Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 69
Offentligt
2076060_0001.png
Ole Kjær Nielsen
Hans de Hoffmannsvej 8, 7000 Fredericia
75928968 /27875418 [email protected]
14. september 2019
Minister og Klima-, Energi, og Forsyningsudvalg samt ordførere i Folketinget
Kære Minister og Klima-, Energi, og Forsyningsudvalg samt ordførere i Folketinget
Udnyttelse af Biomasse på kraftvarmeværker er ikke kun et
spørgsmål om certificering af biomasse
På kraftværker sendes meget store mængder røggas op i atmosfæren i 100 meter høje
skorstene. Dette er det samme, hvad enten vi taler om afbrænding af fossile brændstoffer
som kul, eller om det er biomasse. Den CO
2,
der sendes op i atmosfæren, kan ikke kende
forskel på, om den kommer fra det ene eller andet brændstof.
For 100 år siden og tidligere havde vi tusinder af små skorstene som udledte CO
2
i lav
højde og lille mængde. Ude i landdistrikterne kunne naturen følge med til denne
udledning. CO
2
blev ledt ind i skovene eller ned over markerne, hvor planterne kunne
optage kulstof fra CO
2,
og ilten blev frigivet til atmosfæren. I byerne derimod kunne der
opstå smog. Naturen kunne dog følge med til at optage CO
2
.
Det er således ikke nok, at biomasse er certificeret, som Dansk Energi og Dansk
Fjernvarme forsøger at oplyse os om gennem forskellige medier.
Det er kendt af os alle, at koncentrationen af CO
2
fortsætter med at stige, og det gør ikke
nogen forskel, at vi går over til biomasse i stor skala. Naturen, og heri medregnet både
atmosfæren og verdenshavene, skal finde en ny balance, og der er kommet rigeligt med
advarsler om hvad der sker ved en højere CO
2
koncentration i atmosfæren, hvis ikke vi
får vendt udviklingen.
Den CO
2
der kommer som emission fra kraftværkernes skorstene, uanset om den
kommer fra kulkraftværker eller fra biomasseanlæg, indgår i den nye balance som
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 69: Henvendelse af 15/9-19 fra Ole Kjær Nielsen, Fredericia, om udnyttelse af biomasse på kraftværker
2076060_0002.png
naturen skal finde. Og der kan gå mange år inden der kommer en ny balance, formentlig
30
–
100 år afhængig af hvornår CO
2
emissionen bringes ned.
Når der dannes regn i atmosfæren optager vanddråber den mængde CO
2
, som
maksimalt svarer til opløseligheden i vand ved den givne temperatur og atmosfærisk
tryk. Når regnen falder, vil den naturligt falde overalt. Noget vil falde over skov og
marker, hvor planterne kan optage CO
2
. Men den regn, der falder over havet og søer
eller arealer uden vegetation, vil blive akkumuleret og vil medvirke til forøget
temperatur og forsuring af verdenshavene. Og igen: Havet kan ikke se forskel på hvor
CO
2
kommer fra, kul, olie, gas eller biomasse.
Så temperaturen stiger både i atmosfæren og i havet.
Løsninger:
Det er nødvendigt, at vi går væk fra den stadige afbrænding af brændsler, som
indeholder kulstof.
Med hensyn til elproduktion, så er der allerede opstillet mange vindmøller, og flere
projekter er under udvikling for opstilling af mange flere vindmøller. Solceller er
ligeledes godt på vej, selvom disse har størst værdi i landene længere sydpå, hvor der er
mere sol. Der er store vandkraftværker blandt andet i Norge. Sammen med at vi bliver
sammenkoblet på højspændingssiden internationalt, er der udsigt til at elproduktionen
vil kunne følge med efterspørgslen i løbet af nogle år.
Tilbage står boligopvarmningen, og i særdeleshed fjernvarmen.
Der er kendt teknologi i mindre varmepumper til at tilfredsstille varmebehovet udenfor
fjernvarmenettet til enkeltfamiliehusstande.
For de anlæg udenfor byerne, hvor der er etableret små halm-, flis- eller træpille-fyr med
små skorstene ser jeg på kort sigt intet problem. Naturen kan følge med til denne
emission på samme måde som for 100 år siden. Her vil jeg betragte biomasse som
bæredygtig.
Til større anlæg, som er forbundet til fjernvarmedistributionsnet, er der
udviklingsprojekter i gang med blandt andet store varmepumper og solpaneler
forbundet til damvarmelagre. Dette er stadig i en udviklingsfase, men kan ikke følge
med efterspørgslen. Især de store varmepumper er endnu ikke tilstrækkeligt udviklet.
Til de mindre anlæg kan produktionen ikke følge med til efterspørgslen. For nogle
producenter er ordrebogen fyldt i mere end et år frem.
2
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 69: Henvendelse af 15/9-19 fra Ole Kjær Nielsen, Fredericia, om udnyttelse af biomasse på kraftværker
2076060_0003.png
Politisk er det besluttet, at udfase kul til el- og varmeproduktion, og det giver et stort
pres på især fjernvarmeselskaberne. Dette resulterer i, at det eneste alternativ der er, er
at bygge nye biomassefyrede anlæg. Biomassefyrede anlæg kan dække sig ind under, at
det kan betragtes som
”CO
2
neutralt” hvis biomassen er certificeret. Problemet er blot, at
biomasse aldrig bliver CO
2
neutralt i de store kedelanlæg med store høje skorstene. CO
2
til opvarmning emitteres om vinteren, mens planter på vores breddegrader vokser om
sommeren. Det vil aldrig være bæredygtigt. Og desto større anlæg vi bygger, desto
mindre bæredygtigt bliver det. Det er allerede blevet kommenteret internationalt, at det
ikke følger retningslinjerne i IPCC aftalerne, men mange især i Europa accepterer ikke
dette faktum. Der er generel enighed om, at kravet for at kunne kalde biomasse for CO2
neutralt kræver, at der simulant dannes nye planter som binder den samme mængde
CO
2
, hvilket som det fremkommer af ovenstående ikke er mulighed for.
Det giver derfor ikke mening at investere i nye biomassefyrede anlæg, som er næsten
lige så dårlige som de eksisterende kulfyrede anlæg med hensyn til CO
2
emission.
Hvad er så alternativet? Det eneste rigtige alternativ er at elektrificere. Det vil sige store
og små varmepumper til fjernvarmen. Det tager tid at udvikle, men det er bedre at
investere i den rette teknologi end at presse en forkert teknologi igennem, som ikke giver
et bedre resultat, og kræver meget store investeringer.
Varmetab i processen på varmeværkerne er i dag ikke udnyttet, fordi det ikke kan betale
sig med den eksisterende skattelovgivning.
Al beskatning på el til produktion af varme bør fjernes.
I en overgangsfase kunne der opstilles elkedler til at tage spidserne i de koldeste
vinterdage. Elkedler kan opstilles til en rimelig investering og er kendt teknologi.
Elkedler kan også benyttes til at hæve fremløbstemperaturen efter varmepumper,
hvorved investeringen i varmepumper til høje temperaturer kan reduceres betragteligt.
Der er et meget stort tab i fjernvarmedistributionsnettene i dag. Der tabes 15
–
20% i
ledningsnettet ud til forbrugerne. Dette tab kan reduceres ved at sænke både fremløbs-
og returtemperaturen på fjernvarmen. Ved for eksempel at sænke fremløbstemperaturen
til 40 °C og returtemperaturen til 5 °C kan tabet reduceres betydeligt. Dette kan kræve
små varmepumper ude ved den enkelte forbruger, men de små varmepumper er kendt
teknologi, som i givet fald skal i produktion. Der findes mindst to forskellige firmaer i
Danmark, som kunne klare denne opgave.
Store varmepumper skal videreudvikles og sættes i produktion. Der findes større
varmepumper, men de benytter syntetiske kølemidler, som vil kræve særlige tilladelser.
Større varmepumper, som kører på et naturligt kølemiddel som ammoniak, vil kræve
3
 KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 69: Henvendelse af 15/9-19 fra Ole Kjær Nielsen, Fredericia, om udnyttelse af biomasse på kraftværker
2076060_0004.png
mange parallelle varmepumper, for at kunne opfylde varmekravet. Endeligt er der
problematikken med varmekilden. Hvad enten varme skal hentes fra atmosfæren, fra
havvand eller fra geotermi, så kræver det nogle store og dyre installationer og
investeringer. Endvidere har varmepumper en begrænsning i fremløbstemperaturen,
hvilket kunne forbedres ved at sænke både fremløbs og retur-temperaturerne som
beskrevet ovenfor.
Konklusion:
Al fremtidig nybygning af store centrale biomassefyrede anlæg bør stoppes.
Beskatning af elforbrug til opvarmning eller til varmegenvinding af al overskudsvarme
bør fjernes helt.
Udvikling af store varmepumper på varmeværker skal tilskyndes, eventuelt med
tilskudsordninger.
Kulfyrede anlæg bør forlænges i en begrænset periode, forudsat at ovenstående
iværksættes inden for en nærmere bestemt kort tidsramme. Som alternativ kunne der i
en overgangsperiode gives tilskud til fyring med naturgas, som har en betydeligt lavere
CO
2
emission end kul.
Fjernvarmedistributionsnettene skal optimeres.
Der bør opstilles alternativer til de allerede etablerede biomassefyrede anlæg med
eventuelle muligheder for reduktion af CO
2
emission.
Med Venlig Hilsen
Ole Kjær Nielsen
Om mig selv: Jeg går på pension her pr. 1.oktober, efter 43 år som Ingeniør. Langt den
største del af min karriere har været indenfor flere kraftværker, og det meste af den
resterende tid indenfor den petrokemiske industri, både internationalt, onshore og
offshore.
4