KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 7
Offentligt

Notat om høring over udkast til bekendtgørelse om energispare-

ydelser i net- og distributionsvirksomheder

Kontor/afdeling

Center for energieffektivise-

ring

Dato

24. juni 2019

J nr.

2019-6575

EKM/

Energistyrelsen har haft udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder i høring fra den 2. til 30. maj 2019.

Høringen vedrørte primært fastsættelse af energisparemålet for 2020, en tilføjelse

til § 17, stk. 7, hvorefter de enkelte net- og distributionsvirksomheder ved energi-

spareaftalens ophør maksimalt kan få dækket omkostninger til en overdækning på

10 % i forhold til sidste års sparemål samt en præcisering af § 19, stk. 3, hvorefter

dokumentation af omkostninger ikke skal være tilgængelig i forhold til de enkelte

energisparesager.

Endelig var der foretaget mindre rettelser af ikke-væsentlig karakter og sproglige

præciseringer.

Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra:

Dansk Byggeri (DB), Dansk Energi (DE), Dansk Erhverv (DaE), Dansk Gas Distri-

bution (DGD), Dansk Gas Distribution Fyn (DGDF), Dansk Industri (DI), Dansk

Fjernvarme (DFJ), Frederiksberg Forsyning (FF) og HMN Gasnet (HMN).

Energistyrelsen har modtaget høringssvar uden kommentarer fra:

CO-Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Erhvervsflyvningens Sam-

menslutning, FSR Danske Revisorer, Justitsministeriet, Styrelsen for Forskning og

Uddannelse samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Kommentarer af generel karakter indgår ikke i høringsnotatet, ligesom en række

kommentarer vedrørende anden lovgivning ikke kommenteres.

Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder

høringssvarene enkelte tekniske og redaktionelle kommentarer til bekendtgørel-

sesudkastet. Disse kommentarer vil blive indarbejdet i bekendtgørelsen i relevant

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/9

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

omfang og vil ikke blive kommenteret i høringsnotatet. Bekendtgørelsen vil herud-

over indeholde en række mindre ændringer af lovteknisk karakter.

Nedenfor redegøres for høringssvar til de foreslåede ændringer i bekendtgørelsen.

Derefter redegøres for øvrige centrale kommentarer. Der henvises i øvrigt til ind-

holdet i de fremsendte høringssvar, som kan findes på høringsportalen.

Energistyrelsens bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv i nedenståen-

de.

1. Kommentarer til høringssvar om ændringer i bekendtgørelsen

1a. Sparemål for 2019 og 2020

–

Bilag 1

DE og DFJ anfører, at tabel 1 og 2 i bilag 1 med sparemål for 2019 og 2020 skal

tilrettes med baggrund i allonge til energispareaftalen, hvorefter Drivkraft Danmark

får et øget energisparemål.

DGD, DGDF og HMN anfører, at tabellen i bilag 1 med energisparemål ikke er til-

rettet, hvorved DGD, DGDF og HMN får et for højt sparemål.

Energistyrelsen er enig i, at der mangler en korrektion af energisparemålene i tabel

1 og korrigerer i overensstemmelse med beslutning truffet i Teknisk Arbejdsgruppe.

1b. Etablering af kvalitetssikringssystem - § 10, stk. 3

DFJ ønsker præciseret, at § 10, stk. 3, dels skal forstås således, at et net- og di-

stributionsselskab ikke selv er forpligtet til at drive et kvalitetssikringssystem, men

alene skal sikre, at en eller flere aktører opfylder kravene til et kvalitetssikringssy-

stem på deres vegne, dels ikke

skal opfatte en aktør som ”virksomheden”, og der-

med stille dokumentationskrav til dennes evt. underleverandører, f.eks. i form af

dokumentation af omkostninger.

Energistyrelsen kan bekræfte, at der med den ændrede formulering af § 10, stk. 3,

tilsigtes en præcisering således, at også aktører kan opfylde kravene til kvalitetssik-

ringssystemet på vegne af net- og distributionsselskaberne, og at de detaljerede

dokumentationskrav i § 19, stk. 3, ikke omfatter de enkelte energisparesager på

aktørniveau, jf. også 1d nedenfor.

1c. Omkostningsdækning ved overdækning og handel med indberettede be-

sparelser - § 17

FF finder det positivt, at der med bekendtgørelsens § 17, stk. 7, kommer klarhed

over, hvor stor en overdækning, der kan dækkes. Samtidig finder FF, at der er et

ligeså stort behov for at få klarlagt, hvad der sker, hvis den maksimale underdæk-

ning på 5 % ved udgangen af 2020 overskrides, herunder særligt hvis dette skyl-

des, at en eller flere af de indberettede besparelser underkendes.

Side 2/9

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

DFJ anfører, at vedtagelsen i Teknisk Arbejdsgruppe, om at selskaber, der allerede

har indberettet energibesparelser, kan overdrage en del af overdækningen, bør

føre til en konsekvensrettelse af § 7, stk. 8.

Energistyrelsen kan oplyse, at det indgår i overvejelserne om ordningens afslutning

med udgangen af 2020, at det i samarbejde med branchen sikres, at de fastlagte

energisparemål nås. Energistyrelsen er enig i, at ændringen af § 17, stk. 7, bør føre

til en konsekvensrettelse af § 7, stk. 8.

1d. Kvalitetssikring af omkostninger - § 19

DFJ bifalder ændringen af § 19, stk. 3, hvorefter dokumentation for omkostninger

ikke skal være tilgængelig på sagsniveau. DFJ ser dog med beklagelse på, at der

fortsat ikke er overensstemmelse med energispareaftalens beskrivelse af kvalitets-

sikringssystemet i energispareaftalens pkt. 12.2, der ikke omhandler dokumentation

af omkostninger, men alene opgørelse og indberetning. Der henvises her til hen-

vendelse til Energistyrelsen af 1. marts 2019.

DFJ ønsker Energistyrelsens afklaring af, om denne bestemmelse skal læses så-

dan, at et selskab, der indkøber indberetningsretten til en mængde energibesparel-

ser af en aktør, som følge af bekendtgørelsen skal kræve, at aktøren for den købte

mængde energibesparelser dokumenterer omkostningsfordelingen efter § 17, f.eks.

stk. 3 nr. 7) ”Omkostninger til medarbejdernes

deltagelse i kurser, forudsat, at den

pågældende medarbejder direkte varetager mindst en af de aktiviteter, der er om-

talt i nr. 1-6

eller stk. 2.” eller stk. 3 nr. 12) ”Omkostninger til overhead…, herunder

omkostninger til lokaler, kontorudstyr, IT, stabsfunktioner

m.v.”

DFJ anfører, at det-

te kun kan opgøres ved et skøn, da der jo netop ikke skal foreligge dokumentation

af omkostninger på sagsniveau, og det formodes, at den solgte mængde kun udgør

en del af aktørens samlede portefølje. DFJ stiller spørgsmålstegn ved kvaliteten og

værdien af et sådant skøn.

Hvis denne forståelse er korrekt, bemærker DFJ, at det er meget uhensigtsmæssigt

og kan vise sig vanskeligt i praksis. DFJ tilføjer, at for det første trues omkostnings-

effektiviteten, da det uvægerligt vil føre til højere priser i markedet, som ikke bare

skyldes, at aktørerne påføres øget administration (uden reel værdi), men også risi-

koen for, at færre aktører ønsker at udbyde energibesparelser på de nævnte vilkår.

For det andet vil et krav om, at aktører skal fremlægge sammensætningen af deres

priser være en indgriben i det, der efter Dansk Fjernvarmes opfattelse netop er et

frit konkurrenceudsat marked. Ifølge DFJ er tilsyn med kontrollerede transaktioner,

hvor der kan være tvivl om, hvorvidt der er tale om indregningsberettigede omkost-

ninger, reguleret af markedsmæssighedsbekendtgørelsen.

DE kvitterer for hensigten med ændringen i § 19, stk. 3, hvormed der søges over-

ensstemmelse mellem aftale og bekendtgørelse, og tilføjer, at den foreslåede æn-

dring

af § 19, stk. 3, om at ” dokumentation af omkostninger ikke skal være tilgæn-

Side 3/9

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

gelig i forhold til de enkelte energisparesager” bør medføre konsekvensrettelser i

bilag 3, således at bilaget er i overensstemmelse hermed.

DE finder, at særligt bekendtgørelsens § 10, § 17, § 19 samt bilag 3 om krav til

netvirksomhedernes dokumentation for omkostninger til besparelser og kvalitetssik-

ring bør præciseres, da bestemmelserne ikke i tilstrækkelig grad synes at skelne

mellem de krav, der skal stilles til netvirksomhedernes dokumentation, når det ved-

rører omkostninger, som på den ene side er afholdt af netvirksomhederne til ener-

gispareaktiviteter hos markedsaktører, og på den anden side de krav der efter afta-

len og bekendtgørelse om markedsmæssighed kan stilles i forhold til energispare-

aktiviteter fra koncernforbundne foretagender, jf. det udvidede kontrolbegreb i mar-

kedsmæssighedsbekendtgørelsens § 2, nr. 2 og 3.

DE anfører i den forbindelse, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre formulerin-

gen i § 17, stk. 2, nr. 1 fra:

”Indgåelse

af aftaler med aktører vedrørende udførelse

af energispareaktiviteter”

til ”omkostninger til energispareaktiviteter fra aktører”,

hvorved det bliver mere klart, at alle omkostninger til netvirksomhedernes indkøb af

energispareaktiviteter hos aktører skal opgøres her, og det netop ikke vedrører

omkostninger til en aftaleindgåelse.

DB erklærer sig uforstående over, at dokumentation af omkostninger ikke skal væ-

re tilgængelig ift. de enkelte energisparesager og efterlyser en begrundelse herfor,

idet der bør være fuld transparens om energiselskabernes omkostninger til deres

spareindsats.

Energistyrelsen kan bekræfte, at præciseringen tilsigter at bringe bekendtgørelsen i

overensstemmelse med energispareaftalens afsnit herom, og at det indebærer, at

en aktør ikke skal dokumentere sine omkostninger på sagsniveau, hvorved de i §

17, stk. 3, nævnte omkostninger ikke skal udspecificeres på de enkelte energispa-

reprojekter. Energistyrelsen vil uddybe forståelsen af bestemmelsen i den eksiste-

rende vejledning. Energistyrelsen kan derudover oplyse, at bilag 3, afsnit 5 vedrø-

rende audit tilpasses, hvormed der kun skal udføres audit af procedurer for opgø-

relse, indberetning og dokumentation af omkostninger. Energistyrelsen er af den

opfattelse, at dette er i overensstemmelse med Energispareaftalen. Derudover kan

Energistyrelsen oplyse, at aktører ikke skal dokumentere omkostningsfordelingen

ved rammeaftaler. Dette er præciseret i § 17 stk. 5 og § 34, stk. 3.

Energistyrelsen vil foretage de nødvendige konsekvensrettelser af bilag 3, idet det

samtidig skal præciseres, at bilag 3 ikke kan hjemle kontrol af dokumentation i strid

med bestemmelser i bekendtgørelsen, herunder den ændrede § 19, stk. 3.

2. Øvrige centrale kommentarer

2.a. Klarhed om energispareaftalens afslutning - § 1

DFJ foreslår, at det i bekendtgørelsens § 1 tilføjes, at energispareordningen ophø-

rer med udgangen af 2020, således at der ikke kan opstå tvivl om rammerne, og at

Side 4/9

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

det præciseres i § 6, stk. 5, at overdragelse af en energibesparelse realiseret i

2020 ikke kan udskydes til det følgende år. Generelt ønsker DFJ, at bekendtgørel-

sen beskriver nedlukningen af ordningen klart og præcist og skaber sikkerhed for

både net- og distributionsselskaberne samt markedsaktørerne.

DFJ anfører, at det bør præciseres, hvorledes net- og distributionsselskaber og

markedsaktører skal forholde sig i tilfælde af, at enkelte energibesparelser efter

årsskiftet 2020/2021 underkendes. Tilsvarende anfører DFJ om realiseringer af

energibesparelser i perioden op til 31. december 2020, at der ved projektforsinkel-

ser savnes klare definitioner i bekendtgørelsen på, at test og dokumentation af

projektet kan færdiggøres i perioden 1. januar 2021 og frem til indberetning således

som besluttet i Teknisk Arbejdsgruppe.

DE opfordrer til, at Energistyrelsen i relation til aftalens udløb den 31. december

2020 indsætter bestemmelser om tidsfrister for gennemførelse af energispareaktivi-

teter samt frister for indberetning heraf samt den senere frist for indsendelse af

dokumentation mv.

Energistyrelsen anerkender behovet for klarhed i forbindelse med aftalens nedluk-

ning og arbejder i tæt samarbejde med branchen om at få fastlagt klare rammer for

nedlukningen. Så snart disse rammer er på plads, vil styrelsen tage initiativ til en

eventuel ny ændring af bekendtgørelsen. Klarhed om tidsfrister for, hvornår energi-

besparelser skal være realiserede, søges udfoldet i den FAQ, der er at finde på

styrelsens hjemmeside.

2b. Omkostningseffektivitet

–

bilag 3

DFJ oplyser, at det af bekendtgørelsens § 6 stk. 3 fremgår, at selskaberne skal

opfylde deres energispareforpligtelse ”så omkostningseffektivt som muligt”.

DFJ

anfører, at omkostningseffektiviteten kan risikere at komme under voldsomt pres

henimod energispareordningens udløb, hvis der bliver mangel på besparelser, og

selskaberne dermed tvinges til at indkøbe meget dyre besparelser for at opfylde

deres forpligtelse. Det samme kan gøre sig gældende, hvis en besparelse under-

kendes efter ordningens ophør, og der kræves en erstatning. DFJ foreslår derfor, at

et selskab på forhånd skal kunne henvende sig til Energistyrelsen, evt. via samar-

bejdsorganet, hvis det skønner, at det ikke er muligt at opfylde energispareforplig-

telsen på en omkostningseffektiv og samfundsøkonomisk rimelig måde. Dette gæl-

der også selskaber, der måtte blive omfattet af § 32 stk. 2 (aftaleindgåelse

om om-

kostningseffektive besparelser).

DFJ stiller sig uforstående over for, hvordan Ener-

gistyrelsen kan indgå aftale med enkelt virksomheder om, hvordan besparelser skal

sikre ”opfyldelse

af virksomhedens

eller branchens energisparemål”. Det kan aldrig

være op til enkelte selskaber at sikre branchens samlede forpligtelse.

Endelig anfører DFJ, at der i § 36, stk. 2 om mulighed for påbud, bør tages højde

for det ovenfor anførte om hhv. omkostningseffektivitet og energisparemål.

Energistyrelsen

er enig i at slette ordene: ”eller branchens” i § 32, stk. 2.

Side 5/9

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

Påbudsbestemmelsen i § 36, stk. 2, skønnes fortsat nødvendig, men forudsættes

ikke anvendt i større omfang end hidtil i relation til omkostningseffektivitet og ener-

gisparemål.

2c. Kvalitetskontrol og audit af omkostninger

DFJ anfører, at bekendtgørelsens bilag 3, afsnit 4, om

at ”Kvalitetskontrollens

fundne fejl, som angår opgørelse indberetning og dokumentation af omkostnin-

ger… skal årligt rapporteres til Forsyningstilsynet.”,

og afsnit 5 om

at ”Afrapporte-

ring af audit i forhold til opgørelse, indberetning og dokumentation af omkostninger,

skal ske til Forsyningstilsynet” ikke er i overensstemmelse med energispareaftalen,

hvoraf det fremgår af pkt. 12.4,

at der skal foretages ”kvalitetskontrol af udvalgte

energisparesager…” for at sikre at ”energisparesagerne

lever op til bestemmelser i

aftalen…”.

DFJ oplyser, at kontrol af dokumentation af omkostninger ikke er nævnt.

DFJ anfører videre, at metoden til kvalitetskontrol som beskrevet i energispareafta-

len ikke giver mening ved en kontrol af omkostninger i en stikprøve af sager, da det

ikke vil være muligt at afgøre, om omkostninger, der indberettes som en samlet

sum, er korrekt indberettet, da omkostninger ikke skal dokumenteres på sagsni-

veau.

For så vidt angår audit anfører DFJ, at det af energispareaftalen pkt. 12.2. fremgår,

at selskaberne skal ”etablere procedurer for… opgørelse og indberetning af om-

kostninger”, og at

dokumentation af omkostninger ikke er nævnt. DFJ anfører vide-

re, at de kvalitetskontrollanter, der kontrollerer energisparesager, er udvalgt til at

have ”særlig fokus på tekniske og beregningsmæssige elementer”,

og at de derfor

ikke har fornøden faglig kompetence til at udføre kontrol af dokumentation for om-

kostninger.

Energistyrelsen er enig i, at bilag 3, afsnit 4, konsekvensrettes som resultat af æn-

dringen til § 19 stk. 3. Afsnittet om kvalitetskontrol af omkostninger slettes derfor.

Energistyrelsen kan derudover oplyse, at bilag 3, afsnit 5 vedrørende audit tilpas-

ses, hvormed der kun skal udføres audit af procedurer for opgørelse, indberetning

og dokumentation af omkostninger. Energistyrelsen er af den opfattelse, at dette er

i overensstemmelse med Energispareaftalen.

2d. Indberetning af omkostninger - § 27

Med henvisning til § 27 i bekendtgørelsen anfører DFJ, at praksis ved indberetning

af energibesparelser og omkostninger er, at en omkostning indberettes samme år,

som den energibesparelse den vedrører, uanset i hvilket år omkostningen er af-

holdt, hvilket er i overensstemmelse med energispareaftalens pkt. 8.7. DFJ finder

det derfor unødvendigt, at det ved indberetning dels skal udspecificeres i hvilke år

omkostninger er afholdt, dels særskilt skal oplyses om evt. omkostninger afholdt i

indberetningsåret, som vedrører energibesparelser, der først realiseres til indberet-

ning i fremtiden. DFJ oplyser, at denne udspecificering ligger ud over krav til opde-

ling af omkostninger ved indberetning, jf. energispareaftalens bilag 5, og anbefaler

derfor, at bekendtgørelsen bringes i overensstemmelse med praksis og energispa-

Side 6/9

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

reaftalen, hvor omkostninger til de indberettede energibesparelser indberettes uden

opdeling af, i hvilket år de er afholdt. DFJ foreslår, at det beskrives klart hvilke op-

lysninger der sendes til hhv. Energistyrelsen og Forsyningstilsynet, f.eks. som en

tilføjelse i § 12.

Energistyrelsen er opmærksom på de rapporteringsmæssige udfordringer og er i

dialog med Forsyningstilsynet med henblik på at finde en smidigere løsning. Evt.

imødekommelse af ønsket må afvente en senere ændring af bekendtgørelsen,

medmindre det kan løses i en vejledning.

2e. Korrektioner til tidligere indberetninger, bagatelgrænse - § 27, stk. 5 og 7

DFJ anfører, at § 31 bør tilrettes, således at det til omkostningsstatistikken ikke skal

oplyses, om omkostninger er afholdt i året, jf. korrektionen til § 6, stk. 6, og at § 27,

stk. 5 skal konsekvensrettes som følge heraf. DFJ sætter spørgsmålstegn ved

værdien af indsendelse af korrektioner af omkostninger til omkostningsstatistikker,

der er flere år gamle, og tilføjer, at Forsyningstilsynet, jf. § 31, stk. 3, får oplysninger

fra Energistyrelsen om afgørelser efter § 6, stk. 6 og § 33, stk. 2. DFJ anbefaler en

afstemning mellem Forsyningstilsynets og Energistyrelsens indhentelse af oplys-

ninger, så selskaberne ikke skal opleve en dobbelt opgave med indsendelse af

oplysninger.

Endelig foreslår DFJ, at der indføres en bagatelgrænse i § 27 stk. 7 (krav om revi-

sorpåtegning af korrektioner til omkostninger i et revisorpåtegnet regnskab).

Det er Energistyrelsens forståelse, at Forsyningstilsynet i forbindelse med offentlig-

gørelsen af omkostningsstatistikken oplyser, om der foreligger korrektioner til om-

kostningsstatistikker fra tidligere år, jf. § 31, stk. 3, i form af nye oplysninger om

omkostninger fra net- eller distributionsvirksomheder (jf. § 25, § 27, stk. 4, nr. 3, jf.

stk. 5 og 7, eller § 26, stk. 6, jf. stk. 7), eller afgørelser efter § 35, stk. 2, eller i form

af nye oplysninger om energibesparelsernes omfang, herunder korrektioner efter §

6, stk. 6. Hvis der er korrektioner, offentliggør Forsyningstilsynet en opdateret ud-

gave af de berørte delelementer af de tidligere statistikker. Reglerne skønnes nød-

vendige til sikring af modtagelse af oplysninger om korrektioner til henholdsvis ki-

lowatt og omkostningerne.

Energistyrelsen er opmærksom på problemstillingen omkring indsendelse af oplys-

ninger og er i dialog med Forsyningstilsynet med henblik på at finde en operationel

løsning, der dog må afvente en kommende ændring af bekendtgørelsen. Evt. for-

pligtelser for selskaber til at indsende samme oplysninger til både Energistyrelsen

og Forsyningstilsynet søges reduceret ved koordination mellem Energistyrelsen og

Forsyningstilsynet.

I relation til en bagatelgrænse vurderer Energistyrelsen, at virksomhederne først

skal oplyse om eventuelle korrektioner i forbindelse med indberetning af omkost-

ningerne for det efterfølgende år, hvor revisoren samtidig kan se på korrektionerne

i en samlet kontekst. Eftersom der er tale om korrektioner til tidligere ukorrekte

Side 7/9

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

indberetninger, synes behovet for en revisors bekræftelse af rigtigheden af oplys-

ningerne ikke at kunne tilsidesættes.

2f. Påbud og underkendelse af omkostninger - § 35, stk. 1 og 2

DFJ anfører, at § 35, stk. 2 kan give indtryk af, at underkendelse af en energibe-

sparelse efter § 33, stk. 2, automatisk fører til underkendelse af omkostningen til

denne og ønsker derfor præciseret i overensstemmelse med gældende praksis, at

mulighed for dækning af en omkostning ikke automatisk bortfalder, hvis den vedrø-

rer en energibesparelse, der er underkendt efter § 33, stk. 2. DFJ anfører som be-

grundelse, at underkendelse af allerede afholdte omkostninger i værste fald kan

resultere i et selskabs konkurs.

DFJ ønsker det ligeledes præciseret, at Forsyningstilsynet ikke udsteder påbud, jf.

§ 35, stk. 1, der henviser til § 17, stk. 5, som fastsætter,

at ”Regnskabsføringen i

net- og distributionsvirksomheder skal muliggøre dokumentation af fordelingen af

omkostninger efter henholdsvis

stk. 2 og 3”, såfremt selskabet ikke har en evt. ak-

tørs omkostninger udspecificeret. DFJ henviser til § 17, stk. 2 nr. 1):

”Indgåelse af

aftaler med aktører vedrørende udførelse af energispareaktiviteter.”,

hvor der

ikke

er beskrevet yderligere krav til udspecificering af dette.

Energistyrelsen bekræfter fortolkningen af reglen, hvorefter der efter en konkret

vurdering kan ske anerkendelse af omkostninger, selvom der er sket hel eller delvis

underkendelse af den tilhørende energibesparelse. Det vil derimod næppe klargøre

retstilstanden at ændre reglen som foreslået, hvorfor den nuværende formulering

fastholdes. Den nævnte fortolkning er i øvrigt tidligere udmeldt til Teknisk Arbejds-

gruppe. Tilpasningerne i § 17, stk. 5, forventes at begrænse risikoen for påbud efter

§ 35, stk. 1.

2g. Omkostninger til energibesparelser realiseret i eget net - § 19

DFJ anfører, at bekendtgørelsens § 19, stk. 2 om fastsættelse af alternativomkost-

ninger kun skal anvendes til at opgøre omkostninger til egenrealiseringer (eget net)

for det tilfælde, at de faktiske omkostninger ikke kan opgøres, og ønsker det præci-

seret, at det drejer sig om, hvorvidt de faktiske omkostninger til selve det at genere-

re en energibesparelse kan opgøres. DFJ finder en afklaring afgørende, da § 35,

stk. 1 og 2, der henviser til § 19, beskriver påbud og risiko for, at en omkostning

ikke kan indregnes.

DFJ oplyser, at egenrealiseringsprojekter typisk gennemføres af andre hensyn end

energibesparelser alene, og at det kun er den del af omkostningen, der kan henfø-

res til energibesparelsen, der bør indgå i energispareregnskabet. Hvis der indberet-

tes de fulde omkostninger til f.eks. et solvarmeanlæg, vil det give meget høje gen-

nemsnitsomkostninger pr. sparet kWh, da en investering i den skala ikke står mål

med den energibesparelse, der kan indberettes. Det vil efter DFJ´s vurdering ikke

give værdi at sammenligne dette med tidligere års benchmark.

For så vidt angår renovering af ledningsnettet, jf. § 8 stk. 1 nr. 3), hvoraf det frem-

går, at man ved renovering af ledningsnet som af andre grunde renoveres, alene

Side 8/9

KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

kan medregne besparelser ved at vælge løsninger, der er bedre end dagens stan-

dard, finder DFJ, at hvis renoveringen alene sker af hensyn til energibesparelsen,

kan den fulde energibesparelse og den fulde omkostning medregnes, såfremt led-

ningerne ikke er teknisk udtjente.

Energistyrelsen ønsker at fastholde de nuværende regler om energibesparelser i

eget net, da DFJ´s forslag umiddelbart ikke skønnes i overensstemmelse med

energispareordningen.

2h. Selskaber udenfor den frivillige aftale - § 16, stk. 2

DFJ anfører, at det i § 16, stk. 2 er beskrevet, at selskaber, der ikke deltager i sam-

arbejdet, skal realisere energibesparelser svarende til ”en forholdsmæssig del” af

det samlede sparemål for året, jf. bilag 1. Det bør præciseres, at selskabet tildeles

et sparemål, der inkluderer selskabets evt. samlede underdækning og ikke kun de

foregående 2 år som oplyst af Energistyrelsen. Samtidig bør det fremgå, at selska-

ber udenfor aftalen skal indberette de samme oplysninger som øvrige selskaber,

herunder om omkostninger, kvalitetskontrol og audit. Indberetning af energibespa-

relser og omkostninger går for fjernvarmeselskabernes vedkommende via samar-

bejdsorganet.

Energistyrelsen kan oplyse, at der efter nuværende praksis sker tildeling af indivi-

duelle sparemål til virksomheder udenfor samarbejdsorganet således, at net- og

distributionsselskabet får tildelt et individuelt sparemål dækkende hele dette sel-

skabs skyldige forpligtelse i aftaleperioden. For så vidt angår indberetning af reali-

serede energibesparelser skal selskaber udenfor energispareaftalen indberette

samme oplysninger som selskaber omfattet af aftalen.

2i. Forhold mellem bekendtgørelse og aftale

DE og DFJ anmoder om en bekræftelse på, at energisparebekendtgørelsen i sin

helhed skal fortolkes i overensstemmelse med Energispareaftalen, både bagudret-

tet og frem til aftalens udløb den 31. december 2020.

Energistyrelsen kan bekræfte, at både aftale og bekendtgørelse indgår i den sam-

lede regulering af og kontrol med energispareordningen. Energistyrelsen har med

denne ændring af bekendtgørelsen søgt at imødekomme branchens ønske om at

bringe bekendtgørelsen mere i overensstemmelse med aftalen og kan derfor be-

kræfte styrelsens intention om at efterleve aftalen frem mod udløb i 2020.

Side 9/9