Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 76
Offentligt
Danske Halmleverandører
www.danskhalm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Bilag foretræde Danske Halmleverandører 19. september 2019
Den klimavenlige biomasse er halm
I den seneste tid har der været en ensidig debat om brugen af biomasse i energisektoren, og det er i den
forbindelse vigtigt at understrege, at biomasse ikke bare består af importerede træpiller, men f.eks. også
halm.
Klimagevinsten ved anvendelse af halm er til at forstå; vi samler CO
2
op i løbet af forår- og
sommerperioden, halmen anvendes til energi, når det er vinter, hvor CO
2
udledes igen. Herefter gentager
cyklussen sig året efter. Så her er ikke grundlag for en diskussion om forsinkelse i optag af CO
2
.
Alternativet i dag er, at halmen pløjes ned. Det vil betyde en naturlig forrådnelse af halmen og udledning af
85 pct. af CO
2
i halmen i løbet af de første par år. Derfor er der ingen stor klimagevinst ved at anvende
ploven i større udstrækning end i dag. Dertil kommer, at vi skal have produceret energien med anden
energikilde.
Når vi hos Danske Halmleverandører hører organisationer og politikere drøfte afgift på biomasse til energi,
tænker vi med det samme tilbage på forslaget om Forsyningssikkerhedsafgift og det bureaukrati, der var
ved at blive bygget op, da den var på tale tilbage i 2013. Den tankegang håber vi ikke er på vej igen.
I dag anvendes halm til energi primært ved forbrænding til varme eller kraft-varme. Det er en effektiv og
kendt teknologi, der giver høj forsyningssikkerhed samt billigt varme til forbrugerne. Vi ser fortsat et lokalt
behov for anvendelse af halmvarmeværker rundt om i landet. Her vil oprettelse af mindre
fjernvarmesystemer og opstilling af halmvarmeværker give mulighed for økonomisk forsvarlige
investeringsomkostninger nu og her, samt mulighed for om 20-25 år at omstille til færdigudviklet el-baseret
teknologi, der aktuelt er dyr at installere.
Vi ser derfor med bekymring på det forhold, at forbrænding ofte tales ned som overgangsteknologi. Når der
anvendes halm, er det en billig, effektiv samt klimavenlig teknologi.
Stort ønske om klimavenlig biomasse
Hos Danske Halmleverandører forestiller vi os naturligvis, at der må kunne stilles krav til bæredygtigheden,
der giver sikkerhed for, at det er klimavenlig biomasse, der anvendes, og at vi fremadrettet får en mere
nuanceret debat om klimaeffekt ved anvendelse af biomasse.
I Danske Halmleverandører følger vi udviklingen inden for en række nye teknologier, der kan anvende halm.
Det er teknologier, hvor næringsstoffer i halmen indgår i mere cirkulære kredsløb.