graveforespørgslen er modtaget.
Dette ændres med lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere, så ledningsejere skal
udlevere ledningsoplysninger snarest muligt og senest inden for 2 timer på hverdage inden for
almindelig arbejdstid, som er fra kl. 7-16.
Den hidtidig gældende bestemmelse foreslås dog videreført i overgangsbestemmelsen, så
ledningsejere under indfasningsperioden skal udlevere ledningsoplysninger snarest muligt og senest
5 hverdage efter at graveforespørgslen er indsendt.
Bestemmelsen foreslås indsat, fordi en graveaktør, der modtager ledningsoplysninger gennem
Ledningsejerregistret efter de nye bestemmelser og direkte fra ledningsejeren efter de hidtidig
gældende bestemmelser, skal vente, indtil graveaktør har modtaget alle ledningsoplysninger, før
graveaktør må grave. Dette betyder, at en graveaktør kan komme til at vente maksimalt 5 hverdage
på ledningsoplysninger.
Fastsættes der et krav om, at ledningsejer skal udlevere senest inden for 2 timer på hverdage inden
for almindelig arbejdstid under indfasningsperioden, kan dette pålægge ledningsejere en byrde,
uden at en graveaktør får en tilsvarende fordel, fordi graveaktøren alligevel kan komme til at vente
op til 5 hverdage, hvis andre ledningsejere udleverer efter de hidtidig gældende bestemmelser.
I indfasningsperioden skal graveaktøren stadig kunne modtage ledningsoplysninger direkte fra
ledningsejere. Det foreslås derfor i § 2, nr. 3, at graveaktører i indfasningsperioden skal kunne
modtage ledningsoplysninger efter de hidtidig gældende bestemmelser. Dette betyder, at
graveaktører stadig kan modtage ledningsoplysninger direkte fra ledningsejere, der endnu ikke er
begyndt at udlevere ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret.
2.3. Udstilling af graveforespørgsler på Ledningsejerregistrets hjemmeside og webservices
2.3.1. Gældende ret
Ledningsejerregistret har siden 2015 udstillet graveforespørgsler sammen med aktive oprettede
samgravningsannoncer for at give et overblik over aktiviteter til koordinering af gravearbejder.
Graveforespørgslerne ligger til rådighed for alle på Ledningsejerregistrets hjemmeside.
Udstillingen anvendes primært til koordinering af gravearbejde, men kan også anvendes i
forbindelse med undersøgelse af graveskader, samt benyttes af borgere, der ønsker at kontakte en
entreprenør vedr. afspærring eller stilladser. Oplysningerne benyttes endvidere i forbindelse med
kommunernes forvaltningsopgaver.
For at fremme mulighederne for synergi og for bedre koordinering af gravearbejder kan klima-,
energi- og forsyningsministeren udstille andre myndigheders data, hvis udstillingen overholder
reglerne i databeskyttelsesforordningen samt udveksling af data mellem forskellige
forvaltningssystemer. På Ledningsejerregistrets hjemmeside udstilles f.eks. data fra
vejforvaltningssystemernes om ”råden over vej”.
Side
11
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0012.png
2.3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Ledningsejerregistret har siden 2015 udstillet graveforespørgsler på Ledningsejerregistrets
hjemmeside, for at gøre det lettere at koordinere gravearbejde og derved nedbringe antallet af
gravearbejder og herved også antallet af graveskader. Hjemlen til at udstille graveforespørgsler har
været knyttet til Ledningsejerregistrets formål om at forhindre graveskader, men formuleringen har
imidlertid ikke været klar, og med den nye databeskyttelsesforordning, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016, og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende
bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysning og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), er der derfor
behov for at give Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en klar hjemmel til at udstille
graveforespørgsler, fordi nogle få graveforespørgsler indeholder personoplysninger, f.eks. navn.
Det foreslås derfor i § 1, nr. 9, § 9 f, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstille
graveforespørgsler, fordi udstilling af graveforespørgsler kan give ledningsejere og graveaktører
samt myndigheder et samlet overblik over grave- og anlægsaktiviteter i et graveområde med
henblik på at koordinere gravearbejde med andre graveaktiviteter eller til myndighedernes
administrative sagsbehandling. Øget koordinering af gravearbejde nedbringer antallet af
gravearbejder og derved antallet af graveskader og gravegener for det omkringliggende samfund.
Det foreslås i § 1, nr. 9, § 9 f, stk. 2, at graveforespørgslerne kan udstilles fra oprettelsestidspunktet
og indtil 10 år efter graveperiodens ophør, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvor længe en graveforespørgsel skal være
offentlig tilgængelig, hvis særlige forhold gør sig gældende, og hvad disse særlige forhold kan
være. Særlige forhold kan f.eks. være hjælp til at afklaring af ansvar i forbindelse med en
graveskade.
Det foreslås endvidere i § 1, nr. 9, § 9 f, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
beslutte, hvornår en graveforespørgsel kan anonymiseres. Ministeren gives denne mulighed for at
sikre, at privatpersoner, der har foretaget en graveforespørgsel i Ledningsejerregistret, kan få
anonymiseret en graveforespørgsel ved henvendelse til Ledningsejerregistret.
Det er vigtigt, at graveforespørgslerne udstilles, så alle kan se disse, både af hensyn til muligheden
for at koordinere gravearbejder, men også af hensyn til myndighedernes administrative
sagsbehandling og for at kunne finde en graveaktør, der har gravet i et område, hvis der er sket en
graveskade. Da der er personoplysninger i nogle få graveforespørgsler, skal der være mulighed for
at disse oplysninger kan anonymiseres, hvis forespørgeren ønsker dette. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan derfor anonymisere en graveforespørgsel, hvis en person anmoder om
dette.
Anonymiseringen gælder alene i forhold til udstilling af data og derfor ikke ved registreringen af en
graveforespørgsel. Muligheden for at få en graveforespørgsel anonymiseret kan derfor ikke
misbruges af aktører, der ønsker at undgå at blive stillet til regnskab for en eventuel graveskade.
Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonsekvenser for offentlige myndigheder, da
det allerede i dag sikres, at databeskyttelsesforordning og lov om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysning og
Side
12
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0013.png
om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), overholdes, og adgang til
persondata følger reglerne i persondataforordningen og databeskyttelsesloven.
2.4. Ledningsejere, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende ret, lovens § 6, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler
om, i hvilket omfang andre ledningsejere end de af loven forpligtede ledningsejere kan indberette
oplysninger til Ledningsejerregistret.
Bestemmelsen har ikke været anvendt, men det har været fast praksis, at alle ledningsejer kan
oprette et interesseområde og udlevere ledningsoplysninger. Beføjelsen giver ikke mulighed for at
fastsætte regler for ledningsejere, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde. De
ledningsejere, der har oprettet et interesseområde på frivillig basis, f.eks. private borgere,
ejerforeninger, ikke almene vandværker eller virksomheder der ejer en intern ledning, f.eks. en
landmand, skal derfor udlevere ledningsoplysninger efter lovens bestemmelser.
Da der kan være betydelige omkostninger forbundet med graveskader på private ledningsnet, er det
imidlertid vigtigt at være synlig i Ledningsejerregistret, så graveaktøren kan være opmærksom på
tilstedeværelsen af eventuelle private ledninger.
Når § 1, nr. 8, træder i kraft, vil det betyde, at ledningsejere skal udlevere standardiserede og
digitaliserede ledningsoplysninger via webservices inden for 2 timer på hverdage inden for
almindelig arbejdstid, som er 7-16, hvis en ledningsejer stadig ønsker at være registreret i
Ledningsejerregistret.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Det foreslås, at der indsættes to nye beføjelser til klima-, energi- og forsyningsministeren i § 1, nr. 7
og 8, i loven, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at ledningsejere, der ikke er omfattet af
lovens anvendelsesområde, kan registrere sig i Ledningsejerregistret (§ 1, nr. 7), og hvilke regler,
der skal gælde for eventuel udlevering af ledningsoplysninger for disse ledningsejere (§ 1, nr. 8 (§
8, stk. 8)).
Beføjelserne foreslås indsat, fordi ledningsejere, når § 1, nr. 8, sættes i kraft, skal udlevere
standardiserede og digitaliserede ledningsoplysninger via webservices inden for 2 timer på
hverdage inden for almindelig arbejdstid. Disse krav kan ledningsejere, der er i
Ledningsejerregistret på frivillig basis ikke altid opfylde, fordi det kan være omkostningstungt for
disse ledningsejere at udlevere ledningsoplysninger efter de nye krav og det ikke altid står mål med
antallet af graveanmodninger de modtager.
Lovens formål er bl.a. at sikre forsyningssikkerhed i samfundet. Virksomheders ledninger, som ikke
er omfattet af lovens anvendelsesområde eller privates ledninger er også udsatte for graveskader, og
det bør fortsat være muligt for ledningsejere, som ikke er forpligtet til at være registreret i
Ledningsejerregistret, at registrere interesseområder og udlevere ledningsoplysninger på andre
vilkår.
Beføjelsen i § 1, nr. 7, kan anvendes til at fastsætte regler om, hvordan en ledningsejer skal være
registreret i Ledningsejerregistret, så ledningsejere og graveaktører kan komme i kontakt med
hinanden.
Side
13
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0014.png
Beføjelsen i § 1, nr. 8 (§ 8, stk. 8), kan benyttes til at fastsætte regler for udlevering af
ledningsoplysninger, og om der skal udleveres ledningsoplysninger. Beføjelsen kan f.eks. udnyttes
til at fastsætte regler om, at en graveaktør vil blive informeret om tilstedeværelse af ledningsejere,
der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde. Beføjelsen kan desuden benyttes til at fastsætte
regler om, hvordan en sådan ledningsejer kan kontaktes, eller om der skal udleveres
ledningsoplysninger, og hvilke frister der skal overholdes, hvis der udleveres ledningsoplysninger.
Beføjelserne forventes først at blive anvendt, når det nærmere behov for regler er undersøgt.
Indfasningsperioden vil blive anvendt til at undersøge, hvor mange ledningsejere der er i
Ledningsejerregistret på frivillig basis, og om der er behov for regler for disse ledningsejere.
En ledningsejer, som ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, vil fortsat kunne vælge at
oprette et interesseområde og udlevere ledningsoplysninger efter lovens hovedregel. Det vil betyde,
at ledningsejeren skal standardisere og digitalisere ledningsoplysningerne og udlevere disse gennem
Ledningsejerregistret efter gældende regler.
2.5. Krav til ledningsoplysninger, der udleveres
Dette afsnit er en gentagelse af bemærkningerne til lov om ændring af lov om registrering af
ledningsejere. Bemærkningerne indsættes her med visse opdateringer af teksten, f.eks. hvor der
vides mere om, hvordan en beføjelse til klima-, energi- og forsyningsministeren udmøntes.
2.5.1. Gældende ret
Den gældende lov om registrering af ledningsejere, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 6. juni 2011,
indeholder i § 8 et krav om, at ledningsejeren hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter en
graveforespørgsel er modtaget, skal sende de nødvendige ledningsoplysninger direkte til
graveaktøren eller indgå aftale om påvisning på stedet. Den gældende § 9, stk. 1, fastsætter, at en
graveaktør ikke må påbegynde gravearbejdet, før de nødvendige ledningsoplysninger er blevet
indhentet, og at gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de indhentede
oplysninger.
Det gældende krav om nødvendige ledningsoplysninger er blevet strammet op i lovgivningen. I
2005 var kravet, at ledningsejeren skal sende de nødvendige ledningsoplysninger inden for 14 dage.
I 2008 blev fristen ændret fra 14 dage til 5 hverdage. I 2009 blev der indsat en beføjelse til
økonomi- og erhvervsministeren, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om ledningsejernes
udlevering af ledningsoplysninger, herunder hvilke oplysninger der skal fremgå af det fremsendte
materiale. Loven blev ændret, fordi graveaktørerne havde erfaringer med, at nogle ledningsejere
ikke udleverede de oplysninger, som graveaktørerne havde brug for, til at kunne grave forsvarligt,
men i stedet henviste graveaktørerne til at søge ledningsoplysninger andre steder f.eks. på
ledningsejernes hjemmesider eller til at spørge ledningsejerne igen for supplerende
ledningsoplysninger. Ændringen i 2009 skulle derfor sikre, at graveaktørerne alene skulle søge
ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret.
Efter den gældende § 9, stk. 1, skal enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder, forespørge
om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret inden gravearbejdet påbegyndes. Forpligtelsen
gælder for enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder eller indhenter ledningsoplysninger
til brug for planlægning af gravearbejder. Dette kan f.eks. være entreprenører og andre. Personer,
der udfører hobby- eller fritidsbetonet gravning, er dog ikke omfattet af loven, ligesom landmænd,
der udfører markarbejde på egne marker, og personer, der udfører f.eks. havearbejder og
Side
14
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0015.png
selvbyggerarbejde, heller ikke vil være omfattet af loven, men private borgere eller landmænd vil
kunne indhente ledningsoplysninger, hvis de ønsker at vide, om der ligger ledninger på deres
ejendom.
Der stilles i gældende ret ingen krav til, hvordan ledningsoplysninger sendes til graveaktøren.
Ledningsejerne skal sende ledningsoplysninger til graveaktører eller andre personer til brug for
planlægning af gravearbejder og til brug for selve gravearbejdet eller andre lovlige formål.
Graveaktøren skal derfor, når der sendes en forespørgsel om ledningsoplysninger, give oplysninger
om gravearbejdet, herunder om den påtænkte geografiske udstrækning og graveperiode og omfang
og arten af gravearbejdet. Disse oplysninger skal ledningsejeren anvende for at vurdere, hvad der er
de nødvendige ledningsoplysninger, der så skal sendes til graveaktøren. Ledningsoplysninger
sendes i det format, ledningsejerne har oplysningerne i, hvilket kan være alt fra præcise,
vektoriserede ledningsoplysninger til en scanning af et ældre papirkort uden målfaste oplysninger.
En følge af dette er, at graveaktører eller rådgivere, der skal planlægge og gennemføre et
gravearbejde, kan få ledningsoplysningerne i lige så mange forskellige formater, som der er
ledningsejere i graveområdet. Desuden modtager de disse oplysninger i tilfældig orden, og der
forestår et stort sorteringsarbejde for at få de modtagne ledningsoplysninger samlet til de enkelte
graveopgaver.
Beføjelsen i § 8 til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal fremgå af det fremsendte
materiale, er udmøntet i §
18,
stk. 3, i bekendtgørelse nr.
639 af 30. maj 2018
om registrering af
ledningsejere, med senere ændringer. Efter §
18,
stk. 3, skal de udleverede ledningsoplysninger
have et indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet.
Retspraksis om graveskader, herunder en principiel Højesteretsdom af 18. december 2013
(Ugeskrift for Retsvæsen 2014, s. 925ff.) og en række landsretsdomme (bl.a. Ugeskrift for
Retsvæsen 2014, s. 1252 ff. og 2016, s. 3666ff.), viser, at det er en konkret vurdering, der afgør, om
det er ledningsejer eller graveaktør, der bærer ansvaret for graveskaden. Dommene viser, at
ledningsejer er ansvarlig for at sende de nødvendige ledningsoplysninger eller indgå aftale med
graveaktøren om påvisning, hvis ledningsejer ikke kan sende de nødvendige ledningsoplysninger,
og at graveaktøren er forpligtet til at grave under hensyntagen til disse ledningsoplysninger og
anden lovgivning i øvrigt. Graveaktøren skal således, når graveaktøren har modtaget
ledningsoplysningerne, tilrettelægge og udføre gravearbejdet under hensyntagen til de indhentede
oplysninger, jf. lovens § 9, stk. 1. Graveaktøren skal bedømme ledningsoplysningerne ud fra
forholdene i graveområdet.
Udgangspunktet for graveaktøren må derfor være de modtagne ledningsoplysninger, da det er
ledningsejer, der har ansvaret for at udlevere de nødvendige ledningsoplysninger. Hvis der ikke er
noget på graveområdet eller i det udleverede kortmateriale, der klart giver grundlag for mistanke
om, at de modtagne ledningsoplysninger er forkerte, kan graveaktøren grave i tillid til
ledningsoplysningerne. Graveaktøren bør dog lokalisere ledningerne, evt. med prøvegravning, så
der ikke sker skader på dem.
Derudover skal graveaktøren, når der graves, overholde anden relevant lovgivning, f.eks. vejlovens
bestemmelser om koordinering af gravearbejder, eller at der skal ansøges om gravetilladelse hos
vejmyndighederne, før der må graves på en offentlig vejs areal.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Side
15
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0016.png
På baggrund af retspraksis i de senere år har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet overvejet,
om begrebet ’nødvendige ledningsoplysninger’ skal defineres i loven. Lov om registrering af
ledningsejere har ikke fastsat krav til, hvordan ledningsoplysninger skal sendes, og hvad de skal
indeholde. Der stilles dog krav om, at det skal være de nødvendige ledningsoplysninger, som
ledningsejeren sender til graveaktøren, og i bekendtgørelse om registrering af ledningsejere er det
fastsat, at ledningsoplysningerne skal have et indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart
anvendelige
ved gravearbejdet. At ledningsoplysningerne skal være ’umiddelbart anvendelige’
betyder, at ledningsoplysningerne skal have en sådan præcision og udformning, at de kan tjene
deres formål: At være et planlægningsgrundlag for gravearbejde for at undgå graveskader. Og det
betyder endvidere, at ledningsoplysningerne skal kunne anvendes af graveaktør til gravearbejdet,
uden at graveaktøren skal henvende sig til ledningsejeren igen for at få flere oplysninger om
ledningen.
I dommene, der meget overordnet nævnes under 2.5.1., har ledningsejer fået erstatning for en
graveskade, hvis graveaktøren f.eks. har gravet uden at have indhentet ledningsoplysninger, har
gravet uden at anvende de indhentede ledningsoplysninger, har anvendt dem forkert eller ikke har
givet de indhentede ledningsoplysninger videre til den, der skulle grave. Graveaktøren er derimod
blevet frifundet, når de modtagne ledningsoplysninger har været mangelfulde (ledningerne ligger
langt fra, hvor de burde ligge og uden for sikkerhedsmarginen), og der ikke har været noget på
graveområdet, der har givet mistanke om, at ledningsoplysningerne ikke skulle være korrekte.
Det foreslås derfor i forslagets § 1, nr. 8
(lovens § 8, stk. 5), at definere begrebet ’nødvendige
ledningsoplysninger’. Begrebet er ikke
defineret i den gældende lov, men det fremgår dog af
bemærkningerne til § 8 i forslaget fra 2003, jf. FT 2003-04: 1348, 5242; A 1709 (lovforslag 52), at
de nødvendige ledningsoplysninger er de oplysninger, der er relevante for det planlagte
gravearbejde, og af bekendtgørelse om registrering af ledningsejere § 18, stk. 3, fremgår det, at de
nødvendige ledningsoplysninger skal have et indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart
anvendelige ved gravearbejdet. Formålet med at definere begrebet i forslaget vil være at præcisere
forventningerne til kvaliteten af de udleverede ledningsoplysninger for at lette planlægningen og
gennemførslen af gravearbejde og dermed medvirke til at nedbringe antallet af graveskader. Det
foreslås derfor, at bestemmelsen fra bekendtgørelsen flyttes over i loven, således at de nødvendige
ledningsoplysninger skal have et indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart anvendelige ved
gravearbejdet.
Som det klare udgangspunkt skal graveaktøren kunne stole på de udleverede ledningsoplysninger,
medmindre der er forhold i ledningsoplysningerne eller på graveområdet, som giver klart grundlag
for mistanke om, at der må være fejl i ledningsoplysningerne. Dette betyder dog ikke, at
graveaktøren bare kan se på ledningsoplysningerne og grave uden at tage hensyn til, hvordan der ser
ud på graveområdet. Graveaktøren skal tilrettelægge og udføre gravearbejdet under hensyntagen til
de modtagne ledningsoplysninger. Ledningerne bør derfor lokaliseres på en sikker måde.
Det foreslås endvidere i § 1, nr. 8 (lovens § 8, stk. 6), at klima-, energi- og forsyningsministeren får
beføjelse til at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger nødvendige ledningsoplysninger
som minimum skal indeholde, når de sendes. Beføjelsen er en videreførelse af gældende ret, idet
ministeren efter den gældende lovs § 8 kan fastsætte regler om ledningsejeres udlevering af
ledningsoplysninger, herunder hvilke oplysninger der skal fremgå af det fremsendte materiale.
Beføjelsen kan anvendes til at udmønte kravene til nødvendige ledningsoplysninger. Beføjelsen kan
anvendes til at fastsætte regler om, at ledningsoplysningerne som et minimum skal have tilknyttet
visse oplysninger, f.eks. oplysninger om forsyningsart, antal ledninger eller tracéer, der er nedlagt i
Side
16
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0017.png
jorden, ledningernes eller tracéernes placering i graveområdet, ledningernes fareklasse og
oplysningerne om ledningsoplysningernes nøjagtighed.
En ledningsejer kan have nedlagt et antal ledninger samlet i et tracé, som her forstås som en rende
eller grav, hvori der ligger en eller flere ledninger eller føringsrør samlet. Disse ledninger er ikke
opmålt på ledningsniveau, men på tracéniveau. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at ledningsejer skal oplyse om det antal ledninger
eller tracéer, der er i graveområdet, og hvor ledningerne eller tracéerne er placeret i graveområdet.
Hvis ledningsejer har oplysningerne, kan ledningsejer endvidere oplyse, hvor mange ledninger der
ligger i tracéet, og om antallet af ledninger varierer, men dette vil ikke være et krav. Det vil sammen
med følgegruppen blive overvejet, om det for nye ledninger skal være en pligt at oplyse, hvor
mange ledninger der ligger i tracé.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at ledningsejeren skal
give oplysninger om ledningsoplysningernes nøjagtighed, f.eks. hvilken nøjagtighedsklasse
ledningen hører til. Kravet om at give oplysninger om ledningsoplysningerne nøjagtighed vil gøre
graveaktøren i stand til at inddrage disse oplysninger i planlægningen af gravearbejdet. Dette krav
kan f.eks. blive udmøntet i en række nøjagtighedsklasser for ledninger, f.eks. 0-0,5 meter, 0,5-1
meter og 1-1,5 meter. Ved at fastsætte en række nøjagtighedsklasser vil graveaktører have en bedre
mulighed for at vurdere, hvor forsigtige de skal være, når de skal finde ledningerne i graveområdet,
og når de skal vurdere, om de skal anmode om påvisning i graveområdet. De bør dog som
udgangspunkt forsøge sig med prøvegravninger, før de anmoder om påvisning efter lovens § 9, stk.
3, som formuleret i lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere § 1, nr. 18.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan derudover fastsætte regler om, at ledningsejeren skal
udlevere oplysninger om ledningens forsyningsart eller fareklasse. Disse oplysninger vil gøre
graveaktøren bedre i stand til at bedømme, hvor farlige disse er. Det kan f.eks. forårsage store
skader på mennesker, gravemaskiner og omgivelserne, hvis en gasledning graves over, eller en
virksomhed kan miste indtægter, hvis ledninger, der forsyner virksomheden med strøm eller
internetforbindelse, graves over. Derudover kan kravene, der fastsættes i bekendtgørelsen, f.eks.
være oplysninger om, at de horisontale koordinater (x og y) skal oplyses for alle ledninger, mens
den vertikale koordinat (z)kun skal oplyses for nye ledninger, men ministeren vil også kunne
fastsætte regler om, at ledningsejer skal udlevere andre ledningsoplysninger.
Beføjelsen er blevet udmøntet med inddragelse af følgegruppen, der er nedsat til at deltage i
arbejdet med realiseringen af Initiativ 6.3 i Digitaliseringsstrategien 2016-2020. Beføjelsen er i
bekendtgørelse om registrering af ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem
Ledningsejerregistret udmøntet, så de nødvendige ledningsoplysninger bliver oplysninger, der vil
være til hjælp for graveaktørerne, men ikke fastsætter unødige krav for ledningsejerne.
Bekendtgørelsen vil blive sat i kraft samtidig med lovændringen.
Endelig skal det sikres, at ledningsejer stadig kan medsende supplerende oplysninger, når
ledningsoplysningerne udleveres. Det kan være nødvendigt for ledningsejeren at give ekstra
oplysninger, f.eks. oplysning om, at ledningsejer skal kontaktes, inden der graves, fordi ledningsejer
skal være til stede, når der graves på grund af ledningens fareklasse. Der kan være tale om
oplysninger fra styrede underboringer og profiltegninger m.m., eller ekstra oplysninger, der skal
gøre det lettere for graveaktøren at finde ledningerne i graveområdet. Disse oplysninger kan være
særdeles vigtige at få med til graveaktøren.
Side
17
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0018.png
For ledninger, der allerede er nedgravet i jorden eller er nedgravet i eller anbragt på havbunden
inden for søterritoriet, når forslagets § 1, nr. 8 (lovens § 8) træder i kraft, kan der for ledningsejeren
være meget arbejde forbundet med at skulle efterleve kravene, der er fastsat i medfør af § 1, nr. 8,
stk. 6 (lovens § 8, stk. 6). Dette skyldes, at ledningsejere ikke i alle tilfælde vil have alle de
oplysninger, der er nødvendige ledningsoplysninger, f.eks. fordi oplysninger om ledningerne ikke
blev dokumenteret, da ledningen blev gravet ned.
Der foreslås derfor i § 1, nr. 8 (lovens § 8, stk. 6), at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at en ledningsejer for så vidt angår visse ledninger, der er nedgravet i jorden
eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium, alene skal opfylde
de krav, der fastsættes til de nødvendige ledningsoplysninger i bekendtgørelse om registrering af
ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret, hvis
ledningsejeren har disse oplysninger.
Formålet med beføjelsen er, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
ledningsejer for de ledninger, der er nedgravet i jorden eller er nedgravet i eller anbragt på
havbunden inden for søterritoriet på en dato, som ministeren fastsætter, kun skal udlevere
ledningsoplysningerne, der er fastsat krav om i bekendtgørelse om registrering af ledningsejere og
udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret, i det omfang ledningsejer har
dem. Det forventes, at denne dato vil blive 3 �½ år efter at det videreudviklede Ledningsejerregister
bliver idriftsat. Ledningsejeren skal således ikke indhente nye oplysninger eller grave sine ledninger
op for at opfylde kravene fastsat i medfør af § 1, nr. 8 (lovens § 8, stk. 6). Der vil derfor blive indsat
mulighed for, at ledningsejer i de felter, der skal udfyldes, kan oplyse, at ledningsejer ikke har
registreret disse oplysninger. Ledningsejer skal kun opfylde kravene, i det omfang ledningsejer har
oplysningerne. Ledningsejer vil dog stadig være ansvarlig for at sende de nødvendige
ledningsoplysninger til graveaktøren.
For nye ledninger, der nedgraves i jorden eller nedgraves i eller anbringes på havbunden inden for
søterritoriet, 3 �½ år efter sammenstillingsfunktionen i Ledningsejerregistret er sat i drift, skal
ledningsejer som et minimum udlevere de ledningsoplysninger, der fastsættes regler om i medfør af
§ 1, nr. 8 (lovens § 8, stk. 6). Ledningsejer vil dog også for disse ledninger være ansvarlig for at
sende de nødvendige ledningsoplysninger til graveaktøren, og ledningsejer kan derfor have behov
for at sende andre ledningsoplysninger, end de ledningsoplysninger der fastsættes regler om.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 8 (lovens § 8, stk. 7), at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, at ledningsoplysningerne skal udleveres i et bestemt format, og at
udleveringen skal ske via de af Ledningsejerregistret udstillede webservices. Den foreslåede § 1, nr.
8 (lovens § 8, stk. 7), er ny i forhold til gældende ret, og er en udmøntning af initiativ 6.3 i
Digitaliseringsstrategien 2016-2020. Udmøntningen af initiativ 6.3 vil lette den administrative
byrde, der er forbundet med sammenstillingen af ledningsoplysninger i forbindelse med
gravearbejde. Som forholdene er nu, skal hver enkelt graveaktør selv stå for sammenstillingen af de
modtagne ledningsoplysninger, med den risiko der er for fejlkilder og fejlsammenstilling af
ledningsoplysningerne, fordi de kan komme i forskellige formater. En ny funktion i
Ledningsejerregistret vil stå for sammenstillingen af ledningsoplysninger, før de stilles til rådighed
for graveaktøren, hvilket forudsætter, at der fastsættes krav til ledningsoplysningerne, så de let kan
sammenstilles uden tab af data, og til udleveringen af ledningsoplysningerne til
Ledningsejerregistret.
Side
18
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0019.png
Da standarder kan ændre sig over tid, udmøntes Digitaliseringsstrategien 2016-2020, initiativ 6.3,
med en beføjelse til klima-, energi- og forsyningsministeren for at sikre, at ministeren med
inddragelse af følgegruppen kan fastsætte regler om standardisering og videreudvikle eller ændre
standarden, hvis dette bliver nødvendigt, f.eks. hvis standarden ændres. Det forventes, at beføjelsen
vil blive anvendt til at fastsætte krav om, at ledningsoplysningerne skal, og at der skal anvendes en
bestemt standard til udveksling. Ledningsejerne vil få en indfasningsperiode til at digitalisere, dvs.
vektorisere, ledningsoplysningerne for de ledninger, der allerede er nedgravet i jorden eller
nedgravet eller anbragt på havbunden inden for søterritoriet, når sammenstillingsfunktionen bliver
sat i drift. Det foreslås således, at ledningsejerne vil få en indfasningsperiode på 3 �½ år til at
digitalisere, dvs. vektorisere, deres ledningsoplysninger. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
har udfærdiget en bekendtgørelse om registrering af ledningsejere og udlevering af
ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret, som har været i høring i foråret 2019.
Bekendtgørelsen fastsætter de krav, der er til ledningsoplysninger og til ledningsejernes systemer,
så ledningsejerne kan udlevere ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret. Bekendtgørelsen
forventes at blive sat i kraft, samtidig med at ministeren sætter lovforslagets bestemmelser i kraft.
Følgegruppen har været inddraget i udmøntningen af beføjelsen i § 1, nr. 8, stk. 7 (lovens § 8, stk.
7), herunder hvilke krav der skal stilles til ledningsoplysningerne og til standarden, som
ledningsoplysningerne bliver udvekslet efter.
Klima-, energi- og forsyningsministeren får en beføjelse til at fastsætte regler om, hvordan
sammenstillingsfunktionen i Ledningsejerregistret gør ledningsoplysningerne tilgængelige for
graveaktøren. Beføjelsen er blevet udmøntet med inddragelse af følgegruppen i bekendtgørelse om
registrering af ledningsoplysninger og udlevering af ledningsoplysninger gennem
Ledningsejerregistret. Beføjelsen er blevet udmøntet, så ledningsoplysningerne er kommet frem til
graveaktøren, når de er stillet til rådighed i Ledningsejerregistrets kortviser eller kan hentes i
Ledningsejerregistret.
2.6. Sammenstilling af ledningsoplysninger og udlevering gennem Ledningsejerregistret
Dette afsnit er en gentagelse af bemærkningerne til lov om ændring af lov om registrering af
ledningsejere. Bemærkningerne indsættes her med visse opdateringer af teksten, f.eks. hvor der
vides mere om, hvordan en beføjelse til klima-, energi- og forsyningsministeren udmøntes, eller
hvor frister har rykket sig.
2.6.1. Gældende ret
Efter den gældende § 8 skal ledningsejere snarest muligt og senest 5 hverdage, efter at en
graveforespørgsel er modtaget, sende de nødvendige ledningsoplysninger til den graveaktør, der har
anmodet om ledningsoplysninger. Hverdage omfatter ikke lørdage, grundlovsdag, den 24. december
og den 31. december. Ledningsejerne skal sende ledningsoplysninger til entreprenører, graveaktører
eller andre personer til brug for planlægning af gravearbejder og til brug for selve gravearbejdet
eller andre lovlige formål.
Der er i § 8 ikke fastsat krav om, at udleveringen skal ske på en bestemt måde, og ledningsejeren
kan derfor i dag sende ledningsoplysningerne på den måde, som ledningsejeren ønsker. I dag sendes
som udgangspunkt alle ledningsoplysninger som vedhæftede filer med e-mail til graveaktøren.
Endvidere kan ledningsejer efter gældende ret sende de rekvirerede ledningsoplysninger via et link,
hvorfra oplysningerne kan hentes. En del ledningsejere kan også supplere ved at fremsende
ledningsoplysningerne i digitalt format.
Side
19
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0020.png
Graveaktøren vil derfor i dag modtage ledningsoplysningerne i det format, som ledningsejerne kan
udlevere. Dette betyder, at graveaktøren kan få ledningsoplysningerne i lige så mange forskellige
formater, som der er ledningsejere i graveområdet, og graveaktøren skal herefter bruge tid på at få
overblik over de forskellige ledningsoplysninger for at kunne tilrettelægge og udføre gravearbejdet
under hensyntagen til de indhentede ledningsoplysninger.
Der er dog i bekendtgørelse om registrering af ledningsejere § 18, stk. 3, krav om, at
ledningsoplysningerne skal have et indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart anvendelige ved
gravearbejdet.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Et af formålene med Digitaliseringsstrategien 2016-2020, initiativ 6.3, er at effektivisere
arbejdsgangene ved udlevering af ledningsoplysninger. Dette skal ske ved, at der etableres en
digital platform for udvekslingen af data om nedgravet infrastruktur. Den vigtigste effektivisering i
arbejdsgangene er, at graveaktøren fremover vil få stillet alle ledningsoplysninger for graveområdet
til rådighed i samlet form og i et standardiseret og digitaliseret format. Dette skal være med til at
gøre ledningsoplysningerne mere overskuelige og dermed reducere graveskaderne.
Effektiviseringen af arbejdsgangene sker ved at standardisere og digitalisere ledningsoplysningerne
og gøre arbejdsgangen mere automatiseret, men effektiviseringen er også med til at gøre
arbejdsgangene hurtigere.
Det foreslås derfor i § 1, nr. 9, § 9 e, at Digitaliseringsstrategien 2016-2020, initiativ 6.3 udmøntes,
ved at der etableres en ny funktion i Ledningsejerregistret. Ledningsejerne skal udlevere deres
ledningsoplysninger til funktionen, der vil sammenstille ledningsoplysningerne, og gøre de
sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktører eller andre brugere. Funktionen
vil blive et nyt led i udvekslingen af ledningsoplysninger mellem ledningsejer og graveaktør og skal
gøre de administrative byrder ved udvekslingen mindre og gøre det lettere at få overblik over
ledninger i graveområdet.
Sammenstillingsfunktionen hænger sammen med standardiseringen, jf. pkt. 2.5.2. ovenfor.
Sammenstillingen af ledningsoplysningerne i Ledningsejerregistret vil kun fungere, hvis der stilles
krav til formatet og indhold for udleverede ledningsoplysninger, fordi Ledningsejerregistret ikke vil
kunne sammenstille ledningsoplysningerne, hvis de er i forskellige formater eller uden målfaste
oplysninger.
Den foreslåede sammenstillingsfunktion i Ledningsejerregistret vil gøre det lettere for
graveaktørerne at finde ud af, hvor i graveområdet ledninger eller tracéer er placeret.
Ledningsejerregistret vil sammenstille ledningsoplysningerne, så det fremmer overblikket over
ledninger og tracéer i graveområdet. Herved har graveaktøren ikke længere selv den administrative
byrde med sammenstilling af ledningsoplysningerne.
Det forventes, at graveaktørerne vil få adgang til ledningsoplysningerne, efterhånden som disse
modtages af sammenstillingsfunktionen. Det forventes dog, at graveaktørerne først vil få
klarmelding fra Ledningsejerregistret, når Ledningsejerregistret har modtaget svar fra alle
ledningsejere, eller besked om eventuelle manglende svar, når fristen er udløbet. Et svar kan også
være, at forespørgslen er udtaget til manuel behandling, at ledningen skal påvises af en ledningsejer,
eller at der ikke findes ledninger i det pågældende graveområde.
Side
20
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0021.png
Ledningsejerregistret kan ikke påtage sig ansvar for indholdet af de ledningsoplysninger, som gøres
tilgængelig for graveaktøren, og Ledningsejerregistret kan derfor ikke gøres erstatningsansvarlig for
fejl i de ledningsoplysninger, som ledningsejer sender til Ledningsejerregistret. Der er således ikke
tænkt nogen ændring i den gældende retsstilling på dette punkt. Det er stadig ledningsejerens ansvar
at sende de nødvendige ledningsoplysninger til Ledningsejerregistret, og ledningsejeren har fortsat
ansvaret for, at de udleverede nødvendige ledningsoplysninger er korrekte. Ledningsejerregistret
sammenstiller kun de fremsendte ledningsoplysninger og gør de sammenstillede
ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktøren.
En graveaktør vil derfor fortsat skulle rette henvendelse til ledningsejeren ved skader på ledninger,
og ansvaret for graveskaden følger gældende retspraksis, hvoraf det fremgår, at ledningsejeren
eksempelvis er ansvarlig for skader på ledninger, hvis ledningsejeren har udleveret fejlagtige
ledningsoplysninger, ikke har udleveret ledningsoplysninger om ledningen, eller ikke er registreret
med interesseområde i Ledningsejerregistret, mens graveaktøren er ansvarlig, f.eks. hvis
graveaktøren ikke har indhentet ledningsoplysninger, har gravet uden at tage hensyn til de
modtagne ledningsoplysninger eller ikke giver de modtagne ledningsoplysninger videre til den, der
skal grave. Det vil dog fortsat være de konkrete omstændigheder, der afgør, hvem der har ansvaret
for en graveskade.
Ledningsejerregistret vil derimod efter omstændighederne kunne gøres erstatningsansvarlig for
sammenstillingen af ledningsoplysningerne, hvis der sker en fejl under sammenstillingen af
ledningsoplysninger, efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler. Ledningsejerregistret vil
f.eks. efter omstændighederne kunne gøres erstatningsansvarlig, hvis ledningsoplysningerne som
følge af en fejl, som Ledningsejerregistret er ansvarlig for, kommer til at få en forkert placering i
forhold til den placering, ledningen har i de ledningsoplysninger, som ledningsejer har sendt til
Ledningsejerregistret.
Ledningsejerregistret vil derimod ikke kunne gøres erstatningsansvarlig for eventuelle skader på
ledninger, som skyldes, at graveaktøren graver uden at have modtaget de sammenstillede
ledningsoplysninger fra Ledningsejerregistret, f.eks. fordi funktionen til sammenstilling ikke er
tilgængelig, og graveaktøren derfor ikke kan tilgå ledningsoplysningerne. Ledningsejerregistret vil
heller ikke kunne gøres erstatningsansvarlig for en ledningsejers manglende eller for sene
udlevering af ledningsoplysninger.
Der vil derfor blive opsat en række kontroller i sammenstillingsfunktionen for at minimere en række
mulige fejl, f.eks. manglende udlevering af en ledningsforespørgsel til ledningsejerne, eller at
ledningsoplysninger gøres tilgængelige for graveaktøren, selv om der mangler svar fra nogle
ledningsejere, som er forespurgt, uden at graveaktøren gøres opmærksom på de manglende svar, så
graveaktøren selv kan rykke ledningsejeren for svar. Der vil f.eks. kunne opsættes kontroller, der
sikrer, at sammenstillingsfunktionen i Ledningsejerregistret ved, at funktionen skal have 7 svar
fremsendt fra ledningsejere, hvis en graveforespørgsel har medført, at der er sendt 7 forespørgsler til
ledningsejere. Sammenstillingsfunktionen vil dermed kunne advare en graveaktør, hvis der kun
modtages svar fra 5 ud af de 7 ledningsejere, der har fået en forespørgsel.
Den nye funktion vil endvidere skulle have en logningsfunktion, der skal kunne dokumentere, hvad
der er fremsendt af ledningsejerne, og hvad der er gjort tilgængelige for graveaktørerne. Logningen
vil både logge aktiviteterne og selve de dokumenter, der er fremsendt til Ledningsejerregistret og
Side
21
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0022.png
sammenstillingen, der er gjort tilgængelig for graveaktøren. Det vil under udviklingen af funktionen
blive vurderet, hvordan der vil blive givet adgang til disse oplysninger i tilfælde af tvister mellem
en ledningsejer og en graveaktør.
Klima-, energi- og forsyningsministeren får en beføjelse til at sætte bestemmelsen i kraft.
Bestemmelsen vil blive sat i kraft, når den nye funktion er udviklet og kan sættes i drift. Det
forventes, at dette vil ske primo 2020. Funktionen vil derefter kunne modtage vektoriserede
ledningsoplysninger fra ledningsejere, sammenstille ledningsoplysningerne og gøre disse
tilgængelige for graveaktører.
Det foreslås endvidere for at udmønte initiativ 6.3 i Digitaliseringsstrategien 2016-2020, at
ledningsejerne skal sende de nødvendige ledningsoplysninger snarest muligt og inden for 2 timer på
hverdage inden for almindelig arbejdstid. Det foreslås, at hverdage ikke omfatter lørdage,
grundlovsdag, den 1. maj, den 24. december og den 31. december. Almindelig arbejdstid forstås
som tidsrummet mellem kl. 7-16, og det foreslås, at fristen skal løbe inden for dette tidsrum på
hverdage. Forespørger en graveaktør om ledningsoplysninger uden for dette tidsrum eller så sent
inden for tidsrummet, at en ledningsejer ikke kan nå at svare på forespørgslen inden for almindelig
arbejdstid, skal ledningsejeren svare snarest muligt og senest inden for 2 timer den næstkommende
hverdag inden for almindelig arbejdstid. Forespørger en graveaktør f.eks. på ledningsoplysninger en
hverdag kl. 15.45, behøver ledningsejer ikke at sende ledningsoplysninger før kl. 8.45 den
næstkommende hverdag, hvis ledningsejer ikke kan nå at sende ledningsoplysningerne inden kl. 16
den hverdag, der forespørges. Forespørger graveaktøren om ledningsoplysninger på en dag, der ikke
er en hverdag, behøver ledningsejer ikke at sende ledningsoplysningerne før den næstkommende
hverdag.
Ledningsejerne skal sende de nødvendige ledningsoplysninger til Ledningsejerregistret, der
sammenstiller ledningsoplysningerne og gør disse tilgængelige for graveaktøren, når alle
ledningsoplysningerne er modtaget fra de ledningsejere, der har modtaget graveforespørgslen. For
særlige klasser af ledninger, f.eks. ledninger der er så farlige, at de skal påvises, kan ledningsejeren
inden 2 timer sende en besked om, at ledningerne skal påvises, før gravearbejdet kan påbegyndes,
eller oplyse, at ledningsejeren skal være til stede, når der graves i nærheden af ledningen.
Gravearbejdet vil i disse tilfælde skulle finde sted efter nærmere aftale mellem graveaktøren og
ledningsejeren. Det foreslås derfor, at graveaktøren, hvor ledningsejer har vurderet, at der skal ske
påvisning af ledningen, først må grave, når ledningen er påvist.
Et gyldigt svar inden for 2 timer kan også være, at ledningsejere oplyser, at forespørgslen er udtaget
til manuel behandling, fordi ledningsoplysningerne ikke kan udleveres automatisk, f.eks. fordi der
er oplysninger, der ikke er tilgængelige. Ledningsejere vil i alle tilfælde kunne sende evt. andre
oplysninger, der skal med til graveaktøren, i systemet. Disse oplysninger vil blive videreformidlet
til graveaktøren.
Fristen foreslås nedsat fra 5 hverdage til 2 timer på hverdage inden for tidsrummet kl. 7-16, fordi
over 70 % af ledningsoplysningerne i dag sendes inden for de første par timer. Dette repræsenterer
dog kun ca. 300 ledningsejere ud af ca. 4000. Men mange ledningsejere er i gang med at forberede
deres ledningsoplysninger og systemer, så de automatisk kan udlevere ledningsoplysningerne.
Fristen på 2 timer fastsættes, fordi det forudsættes, at ledningsejerne kan sende
ledningsoplysningerne automatisk.
Side
22
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0023.png
For at sikre, at ledningsejere ikke skal have døgnbemanding, der kan tage over i tilfælde af
systemnedbrud, foreslås det i § 1, nr. 8 (lovens § 8, stk. 3), at der indsættes en undtagelse til 2
timers fristen, sådan at ledningsejer i tilfælde af nedbrud i ledningsejers system, der skal sende
ledningsoplysninger, skal sende ledningsoplysningerne snarest muligt, efter at systemet fungerer
igen. Det forventes ikke, at ledningsejer skal sende medarbejdere på arbejde om aftenen eller midt
om natten, hvis systemet bryder ned, men at ledningsejer i stedet kan udbedre nedbruddet inden for
almindelig arbejdstid. Det forventes, at der i Ledningsejerregistret vil blive udviklet en funktion, der
kan registrere, hvis der ikke svares fra ledningsejers side, så graveaktøren kan advares om
manglende svar.
Det foreslås endvidere i § 1, nr. 8 (lovens § 8, stk. 2), at en forespørgsel, der skal behandles
manuelt, f.eks. fordi ledningsoplysningerne ikke kan udleveres automatisk, fordi der er oplysninger,
der ikke er tilgængelige, skal behandles snarest muligt og inden for 2 hverdage. Der fastsættes en
frist for at sikre, at en graveaktør ved, hvornår denne senest kan forvente svar, hvis graveaktøren fra
Ledningsejerregistret modtager besked om, at en forespørgsel skal behandles manuelt af en
ledningsejer.
Hovedreglen om, at de nødvendige ledningsoplysninger vil blive fremsendt inden 2 timer på
hverdage inden for tidsrummet kl. 7-16 vil understøtte, at ledningsoplysninger stilles til rådighed
hurtigere for graveaktørerne via den nye funktion i Ledningsejerregistret, som skal sammenstille
ledningsoplysningerne. Dette skal forebygge, at graveaktørerne udfører gravearbejder uden at have
fået ledningsoplysningerne. Der har været en stigning i antallet af graveaktører, der graver før eller
samme dag, som de anmoder om at få ledningsoplysningerne. Den hurtigere arbejdsgang kan derfor
være med til at reducere graveskaderne. Graveaktøren bør dog have indhentet
ledningsoplysningerne i god tid forud for gravearbejdet, da ledningsoplysningerne bør være
indhentet, når graveaktøren anmoder om gravetilladelse hos vejmyndigheden. Graveaktøren bør
endvidere have forsøgt at koordinere sit gravearbejde, før der søges om gravetilladelse, og der
ligger derfor en del arbejde før selve gravearbejdet, hvor graveaktøren kan gøre brug af
ledningsoplysningerne.
Der foreslås indsat en overgangsbestemmelse i § 3, stk. 5, der i de første 3 �½ år efter at § 1, nr. 8, er
sat i kraft, betyder, at ledningsejere kan udlevere ledningsoplysninger inden for 5 hverdage. Det
bliver således først en pligt at udlevere ledningsoplysninger inden for 2 timer efter at forespørgslen
er modtaget, 3 �½ år efter sammenstillingsfunktionen i Ledningsejerregistret er idriftsat.
Det forventes, at sammenstillingsfunktionen i Ledningsejerregistret vil være klar til idriftsættelse
primo 2020. Ledningsejere får herefter en indfasningsperiode på 3 �½ år til at standardisere og
digitalisere deres ledningsoplysninger og indrette deres system til den hurtigere udlevering.
Kravene til aktørernes systemer, så de kan hente graveanmodninger og sende ledningsoplysninger
til Ledningsejerregistret, og kravene til ledningsoplysningerne er fastsat i bekendtgørelse om
registrering af ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret.
Beføjelsen er endvidere blevet udmøntet, så ledningsoplysningerne er kommet frem til
graveaktøren, når de er stillet til rådighed i Ledningsejerregistrets kortviser eller kan hentes i
Ledningsejerregistret. Følgegruppen har været inddraget i udarbejdelsen af bekendtgørelsen, der er
blevet udarbejdet i løbet af efteråret 2018 og foråret 2019. Bekendtgørelsen vil træde i kraft,
samtidig med at lovforslaget og lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere sættes i
Side
23
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0024.png
kraft, forventet primo 2020. Ledningsejerne vil herefter have 3 �½ år til at gøre systemer og
ledningsoplysninger klar til udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret.
2.7. Koordinering af gravearbejder og samføring
Dette afsnit er en gentagelse af bemærkningerne til lov om ændring af lov om registrering af
ledningsejere. Bemærkningerne indsættes her med visse opdateringer af teksten, f.eks. hvor
gældende ret har ændret sig siden 2017, eller hvor der vides mere om, hvordan en beføjelse til
klima-, energi- og forsyningsministeren udmøntes.
2.7.1. Gældende ret
De gældende regler om gravetilladelser og koordinering af gravearbejder findes i §§ 73 og 74 i lov
nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. med senere ændringer (vejloven). Efter
vejlovens § 74 har graveaktørerne pligt til at undersøge mulighederne for at koordinere
gravearbejder og kan blive pålagt at dække det dokumenterede tab, som en anden graveaktør eller
vejmyndighed har haft, hvis de ikke gør dette. Muligheden for at koordinere skal undersøges, før
der graves, og før der anmodes om gravetilladelse.
Med lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere er der indsat en bestemmelse om, at en
graveaktør eller ledningsejer kan annoncere et område, som graveaktøren eller ledningsejeren
planlægger at grave i.
Ledningsejerregistret stiller en søgning til rådighed for brugerne. Søgningen finder andre aktive
graveaktører inden for samme sted og periode. Den nye funktion til koordinering af gravearbejde er
en tilføjelse til denne funktion. Det er frivilligt at anvende funktionen, da pligten til at koordinere
gravearbejde er fastsat i vejlovens § 74, men funktionen skal gøre det lettere for graveaktører og
ledningsejere at opfylde deres forpligtelse til at koordinere gravearbejder i vejlovens § 74.
En graveaktør eller ledningsejer kan ud over at annoncere et område, som graveaktøren eller
ledningsejeren planlægger at grave i, også anvende funktionen til at undersøge, om andre
graveaktører eller ledningsejere har oprettet et område, denne planlægger at grave i. Hvis dette er
tilfældet, kan graveaktøren eller ledningsejeren henvende sig til den anden graveaktør eller
ledningsejer, så de kan udnytte samme udgravning.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter § 9 c, stk. 3, fastsætte regler om, hvordan
annoncering eller forespørgsel skal ske. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse om
registrering af ledningsejere, hvor de nærmere regler om, hvordan graveaktører og ledningsejere
kan annoncere et område, hvori de ønsker at grave, eller lede efter andre, de kan grave sammen
med, er fastsat.
Bekendtgørelse nr. 802 af 18. juni 2018 om gravearbejder i offentlige vejarealer og private
fællesveje i byer og bymæssige områder har i § 2 gjort det lovpligtigt at anvende
Ledningsejerregistret til at koordinere gravearbejder, hvis ledningsejers ledninger er registreret i
Ledningsejerregistret. Det har derfor siden 1. juli 2018 været fastsat, at Ledningsejerregistret skal
anvendes til at koordinere gravearbejder.
Der er ikke i gældende ret krav om, at der skal søges efter føringsrør i Ledningsejerregistret til brug
for samføring af ledninger.
Side
24
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0025.png
De gældende regler om samføring (anvendelse af ledig kapacitet i føringsrør) findes i kapitel 2 i lov
om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt
udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 10.
juli 2003, som ændret ved lov nr. 741 af 1. juni 2015. Efter kapitel 2 i loven kan ledningsejere
anmode om adgang til oplysningerne om netoperatørers eksisterende passive fysiske infrastruktur,
f.eks. føringsrør. Netoperatøren skal snarest muligt og seneste 2 uger efter datoen for modtagelsen
af anmodningen skriftligt afvise en anmodning, hvis netoperatøren ønsker at afvise anmodningen.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Det foreslås i § 1, nr. 9, at lovens kapitel 3 a og 3 b ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt
kapitel 3 a og 3 b. Dette er en lovteknisk ændring, fordi der skal ændres i § 9 d. For at kunne ændre
i § 9 d er det nødvendigt at ophæve § 9 c om koordinering af gravearbejder og indsætte
bestemmelsen på ny.
Lovens § 9 c indsættes uden ændringer, og gældende ret om, at en graveaktør eller ledningsejer kan
annoncere et område, som graveaktøren eller ledningsejeren planlægger at grave i, og at en
graveaktør eller ledningsejer kan undersøge, om andre graveaktører eller ledningsejere har oprettet
et område, som denne planlægger at grave i, videreføres. Endvidere videreføres klima-, energi- og
forsyningsministerens beføjelse til at fastsætte regler om, hvordan graveaktører og ledningsejere
skal annoncere et område, hvori de ønsker at grave, eller lede efter andre, de kan grave sammen
med i et bestemt område.
Det foreslås i § 1, nr. 9, lovens § 9 d, at der etableres en funktion i Ledningsejerregistret, hvori der
kan etableres en forespørgsel om ledig kapacitet i føringsrør. Det er frivilligt at anvende funktionen,
der foreslås etableret for at gøre det lettere for ledningsejere at komme i kontakt med hinanden.
Føringsrør er rør, hvori der kan føres andre ledninger. Denne type vil kunne anvendes til at føre
andre ledninger i, og det skal derfor være muligt for ledningsejere at kunne registrere områder, hvor
der er føringsrør af interesse. Dette vil gøre det muligt for andre ledningsejere eller graveaktører at
søge på denne type ledninger og dermed komme i kontakt med relevante ledningsejere. For at
kunne etablere en søgefunktion er forudsætningen, at der i Ledningsejerregistret tilføjes en ny
ledningstype, føringsrør som derved får sit eget interesseområde i Ledningsejerregistret.
Samføringsfunktionens søgningsfunktion vil herved kunne afgrænses til føringsrør i et geografisk
afgrænset område.
Klima-, energi- og forsyningsministeren får beføjelse til at fastsætte regler om, hvordan
indberetning af føringsrør skal ske. Funktionen til indberetning og søgning af føringsrør er endnu
ikke bygget og da løsningen forventes at ske med inddragelse af Ledningsejerregistrets følgegruppe,
kan løsningen ikke beskrives nærmere i loven. Derfor indsættes en beføjelse til ministeren der
senere kan udmøntes i en bekendtgørelse.
Derudover får klima-, energi- og forsyningsministeren en beføjelse til at fastsætte regler om, at
ledningsejere kan udlevere oplysninger om føringsrør gennem Ledningsejerregistret. Bestemmelsen
gives for at gøre det lettere for ledningsejere at udlevere oplysninger, hvis ledningsejer vurderer, at
det er lettere at gøre det gennem Ledningsejerregistret. Beføjelsen kan endvidere anvendes, hvis der
bliver et behov for eller en efterspørgsel efter, at det bliver en pligt at udlevere oplysninger gennem
Ledningsejerregistret. Pligten vil i givet fald skulle fastsættes med hjemmel i lov om graveadgang,
etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af
infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v., men der kan også være behov for at fastsætte
regler om opfyldelsen af pligten efter denne bestemmelse.
Side
25
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0026.png
Ledningsejeren skal i overensstemmelse med kapitel 2 i lov om graveadgang, etablering og
udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af
forsyningssektorer m.v., svare snarest muligt og senest 2 uger, efter datoen fra modtagelsen af
forespørgslen, på en henvendelse fra en anden ledningsejer. Ledningsejeren kan stille betingelser og
vilkår for anvendelsen af føringsrøret i overensstemmelse med kravene i samme lovs kapitel 2.
Det er oplagt, at muligheden for samføring ligger i Ledningsejerregistret, da det har stor tilknytning
til gravearbejde, og registret er landsdækkende. Udnyttelses af ledig kapacitet i føringsrør kan træde
i stedet for gravearbejde, hvis det er muligt. Udnyttelsen af ledig kapacitet følger imidlertid af
kapitel 2 i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til
telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v., og
derfor kan funktionen i Ledningsejerregistret kun blive et tilbud om at benytte muligheden og ikke
en pligt, idet der ikke kan indføres pligter, der hører under anden lovgivning. Med udnyttelsen af
samføring vil en del gravearbejde undgås og omkostningerne til udrulning af infrastruktur til
telekommunikationsformål vil kunne reduceres.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere fra 2017 havde økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige. De økonomiske og administrative konsekvenser er
afklaret med denne lov og er derfor ikke gentaget under dette punkt. Der kan læses mere om de
økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget fra 2017 i L37, 2017-18 FT-samlingen
på link: https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L37/som_fremsat.htm
Lovforslaget skal sikre, at lovændringen fra 2017 kan udmøntes efter hensigten og har i sig selv
ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget har været i høring hos Digitaliseringsstyrelsen vedr. principper for digitaliseringsklar
lovgivning. Lovforslaget er tilpasset på baggrund af Digitaliseringsstyrelsens tilbagemelding.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Der er lavet en omfattende erhvervsøkonomisk konsekvensanalyse i forbindelse med lov om
ændring af lov om registrering af ledningsejere, herunder en AMVAB foretaget af konsulenthuset
EY, på vegne af Erhvervsstyrelsen. Den foreslåede lovændring er primært en juridiske tilpasning af
loven vedtaget i 2017, og de selvstændige erhvervsøkonomiske konsekvenser er således
begrænsede. Der kan læses mere om de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget
fra 2017 i L37, 2017-18 FT-samlingen på link:
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L37/som_fremsat.htm
Udnyttes beføjelsen i lovforslagets § 1, nr. 7 og 8 (§ 8, stk. 8), får ledningsejere, der ikke er omfattet
af lovens anvendelsesområde, mulighed for synlighed i Ledningsejerregistret. Disse ledningsejere
har ikke omstillingsomkostninger til digitalisering af ledningsoplysninger, eller løbende
økonomiske byrder til it-systemer og til udlevering af standardiserede og digitaliserede
ledningsoplysninger.
Udnyttes beføjelsen i lovforslaget § 1, nr. 7 og 8 (§ 8, stk. 8), vil beføjelsen blive brugt til at
fastsætte regler for registrering i Ledningsejerregistret og regler for udlevering af
ledningsoplysninger. Ledningsejere, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, har ikke
Side
26
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0027.png
administrative løbende byrder til udlevering af standardiserede og digitaliserede
ledningsoplysninger.
Der er usikkerhed om antallet af ledningsejere, der vil falde ind under beføjelsen, og som derfor vil
udnytte muligheden for at registrere sig på denne måde, men det forventes at dreje sig om et
begrænset antal. De erhvervsøkonomiske gevinster og administrative konsekvenser forventes derfor
at være begrænsede og ikke relevant at kvantificere.
De andre ændringer i lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Vurderingen af de økonomiske konsekvenser har været til høring i Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering, der vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4
mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. Erhvervsstyrelsen er således enige i, at
konsekvenserne af lovforslaget er begrænsede, og ikke nødvendige at kvantificere.
Det vurderes, at principperne for agile erhvervsrettet lovgivning ikke er relevante.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lov om registrering af ledningsejere har i udgangspunktet ikke pålagt borgere at udlevere
ledningsoplysninger om ledninger, som borgeren ejer. Praksis har imidlertid givet nogle borgere en
pligt til at udlevere ledningsoplysninger, fordi forsyningsselskaber eller kommuner har pålagt nogle
borgere ejerskab til visse ledninger, f.eks. i private fællesveje.
Lovforslaget skal sikre, at borgere ikke bliver pålagt pligterne ved at udlevere ledningsoplysninger
ved at ændre definitionen af stikledninger, så borgere ikke skal løfte pligterne i loven.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forhold til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra 16. juli 2019 til 22. august 2019 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
3F (Fagligt Fælles Forbund), Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arkitektforbundet, Arriva, BAT-Kartellet, By og Havn, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i
Danmark, Center for Beredskabskommunikation, CO-Industri, Danish Cable Protection Committee,
Danmarks Miljøportal, Danmarks Statistik, Dansk byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center (naturgasselskaberne),
Dansk Industri (DI), Dansk IT, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk
Vejforening, Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Beredskaber, Danske Kloakmestre, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Dansk
Miljøteknologi (Miljøteknisk Brancheforening), Danske Havne, Danske Olieberedskabslagre,
Danske Regioner, Danske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den danske Landinspektørforening,
Side
27
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0028.png
Ejendomsforeningen Danmark, ELFOR
–
Dansk Eldistribution, Energi og Olieforum, Energiforum,
Finansrådet, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af
Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Geoforum Danmark,
Grundejernes Landsorganisation, Lokaltog A/S, Midtjyske Jernbaner A/S, Nordjyske Jernbaner
A/S, Håndværksrådet, IT-branchen, KL (Kommunernes Landsforening), Kommunalteknisk
Chefforening (KTC), Kort- og Landmålingsteknikernes Forening, Landbrug og Fødevarer,
Landsorganisationen i Danmark, Øresundsbron, Praktiserende Landinspektørers Forening,
Realkreditrådet, Regionstog, Statens Lufthavnsvæsen, Teleindustrien og Aalborg Universitet,
Landinspektøruddannelsen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Ingen
Negative konsekvenser/ merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Administrative
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Udnyttes beføjelsen i
lovforslaget § 1, nr. 7 og 8 (§ 8,
stk. 8), vil beføjelsen blive
brugt til at fastsætte regler for
registrering i
Ledningsejerregistret og regler
for udlevering af
ledningsoplysninger.
Ledningsejere, der ikke er
omfattet af lovens
anvendelsesområde, har ikke
omstillingsomkostninger til
digitalisering af
ledningsoplysninger, eller
løbende økonomiske byrder til
it-systemer og til udlevering af
standardiserede og
digitaliserede
ledningsoplysninger.
Der er usikkerhed om antallet
af ledningsejere, der vil falde
ind under beføjelsen, og som
derfor vil udnytte muligheden
Ingen
Side
28
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0029.png
for at registrere sig på denne
måde, men det forventes at
dreje sig om et begrænset antal.
De erhvervsøkonomiske
gevinster forventes derfor at
være begrænsede og ikke
relevant at kvantificere.
De andre ændringer i
lovforslaget har ikke positive
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Udnyttes beføjelsen i
lovforslaget § 1, nr. 7 og 8 (§ 8,
stk. 8), vil beføjelsen blive
brugt til at fastsætte regler for
registrering i
Ledningsejerregistret og regler
for udlevering af
ledningsoplysninger.
Ledningsejere, der ikke er
omfattet af lovens
anvendelsesområde, har ikke
omstillingsomkostninger til
digitalisering af
ledningsoplysninger, eller
løbende økonomiske byrder til
it-systemer og til udlevering af
standardiserede og
digitaliserede
ledningsoplysninger.
Der er usikkerhed om antallet
af ledningsejere, der vil falde
ind under beføjelsen, og som
derfor vil udnytte muligheden
for at registrere sig på denne
måde, men det forventes at
dreje sig om et begrænset antal.
De administrative
konsekvenser forventes derfor
at være begrænsede og ikke
relevant at kvantificere.
De andre ændringer i
lovforslaget har ikke
administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Side
29
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0030.png
Administrative
Ingen
Ingen
konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige
Ingen
Ingen
konsekvenser
Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
retten
Overimplementer
ing af EU-retlige
JA
NEJ
minimumsforplig
X
telser (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at lovens § 2, stk. 1, ændres, så bestemmelsen afspejler, at Ledningsejerregistret
fremover skal gøre de sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktørerne og ikke
længere kun sikrer, at ledningsejerne kan fremsende nærmere information om sine ledninger direkte
til graveaktørerne.
Det foreslås endvidere, at Ledningsejerregistret skal udstille oplysninger til brug for samføring og
koordinering af gravearbejde.
Efter gældende ret fører Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet et register over ejere af ledninger,
der er nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske
søterritorium. Formålet med at føre Ledningsejerregistret er at skabe kontakt mellem ledningsejere
og graveaktører eller andre, der har brug for oplysninger om ledningsejere eller de nedgravede
ledninger. Ledningsejerregistret skaber derfor kontakt mellem parterne, så ledningsejerne kan
udlevere ledningsoplysninger til graveaktører eller andre.
Ændringen af bestemmelsen er en konsekvens af, at Ledningsejerregistret skifter funktion, når
videreudviklingen af Ledningsejerregistret er gennemført.
Ledningsejerregistret går fra at være en ren kontaktformidling mellem en ledningsejer og
graveaktør, til at Ledningsejerregistret skal modtage ledningsoplysninger fra ledningsejerne og
sammenstille disse, før de sammenstillede ledningsoplysninger gøres tilgængelige for
graveaktørerne.
Endvidere får Ledningsejerregistret funktioner i forhold til at hjælpe aktørerne til at samføre
ledninger og koordinere gravearbejder. Disse funktioner er en hjælp til at kunne opfylde de
forpligtelser, som påhviler aktørerne efter lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af
infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 10. juli 2003, som
ændret ved lov nr. 741 af 1. juni 2015, og lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje
m.v. med senere ændringer (vejloven).
Side
30
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0031.png
Til nr. 2
Det foreslås, at der i § 2 indsættes et
stk. 2,
hvorefter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan
udstille graveforespørgsler på Ledningsejerregistrets hjemmeside og webservice.
Bestemmelsen er ny og er indsat, fordi det også er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets (i
praksis Ledningsejerregistrets) opgave at stille disse oplysninger til rådighed for alle, jf.
bemærkningerne til § 1, nr. 9 (§ 9 f).
Til nr. 3
Af lovtekniske årsager er det nødvendigt at ophæve § 1, nr. 7, i lov om ændring af lov om
registrering af ledningsejere og indsætte bestemmelsen på ny ved denne bestemmelse. Grunden til,
at det er nødvendigt at ophæve bestemmelsen er, at den endnu ikke er trådt i kraft, og det er
nødvendigt at ændre i § 3, stk. 1, nr. 2, som bliver nr. 5, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4. Dette kan
kun gøres ved at ophæve denne § 1, nr. 7, i lov om ændrings af lov om registrering af
ledningsoplysninger. Fordi bestemmelsen ophæves, ændres § 3, stk. 1, nr. 2, der blev indsat med §
1, nr. 7, så bestemmelsen får samme anvendelsesområde, som den havde i 2004, da lov om
registrering af ledningsejere første gang blev vedtaget, jf. nedenfor.
Det foreslås, at der i
§ 3, stk. 1,
indsættes 3 nye ledningstyper i anvendelsesområdet, så det fremover
også skal omfatte en offentlig myndigheds ledning, føringsrør, jf. § 5, nr. 9, og
vejafvandingsledninger, som er ejet af en offentlig myndighed eller et forsyningsselskab, og som er
nedgravet i jorden.
Den gældende § 3 fastsætter lovens anvendelsesområde. Loven gælder for ejere af ledninger, der er
nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium,
såfremt ledningen
1) indgår i et kollektivt net,
2) fungerer som stikledning eller ledning, der afleder spildevand eller kølevand m.m. til et vandløb,
til en sø eller til et havområde, eller
3) indgår i et privat brugerdrevet telenet, for hvilket nettets ejer har en årlig indkomst fra personer,
som ikke er medejere, der overstiger 50.000 kr. om året.
Det foreslåede
nr. 2
medfører, at en offentlig myndigheds ledning,
som helt eller delvist er
beliggende i offentlige vejarealer eller privat fællesvej,
bliver omfattet af lovens
anvendelsesområde.
Da loven blev vedtaget i 2004 var kommunale, amtslige og statslige ledningsejere omfattet af
lovens anvendelsesområde i § 3, stk. 1, nr. 2, om ledninger, der helt eller delvist er beliggende i
offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej. Dette fremgår af bemærkningerne til
forslag om lov om registrering af ledningsejere § 3, nr. 2, at kommunale, amtslige eller statslige
ledningsejere, der har ledninger, der fører strøm og signaler til gade- og vejbelysning,
trafikstyringsanlæg, P-anlæg, trafikovervågning m.v. er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Ved en fejl faldt denne del ud af loven, da loven blev ændret i 2009, selv om formålet med
lovændringen i 2009 ikke var at indskrænke loven til ikke længere at gælde for offentlige
myndigheders ledninger, men i stedet at udvide lovens anvendelsesområde til at gælde for endnu
flere ledninger beliggende på land og inden for det danske søterritorium. Ejer en offentlig
Side
31
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0032.png
myndighed ledninger, der indgår i et kollektivt net, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, har disse ledninger dog hele
tiden været en del af lovens anvendelsesområde.
Det foreslås dog, at en offentlig myndigheds ledning, som helt eller delvist er beliggende i
offentlige vejarealer eller privat fællesvej, indsættes, så loven igen helt entydigt vil omfatte de
ledninger, som loven i 2004 omfattede, og som det hele tiden har været hensigten, at loven skulle
omfatte. De ledningstyper, der dermed vil være omfattet af lovens anvendelsesområde, er ledninger,
der er vigtige at beskytte mod graveskader. Bestemmelsen ændres en smule i forhold til ordlyden af
bestemmelsen i forslag til lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere, fordi lovforslaget
omfattede mere, end 2004 loven gjorde. Efter 2004 loven er det kun ledninger, der er helt eller
delvist beliggende i offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej. I lovforslaget fra 2017
var alle offentlige myndigheders ledninger omfattet, selv når ledningerne f.eks. er beliggende i en
fodboldbane eller et andet sted, hvor der sjældent graves. Bestemmelsen foreslås derfor ændret, så
den omfatter ledninger, der er helt eller delvist beliggende i offentligt vejareal eller privat fællesvej.
Det foreslåede
nr. 3
indsættes for at sikre føringsrør optimalt mod graveskader.
Ledningsejere, der ejer tomme føringsrør, er i dag ikke forpligtet til at registrere et interesseområde
i Ledningsejerregistret, fordi tomme føringsrør ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde. Dette
betyder, at en graveaktør kan komme til at grave føringsrør over, fordi graveaktøren ikke har nogen
oplysninger om, at de er i graveområdet. Føringsrør kan derved blive beskadiget af gravearbejder,
selv om de kan være af interesse både for den ledningsejer, som ejer ledningen, og for andre
ledningsejere, som kan være interesseret i at føre deres ledning i føringsrøret for at spare
etableringsomkostningerne og graveomkostninger ved at skulle lægge nye ledninger i jorden.
Med det foreslåede
nr. 4
indsættes vejafvandingsledning, som er ejet af en offentlig myndighed
eller et forsyningsselskab, og som er nedgravet i jorden som en del af lovens anvendelsesområde.
Ledninger, som tjener til afvanding af en vej er i dag undtaget fra anvendelsesområdet i den
gældende lovs § 3, stk. 2.
Da vejafvandingsledninger er af stadig større betydning i forbindelse med håndtering af ekstreme
nedbørssituationer og skybrud, og fordi det er blevet vigtigt at kunne sikre bortledningen af ekstrem
nedbør hurtigt og sikkert, foreslås det, at vejafvandingsledninger skal være en del af lovens
anvendelsesområde.
For at sikre, at vejafvandingsledninger, der ejes af borgere, f.eks. ejere af private fællesveje og
private veje, der også ejer ledningerne i vejen, ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde,
foreslås det i nr. 4 indsat, at vejafvandingsledninger ejet af kommuner eller forsyningsselskaber er
omfattet af anvendelsesområdet.
Det betyder, at vejafvandingsledninger i blandt andet offentlige veje medtages, og kommuner skal
fremad oplyse om vejafvandingsledninger. Med til disse anlæg hører vejafvandingsriste og brønde
som nødvendigt udstyr.
Til nr. 4
Det foreslås, at
§ 3, stk. 1, nr. 2,
der bliver nr. 5, ændres, så stikledninger også omfatter fælles
stikledninger.
Side
32
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0033.png
Efter gældende ret er en stikledning en ledning, der forsyner en slutbruger. Dette har fået den
konsekvens, at visse private ejere af fælles stikledninger er blevet omfattet af lovens
anvendelsesområde, selv om dette ikke har været hensigten med loven.
Fælles stikledninger er stikledninger ejet af en eller flere slutbrugere. Disse ledninger vil f.eks. være
ejet af boligforeninger, f.eks. hvor en boligforening ejer flere bygninger, hvor stikledningen
forgrener og har endepunkt ved de enkelte bygninger og denne forgrening ikke ejes af
forsyningsselskabet. Fælles stikledninger kan også optræde hos grundejerforeninger eller
haveforeninger, hvor stikledningen forgrener sig til de enkelte bygninger.
Efter gældende ret forsyner en fælles stikledning mere end en slutbruger og vil derfor være at
betragte som en del af forsyningsledningen, dvs. en del af et kollektivt net. Fælles stikledninger bør
derfor registreres i Ledningsejerregistret.
Det foreslås derfor, at definitionen af stikledning ændres, så en stikledning kan forsyne en eller flere
private slutbrugere.
Begrebet tilføjes for at imødekomme, at flere og flere grundejerforeninger får overdraget ledninger
som en del af vejens tilbehør i forbindelse med kommunernes omlægning af kommunale veje til
private fællesveje og i den forbindelse får overdraget ansvaret for det tilhørende ledningsnet.
Det har ikke været hensigten med Ledningsejerregistret at omfatte private ejere af stikledninger,
herunder fælles stikledninger, f.eks. grundejerforeninger, haveforeninger eller boligforeninger,
derfor uddybes begrebet stikledning til at kunne ejers af en eller flere slutbrugere, for at
imødekomme eventuelle tvivlsspørgsmål der måtte opstå i forbindelse med udlægningen af
offentlige veje til private.
Til nr. 5
Det foreslås, at definitionen af stikledning i
§ 5, nr. 3,
ændres, så stikledninger kan forsyne en eller
flere forbrugere.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at stikledninger også omfatter fælles stikledninger, der
forsyner mere end en slutbruger, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Til nr. 6
Det foreslås, at definitionen af interesseområde i
§ 5, nr. 5,
ændres, så en ledningsejer ved
fastlæggelsen af et interesseområde også skal tage højde for den usikkerhed, der er ved en lednings
placering.
Efter de gældende regler skal et interesseområde fastlægges i en afstand af mindst 1 meter fra
ledningen på begge sider af denne.
Ændringen er en konsekvens af, at ledningsejere skal oplyse om nøjagtigheden af deres ledningers
placering, når der udleveres ledningsoplysninger. Med ændringen skal ledningsejer fastlægge
interesseområdet med en afstand af mindst 1 m fra ledningen på begge sider af denne, på en sådan
måde, så der også tages hensyn til usikkerheden ved ledningens placering. Ændringen vil betyde, at
ledningsejer skal tage højde for den usikkerhed, der er ved en lednings placering.
Side
33
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0034.png
Til nr. 7
Det foreslås, at der indsættes en ny beføjelse til klima-, energi- og forsyningsministeren i
§ 6, stk. 3,
pkt. 2,
til at fastsætte regler om, at ledningsejere, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde,
kan registrere sig i Ledningsejerregistret (§ 6, stk. 3, 2. pkt.). Ministeren får endvidere en beføjelse
til at fastsætte regler om, hvordan disse ledningsejere kan udlevere ledningsoplysninger, se
bemærkningerne til § 1, nr. 8 (§ 8, stk. 8).
Efter gældende ret jf. § 6, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, i
hvilket omfang andre ledningsejere end de af loven forpligtede ledningsejere kan få adgang til at
indberette oplysninger til registret. Bestemmelsen har ikke været anvendt, men det har været fast
praksis, at enhver ledningsejer kunne oprette et interesseområde og udlevere ledningsoplysninger.
Beføjelsen giver ikke mulighed for at fastsætte andre regler for disse ledningsejere, og de
ledningsejere, der har oprettet et interesseområde på frivillig basis skal udlevere
ledningsoplysninger efter de gældende bestemmelser, dvs. overholde forpligtelserne i loven.
Når lovændringen fra 2017 træder i kraft, vil det betyde, at ledningsejere skal udlevere
standardiserede og digitaliserede ledningsoplysninger via webservices inden for 2 timer på
hverdage inden for almindelig arbejdstid. Disse krav kan de ledningsejere, der er i
Ledningsejerregistret på frivillig basis, ikke altid opfylde, f.eks. hvis det er en landmand, der ejer en
dræn- eller vandledning, som går hen over en offentlig vej fra en mark til en anden mark, eller det
er en privat borger eller ejerforening, der ejer en ledning, de ønsker at registrere i
Ledningsejerregistret for at beskytte mod graveskader.
Det er ikke lovens formål at beskytte private lodsejeres eller foreningers ledninger, men det har dog
været tilladt for disse at registrere deres ledninger i et interesseområde frivilligt, da der kan være
betydelige omkostninger forbundet med graveskader på private ledningsnet. Det er derfor vigtigt at
være synlig i Ledningsejerregistret, så graveaktøren kan være opmærksom på eventuelle private
ledninger.
Det bør derfor fortsat være muligt for private og virksomheder, som ikke er forpligtet til at
registrere ledninger i Ledningsejerregistret, at registrere interesseområder.
Det foreslås derfor i § 6, stk. 3, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren får en beføjelse til
at fastsætte regler om, at disse ledningsejere kan registrere sig i Ledningsejerregistret.
Beføjelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger ledningsejeren
skal indberette, f.eks. oplysninger om ledningsejerens navn og eventuelt cvr-nummer,
ledningsejerens adresse, elektroniske postadresse og telefonnummer, interesseområdets
udstrækning, og forsyningens art. Udnyttelsen af beføjelsen vil betyde synlighed for privatejede
stikledninger og for ledninger der ejes af virksomheder, som ikke er omfattet af lovens
anvendelsesområde.
Beføjelsen forventes først at blive anvendt, når det nærmere behov for regler for frivillige
ledningsejere er undersøgt. Indfasningsperioden vil blive anvendt til at undersøge, hvor mange
ledningsejere der er i Ledningsejerregistret på frivillig basis, og om der er behov for regler for disse
ledningsejere.
Side
34
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0035.png
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det foreslås af lovtekniske hensyn at ophæve § 1, nr. 17, i lov nr. 1674 af 26. december 2017 om
ændring af lov om registrering af ledningsejere og indsætte bestemmelsen på ny med denne
bestemmelse. Grunden til, at den skal ophæves og indsættes på ny er, at der skal indsættes en
sætning i stk. 7 og indsættes et nyt stk. 8 i bestemmelsen. Resten af bestemmelsen indsættes uden
ændringer.
Det foreslås, at § 8 i lov om registrering af ledningsejere affattes på ny.
Efter gældende § 8 skal ledningsejeren, når en graveforespørgsel er modtaget, sende de nødvendige
ledningsoplysninger til den graveaktør, der har anmodet om ledningsoplysninger, eller indgå aftale
med denne om påvisning på stedet. Hverdage omfatter ikke lørdage, grundlovsdag, den 24.
december og den 31. december. Ledningsejerne skal sende ledningsoplysninger til entreprenører,
graveaktører eller andre personer til brug for planlægning af gravearbejder og til brug for selve
gravearbejdet eller andre lovlige formål.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ledningsejeres udlevering
af ledningsoplysninger, herunder hvilke oplysninger der skal fremgå af det udleverede materiale.
Beføjelsen er blevet udmøntet i § 18, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 639 af 30. maj 2018 om
registrering af ledningsejere, hvor det er fastsat, at de udleverede ledningsoplysninger skal have et
indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet.
Graveaktøren skal derfor, når der sendes en forespørgsel om ledningsoplysninger, give oplysninger
om gravearbejdet, herunder om den påtænkte geografiske udstrækning og graveperiode og omfang
og arten af gravearbejdet. Disse oplysninger skal ledningsejeren anvende for at vurdere, hvad der er
de nødvendige ledningsoplysninger, der skal sendes til graveaktøren. Ledningsoplysninger sendes i
det format, ledningsejerne har oplysningerne i.
Hvis ledningsejeren ikke kan sende de nødvendige ledningsoplysninger til graveaktøren, skal
ledningsejeren indgå aftale med denne om påvisning på stedet. Ledningsejeren har således pligt til
at indgå aftale om påvisning, hvis ledningsejeren ikke kan fremskaffe tilstrækkelige
ledningsoplysninger til graveaktøren.
Påvisningspligten indebærer, at ledningsejeren skal give oplysninger om ledningens forløb, f.eks.
ved tydelig markering af ledningens placering i graveområdet eller om nødvendigt ved frigravning
af ledningen. Påvisningspligten gælder for ledningsejere og ikke f.eks. for private grundejere, der
har private ledninger liggende på deres private ejendom, fordi disse ledningsejere ikke er omfattet
af loven.
Den nyaffattede
§ 8
viderefører gældende ret om, at ledningsejere skal sende de nødvendige
ledningsoplysninger til graveaktøren eller aftale at påvise ledningen på graveområdet. Endvidere
videreføres klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelse til at fastsætte, hvilke oplysninger
der skal fremgå af de nødvendige ledningsoplysninger, og hvordan de sendes. Det nye i
bestemmelsen er fristen for udlevering af ledningsoplysninger, og at der kan stilles krav til, hvilket
format ledningsoplysningerne skal sendes i.
Side
35
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0036.png
Efter de foreslåede
stk. 1, 1. og 2. pkt.,
skal enhver af loven omfattet ledningsejer, som modtager en
forespørgsel om ledningsoplysninger på en hverdag inden for almindelig arbejdstid, snarest muligt
og inden for 2 timer, efter forespørgslen er modtaget, sende de nødvendige ledningsoplysninger til
Ledningsejerregistret. Lørdage, grundlovsdag, den 1. maj, den 24. december og den 31. december
anses ikke for hverdage.
Med hverdage forstås mandag til fredag. Dog anses helligdage, der falder på en hverdag,
grundlovsdag, den 1. maj, 24. december og 31. december ikke som hverdage.
Fristen på 2 timer på hverdage vil understøtte, at ledningsoplysninger stilles til rådighed hurtigere
for graveaktørerne via den nye funktion i Ledningsejerregistret, som skal sammenstille
ledningsoplysningerne. Dette skal forebygge, at graveaktørerne udfører gravearbejder uden at have
fået ledningsoplysningerne. Den hurtigere arbejdsgang kan derfor være med til at reducere
graveskader. Graveaktøren bør dog have indhentet ledningsoplysningerne i god tid forud for
gravearbejdet, da ledningsoplysningerne bør anvendes, når graveaktøren anmoder om
gravetilladelse hos vejmyndigheden.
Ledningsejerne skal sende de nødvendige ledningsoplysninger til Ledningsejerregistret. »Sende«
skal forstås bredt og kan også være maskine-til-maskine overførsel, f.eks. at ledningsejeren sender
via den nye funktion i Ledningsejerregistret, som foreslås etableret i lovforslagets § 1, nr. 20, § 9 e.
For særlige klasser af ledninger, f.eks. ledninger der er så farlige, at de skal påvises, kan
ledningsejeren inden 2 timer sende en besked om, at ledningerne skal påvises, før gravearbejdet kan
påbegyndes, eller oplyse, at ledningsejeren skal være til stede, når der graves i nærheden af
ledningen. Gravearbejdet vil i disse tilfælde skulle finde sted efter nærmere aftale mellem
graveaktøren og ledningsejeren. Der er derfor i § 9, stk. 2, som affattet ved lov om ændring af lov
om registrering af ledningsejere § 1, nr. 18, indsat en bestemmelse om, at graveaktøren ikke må
grave, før påvisning har fundet sted, når ledningsejer har vurderet, at der skal ske påvisning af
ledningen.
Et gyldigt svar inden for 2 timer kan også være, at forespørgslen er udtaget til manuel behandling,
fordi ledningsoplysningerne ikke kan udleveres automatisk, f.eks. fordi der er oplysninger, der ikke
er tilgængelige. Ledningsejere vil i alle tilfælde kunne sende evt. andre oplysninger, der skal med til
graveaktøren, i systemet. Disse oplysninger vil blive videreformidlet til graveaktøren.
Efter det foreslåede
stk. 1, 3. og 4. pkt.,
er almindelig arbejdstid mellem kl. 7 og 16 på hverdage, og
fristen på 2 timer løber kun inden for dette tidsrum. Modtages forespørgslen uden for almindelig
arbejdstid på hverdage eller på en dag, der ikke er en hverdag, skal ledningsejer sende de
nødvendige ledningsoplysninger snarest muligt og senest inden for 2 timer den næstkommende
hverdag inden for almindelig arbejdstid.
Bestemmelsen betyder, at en ledningsejer inden for almindelige arbejdstid, som er kl. 7-16 på
hverdage, skal kunne svare på forespørgsler om ledningsoplysninger inden for 2 timer. Formålet
med bestemmelsen er at sikre, at graveaktørerne kan få ledningsoplysninger hurtigere i den periode
af hverdagen, hvor de typisk arbejder, og at sikre, at en ledningsejer ikke skal have døgnbemanding
til udlevering af ledningsoplysninger på hverdage, fordi ledningsejer skal være klar til at sende
ledningsoplysninger snarest muligt og inden for 2 timer døgnet rundt på hverdage. Bestemmelsen
skal endvidere sikre, at ledningsejerne også kan vedligeholde deres systemer, eller at der ikke skal
kaldes folk på arbejde, hvis systemet bryder ned om aftenen.
Side
36
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0037.png
Forespørger en graveaktør om ledningsoplysninger uden for tidsrummet kl. 7-16 på en hverdag eller
så sent inden for tidsrummet, at en ledningsejer ikke kan nå at svare på forespørgslen inden for
almindelig arbejdstid, er ledningsejer ikke forpligtet til at sende ledningsoplysningerne før den
næstkommende hverdag mellem kl. 7-16. Forespørger en graveaktør f.eks. om ledningsoplysninger
en hverdag kl. 15.45, behøver ledningsejer ikke at sende ledningsoplysninger før kl. 8.45 den
næstkommende hverdag, hvis ledningsejer ikke kan nå at sende ledningsoplysningerne inden kl. 16
den hverdag, der forespørges. Forespørger en graveaktør om ledningsoplysninger på en dag, der
ikke er en hverdag, behøver ledningsejer ikke at sende ledningsoplysningerne før den
næstkommende hverdag inden for almindelig arbejdstid. Ledningsejer skal i sådanne situationer
sende ledningsoplysningerne snarest muligt og senest inden for 2 timer den næstkommende
hverdag.
Med forslagets
stk. 2
indsættes en ny bestemmelse, hvorefter enhver af loven omfattet ledningsejer,
der skal behandle en forespørgsel om ledningsoplysninger manuelt, skal sende de nødvendige
ledningsoplysninger til Ledningsejerregistret snarest muligt og inden for 2 hverdage, efter at
forespørgslen er modtaget.
Bestemmelsen er en undtagelse til stk. 1 om udlevering af ledningsoplysninger inden for 2 timer og
er indsat for at give ledningsejerne længere tid til at behandle og sende de nødvendige
ledningsoplysninger, når forespørgslen skal behandles manuelt. Manuel behandling er f.eks., når
ledningsejer ikke umiddelbart kan udlevere på grund af områdets størrelse eller omfanget af de
ledningsoplysninger, der skal udleveres, eller hvis det udtages til påvisning på grund af ledningens
beskaffenhed, f.eks. fordi det er farligt at beskadige ledningen, eller placeringen er ukendt.
Fristen på 2 timer i stk. 1 forudsætter, at ledningsejeren kan sende ledningsoplysningerne
automatisk, og det kan derfor ikke forventes, at ledningsejeren vil kunne sende
ledningsoplysningerne lige så hurtigt ved manuel behandling. Fristen er derfor sat til 2 hverdage,
som skal forstås på samme måde som i stk. 1. Fristen er sat for give ledningsejeren rimelig tid til at
behandle forespørgslen om ledningsoplysninger, men også for at graveaktøren ikke skal vente alt
for længe på at få ledningsoplysningerne.
Efter det foreslåede
stk. 3
skal en ledningsejer, hvor ledningsejers system til at sende
ledningsoplysninger bryder ned, sende ledningsoplysningerne hurtigst muligt, efter at systemet
fungerer igen.
Bestemmelsen er ny og er en undtagelse til stk. 1. Bestemmelsen er indsat, så ledningsejer ikke skal
have døgnbemanding, der kan tage over og sende de nødvendige ledningsoplysninger manuelt i
tilfælde af systemnedbrud. Ledningsejer skal i stedet sende de nødvendige ledningsoplysninger
snarest muligt, efter at systemet fungerer igen.
Det forventes ikke, at ledningsejer skal sende medarbejdere på arbejde om aftenen eller midt om
natten i tilfælde af systemnedbrud, men at ledningsejeren kan begynde at udbedre
systemnedbruddet næstkommende hverdag.
Det foreslåede
stk. 4
viderefører gældende ret om, at en ledningsejer, der er omfattet af loven, i
stedet for at sende de nødvendige ledningsoplysninger eller som supplement til disse, kan meddele
graveaktøren, at ledningen skal påvises på stedet.
Side
37
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0038.png
Bestemmelsen giver ledningsejeren mulighed for at påvise ledningen i graveområdet i stedet for at
sende ledningsoplysninger eller som supplement til de nødvendige ledningsoplysninger.
Bestemmelsen kan anvendes, hvis ledningsejeren ikke kan sende de nødvendige
ledningsoplysninger, fordi ledningsejeren ikke har dem, eller fordi ledningsejeren har behov for at
være til stede, når der graves i nærheden af ledningen. Ledningsejeren kan f.eks. påvise, hvis
ledningsoplysningerne er mangelfulde, eller ledningsejer har behov for at være til stede ved
gravearbejdet, f.eks. fordi ledningerne er farlige at grave over. Der er derfor i § 9, stk. 2, som
affattet ved § 1, nr. 18, i lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere, der skal sættes i
kraft samtidig med denne bestemmelse, indsat en bestemmelse om, at graveaktøren ikke må grave,
før påvisning har fundet sted, når ledningsejer har vurderet, at der skal ske påvisning af ledningen.
En graveaktør kan efter § 9, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 18, stk. 3, i lov om ændring af lov om
registrering af ledningsejere, som skal sættes i kraft samtidig med denne bestemmelse, anmode om
påvisning, hvis graveaktøren ikke kan finde ledningen, således at der i lov om registrering af
ledningsejere vil være 2 muligheder for påvisning af ledningen på graveområdet.
Påvisning af en ledning kan f.eks. ske ved tydelig markering af ledningens forløb i graveområdet og
om nødvendigt ved frigravning af ledningen. Påvisningspligten gælder for de ledningsejere, der er
omfattet af loven og ikke f.eks. for private grundejere, der har private ledninger liggende på deres
private ejendom.
Påvisningspligten kan efter omstændighederne klares ved, at ledningsejer og graveaktør indbyrdes
afklarer, hvor i forespørgselsområdet graveaktøren skal grave. Ledningsejer kan herefter vurdere,
om det er relevant at påvise ledningen. Har graveaktøren f.eks. sendt en graveforespørgsel, der
dækker et større område, end der skal graves i, behøver ledningsejeren ikke påvise ledningen, hvis
graveområdet ikke vil omfatte det område, ledningsejerens ledning er placeret i.
Med forslagets
stk. 5
defineres begrebet »nødvendige ledningsoplysninger«. Nødvendige
ledningsoplysninger skal have et indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart anvendelige ved
gravearbejdet.
Bestemmelsen er en præcisering af gældende ret, idet ledningsejere allerede efter gældende ret skal
sende de nødvendige ledningsoplysninger. Begrebet er ikke nærmere defineret i loven, men det
fremgår af bemærkningerne til § 8 i forslaget fra 2003, jf. FT 2003-04: 1348, 5242; A 1709
(lovforslag 52), at de nødvendige ledningsoplysninger er de oplysninger, der er relevante for det
planlagte gravearbejde, og det fremgår af § 18, stk. 3 i bekendtgørelse om registrering af
ledningsejere, at de nødvendige ledningsoplysninger skal have et indhold og en kvalitet, så de er
umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet.
Formålet med at definere begrebet er at præcisere forventningerne til kvaliteten af det udleverede
ledningsmateriale for at lette planlægningen og gennemførslen af gravearbejde og dermed medvirke
til at nedbringe antallet af graveskader. Stk. 5 præciseres derfor ved, at bekendtgørelsen om
registrering af ledningsejere § 18, stk. 3 indsættes i loven, således at de nødvendige
ledningsoplysninger skal have et indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart anvendelige ved
gravearbejdet. At ledningsoplysningerne skal være umiddelbart anvendelige betyder, at
ledningsoplysningerne skal have en sådan præcision og udformning, at de kan tjene deres formål:
At være et planlægningsgrundlag for gravearbejder for at undgå graveskader. Og det betyder
endvidere, at ledningsoplysningerne skal kunne anvendes af graveaktør til gravearbejdet, uden at
Side
38
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0039.png
graveaktøren skal henvende sig til ledningsejeren igen for at få flere oplysninger om ledningen. Det
er således ledningsejers ansvar at udlevere de nødvendige ledningsoplysninger til graveaktøren.
Som det klare udgangspunkt skal graveaktøren kunne stole på de udleverede ledningsoplysninger,
medmindre der er forhold i ledningsoplysningerne eller på graveområdet, som giver klart grundlag
for mistanke om, at der må være fejl i ledningsoplysningerne. Dette betyder dog ikke, at
graveaktøren bare kan se på ledningsoplysningerne og grave uden at tage hensyn til, hvordan det ser
ud på graveområdet. Graveaktøren skal tilrettelægge og udføre gravearbejdet under hensyntagen til
de modtagne ledningsoplysninger. Ledningerne bør derfor lokaliseres på en sikker måde, før der
graves med en maskine, medmindre graveaktøren er sikker på, at der ikke er andre ledninger, der
hvor der skal graves.
I det foreslåede
stk. 6
får energi-, forsynings- og energiministeren en beføjelse til at fastsætte regler
om, hvilke oplysninger der indgår i nødvendige ledningsoplysninger, herunder oplysninger om
forsyningsart, antal ledninger eller tracéer, der er nedgravet i jorden eller nedgravet i eller anbragt
på havbunden inden for det danske søterritorium, ledningers eller tracéers placering i graveområdet
og ledningers fareklasse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en ledningsejer for så vidt
angår visse ledninger, der er nedgravet i jorden eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden
for det danske søterritorium, alene skal opfylde kravene til nødvendige ledningsoplysninger, hvis
ledningsejeren har disse oplysninger.
Beføjelsen er en videreførelse af gældende ret. Beføjelsen kan anvendes til at fastsætte regler om, at
ledningsoplysningerne som minimum skal have tilknyttet oplysninger om forsyningsart, om antal
ledninger eller tracéer, der er nedlagt i jorden, ledningernes eller tracéernes placering i
graveområdet, ledningers fareklasse og oplysningerne om ledningsoplysningernes nøjagtighed. Med
tracé menes en rende eller grav, hvori der kan ligge en eller flere ledninger eller føringsrør.
Ledningsejere kan have nedlagt et antal ledninger sammen i et tracé. Disse ledninger er ikke alle
opmålt på ledningsniveau, men på tracéniveau. Hvis ledningsejer har oplysningen, kan
ledningsejeren oplyse, hvor mange ledninger der ligger i tracéet, og om antallet af ledninger
varierer, men det vil ikke være et krav at gøre det. Det vil sammen med følgegruppen blive
overvejet, om det for nye ledninger skal være en pligt at oplyse, hvor mange ledninger der ligger i
tracé.
Ved endvidere at stille krav til ledningsejeren om at oplyse ledningsoplysningernes nøjagtighed,
f.eks. i hvilken nøjagtighedsklasse ledningen hører til, vil graveaktøren få en række oplysninger, der
er vigtige for planlægningen af gravearbejdet. Det samme gælder for kravet om at oplyse om
ledningens forsyningsart eller fareklasse. Disse oplysninger vil gøre graveaktøren bedre i stand til at
bedømme, hvor farlige disse er. Det kan f.eks. forårsage store skader på mennesker, gravemaskiner
og omgivelserne, hvis en gasledning graves over, eller koste en virksomhed indtægter, hvis
ledninger, der forsyner virksomheden med strøm eller internetforbindelse, graves over.
Kravet om at give oplysninger om ledningsoplysningernes nøjagtighed vil gøre graveaktøren i stand
til at inddrage oplysningerne i planlægningen af gravearbejdet. Dette krav kan f.eks. blive udmøntet
i en række nøjagtighedsklasser for ledninger, f.eks. 0-0,5 meter, 0,5-1 meter og 1-1,5 meter. Ved at
fastsætte en række nøjagtighedsklasser vil graveaktøren have bedre mulighed for at vurdere, hvor
forsigtigt der skal graves efter ledningerne i graveområdet, eller om der skal anmodes om påvisning
på graveområdet. Graveaktør bør dog som udgangspunkt forsøge sig med prøvegravninger, før de
anmoder om påvisning efter § 9, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 18, i lov om registrering af
Side
39
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0040.png
ledningsejere, som skal sættes i kraft samtidig med denne bestemmelse. Derudover kan reglerne,
som fastsættes i bekendtgørelsen, f.eks. være, at ledningsejer skal sende oplysninger om ledningens
horisontale koordinater (x og y) for alle ledninger, mens den vertikale koordinat (z) kun skal
oplyses for nye ledninger, men klima-, energi- og forsyningsministeren vil også kunne fastsætte
regler om, at ledningsejer skal udlevere andre ledningsoplysninger.
Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelse vil blive udmøntet, så de nødvendige
ledningsoplysninger er oplysninger, der vil være til hjælp for graveaktørerne, men ikke fastsætter
unødige krav for ledningsejerne så som krav til nyregistrering.
Beføjelsen vil blive udmøntet efter inddragelse af følgegruppen, der er nedsat til at deltage i
arbejdet. Følgegruppen vil således blive inddraget i fastsættelsen af reglerne om, hvilke oplysninger
der skal sendes sammen med de nødvendige ledningsoplysninger.
Det skal endvidere sikres, at ledningsejer kan medsende supplerende oplysninger, når
ledningsoplysningerne udleveres. Det kan være nødvendigt for ledningsejeren at give ekstra
oplysninger, f.eks. oplysning om, at ledningsejer skal kontaktes, inden der graves, fordi ledningsejer
skal være til stede, når der graves. Der kan være tale om oplysninger om styrede underboringer og
profiltegninger m.m., eller ekstra oplysninger, der skal gøre det lettere for graveaktøren at finde
ledningerne i graveområdet. Disse oplysninger kan være særdeles vigtige at få med til graveaktøren,
selv om de ikke falder ind under begrebet »nødvendige ledningsoplysninger«.
Det foreslåede stk. 6 giver endvidere energi-, forsynings- og energiministeren beføjelse til at
fastsætte nærmere regler om, at ledningsejer, for så vidt angår visse ledninger der er nedgravet i
jorden eller nedgravet eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium, alene skal
opfylde kravene til nødvendige ledningsoplysninger, hvis ledningsejer har disse oplysninger.
Beføjelsen er indsat, fordi der i medfør af stk. 6 vil blive fastsat regler om en række
ledningsoplysninger, som en ledningsejer skal oplyse, når de sender de nødvendige
ledningsoplysninger. Oplysningerne, der vil blive fastsat regler om, skal gøre det lettere for
graveaktøren at grave sikkert i graveområdet, ved at graveaktøren f.eks. får oplysninger om
ledningernes nøjagtighed eller fareklasse og dermed ved, om graveaktøren skal være ekstra
påpasselig, når der graves.
For ledninger, der allerede er nedgravet i jorden eller er nedgravet i eller anbragt på havbunden
inden for søterritoriet, kan der for ledningsejeren være meget arbejde forbundet med at skulle
efterleve kravene, der er fastsat i medfør af stk. 6. Dette skyldes, at ledningsejere ikke i alle tilfælde
vil have alle de oplysninger, der er nødvendige ledningsoplysninger.
Ledningsejeren skal ikke indhente nye oplysninger eller grave ledningerne op for at opfylde
kravene i stk. 6. Der vil derfor blive givet mulighed for, at ledningsejer i de felter, der skal udfyldes,
kan svare, at ledningsejer ikke har registreret disse oplysninger. Intentionen med bestemmelsen er,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at ledningsejer for de ledninger,
der er nedgravet i jorden eller er nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for søterritoriet, 3 �½
år efter at det videreudviklede Ledningsejerregister idriftsættes, kun skal udlevere
ledningsoplysningerne, i det omfang ledningsejer har dem. Ledningsejer vil dog stadig være
ansvarlig for at udlevere de nødvendige ledningsoplysninger til graveaktøren.
Side
40
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0041.png
For nye ledninger, der nedgraves i jorden eller nedgraves i eller anbringes på havbunden inden for
søterritoriet, 3 �½ år efter at det videreudviklede Ledningsejerregister er idriftsat, skal ledningsejer
som et minimum udlevere de oplysninger, der fastsættes i medfør af stk. 6.
Med det foreslåede
stk. 7
får klima-, energi- og forsyningsministeren en ny beføjelse til at fastsætte
regler om ledningsejers udlevering af ledningsoplysninger, herunder at ledningsoplysningerne skal
udleveres i et bestemt digitalt format.
Bestemmelsen er en udmøntning af initiativ 6.3 i Digitaliseringsstrategien 2016-2020, der bl.a. skal
give et bedre overblik over det nedgravede ledningsnet for at forebygge graveskader.
Da standarder kan ændre sig over tid, udmøntes Digitaliseringsstrategien 2016-2020, initiativ 6.3,
med en beføjelse til klima-, energi- og forsyningsministeren for at fremtidssikre, at ministeren i
samarbejde med de relevante parter kan fastsætte regler om standardisering og videreudvikling eller
ændre standarden, hvis dette bliver nødvendigt, f.eks. hvis brugernes ønsker til standarden ændres.
Det forventes, at beføjelsen vil blive anvendt til at fastsætte krav om, at ledningsoplysningerne
udveksles i et bestemt standardiseret og digitaliseret, format.
Beføjelsen er blevet udmøntet efter inddragelse af følgegruppen, der er nedsat til at deltage i
arbejdet. Følgegruppen har været med til at fastsætte de krav, der skal stilles til
ledningsoplysningerne og til standarden, som ledningsoplysningerne skal udveksles efter. Kravene
er blevet udmøntet i bekendtgørelse om registrering af ledningsejere og udlevering af
ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret. Bekendtgørelsen vil træde i kraft samtidig med
at lovforslagets § 1, nr. 8, sættes i kraft af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Med det foreslåede stk. 7 får klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere en beføjelse til at
fastsætte regler om, at ledningsoplysninger skal udleveres via de af Ledningsejerregistret udstillede
webservices.
Beføjelsen er ny og vil blive brugt til at fastsætte regler om, at ledningsejere skal hente en
forespørgsel om ledningsoplysninger via webservice og aflevere svar med ledningsoplysninger via
webservice. Det forventes, at der fastsættes regler om, at hentning og svar skal ske via en sikker
forbindelse og ved, at ledningsejer identificerer sig med et funktionscertifikat eller et
virksomhedscertifikat. Der kan endvidere stilles krav om, at ledningsejeren skal fremsende den
unikke id-nøgle, der hører til forespørgslen sammen med ledningsoplysningerne, når ledningsejer,
eller dennes tjenesteyder, besvarer en forespørgsel.
Ledningsejer skal udlevere ledningsoplysninger inden for en svarfrist på to timer, hvilket lettest
gøres ved at have en automatisk service til brug for besvarelsen. Skal besvarelsen foregå manuelt,
kræver det, at en medarbejder behandler hver graveanmodning ved at hente ledningsoplysninger og
bilag fra et arkiv og pakke disse korrekt og uploade oplysningerne til Ledningsejerregistret via en
brugerflade. Da det er en uforholdsmæssig stor byrde for ledningsejerne at foretage en manuel
upload af ledningsoplysningerne, antages det at være det mest hensigtsmæssige at besvare en
graveanmodning automatisk via en webservice. En automatisk service letter på denne måde både
byrderne forbundet ved en kortere svarfrist samt udleveringen af ledningsoplysninger.
Med det foreslåede
stk. 8,
får klima-, energi- og forsyningsministeren en beføjelse til at fastsætte
regler om, hvordan en ledningsejer, der er oprettet i Ledningsejer som en frivillig ledningsejer efter
§ 6, stk. 3, 2. pkt., se bemærkningerne til § 1, nr. 7, kan udlevere ledningsoplysninger.
Side
41
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0042.png
Bestemmelsen er ny og foreslås indsat, fordi ledningsejere efter stk. 1 skal udlevere standardiserede
og digitaliserede ledningsoplysninger inden for 2 timer på hverdage inden for almindelig arbejdstid,
og der med hjemmel i beføjelsen i stk. 7 kan fastsættes krav om, at udlevering skal ske via
webservices. Disse krav kan ledningsejere, der er i Ledningsejerregistret på frivillig basis, ikke altid
opfylde.
Private og virksomheder, f.eks. en landmand, der ejer en dræn- eller vandledning, som går hen over
en offentlig vej fra en mark til en anden mark, eller foreninger er ikke forpligtet til at være
registreret i Ledningsejerregistret. Det har dog været tilladt at registrere sine ledninger i
Ledningsejerregistret, da der kan være betydelige omkostninger forbundet med graveskader på
private ledningsnet. Det er derfor vigtigt at være synlig i Ledningsejerregistret, så graveaktøren kan
være opmærksom på eventuelle private ledninger. Det bør derfor fortsat være muligt for private og
virksomheder, som ikke er forpligtet til at registrere ledninger i Ledningsejerregistret, at registrere
interesseområder.
Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelse kan blive anvendt til at fastsætte regler om, at en
graveaktør informeres om tilstedeværelse af frivillige ledningsejere, og at ledningsejere ikke sender
ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret, men at graveaktøren skal være opmærksom på,
at der kan være ledninger i det område, som graveaktøren planlægger at grave i. Det kan f.eks.
gøres på den måde, at graveaktøren må vurdere, om graveaktøren skal kontakte ledningsejeren og få
flere oplysninger om ledningen i graveområdet, hvis graveaktøren har brug for flere oplysninger.
Beføjelsen kan også anvendes til at fastsætte regler om, at ledningsejeren kan udlevere
ledningsoplysningerne på en bestemt måde.
Beføjelsen forventes først at blive anvendt, når det nærmere behov for regler er undersøgt.
Indfasningsperioden vil blive anvendt til at undersøge, hvor mange ledningsejere der er i
Ledningsejerregistret på frivillig basis, og om der er behov for at disse ledningsejere er registreret i
Ledningsejerregistret og om der skal opsættes regler for disse ledningsejere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. om ledningsejere, der ikke er omfattet af lovens
anvendelsesområde, pkt. 2.5.2. om krav til ledningsoplysninger, der udleveres, 2.6.2. om udlevering
af ledningsoplysninger via Ledningsejerregistret og 2.1 om de lovtekniske ændringer.
Til nr. 9
Det foreslås af lovtekniske hensyn at ophæve kapitel 3 a (§§ 9 c og 9 d) og kapitel 3 b (§ 9 e), i lov
om registrering af ledningsejere og indsætte kapitel 3 a og kapitel 3 b på ny med denne
bestemmelse.
Den lovtekniske ændring skyldes, at der skal indsættes et 2. pkt. i § 9 d, stk. 4, i kapitel 3 a. § 9 d er
endnu ikke trådt i kraft, og der kan derfor ikke indsættes et 2. pkt. i stk. 4, medmindre kapitel 3 a
ophæves og indsættes på ny.
Kapitel 3 b foreslås ophævet og indsat på ny uden ændringer, fordi der skal indsættes et kapitel 3 c
efter kapitel 3 b. Kapitel 3 c kan ikke indsættes lovteknisk, fordi kapitel 3 b endnu ikke er trådt i
kraft. Kapitel 3 b skal derfor ophæves og indsættes på ny.
§9c
Side
42
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0043.png
Det foreslås,
at § 9 c
indsættes i loven på ny. Bestemmelsen skal gøre det lettere at koordinere
gravearbejder. Bestemmelsen indsættes uden ændringer og viderefører gældende ret.
De gældende regler om koordinering af gravearbejder findes i §§ 73 og 74 i lov nr. 1520 af 27.
december 2014 om offentlige veje m.v. med senere ændringer (vejloven). Efter vejlovens § 74 har
graveaktørerne pligt til at undersøge muligheder for at koordinere gravearbejder og kan blive pålagt
at dække det dokumenterede tab, som en anden graveaktør eller vejmyndighed har haft, hvis de ikke
gør dette. Muligheden for at koordinere skal undersøges, før der graves, og før der anmodes om
gravetilladelse.
Efter det foreslåede
stk. 1
kan en ledningsejer eller graveaktør annoncere et område, som
ledningsejeren eller graveaktøren planlægger at skulle grave i. Formålet med at annoncere et
område er, at ledningsejeren eller graveaktøren dermed kan dokumentere, at vedkommende har
forsøgt at koordinere sit gravearbejde i henhold til vejlovens regler.
Med »koordinering af gravearbejde« forstås en ledningsejers eller graveaktørs undersøgelse af, om
flere gravearbejder kan koordineres. Begrebet følger vejlovens definition og er koordineret med
Transport og Boligministeriet.
For at tilbyde en løsning på vejlovenes forpligtelse om koordineret gravning, forud for ansøgning
om gravetilladelse hos de relevante vejmyndigheder, foreslås, at der udvikles en ny funktion i
Ledningsejerregistret.
Løsningens placering i Ledningsejerregistret gør, at løsningen, udover at være landsdækkende, kan
tilgås via Ledningsejerregistrets almindelige brugerflade og derved blive en integreret aktivitet i
forbindelse med gravearbejde. Aktørerne, der anvender Ledningsejerregistret til at forespørge på
ledningsoplysninger, skal også med de begrænsninger, der ligger i vejloven, undersøge muligheden
for at koordinere gravearbejdet, når der skal graves i en vejs arealer.
Det er derfor oplagt at give mulighed for at koordinere gravearbejder i Ledningsejerregistret.
Visningen af de områder, hvor der søges om koordineret gravning kan vises via
Ledningsejerregistret.
Det vil være frivilligt at anvende funktionen, da pligten til at koordinere gravearbejde er fastsat i
vejlovens § 74. Funktionen foreslås etableret for at gøre det lettere for graveaktører og ledningsejere
at opfylde deres forpligtelse til at koordinere gravearbejder i vejlovens § 74.
Transport-, bygnings- og boligministeren har gjort det forpligtende at anvende funktionen til at
koordinere gravearbejder i bekendtgørelse nr. 802 af 18. juni 2018 om gravearbejder i offentlige
vejarealer og private fællesveje i byer og bymæssige områder. Efter § 2 skal en graveaktør anvende
Ledningsejerregistret til at koordinere gravearbejder, hvis ledningsejers ledninger er registreret i
Ledningsejerregistret. Det har derfor siden 1. juli 2018 været fastsat, at Ledningsejerregistret skal
anvendes til at koordinere gravearbejder.
Det foreslåede
stk. 2
giver en ledningsejer eller graveaktør, der planlægger at grave i et område,
mulighed for at forespørge, om der er andre ledningsejere eller graveaktører, der planlægger at
grave i samme område, så deres gravearbejder kan koordineres.
Side
43
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0044.png
Bestemmelsen giver muligheden for at forespørge, før ledningsejeren eller graveaktøren selv
annoncerer et planlagt graveområde. Bestemmelsen kan anvendes til at bringe ledningsejere
sammen med andre ledningsejere eller graveaktører, der planlægger at grave i samme område.
Bestemmelsen vil gøre det muligt at finde og kontakte potentielle ledningsejere, der kan tænkes at
ville deltage i koordineringen ud fra Ledningsejerregistrets interesseområder.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter det foreslåede
stk. 3
fastsætte regler om, hvordan
annoncering eller forespørgsel skal ske, så det sikres, at det kan anvendes i praksis af ledningsejere
og graveaktører. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse om registrering af ledningsejere, hvor
de nærmere regler om, hvordan graveaktører og ledningsejere kan annoncere et område, hvori de
ønsker at grave, eller lede efter andre, de kan grave sammen med, er fastsat. Bestemmelserne og
systemet er blevet udmøntet i samarbejde med Vejdirektoratet og KL og med inddragelse af
følgegruppen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
§9d
Det foreslås at indsætte
§ 9 d
i loven. Bestemmelsen skal gøre det lettere at finde ledig kapacitet i
føringsrør til samføring af ledninger.
De gældende regler om samføring (anvendelse af ledig kapacitet i føringsrør) findes i kapitel 2 i lov
om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt
udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v. Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller andre netoperatører kan efter loven anmode om adgang til oplysningerne
om en netoperatørs eksisterende passive fysiske infrastruktur, f.eks. føringsrør, med henblik på
etablering af elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation eller etablering af
elementer af andre forsyningsnet. Netoperatøren skal snarest muligt og seneste 2 uger efter datoen
for modtagelsen af anmodningen enten give adgang til oplysningerne, skriftligt afvise en
anmodning om adgang til oplysningerne, hvis netoperatøren vurderer, at anmodningen ikke er
rimelig, eller give et afslag på en anmodning om adgang til oplysningerne, når det er nødvendigt at
begrænse adgangen til oplysningerne af hensyn til netsikkerhed og -integritet, den nationale
sikkerhed, folkesundheden, den offentlige sikkerhed, fortrolighed eller drifts- og
forretningshemmeligheder, jf. § 2 i bekendtgørelse om begrænsning af oplysningspligt og
undtagelser fra krav om højhastighedsforberedelse af bygninger m.v.
En netoperatør defineres i § 9 e, stk. 2, nr. 2, i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af
infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af
forsyningssektorer m.v. som den, der udbyder elektroniske kommunikationsnet, samt den, der stiller
passiv fysisk infrastruktur til rådighed, der er beregnet til at levere:
a) en tjeneste i forbindelse med produktion, transport eller distribution af
a. gas
b. elektricitet, herunder offentlig belysning,
c. opvarmning, og
d. vand, herunder deponering eller rensning af spildevand, og dræningssystemer,
b) en transporttjeneste, herunder jernbaner, veje, havne og lufthavne eller
c) elektroniske kommunikationstjenester via et offentligt kommunikationsnet, uden selv at udbyde
elektroniske kommunikationsnet.
Side
44
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0045.png
Passiv fysisk infrastruktur defineres i § 9 e, stk. 2, nr. 1, som et element i et net, som skal huse
andre elementer i et net uden selv at blive et aktivt element i nettet, fx rør, master, kabelkanaler,
inspektionsbrønde, mandehuller, gadeskabe, bygninger, adgangsveje til bygninger, antenneanlæg,
tårne og pæle m.v.
Lov om registrering af ledningsejeres anvendelsesområde gælder for ledninger, der er nedgravet i
jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium. Begrebet
eksisterende passiv fysisk infrastruktur dækker over mere end begrebet ledninger i lov om
registrering af ledningsejeres forstand og kan derfor ikke benyttes som begreb i § 9 d. Derfor
anvendes begrebet føringsrør, der vil dække over størstedelen af de elementer, der indgår i det
bredere begreb eksisterende passiv fysisk infrastruktur. Begrebet netoperatør kan heller ikke
anvendes, da dette dækker over mere end begrebet ledningsejere i lov om registrering af
ledningsejeres forstand, og begrebet ledningsejer anvendes derfor i § 9 d.
Efter det foreslåede
stk. 1
kan en ledningsejer indberette til Ledningsejerregistret, at ledningsejeren
har føringsrør i et geografisk område. Ved føringsrør forstås rør hvori der kan føres en eller flere
ledninger. Ledig kapacitet i føringsrør har stor betydning for udrulning af højhastighedsnet til
elektronisk kommunikation og er med til at sikre nemmere, hurtigere og billigere
bredbåndsforbindelser til hele landet. Det er hurtigere og billigere at føre ledninger, f.eks.
bredbåndsforbindelser i eksisterende føringsrør i forhold til at skulle nedgrave ledninger, derfor får
føringsrør en betydning for muligheden for at udbrede bredbånd hurtigere og billigere. Det er derfor
vigtigt fremover også at beskytte denne type ledninger mod graveskader, ligesom ledningstypen vil
være en vigtig del af den kommende funktion til samføring.
Formålet med at udnytte andre ledningsejeres føringsrør, er at spare graveudgifterne til etablering af
nye ledninger i jorden, og forebygge skader på eksisterende ledninger ved ikke at skulle grave.
Den foreslåede mulighed for at indberette føringsrør og søge efter ejere af føringsrør til brug for
samføring kan understøtte reglerne i kapitel 2 i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af
infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af
forsyningssektorer m.v.
Det foreslåede stk. 1 giver en ledningsejer mulighed for at indberette interesseområder til
Ledningsejerregistret, som angiver, at ledningsejeren har føringsrør i et område. Bestemmelsen
pålægger ikke en pligt for ledningsejere til at indberette ledig kapacitet, men skal gøre det lettere for
ledningsejere at komme i kontakt med hinanden. Bestemmelsen om registrering af føringsrør i
Ledningsejerregistret skal således give mulighed for at finde ejere af mulige rør til samføring, så de
kan komme i kontakt med hinanden.
Med samføring forstås, at en ledningsejer udnytter en anden ledningsejers føringsrør til føring af
egne ledninger. Begrebet samføring skal forstås på tilsvarende måde som begrebet fælles
udnyttelse, som omfattet af lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til
telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v.
Det foreslåede
stk. 2
fastlægger, at en ledningsejer, der planlægger at føre nye ledninger i et område,
kan forespørge Ledningsejerregistret, om der er ledningsejere, der har føringsrør i området.
Bestemmelsens formål er, at ledningsejere kan komme i kontakt med andre ledningsejere og til dem
Side
45
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0046.png
kan sende en anmodning om adgang til ledig kapacitet i føringsrør. Udviklingen af den tekniske
løsning vil ske med inddragelse af følgegruppen.
I det foreslåede
stk. 3
indsættes der en frist for ledningsejere til at besvare en forespørgsel om
adgang til oplysninger om føringsrør snarest muligt og senest 2 uger efter datoen fra modtagelsen af
forespørgslen.
I lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt
udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v. er der fastsat en frist, hvorefter en
netoperatør skal besvare en anmodning om adgang til oplysninger om eksisterende passiv fysisk
infrastruktur hurtigst muligt og senest 2 uger efter, at anmodningen er modtaget. Der skal derfor
udvikles et system til fremsending af sådanne anmodninger, som alene skal sikre, at parterne kan
have en fortsat dialog uden om Ledningsejerregistret.
Ledningsejere gives derfor en frist til at besvare en forespørgsel om adgang til oplysninger om
føringsrør, der lægger sig op ad fristen i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af
infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af
forsyningssektorer m.v. En forespørgsel kan imødekommes eller afvises, og ledningsejer skal
overholde reglerne i kapitel 2 i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til
telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v.
Klima-, energi- og forsyningsministeren får i det foreslåede
stk. 4
beføjelse til at fastsætte regler
om, hvordan indberetning af føringsrør skal ske, og hvordan forespørgsel skal foretages. Formålet
er at sikre, at registret kan anvendes til at etablere kontakt mellem flere ledningsejere. Beføjelsen
kan ikke beskrives nærmere, da systemet til indberetning og søgning af føringsrør endnu ikke er
udviklet. Beføjelsen vil blive udmøntet med inddragelse af følgegruppen, så udvidelsen til det
eksisterende Ledningsejerregister kan understøtte kravene sat i lov om graveadgang, etablering og
udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af
forsyningssektorer m.v.
Klima-, energi- og forsyningsministeren får endvidere i det foreslåede stk. 4 en beføjelse til at
fastsætte regler om, at ledningsejere kan udlevere oplysninger om føringsrør gennem
Ledningsejerregistret, herunder hvilke oplysninger ledningsejeren skal udlevere. Beføjelsen til
ministeren foreslås indsat, så Ledningsejerregistret kan understøtte kapitel 2 i lov om graveadgang,
etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af
infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v.
Den foreslåede beføjelse skal gøre det muligt for ledningsejere at udlevere oplysninger om
føringsrør gennem Ledningsejerregistret, hvis ledningsejeren f.eks. vurderer, at det er hurtigere og
mere hensigtsmæssigt at udlevere oplysninger om føringsrør gennem Ledningsejerregistret, til brug
for vurdering af, om samføring er relevant.
Beføjelsen kan endvidere anvendes til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger ledningsejer som
minimum skal udlevere, hvis ledningsejer vælger at udlevere oplysninger gennem
Ledningsejerregistret. Det forventes, at der endvidere kan blive fastsat regler om, at de udleverede
oplysninger skal overholde krav til formater m.m., som klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte med hjemmel i denne bestemmelse, så oplysninger kan sammenstilles med evt. andre
oplysninger, der også udleveres efter denne bestemmelse.
Side
46
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0047.png
Efter § 9 g, stk. 3, i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til
telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v. skal
en netoperatør udlevere oplysninger om område og føringsvej og type og anvendelse af den passive
fysiske infrastruktur. Det forventes derfor, at ledningsejere som minimum skal udlevere disse
oplysninger gennem Ledningsejerregistret, hvis beføjelsen udmøntes.
En ledningsejer, der udleverer oplysninger til brug for vurderingen af, om samføring er relevant,
skal opfylde kravene, der er fastsat i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur
til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v.
Ledningsejer har derfor 2 uger til at udlevere oplysningerne, jf. bemærkningerne til stk. 3, og kan
f.eks. afvise en anmodning om adgang til oplysninger, hvis en anmodning ikke er rimelig og kan
undlade at udlevere oplysninger, , når det er nødvendigt at begrænse adgangen hertil af hensyn til
netsikkerhed og -integritet, den nationale sikkerhed, folkesundheden, den offentlige sikkerhed,
fortrolighed eller drifts- og forretningshemmeligheder, jf. § 2 i bekendtgørelse om begrænsning af
oplysningspligt og undtagelser fra krav om højhastighedsforberedelse af bygninger m.v.
Ledningsejeren kan endvidere fastsætte de vilkår, som lov om graveadgang, etablering og
udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af
forsyningssektorer m.v. giver mulighed for, når der udleveres oplysninger.
Det vil være frivilligt for ledningsejere at anvende funktionen i Ledningsejerregistret til at udlevere
oplysninger om føringsrør til brug for vurdering af, om samføring er relevant i et givent område.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dog indføre en pligt for ledningsejere til at anvende
funktionen, hvis dette bliver efterspurgt eller i øvrigt vurderes mest hensigtsmæssigt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
§9e
Det foreslås,
at § 9 e
indsættes i loven. Bestemmelsen er ny og er indsat for at fastsætte regler om
sammenstilling af ledningsoplysninger.
Det foreslåede
stk. 1
fastsætter, at Ledningsejerregistret modtager og sammenstiller
ledningsoplysningerne fra ledningsejerne og gør de sammenstillede ledningsoplysninger
tilgængelige for graveaktører eller andre brugere.
Sammenstillingsfunktionen er en ny funktion i Ledningsejerregistret, der skal sammenstille de
ledningsoplysninger, Ledningsejerregistret modtager fra ledningsejere, og gøre de sammenstillede
ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktøren, der har sendt en graveforespørgsel om
ledningsoplysninger til Ledningsejerregistret.
Den nye funktion vil dermed blive et nyt led i udvekslingen af ledningsoplysninger mellem
ledningsejer og graveaktør. Funktionen skal gøre de administrative byrder ved udvekslingen mindre
og gøre det lettere at få overblik over ledninger i graveområdet. Funktionen er en del af
udmøntningen af Digitaliseringsstrategien 2016-2020, initiativ 6.3, om at etablere en digital
platform for udvekslingen af data om nedgravet infrastruktur, der skal effektivisere arbejdsgange.
»Gøres tilgængelig« skal forstås bredt og omfatter, at Ledningsejerregistret gør de sammenstillede
ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktøren, eller at graveaktøren kan hente
ledningsoplysningerne som en datapakke i Ledningsejerregistret.
Side
47
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0048.png
Andre brugere kan være borgere, advokater eller andre, der forespørger om ledningsoplysninger.
Borgere kan f.eks. forespørge om ledningsoplysninger, når de skal grave på deres egen grund, eller
en advokat kan f.eks. forespørge om ledningsoplysninger til brug for skatteretssager.
Det forventes, at graveaktørerne vil få adgang til ledningsoplysningerne, efterhånden som
sammenstillingsfunktionen modtager ledningsoplysningerne fra ledningsejere. Det forventes dog, at
graveaktørerne først vil få klarmelding fra Ledningsejerregistret, når Ledningsejerregistret har
modtaget svar fra alle ledningsejere, eller besked om eventuelle manglende svar, når fristen er
udløbet. Et svar kan også være, at forespørgslen er udtaget til manuel behandling, at ledningen skal
påvises af en ledningsejer, eller at der ikke findes ledninger i det pågældende graveområde. Den
nærmere udmøntning af bestemmelsen vil ske under inddragelse af følgegruppen.
Sammenstillingsfunktionen hænger sammen med standardiseringen, jf. pkt. 2.5.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger. Sammenstillingen af ledningsoplysningerne i Ledningsejerregistret vil
ikke fungere i praksis, medmindre der stilles krav til formatet og indhold for udleverede
ledningsoplysninger, fordi Ledningsejerregistret ikke vil kunne sammenstille
ledningsoplysningerne, hvis de er i forskellige formater eller uden målfaste oplysninger.
Den foreslåede sammenstillingsfunktion i Ledningsejerregistret vil gøre det lettere for
graveaktørerne at finde ud af, hvor i graveområdet ledninger eller tracéer er placeret.
Ledningsejerregistret vil sammenstille ledningsoplysningerne, så det fremmer overblikket over
ledninger og tracéer i graveområdet. Herved har graveaktøren ikke længere selv den administrative
byrde eller risiko for fejlkilder med sammenstilling af ledningsoplysningerne.
Efter det foreslåede
stk. 2
kan Ledningsejerregistret ikke gøres erstatningsansvarlig for fejl i de
ledningsoplysninger, som sendes til Ledningsejerregistret. Ledningsejerregistret kan dog gøres
erstatningsansvarlig for fejl i sammenstillingen af ledningsoplysninger efter dansk rets almindelige
erstatningsretlige regler.
Bestemmelsen er ny og er indsat for at fastsætte, hvornår Ledningsejerregistret kan gøres
erstatningsansvarlig for en graveskade. Der er som udgangspunkt ikke tænkt nogen ændring i
gældende ret på dette punkt. Det vil fortsat være ledningsejerens ansvar at sende de nødvendige
ledningsoplysninger til Ledningsejerregistret, og ledningsejeren har fortsat ansvaret for, at de
udleverede nødvendige ledningsoplysninger er korrekte. Ledningsejerregistret sammenstiller kun de
modtagne ledningsoplysninger og gør de sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige for
graveaktøren.
En graveaktør vil derfor fortsat skulle rette henvendelse til ledningsejeren ved skader på ledninger,
og ansvaret for graveskaden følger gældende retspraksis, hvoraf det fremgår, at ledningsejeren
f.eks. er ansvarlig for skader på ledninger, hvis ledningsejeren har udleveret fejlagtige
ledningsoplysninger, ikke har udleveret ledningsoplysninger om ledningen, eller ikke har registreret
et interesseområde i Ledningsejerregistret, mens graveaktøren er ansvarlig, f.eks. hvis graveaktøren
ikke har indhentet ledningsoplysningerne, har gravet uden at tage hensyn til de udleverede
ledningsoplysninger eller ikke giver de modtagne ledningsoplysninger videre til den, der skal grave.
Det vil derfor fortsat være de konkrete omstændigheder, der afgør, hvem der har ansvaret for en
graveskade.
Side
48
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0049.png
Ledningsejerregistret vil dog efter omstændighederne kunne gøres erstatningsansvarlig for
sammenstillingen af ledningsoplysningerne efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler,
hvis der sker en fejl under sammenstillingen af ledningsoplysninger. Ledningsejerregistret vil efter
omstændighederne kunne gøres erstatningsansvarligt, hvis ledningsoplysningerne som følge af en
fejl, som Ledningsejerregistret er ansvarlig for, kommer til at få en forkert placering i forhold til den
placering, ledningen har i de ledningsoplysninger, som ledningsejeren har sendt til
Ledningsejerregistret.
Ledningsejerregistret vil derimod ikke være ansvarlig for eventuelle skader på ledninger, som
skyldes, at graveaktøren graver uden at have modtaget de sammenstillede ledningsoplysninger fra
Ledningsejerregistret, f.eks. fordi funktionen til sammenstilling ikke er tilgængelig, og graveaktøren
derfor ikke kan tilgå ledningsoplysningerne. Ledningsejerregistret vil heller ikke kunne gøres
erstatningsansvarlig, hvis en ledningsejer mangler at udlevere ledningsoplysninger eller sender
ledningsoplysningerne for sent.
Der vil derfor blive opsat en række kontroller i sammenstillingsfunktionen for at minimere en række
mulige fejl, f.eks. at Ledningsejerregistret ikke har videresendt en graveforespørgsel til
ledningsejerne, eller at graveaktøren gøres opmærksom på manglende svar fra en graveaktør, så
graveaktøren selv kan rykke for svar. Der opsættes desuden kontroller, så pakken ikke meldes
færdig, før alle svar er modtaget korrekt fra ledningsejerne. Der vil f.eks. kunne opsættes kontroller,
der sikrer, at sammenstillingsfunktionen i Ledningsejerregistret overvåger, at antallet af
ledningssvar skal svare til det antal ledningsejere, der forventes svar fra. Sammenstillingsfunktionen
vil dermed kunne advare en graveaktør, hvis der kun er modtaget svar fra 5 ud af de 7 ledningsejere,
der har fået en forespørgsel.
Den nye funktion vil endvidere skulle have en logningsfunktion, der skal kunne dokumentere, hvad
der er fremsendt af ledningsejerne, og hvad der er gjort tilgængelig for graveaktørerne. Logningen
vil både logge aktiviteterne og selve de dokumenter, der er fremsendt til Ledningsejerregistret og
sammenstillingen, der er gjort tilgængelig for graveaktøren. Det vil under udviklingen af den nye
funktion blive vurderet, hvordan der vil blive givet adgang til disse oplysninger i tilfælde af tvister
mellem en ledningsejer og en graveaktør.
Efter det foreslåede
stk. 3
kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, hvordan
Ledningsejerregistret skal gøre de sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige.
Klima-, energi- og forsyningsministeren får beføjelsen, så der kan fastsættes regler om, hvordan
Ledningsejerregistret skal gøre ledningsoplysningerne tilgængelige for graveaktører og andre
brugere, når systemet er blevet udviklet. Beføjelsen er i bekendtgørelse om registrering af
ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret blevet udmøntet,
så ledningsoplysningerne er kommet frem til graveaktøren, når de er stillet til rådighed i
Ledningsejerregistrets kortviser eller kan hentes i Ledningsejerregistret.
Bekendtgørelsen er blevet udarbejdet i løbet af efteråret 2018 og foråret 2019. Udkastet til
bekendtgørelse har været i høring i foråret 2019 og skal træde i kraft samtidig med lovændringen.
Følgegruppen har været inddraget i udarbejdelsen af bekendtgørelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
§9f
Side
49
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0050.png
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 3 c i loven med en
§ 9 f,
hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan udstille graveforespørgsler på Ledningsejerregistrets hjemmeside og
webservice, så alle kan tilgå disse oplysninger.
Ledningsejerregistret har siden 2015 udstillet graveforespørgsler på Ledningsejerregistrets
hjemmeside, for at gøre det lettere at koordinere gravearbejde og derved nedbringe antallet af
gravearbejder og herved også antallet af graveskader. Hjemlen til at udstille graveforespørgsler har
imidlertid ikke været klar, og med den nye databeskyttelsesforordning, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016, og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende
bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysning og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), er der derfor
behov for at give Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en klar hjemmel til at udstille
graveforespørgsler, fordi nogle få graveforespørgsler indeholder personoplysninger, f.eks. navn.
Det foreslås derfor med
stk. 1,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstille
graveforespørgsler. Udstillingen af graveforespørgsler skal sikre, at der er mulighed for kontakt
mellem forskellige parter i en række situationer. Graveforespørgslerne skal derfor kunne ses af alle.
Bestemmelsen er ny og foreslås indsat, fordi udstilling af graveforespørgsler kan give graveaktører
og myndigheder et samlet overblik over grave- og anlægsaktiviteter i et graveområde med henblik
på at koordinere gravearbejde med andre graveaktiviteter eller til myndighedernes administrative
sagsbehandling. Øget koordinering af gravearbejde nedbringer antallet af gravearbejder og derved
antallet af graveskader og gravegener for det omkringliggende samfund.
Udstillingen kan desuden benyttes til undersøgelser i forbindelse med graveskader og give en
indikation på, hvem der har gravet i området, eller om en graveaktør har forespurgt om
ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret forud for gravearbejde. Borgere får endvidere mulighed
for at kontakte en graveaktør, f.eks. hvis afspærringerne er væltet.
Ledningsejerregistret udstiller graveforespørgselsnummer, oprettet dato, firmanavn eller navn (hvis
oprettet af privatperson), CVR og telefonnummer. Nogle få af de udstillede graveforespørgsler
indeholder persondata i form af navn og telefonnummer på et enkeltmandsfirma eller en
privatperson, der har oprettet en graveforespørgsel.
Efter den foreslåede
stk. 2
kan klima-, energi- og forsyningsministeren udstille graveforespørgslerne
fra oprettelsestidspunktet. De udstillede graveforespørgsler foreslås slettet 10 år efter
graveperiodens ophør, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Ministeren får en beføjelse til
at fastsætte regler om, hvornår særlige forhold gør sig gældende, og hvor lang tid en
graveforespørgsel kan være offentligt tilgængelig.
Bestemmelsen er ny og foreslås indsat for at give klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel
til at udstille graveforespørgslen, når denne er oprettet og som udgangspunkt i en periode på 10 år.
Perioden på 10 år er fastsat for at give en ledningsejer, der opdager en skade på en ledning,
mulighed for at undersøge, hvem der har gravet i området, hvor ledningen blev beskadiget, i en
længere årrække. Dette skyldes, at en skade i nogle tilfælde først opdages længe efter, at skaden er
sket, f.eks. hvis en ledning er blevet beskadiget af gravning, men uden at ledningen er blevet gravet
over.
Side
50
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0051.png
Den foreslåede bestemmelse giver en beføjelse til klima-, energi- og forsyningsministeren, så
ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår særlige forhold gør sig gældende, og hvor lang
tid en graveforespørgsel kan være offentligt tilgængelig. Særlige forhold kan f.eks. være, hvis der er
en konkret graveskade, og der er en tvist mellem en ledningsejer og en graveaktør om en skade. I
sådanne tilfælde kan der være behov for at forlænge perioden, hvor graveforespørgsler i et område
gemmes og kan vises.
Med det foreslåede
stk. 3
kan klima-, energi- og forsyningsministeren beslutte, at en
graveforespørgsel skal anonymiseres, hvis særlige forhold taler for dette.
Beføjelsen indsættes for at sikre, at privatpersoner, der f.eks. har hemmelig adresse eller på anden
måde ønsker at være anonym, kan forespørge, uden at deres navn og kontaktoplysninger bliver
tilgængelig. Privatpersoner kan derfor anmode om, at deres forespørgsel bliver anonymiseret, så
alle kan se, at der er forespurgt om ledningsoplysninger i et givent område, men ikke kan se, hvem
der har forespurgt om oplysningerne, og hvad personens telefonnummer er.
Anonymiseringen gælder alene i forhold til udstilling af data og gælder derfor ikke ved
registreringen af en graveforespørgsel af hensyn til historik. Muligheden for at få en
graveforespørgsel anonymiseret kan derfor ikke misbruges af aktører, der ønsker at undgå at blive
stillet til regnskab for en eventuel graveskade eller for at undgå eventuel betaling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det foreslås, at lovens
§ 11, stk. 3 og 4,
ophæves, og at der i stedet indsættes, at der kan opkræves
rykkergebyr efter renteloven.
Efter gældende ret skal rykkergebyret reguleres en gang årligt efter nettoprisindekset.
Rykkergebyret er i 2019 på 87 kr.
Renteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014, fastsætter et loft på et rykkergebyr på
100 kr. Dette betyder, at rykkergebyret fastsat efter lov om registrering af ledningsejere om en
årrække kan risikere at komme til at stride mod rentelovens bestemmelser om, at rykkergebyret
højst må være på 100 kr., fordi rykkergebyret efter lov om registrering af ledningsejere skal
reguleres hvert år.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt
stk. 3,
hvorefter der kan opkræves rykkergebyr efter
renteloven.
Ændringen vil betyde, at der kan opkræves rykkergebyr ved forsinket betaling, men rykkergebyret
ikke længere skal reguleres hvert år, og det vil følge rentelovens bestemmelser. Det er ikke med
ændringen hensigten, at rykkergebyret skal stige i 2020, men det på sigt kan stige på samme måde
som efter de gældende regler, og på en sådan måde at det ikke kan blive højere end rentelovens
fastsatte loft for rykkergebyret.
Til § 2
Til nr. 1
Side
51
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0052.png
Det foreslås, at
§ 1, nr. 7,
i lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere ophæves.
Af lovtekniske grunde er det nødvendigt at ophæve § 1, nr. 7, i lov om ændring af lov om
registrering af ledningsejere, og indsætte ændringspunktet i lov om registrering af ledningsejere ved
denne lovs § 1, nr. 3. Ændringspunktet er endnu ikke trådt i kraft, hvilket betyder, at
nummerflytningen, som ændringspunktet også gennemfører, heller ikke er trådt i kraft. § 3, stk. 1,
nr. 2, i lov om registrering af ledningsejere, som bliver til § 3, stk. 1, nr. 5, som følge af
ændringerne, kan derfor ikke ændres, medmindre ændringspunktet ophæves og indsættes på ny.
Formålet med ophævelsen af ændringspunktet er at gennemføre ændringen i § 1, nr. 4, dvs. ændring
af § 3, stk. 1, nr. 2, som bliver nr. 5.
§ 3, stk. 1, nr. 2, om ”en offentlig myndigheds ledning” ændres
endvidere, fordi bestemmelsen alligevel skal ophæves og indsættes på ny. Ændringen gennemføres,
fordi ændringen i lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere blev for bred i forhold til
den oprindelige formulering, se bemærkningerne til § 1, nr. 3.
Til nr. 2
Det foreslås, at
§ 1, nr. 17,
i lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere ophæves.
Af lovtekniske grunde er det nødvendigt at ophæve § 1, nr. 17, i lov om ændring af lov om
registrering af ledningsejere, og indsætte ændringspunktet i lov om registrering af ledningsejere ved
denne lovs § 1, nr. 8. Dette skyldes, at ændringspunktet endnu ikke er trådt i kraft, og der derfor
ikke kan ændres i dette.
Formålet med ophævelsen af ændringspunktet er at indsætte en sætning i stk. 7 og indsætte et stk. 8.
I stk. 7 foreslås der indsat, at udlevering af ledningsoplysninger til Ledningsejerregistret skal ske via
de af Ledningsejerregistrets udstillede webservices. I stk. 8 gives klima-, energi- og
forsyningsministeren en beføjelse til at fastsætte regler om, hvordan ledningsejere, der er omfattet
af lovens § 6, stk. 3, kan udlevere ledningsoplysninger, se bemærkningerne til § 1, nr. 8, stk. 7 og 8.
Til nr. 3
Med det foreslåede
stk. 3
indsættes en overgangsbestemmelse, så graveaktører i de første 3 �½ år
efter at loven er sat i kraft skal kunne modtage ledningsoplysninger efter de hidtidig gældende
regler i lov om registrering af ledningsejere, jf. lovbekendtgørelse nr. 206 af 15. marts 2018.
Det foreslåede stk. 3 er nyt og indsættes, for at graveaktører de første 3 �½ år efter loven er sat i
kraft, kan modtage ledningsoplysninger direkte fra ledningsejere.
Bestemmelsen foreslås indsat, fordi graveaktører skal modtage ledningsoplysninger gennem
Ledningsejerregistret, når lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere træder i kraft. De
første 3 �½ år, efter loven træder i kraft, kan ledningsejere imidlertid stadig udlevere efter de hidtidig
gældende regler, hvilket betyder, at ledningsejere kan udlevere ledningsoplysninger direkte til
graveaktøren, se bemærkningerne til § 3. Graveaktører skal derfor også kunne modtage
ledningsoplysninger efter de hidtidig gældende regler i denne periode for at være sikker på at
modtage alle ledningsoplysninger fra ledningsejere.
Bestemmelsen betyder derfor, at graveaktører stadig kan modtage ledningsoplysninger direkte fra
ledningsejere, der ikke udleverer ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret under
indfasningsperioden.
Side
52
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0053.png
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at klima-, energi- og forsyningsministeren får beføjelse til at sætte § 1, nr. 3-6
og 8-9, og § 2 i kraft på et andet tidspunkt. Dette tidspunkt vil blive, når det videreudviklede
Ledningsejerregister bliver sat i drift.
Det forventes på nuværende tidspunkt at ske primo 2020, forventeligt den 1. januar 2020, men
klima-, energi- og forsyningsministeren får beføjelsen, så ministeren kan sætte bestemmelserne i
kraft på et andet tidspunkt, hvis videreudviklingen af Ledningsejerregistret bliver forsinket.
Med de foreslåede
stk. 3-5,
indsættes en overgangsbestemmelse, så ledningsejere i de første 3 �½ år
efter at lovens § 1, nr. 8, er sat i kraft kan udlevere ledningsoplysninger efter de hidtidig gældende
regler i lov om registrering af ledningsejere, jf. lovbekendtgørelse nr. 206 af 15. marts 2018.
Efter gældende ret skal ledningsejerne udlevere ledningsoplysninger til en graveaktør, der har sendt
en forespørgsel om ledningsoplysninger til ledningsejeren via Ledningsejerregistret. Ledningsejer
skal udlevere de nødvendige ledningsoplysninger snarest muligt og senest 5 hverdage, efter
ledningsejer har modtaget forespørgslen, og ledningsoplysningerne kan udleveres i det format, som
ledningsejer har oplysningerne i.
Med lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere skal ledningsejere udlevere
ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret. Ledningsejerregistret sammenstiller de
modtagne ledningsoplysninger og gør disse tilgængelige for graveaktører i Ledningsejerregistrets
kortviser eller som data, der kan hentes af graveaktøren og anvendes i graveaktørens eget system.
Lovændringens ikrafttræden er udformet på en sådan måde, at bestemmelserne om
Ledningsejerregistrets funktion til sammenstilling af ledningsoplysninger sættes i kraft, når
systemet bliver idriftsat, hvilket forventes at ske primo 2020, mens bestemmelserne om
ledningsejernes udlevering af ledningsoplysninger og graveaktørernes anvendelse af
ledningsoplysningerne først sættes i kraft 3 �½ år efter at systemet er idriftsat, dvs. forventet i midten
af 2023. Ledningsejere skal derfor frem til 2023 udlevere efter de hidtidig gældende bestemmelser i
lov om registrering af ledningsejere, hvilket betyder, at de skal udlevere ledningsoplysninger direkte
til en graveaktør, der har forespurgt om ledningsoplysninger.
Først når samtlige bestemmelser i lovændringen er trådt i kraft, vil det være Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets (Ledningsejerregistrets) myndighedsopgave at sammenstille ledningsejernes
udleverede ledningsoplysninger og gøre de sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige for
den graveaktør, der har sendt en forespørgsel om ledningsoplysninger.
De forskellige ikrafttrædelsesdatoer skyldes, at ledningsejerne skal have tid til at standardisere og
digitalisere deres ledningsoplysninger samt udvikle systemer til at kunne udlevere
ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret. Ledningsejere har derfor fået en
indfasningsperiode på 3 �½ år til at blive klar til at udlevere ledningsoplysninger gennem funktionen
Side
53
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0054.png
til at sammenstille ledningsoplysninger, og det er hensigten med perioden, at ledningsejerne kan
begynde at anvende Ledningsejerregistrets funktion til sammenstilling af ledningsoplysninger, når
ledningsejeren er klar til at udlevere ledningsoplysninger på den nye måde.
Bestemmelsens ikrafttræden 3 �½ år efter at det videreudviklede Ledningsejerregister er idriftsat, er
dog blevet en hindring for hensigten. Det skyldes, at det under indfasningsperioden ikke er en
myndighedsopgave for Ledningsejerregistret at sammenstille og udlevere de sammenstillede
ledningsoplysninger. Ledningsejerregistret kan modtage ledningsoplysninger og sammenstille disse,
men Ledningsejerregistret kan ikke udlevere ledningsoplysningerne til graveaktørerne uden at indgå
en særskilt tjenesteyderaftale med både ledningsejere og graveaktører, og uden at udleveringen
kommer til at ske i strid med reglerne om statsstøtte, fordi Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets under indfasningsperioden være en tjenesteyder på lige fod med andre
private tjenesteydere, når en ledningsejer udleverer sine ledningsoplysninger gennem
Ledningsejerregistret.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har fået en bevilling og gebyrmidler til at videreudvikle
Ledningsejerregistret. Ledningsejerregistrets betalingsmodel er fastsat i bekendtgørelse om
registrering af ledningsejere, så en graveaktør betaler et gebyr, der dækker Ledningsejerregistrets
drift, videreudvikling m.m., når graveaktøren forespørger om ledningsoplysninger i registret.
En ledningsejer, der udleverer ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret under
indfasningsperioden, betaler ikke for den ydelse, som ledningsejeren modtager af
Ledningsejerregistret. Dette skyldes, at graveaktører betaler for den ydelse, som ledningsejeren
modtager af Ledningsejerregistret, mens ledningsejerne selv vil betale for ydelsen, hvis denne får en
anden tjenesteyder til at udlevere ledningsoplysninger for sig. Ledningsejere vil dermed under
indfasningsperioden modtage statsstøtte fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
En graveaktør, der modtager ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret, betaler for ydelsen
med udlevering af sammenstillede ledningsoplysninger, som graveaktøren modtager af
Ledningsejerregistret, men kun til det i bekendtgørelse om registrering af ledningsejere fastsatte
gebyrloft, som pt. er på 104.000 kr. Graveaktøren betaler i dag selv udgiften til sammenstillingen af
ledningsoplysningerne til brug for gravearbejdet enten ved selv at sammenstille oplysningerne eller
betale en tjenesteyder for ydelsen. Det må forventes, at ydelsen hos en privat tjenesteyder vil være
dyrere, end den merudgift der vil være forbundet med, at Ledningsejerregistret står for
sammenstillingen. Graveaktøren får derved i indfasningsperioden, ydelsen med sammenstilling af
ledningsoplysninger billigere eller uden betaling, når gebyrloftet er nået, gennem
Ledningsejerregistret end ved betaling af privat tjenesteyder. Det betyder, at en graveaktør
modtager statsstøtte af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Når indfasningsperioden er afsluttet, og hele lovændringen er sat i kraft, vil Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet ikke længere yde ledningsejere og graveaktører statsstøtte, fordi det på dette
tidspunkt er ministeriets myndighedsopgave at udlevere sammenstillede ledningsoplysninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil endvidere under indfasningsperioden få en
konkurrencemæssig fordel frem for private tjenesteydere. Dette skyldes, at Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet får en bevilling og gebyrmidler til at videreudvikle Ledningsejerregistret, så
ledningsoplysninger kan udleveres gennem registret. Andre potentielle tjenesteydere skal selv
finansiere et system til den nye måde at udlevere ledningsoplysninger, hvis en potentiel tjenesteyder
Side
54
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0055.png
vælger at gå ind på markedet med at udlevere og sammenstille standardiserede ledningsoplysninger
i de 3 �½ år, indtil det bliver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets myndighedsopgave at
udlevere sammenstillede ledningsoplysninger. De potentielle tjenesteydere vil dermed få 3 �½ år til
at afskrive omkostningerne til udvikling af deres systemer, svarende til indfasningsperioden.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet får dermed en konkurrencefordel i forhold til andre
potentielle tjenesteydere, fordi ministeriet får en bevilling, og fordi Ledningsejerregistret kan
afskrive systemet over en længere periode end andre tjenesteydere, der derfor med en vis
sandsynlighed vil være dyrere at anvende end Ledningsejerregistret.
Det er dog en tænkt situation, at tjenesteydere skulle gå ind på markedet, især i forhold til at udvikle
løsninger, der kan sammenstille standardiserede ledningsoplysninger. Dette skyldes, at markedet vil
være begrænset i indfasningsperioden, fordi ledningsejerne vil være ved at omstille deres systemer
og standardisere deres ledningsoplysninger, og at ledningsejerne løbende vil begynde at udlevere
ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret under indfasningsperioden.
Der er dog en risiko for, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan blive indklaget for
Konkurrencerådet for at yde statsstøtte til ledningsejere og graveaktører og udøve
konkurrenceforvridende tjenesteydelser i markedet, hvis loven ikke ændres, så ministeriet får
hjemmel til at udlevere ledningsoplysninger, når det videreudviklede Ledningsejerregister bliver sat
i drift. Den foreslåede overgangsbestemmelse indsættes derfor for at give ministeriet
myndighedsopgaven, når det videreudviklede Ledningsejerregister idriftsættes, mens det samtidig
sikres, at ledningsejerne får tid til at standardisere og digitalisere ledningsoplysninger og udvikle
deres systemer.
Med det foreslåede
stk. 3
indsættes der en overgangsbestemmelse, som skal gælde de første 3 �½ år,
efter § 1, nr. 8, er sat i kraft, der betyder, at ledningsejere i de 3 �½ år kan udlevere
ledningsoplysninger efter de hidtidig gældende bestemmelser, dvs. direkte til graveaktørerne.
Overgangsbestemmelsen vil dermed give ledningsejerne 3 �½ år til at udvikle deres systemer og
standardisere deres ledningsoplysninger.
Bestemmelsen er ny og foreslås indsat for at give Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
(Ledningsejerregistret) myndighedsopgaven med at sammenstille og udlevere de sammenstillede
ledningsoplysninger, når det videreudviklede Ledningsejerregister idriftsættes, og sikre at
ledningsejerne får en indfasningsperiode. Indsættelsen af overgangsbestemmelsen betyder, at lov
om ændring af lov om registrering af ledningsejere kan gennemføres efter hensigten.
Med det foreslåede
stk. 4
får ledningsejere, der har flere ledningstyper, mulighed for, at de kan
standardisere og digitalisere deres ledninger i et eller flere interesseområder og udlevere disse
ledninger gennem Ledningsejerregistret, selv om ledningsejeren udleverer ledninger i et andet
interesseområde direkte til graveaktøren.
Bestemmelsen er ny og foreslås indsat for at give en ledningsejer, der skal standardisere og
digitalisere ledninger i flere interesseområder, mulighed for at udlevere ledningsoplysninger
hurtigere gennem Ledningsejerregistret. Ved at indsætte bestemmelsen behøver ledningsejere ikke
have standardiseret og digitaliseret alle ledning i alle interesseområder, før ledningsejeren kan
begynde at udlevere ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret. Bestemmelsen vil give
ledningsejere mulighed for at tilslutte interesseområder til udlevering gennem Ledningsejerregistret,
Side
55
af
56
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Orientering om høring af LER-loven , fra klima- og energiministeren
2063842_0056.png
når de er klar til at udlevere. De kan dermed i indfasningsperioden selv bestemme, om de vil
udlevere ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret for alle deres interesseområder, eller
kun en delmængde. Dermed får ledningsejerne større fleksibilitet i deres tilslutningsproces, og det
forventes, at ledningsejerne hurtigere vil kunne udlevere dele af deres ledningsoplysninger via
Ledningsejerregistret.
Efter det foreslåede
stk. 5
skal en ledningsejer i indfasningsperioden udlevere de nødvendige
ledningsoplysninger snarest muligt og senest 5 hverdage, efter at graveforespørgslen er indsendt.
Efter de gældende bestemmelser i lovens § 8 skal ledningsejer udlevere de nødvendige
ledningsoplysninger snarest muligt og senest 5 hverdage efter at graveforespørgslen er indsendt.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre gældende ret de første 3 �½ år, efter § 1, nr. 8, sættes i
kraft, så ledningsejere i indfasningsperioden skal udlevere ledningsoplysninger snarest muligt og
senest 5 hverdage efter at graveforespørgslen er oprettet, selv når ledningsejer udleverer
ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret.
Bestemmelsen foreslås indsat, fordi en graveaktør, der modtager ledningsoplysninger både gennem
Ledningsejerregistret efter de nye bestemmelser og efter de hidtidig gældende bestemmelser, skal
vente, indtil graveaktør har modtaget alle ledningsoplysninger.
Fastsættes der et krav om, at ledningsejer skal udlevere senest inden for 2 timer under
indfasningsperioden, kan dette pålægge ledningsejere en byrde, uden at en graveaktør får en
tilsvarende fordel, fordi graveaktøren alligevel kan komme til at vente op til 5 hverdage, hvis andre
ledningsejere udleverer efter de gældende bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side
56
af
56