Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 73
Offentligt
Skrot gammelt fjernvarmesystem.
Jeg beder læserne forestille sig, en havevandslange med så mange huller, at halvdelen af vandet løber ud i
kloakken, inden der kommer vand frem til det træ, som skal vandes.
Nogenlunde dette billed kan overføres til fjernvarmesystemer, som er over 40 år gammel, ca. før 1980.
40 procent af vores samlede energiforbrug stammer fra bygninger, heraf 63,9 pct. Fjernvarmeinstallationer
og heraf er ca. halvdelen over 40 år eller ældre.
De fjernvarmerør der blev gravet ned i gaderne dengang, taber over halvdelen af varmen inden
forbrugerne får varme i radiatorerne. Det er et kæmpe varmespild og bidrager ikke just til et godt CO2
regnskab, idet afbrændes kul, gas og biomasse i alt for store værker, for at dække forbrugernes
varmebehov.
Mange boligejere vil gerne energirenoverer deres bolig, især når de får varmeopgørelsen. Desværre
indeholder varmeopgørelsen en stor post, i kroner, til vedligeholdelse af de 40 år gamle rør i gaderne og
dette kan en energirenovering ikke ændre på og dermed er der ingen fortjeneste i at energirenoverer.
Tiden er løbet fra disse gamle fjernvarmesystemer og der burde indføres en skrotningspræmie til de
staunsbundne boligejere, således de kan blive fri for de store varmeudgifter.
Der gives jo også skrotningspræmier til gamle brændeovne, oliefyr og gamle biler, som alle tilsviner vores
dagligdag.
Boligejerne kan så installere de meget mere klimavenlige og energibesparende anlæg ved boligen og
samtidig undgå de store energitab, de havde før.
Danmark ville med en skrotning af gammel fjernvarme, komme meget tættere på de opsatte klimamål.
Gram d. 16. september 2019
Egon Majlund
Arkitekt - Energikonsulent
Byggekvalitet nu, Byggeteknisk Videncenter
Sct. Vincentsvej 3, 6510 Gram